Tossen fra Uni 20.okt 1993-28.nov 93 - Gaderummet

1-_- .
DEBAT 12. november 1993
Hellere en kammerat i hånden
Af Harald Lillevang
og Jakob Nemp
- end I'i bøllerør i skabet
Borgerpressen med Ekstra
Bladet i spidsen gør sit yderste
for at ligestille autonome og
antiracister med nazisterne.
Desværre bidrager Den røde
tråd til det samme med sin
kampagne for slagvåben.
Modsvaret på den racistiske
og nazistiske vold er ikke bøllerør
på kontorerne, men folk
på gaderne. Den antiracistiske
kamp reduceres til de fås isolerede
kamp, når den gøres afhængig
af, om folk vil bruge
slagvåben.
Skal vi på et tidspunkt slås
med nazisterne om magten i
gaderne, så handler det ikke
om antallet af slagvåben, men
om antallet af antinazister; om
at være 5-10 gange så mange
som dem. Hvilken beskyttelse
vi skal ha' i den situation bliver
en helt konkret vurdering - ikke
noget princip.
Når nazisterne og deres
dækorganisationer kun tørl
kan stille op i Odense, Aalborg
og på Frederiksberg, udtryk.
ker det en halv sejr. Afsløringerne
i TV's "De skjulte bånd"
fik aUe partier til at tage afstand
og nægte at sidde til valgmøder
med dem. .
Men vigtigst er det, at en
række partier med Socialdemokratiet
i spidsen bakkede
op om den antinazistiske demonstration
d. 22. september.
Også DSU har skiftet holdning,
idet de ikke længere holder
debatmøder med Den
Den røde'tråd
...
Danske Forening.
Socialdemokraternes indsats
kan synes ubetydelig, men
den er afgørende, fordi enheden
i arbejderklassen og mellem
arbejde.rpartierne er forudsætningen
for, at vi kan vinde
over nazisterne. Ogdet gæl-_
der uanset socialdemokraternes
bidrag til asylstramninger
og nålestribet racisme.
Demonstrationen d. 22. september
var et vigtigt skridt i
retningen af den bredde, den
antinazistiske kamp skal ha'. l
modsætning til de autonomes
"spontan-demo" ved nazi-lederen
Jonni Hansens gadedør,
som hverken bygger på massemGbilisering
eUer enheden.
Den lægger op til en slags permanent
beredskab, hvor de
militante kan samles og aktionere.
De autonome ønsker at mobilisere
mange,problemeter at
deres metoder står i vejen for
massemobilisering. At være
militant-i- en-situation;- hvornazierne
ikke er på gaderne,
skaber et falsk indtryk 31, hvor
kampen er. Derfor er det helt
forkert, når Den røde tråd forsvarer
antiracisters ret til slagvåben.
Samtlige terror.angreb - fra
overfaldet på Lubna Elahi til
bombeattentatet mod IS og
mordet på Henrik Christensen
-er hidtil foregået fordækt og i
ly-af mørket. Så her ville nokså
_mange slagvåben ikke ha' hjulpet.
Kampagnen for slagvåben
skader ikke bare den antiracistiske
kamp, men også Studenterhuset.
l stedet for, at Den
røde rråd går i spidsen for en
genåbning af Studenterhuset
på demokratiske principper,
lægges vægten på en lille gruppes
synspunkter. Således bliver
Den røde tråd talerør for
autonome holdninger.
Hvis Den røde tråd vil stå i
spidsen for eller udtrykke Ønsket
om bevægelse blandt studenterne,
så handler det ikke
om slagvåben, men om hvordan
Studenterrådet og fagrådene
kommer i omdrejninger
for at få genåbnet Studenterhuset.
At de så ligger underdrejet
i forhold til universitetets
ledelse og borgerpressen
kan kun ændres gennem diskussionen
blandt studenterne.
At folk med autonome
holdninger kan ende i en blindgyde
31 slagvåben og smågrupper
kan ikke undre. Men at
Den røde trtJd, og hermed VS,
KAP og SAP, bakker op Om
disse holdninger, viser desværre
kun;-hvor fjernt de er -fra
perspektivet om massekampen
som den forandrende kraft
- et perspektiv socialister skal
ha',
Harald Lillevangog Jakob Nerup
er medlemmer af Internationale
Socialister.
I !