Indholdsfortegnelse - Naturplaner.dk

Bilag 2.
Oldtid og middelalder på Nordøstfalster mellem Grønsund
Færgested og Blæsbjerg
Anna-Elisabeth Jensen, Museet Falsters Minder maj 2005
Stenalderens jæger-samler landskab
De første mennesker på Falster fulgte indlandsisens tilbagetrækning efter sidste istid for
mere end 10.000 år siden. Kystlinien og havniveauet, i det der i dag er Østersøen,
varierede i de første årtusinder efter isens afsmeltning. De første rensdyrjægere fulgte
rensdyrenes sæsontræk og slog typisk lejr ved udsigtspunkter over trækkorridorer. Der er
endnu ikke fundet en eneste rensdyrjægerplads på Nordøstfalster, men israndsbakkerne
langs Falsters østkyst har været en oplagt trækrute i det den gang skovløse landskab
foran isranden Ved Grønsund (nr. 243) er der fundet en enkelt skafttungepil. Pladserne
kan ikke umiddelbart erkendes på markoverfladen, men kan stedfæstes gennem fund af
flintredskaber og jagtvåben. Pladserne er sårbare overfor intensiv dyrkning.
I årtusinderne umiddelbart efter istiden indvandrede flere og flere dyr og planter til området
og dermed var grundlaget skabt for indsamling, jagt og fiskeri. Fra Nordøstfalster er der
især langs Østersøkysten ikke mindst i det nu inddæmmede Næsgård Nor og langs åløb
og ved nu mosefyldte lavninger fundet spor efter jægerstenalderens sæsonpladser for
jagt- og fiskeri. Kun et fåtal af disse pladser er indberettet til Det Kulturhistoriske
Centralregister, men en lang række lokale beboere har private flintsamlinger og Falsters
Minder modtager gerne oplysninger om disse fundsteder, så de kan blive registreret. I Det
Kulturhistoriske Centralregister er der registreret bopladser ved Ore Stand (nr. 234) ved
Søborg (nr. 246) og en række pladser i og omkring Lindholm i Næsgård Nor (nr. 242, nr.
247, nr. 270, nr. 278 og nr. 302) Det drejer sig især om flintpladser fra den sene del af
jægerstenalderen, den såkaldte Ertebøllekultur fra omkring 6.500 år siden (4.500 f.Kr.).
Flintpladserne kan ikke umiddelbart erkendes på markoverfladen, men kan stedfæstes
gennem fund af flintredskaber og flintaffald fra flinthugning. Typisk findes flintknive,
flintpilespidser og grovere tilhugne kerne- og skiveøkser af flint. Hvis pladserne på et
tidspunkt har været dækket af vand vil flinten ofte være kridhvid. Pladserne er sårbare
overfor intensiv dyrkning.
Stenalderens landbrugslandskab
For mere end 5.500 år siden begynder de første landmænd at rydde skoven til agerjord på
Nordøstfalster. I Østerskoven og ikke mindst i Halskov Vænge findes de store
gravmonumenter over de første agerdyrkere. Men over hele det skovdækkede
Nordøstfalster har der været ryddet skovarealer, hvor der i lysningerne er bygget huse af
træ, lerklining og grenflet. Selve husene er naturligvis forsvundet i dag, men under
pløjelaget er der ofte bevaret spor efter de stolper der har båret vægge og tag. Udover
stolpehuller er der ofte bevaret affaldsgruber med flint og keramik fra husholdningen..
Bopladserne ligger som oftest med adgang til både datidens ager- og engområder samt i
synsafstand fra storstensgravene, en form for kontakt med de forfædre, der har ryddet
jorden for skov (og sten !). I lavninger og moser i nærheden af bopladser og gravpladser
45