Indholdsfortegnelse - Naturplaner.dk

Middelalderlandskabet
I slutningen af jernalderen og i vikingetiden har skoven bredt sig langs hele Østfalsters
kyst også over de områder stenalder og bronzealderbønderne holdt ryddet for skov. Men i
middelalderen bliver der igen ryddet skov.
I Danmark er der i midten af 1200-tallet i den såkaldte Valdemars Jordebog nedskrevet en
fortegnelse over kongens indtægter fra alle landsbyer på Falster. I listen nævnes Rathwet
eller Råd, der blev nedlagt allerede i middelalderen, men som har kunnet genfindes
gennem fosfatkarteringer ved Rodemark (nr. 296) I listen nævnes Åstrup, Moseby,
Vejringe, Fjendstrup, Maglebrænde og Lillebrænde, der eksisterer den dag i dag. Ore og
Næs nævnes ikke fordi de ikke eksisterede og området var sandsynligvis stadig skovklædt
i 1200-tallet. I Stubbekøbings købstadsrettigheder fra 1354 er Ore, Fribrødre og Porrebro
(Porrehuse) nævnt. Stubbekøbings alder kendes ikke, men kirken der er bygget af
kalksten fra Stevns er en af de ældste på Falster fra omkring 1100. Både Tyreholms noret
(nr. 292)ved Stubbekøbing og Næsgård Nor ved Grønsund Færgested har udgjort gode
naturhavne i vikingetid og tidlig middelalder. Fra Saxos Danmarks Historie vides at
ledingsflåden ofte blev samlet i netop Grønsund før vendertogterne i 1100-tallet. Fra
udkigsposterne på Borreknold (nr. 50) i Næsgård Nor og Borgsted på Møn har al
flådetrafik kunnet kontrolleres. På Borreknold er der udgravet spor efter en signalerings
”warte”, der sandsynligvis er indgået i et varslingssystem med Bavnehøje. Den nærmeste
19 meter høje bavnehøj ligger syd for Blæsebjerg i en bronzealderhøjgruppe (nr. 2-10). I
hvert fald siden middelalderen og langt op i forrige århundrede har der været
færgeforbindelse (nr. 301) mellem Møn og Falster fra Falsters Nordøst hjørne til Hårbølle.
Det Nordøstlige Falster havde egen juridistiktion i middelalderen området hed Bredemad
birk under hovedgården Bredemad, der sandsynligvis er identisk med det voldsted (nr. 1),
der har ligget et stykke inde i Fribrødre dalen.
Ca. 2 kilometer syd for Fribrødre-åens udmunding er der desuden fundet velbevarede
skibsdele fra 1000-tallet (nr. 18). De fundne skibsdele stammer fra flere forskellige skibe.
Bordplankerne har været holdt sammen med små tætsiddende trænagler, et træk der
normalt forbindes med den slaviske skibsbygningstradition. Skibsdelene er
efterladenskaber fra en ledingshavn, hvor der er foregået skibsreparationer. Havnens
placering et par kilometer inde i landet med tilknyttede "snekke" stednavne har været
udgangspunktet for lokalisering af andre tilsvarende pladser. Fribrødre fundets
bevaringsforhold er i den sammenhæng unikke.
49