Kapitel 5 - Anna-Christina von Bauditz

Rådhuset i Rosenheim blev i 1944 ramt af en af de bomber der var
tiltænkt banegården. Dele af arkivet i Rosenheim blev i stærkt brandskadet
tilstand reddet, men desværre ikke alt. Det er ikke lykkedes mig at finde en
fødselsattest fra Hospitalet i Rosenheim.
Hr. Stationsforstanderens image igen i fare:
Jeg kom til verden og det viste sig at jeg også var tvekønnet, om end i lidt
mindre grad end Kirsten. Hr. Stationsforstanderens image var igen i fare.
Jeg skulle ikke opereres, for det døde man jo af. På den anden side var der
det med skandalen. Jeg skulle altså ikke opereres men leve som en dreng.
En meget stor klitoris lignede jo en penis. Altså, dreng, koste hvad det
ville. Bare Hr. Stationsforstanderens image ikke tog skade, var det lige
meget med mit liv. Lige meget med hvordan det senere i livet skulle gå
mig.
Hr. Stationsforstanderen ”ACCEPTEREDE”:
Ankommet til Danmark og Holbæk Amtssygehus accepterede Hr.
Stationsforstanderen mig, om end modvilligt. Lægen der modtog mor på
dette sygehus var ingen ringere end – ja, rigtigt gættet - Hr.
Stationsforstanderens fætter, Max Christiansen. Han havde fået
privatpraksis i Holbæk og var lejlighedsvis tilknyttet Amtssygehuset.
Hr. Stationsforstanderen og Hr. Stationsforstanderens fætter besluttede
at – ”en 10-punkts plan”:
01: Jeg skulle være en dreng, punktum, finale, slut, prut.
02: Det med begge køn skulle hemmeligholdes. (Hr.
Stationsforstanderens image var i fare).
03: Jeg skulle have realeksamen.
04: Jeg skulle have studenterhuen.
05: Jeg skulle have en god uddannelse.
06: Gerne ingeniør, men allerhelst generaldirektør for DSB eller
general i forsvaret.
07: Jeg skulle indgå ægteskab med en fin mands datter.
08: Han skulle bestemme om hun var fin nok – I dag kalder man det
tvangsægteskab.
09: Vores børn skulle også have en god skolegang og uddannelse.
10: Nå ja, kunne jeg blive Vorherre selv, var det vel heller ikke at
foragte. Ambitioner manglede Hr. Stationsforstanderen sandelig
ikke.
30