miyamoto musashi de fem ringes bog - Gaderummet

IT
I.
I
i·
r I·
! I
i li

41
Musashi skriver De jem
Teruo Nobuyuki.
Den spirituelle holdning i strategien adskiller sig
ikke fra ens holdning i alle andre daglIgdags
Den spirituelIelioldning i strategien
REIHO KOKaRa MaCH! NO KaTa
Shinmen Musashi
i strategien i alle livets
. at man på en klog og
stand til at have komode
mænd, vil være i
selv på korrekt måde,
og sørge for ordnede
alle disse områder vil
, at man ikke kan tabe
en bliver styrket, og at
te er strategiens vej.
Ms andet års" femte
dan strategien fører til sejr, drejer sig om dueller,
må man udvide sin forståelse ai dem til kampe
med ti tusind mænd mod ti tusind mænd. Man
r
må kunne se det store i det små.
Der gør sig det særlige gældende for strategien,
at hvis man fejlopfatter de grundlæggende
,
principper blot den mindste smule og kommer
på afveje, vil man komme helt ud ai kurs i det
hele taget.
Man kan ikke komme til at mestre det egentlige
i strategien ved blot at læse denne bog. Man
kan heller ikke komme til at mestre de forhold,
den beskriver, ved at læse afsnittene og prøve at
efterligne dem. Det drejer sig om forhold, som
kun opstår og skabes ud fra ens inderste selv, og
man må med den yderste omhu indoptage dem
i sig og gøre et stort arbejde for at lære dem.
Selvom dette kapitels beskrivelser af, hvor­ 1L.'
ti .
eller tredive modstanman
uafbrudt helliger
giens vej, og uafviseligt
ens vej, vil man altid
rt overlegen og vinde.
ens krop er fuldstæn:trol
på grund ai den
t følge strategien i alle
an også være fysisk
: hvis man træner sin
an også psykisk den
nået dette punkt, betyigvis,
at man er uover·
Jeg har kaldt dette kapitel Vandets bog, for vandet
er inspirationskilden for den metode til altid
at vinde, som de-to-himle-som-en skolens strategi
står for. Sproget slår ikke til, når jeg her nærmere
vil beskrive denne metodes principper,
men uanset hvor meget sproget lader mig i stikken,
vil man indse sandheden umiddelbart.
Læs om disse ting i denne bog ved nøje at
tænke over hvert enkelt ord. En overfladisk forståelse
ai det, jeg skriver, vil uden tvivl føre til
mange fejllæsninger.
tegiens vej, vil aldrig Mizu no Maki
an følger sandheden i
t åbent sind. Den, der
s med disse principper
un blive en mester på Vandets bog

63
Inden for min de-w-himle-som-en skoles strategi
beskrives kamp som ild. Det, der har betydning
for, om man sejrer eller taber, beskrives derfor i
dette ild-kapitel.
Generelt har de fleste et alt for snævert syn på
strategiens muligheder, når de søger at forstå
den. De prøver at vinde ved a1 bevæge deres
fingerspidser ganske let, eller ved blot at bevæge
deres håndled nogle få centimeter. De tror, at de
kan sejre, når underarmen bevæger sig med en
bestemt hastighed, som om de viftede med en
fane, eller de tror, at de har alle fordele, hvis de
blot er lidt hurtigere end deres modstander med
træningssværdet af bambus. De hengiver sig til
øvelser, der skal øge bevægeligheden i arme og
ben for at blive så hurtige som muligt.
Ud fra min strategi, som den ene gang efter
den anden har modstået kampens farer, hvor liv
var på spil i situationer med kamp på liv og
død, har man lært sværdets vej, det vil sige man
erfarer og forstår styrkerne og svaghederne i
modstanderens huggende lange sværd. Man
skal få indsigt i, hvordan man bruger sværdets
æg og dets bagkant. Min disciplinering og
uddannelse bygger på at overvinde modstandere.
Derfor ved jeg, at det ikke drejer sig om at
gå op i små og ubetydelige detaljer. Disse teknikker
bliver .endog endnu mere uhensigtsmæssige,
når man kæmper i fuld udrustning.
I en kamp, hvor man er ene mand og kæmper
for sit liv imod fem eller ti modstandere på en
gang, viser min strategi vejen til sejr. Derfor er
der ingen forskel på principperne for altid at
Ildens bog
Hi no Maki

71
lmindeligt brugt inden
r det første brugen af
nge deltagere. Selv når
evåben, skal man ikke
Alt kan bryde Sammen. Huse, kroppe og modstandere
bryder sammen, når deres tid er løbet
ud og deres rytme brudt.
KUZURE å SHIRU TO lU KOm
Ta
At vide når sammenbruddet sker
t en integreret del af dig
til at gennemskue din
vil derfor kunne vinde
må gennemarbejdes og
æng kan man altid se,
, gennemskuer det ydre
nde, at man forstår sin
energistrømning og hans
r klar over hans stærke
an lægger og gennemtværs
af hans forventhans
opgangs- og nedtmen
for intervallerne
itiativet på denne bag­
stændigheder betyder, at
strategi, der er bedst,
an lade sine egne troper
involveret i slag med
å vide, om modstan..
eller lille, kende modtIlstand,
have indsigt i
heder i området, hvor
nøje holde øje med,
r har det og hvad de
mstændigheder
OTO
spilde sin tid med selv at gøre buerne og skydevåbnene
skydeklare, når modstanderne angriber
- som oftest efter at de har afskudt deres buer
og skydevåben -, for så vil man ikke være i
stand til selv at tage initiativet, når man skal
sætte sit angreb ind. Man skal foretage et lynhurtigt
angreb, mens modstanderne endnu er i
gang med at skyde buerne af og affyre ildvåbnene.
Med et sådant hurtigt angreb forhindrer
man dem i at kUIUle udnytte deres pile, og de
vil heller ikke være i stand til at få affyret ildvåbnene.
Det vil sige, at man afparerer angrebet
i det øjeblik, det sættes ind, og man vinder ved
at træde på det, som fjenden foretager sig.
Hvad angår strategien i en duel, vil rytmen
blive noget i retning af da-DUM, da-DUM, hvis
man slår til, efter at modstanderen har slået med
sit lange sværd, og man vil ikke kUIUle sejre på
denne måde. Man må forhindre modstanderen i
at angribe igen ved, at man med den indre uafviselige
hensigt at træde på hans lange sværd slår
til i det øjeblik, han skal til at hugge igen. At
træde er således ikke en opfattelse, der kun er
begrænset til at træde med fødderne. Man må
have den bestemte, inderste holdning at træde
med sin krop, sit sind, og naturligvis med sit
lange sværd, så man forhindrer modstanderen i
at komme igen i en ny runde.
Det afgørende her er således den spirituelle
holdning, der er rettet mod at tage initiativet.
Selvom ieg har sagt, at man kun ber have en
runde med modstanderen,. og vinde denne, så
betyder det ikke, at man skal mase på med et
brag, men snarere, at man urokkeligt skal Være
indstillet på et holde ham nede. Dette må man
tilegne sig omhyggeligt.
kæmper, som for duel

"f'.
113
f en berømt mand af
ente, at hans søns
r middelmådigt til at
e ham.
ra-bjerget og opsøgte
sværdet, Banzo. Men
vurdering. "Du ønkunsten
under min
d
ger det ingen ros.
end krop.
er man ikke bekymre sig
er hængende i dit sind,
årstid for dig.
nde brise; om vinteren,
ster; i efteråret,
n kunne straks smelte
Joshu stillede sine...·
idiertid på, om Joshu
Nansen gjorde. Han
redive års studier.
oplyst.
t det er vejen?"
tilhører ikke percephører
heller ikke ikkeen
er en illusion, og
Hvis du ønsker at nå
vlen, bliv da lige så fri
en hverken god eller
ledelse?" spurgte Banzo. "Du kan ikke opfylde
kravene."
"Men hvis jeg arbejder hårdt, hvor mange år
vil det så tage mig at blive mester?" blev den
unge mand ved.
"Resten af dit liv," svarede Banzo.
"Så længe kan jeg ikke vente," forklarede
Matajuro, "jeg er villig til at gå gennem tykt og
tyndt, hvis bare du vil undervise mig. Hvis jeg
bliver din hengivne tjener, hvor lang tid vil det
mon så tage?"
"Åh, måske ti år," lod Banzo sig formilde.
"Min far bliver gammel, og jeg står for snart
at skulle tage mig af ham," fortsatte Matajuro.
"Hvis jeg arbejder endnu mere intenst med det,
hvor lang tid vil det så tage mig?"
"Åh, måske tredive år," sagde Banzo.
"Hvorfor det?" spurgte Matajuro. "Først så
siger du ti, og nu tredive år. Jeg vil gå gennem
tykt og tyndt for at mestre denne kunstart så
hurtigt som muligt."
"Godt," sagde Banzo, "i så fald må du være i
lære hos mig i halvfjerds år. Et menneske, der
har så travlt med at nå resultater, lærer sjældent
ret hurtigt."
"Godt, godt," erklærede den unge mand, der
endelig forstod, at han blev irettesat for at være
utålmodig, "jeg går ind på dine vilkår."
Matajuro blev påbudt, at han aldrig skulle
snakke om at fægte og aldrig skulle røre et
sværd. Han lavede mad for sin mester, vaskede
tallerkener, redte hans seng, gjorde rent ude i
gården, passede haven" alt sammen uden at et
ord om fægtekunst blev nævnt.
Der gik tre år. Matajuro arbejdede videre. Når
han tænkte på sin fremtid, blev han ked af det.
Han var ikke engang begyndt at lære den kunstart,
som han havde helliget sit liv tiL
Men en.-9:ag sneg Banzo sig bag på ham og
gav ham et frygteligt slag med et træsværd.
Den næste dag sprang Banzo igen pludselig
uventet på ham, mens Matajuro var ved at koge
ris.

119
HAIKU - introduktion og
orgens Forlag, 1973).
Religion af the Samurai
, London, 1913, genopaykt
Comrnunications, New York, 1985).
Yoshikawa, Eiji: Musashi (Harper & Row, 1981).
Aabenhus, Ole: Japan - en bog om familie, finna og
samfund (Vintens Forlag, 1974).
Aagaard, Johs. (red.): Håndbog i verdens religioner
(politikens Forlag, 1982).
-Brede, katalog til
mrnerudstilling i Brede
1984 (Nationalmuseeet,
Watts, Alan W.: Zen-buddhismen (Borgens Forlag,
1972).
Yarnato, Fudo: Was Musashi Murdered? (Zensho
gs (Flamingo Books,
gs (fhe Overlook Press,
Ohasarna, S. & Faust, A.: Zen, der lebendige
Buddhismus in Japan (Gotha, 1925).
Pallis, Tim: Zen: træning og tradition (Borgens
Forlag, 1990).
Reps, Paul: Zen kød, zen knogler (Sphinx Forlag,
1992).
RusseU of Uverpool, Lord: Bushido-ridderne
(Schønberg, 1965).
Sato, Shozo: The Art ofSumie (Kodansha, Tokyo,
1984).
Stanley-Baker, Joan: Japanese Art (Thames and
Hudson, 1984).
Steenstrup, Carl: Japans idehislorie (Berlingske
Forlag, 1980).
Storry, Richard: Japans hislorie (Haases Forlag,
1968).
Suzuki, Daisetz T.: The Essenlials afZen Buddhism
(Rider & Company, 1962).
Ibid.: Zen buddhisme. En orientering (Hans
Reitzels forlag, 1985).
Ibid.: Zen Buddhism and Japanese eulture
(pantheon Books, 1959).
Ibid.: The Zen Doctrine afNo-Mind (Rider & Co.,
1958).
Sørensen, Henrik Hjort (red.): Zen historier
(Borgens Forlag, 1977).
Ibid: Zen, belæringer, historier, digte (Sphinx
forlag, 1982).
Waley, A.: Zen Buddhism and lis Relalian Io Art
(Luzac & Company, London, 1922)
Book af the Heart. Embradng
Books, 1990).
arin no Sho, v. Tadashi
hoten, 1989).
Rings (Bantam Books,
and (GyldendaIs Forlag,
Visdommens bog (Sphinx
, Japan og Korea (politikens
anese Art (Spring Books,
fts kanoniske bøger (DeF'
, 1961).
i, R. F.: The Development af
Sixth Patriarch (First zen
, 1953).
ydning og zen (Sphinx
Læssøe, Jørgen (red.):
storie b. 3 (G. E. C. Gads
lder