Praktisk Guide

Praktisk Guide

Kære kunde! 

Du står nu med CefarCompex’ Praktisk guide, med specifik information om de 

enkelte programmer i din stimulator, i hånden. 

Denne Praktisk guide omfatter alle programmerne i CefarCompex’ tre 

genoptræningsprodukter, Mi-Theta 600, Theta 500 og Rehab 400. Hvert program 

har en reference, der viser, om programmet findes i din stimulator. 

Denne information er nem at læse, og hensigten er, at den skal tjene som 

ekstra vejledning, hvis der er behov for det. Du kan læse om de anbefalede 

indikationer samt den effekt, behandlingen vil have på din patient. Læs 

vejledningen for det anbefalede intensitetsniveau, og se de foreslåede 

elektrodeplaceringer på omslaget, der kan foldes ud. 

Du kan altid finde yderligere information på CefarCompex’ website: 

www.cefarcompex.com 

Cefar og Compex, elektroterapiens to førende varemærker, har slået sig 

samme om denne opgave for ved forenede kræfter at kunne tilbyde dig den 

sidste nye teknologi med det fælles mål: at hjælpe og støtte dig i dit daglige 

professionelle virke. 

DAN 

PRAKTISK GUIDE 

3

DAN INDHOLD 


4 

Baggrund 

NMES ................................................................................... 7 

TENS .................................................................................... 7 

Generel information 

Elektroder ............................................................................. 7 

Stimuleringsenergi – Intensitet ...................................................... 8 

Kropsposition ......................................................................... 8 

Kombination af 2+2-funktionen og Mi-teknologien .............................. 8 

Normal behandling 

Genoptræning ............................................................................ 9 

Inaktivitetsatrofi ..................................................................... 9 

Forebyggelse af inaktivitetsatrofi ................................................10 

Styrketræning........................................................................11 

Nervegenoptræning (Langsom start) .............................................12 

Ryg-torso/stabilisering .............................................................13 

Atrofi (Mod. frekvens) ..............................................................14 

Styrke (Mod. frekvens) .............................................................15 

Øget cirkulation .....................................................................16 

Muskellæsion .........................................................................17 

Motorisk punkt .......................................................................18 

Specifik genoptræning ....................................................... 19 

Hofteprotese .........................................................................19 

Patella-syndrom .....................................................................20 

Hemiplegi .............................................................................21 

Rotator cuff ..........................................................................22 

ACL ....................................................................................23 

Cardiotræning .......................................................................24 

Smertelindring ....................................................................25 

TENS 100 Hz eller 80 Hz ............................................................25 

Frekvensmoduleret TENS ...........................................................26 

Pulsbreddemoduleret TENS ........................................................27 

Burst TENS/Endorfin ................................................................28 

Afspænding ...........................................................................29 

Mikset TENS ..........................................................................30 

Muskelsmerte ........................................................................31 

Ledsmerte ............................................................................32 

Fraktursmerte .......................................................................32 

Specifik smertelindring .......................................................... 33 

Knæsmerte ...........................................................................33

Trapezius-smerte ....................................................................34 

Skuldersmerte .......................................................................35 

Cervikal smerte, nedre .............................................................36 

Cervikal smerte, øvre ..............................................................37 

Thoracal rygsmerte .................................................................38 

Rygsmerte, nedre ...................................................................39 

Muskelsmerte ryg, nedre ...........................................................40 

Lumbago-ischias .....................................................................41 

Lumbago ..............................................................................42 

Epicondylitis .........................................................................43 

Torticollis .............................................................................44 

Artralgi ................................................................................45 

Vaskulær ............................................................................ 46 

Tunge ben ............................................................................46 

Venøs insufficiens 1 .................................................................47 

Venøs insufficiens 2 .................................................................48 

Arteriel insufficiens 1 ...............................................................49 

Arteriel insufficiens 2 ...............................................................50 

Krampeforebyggelse ................................................................51 

Kapillarisering .......................................................................52 

Specifik behandling 

Agonist – Antagonist .................................................................... 53 

Atrofi/Styrketræning ...............................................................53 

Spasticitet .......................................................................... 55 

Hemiplegisk fod .....................................................................55 

Spasticitet ............................................................................56 

Subluxeret skulder ..................................................................57 

Hæmofili ................................................................................. 58 

Hæmofili inaktivitetsatrofi/Styrketræning ......................................58 

Æstetisk .................................................................................. 60 

Tonusopbygning ......................................................................60 

Fasthedsopbygning ..................................................................61 

Formgivning ..........................................................................62 

Trimning ..............................................................................63 

Mave ...................................................................................64 

Baller ..................................................................................65 

Elasticitet ............................................................................66 

DAN 


5

DAN 


6 

Konditionstræning 

Sport ...................................................................................... 67 

Potentiering ..........................................................................67 

Udholdenhed .........................................................................68 

Modstandskraft ......................................................................69 

Styrke .................................................................................70 

Eksplosiv styrke ......................................................................71 

Hypertrofi ............................................................................72 

Regenerering .........................................................................73 

Styrketræning ryg, nedre ..........................................................74 

Kernestabilisering ...................................................................75 

Aktiv genopbygning .................................................................76 

Genopbygning plus ..................................................................77 

Fitness ............................................................................... 78 

Muskelopbygning ....................................................................78 

Muskeldefinering ....................................................................79 

Kraft ...................................................................................80 

Massage .............................................................................. 81 

Tonusmassage ........................................................................81 

Afspændingsmassage ...............................................................82 

Opstrammende massage ...........................................................83 

Antistress-massage ..................................................................84 

Bølgemassage 1 ......................................................................85 

Bølgemassage 2 ......................................................................86

Baggrund 

NMES 

NMES (NeuroMuscular Electrical Stimulation) benyttes med succes både 

inden for medicinsk genoptræning og som et supplement til træningen af 

idrætsudøvere på alle niveauer. 

Målet med elektrisk muskelstimulering er at fremkalde kontraktioner eller 

vibrationer i musklerne. Normal muskelaktivitet er kontrolleret af det centrale 

og perifere nervesystem, der overfører elektriske signaler til musklerne. NMES 

arbejder på samme måde, men benytter en ekstern kilde (stimulatoren) med 

elektroder, der anbringes på huden, til at overføre elektriske impulser til 

kroppen. Impulserne stimulerer nerverne til at sende signaler til en specielt 

udvalgt muskel, der reagerer ved at trække sig sammen, præcis på samme 

måde som under normal muskelaktivitet. 

Elektrisk muskelstimulering er velegnet til alle kroppens muskler. Den kan 

benyttes til at styrke muskler, der er svækket som følge af kirurgi, en fraktur 

osv., og til at forbedre mobiliteten. Den er også et glimrende værktøj til 

genoptræning efter appopleksi, idet den hjælper patienten med at træne 

gribefunktion og gang. 

Elektrisk muskelstimulering til genoptræningsformål bør testes af en 

fysioterapeut eller anden behandler for at opnå de bedste resultater. 

TENS 

TENS (Transcutaneous Electrical Nerve Stimulation) giver gode resultater 

ved akutte og kroniske smertetilstande af mange forskellige slags. Effekten 

er klinisk dokumenteret, og TENS benyttes dagligt af fysioterapeuter, andre 

behandlere og topidrætsudøvere over hele verden. 

TENS aktiverer nervesystemets smertehæmmende mekanismer. Elektriske 

impulser fra elektroder, der er anbragt på huden over eller tæt ved det 

smertende område, stimulerer nerverne til at blokere de smertesignaler, 

der sendes til hjernen, så smerten ikke opleves. Behandlingens Burst TENS/ 

Endorfiner stimulerer frigivelse af endorfiner, kroppens naturlige smertestillere. 

TENS er en sikker behandlingsmetode og har, i modsætning til orale 

smertestillende midler og andre smertelindrende metoder, ingen bivirkninger. 

Behandlingen kan være tilstrækkelig som eneste behandling, men er også et 

værdifuldt supplement til andre farmakologiske og/eller fysiske behandlinger. 

Generel information 

Elektroder 

For at opnå maksimale resultater af stimuleringen er det vigtigt at anbringe 

elektroderne rigtigt. I forbindelse med muskelkontraktioner sikrer en præcis 

placering på det motoriske punkt maksimal komfort og effektivitet. På folde udguiden 

kan du se de omfattende illustrationer af forskellige elektrodeplaceringer. 

Inden du anbringer elektroderne på kroppen, skal du altid vaske og tørre 

huden for at sikre, at den leder godt. Du bør altid anbringe elektroderne 

DAN 


7

DAN 


8 

på sund hud og med en indbyrdes afstand på ikke under 3 cm og ikke 

over 30 cm. Elektrodernes holdbarhed afhænger af, hvor godt pleje- og 

vedligeholdelsesvejledningen følges, og du skal sikre, at dine patienter altid har 

deres egne personlige elektroder. 

Vælg elektrodestørrelse efter musklens størrelse; brug små elektroder på mindre 

muskler og store elektroder på større muskler. Hvis stimuleringen føles ubehagelig, 

kan dette være et signal om, at kontakten mellem huden og elektroden er 

utilstrækkelig. Elektroderne kan være slidte og bør måske udskiftes. 

Bemærk: Tjek altid, at der er slukket for stimuleringen (energiniveau 0), inden 

elektroderne fjernes fra huden. 

Stimuleringsenergi – Intensitet 

Ved smertelindringsbehandling med en stimuleringsfrekvens på mellem 50 – 100 Hz 

er grundreglen, at stimuleringen bør føles stærkere ende selve smerten. Skru op 

for intensiteten, indtil du fremkalder en kraftig snurrende fornemmelse, der ikke 

føles smertefuld. 

Til smertelindring med en stimuleringsfrekvens på mellem 2 – 10 Hz skal 

intensiteten være høj nok til at give synlig muskelrespons. Vær opmærksom 

på, at patienten vil kunne mærke stimuleringen, inden der optræder en synlig 

kontraktion! 

Ved NMES og muskelstimulering er det terapeutens opgave at motivere patienten 

til at kunne klare et så højt energiniveau som muligt, uden at det opleves som 

smertefuldt for den individuelle patient. Jo højere stimuleringsenergien er, 

jo større er den procentdel af de motoriske enheder, der bliver rekrutteret. I 

visse tilfælde kan det være en fordel at kombinere stimulering med bevidste 

kontraktioner/kokontraktioner. Prøv at opnå en fremadskridende stigning i de 

energier, der benyttes i løbet af en behandling, samt fra den ene behandling til 

den næste. 

Kropsposition 

Du kan finde en illustration af de anbefalede kropspositioner neden under 

illustrationen af elektrodeplaceringerne. Den optimale position afhænger af 

programtypen og af, hvilken kropsdel du ønsker at stimulere. Når du benytter 

massageprogrammer, som fx Afslapningsmassage, er det vigtigt at indtage en 

stilling, hvor man kan slappe fuldstændig af. 

Kombination af 2+2-funktionen og Mi-teknologien: 

Bemærk venligst, at når du benytter 2+2-funktionen, kan Mi-Scan-funktionen 

stadig bruges på kanal 1 og 2, men den kan kun benyttes sammen med 

programmerne Endorfin, Styrketræning og Inaktivitetsatrofi på kanal 3 og 4. 

Funktionerne Mi-Range, Mi-Tens og Mi-Action kan ikke benyttes i denne tilstand. 

Se venligst “Liste over programmer” i Brugermanualen for yderligere information. 

Mi-Theta 600: Der medfølger to Mi-sensorer i kittet, og dette giver mulighed for 

fuld udnyttelse af Mi-teknologien med Mi-Action, Mi-Range, Mi-Tens og Mi-Scan. 

Theta 500: Dette udstyr er Mi-forberedt. Ved køb af to kabler med Mi-sensorer er 

det muligt at udnytte Mi-teknologien sammen med Mi-Range, Mi-Tens og Mi-Scan. 

Rehab 400: Mi-teknologi kan ikke benyttes med dette udstyr.

NORMAL BEHANDLING 

Genoptræning 

INAKTIVITETSATROFI 

Hvornår? Efter en længere periode med immobilitet eller nedsat bevægelse vil en 

normalt stimuleret muskel miste volumen. 

Hvorfor? Det er især de langsomme muskelfibre (type I), der påvirkes af denne 

inaktivitet. 

Hvordan? Ved at benytte frekvenser, der skaber tetaniske kontraktioner i type 

I-fibre. For at modificere programmet, efterhånden som patienten gør 

fremskridt, benyttes niveau 1 i de første to uger, inden der skiftes til 

niveau 2 de efterfølgende uger. 

Elektroder Elektroderne placeres som vist, afhængigt af hvilken muskel der skal 

stimuleres. Se Placering af elektroderne. 

Intensitet Den maksimale stimuleringsenergi, der kan tåles, hvilket er en 

af nøglefaktorerne for behandlingens effektivitet. Jo højere 

stimuleringsenergi, jo større er antallet af muskelfibre (motoriske 

enheder), der bliver bragt til at arbejde. Prøv at øge energiniveauet 

gradvist i løbet af en behandling. 

Mulighed 

2+2 

Hvis patienten oplever ubehag og smerte under stimuleringen, giver 

2+2-funktionen mulighed for, at dette program (kanal 1+2) kan 

kombineres med et smertelindringsprogram (kanal 3+4). 

INAKTIVITETSATROFI, NIVEAU 1 (25 MIN) 

Opvarmning Kontraktion Aktiv hvile Afsluttende 

genopbygningsfase 

Frekvens 6 Hz 35 Hz 4 Hz 3 Hz 

Varighed af faseopbygning 1,5 s 1,5 s 0,5 s 1,5 s 

Varighed af fase 2 min 6 s 7 s 3 min 

Varighed af udfasning 2 s 0,75 s 0,5 s 3 s 

INAKTIVITETSATROFI, NIVEAU 2 (25 MIN) 







DAN 


9

DAN FOREByGGELSE AF INAKTIVITETSATROFI 


10 

Hvornår? Efter kirurgi eller en knoglefraktur immobiliseres en ekstremitet eller 

dele heraf, og musklerne i denne del af kroppen kommer hurtigt til at 

lide af inaktivitetsatrofi. 

Hvorfor? Det hurtige svind i muskelvolumenet skyldes hovedsagelig et 

reflekshæmningsfænomen eller den totale mangel på enhver form 

for fysisk aktivitet. Det er vigtigt at bemærke, at denne type atrofi 

hovedsagelig optræder i de langsomme muskelfibre (type I). 

Hvordan? For at kompensere kan NMES reproducere en serie kontraktioner, der 

svarer til det normale daglige aktivitetsniveau. Behandlingstiden i dette 

program er relativ lang, og programmet benytter frekvenser, der er rettet 

mod de langsomme muskelfibre. 






enheder), der bliver bragt til at arbejde. 

Mulighed 

2+2 




FOREBYGGELSE AF INAKTIVITETSATROFI, NIVEAU 1 (54 MIN) 




Varighed af faseopbygning 1,5 s 3 s 1,5 s 1,5 s 



FOREBYGGELSE AF INAKTIVITETSATROFI, NIVEAU 2 (47 MIN) 

Opvarmning Kontraktion Aktiv hvil Afsluttende 

genopbygningsfas 




Varighed af udfasning 2 s 0,75 s 0,5 s 3 s

STyRKETRÆNING 

Hvornår? Styrketræning af muskler benyttes til at styrke sunde muskler (med 

normalt volumen). Benyttes på muskler med tidligere inaktivitetsatrofi, 

der har nået deres normale volumen. 

Hvorfor? For at opnå øget styrke og stabilitet. 

Hvordan? Ved at benytte frekvenser, der skaber tetaniske kontraktioner i de 

hurtige muskelfibre (type II). Benyttes ofte, når genoptræningen er i god 

fremgang, og det normale muskelvolumen er opnået gennem forudgående 

brug af inaktivitetsatrofi-programmer. Vi anbefaler at benytte niveau 1 i 

de første to uger og niveau 2 i de efterfølgende uger. 

Eksempel Styrkelse af den laterale lægmuskel for at forebygge forstrækninger. 

Styrkelse af skuldermuskler for at forebygge skulderdislokationer. 








Mulighed 

2+2 




STYRKETRÆNING, NIVEAU 1 (20 MIN) 







STYRKETRÆNING, NIVEAU 2 (20 MIN) 







DAN 


11

DAN NERVEGENOPTRÆNING (LANGSOM START) 


12 

Hvornår? NMES er et glimrende supplement til traditionel fysioterapi ved adskillige 

neurologiske diagnoser som for eksempel appopleksi. Behandlingen kan 

udføres passivt, men en aktiv behandling i en træningssituation er at 

foretrække. 

Hvorfor? For at forbedre funktionalitet og genindlæring af motoriske færdigheder. 

Hvordan? Dette program har en langsom kontraktionsopbygningstid på 4 sekunder 

og en lang hvilefase. Erfaringer viser, at dette programdesign er mere 

velegnet til patienter i denne diagnosegruppe. 

Eksempel Øger funktionsevnen i en subluxeret skulder. Letter og forbedrer 

funktionen i underarm – hånd. 








Mulighed 

2+2 




NERVEGENOPTRÆNING (LANGSOM START), NIVEAU 1 (20 MIN) 

Opvarmning Kontraktion Hvile Afsluttende 


Frekvens 6 Hz 35 Hz - 3 Hz 

Varighed af faseopbygning 1,5 s 4 s - 1,5 s 


Varighed af udfasning 2 s 2 s - 3 s 

NERVEGENOPTRÆNING (LANGSOM START), NIVEAU 2 (20 MIN) 






Varighed af udfasning 2 s 2 s - 3 s

RyG-TORSO/STABILISERING 

Hvornår? Til patienter med insufficiens i ryg og torso som følge af langvarig smerte 

eller neurologiske lidelser. Dette program egner sig godt i kombination 

med aktive bevægelser. 

Hvorfor? For at stabilisere torso- og rygmuskler. Øger bevidstheden om og 

kontrollen over kroppens position. 

Hvordan? Ved at stimulere abdominale eller lumbale muskelgrupper. 

Eksempel Abdominal og/eller lumbal stimulering for at øge bevidstheden om 

bevægelse i pelvis. Øget stabilitet og funktion af de lumbale/abdominale 

muskler. 








Mulighed Ja. 

2+2 

RYG-TORSO/STABILISERING (30 MIN) 






Varighed af udfasning 2 s 1 s 0,5 s 3 s 

DAN 


13

DAN 


14 

ATROFI (MOD. FREKVENS) 

Hvornår? Bruges på svage eller immobiliserede muskler. 

Hvorfor? Programmet fokuserer på type I-fibre for at forbedre muskel-stamina. 

Hvordan? Ved modulering af frekvensen i en tidsperiode, der modsvarer 

kontraktionstiden, føles kontraktionen mere behagelig. Kontraktionen 

starter ved lave frekvenser og ophører ved den højeste frekvens. 

Eksempel Øget styrke i skuldermusklerne ved hjælp af stimulering af m. 

rhomboideus. Postoperativ stimulering af quadriceps, især vastus medialis. 








Mulighed Ja. 

2+2 

ATROFI, MOD. FREKVENS (30 MIN) 



Frekvens 6 Hz 25-40 Hz 4 Hz 3 Hz 



Varighed af udfasning 2 s 1 s 0,5 s 3 s

STyRKE (MOD. FREKVENS) 

Hvornår? For at opretholde muskelstyrken under immobilisering eller for at øge 

muskelstyrken i en specifik muskel/muskelgruppe. 

Hvorfor? Programmet fokuserer på type II-fibre for at forbedre muskel-staminaen. 

Hvordan? Ved modulering af frekvensen i en tidsperiode, der modsvarer 

kontraktionstiden, føles kontraktionen mere behagelig. 

Eksempel Øget styrke i hoftens abduktorer. Stimulering af quadriceps under 

immobilisering. 

Elektroder Elektrodene placeres som vist, afhængigt af hvilken muskel der skal 







Mulighed Ja. 

2+2 

STYRKE, MOD. FREKVENS (30 MIN) 



Frekvens 6 Hz 35-60 Hz 4 Hz 3 Hz 



Varighed af udfasning 2 s 1 s 0,5 s 3 s 

DAN 


15

DAN ØGET CIRKULATION 


16 

Hvornår? Som en forberedelse til eller genopbygning efter muskelaktivitet. Kan 

benyttes til at øge cirkulationen lokalt i vævet/musklen. 

Hvorfor? For at fremme bortskaffelsen af mælkesyre og affaldsprodukter og for at 

reducere muskelstivhed. 

Hvordan? Dette program skaber muskelvibrationer for at øge blodtilførslen til 

musklerne, give øget modstandskraft og genopbygge kapacitet. 

Eksempel Anbring store elektroder på store muskelgrupper, fx. quadriceps og 

musklerne i knæhasen. 






enheder), der bliver bragt til at arbejde. Det er vigtigt, at der optræder 

synlige vibrationer. 

Mulighed Ja. 

2+2 

ØGET cIRcULATION (30 MIN) 

Uafbrudt stimulering 

Frekvens 8 Hz

MUSKELLÆSION 

Hvornår? Hvis du har en mere eller mindre alvorlig muskellæsion, kan dette 

program benyttes som et supplement til den sædvanlige behandling 

(kulde, kompression osv.). Mobilisering af ekstremiteten skal være mulig. 

Hvorfor? For at muskelfibrene så hurtigt som muligt kan genoptage det normale 

aktivitetsniveau. 

Hvordan? Programmet er designet til at opvarme og stimulere musklen gradvist for 

at forebygge stress i muskelfibre. 

Eksempel Stimulering på bagsiden af låret (knæhasens muskler). 



Intensitet Jo højere stimuleringsenergi, jo større er antallet af muskelfibre 

(motoriske enheder), der bliver bragt til at arbejde. Prøv at øge 

energiniveauet gradvist i løbet af en behandling. 

Mulighed 

2+2 

Ja. 

MUSKELLÆSION (30 MIN) 







DAN 


17

DAN MOTORISK PUNKT 


18 

Hvornår? Dette program (3 Hz konstant), kombineret med brugen af en motor 

point-pen, gør det muligt for brugeren at finde frem til, nøjagtigt hvor 

det motoriske punkt befinder sig på den enkelte person. 

Hvorfor? En elektrode, der er anbragt på det motoriske punkt, sikrer den mest 

effektive og behagelige stimulering. 

Hvordan? Forbind motor point-pennen til kablets røde hanstik (se Tilslutninger i 

Brugermanualen). Forbind det sorte hanstik til en elektrode, og anbring 

denne på huden. Smør lidt gel på det hudområde, hvor du ønsker at finde 

det motoriske punkt, og øg intensiteten. Det rigtige punkt er der, hvor 

den stærkeste og mest synlige kontraktion udløses. Afmærk punktet med 

en tuschpen. 

MOTORISK PUNKT (15 MIN) 


Frekvens 3 Hz

Specifik genoptræning 

HOFTEPROTESE 

Hvornår? Efter ortopædkirurgi i hoften. Brug stimulering sammen med øvelser 

og aktiv fysioterapi. 

Hvorfor? Det er almindeligt, at baldemusklerne påvirkes med tab af styrke og 

reduceret aktiv stabilitet af hoften til følge. Dette kan påvirke gangen 

eller evnen til at stå på et ben. 

Hvordan? Sekvenserne med lave frekvenser (opvarmning, aktiv hvile, 

genopbygning) er taget ud af dette program, for at der ikke skal 

opstå vibrationsfænomener i protesematerialet. De tre niveauer er: 

Inaktivitetsatrofi niveau 1 og niveau 2 samt Styrketræningsniveau 1 

uden de lave frekvenser. 

Eksempel Stimulering af gluteus maximus og medius. 






Mulighed 2+2 Ja. 

HOFTEPROTESE, NIVEAU 1 (30 MIN) 



Frekvens - 35 Hz - - 

Varighed af faseopbygning - 1,5 s - - 

Varighed af fase - 6 s 6 s - 

Varighed af udfasning - 0,75 s - - 















DAN 


19

DAN PATELLA-SyNDROM 


20 

Hvornår? Ved subluxation af patella som følge af ubalance mellem de forskellige 

muskelhoveder i quadriceps. Efter skader i knæleddet og/eller følgevirkninger i 

knæbrusken, hvilket kan medføre smerte og/eller refleksionshæmning og resultere 

i en tilstand med inaktivitetsatrofi i quadriceps. Ved nedsat stabilitet i knæet. 

Hvorfor? Det er muligt at bearbejde vastus medialis specifikt ved brug af elektrisk 

muskelstimulering. Du kan endvidere ændre refleksionshæmningen ved at 

stimulere hele quadriceps. 

Hvordan? Sekvenserne med lave frekvenser (opvarmning, aktiv hvile, genopbygning) er taget 

ud af dette program, for at der ikke skal opstå vibrationsfænomener, der kan have 

en uønsket effekt på patella. De tre niveauer er Inaktivitetsatrofi niveau 1 og 

niveau 2 samt Styrketræningsniveau 1 uden de lave frekvenser. 

Eksempel Specifik stimulering af en del af quadriceps (for eksempel vastus medialis) eller af 

hele quadriceps. 

Elektroder Elektroderne placeres som vist, afhængigt af hvilken muskel der skal stimuleres. Se 

Placering af elektroderne. 

Intensitet Jo højere stimuleringsenergi, jo større er antallet af muskelfibre (motoriske 

enheder), der bliver bragt til at arbejde. Prøv at øge energiniveauet gradvist i 

løbet af en behandling. 

Mulighed 

2+2 

Ja, men i form af 3+1, da kanal 1+kanal 2+kanal 3 benyttes til patella-syndromprogrammet. 

PATELLA-SYNDROM, NIVEAU 1 = INAKTIVITETSATROFI, NIVEAU 1 (30 MIN) 







PATELLA-SYNDROM, NIVEAU 2 = INAKTIVITETSATROFI, NIVEAU 2 (30 MIN) 







PATELLA-SYNDROM, NIVEAU 3 = STYRKETRÆNING, NIVEAU 1 (15 MIN) 






Varighed af udfasning - 0,75 s - -

HEMIPLEGI 

Hvornår? Som et supplement sammen med traditionel fysioterapi efter et 

appopleksi. Benyttes til at give øget funktionalitet, til genindlæring af 

motoriske færdigheder samt til at reducere spasticitet. Hvis patienten 

har nedsat perceptionsevne (understimulering) kan træning af denne 

funktion også integreres i behandlingen. 

Hvorfor? Patienter under genoptræning efter et appopleksi har et dobbelt 

problem. For det første med at ”finde” musklen som følge af nedsat 

evne til at udsende impulser centralt, og for det andet inaktivitet, der 

resulterer i muskelatrofi. 

Hvordan? Behandlingen kan udføres som en passiv behandling, men en aktiv 

behandling i en træningssituation er at foretrække. Dette program har 

en langsom kontraktionsopbygningstid på 4 sekunder og en lang hvilefase. 

Erfaringer viser, at dette programdesign er mere velegnet til patienter i 

denne diagnosegruppe. 

Eksempel Forbedring af gang og dorsal fleksion i anklen. Nedsat spasticitet og 

forbedret funktion gennem stimulering af antagonisten. 






Mulighed Ja. 

2+2 

HEMIPLEGI, NIVEAU 1 (20 MIN) 







HEMIPLEGI, NIVEAU 2 (20 MIN) 







DAN 


21

DAN ROTATOR CUFF 


22 

Hvornår? Forstyrret bevægelsesområde, tendinopati i skuldre samt smerter i 

skulderregionen. 

Hvorfor? For at forbedre muskelfunktion og den neuromotoriske genoptræning af 

rotator cuff. 

Hvordan? Forbedret funktionen af de eksterne skulderrotatorer. Centralisering 

og sænkning af caput humerale. Du kan kombinere med træning med 

aktive bevægelser. 

Eksempel Stimulering på supraspinatus, infraspinatus, teres minor og/eller 

deltoideus. 






enheder), der bliver bragt til at arbejde. Det er vigtigt, at der 

optræder synlige vibrationer. 


ROTATOR cUFF, NIVEAU 1 (25 MIN) 





















ACL 

Hvornår? Efter ruptur af det forreste korsbånd (ACL). Dette er den hyppigste 

skade inden for sportsskader. Til postoperativ stimulering eller som en 

konservativ behandling. 

Hvorfor? For at opnå aktiv stabilitet i knæleddet ved hjælp af tilstrækkelig 

funktion i de muskler, der omgiver leddet. 

Hvordan? ACL-programmet er specifikt designet til denne behandling gennem 

implementering af en udlignende kokontraktionsøvelse. Stimuleringen 

starter med knæhasens muskler (kanal 1 og kanal 2). Mens de er 

kontraheret fortsætter stimuleringen af quadriceps (kanal 3 og kanal 4), 

som forhindrer enhver risiko for et anteriort træk atibia. 

Eksempel Postoperativ behandling. Som genoptræning for at kunne genoptage 

sportsaktiviteter samt til stimulering af knæhasens muskler og 

quadriceps. 






Mulighed 

2+2 

AcL (25 MIN) 

Nej. 2+2-funktionen kan ikke benyttes i dette program, da alle fire 

kanaler er i brug. 

1. kontraktion 

(kanal 1+2) musklerne i 

knæshaserne 


(kanal 1+2+3+4) musklerne i 

knæshaserne + quadriceps 

Aktiv hvile 

Frekvens 40 Hz 40 Hz 4 Hz 

Varighed af faseopbygning 1,5 s 3 s 0,5 s 

Varighed af fase 3 s 6 s 8 s 

Varighed af udfasning 0 s 0,75 s 0,5 s 

DAN 


23

DAN CARDIOTRÆNING 


24 

Hvornår? Til patienter med reduceret bevægelses- og gangkapacitet som følge af 

kronisk hjertelidelse. 

Hvorfor? Elektrisk muskelstimulering af store muskelgrupper kan øge musklernes 

evne til iltoptagelse og virke som en mild form for fysisk træning. 

Hvordan? Stimulering af lægmuskler og quadricep, 1 time, 5 gange om ugen. 

Eksempel Bilateral stimulering på quadriceps og gastrocnemius. 






enheder), der bliver bragt til at arbejde. Det er vigtigt, at der optræder 

synlige vibrationer. 

Mulighed Ja. 

2+2 

cARDIOTRÆNING (60 MIN) 




Varighed af faseopbygning - 2 s - - 


Varighed af udfasning - 1 s - -

Smertelindring 

TENS 100 Hz ELLER 80 Hz 

Hvornår? TENS er det primære valg ved akut og langvarig smerte, såvel neurologisk 

som nociceptiv. Der er observeret gode resultater, især i forbindelse med 

smerter, der har deres udspring i led, knogler, muskler, hud samt kareller 

nervesystemet. 

Hvorfor? Ved akut smerte er smertelindring nødvendig for at kunne udføre de 

daglige aktiviteter og for at undgå at starte en ond cirkel. Ved kronisk 

smerte er der behov for en måde at kunne klare hverdagen på. TENS har 

ingen bivirkninger og er nem at bruge. 

Hvordan? TENS benytter nervesystemets egne smertelindringsmekanismer og er 

baseret på gate-kontrolteorien. Denne teori postulerer, at stimulering af 

A-ßeta-fibre, de sensoriske nervefibre, der overfører tryk, berøring og 

vibration, hæmmer impulsoverførsel i smertebanerne. 

Frekvens: 80 eller 100 Hz. 

Pulsbredde: passende til følsomheden i det behandlede område samt 

patienten. Du kan vælge imellem 100 Hz: niveau 1 – 30 µs (meget høj 

følsomhed), niveau 2 – 50 µs, niveau 3 – 70 µs eller 80 Hz: 180 µs (normal). 

Eksempel Nakkesmerte, skuldersmerte, albuesmerte, reumatisk smerte, 

ribbensfraktur, lumbago, menstruationssmerte, fantomsmerte, 

hoftesmerte og osteoartrosesmerte. 

Elektroder Som hovedregel skal elektroderne anbringes på eller nær det smertende 

område eller over et område, der er segmentarisk relateret til det 

smertende område. Se Placering af elektroderne. Det er vigtigt at 

sikre, at patienten har normal berøringsfølsomhed i det område, hvor 

elektroderne er anbragt. 

Intensitet Stimuleringen bør give en kraftig, men behagelig paræstesi – snurren. 

Tilpas energiniveauet under behandlingen, da dette er en af 

nøglefaktorerne for behandlingens effektivitet. 

Mulighed Ja. 

2+2 

TENS 

Frekvens Niveau Pulsbredde Behandlingstid 

100 Hz 1 30 µs 20 min 

100 Hz 2 50 µs 20 min 

100 Hz 3 70 µs 20 min 

80 Hz - 180 µs 30 min 

DAN 


25

DAN FREKVENSMODULERET TENS 


26 


som nociceptiv. Der er observeret gode resultater, især i forbindelse med 

smerter, der har deres udspring i led, knogler, muskler, hud samt kareller 

nervesystemet. 





Hvordan? TENS benytter nervesystemets egne smertelindringsmekanismer 

og er baseret på gate-kontrolteorien. Denne teori postulerer, at 

stimulering af A-ßeta-fibre, de sensoriske nervefibre, der overfører 

tryk, berøring og vibration, hæmmer impulsoverførsel i smertebanerne. 

For at undgå tilvænning varierer frekvensmoduleret TENS konstant 

stimuleringsfrekvensen. Pulsbredde: passende til følsomheden i det 

behandlede område samt patienten. I Mi-Theta 600 kan du væge imellem 

niveau 1 – 30 µs (meget høj følsomhed), niveau 2 – 50 µs, niveau 3 – 70 µs 

(ikke så følsom). 

Eksempel Nakkesmerte, skuldersmerte, albuesmerte, reumatisk smerte, 

lumbago, menstruationssmerte, fantomsmerte, hoftesmerte og 

osteoartrosesmerte. 









Mulighed Ja. 

2+2 

FREKVENSMODULERET TENS 

Frekvens Niveau Pulsbredde Modulationstid Behandlingstid 

50 - 150 Hz 1 30 µs 2 s 20 min 

50 - 150 Hz 2 50 µs 2 s 20 min 

50 - 150 Hz 3 70 µs 2 s 20 min 

FREKVENSMODULERET TENS 

Frekvens Pulsbredde Modulationstid Behandlingstid 

50 - 150 Hz 50 µs 2 s 20 min

PULSBREDDEMODULERET TENS 


som nociceptiv. Der er observeret gode resultater, især i forbindelse 

med smerte med oprindelse i led, knogler, muskler, hud samt kareller 

nervesystemet. Pulsbreddemoduleret TENS giver også massageeffekt på 

muskler som fx trapezius. 





Hvordan? TENS benytter nervesystemets egne smertelindringsmekanismer 

og er baseret på gate-kontrolteorien. Denne teori postulerer, at 

stimulering af A-ßeta-fibre, de sensoriske nervefibre, der overfører 

tryk, berøring og vibration, hæmmer impulsoverførsel i smertebanerne. 

Pulsbreddemoduleret TENS er en type stimulering, hver pulsbredden 

varieres konstant. Det skaber en bølgefornemmelse, der kan være mere 

behagelig end en konstant pulsbredde. 

Eksempel Nakkesmerte, skuldersmerte, trapezius-smerte, albuesmerte, reumatisk 

smerte, lumbago, menstruationssmerte, fantomsmerte, hoftesmerte og 

osteoartrosesmerte. 









Mulighed Ja. 

2+2 

PULSBREDDEMODULERET TENS 


80 Hz 70 – 180 µs 2 s 30 min 

DAN 


27

DAN BURST TENS/ENDORFIN 


28 

Hvornår? Behandlingerne Burst TENS/Endorfin er normalt mest effektive mod 

strålesmerter (projicerede) i arme og ben (rhizopati), ved tilfælde med 

reduceret eller ændret berøringsfølsomhed, dybe muskelsmerter eller 

hvor efterbehandlingen med TENS er for kortvarig. 



smerte er der behov for en måde at kunne klare hverdagen på. Burst 

TENS/Endorphin har ingen bivirkninger og er nem at bruge. 

Hvordan? Burst TENS/Endorphin benytter nervesystemets egne 

smertelindringsmekanismer og lindrer smerte ved at stimulerer muskler 

til at frigive kroppens egne morfinlignende stoffer, endorfiner, fra 

hypotalamus. Muskeltrækninger øger desuden blodcirkulationen lokalt. 

Frekvens: 1 – 5 Hz. 

Eksempel Mononeuropati, central smerte, cervical rhizopati, ischias og knæsmerte. 

Elektroder Anbring elektroderne på en muskel i det smertende område, så der 

opstår en synlig kontraktion, eller på et akupunkturpunkt i det smertende 

område. Se Placering af elektroderne. 

Intensitet Stimuleringen bør føles behagelig og give synlige muskeltrækninger. Husk, 

at patienten ofte kan mærke stimuleringen, inden kontraktionerne bliver 

synlige. Synlige muskeltrækninger er nøglefaktoren for behandlingens 

effektivitet. 

Mulighed 

2+2 

BURST TENS 

Ja. Hvis patienten oplever ubehag under stimulering, gør 2+2-funktionen 

det muligt at kombinere dette program (kanal 1+2) med et TENS-program 

(kanal 3+4), der frembringer de muskulære trækninger hurtigere og med 

mindre ubehag. 

Frekvens Pulsbredde Behandlingstid 

2 Hz (2 pulsserier pr. sekund med en 

intern frekvens på 80 Hz) 

ENDORFIN 

180 µs 20 min 


5 Hz 200 µs 20 min

AFSPÆNDING 

Hvornår? Denne type behandling reducerer muskelspændingen i visse muskler 

og kan desuden benyttes som forudgående behandling for at lette 

manipulationer. 

Hvorfor? For at opnå en reduktion af muskelspændinger. 

Hvordan? Undersøgelser har vist, at muskeltrækninger, produceret ved en 

meget lav frekvens (1 Hz), effektivt reducerer muskelspændingen i de 

stimulerede muskler. 

Eksempel Torticollis, lumbago. 

Elektroder Elektrodeplaceringen afhænger af, hvilke muskel du ønsker at reducere 

spændingen i. Se Placering af elektroderne. 




effektivitet. 

Mulighed 

2+2 

AFSPÆNDING 





Frekvens Behandlingstid 

1 Hz 20 min 

DAN 


29

DAN MIKSET TENS 


30 

Hvornår? TENS er det primære valg ved akut og langvarig smerte, såvel 

neurologisk som nociceptiv. Der er observeret gode resultater, især i 

forbindelse med smerte med oprindelse i led, knogler, muskler, hud 

samt kareller nervesystemet. Mikset TENS kaldes også Han-stimulering. 

Stimuleringsfrekvenser skifter hvert tredje sekund og giver en 

kombination af 80 Hz og 2 Hz stimulering, hvilken giver en mere effektiv 

behandling. 





Hvordan? Mikset TENS benytter nervesystemets egne smertelindrende mekanismer 

og er baseret på gate-kontrolteorien (se TENS) samt på frigivelse af 

kroppens egne morfinlignende stoffer, endorfiner (se Burst TENS). 

Eksempel Nakkesmerte, skuldersmerte, lumbago, hoftesmerte og lårsmerte. 

Elektroder Anbring elektroderne på en muskel i det smertende område, så der 

optræder en synlig kontraktion. Se Placering af elektroderne. 

Intensitet Stimuleringen bør give en kraftig, men behagelig 

paræstesi – snurren – samt en synlig muskeltrækning. Bemærk: dette 

program har separate intensitetsniveauer. Begynd med at tilpasse 

energiniveauet for 80 Hz, til der opstår en snurrende følelse, og derefter 

for 2 Hz, til der optræder synlige muskelstrækninger. 

Mulighed Ja. 

2+2 

MIKSET TENS 


80 Hz 3 s/2 Hz 3 s 180 µs 30 min

MUSKELSMERTE 

Hvornår? Til alle typer muskelsmerter, men mest hyppigt ved smerter i 

muskelspændinger i nakke- og skulderområdet. 

Hvorfor? Til smertelindring. 

Hvordan? Stimuleringen hæmmer impulsoverførsel i smertebanerne (gate-kontrol). 

Elektroder Elektroderne bør anbringes i det smertende område, helst over ømme 

punkter. Se Placering af elektroderne. Find den rette elektrodeposition 

ved at flytte elektroderne meget lidt ad gangen. Stimuleringen bør 

opleves mere tydeligt end selve smerten. 

Intensitet En kraftig, snurrende bølgefornemmelse, der ikke er smertefuld. 

Mulighed Ja. 

2+2 

MUSKELSMERTE 


70 Hz 80 – 200 µs 2 s 30 min 

DAN 


31

DAN LEDSMERTE 


32 

Hvornår? Ledsmerter er en meget fremherskende lidelse, og de mest hyppige 

områder er skuldre og knæ. 



Elektroder Elektroder bør anbringes på de smertende områder. Se Placering af 

elektroderne. Find den rette elektrodeposition ved at flytte elektroderne 

meget lidt ad gangen. Stimuleringen bør opleves mere tydeligt end selve 

smerten. 

Intensitet En kraftig, snurrende bølgefornemmelse, der ikke er smertefuld. 

Mulighed Ja. 

2+2 

LEDSMERTE 


60 Hz 60-150 µs 2 s 30 min 

FRAKTURSMERTE 

Hvornår? Alle frakturer er mere eller mindre smertefulde. Der er ikke mange 

ikke kirurgiske tilstande, der er mere smertefulde end ribbensfrakturer. 

Patienter med ribbensfraktur har behov for effektiv smertelindring, der 

kan forhindre komplikationer som lungekomplikationer eller trombose. 



Elektroder Elektroder bør omringe det smertende område. Se Placering af 

elektroderne. Find den rette elektrodeposition ved at flytte elektroderne 

meget lidt ad gangen. Stimuleringen bør opleves mere tydeligt end selve 

smerten. 

Intensitet En kraftig, snurrende fornemmelse, der ikke er smertefuld. 

Mulighed Ja. 

2+2 

FRAKTURSMERTE 


70 Hz 170 µs 2 s 30 min

Specifik smertelindring 

KNÆSMERTE 

Hvornår? Der er mange forhold og aktiviteter, der kan forårsage knæskader og 

smerter, fx arbejde og sportsaktiviteter. Knæsmerte kan desuden være 

forårsaget af underliggende medicinske tilstande som osteoartritis, 

reumatisk artritis og chondromalaci. 


Hvordan? Stimuleringen hæmmer impulsoverførsel i smertebanerne (gatekontrol). 

I dette program ændres pulsbredden konstant. Det skaber en 

bølgefornemmelse, der kan være mere behagelig end stimulering med en 

konstant pulsbredde. 

Elektroder Elektroderne bør anbringes på begge sider af leddet for at lette 

knæfleksionen. Se Placering af elektroderne. Det er vigtigt at sikre, 

at patienten har normal berøringsfølsomhed i det område, hvor 


Intensitet Stimuleringen bør give en kraftig, snurrende bølgefornemmelse uden 

at være smertefuld. Det er vigtigt at energiniveauet justeres under 

behandlingen, fordi det er en af nøglefaktorerne for behandlingens 

effektivitet. 

Mulighed Ja. 

2+2 

KNÆSMERTE 


80 Hz 75-180 µs 2 s 30 min 

DAN 


33

DAN TRAPEzIUS-SMERTE 


34 

Hvornår? Smerte i trapezius kan stamme fra fx tunge eller gentagne løft, 

overbelastning, forkerte eller uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, ikke 

ergonomiske arbejdspladser, men også fra underliggende medicinske 

lidelser som fx artritis og cervicale discuslidelser. 



I dette program ændres pulsbredden konstant. Dette medfører en 

bølgefornemmelse, hvilket giver en massageeffekt på m. trapezius. 

Elektroder Elektroderne bør anbringes i det smertende område; helst over ømme 


ved at flytte elektroderne meget lidt ad gangen. Det er vigtigt at 






effektivitet. 

Mulighed Ja. 

2+2 

TRAPEzIUS-SMERTE 


60 Hz 80-200 µs 3 s 30 min

SKULDERSMERTE 

Hvornår? Skuldersmerte kan stamme fra fx tunge eller gentagne løft, sportsskader 

samt underliggende medicinske lidelser som fx artritis, tendinopati og 

sammenklemning. 




bølgefornemmelse, der giver en massageeffekt på musklen. 

Elektroder Der anbringes en elektrode på skulderen over akromion, og en anden 

elektrode (elektroder) anbringes på m. deltoideus. 




effektivitet. 

Mulighed Ja. 

2+2 

SKULDERSMERTE 


80 Hz 75-180 µs 3 s 30 min 

DAN 


35

DAN CERVIKAL SMERTE, NEDRE 


36 

Hvornår? Cervikal/nakkesmerte er ofte resultat af kroniske kontraktioner af 

levator scapulæ og/eller trapezius superior og kan for eksempel skyldes 

ikke ergonomiske arbejdsstillinger. 

Hvorfor? Til smertelindring og øget cirkulation. 

Hvordan? Stimulering dulmer smerter ved at stimulere musklerne til at frigive 

kroppens egne morfinlignende stoffer, endorfiner. Muskeltrækninger øger 

desuden blodcirkulationen lokalt. 

Elektroder Placeringen af elektroden afhænger af smertestedet; om smerten er 

unilateral eller bilateral. En elektrode anbringes på det mest smertende 

punkt, der kan findes ved palpering. En eller to elektroder placeres på de 

cervikale paravertebrale muskler. Se Placering af elektroderne. 




effektivitet. 

Mulighed Ja. 

2+2 

cERVIKAL SMERTE, NEDRE 


5 Hz 250 µs 20 min

CERVIKAL SMERTE, ØVRE 

Hvornår? Cervikal/nakkesmerte er ofte resultat af kroniske kontraktioner af 

levator scapulæ og/eller trapezius superior og kan for eksempel skyldes 

ikke ergonomiske arbejdsstillinger. 




bølgefornemmelse, der giver en massageeffekt på musklen. 

Elektroder Elektroderne bør anbringes i det smertende område; helst over ømme 


ved at flytte elektroderne meget lidt ad gangen. 




effektivitet. 

Mulighed Ja. 

2+2 

cERVIKAL SMERTE, ØVRE 


80 Hz 60 – 160 µs 2 s 30 min 

DAN 


37

DAN THORACAL RyGSMERTE 


38 

Hvornår? Toracale rygsmerter er ofte et resultat af kroniske kontraktioner 

af de dorsale paravertebrale muskler (erector spinae) og skyldes fx 

degenerering eller positioner, hvor musklerne på columna spinalis holdes 

udspændte i lange perioder. 


Hvordan? Stimulering dulmer smerte ved at stimulere musklerne til at frigive 



Elektroder Det er en fordel at bruge to stimuleringskanaler. Anbring en elektrode 

på et ømt punkt og den anden elektrode fra samme kanal på erector 

spinae over eller under den første elektrode, afhængigt af, om smerten 

udstråler mod den cervikale eller lumbale region. Se Placering af 

elektroderne. 




effektivitet. 

Mulighed Ja. 

2+2 

THORAcAL RYGSMERTE 


5 Hz 250 µs 20 min

RyGSMERTE, NEDRE 

Hvornår? Smerter i den nedre del af ryggen er ofte et resultat af kronisk 

kontraherede lumbale paravertebrale muskler. 





Elektroder Det er en fordel at bruge to stimuleringskanaler. Anbring en elektrode 

på et ømt punkt og den anden elektrode fra samme kanal på erector 

spinae over eller under den første elektrode, afhængigt af, om smerten 

udstråler mod den cervikale region eller den lumbale region. Se Placering 

af elektroderne. 




effektivitet. 

Mulighed 

2+2 

RYGSMERTE, NEDRE 






5 Hz 250 µs 20 min 

DAN 


39

DAN MUSKELSMERTE RyG, NEDRE 


40 

Hvornår? Muskelsmerter i den nedre del af ryggen er en af de mest almindelige 

årsager til, at patienter søger læge. Dette program anbefales til at 

forkorte genoptræningstiden og som symptomatisk terapi. 



For at undgå tilvænning varierer dette program konstant 

stimuleringsfrekvensen. 






Intensitet Stimuleringen bør give en kraftig, snurrende fornemmelse uden at 

være smertefuld. Det er vigtigt, at energiniveauet justeres under 


effektivitet. 

Mulighed Ja. 

2+2 

MUSKELSMERTE RYG, NEDRE 


40-100 Hz 250 µs 3 s 30 min

LUMBAGO-ISCHIAS 

Hvornår? Patienter, der lider af lumbago-ischias, har lumbale smerter, der ofte 

stammer fra kroniske kontraktioner af de paravertebrale muskler. 

Desuden fører involvering af de spinale nerverødder til strålesmerter i 

større eller mindre afstand langs ischiasnerven og, i visse tilfælde, langs 

den eller anden af dens grene (almindeligvis perineale eller tibiale). 





Elektroder To elektroder er anbragt over ischiasnerverodens udspring (L4 – L5, 

L5 – S1). To andre elektroder placeres på ischiasnervebanen: en på de 

nedre dele af balderne og den anden på lårets posteriore overflade. Se 


Intensitet Stimuleringen bør føles behagelig og give muskeltrækninger, om muligt 

synlige (eller i det mindste palpable). Husk, at patienten ofte kan mærke 

stimuleringen, inden kontraktionerne bliver synlige. 

Mulighed 

2+2 

LUMBAGO-IScHIAS 






5 Hz 250 µs 20 min 

DAN 


41

DAN LUMBAGO 


42 

Hvornår? Lumbago er principielt resultatet af en skarp og intens kontraktion af 

ryggens nederste muskler (den lumbale region). 

Hvorfor? For at opnå en reduktion af muskelspændingen. 

Hvordan? Muskeltrækninger, der er frembragt ved en meget lav frekvens (1 Hz), 

reducerer muskelspændingen under hvile i de stimulerede muskler. 

Elektroder Elektroder anbringes i henhold til de muskler i den nederste del af 

ryggen, hvor du ønsker at reducere spændingen. Se Placering af 

elektroderne. 

Intensitet Stimuleringen bør føles behagelig og give muskeltrækninger, om muligt 

synlige (eller i det mindste palpable). Husk, at patienten ofte kan mærke 

stimuleringen, inden kontraktionerne bliver synlige. 

Mulighed 

2+2 

LUMBAGO 






1 Hz 250 µs 20 min

EPICONDyLITIS 

Hvornår? Epicondylitis er en tendinopati og kan være resultatet af, at man fx 

gentagne gange griber om genstande eller dyrker sportsgrene som tennis 

og golf. 





Elektroder Elektroder bør anbringes på hver side af albuen. Se Placering 

af elektroderne. Det er vigtigt at sikre, at patienten har normal 

berøringsfølsomhed i det område, hvor elektroderne er anbragt. 




effektivitet. 

Mulighed Ja. 

2+2 

EPIcONDYLITIS 


50 - 150 Hz 50 µs 2 s 20 min 

DAN 


43

DAN TORTICOLLIS 


44 

Hvornår? En person med torticollis føler en skarp smerte i nakken, ofte ledsaget af 

betydelig reduktion af mobiliteten i den cervikale region. 

Hvorfor? For at opnå en reduktion af muskelspændingen. 

Hvordan? Muskeltrækninger frembragt ved meget lav frekvens (1 Hz) reducerer 

muskelspændingen under hvile i de stimulerede muskler. 

Elektroder Elektroder anbringes i henhold til de muskler, hvor du ønsker at reducere 

spændingen. Se Placering af elektroderne. 




effektivitet. 

Mulighed 

2+2 

TORTIcOLLIS 






1 Hz 250 µs 20 min

ARTRALGI 

Hvornår? Artralgi er en smerte i, eller som påvirker et led. Årsagerne til 

artralgi varierer og går fra degenerative og destruktive processer som 

osteoartritis og til sportsskader. 





Elektroder Elektroder bør anbringes på hver side af albuen. Se Placering 

af elektroderne. Det er vigtigt at sikre, at patienten har normal 

berøringsfølsomhed i det område, hvor elektroderne er anbragt. 




effektivitet. 

Mulighed Ja. 

2+2 

ARTRALGI 


50 - 150 Hz 50 µs 2 s 20 min 

DAN 


45

DAN 


46 

Vaskulær 

TUNGE BEN 

Hvornår? Benyttes, når hævelser i fødder og ankler optræder sammen med en 

følelse af, at benene er meget tunge, og der hverken kan observeres 

varikøse vener eller organiske skader. 

Hvorfor? Muskelkontraktioner klemmer de dybe vener i benene sammen og presser 

det venøse blod opad. Dette er medvirkende til at fjerne ødemet og 

genilte vævet. Stimuleringen er også medvirkende til at bekæmpe 

spændingen og tendensen til krampe. 

Hvordan? Programmet udfører automatisk tre på hinanden følgende 

behandlingssekvenser. Det starter med en sekvens på 7 Hz, hvilket øger 

iltoptagelsen og returneringen af venøst blod. Næste sekvens, på 5 Hz, 

er for at give en endorfin effekt. Behandlingen afsluttes med 3 Hz og en 

muskelafslapningsfase. Rygleje med eleverede ben anbefales. 

Elektroder Elektroderne anbringes på lægmusklerne (gastrocnemius) som 

vist, afhængigt af den muskel, der skal stimuleres. Se Placering af 

elektroderne. 




enheder), der bliver bragt til at arbejde 

Mulighed Ja. 

2+2 

TUNGE BEN (21 MIN) 

1. sekvens 2. sekvens 3. sekvens 


Varighed af faseopbygning 1,5 s 1 s 1 s 

Varighed af fase 7 min 7 min 7 min 

Varighed af udfasning 0,5 s 0,5 s 6 s

VENØS INSUFFICIENS 1 

Hvornår? Til tilstande med venøs insufficiens uden ødem. 

Hvorfor? For at opnå maksimal dræning af vener og bekæmpe staser. 

Hvordan? Programmet består af skiftevis korte tetaniske kontraktioner og lange 

aktive pauser for at øge blodgennemstrømningen. Anbring patienten i en 

behagelig liggende position. 

Elektroder Elektroderne anbringes på lægmusklerne (gastrocnemius) og på nerven 

i knæhasen som vist, afhængigt af den muskel, der skal stimuleres. Se 






Mulighed Ja. 

2+2 

VENØS INSUFFIcIENS 1 (21 MIN) 

Kontraktion Aktiv hvile 

Frekvens 50 Hz 8 Hz 

Varighed af faseopbygning 1,5 s 1 s 

Varighed af fase 4 s 21 s 

Varighed af udfasning 1,5 s 1 s 

DAN 


47

DAN VENØS INSUFFICIENS 2 


48 

Hvornår? Ved venøs insufficiens med ødem. 

Hvorfor? For at dræne de dybe vener og transportere væsken opad uden risiko for 

forværring af ødemerne. 

Hvordan? Første trin i programmet transporterer væsken mod låret ved hjælp 

af kontraktion af underbensmusklerne. I andet trin transporterer 

kontraktionen af lårmusklerne blodet videre opad, mens 

underbensmusklerne stadig er kontraherede for at forhindre tilbageløb. 

Elektroder Elektroderne til kanalerne 1 og 2 placeres på lægmusklerne 

(gastrocnemius) og på nerven i knæhasen. Elektroderne til kanal 3 

placeres på quadriceps. Elektroderne til kanal 4 placeres på musklerne i 

knæshaserne. Se Placering af elektroderne. 





Mulighed 

2+2 



VENØS INSUFFIcIENS 2 (21 MIN) 


(kanal 1+2) 


(kanal 1+2+3+4) 


Varighed af faeopbygning 1,5 s 1,5 s 0 s 

Varighed af fase 3 s 3 s 19 s 

Varighed af udfasning 0 s 1,5 s 0 s 

Hvile

ARTERIEL INSUFFICIENS 1 

Hvornår? Ved tilfælde af arteriel insufficiens i underekstremiteterne. Denne 

lidelse opdeles i fire stadier, afhængigt af graden. Behandling med 

dette program kan benyttes til stadie 1 og/eller 2. I de første to stadier 

optræder der smerte i benene efter at have gået en vis distance. 

Smerten får patienterne til at standse, og efter en hvileperiode er 

smerten forsvundet, så patienten kan fortsætte med at gå. 

Hvorfor? Som følge af kronisk nedsat arteriel blodgennemstrømning lider 

muskelfibrene af iltmangel ved anstrengelse. Lavfrekvent stimulering 

påvirker fibrenes kapacitet til iltudnyttelse, forbedrer tolerancen og giver 

dermed øget gangradius. 

Hvordan? Perioder med skiftevis lavfrekvens (9 Hz) og 3 Hz. Stimuleringen 

forhindrer tetanisering og væsentlig udmattelse. 

Elektroder Elektroder anbringes på lægmusklerne (gastrocnemius) og på knæhasens 

nerve. Se Placering af elektroderne. 





Mulighed Ja. 

2+2 

ARTERIEL INSUFFIcIENS 1 (14 MIN) 



Varighed af faseopbygning 1 s 1 s 


Varighed af udfasning 1 s 1 s 

DAN 


49

DAN ARTERIEL INSUFFICIENS 2 


50 

Hvornår? Ved arteriel insufficiens i underekstremiteterne. Denne lidelse opdeles 

i fire stadier, afhængigt af graden. Behandling med dette program kan 

benyttes til stadie 3. I stadie 3 optræder der smerter i benene også 

under hvile. Blodgennemstrømningen er så reduceret, at vævet lider af 

konstant hypoxsi. 

Hvorfor? Som følge af kronisk nedsat arteriel blodgennemstrømning lider 

muskelfibrene af iltmangel ved anstrengelse. Lavfrekvent stimulering 

virker på fibrenes kapacitet til iltudnyttelse, forbedrer tolerancen og 

giver dermed øget gangradius. 

Hvordan? Skiftevis perioder med lavfrekvent aktivitet (7 Hz) og perioder med 2 Hz. 

Stimuleringen forhindrer tetanisering og væsentlig udmattelse. 







Mulighed Ja. 

2+2 

ARTERIEL INSUFFIcIENS 2 (14 MIN) 





Varighed af udfasning 1 s 1 s

KRAMPEFOREByGGELSE 

Hvornår? Mod kramper i læggen, der kan opstå spontant under hvile eller efter 

langvarige muskelanstrengelser. 

Hvorfor? Krampefænomenet kan delvis skyldes ubalance i blodcirkulationen og 

delvis nedsat cellulær udveksling i musklerne. 

Hvordan? Programmet består af to sekvenser. Første sekvens med 8 Hz for at øge 

blodgennemstrømningen og udvikle kapillærerne; næste sekvens med 

3 Hz for at afslappe muskeltonus og give patienten en følelse af velvære. 

Sekvens 1 og 2 gentages fire gange. 







Mulighed Ja. 

2+2 

KRAMPEFOREBYGGELSE (*40 MIN) 

1. sekvens 2. sekvens 


Varighed af faseopbygning 1,5 s 1,5 s 

Varighed af fase 8 min 2 min 

Varighed af udfasning 1,5 s 1,5 s 

* 1. og 2. sekvens gentages 4 gange 

DAN 


51

DAN KAPILLARISERING 


52 

Hvornår? For at gøre muskelfibre mere modstandsdygtige over for udmattelse. 

Hvorfor? Kapillariseringen medfører en nedsat produktion af mælkesyre og skaber 

et større område, hvor der kan foregå udveksling og distribution af 

oxygen og metabolitter. 

Hvordan? Programmet består af en konstant stimulering med 8 Hz, hvilket har vist 

sig at give den maksimale forøgelse af blodgennemstrømningen. 







Mulighed Ja. 

2+2 

KAPILLARISERING (25 MIN) 


Frekvens 8 Hz 

Varighed af faseopbygning 1,5 s 

Varighed af fase 25 min 

Varighed af udfasning 1,5 s

SPEcIFIK BEHANDLING 

Agonist – Antagonist 

ATROFI/STyRKETRÆNING 

Hvornår? Dynamisk arbejde i en ekstremitet for at øge bevægelsesområdets 

udstrækning. For at nedsætte spasticitet og muskeltonus og samtidig 

styrke antagonisten. 

Hvorfor? Dette program muliggør aktivitet i hele bevægelsesområdet gennem 

mobilisering af et ekstremitetssegment, først i den ene retning og 

derefter i den anden. Denne kontraktionssekvens er effektiv til 

tonusreduktion, fordi den strækker den spastiske muskel. Stimulering af 

antagonistmusklen hæmmer endvidere tonus i agonisten ved hjælp af 

reciprok hæmning af reflekser. 

Hvordan? Der er fire forskellige programmer: 

Atrofi 1 og styrketræning 1. 

Disse programmer består af kontraktioner med identisk varighed af 

agonist og antagonist. 

Atrofi 2 og styrketræning 2. 

Disse programmer består af kontraktioner, hvor varigheden 

for antagonisten er dobbelt så lang som for agonisten. 

Frekvenserne i atrofiprogrammerne fokuserer på Type I-fibre og i 

styrketræningsprogrammet på Type II-fibre. 



Intensitet Der skal i dette tilfælde anvendes tilstrækkelig intensitet til at opnå 

mobilisering i hele det maksimale bevægelsesområde. 

Mulighed 

2+2 

Nej. 2+2-funktionen er ikke mulig i dette program, da alle fire kanaler er 

i brug. 

Bemærk Skiftevis kanal 1+2 og kanal 3+4. 

ATROFI 1 (21 MIN) 

Sekvens 1 Sekvens 1 Sekvens 2 Sekvens 2 

Ago. 

Antago. 

Ago. 

Antago. 


Varighed af faseopbygning 1,5 s 0 s 0 s 1,5 s 

Varighed af fase 6 s 6 s 6 s 6 s 

Varighed af udfasning 0,75 s 0 s 0 s 0,75 s 

ATROFI 2 (21 MIN) 

Sekvens 1 Sekvens 1 Sekvens 2 Sekvens 2 

Ago. 

Antago. 

Ago. 

Antago. 


Varighed af faseopbygning 1,5 s 0 s 0 s 1,5 s 


Varighed af udfasning 0,75 s 0 s 0 s 0,75 s 

DAN 


53

DAN 


54 

STYRKETRÆNING 1 (16 MIN) 

STYRKETRÆNING 2 (17 MIN) 

Sekvens 1 

Ago. 

Sekvens 1 

Ago. 

Sekvens 1 

Antago. 

Sekvens 1 

Antago. 

Sekvens 2 

Sekvens 2 

Ago. 

Sekvens 2 

Antago. 




Varighed af udfasning 0,75 s 0,5 s 0,75 s 0,5 s 

Ago. 

Sekvens 2 

Antago. 




Varighed af udfasning 0,75 s 0,5 s 0,5 s 0,75 s

Spasticitet 

HEMIPLEGISK FOD 

Hvornår? Efter et appopleksi er et såkaldt dropfod-mønster meget almindeligt. Det 

skyldes øget tonus i lægmusklen og/eller parese af fodens fleksormuskler. 

Dette program anbefales ikke, hvis: 

a) stimulering udløser en spasmerefleks i benet/foden 

b) spasmerne i lægmusklen er meget kraftige. Prøv med et program, der 

hæmmer tonus, som en forberedelse. 

Hvorfor? Dette program stimulerer den anteriore del af underbenet. Det skaber en 

kontraktion i svingfasen under gangen, der forhindrer foden i at hænge. 

Hvordan? Anbring en elektrode under caput fibula på n. peroneus’ passage. 

Afhængigt af den ønskede fodposition placeres den anden elektrode på 

m. tibialis anterior eller på m. peroneus. Stimuleringen skal udløses, 

hvilket betyder, at du starter stimuleringen manuelt. Øg strømstyrken 

for den første kontraktion. For at udløse stimuleringen til den følgende 

kontraktion trykkes kortvarigt på +-knappen på kanal 1. 

Elektroder Anbring en elektrode under caput fibula på n. peroneus’ passage. 

Afhængigt af den ønskede fodposition placeres den anden elektrode på 

m. tibialis anterior eller på m. peroneus. Se Placering af elektroderne. 

Intensitet Der skal i dette tilfælde anvendes tilstrækkelig intensitet til at opnå en 

kontraktion, der forhindrer foden i at hænge under gangens svingfase. 

Mulighed Nej. 

2+2 

DROPFOD (13 MIN, UDLØST) 

Frekvens 50 Hz 

Varighed af faseopbygning 0,5 s 

Varighed af fase 1,5 s 

Varighed af udfasning 0.25 s 

DAN 


55

DAN 


56 

SPASTICITET 

Hvornår? Ved varierende grader af øget muskeltonus, hovedsageligt i løftemuskler. 

Spasticitet skyldes en læsion i centralnervesystemet. Med tiden kan 

spasticitet føre til kontraktur og en reduktion af bevægelsesområdet. 

Hvorfor? NMES af en muskelantagonist til en spastisk muskel gør det muligt at 

reducere spasticiteten ved at hæmme de motoriske neuroner i den 

spastiske muskel via den reciprokke hæmningsrefleks. 

Hvordan? Dette program har en meget lang og gradvis opbygning for at undgå en 

strækrefleks i den spastiske muskel. Der indgår ikke en aktiv hvilefase 

med lavfrekvent stimulering mellem kontraktionerne. Stimuleringen 

skal udløses, hvilket betyder, at du starter stimuleringen manuelt. 

Øg strømstyrken for den første kontraktion. For at udløse den næste 

kontraktion trykkes kortvarigt på +-knappen på de tilsluttede kanaler. 

Elektroder Anbring elektroderne på antagonisten til den spastiske muskel, der skal 

behandles. Stimuleringen virker ikke på den spastiske muskel, men på 

dennes antagonist. Se Placering af elektroderne. 

Intensitet Der skal benyttes tilstrækkelig intensitet i dette tilfælde for at 

opnå en kontraktion, der skaber en bevægelse ud til det maksimale 

bevægelsesområde og dermed giver maksimal udstrækning af den 

spastiske muskel. 

Mulighed Ja. 

2+2 

SPASTIcITET (21 MIN, UDLØST) 

Kontraktion Hvile 


Varighed af faseopbygning 4,5 s 0 s 


Varighed af udfasning 3 s 0 s

SUBLUxERET SKULDER 

Hvornår? Et problem, der ofte opleves hos hemiplegiske patienter, er en paretisk 

eller lammet skulder, der er dislokeret/subluxeret. Den dislokerede/ 

subluxerede skulder er ofte også smertende. 

Hvorfor? Der anvendes stimulering af deltoideus og supraspinatus som 

forebyggelse mod eller behandling af atrofi. Der er også dokumentation 

af, at behandlingen fører til en recentrering af caput humerus i 

glenoidalkaviteten. Sekundært reducerer dette smerten. 

Hvordan? Dette program har en kontraktionsperiode, der efterfølges af afslapning 

uden aktiv hvile. 

Elektroder Anbring en elektrode på deltoideus og en på supraspinatus. Sæt en stor 

elektrode over akromion. Se Placering af elektroderne. 

Intensitet Øg intensiteten gradvist, indtil det maksimale niveau, der kan tåles, er 

nået. Der skal i dette tilfælde benyttes tilstrækkelig intensitet til at opnå 

en kontraktion, der skaber en synlig formindskelse af mellemrummet 

mellem humerus og akromion, og som centrerer caput humerus i 

glenoidalkaviteten. 

Mulighed 

2+2 

Ja. Hvis patienten oplever ubehag under stimuleringen, gør 

2+2-funktionen det muligt at kombinere dette program (kanal 1+2) 

med et TENS-program (kanal 3+4), så sammentrækningerne føles mere 

behagelige. 

SUBLUxERET SKULDER (25 MIN) 






DAN 


57

DAN 


58 

Hæmofili 

HÆMOFILI INAKTIVITETSATROFI/STyRKETRÆNING 

Hvornår? Patienter med hæmofili har ofte begrænset mulighed for at dyrke fysiske 

aktiviteter, og for patienter med varierende grader af hæmartrose 

(intraartikulær blødning), kan NMES være et alternativ. 

Hvorfor? For at undgå at en intraartikulær blødning (hæmartrose) medfører en 

inaktivitetsatrofi og sekundært nedsat beskyttelse af leddet, hvilket vil 

gøre leddet mere udsat for yderligere blødninger. 

Hvordan? Disse programmer øger stimuleringen meget gradvist. Ved at undgå 

pludselige stimuleringer kan risikoen for blødninger derfor begrænses i 

videst muligt omfang. Disse programmer anvender derfor altid frekvenser 

over 25 Hz og opbygningstider af en varighed på mere end 4,5 sekunder. 

Vælg indledningsvis et program til inaktivitetsatrofi, efterfulgt af et 

styrketræningsprogram. 



Intensitet Øg intensiteten gradvist, indtil det maksimale niveau, der kan tåles, 

er nået. Første og anden behandling medvirker til at vænne patienten 

til metoden, og arbejdsbelastningen øges efter et par behandlinger, 

sædvanligvis efter en uge. 

Mulighed Ja. 

2+2 

HÆMOFILI, INAKTIVITETSATROFI, NIVEAU 1 (25 MIN) 






HÆMOFILI, INAKTIVITETSATROFI, NIVEAU 2 (32 MIN) 





Varighed af udfasning 1,5 s 0 s

HÆMOFILI, STYRKETRÆNING, NIVEAU 1 (15 MIN) 






HÆMOFILI, STYRKETRÆNING, NIVEAU 2 (20 MIN) 






DAN 


59

DAN 


60 

Æstetisk 

TONUSOPByGNING 

Indikation Til brug initialt som forberedelse af muskel og muskeltonus inden mere 

intensivt fasthedsopbyggende arbejde. Denne type træningsøvelse med 

moderat intensitet gør den egnet til alle og giver ikke muskelømhed. 

Effekter Opbygger muskeltonus. 



Intensitet Den maksimale stimuleringsenergi, der kan tåles. 

Mulighed 

2+2 

Ja. 

TONUSOPBYGNING, NIVEAU 1 (25 MIN) 





















FASTHEDSOPByGNING 

Indikation Benyttes som hovedbehandling ved opbygning af muskelfasthed. 

Fasthedsopbyggende programmer er øvelser med middelhøj intensitet og 

har som formål at forbedre muskelfasthed uden at give muskelømhed. 

Effekter At genvinde muskelfasthed og genopbygge musklernes støttende 

funktion. 




Mulighed Ja. 

2+2 

FASTHEDSOPBYGNING, NIVEAU 1 (22 MIN) 




Varighed af faseopbygning 1,5 s 1,5 s 1 s 1,5 s 


Varighed af udfasning 2 s 0,75 s 1 s 3 s 















DAN 


61

DAN FORMGIVNING 


62 

Indikation Benyttes, når fasen til opbygning af fasthed er fuldført. 

Effekter At definere og forme kroppen, når musklerne allerede er faste. 




Mulighed Ja. 

2+2 

FORMGIVNING, NIVEAU 1 (25 MIN) 





















TRIMNING 

Indikation Benyttes på taljemuskler efter opbygning af fasthed af abdomen. 

Effekter Virker specifikt på taljen. 




Mulighed Ja. 

2+2 

TRIMNING, NIVEAU 1 (13 MIN) 





















DAN 


63

DAN MAVE 


64 

Indikation Et specielt program, der er designet til at styrke og gøre 

abdominalmuskulaturen fast. 

Effekter Fremmer en slank talje gennem forbedring af abdominalmuskulaturens 

støttefunktion. 




Mulighed Ja. 

2+2 

MAVE, NIVEAU 1 (28 MIN) 

Opvarmning Kontraktion 

1 – 50 

Kontraktion 

51 – 60 

Aktiv hvile* Afsluttende 






* Aktiv hvile: Frekvensmoduleret 4-8 Hz, skiftevis på de fire kanaler. 



1 – 50 

Kontraktion 

51 – 60 










1 – 50 

Kontraktion 

51 – 60 







* Aktiv hvile: Frekvensmoduleret 4-8 Hz, skiftevis på de fire kanaler.

BALLER 

Indikation Et specielt program, der er designet til at styrke og gøre 

glutealmuskulaturen fast. 

Effekter Forbedrer glutealmuskulaturens støttefunktion. 




Mulighed 

2+2 

Ja. 

BALLER, NIVEAU 1 (27 MIN) 


1 – 50 

Kontraktion 

51 – 60 










1 – 50 

Kontraktion 

51 – 60 










1 – 50 

Kontraktion 

51 – 60 



Frekvens 6 Hz 24 Hz 40 Hz 3Hz 





DAN 


65

DAN ELASTICITET 


66 

Indikation Benyttes som supplement til de programmer, der giver fasthed og form. 

Effekter Forbedre cirkulation og hudens elasticitet. 



Intensitet Tilstrækkelig stimuleringsenergi til at fremprovokere kraftige 

muskeltrækninger. 

Mulighed Ja. 

2+2 

ELASTIcITET, NIVEAU 1 (12 MIN) 

1. 

sekvens 

2. 

sekvens 

3. 

sekvens 

4. 

sekvens 

5. 

sekvens 

6. 

sekvens 

Frekvens 5 Hz 7 Hz 9 Hz 6 Hz 3 Hz 1 Hz 

Varighed af fase 2 min 2 min 2 min 2 min 2 min 2 min 


1. 

sekvens 

2. 

sekvens 

3. 

sekvens 

4. 

sekvens 

5. 

sekvens 

6. 

sekvens 


Varighed af fase 2 min 3 min 2 min 3 min 2 min 3 min 


1. 

sekvens 

2. 

sekvens 

3. 

sekvens 

4. 

sekvens 

5. 

sekvens 

6. 

sekvens 


Varighed af fase 3 min 3 min 3 min 3 min 3 min 3 min

KONDITIONSTRÆNING 

Sport 

POTENTIERING 

Indikation Til optimal forberedelse af muskler umiddelbart inden konkurrencer. 

Behandlingen skal udføres højst 10 minutter inden starten. 

Effekter At øge musklens kontraktionshastighed og få ekstra styrke. Sætter dig i 

stand til at anvende mindre nervekraft for at opnå maksimal styrke. 

Elektroder Følg de anbefalede placeringer, afhængigt af hvilken muskel der 

stimuleres. Se Placering af elektroderne. Til potentiering på den 

nøglemuskel, der er involveret i den udførte disciplin. 





Mulighed Ja. 

2+2 

POTENTIERING (3 MIN) 



Frekvens 1 Hz 7 spidser* 1 Hz 1Hz 

Varighed af 

faseopbygning 

1,5 s 0 s 0 s 1,5 s 


Varighed af udfasning 2 s 0 s 0 s 3 s 

* Spidsværdi for kontraktion, Hz: 1) 2 – 10 2) 2 – 15 3) 2 – 20 4) 2 – 25 5) 2 – 35 6) 2 – 45 7) 2 – 55 8) 2 – 65 9) 2 – 75 

DAN 


67

DAN UDHOLDENHED 


68 

Indikation Til idrætsudøvere, der ønsker at forbedre deres ydeevne i forbindelse 

med sportsaktiviteter af længere varighed. Anbefalet brug er en 

behandling tre gange om ugen. 

Effekter Dette program forbedrer iltoptagelseskapaciteten (den aerobe kapacitet) 

i de stimulerede muskler. 


stimuleres. Se Placering af elektroderne. For udholdenhed, på den 

nøglemuskel, der er involveret i den aktuelle disciplin. 





Mulighed Ja. 

2+2 

UDHOLDENHED, NIVEAU 1 (55 MIN) 




















Varighed af udfasning 2 s 0,5 s 0 s 3 s

MODSTANDSKRAFT 

Indikation Til konkurrenceidrætsudøvere, der ønsker at øge deres kapacitet til 

kunne klare intense og langvarige anstrengelser. Anbefalet brug er en 

behandling tre gange om ugen. 

Effekter Dette program forbedrer ydeevnen som følge af bedre modstandskraft 

i musklerne mod udmattelse under anaerobe øvelser, hvor der dannes 

mælkesyre. 


stimuleres. Se Placering af elektroderne. For udholdenhed, på den 

nøglemuskel, der er involveret i den aktuelle disciplin. 





Mulighed Ja. 

2+2 

MODSTANDSKRAFT, NIVEAU 1 (27 MIN) 










Frekvens 5 Hz 55 Hz 6 H z 3 Hz 











DAN 


69

DAN STyRKE 


70 

Indikation Til konkurrenceidrætsudøvere, der udøver en disciplin, der kræver 

styrke og hastighed. Anbefalet brug er tre gange om ugen for at give øget 

styrke. 

Effekter Dette program øger den maksimale styrke og muskelkontraktionernes 

hastighed. Indbyg dette program i dit normale træningsprogram. 


stimuleres. Se Placering af elektroderne. For at øge den maksimale 

styrke, på de nøglemuskler, der er involveret i den aktuelle disciplin. 





Mulighed Ja. 

2+2 

STYRKE, NIVEAU 1 (33 MIN) 





















EKSPLOSIV STyRKE 

Indikation Til idrætsudøvere, der udøver en disciplin, hvor eksplosiv styrke er en 

vigtig faktor i udførelsen. At øge kapaciteten til momentan maksimal 

styrke. Anbefalet brug er tre gange om ugen. 

Effekter Dette program øger den hastighed, hvormed man når op på dette 

styrkeniveau, og forbedrer effektiviteten af eksplosive aktiviteter som 

spring, sprint osv. 







Mulighed Ja. 

2+2 

EKSPLOSIV STYRKE, NIVEAU 1 (32 MIN) 





















DAN 


71

DAN HyPERTROFI 


72 

Indikation Til bodybildere og idrætsudøvere, der ønsker at øge deres muskelmasse. 

Kombiner dette program med det normale træningsprogram. Anbefalet 

brug er tre til fem gange om ugen. 

Effekter Dette probram øger omfanget af de stimulerede muskler og forbedrer 

musklens modstandskraft. 


stimuleres. Se Placering af elektroderne. Dette program kan appliceres 

på flere muskelgrupper samtidig. 





Mulighed Ja. 

2+2 

HYPERTROFI, NIVEAU 1 (31 MIN) 




















Varighed af udfasning 2 s 1 s 0 s 3 s

REGENERERING 

Indikation Kan benyttes dagen efter en konkurrence som genopbygningstræning. 

Også kendt som “dagen derpå-programmet”. Det virker som et 

supplement til den såkaldte restitueringstræning, der derfor kan være 

mindre intensiv. 

Effekter Programmet har 6 stimuleringssekvenser, der automatisk følger efter 

hinanden. Du forstærker den analgesiske effekt gennem frigivelse 

af endorfiner og øget blodgennemstrømning, hvilket fremmer iltning 

og dræning. Det er en form for let anaerob træning med lettere 

tetaniske kontraktioner, der ikke er udmattende, men reaktiverer de 

proprioceptive baner. 


stimuleres. Se Placering af elektroderne. Dette program bør anvendes på 

nøglemusklerne for den aktuelle disciplin. 





Mulighed Ja. 

2+2 

REGENERERING (30 MIN) 

1. 

sekvens 

2. 

sekvens 

3. 

sekvens 

4. 

sekvens 

5. 

sekvens 

6. 

sekvens 


Effekt Analgesisk 

effekt 

Forøget 

blodgennemstrømning 

Kontraktioner 

til genop bygning 

af muskulær 

sansning 

Aktivering af 

den oxidative 

metabolisme 

Forøget 

blodgennemstrømning 

Afslapningseffekt 

DAN 


73

DAN STyRKETRÆNING RyG, NEDRE 


74 

Indikation Musklerne i den nederste del af ryggen spiller en vigtig rolle i 

beskyttelsen af den nedre rygregion. Visse sportsaktiviteter, som fx 

roning, kræver specifik træning af musklerne i den nedre del af ryggen. 

Anbefalet brug er tre gange om ugen. 

Effekter Forbedret aktiv stabilitet og kvalitet af kontraktioner i den nedre del 

af rygregionen. Dette program gør det muligt at træne disse muskler 

isoleret og intenst for at bevare og øge styrken i musklerne i den nedre 

del af ryggen. 

Elektroder Anbring elektroder på de paravertebrale muskler i lumbarregionen. Se 






Mulighed Ja. 

2+2 

STYRKETRÆNING RYG, NEDRE, NIVEAU 1 (33 MIN) 





















KERNESTABILISERING 

Indikation Abdominalmuskulaturen har enten primær eller sekundær betydning 

ved alle sportsaktiviteter. For at øge og/eller opretholde den 

neuromuskulære kontrol og stabilisering af torso er det altafgørende 

at opnå en effektiv overførsel af kræfter i alle komplekse bevægelser. 

Anbefalet brug er tre gange om ugen. 

Effekter Øget styrke og udholdenhed i torsomuskulaturen. Kan benyttes sammen 

med eller som supplement til dynamiske aktive øvelser. 

Elektroder Anbring elektroder på de paravertebrale muskler i lumbalregionen. 

Kombiner med elektroder på abdominalmuskulaturen. Se Placering af 

elektroderne. 





Mulighed Ja. 

2+2 

KERNESTABILISERING, NIVEAU 1 (33 MIN) 





















DAN 


75

DAN AKTIV GENOPByGNING 


76 

Indikation At forbedre og accelerere muskelgenopbygning efter en intensiv 

præstation. Brug dette program inden for tre timer efter en intensiv 

træningstime eller efter en konkurrence. Det kan øge behandlingens 

effektivitet at gennemgå behandlingen en gang til omkring seks timer 

efter, at aktiviteten er afsluttet. 

Effekter Markant forøgelse af blodgennemstrømningen. Accelererer elimineringen 

af affaldsstoffer fra muskelkontraktionen. En afslappende og endorfin 

effekt. 

Elektroder Nødvendigheden af meget præcise elektrodeplaceringer er mindre for 

de genopbyggende programmers vedkommende. Anbring elektroder på 

de store muskelgrupper, der har været mest aktive under aktiviteten. Se 


Intensitet Øg stimuleringsenergien progressivt, indtil der optræder distinkte, 

synlige muskeltrækninger. 

Mulighed Ja. 

2+2 

AKTIV GENOPBYGNING (24 MIN) 

1. sekvens 2. sekvens 3. sekvens 4. sekvens 5. sekvens 

Frekvens 9 Hz 8 Hz 7 Hz 6 Hz 5 Hz 

Periode 2 min 2 min 2 min 3 min 3 min 



Periode 3 min 3 min 3 min

GENOPByGNING PLUS 

Indikation At fremme muskelgenopbygning efter intesiv fysisk aktivitet, der har 

ført til midlertidigt muskelsvigt. Brug dette program inden for tre timer 

efter en intensiv træningstime eller efter en konkurrence. Det kan øge 

behandlingens effektivitet at gennemgå behandlingen en gang til omkring 

seks timer efter, at aktiviteten er afsluttet. 

Effekter Øger blodgennemstrømningen og bekæmper smerte. Fremmer 

muskelafslapning. Øger evnen til at genoprette musklens kapacitet efter 

træning eller konkurrence. 

Elektroder Nødvendigheden af meget præcise elektrodeplaceringer er mindre for 

de genopbyggende programmers vedkommende. Anbring elektroder på 

de store muskelgrupper, der har været mest aktive under aktiviteten. Se 


Intensitet Øg stimuleringsenergien progressivt, indtil der optræder distinkte, 

synlige muskeltrækninger. 

Mulighed Ja. 

2+2 

GENOPBYGNING PLUS (25 MIN) 


Frekvens 2 Hz 4 Hz 6 Hz 5 Hz 4 Hz 

Periode 2 min 2 min 4 min 4 min 4 min 



Periode 3 min 3 min 3 min 

DAN 


77

DAN 


78 

Fitness 

MUSKELOPByGNING 

Indikation En generel forbedring af musklernes styrke, størrelse og tonus. 

Specielt anbefalet inden brug af muskeldefineringsprogrammet. 

Dette program kan være et ideelt supplement til den normale 

indendørstræning. Anbefalet brug er tre til fem gange om ugen. 

Effekter Dette program forbedrer muskeltrofi og giver en balanceret forøgelse 

af muskeltonus og -volumen. 








MUSKELOPBYGNING, NIVEAU 1 (23 MIN) 





















MUSKELDEFINERING 

Indikation Til brug efter muskelopbygningsprogrammet. Til personer, der ønsker 

meget faste muskler, men uden en stor forøgelse af muskelmassen. 

Dette program kan være et ideelt supplement til den normale 

indendørstræning. Anbefalet brug er tre til fem gange om ugen. 

Effekter Øget muskeltonus uden nogen større øgning af volumenet. Giver faste 

muskler. 








MUSKELDEFINERING, NIVEAU 1 (25 MIN) 





















DAN 


79

DAN KRAFT 


80 

Indikation Til fintessudøvere, der ønsker at forbedre deres muskelstyrke, en vigtig 

kvalitet for mange fysiske aktiviteter. Dette program kan være et ideelt 

supplement til den normale indendørstræning. Anbefalet brug er tre 

gange om ugen. 

Effekter Forbedring af muskelfibrenes kontraktile kapacitet. Forbedring af 

muskelstyrke med en lettere forøgelse af muskelstørrelsen. 






enheder), der bliver bragt til at arbejde 

Mulighed Ja. 

2+2 

KRAFT, NIVEAU 1 (22 MIN) 





















Massage 

TONUSMASSAGE 

Indikation At forberede muskler på en ideel måde inden fysisk aktivitet, der udføres 

“punktvis” eller uregelmæssigt. Programmet består af sekvenser, der 

skifter mellem vibrationer og kontraktioner. 

Effekter Aktivering af blodcirkulationen. Til genopbygning af musklernes 

kontraktile elementer. Programmet har en opkvikkende effekt. 



Intensitet Øg stimuleringsenergien progressivt, indtil der optræder distinkte, synlige 

muskeltrækninger/-kontraktioner. Sørg for, at stimuleringsenergien er 

tilstrækkelig til at udløse signifikante muskelkontraktioner. 

Mulighed Ja. 

2+2 

TONUSMASSAGE (29 MIN) 


Vibration med frekvens- 

➔ ➔ ➔ 

modulering 1 – 8 Hz 

Kontraktion/ 

afslapning 

10 rep. 

➔ 

8 rep. 

➔ 

6. sekvens 7. sekvens 8. sekvens 9. sekvens 

Vibration med frekvens- 

➔ ➔ 

modulering 1 – 8 Hz 

Kontraktion/ 

afslapning 

7 rep. 

➔ 

6 rep. 

➔ 

DAN 


81

DAN AFSPÆNDINGSMASSAGE 


82 

Indikation Giver en meget effektiv muskelafspænding som følge af de behagelige 

vibrationer, der øger cirkulationen og medvirker til, at musklen kan 

slappe af. Eliminerer ubehag efter en stigning i muskeltonus. Programmet 

består af sekvenser med vibrationer. Til daglig brug eller ved behov. 

Effekter Et fald i muskelspændingen. Fremmer eliminering af muskeltoksiner. 

Programmet giver en følelse af velbefindende og afslapning. 



Intensitet Øg stimuleringsenergien progressivt, indtil der optræder en distinkt 

vibration med synlige muskeltrækninger. 

Mulighed Ja. 

2+2 

AFSPÆNDINGSMASSAGE2 (21 MIN) 



Periode 7 min 7 min 7 min

OPSTRAMMENDE MASSAGE 

Indikation Dette program er medvirkende til, at følelse af tunghed eller udmattelse 

i den nederste del af ryggen samt fødder og ben forsvinder. Programmet 


Effekter Skaber en øget blodgennemstrømning i den behandlede region, 

hvilket også forbedrer iltningen af vævet. Fremmer eliminering af 

muskeltoksiner. 





Mulighed Ja. 

2+2 

OPSTRAMMENDE MASSAGE (23 MIN) 

1. 

sekvens 

2. 

sekvens 

3. 

sekvens 

4. 

sekvens 

5. 

sekvens 

6. 

sekvens 


Periode 2 min 2 min 2 min 2 min 2 min 2 min 

7. 

sekvens 

8. 

sekvens 

9. 

sekvens 

10. 

sekvens 

11. 

sekvens 

Frekvens 2Hz 2Hz 6Hz 8Hz Frek. mod. 

2 – 8 Hz 

12. 

sekvens 

Frek. mod. 

2 – 8 Hz 

Periode 2 min 2 min 2 min 2 min 2 min 30 s 

DAN 


83

DAN ANTISTRESS-MASSAGE 


84 

Indikation Dette program kan benyttes til afspænding og til at give velvære 

efter aktiviteter eller stressfyldte situationer. Giver en meget effektiv 

muskelafslapning som følge af de behagelige vibrationer, der øger 

cirkulationen og medvirker til, at musklen kan slappe af. Programmet 


Effekter Skaber en øget blodgennemstrømning i den behandlede region, 

hvilket også forbedrer iltningen af vævet. Fremmer eliminering af 

muskeltoksiner og giver en behagelig afslapning af musklerne. 





Mulighed Ja. 

2+2 

ANTISTRESS-MASSAGE (21 MIN) 

1. 

sekvens 

2. 

sekvens 

3. 

sekvens 

4. 

sekvens 

Frekvens 3 Hz 2 Hz 1 Hz Frek. mod. 

1 – 6 Hz 

5. 

sekvens 

6. 

sekvens 

Disse 3 sekvenser gentages 5 gange 

Frek. mod. 

1 – 3 Hz 

Periode 2 min 1 min 30 s 40 s 30 s 30 s 

7. 

sekvens 

Frekvens Frek. mod. 

1 – 6 Hz 

8. 

sekvens 

9. 

sekvens 

Disse 4 sekvenser gentages 2 gange 

1 Hz Frek. mod. 

1 – 3 Hz 

10. 

sekvens 

11. 

sekvens 

Periode 90 s 30 s 90 s 30 s 30 s 

1 Hz 

12. 

sekvens 

1 Hz 1 Hz 1 Hz 

Intensitetsfald

BØLGEMASSAGE 1 

Indikation Benyttes til at eliminere følelsen af tunge ben eller ubehagelige 

spændinger i kroppen. Programmet består af sekvenser med vibrationer. 

Til daglig brug eller ved behov. 

Effekter Dette program frembringer en behagelig bølgelignende effekt, der øger 

cirkulationen og aktiverer lymfesystemet. I visse af sekvenserne skifter 

stimuleringen mellem de fire kanaler. Først aktiveres kanal 1, derefter 

kanal 2 og så fremdeles. 

Elektroder For at få størst muligt udbytte af cirkulationseffekten bruges alle fire 

kanaler, og de 8 elektroder placeres således, at kontraktionerne arbejder 

i retning mod hjertet. Følg den anbefalede placering, afhængigt af 

hvilken muskel der stimuleres. Se Specielle anbefalinger nedenfor. 



Mulighed 

2+2 

BØLGEMASSAGE 1 (17 MIN) 



1. sekvens 

Alle 4 kanaler 

2. sekvens 

Aktiverer 

kanal 1-2-3-4 

3. sekvens 

Aktiverer 

kanal 1-2-3-4 

4. sekvens 

Aktiverer 

kanal 1-2-3-4 

Gentager x 6 Gentager x 6 Gentager x 6 


Periode 2 min 24 s 24 s 24 s 

5. sekvens 

Aktiverer 

kanal 1-2-3-4 

6. sekvens 

Aktiverer 

kanal 1-2-3-4 

7. sekvens 

Aktiverer 

kanal 1-2-3-4 

Gentager x 6 Gentager x 6 Gentager x 6 

8. sekvens 



Periode 24 s 24 s 24 s 1 min 

DAN 


85

DAN BØLGEMASSAGE 2 


86 

Indikation Benyttes til at fjerne følelsen af muskelubehag og til at nedsætte 

spændinger i kroppen. Programmet består af sekvenser med vibrationer i 

kombination med smertelindring. Til daglig brug eller ved behov. 

Effekter Dette program frembringer en behagelig bølgelignende effekt, der øger 

cirkulationen og aktiverer lymfesystemet. I visse af sekvenserne skifter 

stimuleringen mellem de fire kanaler. Først aktiveres kanal 1, derefter 

kanal 2 og så fremdeles. 

Elektroder For at få størst muligt udbytte af cirkulationseffekten bruges alle fire 

kanaler, og de 8 elektroder placeres således, at kontraktionerne arbejder 

i retning mod hjertet. Følg den anbefalede placering, afhængigt af 

hvilken muskel der stimuleres. Se Specielle anbefalinger på foregående 

side. 


vibration med synlige muskeltrækninger. Bemærk venligst, at 

intensiteten skal justeres under den smertelindrende sekvens (100 Hz), 

så der opleves en tydelig snurrende fornemmelse. 

Mulighed 

2+2 

BØLGEMASSAGE 2 (17 MIN) 



1. sekvens 


2. sekvens 


3. sekvens 

Aktiverer 

kanal 1-2-3-4 

4. sekvens 

Aktiverer 

kanal 1-2-3-4 

Sekvens 3 og 4 gentages 6 gange 

Gentager x 4 Gentager x 3 

Frekvens 4 Hz 100 Hz Mod. 4 – 8 Hz 100 Hz 

Periode 1 min 1 min 32 s 40 s

Position af elektroderne 

Placer først din patient komfortabelt i nedenstående position som vist på tegningen. 

1. 2. 3. 4. 

5. 6. 7. 8. 

9. 10. 11. 12. 

13. 14. 15. 16.

17. 18. 19. 20. 

21. 22. 23. 24. 

25. 26. 27. 28. 

29. 30. 31. 32. 

33. 34. 35. 36.

37. 38. 39. 40. 

41. 42. 43. 44. 

45. 46. 47. 48. 

49. 50. 51. 52. 

53. 

Current international standards require that a warning be 

given concerning the application of electrodes to the thorax 

(increased risk of cardiac fibrillation).

Compex Médical SA 

CH-1024 Ecublens 

Switzerland 

www.cefarcompex.com 

1250 

Art. no. 4841500 • 2009-04.v2

Praktisk Guide

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?