Tidsskrift for Frøavl nr. 3, december/januar 2006 - DLF-TRIFOLIUM ...

95. årgang – 2006 

December - Januar 2006/2007 · nr. 3 

Generalforsamling DLF AmbA 2006 

DLF informerer

2 

DLF-TRIFOLIUM Danmark: 

Hovedkontor: 

Ny Østergade 9 . Postboks 59 . DK-4000 Roskilde. 

Telefon 46 33 03 00 . Telefax 46 32 08 30 

DLF-TRIFOLIUM på internettet: www.dlf.dk 

Afdelingen på Sjælland: 

Ringsted, Smålodsvej 22, Benløse, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 22 77. 

Fax 57 67 20 50. 

Afdelingen på Bornholm: 

Aakirkeby, Birgersvej 15, 3720 Aakirkeby. 

Tlf. 56 97 43 35. Fax 56 97 43 25. 

Afdelinger på Lolland-Falster: 

Nr. Alslev, Nr. Vedbyvej 1, Postboks 49, 4840 Nr. Alslev. 

Tlf. 54 43 43 81. Fax 54 43 43 69. 

Nakskov, Stensøvej 1, 4900 Nakskov 

Tlf. 54 92 25 11 . Fax 54 92 52 22. 

Afdelingen på Fyn-Langeland: 

Odense, Højmevej 12, Højme, 5250 Odense SV. 

Tlf. 66 17 02 30. Fax 66 17 22 51. 

Afdelinger i Jylland: 

Hadsund, Produktvej 10, 9560 Hadsund. 

Tlf. 98 57 43 66. Fax 98 57 20 59. 

Randers, Carlsberggaard, Hadstenvej 20, 8900 Randers. 

Tlf. 87 11 41 40. Fax 87 11 41 41. 

Langkastrup, Kastrupvej 5, Langkastrup, 8900 Randers. 

Tlf. 86 49 45 00. Fax 86 49 50 90. 

Hedensted, Odinsvej 20, Postboks 8, 8722 Hedensted. 

Tlf. 75 89 00 88. Fax 75 89 02 47. 

Skodborg, Industriparken 22, Skodborg, 6630 Rødding. 

Tlf. 74 84 85 99. Fax 74 84 84 74. 

Planteforædling: 

DLF-TRIFOLIUM A/S, Dansk Planteforædling. Research Division 

Højerupvej 31, Postboks 19, 4660 Store Heddinge. 

Tlf. 56 50 30 23. Fax 56 50 35 24. 

Prodana Seeds A/S: 

Salg af plænegræs, færdiggræs, hydrosåning, gødning, blomsterløg og konsumfrø 

Fåborgvej 248, 5250 Odense SV. Tlf. 63 17 16 00. Fax 63 17 16 19. 

Medlemsblad 

for DLF AmbA 

Udgiver: DLF AmbA Oplag: 6.000 stk. 

Artiklerne må gengives med kildeangivelse. 

Grafisk produktion og tryk: 

Litotryk Svendborg A/S 

Redaktion: 

DLF 

TRIFOLIUM 

Lars Johansen (ansvarshavende) 

E-mail: lj@dlf.dk 

Ny Østergade 9 

Postboks 59 

4000 Roskilde 

Tlf. 46 33 03 00 

Fax 46 32 08 30 

Redaktionsudvalg: 

Landskonsulent Christian Haldrup, 

Dansk Landbrugsrådgivning 

Landscentret, Skejby . 8200 Århus N. 

Seniorkonsulent Rune Munch-Andersen 

Patriotisk Selskab, 

Ørbækvej 276 . 5220 Odense SØ. 

Godsejer Benny Kirkebække Christensen 

Hevringholm . 8961 Allingåbro 

Avlschef Erling Christoffersen 

DLF-TRIFOLIUM A/S . 5250 Odense SV. 

Gårdejer Poul Skov Nielsen 

Hanebjergvej 2, Sallerup . 4760 Vordingborg 

Gårdejer Poul Jensen 

Øster Kyvlingsvej 10, Kyvling . 6880 Tarm 

Gårdejer Christian Høegh-Andersen 

Luenhøj, Sdr. Kirkebyvej 7 

4800 Nykøbing Falster 

TIDSSKRIFT FOR FRØAVL NR. 3/06

95. årgang – 2006 

December - Januar 2006/2007 · nr. 3 

Generalforsamling DLF AmbA 2006 

DLF informerer 

Forsiden 

Godt aftræk fra lagrene her i efteråret. 

INDHOLD 

Her finder du DLF-TRIFOLIUM 2 

Lederen 3 

Beretning fra DLF AmbA's 

generalforsamling 2006 4 - 17 

DLF informerer 18 

Personalia 19 

TIDSSKRIFT FOR FRØAVL NR. 3/06 

Ambitiøse mål 

for sæsonen 

2006/07 

Sæsonen 2006/07 byder på mange udfordringer, og vore mål 

for sæsonen er ambitiøse. 

Efter købet af Advantas græsfrøaktiviteter er vi i fuld gang 

med at integrere de tilkøbte aktiviteter i DLF-TRIFOLIUM 

koncernen. Som led heri har vi tilbudt alle Advantas danske 

frøavlere medlemskab af DLF AmbA. 

Salgs- og forbrugsmæssigt er efteråret 2006 forløbet ganske 

tilfredsstillende. Forbruget har på mange af vore vigtige europæiske 

markeder været bedre end de to foregående sæsoner 

- lige med undtagelse af Frankrig. Følgelig har vore leverancer 

været større i dette efterår sammenlignet med efteråret 

2005. Det er endvidere glædeligt at konstatere, at de tilkøbte 

Advanta aktiviteter i Holland også er kommet godt igennem 

de første måneder under vort ejerskab og ligger salgsmæssigt 

ligeledes foran det foregående år. 

Vi skal i år afsætte den største mængde frø nogen sinde i 

koncernen, hvilket skyldes købet af Advantas græsfrøaktiviteter, 

men også at vi forventer fortsat at skulle vokse organisk 

blandt andet i Kina, Rusland samt Øst- og Centraleuropa. 

Herudover er vi i en god position til at øge vor eksport til 

Nordamerika. 

Det er ingen hemmelighed, at frøpriserne er under pres på 

grund af en rigelig forsyningssituation, og afregningsprisen 

for høst 2006 er derfor for de fleste arters vedkommende 

lavere end året før. På grund af et betydeligt mindre høstareal 

til næste år, forventer vi dog allerede for høst 2007 stigende 

priser igen. 

Jeg vil gerne til slut opfordre alle vore frøavlere til at deltage 

i årets avlermøder. Kalenderen over vinterens avlermøder 

ses på bagsiden af dette nummer af Tidsskrift for Frøavl. 

Truels Damsgaard 

3

Travlt og begivenhedsrigt år 

4 

Generalforsamling 

2006 

Bestyrelsens beretning 

Formand for DLF AmbA, Benny Kirkebække 

Christensen, kunne indlede sin beretning 

til selskabets generalforsamling i 

Nyborg 31. oktober med at fortælle om et 

meget travlt og begivenhedsrigt år: 

I januar markerede vi selskabets 100 års 

jubilæum. Det skete bl.a. ved 

- udgivelse af jubilæumsbogen Målbevidst, 

som også er trykt på engelsk 

med titlen Focused. 

- afvikling af årets avlermøder i færre, 

men større sammenkomster, hvor 

vi efterfølgende hyggede os med 

en god middag samt underholdning 

ved Eva og Constantin. 

- afholdelse af en jubilæumsfest med 

selskabets medarbejdere, folkevalgte 

og inviterede gæster, alle med ledsagere; 

vi var 800 i Odense Congress 

Center. En kanon oplevelse. 

I maj var DLF vært for 250 frøfolk fra 

hele verden, som besøgte Dansk Planteforædling 

i Store Heddinge og efterfølgende 

ved en middag på Nimb i 

København. Værtskabet fandt sted i 

forbindelse med, at årets internationale 

frøkongres blev holdt i Danmark. 

Benny Kirkebække Christensen på talerstolen 

ved DLF's generalforsamling 2006 

Vedtagelse af en ny strategiplan efter et 

godt og givende forarbejde i direktion 

og bestyrelse. 

Med udgangen af juli trådte selskabets 

adm. direktør siden 1989, Aksel Nissen, 

tilbage. 

DLF-TRIFOLIUM's hidtidige salgsdirektør 

Truels Damsgaard blev udnævnt 

til ny adm. direktør. Samtidig blev 

Truels Damsgaard leder af en tremands 

koncerndirektion, der tillige omfatter 

Morten Andersen og Gert van Straalen 

som direktører for henholdsvis økonomi, 

IT og personaleadministration samt 

virksomhedens forædlingsprogram. 

Gert van Straalen er tillige direktør 

for vort datterselskab Innoseeds med 

domicil i Holland. 

Sideløbende med jubilæumsaktiviteterne 

og direktionsændringerne førtes 

meget langvarige forhandlinger med 

vor franske samhandelspartner Limagrain 

om overtagelse af kløver- og 

græsfrødelen af selskabet Advanta, 

som Limagrain købte den europæiske 

del af i 2005. En aftale var klar 7. 

september. Overtagelsen er sket med 

tilbagevirkende kraft pr. 1. juli. Handelen 

omfattede vor overtagelse af en 

frøomsætning på cirka 20.000 tons. Det 

svarer til 15-20% af det frøsalg, vi havde 

i DLF-koncernen. Vi har ikke købt selve 

selskabet og ej heller navnet Advanta, 

hvis majs- og kornaktiviteter Limagrain 

stadig ejer. Som led i handelen har vi 

solgt vore udenlandske kornaktiviteter 

til Limagrain. 

DLF's 100-års jubilæumsbog MÅLBEVIDST er 

også udkommet i engelsk oversættelse med 

titlen FOCUSED 

13% af egenkapitalen på navn 

Af DLF AmbA's egenkapital på 479 millioner 

kroner pr. 30. juni 2006 står de 62,1 millioner 

kroner på medlemmernes driftsfondskonti 

mod 61 millioner kroner året før. Driftsfondens 

bevægelser har været følgende: 

Der er i løbet af året udbetalt 2,0 millioner 

kroner til avlere, der er ophørt som landmænd 

og derfor er udtrådt af selskabet. 

Der er efter bestyrelsesbeslutning udbetalt 

10,9 millioner kroner til avlere med 

driftsfondsindestående, som er ældre 

end seks år. 

Der er fra bruttoafregningsbeløbet af 

kløver, græs og ærter af høst 2005 henlagt 

11,0 millioner kroner til de personlige 

driftsfondskonti. 

Endelig foreslår bestyrelsen, at der overføres 

et beløb på 3,0 millioner kroner til 

fordeling på de enkelte driftsfondskonti 

baseret på de enkelte medlemmers 

omsætning med selskabet i de seneste 

seks år. Overførslen sker fra posten ekstra 

reservefond. 

3% i bonus til alle medlemmer 

Driftsfonden udgør 13,0% af egenkapitalen 

mod 13,7% året før. Tidligere var der 

større bevægelser via driftsfonden. Det 

har skattemyndighederne reageret imod 

af formelle årsager. DLF AmbA ejer som 

andelsselskab 95% af DLF-TRIFOLIUM A/S, 

og denne specielle selskabskonstruktion 

sætter nogle skattemæssige begrænsninger 

for vore udfoldelser. Vi har fået lov til 

direkte fra DLF-TRIFOLIUM til DLF AmbA's 

medlemmer at udbetalte en bonus, når 

der i det enkelte år er forretningsmæssig 

begrundelse herfor. For 2005/06 har bestyrelsen 

besluttet at give en bonus på 3% af 

afregningen for kløver- og græsfrø samt 

ærter. Leverer man til DLF-TRIFOLIUM 

uden at være medlem af DLF AmbA, får 

man ikke disse 3% og oparbejder heller 

ikke nogen driftsfondskonto. 


Meget tilfredsstillende 

Sidste år kunne jeg på DLF's generalforsamling 

berette om det bedste resultat i selskabets 

historie. 

I 2005/06 steg nettoomsætningen fra 

2.001 til 2.008 millioner kroner. Det er en 

ganske tilfredsstillende udvikling set i lyset 

af faldende priser. Resultatet før finansielle 

poster blev på 71 millioner kroner mod 81 

millioner året før. På koncernniveau fik vi et 

slutresultat på 33 millioner kroner, hvilket er 

14 millioner mindre end i 2004/05. Bestyrelsen 

finder resultatet meget tilfredsstillende, 

også fordi det skal ses i lyset af bl.a. disse 

tre forhold: 

1) Indtægter af kapitalandele i tilknyttede 

selskaber faldt fra 43 til 30 millioner 

kroner. 

2) Resultatet er påvirket af engangsindtægter 

på 5,5 millioner kroner mod 12,5 millioner 

kroner i 2004/05. 

3) Ifølge bestyrelsesbeslutning er der udbetalt 

17 millioner kroner i bonus direkte til 

medlemmerne. 

Driftsresultat på niveau med året før 

Vor primære virksomhed baseret på græs- og 

kløverfrø noterede et driftsresultat på niveau 

med året før. Minoritetsinteressernes andel i 

resultatet blev på 2,3 millioner kroner mod 

2,8 millioner året før. Herefter er der til DLF 

AmbA 31 millioner kroner mod 44 millioner i 

2004/05. Det øger egenkapitalen i andelsselskabet 

fra 446 til 479 millioner kroner. Samtidig 

er der – især på grund af lageropbygning 

– sket en balanceudvidelse fra 1.190 til 1.206 

millioner kroner. 


Forsamlingen var årvågen 

39,7% i egenkapital 

Egenkapitalen, eller soliditetsgraden, er 

øget fra 37,5 til 39,7. Vore værdier er opgjort 

konservativt. F.eks. står vore immaterielle 

anlægsaktiver, herunder sortsrettigheder 

og goodwill, bogført til kun otte millioner 

kroner. 

Et andet billede på selskabets styrke er, at 

vore materielle anlægsaktiver nu står bogført 

til 487 millioner kroner – stort set det samme 

som egenkapitalen på 479 millioner kroner. 

DLF-TRIFOLIUM har således alene lånekapital 

til finansiering af varebeholdninger og 

tilgodehavender, altså vore likvide værdier. 

Da vi i 2002 købte Cebeco Seeds Group i 

Holland, faldt soliditetsgraden fra godt 40 til 

godt 30%. Vi har nu atter nået niveauet 40% i 

bogført egenkapital målt på balancen. Købet 

af kløver- og græsfrødelen i Advanta Seeds 

vil, som det skete efter den store investering 

i Holland for fire år siden, atter øge balancen 

og reducere soliditetsgraden. 

83% af Danmarks frøareal 

Kløverfrøarealet i EU-15 faldt i 2005 med 

7% til 23.400 hektar. Til gengæld blev græsfrøarealet 

øget med 3% til 206.000 hektar. 

Den samlede høst af kløver- og græsfrø 

i EU-15 steg med ikke mindre end 9% til 

235.000 tons mod 213.000 tons året før. 

I Danmark høstede vi kløverfrø på godt 

5.000 hektar og græsfrø på 86.000 hektar. 

Kløverarealet steg med 15% og græsfrøarealet 

med 2%. I det forudgående 10-år 

havde vi i Danmark et græsfrøareal på 

gennemsnitligt 74.000 hektar, altså 16% 

under sidste års høstareal. Af de i alt 

90.000 hektar med frø i Danmark modtog 

DLF-TRIFOLIUM fra 72.800 hektar i alt 

89.000 tons frø. 

Set i forhold til markedet har frøhøsten i et 

par år været for stor i Europa. Ud fra vores 

kendskab til markedet opfordrede DLF i 2005 

avlerne til at ompløje de dårligste marker 

med rødsvingel. Det var ikke alle, der kunne 

se lyset, endsige takkede os for dette ansvarsfulde 

bidrag til igen at skabe balance mellem 

udbud og efterspørgsel. At henstillingen alligevel 

har haft sin virkning ses af, at det ikke 

er DLF, der – hvad areal angår – har bidraget 

til yderligere lageropbygning og dermed 

prisfald. Ansvaret herfor ligger andre steder. 

2006-høsten er endnu ikke endelig 

opgjort, men foreløbige tal viser, at vi i DLF 

fra 72.500 hektar forventer en renvareproduktion 

på 88.300 tons kløver- og græsfrø. 

22% af verdensmarkedet, 

ambition om mere 

Vi har imidlertid stadig en så stærk økonomisk 

platform, at vi fremdeles kan medvirke 

til fortsat konsolidering af kløver- og 

græsfrøbranchen såvel i som udenfor 

Europa. Når de rette muligheder for udvidelse 

af virksomheden opstår, er vi parate 

til at forhandle. 

Efter købet af Advanta's europæiske 

frøafdeling har DLF-TRIFOLIUM en 

markedsandel i EU-15 på cirka 50% og 

en markedsandel globalt på cirka 22%. 

Verdensmarkedet er på cirka 650.000 

tons kløver- og græsfrø, hvoraf vi forestår 

140.000 tons. 

Fornyes over driften 

Der er i det forløbne år foretaget investeringer 

for 37 millioner kroner. Samtidig 

er der afskrevet 49 millioner kroner. I 

2004/05 investerede vi i koncernen for 49 

millioner kroner og afskrev 51 millioner 

kroner. Vi er således i stand til over driften 

at modernisere og forny vort driftsapparat. 

Jeg kan føje til, at Advanta fra 4.600 hektar 

forventer at kunne producere 5.300 tons. 

De to virksomheder, som nu er én, stod i 

2006 for 83% af det danske frøareal. 

Renseomkostningerne 

reduceret 17% 

2005-høsten var relativt nem og af god 

kvalitet. Det medførte en høj rensekapacitet 

pr. time og faldende enhedsomkostninger 

pr. kg fra 2,22 kroner i 2004 til 1,85 

kroner, en reduktion på 17%. 

Samtidig har vi reduceret de avlerbetalte 

behandlingsomkostninger med 15% – en 

besparelse, der for det enkelte medlem har 

samme virkning som rede penge. 

5

DLF's døtre og repræsentationer 

6 




Nyt godt resultat i Innoseed 

I det forløbne år har vi ændret navnet på 

vort hollandske selskab, som vi købte i 

2002, fra Cebeco Seeds Group til Innoseeds 

Group. Innoseeds har afdelinger 

i Holland, Belgien, Tyskland, Frankrig og 

Tjekkiet samt et repræsentationskontor 

i Polen. Også Innoseeds mærkede det 

tidligere omtalte træge marked og et salg 

under det sædvanlige til faldende priser. 

Især på det franske marked blev forventningerne 

ikke indfriet. 

Innoseeds kornforædling, som nu er 

solgt til Limagrain i Frankrig, levede op 

til forventningerne, især på markederne 

i Tjekkiet, Slovakiet og Canada. 

I begyndelsen af 2005 blev Innoseeds 

tilsluttet DLF-TRIFOLIUM's IT-system, Navision. 

I januar i år kom DLF-TRIFOLIUM 

UK med. Systemet er i dag velindkørt og 

lever op til forventningerne både i de 

tilsluttede datterselskaber og koncernen. 

Innoseeds omsætning faldt med knap 

2% til 484 millioner kroner mod 493 millioner 

året før. Selskabet præsterede et 

resultat efter skat på 18 millioner kroner. 

Under direktør Gert van Straalens ledelse 

lever Innoseeds Group også i det forløbne 

år til fulde op til forventningerne. 

Flot UK-regnskab 

DLF-TRIFOLIUM UK præsterede under 

ledelse af direktør David Keegan endnu 

engang et flot resultat på 11 millioner 

kroner. Det er bemærkelsesværdigt, 

også fordi et dårligt resultat på det irske 

marked er indeholdt. DLF's omsætning i 

Irland faldt fra 28 til 15 millioner kroner. 

Af UK-resultatet hidrører cirka en tredjedel 

fra rapsfrø-licensindtægter. Omsætningen 

i UK blev øget med 10% til 305 

millioner kroner. 

Salget af færdigpakkede plænegræsser 

vinder i disse år frem i UK, og vi er med 

til at præge udviklingen gennem vores 

største aftager, kæden B&Q. Der er i UK 

af miljømæssige grunde ydet regeringsstøtte 

til etablering af ny græsmarker i 

landbruget. DLF har været den dominerende 

aktør. 

Stigende salg i USA 

I USA øgede DLF International Seeds 

omsætningen med 13% til 216 millioner 

kroner og fik et positivt resultat. Der blev 

udfaktureret 23.000 tons frø, en stigning 

på 16%. Heraf kom knap 2.000 tons fra 

Danmark. Det er lykkedes at omlægge en 

del af afsætningen fra bulk til færdigpakkede 

varer. 

Hovedparten af USA-omsætningen 

finder sted i Nordamerika, men også 

Sydamerika, Kina og Europa får varer 

fra USA. Vort sortsudviklingsarbejde i 

USA er inde i en god udvikling. Otte ud af 

de bedste 25 plænerajgræssorter i USA 

bærer DLF's mærke. Vi har nu i et år haft 

forsøgsmarker i Kentucky og noterer 

allerede fordele heraf i vort markedsføringsarbejde. 

Frankrig skuffede 

I Frankrig var vi indtil 30. juni 50% ejer af 

Top Green. Herfra meldes om et mindresalg 

af plænegræsser, især i Frankrig. 

Også det professionelle sortiment skuffede 

generelt i Frankrig, men ikke for Top 

Green. Samlet faldt Top Green's omsætning 

dog med 20% til 115 millioner kroner, 

hvoraf halvdelen indgår i DLF's regnskab. 

DLF's andel af resultatet blev på 690.000 

kroner. 

Fra og med 1. juli i år ejer vi, som 

følge af Advanta-handelen, to tredjedele 

af Top Green. Vi sælger i Frankrig også 

frø gennem Limagrain og andre selskaber 

med handelsforbindelser til landbruget. 

Overskud i Tjekkiet 

Gennem Hladké Zˇivotice, vort frøselskab 

i Tjekkiet, afsatte vi i det forløbne år 

markfrø for uændret 29 millioner kroner 

og fik et overskud på 2 millioner kroner. 

God start i New Zealand 

Det er nu 2 år siden, vi etablerede os i New 

Zealand, også med henblik på dækning af 

det australske marked. Vi er stadig ved at 

opbygge virksomheden, men kunne fra 

1.000 hektar med fremavl sælge både til de 

lokale markeder og forsyne såvel UK som 

Danmark med specialfrø fra New Zealand. 

Til trods for en ganske hård konkurrence i 

regionen, bl.a. som følge af flere selskabsfusioner, 

kunne DLF Seeds New Zealand 

præstere et mindre overskud allerede i 

sit andet virkeår. 

Salg fra Roskilde 

Vore markeder i Schweiz, Østrig, Benelux 

og Polen samt det store tyske marked 

betjenes af vort salgskontor i Hannover 

under ledelse af vor dygtige direktør Hans 

Joachim Buck. Her indgår omsætning og 

resultat i moderselskabets tal. Det samme 

gælder for afsætningen til Middelhavslandene 

Portugal, Spanien og Italien. Vi agter 

at fastholde DLF's og Advanta's samlede 

markedsposition i EU. 

Vi satser på en betydelig salgsfremgang 

i Central- og Østeuropa samt Rusland 

i de kommende år. Vi har de efterspurgte 

og i området afprøvede sorter 

til de forskellige markeder, som ofte 

er præget af hårdere vintre end den 

danske. 

Torben Beck er – med domicil i Roskilde 

– udnævnt til divisiondirektør med 

overordnet ansvar for salget i Central- og 

Østeuropa, Rusland og Kina. 

Prodana og DanÆrt 

DanÆrt, som vi ejer sammen med DLG på 

50:50-basis, er i DLF-sammenhæng en del 

af Prodana Seeds. Dels på grund af mindre 

omsætning i DanÆrt og frasalg af konsumfrøaktiviteterne 

i Prodana i 2005 faldt 

selskabets omsætning fra 94 til 80 millioner 

kroner. Salget af græsfrø til såvel det 

private som det professionelle segment 

samt tilhørende udstyr til pasning af 

parker, sportspladser m.v. steg. 

I DanÆrt er vi i færd med en ændring 

af virksomheden, der hidtil har været 

afhængig af ordrer fra nødhjælpsorganisationer. 

Vi vil for fremtiden også satse på 

salg af ærteprodukter til kødindustrien. 

Scanola på ret kurs 

DLF ejer 12% af Scanola, som nyder godt 

af, at aktionærerne i forbindelse med 

rekonstruktionen sidste år nu garanterer 

for leverancer af rapsfrø og afsætning 

af rapskager. Selskabet kører i dag 

godt med fuld kapacitetsudnyttelse og et 

rigtig pænt resultat. 

Danespos annus horribilis 

Sammen med DLG ejer vi på 50:50-basis 

Danespo Holding, som ejer godt 81% af 

læggekartoffel-eksportselskabet Danespo 

A/S i Give. For Danespo A/S blev 2005/06 et 

annus horribilis. Hovedårsagen er Muhammed-krisen. 

Mere end 50% af vort marked 

ligger i Mellemøsten og Nordafrika, og her 


Der blev lyttet 

blev vore kartofler solgt sidst, ofte til stærkt 

reducerede priser. Efterfølgende har det 

knebet med at få pengene frigivet. Danespos 

logo indeholder et Dannebrogsflag, som 

pryder alle vore sække. Nogle steder blev 

sækkene, i mangel af danske flag, brændt. 

Som om det nævnte og de negative 

økonomiske følgevirkninger ikke skulle være 

nok, indførte vor største aftager i regionen, 

Algeriet, en nyfortolkning af nogle tekniske 

importregler vedrørende kartoffel-knoldstørrelse. 

Det ramte især Danespos eksport 

til Algeriet. Problemerne medførte et stærkt 

utilfredsstillende resultat, et underskud på 

12,6 millioner kroner i Danespo Holding. 

Økologi, korn og roer 

Vort salg af økologisk frø i Danmark blev 

i det forløbne år på 451 mod 464 tons i 

2004/05. Eksporten af økologisk frø blev 

på 766 tons mod 727 tons året før. 

DLF har i Danmark repræsentation af 

kornsorter hjemtaget fra udenlandske 

forædlere. Denne forretning har fundet 

sted uafhængig af vor drift af Innoseeds 

kornforretning fra overtagelsen i 2002 til 

salget for nylig. Vi havde i det forløbne 

år 16,3% af al dansk kornudsæd svarende 


På grund af sygdom fratrådte Danespos 

direktør lige inden regnskabsårets 

afslutning. Han er blevet afløst af DLF- 

TRIFOLIUM's tidligere adm. direktør 

Aksel Nissen. Vi er meget taknemlige 

for, at en så kompetent forretningsmand 

har sagt ja til at hjælpe virksomheden i 

dens værste situation nogen sinde. 

Tak fordi du påtog dig opgaven, Aksel 

Nissen! 

Vesteuropa 

og øvrige 

markeder 

Med 2005-høsten som udgangspunkt var det 

vesteuropæiske marked kendetegnet af en 

rigelig vareforsyning. Samtidig var forbruget 

på grund af vejrliget mindre end sædvanlig, 

især i Frankrig. Samlet fik DLF-TRIFOLIUM 

dog et uændret salg i Vesteuropa. I Øst- og 

Centraleuropa samt Rusland fik vi igen en 

betydelig fremgang, og i Nordamerika steg 

vor mængdeomsætning med 23%. 

I Kina blev vort mængdesalg øget med 

15%. Vort salg i Sydamerika, hvor vi ikke 

har noget repræsentationskontor, er 

begrænset, men steg i det forløbne år. 

Det danske marked 

I Danmark solgte DLF 4.400 tons frø ud af 

et samlet marked på 6.300 tons fordelt på 

5.800 tons græsfrø og 500 tons kløverfrø, 

hvilket er på niveau med året før. Forbruget 

af frø i landbruget blev på 4.150 tons 

svarende til kun syv kilo frø pr. ko. Da 

antal køer i Danmark reduceres med 

cirka 1% om året, vil landbrugssegmentet 

vige. Det opvejes af et stigende forbrug til 

rekreative formål. 

Gul sennep, olieræddike og andre 

arter har afløst græs som efterafgrøder. 

DLF tilpasser sig løbende markedets 

betingelser og vil i de kommende måneder 

gennem markedsføring og salgsarbejde 

markere vort brede sortiment. Vi 

vil fortsat være markedsledende og vinde 

markedsandele. 

Gennembrud for egne sorter 

I det forløbne år fik Dansk Planteforædling 

(DP) et klart gennembrud i udviklingen af 

antallet af højkvalitets plænesorter på 

til 37.500 tons. Robigus vinterhvede blev 

med 18.000 tons og Himalaya vinterbyg 

med 5.000 tons begge de næststørste 

sorter i Danmark til høsten 2006. Vi har 

også i år haft en pæn lille indtægt på 

denne aktivitet. 

Irland har efter EUs sukkerreform øget 

arealet med foderroer, hvilket har øget vor 

eksport af roefrø med 17%. Det er længe 

siden, foderroefrø har været en salgsvare 

i fremgang. 

praktisk talt alle sortslister i Europa. DLF 

har til kommende sæson fået et større 

antal finbladede rajgræssorter med et 

forbedret frøudbytte, flere rødsvingelsorter 

og nogle meget lovende ny engrapsgræssorter 

på sortslisterne. 

Planteforædling er en tålmodighedssag. 

De resultater, vi ser nu, er en følge 

af den satsning, vi lavede på DP i Store 

Heddinge i 1993/94. Vi kan til kommende 

officielle plænegræsafprøvninger vælge 

ud af et ganske solidt materiale. Vi venter 

et tilsvarende gennembrud for fodergræssorter 

i løbet af få år. 

Vi har i USA en meget stærk position i 

den betydningsfulde amerikanske plænegræsafprøvning, 

ligesom vi nu også afprøver 

og markedsfører fodersorter fra vore 

europæiske forædlingsprogrammer. 

7

Nu biotek i markforsøg 

Vi er nu kommet så langt i arbejdet med 

udvikling af rajgræsser med et højt sukkerindhold, 

at vi har søgt og fået tilladelse til 

at udføre markforsøg, der skal løbe frem til 

2008. Det har kostet slid og tålmodighed at 

nå hertil. Desto større er glæden over, at det 

er lykkedes. Tilladelsen markerer, at DLF nu 

for første gang kan tage resultater fra vort 

mangeårige arbejde med bioteknologi ud 

i praktiske afprøvninger, hvor også landmandsøjet 

kan indgå i vurderingen. Det er 

både glædeligt, spændende og perspektivrigt. 

Støtte fra EU til fortsat GMO-forskning 

I DLF-TRIFOLIUM har vi i en årrække, også 

under EU-moratoriet, i samarbejde med 

Forskningscenter Risø fortsat investeringerne 

i afdækning af GMO-muligheder, når det 

gælder græs. Nu har Risø afviklet bioteknologisk 

planteforskning på forskningscentret, 

men vi holder ved. Nøglemedarbejderne 

fra Risø-gruppen flyttede først på året ind 

i opgraderede laboratorier på Dansk Planteforædling 

og er allerede velintegrerede i 

forædlingsafdelingen. 

DLF har udviklet en blomstringsfri 

GMO-græs med højt proteinindhold og lavt 

indhold af træstof. På produktionsmarker 

er det en fordel, at græsset ikke blomstrer, 

også af hensyn til mulig pollenspredning. Vi 

skal imidlertid kunne genetablere blomstringen 

på fremavlsmarkerne. Endnu har vi ikke 

fundet kontakten, som rationelt kan få de 

blomstringsfri græsser til at blomstre igen. 

Men vi leder videre, nu også i et europæisk 

forskningsprojekt TransContainer, som blev 

igangsat i juni i år. Vi modtager hertil årligt i 

tre år én million kroner fra EU. 

Efter 25 år som leder af DLF's forædlingsarbejde, 

har Arend Kleinhout valgt at gå 

på pension. Han blev pr. 1. oktober afløst 

Den danske 2005-frøhøst blev den første 

uden den tidligere kilostøtte fra EU. 2005 

blev et godt år for dansk frøavl, hvilket 

høje dækningsbidragsresultater for 

næsten alle frøafgrøder set i forhold til 

korn vidner om. 

Blandt de betydende græsfrøproducerende 

EU-lande var det kun Frankrig, 

Holland og Finland, som ventede 

med at afkoble støtten til 2006. Avlerne 

i de tre lande modtog også i 2005 kilostøtte, 

men inden for et nationalt loft, 

som blev overskredet med 18% i Frankrig 

og 12% i Holland. De to lande er nu 

indtrådt i reformen. For franske frøav- 

8 

af Klaus K. Nielsen, som kom til DLF i 1997. 

Klaus K. Nielsen har ansvar for koncernens 

samlede udviklings- og forskningsaktiviteter 

med domicil på Dansk Planteforædling i 

Store Heddinge. 

Biotek i Beijing 

På generalforsamlingen sidste år fortalte jeg, 

at vi havde indledt et biotek-græssamarbejde 

med Biotechnology Research Institute i 

Beijing. Samarbejdet forløber godt. Vi har 

fået adgang til flere interessante gener for 

stress tolerance og er nu ved at teste dem i 

græsser. Senest har vi opnået lovende resul- 

I EU – i hvert fald i Danmark – strammes 

grebet til stadighed om de tilbageblevne 

planteavlere. For mange folketingspolitikere 

er målet i sig selv at reducere forbruget af 

sprøjtemidler. Argumentet er, at det vil gavne 

miljøet. Sandheden er nok nærmere, at politikerne 

vil gavne sig selv. Det gør ikke indtryk, 

at planteværnsmidler kun kan godkendes 

efter en meget kritisk, flerårig undersøgelsesprocedure. 

Der er kun skuldertræk til 

overs for, at vort agerbrug bliver mere og 

Rigtigt at afkoble i 2005 

lere sker det under et økonomisk pres 

foranlediget af, at landet opretholder 

en 25% koblet støtte til hovedafgrøderne, 

mens græs- og kløverfrøstøtten er 

fuldt afkoblet. 

Grækenland, Spanien, Portugal og 

Italien har valgt ikke at afkoble frøstøtten. 

Det samme gælder for Finland, hvad 

timothe angår. EU-Kommissionen har 

imidlertid bebudet et reform-check allerede 

i 2008, formentlig med henblik på, at 

der skal ske afkobling overalt. 

Vi valgte fra dansk side utvivlsomt 

rigtigt, da vi besluttede straks-afkobling 

fra 2005. 




tater med transgene rajgræsplanter, som er 

i stand til at gro på jord med høje saltkoncentrationer. 

Teknologien har et betydeligt 

potentiale i plænegræsser. 

Vi kan dø af mangel på N 

Generalforsamlingen kaldte også på smil 

mere befængt med tidsler og ugræsser. Det 

politiske flertals holdning er usaglig og til 

stor skade ikke mindst for en nicheproduktion 

som frø. 

Også kvælstof bliver omtalt som noget 

forfærdeligt. Men mangel på kvælstof er 

langt værre. Det kan man faktisk dø af. 

Dr. phil. Thorkild Kjærgård har skrevet 

bogen Den Danske Revolution 1500 – 1800, 

en økohistorisk tolkning. Fremstillingen giver 

god saglig indsigt, også når det gælder natur, 

miljø og planteavl. Jeg føler mig overbevist 

om, at alle delegerede har læst den! Bogen 

burde være pligtlæsning for Christiansborgpolitikere. 

Dansk Landbrug må markant sige fra over 

for den førte miljøpolitiks usaglige overdrev. 

Politikere og forenkling… 

Politikerne, også dem i EU – også kommissær 

Mariann Fischer Boel – siger, de vil 

forenkle. Samtidig har EU indført et bureaukrati 

ud over alle grænser, senest krydret 

med Krydsoverensstemmelser. Det er så 

kompliceret, at Skattelovene ved siden af 

er den rene leg – og fejltagelser her er ikke 

nær så fatale. Resultatet af stadig strammere 

produktionsregler i landbruget er, at stadig 

flere unge og yngre landmænd bruger deres 

kræfter og placerer deres investeringer i EUs 

ny medlemslande i Østeuropa. 

Nu hedder det globalisering 

Hal Koch sagde engang, at i Vikingetiden 

drog alle, der ville og kunne noget, ud for 

at erobre verden. Tilbage blev kællingerne 

og skrællingerne – og dem nedstammer vi 

fra! Her tusinde år efter er historien ved at 

gentage sig. Nu er det dog slut med de direkte 

overfald, røverier og voldtægter. Nu sikres 

magten med penge, aftaler og skøder på fast 

ejendom. Der bruges ikke længere et ord som 

Vikingetid. Nu hedder det globalisering. 


GMO og sundhed – eller kemi? 

Ude i verden har man ikke Danmarks og 

EU's rygmarvsangst for de bioteknologiske 

landvindinger. Tidligere i oktober besøgte 50 

danske landmænd, heriblandt også en landmand 

fra DLF's delegeretforsamling, agronomer, 

foderstoffolk og landbrugsjournalister 

Monsantos verdensberømte forsknings- og 

udviklingsstation Chesterfield i St. Louis i 

staten Missouri. Efter et daglangt program 

med fremvisning af væksthuse og laboratorier, 

orienteringer og efterfølgende debat 

stod bl.a. følgende klart: 

Monsanto bruger – ikke overraskende 

– pengene der, hvor det vurderes at være 

bedst mulighed for at få et afkast. Det vil 

sige på majs, soja og bomuld. Og der bruges 

mange penge på forædling, forskning og 

udvikling – ni millioner kroner om dagen! 

På et spørgsmål om, hvorfor Monsanto 

ikke også interesserer sig for kartofler, 

sukkerrør, græs og kløver, frugt og grønt, 

skovbrug m.v. lød svaret: Det gør vi også 

i princippet, men vi har valgt at lade 

markedsøkonomien råde og koncentrere 

indsatsen der, hvor der er størst mulighed 

for at få investeringerne hjem igen og også 

tjene en god profit til aktionærerne. 

Parat til fremtiden 

Det vil af min beretning være fremgået, at på 

de områder, hvor DLF selv har indflydelse, er 

vi parate til at møde fremtidens udfordringer. 

Når det gælder politiske forhold, herunder 

internationale studehandler, kan vi forsøge 

os med lobbyvirksomhed, men må til syvende 

og sidst nøjes med at håbe det bedste. Vi 

vil stadigvæk have travlt. Jeg vil nævne nogle 

af de kommende arbejdsopgaver: 

Vi skal endnu engang tilpasse og indpasse 

en større frøomsætning i vor organisation, 

denne gang Advanta's kløver- og græsfrøaktiviteter. 

Vi skal realisere den ny strategiplans mål. 

Jeg vil nævne nogle af dem: 

- Fortsat omkostningsreduktion, som 

skal nås gennem bedre udnyttelse af 

vort logistik- og produktionsapparat 

med lavere énhedsomkostninger til 

følge 

- Added value, altså værdiforøgelse af 

vore varer, hvilket skal nås bl.a. gennem 

en stadig forøgelse af blandingssalget 

samt gennem marketing og afsætning af 

stadig flere og større partier under egne 

brands. 

- Fortsat fokusering på opnåelse af synergier 

gennem koordinering af forretningsgangene 

i moderselskabet og datterselskaberne, 

også hvad afsætning angår. 


I dag er 94% af alle sojamarker, 83% af alle 

bomuldsmarker og 61% af alle majsmarker 

i USA GMO-afgrøder. 

I 21 lande ud over verden er der i 2006 

dyrket GMO-planter på godt og vel 100 

millioner hektar, eller cirka 25 gange 

Danmarks landbrugsareal. Der ventes en 

fordobling både hvad antal lande og areal 

angår i de kommende 10 år. 

Allerede nu er lande som Argentina, Brasilien, 

Indien og Kina stærkt med i GMOudviklingen, 

også hvad videre forskning 

angår. 

Og så var der et hint til EUs mangeårige 

GMO-moratorium, som først nu er ved at 

blive løsnet. Inden ny sorter er afprøvet og 

godkendt og foreligger i så stort et materiale, 

at der kan ske en markedsføring, vil der 

gå endnu nogle år. På den baggrund viste 

Monsato en planche med et 25 km. langt 

godstog lastet med landbrugskemikalier. Det 

skete med disse bemærkninger: 

Det er den mængde kemi, som USAs landbrug 

nu årligt sparer naturen for, fordi der 

bruges GMO-afgrøder og ikke konventionelle 

afgrøder, der – som det gælder for 

Alt i alt ser vi det kommende år og fremtiden 

fortrøstningsfuldt i møde. DLF-TRIFOLIUM 

står godt rustet: 

2006-høsten er god. Vi har fået en fornuftig 

råvare ind, hvilket holder enhedsomkostningerne 

nede. Det modvirkes dog af, at vi 

også skal arbejde med salg af frø fra vore 

overgangslagre. 

Koncernens omsætning vil stige lidt. Bag 

fremgangen vil ligge en række forskydninger: 

- Priserne vil på grund af betydelige lagre 

være vigende. 

- Købet af Advanta-aktiviteterne vil give 

os fremgang. 

- Salget af vore kornaktiviteter betyder en 

omsætningsnedgang. 

- Vi satser på vækst også i de eksisterende 

forretninger. 

- Vi er kommet godt fra start – både på 

DLF-koncernens hidtidige markedsområder 

og med den tilkøbte Advantaomsætning. 

- Vi satser på en pæn eksportfremgang 

i USA og kan allerede se resultater af 

indsatsen. 

Summa summarum: Vi budgetterer med en 

koncernomsætning på 2.050 mio. kroner. 

Og vi venter en 2006/07-bundlinje lidt lavere 

end 2005/06-resultatet. 

bomuld – skal sprøjtes 12-15 gange om 

året. 

Der har været dyrket GMO-afgrøder siden 

1996, og endnu er der ikke sket én eneste 

grim ting, hvad enten det gælder miljø, 

sundhed eller fødevaresikkerhed, selvom 

dommedagsprofeter bestemt ikke har 

sparet på de mest forfærdelige forudsigelser. 

Tværtimod har GMO været til gavn for 

både miljø, sundhed og fødevaresikkerhed. 

Det synes I ikke i Europa. I vil hellere sprøjte 

med kemikalier. Det er jo jeres valg at 

fortsætte med den lange togstamme med 

kemi frem for at satse på de muligheder, 

som bioteknologien giver. 

WTO 

Vi har endnu ikke fået et resultat af WTOforhandlingerne. 

Officielt er de sat i stå, men 

reelt forhandles der stadig. Kommer der ikke 

et gennembrud inden næste sommer, er det 

sandsynligt, at USA skal have præsidentvalget 

i 2008 overstået, før der igen er handlekraft 

i Washington. 

Generelt står erhvervet meget stærkere i 

den amerikanske offentlighed end det gælder 

for os landmænd i Danmark. F.eks. kører alle 

biler i staten Wisconsin, hvis befolkning er 

på størrelse med Danmarks, rundt med 

nummerplader, som forkynder, at Wisconsin 

er unionens Dairyland, altså er USAs malkekvægstat. 

Hvem kan forestille sig det officielle 

Danmark på noget område bryste sig 

af dansk landbrug? Jeg hører gerne forslag til 

motiv og slogan for vore ny danske nummerplader. 

Tak! 

Jeg vil slutte min beretning med en tak for 

samarbejde. Tak til vor tidligere adm. direktør 

Aksel Nissen. Du har på sædvanlig sikker 

og dygtig vis stået i spidsen for det arbejde, 

hvis gode facit er 2005/06-regnskabet. Tak 

for det – og for et spændende og engageret 

samarbejde gennem mange år. 

Tak til den ny direktion med Truels Damsgaard 

i spidsen. I bestyrelsen er vi overbeviste 

om, at DLF-koncernen fortsat ligger i de 

bedste hænder. Vi ser frem til et godt samarbejde 

både med dig, Truels Damsgaard, og 

med Morten Andersen samt Gert van Straalen. 

Jeg vil bede jer tage en hilsen med hjem 

til DLF-TRIFOLIUM's medarbejdere. Uden 

dem – og medlemmerne – intet DLF. 

Endelig vil jeg udtrykke en meget stor tak 

til mine bestyrelseskolleger for et fantastisk 

samarbejde og for opbakning i et endog 

meget travlt arbejdsår. Tak! 

9

DLF AmbA hovedtal (i 1.000 kroner) 

RESULTATOPGØRELSE 1. juli – 30. juni 

10 

2005/06 2004/05 

Nettoomsætning 2.007.745 2.001.359 

Andre driftsindtægter 0 2.849 

Vareforbrug 1.224.730 1.227.797 

Dækningsbidrag 783.015 776.411 

Andre eksterne 

omkostninger 369.661 359.173 

Bruttoresultat 413.354 417.238 

Personale- 


Afskrivninger 49.469 51.073 

EBIT – resultat før 

finansielle poster m.v. 70.824 81.321 

Indt. kapitalandele fra 

tilkn. virksomheder 41 528 

Finansielle indtægter 3.071 9.650 

Finansielle 


Resultat af ordinær drift 48.698 65.085 

Skat af årets resultat 15.741 18.006 

Koncernresultat 32.957 47.079 

Minoritetsinteressers 

andel -2.260 -2.750 

DLF AmbA's andel i resultat 30.697*) 44.329*) 

*) Overføres til ekstra reservefond. 

BALANCE, aktiver pr. 30. juni 

2005/06 2004/05 

Immaterielle 

anlægsaktiver 7.695 9.601 

Materielle 


Finansielle 


Anlægsaktiver i alt 512.059 543.454 

Varebeholdninger 324.622 280.021 

Tilgodehavender 355.938 362.299 

Likvide 

beholdninger 13.043 4.319 

Omsætningsaktiver i alt 693.603 646.639 

Aktiver i alt 1.205.662 1.190.093 

BALANCE, passiver pr. 30. juni 

Faldende 

enhedsomkostninger 

bidrog til et 

godt regnskab 

Truels Damsgaard forelægger som adm. direktør 

for første gang årsregnskabet for DLF's 

generalforsamling 

Egenkapital 478.655 445.862 

Egenkapital 

inkl. udskudt skat - 488.042 

Minoritetsinteresser 28.530 26.089 

Hensatte forpligtelser 90.708 91.209 

Langfristede 

gældsforpligtelser 290.351 296.731 

Kortfristede 

gældsforpligtelser 317.418 330.202 

Gældsforpligtelser i alt 607.769 626.933 

Passiver i alt 1.205.662 1.190.093 


Bestyrelsen betegnede 2005/06-resultatet 

som meget tilfredsstillende. Da Truels 

Damsgaard som adm. direktør for første 

gang gennemgik årsregnskabet for DLF's 

delegeretforsamling, hæftede han sig bl.a. 

ved, at DLF-TRIFOLIUM i det forløbne år 

nåede en énhedsomkostning på 1,85 

kroner pr. kg frø – det laveste tal nogensinde. 

Han kunne samtidig fortælle, at de 

renseomkostninger, som avlerne betaler 

selskabet, faldt med 15% – en besparelse, 

der for den enkelte tæller på samme måde 

som den bonus, som DLF-TRIFOLIUM har 

udbetalt til medlemmerne. Direktøren 

havde i øvrigt bemærket sig, at de danske 

kolleger i branchen ikke havde haft tid til 

at udbetale bonus, før de kendte procenten 

fra DLF-TRIFOLIUM. 

Truels Damsgaard hæftede sig også 

ved, at DLF i EU-15 har en marksandel på 

60% for plænegræs og 31% for fodergræs. 

Det er lykkedes at fastholde omsætningen 

på et stagnerende vesteuropæisk marked 

og samtidig øge salget på øvrige markeder, 

ikke mindst i Østeuropa. 

Vedstående bringes en række nøgletal 

fra regnskabets resultatopgørelse og 

balance. Talmaterialet suppleres med 

nogle af de plancher, Truels Damsgaard 

benyttede i sin forelæggelse. 

Årsrapporten og bestyrelsens forslag 

om at overføre nettoresultatet til reservefonden 

blev enstemmigt godkendt af 

generalforsamlingen. Samtidig blev bestyrelse 

og direktion meddelt decharge. 

Balancen ved regnskabsårets slutning 30. 

juni, øverst. Søjlerne viser nedskrevne anlæg, 

markante hensættelser og faldende gæld trods 

lageropbygning nødvendiggjort af en stor høst 

og stagnerende omsætning på hovedmarkederne 

i Vesteuropa. 

Planchen i midten viser DLF's konkurrenceevne 

– såvel i forhold til branchens øvrige 

aktører som andre afgrøder. 

DLF præsterede at forarbejde næsten 15.000 

tons frø mere end året før – for det samme 

omkostningsbeløb. Resultatet var et fald fra 

2,22 til 1,85 kroner pr. produceret kg frø. 



Regnskabet 


mio. DKK 

1.400 

1.200 

1.000 

800 

600 

400 

200 

0 

Kr/ha 

9.000 

8.000 

7.000 

6.000 

5.000 

4.000 

3.000 

3,00 

2,00 

1,00 

364,8 

DLF-TRIFOLIUM koncern 

Balance pr. 30. juni 

30. juni 2005: 

1.185 mio. DKK 

364,2 

367,6 

280,0 296,7 

324,6 

91,2 

539,9 507,6 

432,6 

30. juni 2006: 

1.200 mio. DKK 

354,4 

290,4 

90,7 

464,4 

Aktiver Passiver Aktiver Passiver 

Afregningsbeløb 

Kløver- og græsfrø 

DLF-TRIFOLIUM A/S Øvrige frøfirmaer 

Gæld < 1 år 

Gæld > 1 år 

Hensatte forpligtelser 

Egenkapital (inkl. min. 

interesser) 

Tilgodehavender & 

likvide midler 

Varebeholdninger 

Anlægsaktiver 

2000/01 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 

DLF-TRIFOLIUM A/S 

Totale produktionsomkostninger 

og tons kløver- og græsfrø 

Kr/kg 

2000/01 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 

11

Bestyrelsesmedlem Flemming Fuglede Jørgensen 

følger regnskabsgennemgangen. 

Salgsfremgangen fordeler sig pænt mellem 

fodergræs og plænegræs. 

12 

Tons 

45.000 

40.000 

35.000 

30.000 

25.000 

20.000 

15.000 

10.000 

5.000 

0 

140.000 

120.000 

100.000 

80.000 

60.000 

40.000 

20.000 

DLF-TRIFOLIUM Koncern 

Salg af kløver- og græsfrø i alt 

Vesteuropa og øvrige markeder 

0 

Vesteuropa Øvrige markeder 

140.000 

120.000 

100.000 

80.000 

60.000 

40.000 

20.000 

2003/04 2004/05 2005/06 


Blandinger 

Egne mærker "Private Label" 

2004/ 

05 

0 

2005/ 

06 


Salg af kløver- og græsfrø i alt 

Fodergræs Plænegræs 

2003/04 2004/05 2005/06 

Opmærksomme lyttere, fra venstre Bjarne 

Olsen, Greve og Carl Erik Hansen, Haudrup. 

Salget i Vesteuropa blev fastholdt, mens øvrige 

markeder stod for en markant fremgang. 



Regnskabet 

Også i det forløbne år steg produktionen og 

salget af blandinger med større værditilvækst 

til følge. 


Thor Gunnar Kofoed: DLF betaler bedst 

Alle frøfirmaer siger, de betaler bedst. I 

Dansk Landbrugs Frøsektion analyserer 

vi tingene, og på baggrund heraf kan jeg 

sige, at DLF-TRIFOLIUIM betaler bedst 

for de fleste sorter. Tak for det! og tillykke 

med endnu et godt resultat, en egenkapital 

i størrelsesordenen en halv milliard 

kroner svarende til en soliditet på 40% 

samt købet af græs- og kløveraktiviteterne 

i Advanta. 

Sådan sagde Frøsektionens formand, 

Thor Gunnar Kofoed, da han tog ordet på 

DLF AmbA's generalforsamling i Nyborg. 

Han nævnte, at DLF er blevet en stor virksomhed 

og nu skal passe på ikke at blive 

selvgod. Det kan – véd vi fra andre sektorer, 

hvor andelsselskaber har vokset 

sig meget store – medføre et negativt 

syndrom. 

Vi får ret – om nogle år 

Kofoed tog formandens bemærkning 

i beretningen om ompløjning af rødsvingelarealer 

i 2005 op. Det var rigtigt, 

at han dengang havde advaret imod pløjningen. 

Advarslen mod DLF's linje var 

sket med udgangspunkt i oplysninger, 

som Frøsektionen havde. Måske DLF's 

holdning foreløbig har vist sig rigtig, 

men på lang sigt vil den være forkert. Det 

kan meget vel være, det vil være ganske 

fornuftigt at have store rødsvingelarealer 

i 2008/09, fordi andre tilsyneladende 

netop nu reducerer. 

Danske frøavlere har højere hektarudbytter 

end kollegernes i andre lande. 

Derfor var det godt, at Danmark afkoblede 

frøstøtten allerede i 2005 – sådan 

som Frøsektionen ønskede det, selvom 

ikke alle var enige, sagde Kofoed. 

Energiafgrøder 

Der lød en opfordring til DLF om at interessere 

sig for energiafgrøder. Græs er 

bedre end majs, når det gælder produktion 

af bioethanol. Roer er også interessante. 

Frøsektionens formand erklærede sig 

enig med Benny Kirkebække Christensen 

i beretningsudtalelserne om GMO 

og klandrede europæiske politikere for 

mangel på saglighed i GMO-sagen, der 

har været domineret af et bagland styret 

af smålighed. Og i Danmark er miljøpolitik 

efterhånden hovedsagelig et spørgsmål 

om at kunne tælle til 90. 

USA er ikke så dygtig 

Om USA lød det, at man dér kritikløst 

bruger hormoner, vækstfremmere, 

pesticider og gødning – men alligevel 


Thor Gunnar Kofoed 

høster for lidt pr. hektar. F.eks. bruges 

der i Amerika syv gange så store stråforkortningsmængder 

i rødsvingel som 

i Danmark, men man får ikke indsatsen 

honoreret. Med baggrund i forskning og 

know how er det Danmark, der står med 

morgendagens værdier. I USA er der fast 

pris på alle sorter af samme art. Forhåbentlig 

forstår DLF gennem selektion at 

frasortere dårlige sorter. 

Kofoed fortalte generalforsamlingen, 

at Brancheudvalget for Frø gennemgår 

en modernisering bl.a. med henblik på at 

få den bedste ekspertise repræsenteret. 

Han gjorde sig til talsmand for at debattere 

eventuelle uenigheder internt frem 

for at søge profilering i medierne. 

Verdensfrøkongressen, der i år blev 

holdt i København, viste, at vi står meget 

stærkt i Danmark, også takket være 

DLF. Afsluttende lød der en tak for et 

godt samarbejde: Vi bliver næsten altid 

enige. 

I 2008 – eller måske i 2010? 

Kirkebække Christensen var enig i, at 

det er en god ting ved jorden at blive 

og fandt, at DLF faktisk har en rigtig god 

jordforbindelse. Han tilsluttede sig også, 

at det er godt at drøfte tingene og føjede 

til, det faktisk var Thor Gunnar Kofoed, 

der gik i medierne vedrørende reduktion 

af rødsvingelarealerne eller ikke. DLF's 

formand ville ikke afvise, der om et par 

år er behov for større rødsvingelarealer 

i Danmark – eller måske i 2010? På et 

eller andet tidspunkt skal Kofoed nok få 

ret. I samme åndedrag kvitterede Kirkebække 

for, at Frøsektionen fra første færd 

havde været for afkobling af frøstøtten i 

2005. Han så frem til et effektivt arbejde 

i Brancheudvalget for Frø, var stemt for 

forenkling, hvor det er muligt og ønskede 

at bruge kræfterne fremadrettet. 

Udbytte over rapsprisen 

Kurt Pedersen, Frederikssund, glædede 

sig over, at Scanola nu er i god gænge – 

og ville lige minde om, at han personligt, 

som mange andre, da også havde været 

med til at sponsorere selskabet. Men 

forhåbentlig kommer pengene nu hjem 

igen i form af højere priser på rapsfrø. 

Om DLG, DLF's partner i et par datterselskaber 

og aktionær i DLF-TRIFOLIOUM, 

lød det, at der er leveret frø af ukrudtsgræsset 

gold hejre i såsæd – og endda 

lovligt, fordi der i EU er uacceptable 

grænseværdier. Det bør ingen såsædsproducent 

benytte sig af, og er det ikke 

DLF's opgave som frøselskab at arbejde 

for, det ikke sker? Der må gælde en 

lugningsregel som for flyvehavre. 

Benny Kirkebække Christensen svarede, 

at modellen for rekonstruktion 

af Scanola var den eneste mulige, fordi 

ejerne skulle forpligtes til at levere raps- 

frø og aftage -kager. Der har været bøvlet 

med selskabet i så mange år. Nu ser det 

ud til at køre, så ændringerne har altså 

været påkrævede. 

Kirkebække lovede at gå videre med 

sagen vedrørende ukrudtsfrø i såsæd 

– også fordi han havde forstået, han selv 

faktisk skulle være den eneste, der have 

været udsat for et sådant problem. Ved 

oplysningen om, at vi er flere på holdet 

og at sagen er rejst af DLF's delegeretforsamling, 

bliver behovet for reaktion større. 

Der kan naturligvis ske fejl, og formanden 

var sikker på, at DLG er ærgerlig over 

problemet og også gerne ser det løst. 

Thor Gunnar Kofoed, formand for 

Dansk Landbrugs Frøsektion, fortalte, 

at problematikken har været rejst på et 

møde med Plantedirektoratet, og at der 

nu arbejdes på at få EU-lovgivningen til at 

fastsætte krav om bedre renhed. 

13

Kina, brands, afkobling 

Peter Tillisch, Vordingborg, spurgte til situationen 

i Kina: Kan vi fortsat øge omsætningen, 

og hvad med vor forskningsindsats 

derude? Jeg frygter, kineserne primært 

tænker på sig selv. Hvordan garderer vi os 

imod, at resultaterne af forskningsindsatsen 

ikke forsvinder ud i det generelle marked? 

Tillisch havde flere sprøgsmål: 

Hvordan er navnet Innoseeds Group 

– som afløser for Cebeco – blevet modtaget? 

Er der tanker om med tiden at få DLF 

ind som navn og brand overalt? Hvad vil det 

betyde, hvad vil vi? 

Hvilken effekt har EU's støtteomlægning 

til henholdsvis afkobling, delvis afkobling, 

ingen afkobling haft fra land til land? 

Adm. direktør Truels Damsgaard fortalte, 

at salgsfremgangen i Kina i det forløbne 

år har medført en 20% større eksport fra 

Danmark. Kineserne er dygtige, og det er 

ikke så nemt at tjene penge derude, men 

DLF forventer fortsat vækst på markedet. 

Gode forretninger 

har førsteprioritet 

Der kan aldrig gives garanti imod uregelmæssigheder, 

heller ikke vedrørende ejendom 

til know how. Når det gælder DLF's 

forskning i Kina er der tale om håndarbejde 

professionelt udført – til et lavt omkostningsniveau. 

Der er ikke tale om grundforskning. 

14 

Peter Tillisch 

Hvordan gik det til? 

Hvordan kunne det gå til, vi i USA har 

mistet mange penge på én forretningspartner? 

Sådan spurgte Peter Tillisch, Vordingborg, 

og Andreas Elkjær, Fredericia, fulgte 

op: Jeg forstår, tabet er på 700.000 dollars. 

Hvad handlede sagen om? 

Adm. direktør Truels Damsgaard svarede: 

Vi har ikke tidligere oplevet en sådan 

sag – og organisationen derovre er instrueret 

om, det heller ikke må ske igen. Sagen 

er, at vi jf. en aftale har forpligtet os til at 

aftage en bestemt mængde frø over en 

årrække, hvilket viste sig forretningsmæssigt 

uinteressant. Det var juridisk umuligt 

at komme ud af kontrakten, hvorfor der 

nu er indgået et forlig, så alle parter kan 

komme videre. 

Innoseeds-navnet er slået godt an – især 

i Benelux. Vi vil, sagde Damsgaard, gerne 

have DLF-TRIFOLIUM navnet ind overalt, 

men gode forretninger har førsteprioritet, 

derfor har koncernen en række navne og 

brands tilpasset de enkelte markeder. 

Direktøren fortalte, at EU-støtteomlægningen 

næppe har indflydelse på frøarealernes 

størrelse. Det har derimod stigende 

kornpriser. 

Andreas Elkjær 

Benny Kirkebække Christensen, formand 

for DLF, fulgte op: Selskabet handler årligt 

for over to milliarder kroner. Vi hverken 

kan eller skal drive forretningen uden 

risikovillighed. Vi kan ikke vinde markeder 

i Rusland, Kina og andre steder uden 

at løbe en risiko. Over årene har vi stort 

set ikke noteret tab. Det er usædvanligt 

godt gået af ledelsen. Det er i det lys, den 

enkeltstående USA-sag skal ses – selvom 

tabet da er ærgerligt, og vi gør hvad vi kan 

for ikke at tabe penge. 



Debat 

Pres på i høst 

Arne Gårdrup, Ringsted, refererede til, 

at DLF's strategiplan nævner, avlerne fra 

høst 2006 skal holde 70% af frøet hjemme 

og levere 30% i høst. Det var imidlertid 

ikke muligt alle steder at komme af med 

de 30%, hvilket gav problemer i landbruget. 

Hos ham selv var problemet blevet 

løst på eksterne lagre, men hvem skal 

betale herfor? 

Adm. direktør Truels Damsgaard var 

glad for, at Arne Gårdrup og andre avlere 

er parate til at lagre 70% af høsten. DLF er 

indstillet på at løse sin del af opgaven og 

tage de 30% i høst. Det kunne desværre 

ikke lade sig gøre inden for få dage i 2006, 

da der blev høstet overalt samtidig og 

alle ville af med frø på én gang. Det var 

ikke en normal høstsituation, hvilket DLF 

beklager. 


Hvor stor skal egenkapitalen være? 

Bjarne Hansen Kurt Pedersen 

Arne Gårdrup 

Bjarne Hansen, Vemmelev, takkede for et 

godt regnskab og den udbetalte bonus, 

men ville samtidig gerne vide, hvilken 

strategi ledelsen har vedrørende driftsfond 

og soliditetsgrad. Hvor stor skal 

egenkapitalen være? Det irriterede ham, 

at Danespo for andet år i træk stiller med 

underskud. Skal det være sådan i fremtiden? 

Også Kurt Pedersen, Frederikssund, 

ville gerne høre om udsigterne for Danespo, 

Arne Gårdrup, Ringsted, ønskede 

DLF-TRIFOLIUM's tidligere adm. direktør 

Aksel Nissen tillykke med posten som 

daglig leder for Danespo og håbede, der 

ville komme et positivt resultat ud af 

anstrengelserne, selvom han personligt 

aldrig har troet på kartofler. De triller jo! 

Gårdrup ville gerne have en bedre egenkapital 

derhjemme og fandt, at DLF's 40% er 

et flot niveau, der ikke skal være højere, 

hellere tværtimod. Selskabets ledelse må 

huske, at avlerne har været med til at 

skabe værdierne. 

Behov for større soliditetsgrad 

Kirkebække Christensen svarede, at 

DLF's egenkapital aldrig har været for 

stor – og at soliditeten i et frøselskab, 

der baserer virksomheden på kun én 

årlig høst skal være markant større end i 

et slagteri- eller mejeriselskab. På samme 

måde skal planteavleren have en bedre 

reserve end den animalske producent. 

DLF véd, også af erfaring, at økonomisk 

styrke giver muligheder både i øst og 

vest, i syd og nord. Det er ikke muligt at 

sige, soliditetsgraden skal være præcis 

et bestemt tal. Men det er målet, at den 


fortsat vokser – indtil et nyt selskabskøb 

naturligt får den til at falde. 

Formanden vurderede, at Gårdrup ved 

ejendomssalg får sin ejerandel af DLF i 

merpris pr. hektar på grund af gårdens 

leverancer til selskabet. Der er en række 

årsager til, at jord er dyrere i Danmark end 

i Ukraine, hvor den koster næsten ingenting 

og i UK, hvor prisen er den halve af 

den danske. En af årsagerne er, at danske 

landmænds fælles selskaber har det 

formål at skabe merværdi for ejerne. Skal 

DLF's fortsat kunne udvikle sig, må DLF 

have styrke. 

Altid sol på DLF's græs 

Muhammeds skyld – og ledelsens 

Formanden understregede, at ledelsen 

ikke er tilfreds med udviklingen i Danespo. 

Han gav Muhammed al den skyld 

for det forløbne års resultat, som han 

nu engang har. Resten må ledelsen med 

formanden i spidsen naturligvis tage på 

sig. Intet er sikkert vedrørende indeværende 

år, fordi høsten ikke alle steder er 

af bedste kvalitet. Til gengæld er det på 

grund af en lille høst sælgers marked, 

så der er håb om et acceptabelt resultat. 

Samtidig ser ledelsen sig hele tiden 

omkring for at vurdere enhver mulighed i 

forbindelse med selskabets fremtid. 

Jørgen Pedersen 

Jørgen Pedersen, Vejen, ønskede tillykke 

med overtagelsen af græs- og kløverfrø 

fra Advanta – og ville vide, om DLF vedrørende 

næste forretningskøb har tænkt sig 

at se østpå? 

Bestyrelsens formand Benny Kirkebække 

Christensen svarede, at det vidste 

han ikke, for der er ikke noget aktuelt. Men 

i øvrigt er det nu sådan, at solen – som 

det var tilfældet for Kejser Karl 5’tes rige 

– aldrig går ned over DLF's grønne marker 

og plæner, som gror hele vejen rundt om 

jorden. 

15

Uændret fødevareproduktion 

og 40% af vort olieforbrug 

Stort potentiale i 

anden generations 

produktion af 

bioethanol 

Vi har i Danmark 500.000 hektar med skov og 

2,7 millioner hektar landbrugsareal. Vi kan 

på samme tid opretholde landbrugsproduktionen 

og bruge en del af skoven samt 20% 

af landbrugsjorden til bioenergiproduktion 

svarende til 70% af vort forbrug af transportbrændsler 

eller 40% af Danmarks samlede 

olieforbrug. 

Det var meldingen, da professor Claus 

Felby, Landbohøjskolens skovafdeling, 

talte til DLF's delegerede i forlængelse af 

selskabets generalforsamling i Nyborg 31. 

oktober. 

Bioenergi kommer (næsten) direkte fra 

solen, sagde Claus Felby og fortalte, at der 

over de seneste ti år er sket en teknologiudvikling, 

som gør det muligt i et første generations 

produktionsanlæg nu at udnytte 

bioenergipotentialet et godt stykke af vejen. 

Han var sikker på, at anden generations 

anlæggene snart er færdigudviklede og kan 

stå operationsklare om fem-seks år. Da bliver 

det muligt at udnytte hele planten og ikke 

blot dens kerner. 

Professoren gjorde sig til talsmand for 

omgående at investere i den kendte tekno- 

16 

Claus Felby: Historien om bioethanol er en 

positiv historie, men politikerne skal give lov 

logi for at indhøste erfaringer, sådan som 

bl.a. USA gør det. Første generations anlæg 

kan stå færdige senest to år efter, investeringsbeslutningen 

er taget. Der blev 

efterlyst en mere offensiv kommunikationsstrategi 

i de virksomheder og forskergrupper, 

der arbejder med bioenergi. Det 

er en udbredt og forkert opfattelse, at kun 

afgrødernes kerner er i spil. Halmen er der 

jo også! Og i tilgift kan overskudsvarmen 

fra produktionsanlæggene udnyttes. 

70% af vor transportenergi 

samt foder fra 500.000 hektar 

Felby fastslog, at energiproduktion skal 

være etisk og politisk korrekt og ikke må ske 

på bekostning af fødevareproduktion. Han 

nævnte, at udlæg af 500.000 hektar med energimajs 

og 250.000 hektar raps til bioenergi 

samt en mere intensiv skovdrift med satsning 

på pil, poppel og sitka lever op til målsætningen. 

Konkret blev det fortalt, at der på anden 

generations bioethanolanlæg af afgrøder fra 

500.000 hektar kan produceres 3,75 millioner 

tons ethanol svarende til a) 70% af vore transportbrændsler 

samt b) 0,95 mio kubikmeter 

fyringsolie. Samtidig vil der være én million 

tons højprotein foder som et værdifuldt restprodukt 

– samt 3,8 mio tons teknisk CO 2 . Det 

slutter ikke her: Når tredje generations anlæggene 

engang også er her, kan CO 2 -delen forarbejdes 

til methanol. 

Felby nævnte, at den omtalte anden 

generations-produktion modsvarer 40% 

af Danmarks samlede olieforbrug. Han 

opsummerede energiproduktionsforskellene 

på første- og anden generations 

potentialerne – og brugte energimajs som 

sammenligningsråvare i anden generations-situationen. 

Der foreligger i dag større 

viden om energimajs end om græs som 

basis for ethanol-produktion. 

Energimarker 

Første generation baseret på én hektar 

hvede giver 2.050 kg ethanol, 2.100 kg 

CO 2 , 1.900 kg mask og 4.000 kg fast brændsel. 

Anden generation baseret på én hektar 

med energimajs giver 5.000-7.000 kg ethanol, 

5.000-7.200 kg CO 2 , 3.000-4000 kg 

mask og 3.000-4.000 kg fast brændsel. 

Genvalgt 

Såvel DLF AmbA’s revision – selskaberne 

Ernst & Young samt RSM-Plus 

– som selskabets bestyrelse, vedstående 

billede, blev genvalgt på generalforsamlingen 

i Nyborg 31. oktober. Fra venstre 

gårdejer Poul Skov Nielsen, Sallerup, 

Vordingborg, gårdejer Poul-Erik Mogensen, 

Stenkjær, Horsens, gårdejer Christian 

Høegh-Andersen, Luenhøj, Nykøbing F., 

proprietær Flemming Fuglede Jørgensen, 

Borupgård, Løkken, gårdejer Poul Jensen, 

Kyvling, Tarm, godsejer Benny Kirkebække 

Christensen (formand), Hevringholm 

Hovedgaard,Vivlld, inspektør Mogens 

Worre-Jensen, Vallø Stifts Landbrug, Vallø, 

gårdejer Jørgen Elkjær, Østergård, Årslev, 

og gårdejer Niels Peder Christiansen 

(næstformand), Toftegård, Ringsted. 


Der kan også bruges sukkerroer som råvare. 

Her vil udbyttet pr. hektar ved brug af 

anden generations teknologi (med tallene 

for første generation nævnt i parentes) 

være 7.500 – 10.000 kg ethanol, (6.000 kg) 

7.700 – 10.500 kg CO 2 (6.100 kg) og op til 

8.000 kg fast brændsel eller mask (5.000 

kg roemelasse). 

Vind-, sol- og bølgeenergi kan 

ikke lagres, det kan ethanol 

Det blev nævnt, at bioenergiproduktionen 

må ses i samspil med produktion af vind-, 

sol- og bølgeenergi – som imidlertid ikke kan 

lagres. Det kan bioethanol og biodiesel. 

Om biodiesel lød det, at produktet er 

nemt at lave, det kræver blot en presning af 

f.eks. rapsfrø, og biodiesel er 100% kompatibelt 

med eksisterende motorer og kan anvendes 

i eksisterende tankanlæg. Men – produktion 

af biodiesel er dårlig arealanvendelse. 

Udbyttet er kun 900 liter pr. hektar årligt i 

et minimum fire års sædskifte. Potentialet i 

bioethanol er mellem 10 og 24 gange større. 

Bæredygtig produktion 

Felby lagde vægt på, at dansk landbrug kan 

producere bioenergi bæredygtigt, fordi 

I bestyrelsen har vi fundet tiden inde til at 

sætte fokus på Bioenergi og Mulighederne 

for dansk landbrug, sagde Benny Kirkebække 

Christensen, da han som formand 

for DLF AmbA indledte eftermiddagsmødet 

i forlængelse af selskabets 2006-generalforsamling 

i Nyborg. Han bød velkommen 

til en af de danskere, der kender 

området bedst, professor Claus Felby, 

Landbohøjskolen skovafdeling. Felby er 

uddannet fra KVLs skovbrugslinie i 1994 

og tog tre år senere en Ph.D. samme sted. 

Han har arbejdserfaring fra Novo Nordisk, 

Novozymes og KVL. Undervejs i arbejdsforløbet 

har UNIDO – FNs Udviklings Organisation 

– trukket på hans ekspertise på 

felter som mikrobiologi og bioteknologi. 

Brasilien, USA og Kina er i gang 

Kirkebække nævnte, at Brasilien baseret 

på affaldsstoffer fra sukkerfremstilling nu 

producerer 16 milliarder liter bioethanol 

om året. Det svarer til op imod en fjerdedel 

af landets benzinforbrug. Brasilien, 

der også har olie, er nu selvforsynende 

med energi. 

USA har i dag 105 bioethanol-værker i 

Midtvesten, hvor råvaren er majs. Yderligere 

30 værker er på vej. I 2007 regner 

USA med at producere 30 milliarder liter 

bioethanol. Det svarer til 5,5% af landes 

benzinforbrug. Halvdelen af værkerne er 


der vil blive fokuseret 

mere på tørstof pr. hektar 

end på protein og dermed 

kvælstof. Den største 

energisluger i omdannelsen 

af biomasse er ikke 

landbruget, men selve 

processen. Landbruget 

skal være indstillet på ny 

dyrkningssystemer og en 

ny landbrugspraksis. Der 

vil være fælles fokus på 

landbruget og energisektoren. 

Oliefelt, raffinaderi 

og salg 

Professoren omtalte landbrugetsbiomasseproduktion 

som oliefeltet, ethanolfabrikken som 

olieraffinaderiet og den efterfølgende 

afsætning som forhandlernettet. Han fastslog 

behovet for at gå i gang med produktion 

af første generations bioethanol for 

at få iværksat opbygningen af oliefeltet og 

to tredjedele af raffinaderiet samt afsætningen. 

Der er brug for udvikling af et 

marked, så vi kan få en naturlig overgang 

Skal vi til at avle benzin i stor stil? 

landmandsejede. Investeringen er fremragende. 

Tilbagebetalingstiden er cirka fem 

år. 

Kina har besluttet at investere 75 milliarder 

kroner i bioethanolproduktion over 

de næste tre år. Mod syd i det store rige er 

råvaren sukkerrør, mod nord majs. 

EU rører på sig 

I EU har vi en målsætning om i 2010 at 

producere bioethanol svarende til 5,75% 

Bioenergi 

kommer (næsten) direkte 

fra solen 

© 31 oktober 2006 –Claus Felby 

En af Claus Felbys plancher 

fra første til anden generations produktionsanlæg. 

Til trods for den aktuelle politiske træghed 

omkring investeringer i første generations 

bioethanolanlæg i Danmark sagde 

Claus Felby, at han står for en positiv historie. 

Der er udfordringer og problemer, men 

de kan løses – hvis politikerne giver lov. 

Den dag, det sker, er investorerne der. 

I Midtvesten, her i Minnesota, kører alle 

benzindrevne biler på minimum 10% bioethanol 

– og mange på 85% tilsat kun 15% benzin. 

Som standeren viser, er der afgiftspenge med 

i spillet. E 85 er markant billigere end alm. 

blyfri benzin. 

af benzinforbruget – og samtidig udvikle 

også en biodieselproduktion på basis af 

oliefrø, herunder raps. 

Ønsket om mindre afhængighed af 

verdens olierige lande og den politiske 

ustabilitet, de repræsenterer, har for 

alvor fået sat gang i energiproduktion med 

udgangspunkt i landbrugets jorder. 

På Børsen i Chicago noteres pæne prisstigninger 

på både korn og majs. Udviklingen 

ventes at fortsætte over de kommende 

år, fordi der er kommet en ny afsætningskanal 

– samtidig med, Kina og Indien 

efterspørger mere korn til konsum. 

Løser ikke USA's problem 

For os landmænd lyder det som en interessant 

udvikling. Men hvor holdbar er 

den set i et større perspektiv? Hvis USA 

vil bruge hele sin majshøst til produktion 

af ethanol på første generations-anlæg, 

kan 15% af benzinen spares. Bruges hele 

sojahøsten til biodiesel, kan 5% af dieselforbruget 

i USA spares. 

2 

17

Informerer 

18 

Af Bjarne Sørensen 

Fuldmægtig, cand. agro. 


Ultimo november er der 

udsendt avlsskemaer 

og markedsorientering 

til alle avlere. På avlsskemaet 

er anført de 

arealer, som ifølge vore 

oplysninger kommer til 

høst i 2007 eller senere. 

Vi vil bede om, at man kontrollerer, at det 

er de rigtige arealstørrelser, der er anført, 

og ikke mindst at alle arealer til høst 2007 

samt ønsker om nytegning er angivet. 

Adresser på de enkelte kontraktarealer til 

høst 2007 bedes påført avlsskemaet. Avlerønsker 

om forlængelse af kontrakter ud 

over standardår er påført separat. 

Såfremt der er rettelser eller tilføjelser 

til avlsskemaet bedes skemaet returneret 

med disse. 

Så vidt det er muligt, vil vi søge at efterkomme 

ønsker om nytegning /forlængelse 

af kontrakter, men dette er dog afhængigt 

af den endelige udlægsplan. 

Vore konsulenter og avlschefer står 

naturligvis til rådighed, hvis du ønsker 

at drøfte situationen nærmere, før en 

beslutning om udlæg tages. Vi vil ligeledes 

opfordre dig til at deltage i vore avlermøder 

i den kommende tid, hvor der vil 

blive orienteret om markedsforhold for de 

enkelte frøarter, ligesom dyrkningstekniske 

forhold vil blive behandlet. 

Udsendelse af frøavlskontrakter til 

udlæg 2007 vil blive påbegyndt i løbet af 

januar måned. 

Basisfrø 

Sommer-/efterårsudlægget’s basisfrø 

er faktureret og debiteret avlers konto 

med forfaldsdato 11.12.2006, og vil 

blive modregnet i evt. afregningsbeløb 

11.12.06. 

Returneret basisfrø i ubrudt emballage, 

er krediteret avlers konto. 

Renseopgørelser 

Renseopgørelser udsendes til avlerne, når 

de enkelte partier er renset og analyseret. 

Der er primo december udsendt omkring 

30% af renseopgørelserne på høst 2006 

til vore avlere. Skemaerne udsendes efterhånden, 

som partierne er oprenset og 

analyseret. Med renseopgørelsen er der 

en specifikation over, hvilke ’ukrudtsar- 

ter’ der er fundet i analysen i de enkelte 

oprensninger. 

Nogle frø er mere problematiske end 

andre, enten fordi der er særlige strenge 

normer eller afregningsregler, og/eller 

fordi det er vanskeligt at frarense arten. 

Skal marken høstes igen næste år, og 

indeholder renvaren en ukrudtsart tæt på 

den øvre grænseværdi, bør det tages op til 

revision, om der skal høstes igen. 

Afregning den 11. december 2006 

Kløver-/græsfrø 

I kløver- og græsfrø er udbetalt acontoafregning 

på 75% af det forventede totale 

afregningsbeløb ud fra de kalkulerede 

sortspriser. Såfremt analyse foreligger 

er der reguleret i prisen for kvalitet. 

Der er fratrukket 75% af de forventede 

totale behandlingsomkostninger. Lagerleje 

er udbetalt med 75%. For frøpartier 

på lagerleje der ikke er leveret, er 

lagerlejen udbetalt med 75% frem til den 

11.12.2006. 

Slutafregning sker i henhold til kontrakt 

pr. 11.06.2007. 

Kvantum renvare anvendes, såfremt 

avlen er oprenset. For leveret, men ikke 

renset råvare, er forventet renvare anslået 

så realistisk som muligt af renseafdelingen. 

For partier, der ikke er leveret, er 

anvendt de af avler/konsulent vurderede 

kg råvare. Rensesvindet er vurderet af 

modtageafdelingen. Såfremt der er foretaget 

analyse på partiet, anvendes denne i 

kalkulation af acontoprisen. 

Ærter, hestebønner og lupin 

Fremavl er acontoafregnet med foderprisen 

pr. 11.12.2006. Udsædstillæg udbetales 

den 1. april 2007. 

Konsumærter er afregnet pr. 11.12.2006 

med foderprisen + konsumtillæg, såfremt 

avlen er leveret/analyseret. 

Raps 

Ikke handlede partier af olieraps og energiraps 

slutafregnes pr. 11.12.2006. Nonfood 

raps slutafregnes normalt senest den 

11. december i henhold til kontrakt. 

Kørselsomkostninger 

I alle arter betaler DLF-TRIFOLIUM kørselsomkostningerne, 

hvis frøet er leveret med 

en af firmaets vognmænd. Forbrugt tid 

til læsning, sugning, betaling for udkørsel 

af container, containerleje samt eventuel 

ventetid på gården er for avlers regning og 

debiteret på afregningen. 

Avlere, der har benyttet egen vognmand, 

eller selv har kørt frøet, modtager 

et afstandsafhængigt fragttilskud pr. 

11.12.2006. 

I raps er alle fragtomkostninger dog 

normalt for avlers regning. 

Vandindhold i ikke leveret avl 

For avl på lagerlejeaftale, der ikke er leveret 

til december termins acontoafregning, har 

vore konsulenter vurderet kvanta hos avler 

og fået målt vandindholdet i de enkelte 

partier. 

Avlerne har fået meddelelse om konstateret 

vandindhold i de enkelte partier, således 

at yderligere nedtørring hurtigst muligt 

kan ske - med varme. 

For at vore afdelinger kan arbejde rationelt, 

er det af stor betydning for os, at frøet 

er tørt, når det indkaldes af afdelingen, og 

at de ikke skal vente på, at avler får færdigtørret. 

Græsfrø skal umiddelbart efter høst 

nedtørres til 11-12% så åndingsprocessen 

stopper og frøet bliver lagerstabilt. Dermed 

undgår man senere eftertørring. I praksis er 

vi desværre ofte ude for, at frøet har været 

nedtørret til lige under 13%, og at det i løbet 

af efteråret har ”slået sig”, så det nu ligger 

på den forkerte side af de 13%. Sådan en 

mangelfuld nedtørring kan også koste dyrt 

som følge af skade på spireevnen. 

Få derfor kontrolleret vandindholdet 

inden levering. Det er dyrt og unødvendigt 

at levere frø med bare et par streger over 

normen. 

SØGÅRD-FONDEN 

Hermed indkaldes ansøgninger 

til Søgård-Fonden. Af fondens midler 

kan der ydes tilskud til forsøg med 

frøavl af græsser og kløver, offentliggørelse 

af resultater samt udgifter 

i forbindelse med deltagelse 

i kongresser, der omhandler frøavl. 

Ansøgninger om støtte bedes sendt, så de er fonden 

i hænde senest den 15. februar 2007. Udlodning af 

støtte sker pr. 1. april. Fondens adresse er: 

SØGÅRD-FONDEN 

c/o Brancheudvalget for Frø 

Vesterbrogade 4A, 2. sal - 1620 København V. 

Att: Lisbet Friis 


Personalia 

50 år 

Lagerarbejder Erik Bryld Mikkelsen, 

Benløse fylder 50 år den 2. januar 2007. 

Lagerarbejder Poul Erik Carlsen, Benløse 

fylder 50 år den 23. januar 2007. 

Frøavlskonsulent Bernt Rasmusen, 

Benløse fylder 50 år den 14. januar 2007. 

Bernt er uddannet cand. agro dels på 

KVL og dels på Institut für Pflanzen und 

Bodenkunde i Kiel med speciale i planternes 

ernæring og jordbundskemi. I 1982 

startede Bernt som planteavlsassistent i 

Nordslesvigs Landboforening, men søgte 

hurtigt over i frøbranchen. Bernt startede 

som konsulent for Dæhnfeldt i 1985 og skiftede 

til Wibollt Frø i 1991. I denne periode 

var arbejdsområdet hele Sjælland. Ved 

DLF-TRIFOLIUM's overtagelse af Wiboltt 

i 2003 fortsatte Bernt som konsulent og 

arbejder i dag fortrinsvis på Sydvestsjælland. 

Vi ønsker fødselarene til lykke med dagen! 

60 år 

Lagerarbejder Jan Aunskov Nielsen, 

Benløse fylder 60 år den 15. december 2006. 

Lagerarbejder Ole Østergaard, Langkastrup, 

fylder 60 år den 11. januar 2007. 

Vi ønsker fødselarene til lykke med dagen! 

Pensionering 

Vor frøavlskonsulent på Sydfyn og Langeland, 

Poul Brandenborg har valgt at gå på 

pension pr. 30. november 2006. Området 

Sydfyn og Langeland er kendt som et af 

de bedste frøområder i Danmark, hvilket 

Poul har ydet sit bidrag til at opretholde 

og videreudvikle via sin store viden 

om frøavl. Poul er meget afholdt blandt 

såvel kolleger som avlere. Vi siger Poul 

tak for en stor indsats igennem mange år 

og ønsker ham og hans familie alt godt i 

fremtiden. 

Nye medarbejdere 

Som ny frøavlskonsulent 

på Sydfyn og 

Langeland har vi pr. 1. 

december ansat Vera 

Jacobsen. Vera er 

uddannet cand. agro., 

og har været ansat som 

planteavlskonsulent på 

Agrogården i 18 år, med Langeland som 


sit primære område. Før da var Vera 

ansat hos DLF i Roskilde i små to år. Vera 

er bosiddende på Langeland, og har i 

alle årene som planteavlskonsulent interesseret 

sig meget for frøavl, og har et 

indgående kendskab hertil. Blandt andet 

har hun udført en del frøavlsforsøg på 

Langeland, og på den måde været med til 

at udvikle frøavlen. Vi ønsker Vera held 

og lykke i hendes nye job, og glæder os 

til samarbejdet. 

Anders Yding er ansat som ny frøavlskonsulent 

i Østjylland. Anders er 34 år og 

bor i Mesing ved Skanderborg. Han har 

været ansat i Advanta Seed siden den 1. 

Hver vinter tager jeg med 

erfagruppen til plantekongres ... 

Foto: Jens Tønnesen 

december 2000. Anders 

er uddannet landbrugstekniker 

fra Vejlby Landbrugsskole. 

Før ansættelsen 

i Advanta Seed 

har Anders bl.a. været 

ansat i Søhøjlandets 

Landboforening, og er 

desuden uddannet driftsleder. Anders 

har i Advanta Seed haft Nordjylland 

samt Fyn og Langeland som sit 

område, men dette er nu i DLF- 

TRIFOLIUM ændret, således at han fremover 

vil være frøavlskonsulent i Østjylland. 

Vi ønsker Anders held og lykke med hans 

nye job og glæder os til samarbejdet. 

– Jeghardeltagetto 

gange i plantekongressen 

og synes, det er rigtig 

godt. 

–Detkanværesværtat 

vælge mellem de mange 

indlæg, men jeg er altid 

at finde, hvor der er 

noget om frøgræs. 

– Det er fint at være 

af sted sammen med 

erfagruppen. Det giver en 

god fælles oplevelse, og 

vi morer os godt sammen 

til kongresmiddagen. 

Gårdejer Klaus Aage Bengtson, 

Nordkær Landbrug, Gandrup 

Dyrker 290 ha med frøgræs og vårbyg. 

Plantekongres 2007 er den 9.-10. januar i Herning Kongrescenter. 

Læs mere på www.plantekongres.dk 

19

Afs. 


Ny Østergade 9 

Postboks 59 

4000 Roskilde 

Returneres ved varig 

adresseændring 

AVLERMØDER 

December 2006 og januar 2007 

B PP 

Porto betalt 

Danmark 

Vi håber på stor tilslutning til vore avlermøder i december og januar. 

Sæt allerede nu X i kalenderen. Alle møder starter kl. 9:30 

- og slutter med frokost kl. ca. 12:45 

Dato Sted Valgkreds 

11.12.2006 Aakirkebyhallen, Aakirkeby 07 Bornholm 

11.12.2006 Havnsø Hotel, Føllenslev 03 Hørve 

12.12.2006 Rold Storkro, Himmerland 13 Nordøstjylland 

12.12.2006 Hotel Postgården, Sorø 02 Slagelse 

13.12.2006 Osted Kro, Osted 01 Roskilde 

13.12.2006 Pejsegården, Brædstrup 11 Sydøstjylland 

14.12.2006 Agerskov Kro, Agerskov 10 Sønderjylland 

18.12.2006 Restaurant Skovbakken, Randers 12 Østjylland 

18.12.2006 Mogenstrup Kro, Næstved 04 Næstved 

19.12.2006 Dansk Planteforædling, St. Heddinge 05 Stevns 

19.12.2006 Pinenhus, Sallingsund 15 Nordvestjylland 

20.12.2006 Hjallerup Kro, Hjallerup 14 Vendsyssel 

20.12.2006 Bechs Hotel, Tarm 16 Vestjylland 

03.01.2007 Humble Hotel, Humble 09 Langeland 

03.01.2007 Hotel Præstekilde, Møn 06 Møn 

04.01.2007 Hotel Nyborg Strand, Nyborg 09 Fyn 

04.01.2007 Bangs Have, Maribo 08 Lolland Falster 

VELKOMMEN 

TIL AVLERMØDERNE 

ISSN 0106-8369

Tidsskrift for Frøavl nr. 3, december/januar 2006 - DLF-TRIFOLIUM ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?