Indholdsfortegnelse - Naturplaner.dk

Indholdsfortegnelse
INDHOLDSFORTEGNELSE................................................................................................................................... 1
INDLEDNING............................................................................................................................................................ 2
FORMÅL ................................................................................................................................................................... 2
NATURPLANENS OMRÅDE .................................................................................................................................. 2
DET HISTORISKE KULTURLANDSKAB AF ANNA-ELISABETH JENSEN..................................................... 2
FORTIDSMINDER OG STEN- OG JORDDIGER.................................................................................................. 3
FORTIDSMINDER ..................................................................................................................................................... 3
OPLYSNINGER OM FUND OG FORTIDSMINDER.......................................................................................................... 4
STEN- OG JORDDIGER............................................................................................................................................. 6
FREDNINGSFORHOLD, BINDINGER................................................................................................................... 6
ANDRE PLANFORHOLD........................................................................................................................................ 7
ENKELTBETALINGSORDNINGEN ....................................................................................................................... 8
NATURPLANENS GENERELLE DEL ................................................................................................................... 8
FERSKE ENGE .......................................................................................................................................................... 8
OVERDREV.............................................................................................................................................................. 9
MOSER.................................................................................................................................................................. 10
SØER OG VANDLØB................................................................................................................................................ 11
SKOVE .................................................................................................................................................................. 11
LEVENDE HEGN, BEVOKSNINGER OG REMISER......................................................................................................... 12
NATUR I KANTBIOTOPER ........................................................................................................................................ 13
NATUR PÅ UDTAGNE AREALER ............................................................................................................................... 14
NATUR PÅ AGERJORDEN......................................................................................................................................... 16
INVASIVE ARTER.................................................................................................................................................... 16
TILSKUDSMULIGHEDER.......................................................................................................................................... 17
NATURELEMENTER............................................................................................................................................. 18
KILDER ................................................................................................................................................................... 42
BILAGSFORTEGNELSE....................................................................................................................................... 43
1

Indledning
Naturplanen for Fribrødre Ådal og Næs er udarbejdet som et Pilot- og demonstrationsprojekt
om Naturplaner og Græsningsselskaber med tilskud fra Direktoratet for
FødevareErhverv. Området kunne nemt rumme naturgenopretningsprojekter, men
hensigten har i stedet været at beskæftige sig med hverdagsnaturen. Det er valgt at lade
planen udføre som én samlet plan for herved at styrke de naturmæssige relationer mellem
de enkelte driftsenheder. Der vil efterfølgende blive udarbejdet et undervisningsmateriale
om naturplaner. Naturplanen er udarbejdet af Skov- og Landskabsingeniørfirma Thyge
Andersen.
Formål
Formålet med projektet er at udarbejde en naturplan, der kan være med til at bevare og
forøge naturindholdet i Fribrødre Ådal og Næs. Formålet er desuden, at Naturplanen skal
danne eksempel i forbindelse med udvikling af undervisningsmateriale til brug i jordbrugsuddannelserne.
Naturplanens område
Naturplanen omfatter et areal på ca. 1.700 ha fordelt på 17 ejere eller brugere. Området
omfatter Næs, der mod øst og nord grænser til Grønsund, og området fortsætter i
Fribrødre Ådal, hvor også de tilgrænsende landbrugsejendomme er med i naturplanen.
Landskabet hører til det mest kuperede på Falster, og er desuden kendetegnet ved en
spændende historie. Naturplanen omhandler hele det åbne land med ager, skov og natur
samt kulturhistoriske værdier. En fortegnelse over deltagerne i Naturplanen er indsat som
bilag 1.
Det historiske kulturlandskab
af Anna-Elisabeth Jensen
Hovedgårde og godslandskaber
Tvedegård, Karlsfelt, Næsgård, Bredemad/Peregård. ”Tvedegård var i 1400-tallet en lille
hovedgård. Den overgik i 1603 til kronen. Ved Krongodssalget i 1766 købte byfogeden i
Stubbekøbing Jørgen Scheel gården. På kort fra 1707 og 1836 er gården angivet med en
placering lidt vest for den nuværende gård”. Kilde: Sven Thorsen: Kulturmiljøer i Stubbekøbing
Kommune 2003
Møller og tidlig landindustri
Stampemøllen. Oure mølle, Blæsbjerg
Råstofmiljøer
”Oure Teglværk menes oprettet midt i 1800-tallet, hvor man i begyndelsen udnyttede
lerforekomsterne i klinterne mod Grønsund. Senere blev der anlagt egentlige lergrave. De
færdige produkter blev udskibet fra teglværkets egen bro. Teglværket blev nedlagt i 1926.
Fra 1926 fungerede hovedbygningen gennem en årrække som sommerrestaurant. Ore
Strandvej 1-2: Af teglværkets bygninger er hovedbygning og et mindre teglbrænderhus fra
2

1898 bevaret. Desuden resterne af en udskibningsbro samt to vandfyldte lerkgrave hhv.
øst og vest for bygningerne. Vejen syd for bygningerne går over en cementbro, der er
anlagt i forbindelse med en underføring af et tipvognsspor. Sporene efter teglværket er
sårbare over for væsentlige ændringer af bygninger og terræn. Broanlægget er sårbart
over for yderligere naturlig nedbrydning” Kilde: Sven Thorsen: Kulturmiljøer i Stubbekøbing
Kommune 2003 s. 88-89
Infrastruktur før 1800
Pribrode: vadestedet over Fribrødre å, Porrebro, færgeoverfart til Bogø og Møn
Grønsund færgested, diverse dæmninger ved Stubbekøbing, de tørre fødders veje
Træhjul fra Fribrødre (nr. 241)
Infrastruktur efter 1800
Chauséerne, inddæmningen af Næsgård Nor og Tyreholms noret. Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted
banen taget i brug 1911, nedlagt i 1966. Jernbanelinien kan stadig ses i
terrænet over lange strækninger bl.a. ved Karlsfelt.
Det agrare landskab efter 1800
Inddæmningen Næsgård Nor
Fortidsminder og sten- og jorddiger
Fortidsminder og sten- og jorddiger er normalt synlige i landskabet, men også under
jordoverfladen gemmer der sig interessante fortidslevn, som har betydning for vores
forståelse af landskabet. Derfor er jordfund medtaget i naturplanen så vi kan være
opmærksomme på deres tilstedeværelse. En mere udførlig redegørelse findes i Bilag 2:
Oldtid og middelalder på Nordøstfalster mellem Grønsund Færgested og Blæsbjerg.
Fortidsminder
Oplysningerne om fortidsminderne er hentet fra Kulturarvsstyrelsens landsdækkende
database, der rummer oplysninger om kulturhistoriske lokaliteter – på land og til havs.
En kulturhistorisk lokalitet er et sted med spor efter menneskelig aktivitet i tidligere tider,
eller hvortil der er knyttet folkesagn eller mundtlig tradition. Kulturarvsarealer er i denne
forbindelse en landsdækkende kortlægning af kulturlevn af national, regional eller lokal
betydning.
Fund og fortidsminder er vist med et rødt nummer på naturplanens kortbilag. Tekster med
kursiv er citater.
Fortidsminder, der er fredet, er i den efterfølgende tekst markeret med FM. Disse fortidsminder
er beskyttet efter Museumslovens § 29 e og 29 f.
Iht. Museumslovens § 29 e må der ikke foretages ændring i tilstanden af
fortidsminder, og efter § 29 f må der ikke på fortidsminder og inden for en
afstand af 2 m fra dem foretages jordbehandling, gødes eller plantes. Der må
heller ikke anvendes metaldetektor.
Inden for 100 m fra de fortidsminder, der er fredet efter Museumsloven, må
der iht. Naturbeskyttelsesloven ikke foretages ændring i tilstanden af arealet,
og der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende.
Bestemmelsen gælder dog ikke genplantning af skov og i eksisterende have.
3

Oplysninger om fund og fortidsminder
Området omkring Næs
Området omkring Næsgaard Nor er kulturarvsareal af national betydning:
”Det internationalt bedst kendte fund fra kulturarvsarealet ved Næsgård Nor er et fund af et
mandskranie med trepanation fra en jættestue. Udover megalitter og gravhøje rummer
arealet en fossil stenalderfjord i det inddæmmede Næsgård Nor med en række stenalderbopladser
på den nu landfaste Lindholm og langs norets bredder. Fra overgangen mellem
forhistorisk og historisk tid har området haft en strategisk beliggenhed for flådemanøvrer
og fra varterne på Borrenakke (070214-50) ved Næsgård Nor og ved Borgsted på Møn har
al trafik kunnet kontrolleres”.
Følgende sognebeskrivelses numre er beliggende i området omkring Næs.
Nummer Beskrivelse
4 til 10 Grav, Rundhøj. Otte høje sløjfet
11 Langdysse, 21 m. lang i n-s, 5 x 5,50 m bred, 1,20 - 2 m høj. 7 m fra
sydenden et firsidet kammer sat af 1 sten i hver langside samt 1 sten mod
nord, endesten mod syd. Kamret er 1.95 m langt i n-s., 0,80 m bred ved
bunden, 1 dæksten over kamret. 16 m fra sydenden et kammer, hvoraf 2
sidesten og en afkløvet endesten (mod sv.) er bevaret. Kamret er ca. 1,50 m
langt i nø-sv. 0,60-0,70 m bredt
12 Lerkar fra Stenalder, muligvis en Enkeltgrav
38 til 40 Grav, Rundhøj. Tre høje sløjfet
41 Høj m. rester af jættestue. Højen 1,50 x 20 m. Bevokset med træer på nøsiden,
haveanlæg. FM
42 Grav, Rundhøj. FM
43 til 44 To velbevarede høje, begge med bautasten. FM
45 Grav. Har tidligere rummet en jættestue. Nordlige halvdel helt fjernet. En 1,50
m dyb og 2,50 m bred kløft over højen i Ø-V. Mange sprængte sten henligger
ved højen. FM
49 Grav, Rundhøj. Sløjfet
50 Paa "Præsteborren" en isoleret Banke umiddelbart ved Stranden og paa de
andre Sider omgiven af Lavninger, som tidligere have staaet under Vand, skal
der have ligget en Borg. Her findes ingensomhelst Levninger af Volde, Grave,
Mursten eller Kalk.”(1880)
51 til 65 15 Høje i skov og have. FM
225 Grav, Rundhøj fra Yngre Sten- eller Bronzealder. Fund af bronzesværd
226 Brolagt oldtidsvej fundet ved gravning af kanalen
233 Rester af stenkrans fra høj
234 Boplads fra Ældre Stenalder. Fund af flinteredskaber og knogler
240 Grav. Barnegrav (fladmarksgrav) i trækiste på stenlægning. Fund af bl.a.
bronzeknive, ringe, lerkar, textilrester og brændte knogler af menneske i
graven.
242 Boplads. Fra Lindholm i Noret (nu tørlagt) en kanthugget skiveøkse og to
kerneøkser (tværøkser) med speciel ægbehandling. Desuden to hvæssesten
af gængs jernalderform.
243 Fund af skafttungepil fra jernalder
246 Boplads fra Ertebøllekultur. Bearbejdet flint
247 Boplads fra Stenalder. Fund af skiveøkse og flækker
4

250 Boplads. Fund af flinteredskaber fra Ertebøllekultur
273 Jordfæstegrav fra jernalder. Fund af skeletter i stendynge
278 Boplads. Fund fra Stenalder
279 Fund af tyndnakket flinteøkse på tidligere kyst
280 Fund fra Tragtbærerkultur. To tyndnakkede økser og slagsten
291 Fund af bronzecelt og ragekniv fra Yngre Bronzealder
295 til 299 Skanser fra Svenskekrigens tid. Svage rester af et skanseanlæg fra
svenskekrigene er bevaret ved færgemandens hus nær "Skansepynt".
Kendeligt er kun to små knolde, een i husets forhave og een i hønsegården
bag huset. Istandsat 1716 og sløjfet ca.1870.
301 Grønsund Færgebro, gammel færgested for sejlads mellem Falster og Møn
302 Boplads fra Ertebøllekultur. Fund på begge sider af dæmningen
Området omkring Fribrødre Ådal
1 Voldsted, Middelalder eller efter Reformationen. Lavninger ved Aaen skal der
tidligere have været kjendelige Levninger af Grave, mulig ogsaa af Volde; nu
er alle Spor af en saadan befæstet Plads forsvundne. Umiddelbart østlig
herfor, paa høiere liggende i Terrain er der fundet store røde Mursten,
formentlig Rester af Bygninger, som haver hørt til den befæstede Gaard.
13 Grav, Rundhøj. Sløjfet
17 Fund af bronzesværd fra Ældre Bronzealder
18 Værf fra Vikingetid. Fund af værft langs bredderne af Fribrødre å, hvor de
fundne skibsdele tyder på bygning og reparation af bl.a. skibe fra vendisk
område.
19 Boplads fra Romersk Jernalder
20 Boplads far Tragtbærerkultur. Prøveundersøgelse nov. 1989 med henblik på
at finde evt. bebyggelse fra tidlig middelalder omkring det vendiske skibsværft
ved Fribrødre Å. I to ca. 100m lange prøvegrøfter fandtes gruber, kulturlag og
stolpehuller på den tidligere kendte neolitiske boplads på toppen af Ndr.
Snekkebjerg. På grundlag af keramikken kan gruber og kulturlag formentlig
dateres til TNC/MNI. Stolpehullerne kunne ikke dateres, og der fandtes ingen
middelalderlig bebyggelse.
27 Kulturarvsareal af national betydning. Vikingetid eller ældre Middelalder. I
ådalen er der et fundførende lag med skibsdele fra vikingetid og tidlig
middelalder. Skibsdelene er efterladenskaber fra en ledingshavn, hvor der er
foregået skibsreparationer. Havnens placering et par kilometer inde i landet
med tilknyttede "snekke" stednavne har været udgangspunktet for lokalisering
af andre tilsvarende pladser. Fribrødre fundets bevaringsforhold er i den
sammenhæng unikke.
241 Fund af træhjul i mose. Nyere tid (1660-)
286 til 288 Boplads. Spor efter stenalderbebyggelse – sandsynligvis mellemneolitisk
292 Havn fra Middelalder
296 Boplads fra overgang Vikingetid/Middelalder
Området vest for Stubbekøbing – Horreby landevejen
1 Grav, Rundhøj fra Bronzealder. Stærkt beskåret til alle sider, især mod n. På
toppen en stor sten; op ad denne er opstillet en moderne, dysselignende
5

stensætning. Bevokset med buskads, i ager. - Stensætningen på toppen
indgår ikke i fredningen. FM
2 til 10 Ni Rundhøje. Alle er sløjfede
13 Boplads. Et Parti i den sydvestlige Del af denne Mark, en flad, naturlig
Lerbanke af ringe Højde, som skyder sig frem mellem moseagtige Lavninger,
angives som et særlig godt Findested for Redskaber fra yngre Stenalder. Paa
"Liselund" findes mindre Samling Stensager (Fragm. af en Arbejdsøkse, tynd-
og Tyknakkede Økser, Spyd- og Dolkblade), Som hovedsagelig stammer
herfra.
14 Grav, Rundhøj. Stærkt beskåret til alle sider, især mod n. På toppen en stor
sten; op ad denne er opstillet en moderne, dysselignende stensætning.
Bevokset med buskads, i ager. - Stensætningen på toppen indgår ikke i
fredningen. FM.
15 Grav, Rundhøj. Sløjfet.
Sten- og jorddiger
Sten- og jorddiger er indtegnet efter Storstrøms Amts oplysninger på Internettet og efter
egne registreringer i forbindelse med udarbejdelse af naturplanen. På naturplanens kort er
sten- og jorddiger vist med rosa signatur. Den viste registrering må betragtes som
vejledende.
Nogle diger kan stamme fra middelalderen, men de fleste af digerne er etableret i
forbindelse med udskiftningen 1780´erne og senere. Digerne er vigtige elementer i
kulturlandskabet og fortæller om tidligere tiders arealudnyttelse, ejendomsforhold og
administration. Digerne fungerer også som levesteder og spredningsveje for dyr og
planter. Endelig bidrager digerne til et afvekslende landskab. Amtet kan i visse tilfælde
give dispensation til at gennembryde, tilplante eller fjerne et dige.
Ifølge Museumslovens § 29 a må der ikke foretages ændring i tilstanden af
sten- og jorddiger og lignende.
Fredningsforhold, bindinger
Fortidsminder: Fortidsminderne er nærmere omtalt i afsnittet om fortidsminder.
Fortidsminder der er beskyttet iht. Museumslovens § 29e er tinglyst på ejendommen og
kan ses på kortbilag 4. Se endvidere bilag 2: Oldtid og middelalder på Nordøstfalster
mellem Grønsund Færgested og Blæsbjerg.
Sten- og jorddiger: Sten- og jorddiger er nærmere omtalt i afsnittet om sten- og jorddiger.
Sten- og jorddigerne er indtegnet på kortbilagene med lys rosa farve. Som baggrund for
indtegningen er anvendt amtets registrering og besigtigelse. Registreringen skal fortsat
betragtes som vejledende.
Fredninger: Der er rejst fredningssag for et mindre område af Fribrødre Adal, se under
Naturelementer.
6

Beskyttede naturtyper: Ifølge Naturbeskyttelsesloven er visse søer, vandløb, moser,
ferske enge og biologiske overdrev beskyttet efter § 3. De beskyttede naturtyper er
afstemt med amtets registreringer, men er fortsat kun vejledende. Vandløb omfattet af § 3
er indtegnet med blå signatur.
Ifølge Naturbeskyttelseslovens § 3 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af
naturlige søer, hvis areal er på over 100 m², eller af vandløb eller dele af vandløb, der er
udpeget som beskyttede.
Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af moser, enge og overdrev, når sådanne
naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med søer er større end 2.500 m². Der
må heller ikke foretages ændringer, hvis naturtyperne er under 2.500 m², når de ligger i
forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen. De beskyttede
naturtyper er vist med rosa farve på Naturplanens kortbilag.
Internationale beskyttelsesområder: Vandområdet mellem Møn og Falster er
internationalt fuglebeskyttelsesområde, men det har ikke direkte betydning for
naturplanens område.
Naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer: Søer og vandløb: Inden for en afstand på
150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha og vandløb, der er registreret med
beskyttelseslinje, må der ikke placeres bebyggelse eller foretages beplantning eller
ændringer i terrænet. Beskyttelseslinierne er vist på kortbilaget.
Fortidsminder: Beskyttelseslinier omkring fortidsminder er nærmere omtalt i afsnittet om
fortidsminder og er vist på kortbilaget.
Andre planforhold
Der er i det efterfølgende givet en kortfattet information om de forhold, der har størst
betydning for landskabsforvaltningen. Yderligere oplysninger kan fås på www.stam.dk.
Planforhold og lovgivning, der indebærer restriktioner, er omtalt i afsnittet om planforhold
(bindinger).
På kortbilaget er vist SFL-områder. For landbrugets vedkommende har SFL-områder
særlig interesse, idet disse områder giver mulighed for tilskud til en miljøvenlig landbrugsdrift.
For engene på områderne 27 og 85 er der indgået MVJ aftaler om afgræsning. Det vil
sige, at ejerne efter nogle nærmere bestemmelser har forpligtet sig til at afgræsse engene
eller til at foretage høslæt.
På kortbilaget er vist, i hvilke områder skovrejsning er ønsket, og hvor det er uønsket.
Områderne har betydning for mulighederne for tilskud til skovplantning.
7

Enkeltbetalingsordningen
Enkeltbetalingsordningen indeholder bl.a. bestemmelser, som skal sikre, at landbrugsarealer,
der er udtaget, udyrkede eller anvendes til permanent græs, bevares i god
landbrugs- og miljømæssig tilstand (GLM).
Kravene er etablering og vedligeholdelse af plantedække på udtagne og udyrkede arealer
(se bilag 3), samt krav til vedligeholdelse og opretholdelse af permanente græsarealer.
Anvendelseskravet omfatter også rydningspligt, idet opvækst af træer eller buske ikke må
være mere end 5 år gamle.
Arealer der er omfattet af bekendtgørelsen om direkte støtte efter Enkeltbetalingsordningen
må med visse undtagelser ikke slås i perioden 1. maj – 30. juni. For øvrige arealer må
slåning eller rydning ikke finde sted i perioden 1. marts – 31. oktober.
Arealer med lavskov (stævningsskov) med en omdriftstid på højest 10 år kan etableres
som non food afgrøde. Der må primært dyrkes skovtræer, som kan skyde fra støddet.
Naturplanens generelle del
Ferske enge
Ferske enge er med visse undtagelser beskyttet iht. naturbeskyttelseslovens § 3.
Naturplanens ferske enge er beliggende i ådalene, omkring søer og på de inddæmmede
arealer. Da der ikke findes strandenge i området, kaldes de ferske enge for nemheds skyld
blot enge.
Enge er en kulturpræget naturtype, der er skabt ved menneskets påvirkning ved slåning
eller græsning eller eventuelt ved grøftning af våde plantesamfund.
Engene er karakteriseret ved fugtighed og har behov for pleje. Hvis græsningstrykket er
lavt eller høslæt ekstensivt eller ophørende, kan engen gro til med højere planter som
f.eks. lodden dueurt, stor nælde, tagrør, almindelig mjødurt m.fl. Denne vegetation kan i
løbet af nogle år udvikle sig til mose eller til krat og sumpskov.
Enge kan være gødskede eller ugødskede, og undertiden kan kemiske bekæmpelsesmidler
være anvendt.
Hvis engene er beskyttet iht. § 3, kan den hidtidige benyttelse fortsætte. Dette indebærer
bl.a., at enge som er blevet omlagt med 7-10 års mellemrum, må omlægges med samme
interval, og at enge, der har været gødsket fortsat kan gødskes.
Naturplejemæssigt udgør enge et stort problem, fordi der ikke er kreaturer nok, og fordi
der ikke er økonomi i at foretage slæt.
8

Engene er præget af græsning eller høslæt.
En ejer er ikke forpligtet til at fortage egentlig naturpleje, medmindre der foreligger aftale
herom. Ejeren har derimod pligt til at holde engene fri for krat jf. ”Bekendtgørelse om
jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur”. Arealer der er meget våde eller
vanskelige at rydde med maskiner er dog undtaget fra rydningspligten.
Arealer hvortil der ydes direkte støtte efter Enkeltbetalingsordningen må ikke slås i
perioden 1. maj-30. juni. For øvrige arealer må slåning eller rydning af opvækst ikke finde
sted i perioden 1. marts-31. oktober.
Overdrev
Overdrev er med visse undtagelser beskyttet iht. naturbeskyttelseslovens § 3. Overdrev er
tørbundsarealer med lys åben græs- og urtevegetation, der aldrig eller kun meget sjældent
har været pløjet op, og som oftest er præget af græsning. De fleste af overdrevene ligger
på kuperet eller højtliggende terræn, og kan være afgræssede, slåede eller uudnyttede.
Naturplanens overdrevsarealer er små, og findes på kystskrænter eller skrænter langs
ådale.
Ligesom engene er overdrev afhængig af pleje med afgræsning, høslæt og rydning. Hvis
denne udnyttelse ophører, vil overdrevet gro til med højere græsser, urter og krat. Senere
indvandrer træer som f.eks. ask, eg og kirsebær, og overdrevet kan overgå til at være
skov.
Ejeren har pligt til at holde overdrevsarealerne fri for krat jf. ”Bekendtgørelse om
jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur”. Arealer, der er meget stejle eller er
vanskelige at rydde med maskiner, er dog undtaget fra rydningspligten.
9

Overdrevsarealerne findes ofte på skrænter.
Moser
Moser og lignende er med visse undtagelser beskyttet iht. Naturbeskyttelseslovens § 3.
Moser omfatter udyrkede eller ekstensivt udnyttede områder præget af en vegetation, som
er knyttet til en gennemsnitlig høj vandstand.
Mose med sump af tagrør, gråpil og rødel.
Moser er en fællesbetegnelse for en række vådbundsområder som f.eks. rørsump,
starsump og ellesump. Selv om der kun forekommer én art (f.eks. bjørneklo eller stor
nælde) kan et areal betegnes som mose, når blot jordbunden er fugtig.
10

Søer og vandløb
Søer på 100 m² og derover er beskyttet iht. Naturbeskyttelseslovens § 3, og beskyttelsen
omfatter i praksis alle vandområder, hvor der har udviklet sig et karakteristisk naturligt
plante- og dyreliv. Mange af de små søer, der er beskyttet, er skabt ved menneskelig
indsats. Det gælder f.eks. mergel-, grus- og tørvegrave. I praksis skelner man ofte mellem
vandhuller, som er under 1.000 m² og søer, som er på over 1.000 m².
Der har tidligere været flere vandhuller i det åbne land, men en del er nedlagt i takt med
strukturændringerne i landbruget. I Naturplanen er det foreslået at grave syv nye
søer/vandhuller, og en del af de eksisterende vandhuller foreslås renset op.
Oprensning hvor man ikke ændrer i den naturlige tilstand kan ske uden tilladelse iht. § 3.
Etablering af en ny sø kræver tilladelse efter planloven, og i nogle tilfælde også efter
Naturbeskyttelsesloven og Skovloven. En eventuel ansøgning kan sendes til kommunen.
Pleje af et vandhul vil ofte bestå i oprensning og i at skaffe lys og luft til vandhullet. Det er i
øvrigt vigtigt at have sin egen målsætning for plejen af vandhullet. Storstrøms Amt har
udgivet en folder om ”Det gode vandhul”. Her kan man få råd om anlæggelse, anvendelse,
beplantning og om pleje.
Søer og vandhuller i det åbne land foreslås generelt beskyttet af randzoner. Randzoner
kan udlægges som almindelig brak, subsidiært som dyrkningsfrie MVJ randzoner.
Vandløb, der er beskyttede iht. Naturbeskyttelseslovens § 3, er på kortbilaget vist med blå
farve.
I Regionplanen anbefales det, at der langs vandløb i rimeligt omfang plantes skyggegivende
vegetation til minimering af grødevæksten og til forøgelse af variationen.
Endvidere anbefales det at udlægge sten for at forbedre vandløbets vandføringsevne.
Sådanne indgreb eller reguleringer kræver tilladelse fra vandløbsmyndigheden. I Naturplanen
pkt. 134 foreslås beplantning langs Fribrødre Å.
Langs vandløbene er der iht. Vandløbsloven i mange tilfælde udlagt 2 m brede dyrkningsfrie
bræmmer. Oplysninger om hvilke vandløb, der er omfattet kan fås hos kommunen. I
Naturplanen har Fribrødre Å og kanalen langs Noret dyrkningsfrie bræmmer.
Naturplanens vandløb er i vid omfang beskyttet af enge og brakudlæg. I nr. 88 og nr. 156
foreslås åen beskyttet ved udlæg af randzone af brak.
Skove
En del af de træbevoksede områder er fredskov, som reguleres efter Skovloven. Loven
har bl.a. til formål at fremme bæredygtig drift af landets skove. Bæredygtig drift betyder
inddragelse af såvel økonomiske som økologiske og sociale værdier.
Naturtyper som på grund af deres størrelse ikke er omfattet af Naturbekyttelseslovens § 3
er beskyttet i en fredskov, og kan ikke ændres uden tilladelse. De fredskovspligtige arealer
er i Naturplanen nævnt under Naturelementer.
11

Normalt skal en fredskov holdes bevokset med træer, der vil danne en sluttet skov af
højstammede træer. Der er dog mulighed for, at op til 10 % af arealet må anvendes til
stævningsdrift og skovgræsning. Skovloven giver også mulighed for at etablere åbne
naturarealer på op til 10 % af arealet og mulighed for, at arealer kan henligge 10 år efter
afdrift. I Naturplanen er denne mulighed anvendt ved at stille forslag om etablering af tre
skovenge (107).
Naturnær skovdrift med stævning.
Skovene drives naturnært, og det vil i praksis sige, at skovene forynger sig selv, og at
hugsten sker som plukhugst eller ved stævning. Med til naturnær drift hører endvidere, at
der efterlades træer til forfald.
Levende hegn, bevoksninger og remiser
De levende hegn i Naturplanen findes overvejende i de gamle skel og i nogle tilfælde på
de gamle skelvolde. De er karakteriseret af forholdsvis få arter af vedplanter, først og
fremmest tjørn, slåen, kræge, hassel, hyld, hunderose og navr. Kræge er karakteristisk for
området og bør værnes og plejes. De levende hegn har stor landskabelig værdi, de er
vigtige kantbiotoper, og har stor betydning for vildtet både som levested og som ledelinier.
For at beskytte hegnene, og af hensyn til fugle, dyr og insekter, er det vigtigt at have en
græs- eller ukrudtsbræmme ved hegnets fod (fodpose). Brændenælder langs hegnene er
ofte tegn på en vis gødningspåvirkning fra markerne.
Udlæg af randzoner som beskyttelse langs hegnene vil især tilgodese slåen og kræge,
som formerer sig ved rodskud samt tjørn og hunderose, som sår sig let i græsdække. Man
bør være opmærksom på, at rodskud af f.eks. kræge ikke bør behandles med Roundup,
idet midlet i værste fald kan dræbe moderplanten gennem rødderne.
Bevoksningerne på skrænter ved vandmiljø har ofte autentisk karakter. Derimod er
remiserne generelt sammensat af mange forskellige buske og træer. Granplantninger har
normalt kort levetid. De eksisterende granbeplantninger kan tilmed virke fremmede i
landskabet og bør derfor afvikles eller holdes topkappede. Landskabeligt set behøver
12

emiser ikke at være ”firkantede”, idet de kan tilpasses terræn og dyrkningsretning ved
hjælp af brakudlæg.
Kræge er karakteristisk for området.
Der er i Naturplanen forslag om plantning af i alt 7.000 m nye levende hegn.
Ved plantning af nye hegn og småplantninger bør der anvendes hjemmehørende arter af
løvfældende træer og buske og så vidt muligt planter af sydøstdansk herkomst. Fordelen
ved de hjemmehørende arter er, at de er tilpasset lokaliteten gennem århundreder. Ved
pleje af hegn og remiser kan de fremmede arter gradvist fjernes fra kantzonen og erstattes
af hjemmehørende arter.
Natur i kantbiotoper
I kantbiotopen i overgangen mellem mark og et levende hegn eller græsklædt dige finder
man en høj artsrigdom af planter og dyr, og her kan man ofte få meget natur for sin
indsats. I England har man i mange år udført vildtpleje efter metoden ”Conservations of
Headlands”, som er vist på efterfølgende illustration.
Græskanten eller hegnets fodpose bør indeholde tuegræsser f.eks. hundegræs eller
Timothe. Barjordsstriben etableres ved harvning eller fræsning, og vil samtidig virke som
bufferzone mellem ager og hegn. De sprøjtefri randzoner er nemmest at praktisere som
frivillige udlæg, hvorved det er muligt at fravælge steder, hvor der opstår specifikke
ukrudts- og/eller insektproblemer.
Agerhønen bruges ofte som indikator for naturens tilstand i det åbne land. Engelske
undersøgelser viser, at agerhøns får 2,7 gange større kuld i områder med sprøjtefri
randzoner, og samtidig kan fødesøgningen begrænses til et langt mindre område.
13

1) viser et levende hegn eller græsklædt dige. 2) er en 1-2 m bred græskant hvor der
findes redemuligheder samt gode overvintringssteder for insekter. 3) er en stribe med
barjord på 1 m bredde, hvor fuglene kan bale og tørre sig. 4) er en 6 m bred sprøjtefri
randzone med forskelligt ukrudt og insekter, og 5) viser afgrøden.
I Naturplanen er der planlagt ca.1.000 m nye insektvolde. En insektvold er et nyt navn for
en gammel skelvold. Insektvolde fungerer som overvintrings- og opformeringssted for
insekter og edderkopper og har stor betydning som redested for jordrugende fugle og som
ledelinie for vildtet.
Natur på udtagne arealer
I afsnittet om ”Enkeltbetalingsordningens bestemmelser for jordudtagning”, der er indsat
som bilag 2, fremgår hvilke bestemmelser, der er gældende for driften af udtagne arealer.
SomI bilag 3 er tillige indsat enkeltbetalingsordningens bilag 3, ”Plantedække på braklagte
arealer og landbrugsarealer, der ikke dyrkes”.
I dette afsnit er omtalt, hvilke muligheder ordningen giver især for en vildtvenlig drift.
De fleste af Naturplanens brakarealer har været udlagt siden 1992 og er i dag med til at
skabe mere natur i agerlandet.
Undersøgelser viser, at værdien af en brakmark for markvildtet falder stærkt allerede efter
to år. Enkeltbetalingsordningen giver imidlertid mulighed for at foretage en række foranstaltninger
til gavn for vildtet. For at imødegå en faldende værdi af en brakmark for
markvildtet kan man genetablere en del af brakmarkerne i september måned eller i
perioden 15. april til 31. maj. I september er det tilladt at sprøjte og gødske, hvilket ikke er
tilfældet om foråret. Man kan f.eks. dele brakmarken op i tre dele, og omlægge et nyt areal
hvert år. Af hensyn til insektlivet er det vigtigt at bevare dele af den gamle brak.
Genetablering af brak er samtidig en god mulig-hed for at bekæmpe aggressivt ukrudt.
14

Det anbefales at genetablere dele af brakken i 2 eller 3 års skift. Dele af den gamle bark
bør dog altid bevares af hensyn til insektlivet.
Slåning af brak er tilladt fra 1. juli til 30. april. Hvis vegetationen holdes kort, er det også
tilladt at slå brakken i maj og juni måned. Det anbefales at slå dele af brakken. Det skaber
variation og genvækst til gavn for harer og visse fuglearter.
Det er tilladt at fræse en max. 2 m bred stribe i yderkanten af en brakmark. En sådan
barjordsstribe kan have to formål. Dels at medvirke til at begrænse spredning af aggressive
ukrudtsarter til agerjorden, dels at virke som ledelinie for vildtet og være ”tørreplads”
for både fugle og dyr. For at holde striberne bare og ukrudtsfri skal der fræses eller harves
3-4 gange. Det anbefales at etablere barjordsstriber omkring alle brakarealer.
Udlæg af brakzoner på 5 eller 10 m bredde (se Enkeltbetalingsordningens bestemmelser)
kan være med til at sikre vandmiljøet omkring søer og vandløb. Vandmiljøet foreslås
generelt beskyttet ved udlæg af brak.
Brakarealer kan anlægges, så de virker som ledelinier eller korridorer for faunaen. Der er i
Naturplanen stillet to forslag til omlægning af brakarealer, hvorved en del af naturelementerne
bliver bundet sammen.
Hvis man ønsker at lade et brakareal henligge i ”naturtilstand” og samtidig bevare
dyrkningsretten, kan dette anmeldes til amtet (Bekendtgørelse om jordressourcens
anvendelse til dyrkning og natur). Med en anmeldelse til amtet kan man bevare
dyrkningsretten i 15 år, selvom arealet med tiden udvikler sig til en natur, der opfylder
betingelserne for beskyttelse efter Naturbeskyttelseslovens § 3.
Vildtvenlig brak på Vestergaard
Lavskov kan etableres som non food afgrøde. Dette giver mulighed for at kombinere
udtagningen med en vildtvenlig beplantning. Der gælder særlige regler for plantevalget, og
15

eplantningen skal stævnes eller udtages efter 10 år. Der er i Naturplanen forslag til
etablering af lavskov på pkt. 26.
Natur på agerjorden
De dyrkede marker har normalt en lille biodiversitet, og markdriften forudsættes at være
effektiv og rationel. Nedenfor er nævnt nogle mulige tiltag, der kan være med til at fremme
naturværdien på agerjorden.
Reduceret jordbearbejdning giver bedre livsbetingelser for mange jordbundsdyr. Pløjning
bør derfor undgås, hvor det er muligt.
Høst bør ske fra midten af marken og udefter. Det mindsker risikoen for at dræbe harer,
råvildt og jordrugende fugle.
Stubmarker giver gode fødemuligheder og skjulesteder for vildtet. Stubben bør derfor stå
så længe som muligt.
Sprøjtning og gødskning kan give skader på småbiotoper og hegn. Undgå derfor afdrift og
hold afstand.
Sædskiftet bør varieres hvor der er mulighed for det, og Enkeltbetalingsordningen giver
nem mulighed for at variere både markstørrelser og afgrøder.
Barjordsstriber anlagt i den yderste markkant som en 1-2 m bred fræset stribe, kan være
med til at hæmme ukrudtsspredningen, og samtidig give fuglene mulighed for at tørre.
Insektvolde kan etableres i dyrkede marker, og kan fungere som overvintringssted for
insekter, som ledelinie og som redested for markens fugle.
Invasive arter
Skov- og Naturstyrelsen har i 2005 udsendt en Top ti-liste over invasive plantearter. Blandt
listen er bjørneklo på 1. pladsen, Rynket rose er nr. 2, Japansk Pileurt er nr. 5 og Rød
hestehov er nummer 6. De invasive arter er uønsket landskabsukrudt, der med hast
breder sig på bekostning af andre plantearter, og som derfor bør bekæmpes.
Karl bekæmper bjørneklo
16

Bjørneklo er registreret i 14 af naturelementerne, men forekommer sikkert flere steder. I
dag er den et stort problem i moser, enge, i skove, rekreative områder og andre udyrkede
områder. Bjørneklo er en hårdnakket plante, og den skal bekæmpes flere år i træk før alle
planter og frø i jorden er udryddet.
På braklagte arealer er det tilladt at sprøjte med midler, der anvendes med henblik på
selektiv bekæmpelse af bjørneklo. Det er ligeledes tilladt, under visse betingelser, at slå
brakken for at bekæmpe bjørneklo også i perioden 1. maj til 30. juni.
I området omkring Stubbekøbing er der på privat initiativ iværksat en bekæmpelse af
bjørneklo. Storstrøms Amt har udgivet en folder om bekæmpelse af bjørneklo, og på Skov-
og Naturstyrelsens hjemmeside www.sns.dk kan man ligeledes læse om bekæmpelse af
bjørneklo.
Tilskudsmuligheder
Der kan søges om tilskud til blandt andet miljøvenlig drift af græs- og naturarealer og
etablering af ekstensive randzoner. Forudsætningen for dette er, at arealet ligger i et
særligt følsomt landbrugsområde (SFL-område), se kortbilaget. Randzonerne (20 m)
omkring vandhullerne og langs visse vandløb er SFL-område. Tilskuddets størrelse
varierer efter, hvilken afgrøde der tidligere har været dyrket det pågældende sted.
Ordningen kan fx anvendes ved randzoner omkring vandhuller, men ordningen er ikke så
fleksibel som ved brak. De økonomiske midler i MVJ ordningen er begrænsede, og bevarelse/beskyttelse
af arealer beliggende i Natura 2000-områder prioriteres højest.
Randzoner på 5 m bredde kan etableres ved frivillig omplacering af brak langs søer og
vandløb. Der er indført et MVJ-tillæg til de dyrkningsfrie randzoner på 750 kr/ha.
Yderligere oplysninger om MVJ ordningen kan fås på www.stam.dk.
Man kan få tilskud til nyanlæg og udskiftning af lægivende og biotopsforbedrende
beplantninger. Beplantningernes formål skal være at give læ for landbrugsarealer og/eller
virke som forbindelseslinier i landskabet og at øge andelen af småbiotoper på jordbrugsbedrifter.
Hegn er i denne forbindelse sammenhængende beplantninger af træer og/eller
buske, som indeholder op til 7 planterækker, og som ikke er over 10 m brede.
Småplantningers areal må være op til 0,5 ha eller, hvis arealet overstiger 0,5 ha, op til 20
m bredt. Tilskuddet til læplantning mv. er 40 % af anlægsomkostningerne. Yderligere
oplysninger kan fås på www.laeplant.dk.
Tilskudsordningen "Plant for vildtet" yder tilskud til plantning af træer og buske i det åbne
land til gavn for vilde dyr. Tilskuddet er på 80 procent af planteprisen. Yderligere
oplysninger kan fås på www.skovognatur.dk.
Hvert år anvendes en del af jagttegnsmidlerne som tilskud til etablering af mindre
vådområder. Der er knyttet en række betingelser til tilskuddet. Bl.a. ydes kun tilskud til
søer på over 600 m², og arealet må ikke være omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. I
2005 var tilskuddet på 8.000 kr. Yderligere oplysninger kan fås på www.sns.dk.
17

Naturelementer
1. Vejtræer. På en strækning af 1 km langs vejen fra Næsgaard mod Grønsund
Færgebro er der i den ene vejside i 2005 plantet en række vejtræer af lind.
Træerne afløser en tilsvarende række elmetræer, der er ryddet efter at have
fået elmesyge.
2. Fyldgrav. Fyldgrav, 0,34 ha, er fra etablering af dæmningen (1854) bevokset
med birk, tjørn og elm. Tæt bunddække af vedbend, der også gror op i
træerne. Mindre fugtigt område. Ingen hugst, og træer efterlades til forfald.
3. Gamle tjørn. Lille holm på ca. 400 m² midt i agerjorden med to gamle tjørn
der er væltet af ælde. Gamle kort viser en lille mergelgrav. Agerhøns.
Plantning af 1-2 solitære ege.
4. Værnskov af sølvpoppel. En ca. 600 m lang og 2 ha stor beplantning af
gamle sølvpopler med undervækst af tjørn, navr, benved, slåen og hunderose.
Yderst mod stranden Rynket Rose (Rosa Rugósa). Stedvis åbne arealer med
strandoverdrevsvegetation. De gamle popler, der er i forfald, er tilholdssted for
den sjældne Langøret Flagermus (rødlistet art). Der er opsat kasser til
flagermusene, hannens kasse er flad, mens kassen til hunnen og unger har
størrelse som en mejsekasse. Poplerne er i forfald, men afløses gradvist af
rodskud. I nordenden fyrtårn fra 1891. Stedet er et yndet opholds-sted for
strandturister med mulighed for uorganiseret parkering. For at få nye store
træer (om mange år hule redetræer for flagermus) bør der tyndes i opvæksten
af sølvpopler. Rynket rose bekæmpes/begrænses. Gamle træer bevares til
forfald.
Kasse til flagermushanner (4).
18

5. Ny insektvold. I foråret 2005 er der etableret en 200 m lang insektvold.
Volden og 2 m brede bræmmer på begge sider af volden er tilsået med
Timothe og Hundegræs. Langs sydsiden er udlagt en fræset barjordsstribe og
en 6 m bred sprøjtefri randzone (Conservation of Headlands). Insektvolden
skaber forbindelse mellem værnskoven nr. 4 og vandløbet nr. 18.
Insektvolden bevares sprøjte- og gødningsfri.
6. Udyrket areal 0,7 ha. Halvdelen af arealet er bevokset med pil og rødel, og
resten henligger med græsvegetation. Muligvis gammelt haveareal (gamle
frugttræer). Bjørneklo. Rydning af opvækst. Bekæmpelse af Bjørneklo.
7. Den gamle færgegård og Lodshusene. Området har helt fra middelalderen
været overfartsted til Møn, og husene har alle haft forbindelse med tidligere
færgeri og lodseri. Grønsund Færgegård er det ældste hus på stedet (1731). I
haven til Færgegården findes lille rest af skanser fra svenskekrigen, se Fund
og fortidsminder nr. 299. Området er sammen med pkt. 4 og pkt. 8 udpeget
som bevaringsværdigt Kulturmiljø.
8. Stejleplads og værnskov. Stejleplads på 0,7 ha. Mod øst ved vejen står en
mindesten for Marie Grubbe (færgekone fra 1705 til 1718). Stenen er rejst på
tomten af Borrehuset (1705-1731) hvor Marie Grubbe boede. Mod vest ved
sømærket vokser Japansk Pileurt. Stejlepladsen er under tilgroning med
rodskud fra sølvpopler. Mod nord og øst værnskov, 1,06 ha sølvpoppel med
undervækst af tjørn. På stejlepladsen bekæmpes rodskud fra sølvpoppel samt
Japansk Pileurt ved slåning.
Mindesten for Marie Grubbe (8).
9. Brakareal. Etableret som spildbrak efter vårbyg. Isåning af vårhvede og bi- og
vildtvenlige arter foråret 2005.
19

10. Værnskov på 1,5 ha. Arealet er overfladisk afgravet for fyld til dige og digevej,
og er pletvis våd. Gammel bevoksning af sølvpoppel fra midten af 1930-erne,
fine slåenkrat, desuden birk, tjørn, hunderose, brombær, rødel og mirabel.
Poplerne forynger sig ved rodskud. Bunden meget græsbunden og mod
marken præget af gødskning. Bevoksningen fortsætter i begge ender i et
levende hegn på 75 m længde. Fri tilgroning og gamle træer efterlades til
forfald.
11. Dige, 450 m langt. Beskyttet af §29a. Lavt græsbevokset dige, mod vest
Rynket rose. Plejes ved slåning for at fremme græsvækst, Rynket rose
bekæmpes.
Dige langs nordkysten (11).
12. Borreknold ligger 8 m over havet. Der er ikke fundet rester af borganlæg,
men et sådan kan udmærket have ligget her (se Fund og fortidsminder nr. 50).
Mod nord er der gravet fyld til diget. I den dybe afgravning vokser kirsebær,
hyld, tjørn, æble Rynket rose og sitkagran. Borreknold kan være sårbar
overfor grubning og dybdepløjning. Rynket rose (Rosa rugósa) bør
bekæmpes/begrænses, så den ikke breder sig langs stranden. Sitkagran
fjernes gradvis og kan erstattes af skovfyr.
13. Dige og pumpebassin. Fra kysten i nord - syd gående retning ligger et 200 m
langt og 4 m højt dige, og øst for dette en vandfyldt digegrav eller
pumpebassin med pumpehus og sluse. Pumpebassinet blev udvidet som
vandreservoir omkring 1960. Diget er stedvist bevokset med popler, hyld og
tjørn, og digegraven er med tagrør. Bjørneklo. Bekæmpelse af bjørneklo.
14. Dige. 750 m langt og 4 m højt dige opført i 1872 som en udbedring af et
tidligere dige fra 1854. Beskyttet af § 29a. På digekronen er offentlig cykelsti.
Diget er bevokset med tjørn, slåen og mirabel. Langs diget en ca. 20 m bred
20

digegrav, § 3, Digegraven er pletvis med vand/fugtig, og er overvejende
bevokset med tagrør og brændenælde.
15. Kanal. 650 m lang afvandingskanal ca. 4 m bred inklusiv kanter. Græsklædte
kanter. Kan evt. beskyttes af 5 m randzone.
16. Kanal langs vestsiden af noret. 3 km lang og 3-7 m bred hovedkanal der er
etableret ved inddæmningen af noret. Beskyttet af § 3. Mod noret og mod
andre lave områder er der etableret dæmningsanlæg. Kraftig vegetation med
bl.a. tagrør, rørgræs, vild kørvel og brændenælde. På sydsiden af
kommunevejen fortsætter kanalen, § 3, på en strækning af 600 m. Her er
kanalen mindre, men har samme karakter.
17. Eng på 0,8 ha. Grænser til kanaldæmningen. Mindre område med pilesump.
Eventuel etablering af nyt vandhul. Engen bevares ved slæt.
18. Kanal. 1.600 m lang afvandingskanal i skellet mellem Næsgaard og gårdene
på Næs. 1-1,5 m bred vandløb med græsklædte kanter i alt 5-6 m bred.
Kan evt. beskyttes af 5 m randzone.
19. Læhegn. Læhegn, 400 m, af én række gammel tjørn. Hegnet kan på et
senere tidspunkt forynges ved stævning.
20. Græsrabat. Indtil 10 m bred og 375 m lang græsklædt rabat. På en kortere
strækning bevokset med Rynket rose. Rynket rose bør ryddes, og der kan i
stedet etableres et slåenkrat i næsten hele arealets længde.
21. Dige. 200 m langt græsklædt dige fra 1872, beliggende i nord - syd gående
retning syd for pumpehuset. Enkelte popler. Tagrør, rørgræs, brændenælde
og kvik. Agerhøns. Popler begrænses. Der indplantes enkelte grupper af tjørn
og slåen.
22. Beplantning med juletræer. Beplantning af nordmannsgran juletræer på 2,2
ha. På den lave kystskrænt mod vest vokser enkelte stynede popler, hyld og
tjørn. Nordmannsgranerne bør gradvis erstattes af overvejende løvfældende
træer og buske. Popler stynes.
23. Skydebanearealet. Engareal på 5,7 ha, der udlejes til flugtskydebane. Den
nordligste tredjedel har tidligere været afgræsset. Fortsat afgræsning med får.
24. Bevoksning af birk og pil, 0,2 ha. Anvendes delvist til grenplads.
25. Dige / skelgrøft mellem Kobbelgaard og Næsgaard langs den gamle
kyststrækning. Ca. 900 m med beskyttet dige, § 29a, med enkelte stynede
popler, pil, tjørn, hunderoser og hyld. Langs vestsiden markvej, der fortsætter
langs ca. 300 m skelgrøft, stedvis bevokset med Rynket rose. Agerhøns.
Markvejen bevares, og græsvegetationen på midterrabatten holdes tætslået.
21

Popler stynes. På den sydligste strækning erstattes Rynket rose med slåen og
tjørn.
26. Lavskov på 0,5 ha. Lavskov etableret som non food beplantning (udtaget) i
foråret 2005 med bl.a. rødel, eg, tjørn, rød kornel, slåen og taks. Der er udsået
dækafgrøde. Lavskoven skal stævnes mindst hvert 10. år iht. Enkeltbetalingsordningen.
27. Vandhul. I efteråret 2005 etableres ny sø på ca. 0,2 ha. Tilladelse efter
planloven er indhentet. Der kan søges tilskud til etableringen hos SNS.
28. Kanal. 1.000 m lang afvandingskanal ca. 3 m bred inklusiv kanter.
Græsklædte kanter. Kan evt. beskyttes af 5 m randzone på agerjorden.
29. Eng ved kanalen på 1,65 ha. Under tilgroning med pil, tagrør, rørgræs,
brændenælder og lysesiv. Rydning af opvækst.
30. Læhegn. Langs markvejen læhegn af én række gammel tjørn, 700 m. Hegnet
kan på et senere tidspunkt forynges ved stævning.
31. Eng på 0,4 ha. Under tilgroning med pil, tagrør, rørgræs, brændenælder og
lysesiv. Rydning af opvækst..
32. Brakareal på 2,3 ha. Demonstrationsareal i forbindelse med Naturplanen.
Omlægning af brak efterår 2004 og forår 2005.
33. Mergelgrav og markvej. Lille mergelgrav med vandareal < 100 m², der tørrer
ud om sommeren. Markvej på 400 m der er forbindelseslinie til mergelgraven.
Mergelgraven bør udvides og kan evt. beskyttes af 5 m randzone på
agerjorden.
34. Mergelgrav. Vandfyldt mergelgrav > 100 m², § 3. Remisebeplantning af buske
omkring vandhullet. Beplantningen bør udvides som beskyttelse af vandhullet,
og for at gøre lokaliteten mere attraktiv som opholdssted for vildtet.
35. Gl. kystlinie. Mod øst langs den gamle grænse mellem det inddæmmede
areal og Næs ligger en afskærende grøft på ca. 500 m. Langs grøften vokser
grupper af tjørn, slåen og enkelte popler. For yderligere at markere
kyststrækningen og for at styrke biotopen som forbindelseslinie, indplantes
flere tjørn og slåen. Mod nord i skellet mod Næsgaard, 200 m, plantes
ligeledes tjørn og slåen.
36. Markvej og levende hegn. Markvejen fra Drudegaard på ca. 300 m med
enkelte tjørn og kræge er en vigtig forbindelseslinie. Fra markvejen hegn med
enkelte stynede popler. Markvejen bevares som forbindelseslinie. I hegnet
med stynede popler indplantes tjørn og slåen. Der etableres et nyt hegn i
eksisterende skel fra markvejen til kanalen nr. 18.
22

37. Stengærde. Stengærde, § 29a, på ca. 100 m længde. Stengærdet er delvist
indbygget i en græsbevokset skrænt. Bevares uden sprøjtning.
38. Vandhul og stynede popler. Tæt ved gården ligger mindre vandhul, § 3, og
en række nystynede popler. Vandhullet er næringsrigt. Poplerne bevares ved
fortsat styning, og vandhullets nære omgivelser holdes fri for skyggende
vækster
Vandhul med stynede popler (38).
39. Remise. Beplantning på ca. 40 år af rødgran, birk, lidt eg og senere
indplantede ask. I midten udgravet vandhul omgivet af volde og delvis
tilplantet med Rynket rose. Hovedparten af rødgran fjernes. Vandhullet
retableres med en vandflade på 2-300 m², volde med Rynket rose fjernes.
Træer som skygger vandhullet fjernes.
40. Skelvold. Lavt græsklædt dige 2 m bredt og ca. 400 m langt. Virker som
insektvold. Bevares uden gødskning og sprøjtning.
41. Levende hegn på 550 m i skel, hvoraf den østlige halvdel ligger på en
skelvold, § 29 a. Hegnet er ca. 4 m bredt og består af tjørn, slåen, hyld, kræge
og kirsebær. Midt på hegnet en ca. 10 m bred lavning med gamle pil.
Opholdssted for rådyr. Fodpose domineret af kørvel og brændenælder. Der
bør etableres græsbræmme som rededækning og insektbank.
42. Eng på 0,4 ha. Ingen drift og med mindre krat af pil. Rydning af opvækst.
43. Oldtidshøj. Fredet høj med rester af jættestue (se Fund og fortidsminder nr.
41). Bevokset med navr og hyld. Ryddes for buske mod vest så den kan ses
fra vejen. Eventuelt adgang ad trampesti fra vejen.
23

44. Gadekær på ca. 20x40 m, § 3. Gadekæret er meget synligt fra den offentlige
vej. Gadekæret er brolagt og har tidligere været anvendt til vognvask og
vanding. En kraftig tagrørsump, trådalger og andemad indikerer tilførsel af
næringsstoffer/forurening. Oprensning og afskæring af tilledning.
Skyggegivende træer fjernes.
45. Oldtidshøj. Svag højning med kløvede sten som er rester fra en jættestue.
Fredet, se Fund og fortidsminder nr. 45. Bevokset med gamle tjørn, slåen,
kirsebær, gl. pæretræ og stort egetræ. Et stort ahorntræ bør fældes for hjælpe
egetræet
46. Vandhul. Vandfyldt mergelgrav på ca. 500 m², § 3. Omgivet af smal rand af
tjørn, hunderose og i hvert hjørne et gammelt lindetræ. Vandhullet har tidligere
været renset op, og har, ved sin beliggenhed med havet i baggrunden, stor
landskabelig værdi. Bør beskyttes af 5 m randzone eller 10 m kantbrak på
agerjorden.
Mergelgrav med lindetræer (46).
47. Strandkrat på ca. 1,2 ha. Et 600 m langt selvgroet krat på diget med blandt
andet slåen, tjørn, småbladet elm og storbladet elm (næsten alle elme er
døde), bukketorn og sølvpoppel. Parkeringsplads for enkelte biler. Stedet er
meget søgt af endagsbesøgende heriblandt mange lystfiskere. Fri tilgroning,
men holdeplads og stien bør holdes fri for bevoksning.
48. Bøgeskov er fredskov. I den lille skov ved Næsgaard og i haven ligger 15
oldtidshøje (se Fund og fortidsminder nr. 51). Højgruppen er med i Storstrøms
Amts plejeplan for seværdige fortidsminder, men pleje er endnu ikke iværksat.
Fra højene kan der blive en mageløs udsigt mod Grønsund. Skoven er
overvejende bøg i alderen 40-80 år med enkelte bøgeoverstandere på 2-300
år. I den østlige ende yngre blandingsbevoksninger med ahorn, kirsebær,
24

cypres og skovfyr. Japansk pileurt. Mod syd er et veludviklet og smukt
skovbryn af overvejende gamle træer. Mod nord og øst findes skovdige,
§ 29a. Oldtidshøjene i skovhjørnet ryddes for opvækst og hugstaffald. Skoven
drives som hidtil med naturnær drift. De gamle bøge efterlades til forfald.
Japansk pileurt bekæmpes.
49. Eng på 3,1 ha foran Næsgaard hovedbygning. Den laveste del på ca. 0,5 ha
er våd eng med rester af den oprindelige engflora. Den højere liggende del
har været omlagt for nu over 10 år siden og gødes og sprøjtes lejlighedsvis.
Engen afgræsses med heste. Fra Næsgaard er der en meget smuk udsigt
over engen og markerne mod Grønsund. På den laveste del etableres en sø
på ca. 2.000 m². Jordfylden bortskaffes, så der ikke dannes volde. Engen bør
drives uden gødskning og sprøjtning. Fortsat afgræsning og afpudsning.
Herved vil der ad åre genskabes eng på den lave del og overdrevsvegetation
på den tørre del.
50. Højholt er fredskov. Den lille bøgeskov på 0,9 ha har en markant beliggenhed
i landskabet på toppen af en bakke. I skoven findes to store velbevarede
oldtidshøje med bautasten, se Fund og fortidsminder nr. 44, og skoven er
omgrænset af skovdiger, § 29a. Egentligt burde træerne ryddes og området
afgræsses med får, så de store høje kunne præsentere sig i landskabet.
Bevoksning af 40-årig bøg med veludviklet skovbryn af gamle ege mod syd. I
skovbrynet er indplantet guldregn. Øst for skoven gammel grusgrav, der er
bevokset med blandt andet ahorn og kirsebær. Skoven og arealet øst mod
vandet anvendes til skydebane. Skoven drives som hidtil med naturnær drift,
hvor gamle træer efterlades til forfald. Skovens omgivelser friholdes for
tilgroning.
Markvej (52).
51. Ellesump i lavning nær kysten på 1 ha, § 3 og fredskov. Sumpskov af rødel,
en enkelt gammel poppel og et par gamle ege. Amtet har givet tilladelse til
25

gravning af sø, således at der kan blive etableret en åben vandflade på en del
af arealet.
52. Markvej på 700 m fra kommunevejen til Grønsund. Forbindelseslinie for
vildtet. Markvejen bevares, og græsset holdes slået for at skabe genvækst og
tørreplads for vildtet.
53. Danmarksmosen på 0,7 ha, fredskov. Lille skov på bakke med rest af gamle
bøge mod syd. Enkelte gamle birk og lærketræer. Bevoksning med 50-60årige
ahorn og rødeg. Masser af gammelt ved. Mod nord krat af tjørn og
slåen, og mange kløvede sten. Muligvis tidligere oparbejdssted for stenhugger.
Skoven drives med naturnær drift, hvor gamle træer efterlades til
forfald. De kløvede sten bevares på stedet.
54. Lille Abildvig danner et indhak i Østerskovens nordøstligste hjørne, og er
tidligere eng, der nu henligger som brak. I skellet mod agerjorden og imod
stranden vokser slåenkrat, hunderose, tjørn og hyld samt enkelte træer. I
skellet mod agerjorden kan indplantes enkelte solitære ege og yderligere lidt
tjørn.
55. Mergelgrav. Vandfyldt mergelgrav på ca. 1.000 m², § 3, omkranset af slåen,
pil, eg ask, hunderose og ikke mindst tre meget gamle lind, der tidligere har
været stynet. Bør beskyttes af 5 m randzone eller 10 m kantbrak på
agerjorden.
56. Mergelgrav. Vandfyldt mergelgrav på ca. 500 m², § 3, omkranset af tjørn,
hunderose og hyld samt to gamle ege. Bør beskyttes af 5 m randzone eller 10
m kantbrak på agerjorden.
57. Garnevrå skov eller Skovbakken er fredskov og ligger på et stærkt
skrånende areal. Skoven er ca. 2,5 ha stor og har navn efter en tidligere gård
på stedet. Skoven består overvejende af bøg med en del 2-300-årige
bøgetræer, der er i stærkt forfald. Enkelte gamle ege i nordenden, desuden
findes navr, ahorn, tjørn, slåen og hyld. Mod øst består skovbrynet
udelukkende af hyld. I skoven har tidligere ligget to gravhøje. På et tilstødende
areal vandhul på ca. 800 m², § 3, samt tidligere fyldplads på 0,7 ha med
mange bjørneklo. Skoven har lang autenticitet og bør fortsat drives med
naturnær drift, hvor gamle træer efterlades til forfald. I skovbrynet mod øst
indplantes slåen og tjørn. Bekæmpelse af bjørneklo.
58. Grusgrav. Dyb grav med lidt hyld, marksten, brændenælder og
Lægekulsukker. Ingen særlig bevaringsværdi, men kan på grund af
beliggenheden udbygges til vildtremise.
59. Levende hegn i naboskel mod vest og nord, ca. 750 m. Popler, pil, tjørn,
kirsebær, hyld og slåen på en 3-4 m bred delvis udvisket skelgrøft. Hegnet er i
stærkt forfald, og der bør allerede nu indplantes tjørn, slåen og hassel, og
popler og pil bør stynes.
26

60. Eng og brak på 2,6 ha beliggende nord og øst for Pilelyng, delvist § 3.
Niveauspring til agerjorden. Øst for engen lille grusgrav tilvokset med træer.
Engen bør plejes med slæt eller afgræsning.
61. Pilelyng på 6 ha er tilgroet mose med gamle tørveskær, § 3 og fredskov.
Afvekslende bevoksning med sump af rødel og pil, tørveskær og lidt højere
liggende partier med birk og ask og med forårsflora af anemone. Mosen
afvandes. Masser af dødt ved. Der har næppe været foretaget organiseret
hugst. Fortsat drift som urørt skov.
62. Grusgrav på 1 ha. Delvis udgravet grusgrav fra slutningen af 1800-tallet med
overdrevsvegetation, § 3. Har tidligere været afgræsset. Bevares hovedsagelig
uden trævækst. Pleje ved afgræsning med får og/eller rydning af træagtig
opvækst.
63. Mergelgrav. Vandfyldt mergelgrav, § 3, med randbeplantning af træer af eg,
ahorn, birk og ask samt lidt tjørn, slåen og hunderose. Bør friholdes for
skyggegivende træer mod syd og øst. Bør beskyttes af 5 m randzone eller 10
m kantbrak på agerjorden.
64. Markskel. Et 300 m langt græsklædt markskel på terrænspring mellem to
marker. Bør bevares som insektbank og ledelinie.
65. Nyt levende hegn på 650 m i naboskel. Kan etableres som én række fælles
læhegn med tjørn, slåen, hassel, enkelte eg og med plads til fodpose.
66. Levende hegn, 750 m, som består af en strækning med én række hassel og
poppel og en strækning med én række navr. Poppel fældes og navr kan
beskæres fra toppen.
67. Ny allé på 500 m. Der etableres ny indkørsel til gården med allé af eg eller
hestekastanie. Den lægivende beplantning ved gården plejes ved tynding.
68. Mergelgrav på 600 m² der er omfattet af § 3. Der etableres buskbeplantning
af gråpil, tjørn og slåen mod nordøst. Bør beskyttes af 5 m randzone eller 10
m kantbrak på agerjorden.
69. Ny sø på ca. 2.000 m². Eksisterende krat- og sumpskov af pil, poppel, rødel
og tjørn ryddes. Der graves en ny sø, som bliver synlig fra indkørslen, og
fyldet spredes på de omkringliggende marker. Mod nord plantes gråpil, tjørn,
hæg, hassel, slåen og enkelte ege. Der kan søges tilskud til etableringen hos
SNS.
70. Nyt levende hegn på 475 m. For ikke at begrænse udsigten mod vest og af
nabohensyn etableres hegnet kun med buske. Hegnet etableres som læhegn
som eget hegn med 3 rækker. Der anvendes tjørn, hassel, slåen, rød kornel,
benved og dunet gedeblad.
27

71. Eng på 0,7 ha langs åen, § 3. Eng med mindre pilekrat. Der etableres et
vandhul på 600 m², der vil kunne ses fra den offentlige vej. Den opgravede
jord placeres på den tilstødende agerjord. Rydning af opvækst.
72. Eng og skov på nordhældning mod åen. Litra a er eng, der plejes ved slåning
én gang om året i juli. Litra b er eng, der er tilplantet med rødel og ask. Litra a
og b er omfattet af § 3. Der fældes 0,45 ha rødel på litra b, og driften
genoptages som eng i forening med litra a. Litra c er tilplantet med bøg og litra
d med thuja. Begge plantninger tyndes kraftigt. Litra d på 0,9 ha, § 3, består
af en meget smuk bevoksning af rødel på den lave del og en tidligere
græsnings-skov (del af engdriften) på skråningen med gamle navr, æble,
tjørn, eg og ask. Skovdelen af 72 plejes med plukhugst og stævning.
Ellesump (72).
73. Sumpskov på 0,4 ha med gråpil, § 3. Bevares som sådan uden indgreb.
74. Mergelgrav med to små vandhuller og med tæt rand af ask. Der er etableret
ny remisebeplantning omkring vandhullet i 2005. Der etableres et nyt vandhul
på 700 m². Etableringen vil ske som erstatning for vandhullet pkt. 75, som
ønskes nedlagt af driftsmæssige årsager. Der kan søges tilskud til
etableringen hos SNS.
75. Mergelgrav/vanding på ca. 200 m² med lavt vandhul på ca. 100 m², § 3. I og
omkring vandhullet vokser blandt andet gråpil, skørpil, tjørn og hunderose.
Vandhullet ønskes nedlagt af hensyn til driften (se pkt. 74).
76. Hegn i skel der er 750 m langt og ca. 2 m bredt. Den øst/vest gående del er
meget artsrig og er bevokset med tjørn, kirsebær, kræge, hassel, ask, hyld,
mirabel, hunderose og et par popler. Den nord/syd gående del er stedvis
bevokset med slåen, tjørn og hunderose. Øst/vest hegnet bør tillægges areal
til fodpose. Popler stynes.
28

77. Levende hegn på 1.050 m på skelvold, § 29a. Hegnet ligger i ejerlavsgrænsen
og strakte sig tidligere i en ret linie på 2,9 km helt ud til kysten.
Skelvolden er opkastet som en grøftevold og er overvejende bevokset med
tjørn, hassel, slåen og hyld samt lidt benved og kræge. Den sydligste del på
ca. 200 m er retableret i 1986 med eg, tjørn og slåen. På vestsiden en
fodpose overvejende med græsser og på østsiden af brændenælder. Hegnet
bør bevares i sin nuværende form, det kan beskæres i fornødent omfang, men
der bør ikke ske indplantning.
78. Ny insektvold på 300 m. Insektvolden kan indregnes i markplanen, og
formålet er at skabe en forbindelseslinie fra det levende hegn til ejendommens
øvrige naturarealer.
79. Beplantning på 0,7 ha på skråning mod åen. Etableret i 1975 og 1988 med
rødel på det lave område og eg mod marken. Ved udtynding favoriseres
egetræerne, så de kan udvikle en bred krone.
80. Remise på 0,4 ha der er etableret i 1974 langs den gamle jernbane.
Beplantning med blandt andet eg, bøg, gran og med Rynket rose som
kantplantning. Beplantning tyndes, og graner fjernes. Rynket rose erstattes på
på lang sigt med slåen og tjørn.
81. Bevoksning af overvejende rødel, ask og eg på lavbund, ca. 1 ha, § 3. En
mindre del er plantet. Rester af anlæg fra Stubbekøbingbanen. Ved udtynding
tilstræbes en lysåben skov.
82. Bevoksning på skrænten mod ådalen, 0,8 ha, § 3, med gamle bredkronede
ege, ask, hassel, navr, tjørn og slåen. Mod agerjorden er der plantet én række
Mangeblomstret rose. Bevoksningen har sikkert tidligere været afgræsset
sammen med engene. Mod vest og i en bræmme nærmest åen er der i 1977
plantet eg og rødel. Ved udtynding tilstræbes bevaret en lysåben skov, hvor
der tages særlig hensyn til de gamle ege. I bevoksningen fra 1977 fjernes
rødel, og egene tyndes stærkt. Mangeblomstret rose ryddes, og arealet
bevares som fodpose med græs.
83. Eng på ca. 3 ha, § 3. Engen har været afgræsset indtil midten af 1960erne.
Over halvdelen af engene er nu tilgroet med tagrør. Rydning af opvækst.
84. Læhegn på ca. 450 m der er etableret i 1993 med eg og forskellige arter af
remiseplaner. Hegnet tyndes, således at kanterne bliver græsbundne
(fodpose).
85. Eng på ca. 5,5 ha, § 3 og fredet. På engen findes to opgravede vandhuller.
Engen afgræsses som et led i MVJ aftale. Pleje med fortsat afgræsning.
86. Beplantning på 0,3 ha på skrænten mod engene. Eg, hæg, kirsebær m.fl.
arter. Mellem bevoksningen og åen findes gravet sø/sump på ca.1.400 m²,
§ 3. Ved udtynding favoriseres egetræerne så de kan udvikle en bred krone.
29

87. Brak. Fra gården og mod vest udlægges en forbindelseslinie som en 320 m
lang brakstribe af 10 m bredde. Brakstriben forbindes mod vest til brakareal
ved åen, 0,4 ha og fredet. I brakstriben fræses barjordsstribe, og der isås vildt-
og bivenlige arter.
88. Åløb på 1.600 m, § 3. Åen løber i et op til 10 m bredt bassin, hvor åbredden
er afgravet for at skabe bedre vilkår for padderne. Strækningen er uden
beplantning med undtagelse af en mindre remise. Åen foreslås beskyttet med
en 5 m bred braklagt randzone som MVJ aftale.
89. Remise og læhegn på 0,9 ha langs den gamle jernbane. Beplantningen er
udført i årene 1973, 1976 og 1985 og trænger til udtynding. Granbevoksningen
er i vidt omfang udlevet og ryddes, men en mindre indplantning af gran
kan godt være relevant. Randbeplantningen bør erstattes af slåen og tjørn.
90. Mergelgrav med remise. Vandfyldt mergelgrav på 0,6 ha, § 3, med remisebeplantning
på 0,9 ha. Vandhullet ligger fint åbent mod syd, men beplantningen
trænger til at tyndes. Randbeplantning erstattes med tjørn og slåen.
91. Granbevoksning ved åen på 0,13 ha. Granerne er fra 1970 og trives ikke det
pågældende sted. Ryddes og erstattes af eg med undervækst af hassel og
tjørn.
92. Haven til Tvedegaard. I haven og den lille skov, der er delt af haven, findes
flere gamle ege, hvoraf enkelte nok er over 300 år gamle. Skoven er fredskov.
Sø på ca. 900 m², § 3, tæt omsluttet af store træer. Søen er stærk næringsrig
og dækket af andemad. Egetræerne holdes fri for konkurrerende bevoksning.
Søen frilægges mod haven og trænger til oprensning.
93. Læhegn fra haven til ådalen, 300 m. Er sammensat af arter, der gør det
muligt at skabe et lavt hegn med enkelte solitære ege. Hegnet plejes ved
tynding, og der efterlades en smal uslået græsbræmme som fodpose.
94. Eng på 4 ha. Afgræsses med heste. Engen består af et lavtliggende område
langs åen på 2,2 ha, der er omfattet af § 3, og en mere kulturpræget eng på
skråningen på 1,8 ha med lille remise. Engen plejes ved fortsat afgræsning og
afpudsning.For at markere dalens overkant mellem ager og eng plantes
kortere strækninger med slåen og tjørn. I remisen fjernes gran og syren.
Langs elhegnet efterlades en smal uslået græsbræmme.
95. Bevoksning på 0,6 ha langs åen birk, rødel og ask. Pleje ved plukhugst. Der
efterlades træer til forfald.
96. Mose med åbent vandhul, § 3. Vandhullet, der ligger helt synlig fra markvejen,
trænger til oprensning.
30

97. Ellesump på 2,8 ha, § 3. Eventuel hugst kan ske som stævning, men der bør
efterlades gamle træer til forfald.
98. Mose på 1,4 ha hvoraf et område har været bevokset med gran for få år
siden, og hvor ca. 0,4 ha er bevokset med ca. 40 årig rødgran. Den ubevoksede
del overlades til fri tilgroning med rødel. Granbevoksningen afdrives og
omlægges til slåningseng.
99. Birkelyngen. Mose på 1,4 ha tilvokset med birk, rødel og eg. Rødgran i
nordsiden fjernes. Pleje ved plukhugst.
100. Levende hegn på dige, 1 km langt, § 29a. Fra syd 250 m bevokset med
kræge, dernæst 500 m bevokset med hassel. Den nordlige ende på 250 m er
med enkelte ege, tjørn og slåen og med ny læhegnsbeplantning på begge
sider. Langs hele strækningen findes desuden enkelte benved og hunderose.
Hegn af kræge (100).
101. Eng på 6,9 ha, § 3. 5,5 ha eng, der afgræsses med heste og 1,4 ha randbeplantning.
Mod nord poppel, ask, rødel og alm. røn. Mod øst sølvpoppel og
mod vest popler. Engene bliver delvist oversvømmet om vinteren. Popler i
hegn stynes. Bevoksningen mod nord drives med plukhugst og med træer,
der efterlades til forfald. Engen plejes med fortsat afgræsning.
102. Oldtidshøj med meget stor småbladet elm. Højen er beskyttet af en 2 m
udyrket bræmme. Elmetræet er dødt, og bør fældes inden det vælter og
skader højen. Ingen genplantning.
103. Nye vejtræer af eg fra Liselund til kommunevejen på 1,1 km. Der har tidligere
været vejtræer i begge sider, men af hensyn til færdslen med landbrugsmaskiner
bør der kun plantes i den ene side.
31

Oldtidshøj med elmetræ (102).
104. Nyt levende hegn på 500 m. Der plantes kræge, hassel, tjørn og slåen.
Hegnslinien er lagt således, at to gamle solitære træer bliver beskyttet af
hegnet.
105. Nyt levende hegn på 450 m. Der plantes kræge, hassel, tjørn, slåen og
enkelte solitære ege.
106. Mergelgrav med omkringliggende remise. Vandfyldt mergelgrav, § 3, der
tørrer ud om sommeren. Mergelgraven renses op. I kanten af remisen
indplantes slåen og benved.
107. Skoven på Liselund er 22 ha stor og er fredskov. Skoven består overvejende
af bøg på frodig muldbund, hvor bøgen villigt selvforynger sig. På de lavere
liggende arealer langs åen vokser rødel, ask og plantet eg. Naturnær drift.
108. Lavskov på 1,4 ha. Det nordvestlige hjørne, der er lavtliggende, er domineret
af hassel med lidt rødel og ask samt enkelte ege. Drift som stævningsskov.
109. Nye skovenge. Enge kan på nærmere vilkår etableres uden tilladelse iht.
Skovloven. Der etableres tre nye enge på i alt 1,5 ha.
110. Oprensning af vandhul. Forudsætter tilladelse iht. Skovloven. Der lysnes
omkring vandhullet og foretages oprensning.
111. Ellesump på 4,4 ha der er omfattet af § 3, og den vestlige del på 1,5 ha er
tillige fredskov. Bevoksninger af rødel. Pleje med plukhugst/stævning.
112. Brak på ca. 4 ha langs åen. Tidligere enge, der vil gro til uden slåning.
Rydning af opvækst.
32

113. Agerjord med juletræer, 2,5 ha. Tilbageføres til ager. Der udlægges
kantbrak langs skovbrynet.
114. Havesø på ca. 400 m², der er beskyttet efter § 3.
115. Mergelgrav, § 3. Lille mergelgrav som tørrer ud, og som er omkranset af
store træer og remisebeplantning (buske). Mergelgraven renses op og lysnes.
Som ledelinie og adgangsvej udlægges en 10 m bred og 300 m lang
brakstribe.
116. Nyt levende hegn. For at markere dalens overkant mellem ager og eng, ca.
700 m, plantes slåen og tjørn.
Langs agerjorden plantes slåen og tjørn (116).
117. Granbevoksning på 0,75 ha, beliggende på et stærkt skrånende areal. Én
gammel solitær bøg. Granerne er døde/døende og udsat for stormfald. Der
etableres en ny beplantning med eg, navr, hassel, tjørn, benved og slåen.
118. Dige i skel, 600 m, § 29a. Ca. 2 m bredt dige med mindre grupper af kræge,
hyld, benved og hunderose. På begge sider af hegnet bør der tillægges en
stribe på 1 m bredde som fodpose/rededækning. Indplantning med grupper af
kræge, tjørn og enkelte ege.
119. Jorddige i skel, § 29a, på 450 m hvoraf 300 m med hegn af kræge med
enkelte popler og 150 m som græsklædt.
33

Granbevoksning (117).
120. Nyt levende hegn i skel, 700 m. Kan etableres som énrækket læhegn med
tjørn, slåen, benved og enkelte solitære ege.
121. Ny insektvold eller levende hegn på 270 m. Af hensyn til udsigten bør man
kunne se over eller igennem anlægget.
122. Græsklædt dige i skel, 300 m, § 29a. Indplantning af tjørn og benved.
123. Græsklædt dige i skel, § 29a, 275 m dige med mindre hegn af kræge.
Beplantning suppleres med indplantning af tjørn og benved.
124. Lillebrænde Lyng på ca. 12 ha er træbevokset mose. Oprindeligt har mosen
været opdelt i ni lodder, og der har været foretaget sporadisk tørvegravning.
Bevoksningen består overvejende af ask med indblanding af birk, rødel og pil.
Skoven plejes ved plukhugst, og der bør efterlades træer til forfald.
125. Eng på 1,3 ha, § 3. Den nordlige del af engen plejes med én slåning i juli, og
den sydlige normalt med afgræsning. I maj ses tusindtallig Maj-gøgeurt.
Fortsat pleje ved afgræsning og slåning, dog helst slæt hvor det afslåede
materiale fjernes.
126. Eng på 3,8 ha, § 3. Afgræsses med kreaturer. Mod højjorden enkelte stynede
pil og popler. Fortsat pleje med afgræsning og afpudsning.
127. Ellesump på 2,7 ha, § 3. Området rummer resterne af Tvede Sø, som kan
ses på gamle kort fra slutningen af 1800 tallet. Bevokset hovedsaglig med
rødel og pil. Mindre areal med plantet eg. Eventuel hugst som stævning, men
der bør efterlades gamle træer til forfald.
34

Maj-gøgeurt (125).
128) Vandhul, § 3. Er oprenset i 2005.
129) Læhegn på 160 m, der er plantet som forbindelseslinie mellem mosen og
gården. Agerhøns. Plejes ved tynding.
130) Dige, 500 m, § 29a. Græsklædt dige. På den sydlige side tillægges en stribe
på 1 m som rededækning suppleret med en fræset barjordsstribe og eventuelt
en sprøjtefri randzone på 6 m. For enden af diget arronderes agerjorden ved
at der etableres en lille plantning med slåen, eg, benved og tjørn. På diget kan
plantes enkelte grupper af kræge, tjørn og benved.
131. Skel på ca. 900 m. Ca. 1 m bredt græsklædt skel. En gammel fælles markvej
fører fra landevejen til skellet, og her lå i 1800-tallet en mølle. På begge sider
af skellet tillægges en stribe på 1 m bredde som rededækning. Indplantning
med grupper af tjørn, benved og enkelte ege.
132. Eng og overdrev på 0,5 ha, § 3. Stærkt skrånende areal med slåenkrat og
græsvegetation, og nærmest åen eng og mindre vandhul. Fri tilgroning.
133. Fribrødre Bro. Hvor amtsvejen krydser ådalen er skråningerne tilplantet med
træer og buske, der skjuler udsigten over ådalen. I begge sider af beplantningen
vokser bjørneklo. Bevoksningen bør beskæres, så der bliver indsigt
(vindue) til ådalen, og bjørneklo bekæmpes (Storstrøms Amt).
134. Fribrødre Å langs agerjord. På begge sider er åen beskyttet af brakudlæg.
For at markere åens forløb i dalen, og for at begrænse grøde og samtidig
beskygge vandløbet, foreslås sydsiden beplantet med række af rødel og hæg.
Forudsætter tilladelse fra amtet.
135. Mose på 2,4 ha, § 3 og fredskov. Træbevokset mose med ask, rødel og pil
Beskyttet af brakudlæg. Rød hestehov er vidt udbredt og breder sig på
35

ekostning af andre arter. Plukhugst og bekæmpelse af Rød hestehov i
kanten mod marken.
Rød hestehov (135).
136. Gåsesø på 1,5 ha, § 3. Tidligere, i 1800-tallet, engareal, nu tilgroet som mose
med gråpil, rødel og tagrør. Fri tilgroning.
137. Nyt levende hegn i skel, 700 m. Eneste bevoksning er få kræger. Hegnet kan
etableres som læhegn med tilskud. Kan plantet som én række med tjørn,
slåen, rød kornel, hassel og enkelte solitære ege.
138. Mergelgrav der er renset op i 2004. Der er i forbindelse med renoveringen
etableret en beplantning på 0,15 ha omkring vandhullet med tjørn, slåen, rød
kornel og fjeldribs.
139. Ny lavskov eller biotopsforbedrende beplantning på ca. 0,4 ha. Ønskes
etableret hvor der indtil i begyndelsen af 1900-tallet har været et levende
hegn. Lavskov kan etableres som non food beplantning med træer og buske,
der skal stævnes mindst hvert 10. år. En biotopsforbedrende beplantning kan
udføres med 40 % tilskud efter læplantningsloven.
140. Mose og skov på ca. 2,7 ha, § 3. På de lave arealer nærmest åen, a) tilgroet
eng (mose) og på en del af de høje skrænter tilgroet overdrev. Skovbevoksning
b) med ask, bøg, rødel, navr og kirsebær. Remise af gran c). Hegn af
popler d). Langs skræntoverkant og hegn mod vest vokser slåen, tjørn og
mirabel. Eng d) på 0,7 ha i vestkanten, § 3. Remise af gran afvikles
successivt. Hegn af popler fældes. Fri tilgroning for moseområdet. Der er
mulighed for at skabe åbent vand (trykvand) i mosen, hvilket forudsætter
tilladelse iht. § 3. Engen friholdes for trævækst. Langs åen kan udlægges
braklagt randzone på 5 m iht. MVJ ordningen.
36

141. Eng langs åen på 0,15 ha, § 3. Friholdes for trævækst.
142. Bevoksning på 2 ha på mose. Vestligst 0,6 ha med rødel og ask, § 3. Ca. 1,4
ha beplantet med ask, ahorn, pil og holm af sitkagran. Bevoksningen af rødel
og ask plejes med plukhugst. Sitkagran fældes og fjernes. Ahorn og pil fældes
efterhånden og erstattes af rødel, tørst og hæg. Inde i bevoksningen kan
etableres holm af gran til vildtet.
143. Mose med vandhul, § 3, med høj vegetation af dueurt og hjortetrøst. Friholdes
for trævækst.
144. Overdrev på 0,3 og kratbevoksning på skrænten mod åen på 0,4 ha, § 3.
Overdrevsarealet friholdes for trævækst og fri tilgroning på skrænten.
145. Nyt levende hegn i skel, 500 m. Hegnet kan etableres langs den fælles
markvej som læhegn med tilskud. Der plantes tre rækker med tjørn, hassel,
avnbøg, eg, rød kornel, slåen, dunet gedeblad og fjeldribs.
146. Nyt levende hegn i skel, 300 m. Hegnet kan etableres som læhegn med
tilskud. Der plantes tre rækker med tjørn, hassel, avnbøg, eg, rød kornel,
slåen, dunet gedeblad og fjeldribs.
147. Mose på 2,3 ha, § 3. Tidligere eng. Fri tilgroning.
148. Mose på 7 ha, § 3. Tidligere enge der, efter at græsningen er ophørt for over
40 år siden, har udviklet sig til mose/sump. I kanten langs terrænkanten til
agerjorden er plantet pil. Fri tilgroning.
Fribrødre Å ved Karlsfeld (148).
149. Ny beplantning på 0,1 ha nordøst for gyllebeholder. Forudsætter dispensation
fra åbeskyttelseslinien. Der plantes hæg, tjørn, syren og navr.
37

150. Have til Karlsfeld, 0,7 ha, vest for stuehus og bygninger. Tidligere med stort
islæt af elm og trænger derfor til renovering. I skovbryn mod vest indplantes
tjørn, navr, syren og i bunden Hvid snebær. Længere inde i bevoksningen kan
plantes grupper af taks.
151. Levende hegn på 2 m bredt jorddige, § 29a. Bevokset med hassel, lidt rød
kornel, hunderose og enkelte benved. Mangler fodpose.
152. Vandhul på ca. 300 m², § 3, omgivet af store hvidpil og rødel. En del af de
store træer bør fældes for at få lys til vandhullet. Vandhullet kan beskyttes ved
brakudlæg.
153. Mose på 4,6 ha, § 3. Tidligere enge, der efter at græsningen er ophørt har
udviklet sig til mose/sump. Bjørneklo. I kanten langs terrænkanten til
agerjorden er plantet pil. Bekæmpelse af bjørneklo, ellers fri tilgroning
154. Mose på 4,4 ha, § 3. Tidligere eng, der efter at græsningen er ophørt har
udviklet sig til mose/sump. Bjørneklo. Bekæmpelse af bjørneklo, ellers fri
tilgroning.
155. Skrænt med granbeplantning og krat, 0,4 ha. Mod agerjorden findes hegn af
tjørn, og på skrænten opvækst af tjørn og mindre areal med grantræer. Mange
bjørneklo, der bekæmpes med sprøjtning, men det er næsten en umulig
opgave med den nuværende bevoksning. Arealet er meget synligt fra Orevej.
Det anbefales, at granplantningen fældes, og at bekæmpelsen af bjørneklo i
stedet foretages med får. Herved vil der samtidig ad åre blive etableret en
naturlig overdrevsvegetation.
156. Vandhul på 0,11 ha, omgivet af mindre engareal. Der bør etableres en
forbindelseslinie fra søen og engene til Karlsfeltvej, og på kortet fra slutningen
af 1800-tallet eksisterer en sådan linie som et levende hegn. En forbindelseslinie
kan etableres som en 10 m bred brakstribe eller som en insektvold.
157. Jorddige på 370 m, § 29a. Ligger som en del af et 970 m langt og ca. 1 m
bredt græsbevokset skel. På diget står 10 stynede popler. og i den østlige
ende af skellet er der et mindre krat af kræge. Skellinien tillægges ca. 1 m
græs i bredden.
158. Remise på 0,4 ha på skrænten mod engen. Arealet er fredet, men kan drives
som hidtil. Bevokset med rødgran med kant af Rynket rose mod ageren og
med kant af Mangeblomstret rose mod engen. Remisen fornyes successivt
med løvfældende træer og buske, eg, tjørn, rød kornel og kræge.
159. Eng på 2,1 ha, § 3 og fredet. Engen afgræsses iht. MVJ aftale. Ifølge
fredningen skal arealerne fortsat drives med afgræsning eller slæt, og engen
må ikke springe i skov. Der er offentlig adgang til engen ad markvejen, se
endvidere pkt. 18 under Fund og fortidsminder. Fortsat afgræsning med
afpudsning.
38

Engene bliver afgræsset af kreaturer (126).
160. Ny beplantning på 0,3 ha. Lægivende beplantning øst for gården med eg,
avnbøg, navr, tjørn, hassel, syren og Hvid snebær.
161. Træbevoksninger på 0,9 ha af ask, birk og rødel. Fortsat drift med stævning.
162. Eng på 1,7 ha, § 3. Under tilgroning som mose. Arealet er permanent
græsareal iht. Enkeltbetalingsordningen og skal som sådan holds fri for
opvækst af træer og buske.
163. Remiser på 0,24 ha på skråningen. To granplantninger. Remiserne fornyes
successivt med løvfældende træer og buske, eg, hassel, tjørn, slåen, rød
kornel og dunet gedeblad.
164. Hulvej. Gammel nedkørsel til engene, næsten tilvokset med ask, slåen,
kræge og ahorn. Fortsat fri tilgroning men adgangsvejen bevares.
165. Nyt levende hegn på 200 m. Ligger i den gamle hegnslinie hvor der er
bevaret to gamle stynede popler. Etableres med tjørn, slåen, kræge og
hassel.
166. Remise på 0,4 ha på del af den nedlagte jernbane. Beplantet med eg, birk,
pil, slåen og Hvid snebær. Plejes ved tynding så der sikres lys til bunden.
167. Dyrket skræntareal mod engene og åen på knapt 0,5 ha. Skrænten er
vanskelig dyrkbar. Udlægges som udyrket bufferzone med åben beplantning
af slåen, tjørn, benved og eg, som på skrænten på den anden side af åen. Der
sikres indsigt fra kommunevejen. Forudsætter dispensation fra
åbeskyttelseslinien.
39

Stynede popler bevaret i gammel hegnslinie (165).
168. Mose på 3,4 ha langs åen, § 3. Har været afgræsset eng indtil for ca. 30 år
siden. Spredt beplantning af pil i randzonen mod agerjorden samt lidt
beplantning af gran. Grantræer afvikles successivt. Rydning af opvækst..
169. Gammel grusgrav på ca. 300 m² med diverse affald. Lille naturværdi. Mange
bjørneklo. Bjørneklo bekæmpes.
170. Levende hegn og vandhul. Levende hegn i skel på ca. 300 m af hassel, rød
kornel, navr samt lidt slåen, tjørn og kræge. Hegnet er beskåret. Langs
sydsiden vandhul med pil på 0,14 ha, § 3. Hegnet bør tillægges areal som
fodpose.
171. Levende hegn på 330 m. Hegn i skel på 330 m af navr. Hegnet er beskåret. I
vestsiden mindre lavning med gråpil. Hegnet bør tillægges areal som fodpose.
172. Ny dam på vedvarende græsareal. En eksisterende lavning graves dybere, så
den kan holde vand om sommeren. Kreaturerne skal have fri passage til at gå
ud i dammen.
173. Levende hegn på 250 m i skel og langs skelgrøft. Bevokset med hassel.
Mangler fodpose på en del af strækningen.
174. Eng på 3,7 ha med mindre sø i den nordlige ende, og lidt plantet tjørn mod
marken. § 3. Afgræsses. Fortsat afgræsning.
175. Ny forbindelseslinie mellem engen 174 og mosen 176. Etableres som et lavt
levende hegn på de første 225 m fra mosen mod engen. Her plantes tjørn og
slåen. Fra hegnet til engen ligger en mindre grøft, som suppleres med en ny
insektvold.
40

176. Mose på 3,3 ha, § 3. Heraf er 0,3 ha med delvist åbent vand og rørsump, og
3 ha er overvejende pilesump med gråpil. Langs østsiden findes læhegn af
ahorn. Bjørneklo. Ahorntræerne vil på lidt længere sigt næppe trives på denne
lokalitet, og bør derfor fjernes. Bjørneklo bekæmpes.
177. Nyt levende hegn på 300 m. Etableres i skel som fælles læhegn. Der kan
plantes tjørn, navr, hæg, hassel, benved, slåen og eg.
178. Nyt læhegn øst for gården på 75 m med navr, syren, tjørn, kræge og hassel.
179. Vandhul, § 3, med omkringliggende beplantning af rødel, pil, blågran og
mirabel. Mindre gravet vandhul med ø. Vandhullet udvides til en sø på
ca. 0,1 ha, og i passende afstand fra søen plantes tjørn, hæg, gråpil og rødel.
180. Nyt levende hegn eller insektvold på 170 m. Ny forbindelseslinie til mosen
etableres i skel som lavt hegn eller vold. Der kan plantes tjørn, slåen, benved,
hassel og rød kornel.
181. Lille vandhul med randbeplantning af gamle tjørn. Vandhullet bør renses op.
Der kan eventuelt etableres en forbindelseslinie til gården.
182. Mose på 1,49 ha, § 3, med enkelte tjørn langs grænsen til agerjorden.
Tidligere græsningseng. Rydning af opvækst..
183. Kystskrænt med forland, 0,9 ha, § 3. På skrænten vokser slåen og tjørn.
Arealet er afgravet og henligger med mange marksten. Mange bjørneklo.
Bekæmpelse af bjørneklo.
184. Ny insektvold på 200 m. Etableres på brakareal ved oppløjning.
185. Teglværksgrav, § 3, på 0,9 ha med sø på 0,25 ha. Se tillige den historiske
beskrivelse. Tjørn og slåen. Bjørneklo. Bekæmpelse af bjørneklo.
186. Kystskrænt på 0,2 ha, § 3. En 6-8 m høj skrænt bevokset med ask, kirsebær,
tjørn, slåen, småbladet elm og vrietorn. Bjørneklo. Bekæmpelse af bjørneklo.
187. Nyt læhegn mod det nye sommerhusområde, 300 m. Der kan plantes navr,
hæg, tjørn, hassel og seljerøn.
188. Lille vandhul, § 3, omkranset af birketræer. Vandhullet kan eventuelt
udvides, og der kan samtidig etableres en beskyttende randzone med
buskbeplantning.
189. Mose på 0,4 ha med åbent vand og rørsump, § 3. Omkranset af birk og pil.
Bjørneklo. Bekæmpelse af bjørneklo.
190. Vedvarende græs på 2,7 ha, der afgræsses. Bjørneklo. Fortsat afgræsning
og bekæmpelse af bjørneklo. Der foreslås etableret en sø på 0,3 ha.
41

Kilder
Abiltrup, J. et al. (2005). Forøgelse af naturværdien på landbrugsejendomme –
driftsøkonomiske vurderinger af tiltag. Fødevareøkonomisk Institut
Abiltrup, J., (2001). Indkomsttab ved tiltag til beskyttelse af vandmiljø og natur, etablering
af vådområder, etablering af sprøjtefri randzoner samt sprøjte- og gødningsfrie randzoner i
Særligt Følsomme Landbrugsområde. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut
Christensen, T.H. et al. (2005). Dyrkningsmetoder, Brak som en biologisk, økonomisk og
æstetisk ressource. Sjællandske Familielandbrug
Direktoratet for FødevareErhverv (2005). Vejledning til enkeltbetalingsordningen
Gravesen, P. (1992). Oversigt over botaniske lokaliteter, 3. Lolland, Falster, Møn og
Bornholm. Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen
Hald, A.B. et al. (1994). Sprøjtefri randzoner i sædskiftemarker. Plante- og insektliv samt
udbytter. Landsforsøg 1987-92. Miljøministeriet, Miljøstyrelsen
Kort & Matrikelstyrelsen. www.kms, Danmark før og nu
Kulturarvsstyrelsen. www.dkconline.dk/geografisk søgning
Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger. www.laeplant.dk, Information om
læplantning
Plantedirektoratet, 2004. Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og
natur
Plantedirektoratet, 2004. Bekendtgørelse om bekæmpelse af bjørneklo
Skov- og Naturstyrelsen, 1993. Naturplejebogen
Skov- og Naturstyrelsen, 1993. Vejledning om registrering af beskyttede naturtyper
Storstrøms Amt (2003). Kulturmiljøer Stubbekøbing Kommune
Storstrøms Amts hjemmeside. www.stam.dk, samt medarbejdere ved Natur- og
Plankontoret
Tybirk, K. & Haugaard, H. 2001. Naturplaner på bedriftsniveau. Skov- og Naturstyrelsen
42

Bilagsfortegnelse
Bilag 1 Naturplanens deltagere
Bilag 2 Oldtid og middelalder på Nordøstfalster mellem Grønsund Færgested og
Blæsbjerg
Bilag 3 Enkeltbetalingsordningens bestemmelser for jordudtagning
Bilag 4 Plantedække på braklagte arealer og landbrugsarealer, der ikke dyrkes
Bilag 5 Kort over Naturplanen (4 kortbilag)
Bilag 6 Kort over Naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinier
Bilag 7 Kort over SFL områder
Bilag 8 Kort over skovrejsningsområder
Bilag 9 Historisk kort fra omkring 1880.
43

Naturplanens deltagere
Hanne & Jens Bergman
Orevej 105
4850 Stubbekøbing
Tlf. 21 10 09 83
Lars Buch
Lyngbyvej 5
4850 Stubbekøbing
Tlf. 54 44 12 74
Mogens Christensen
Nykøbingvej 78
4850 Stubbekøbing
Tlf. 40 37 05 25
Gert Christiansen
Hovedgårdsvej 1
4850 Stubbekøbing
Tlf. 40 83 13 35
Det Classenske Fideicommis
Tromnæs Alléen 2
4800 Nykøbing F.
Tlf. 54 44 70 29
Anders Hansen
Tvedegaard
Alslevvej 31
4850 Stubbekøbing
Tlf. 40 28 31 09
Bent Hansen
Vestergaard
Rodemarksvej 2
4850 Stubbekøbing
Tlf. 54 44 11 35
Steen Østerholm Hansen
Søborgvej 3
4850 Stubbekøbibg
Tlf. 21 61 79 02
Anne-Lise Østerholm Hansen
Karlsfeltvej 43
4850 Stubbekøbing
Tlf. 54 44 11 62
Kurt Jensen
Orevej 89
4850 Stubbekøbing
Tlf. 54 44 13 35
Hans Henrik Hildebrand
Orevej 76
4850 Stubbekøbing
Tlf. 24 27 34 14
Jørgen Kjørup
Nykøbingvej 79
4850 Stubbekøbing
Tlf. 40 44 47 96
Henrik Krogh
Solbakken 8
4850 Stubbekøbing
Tlf. 54 44 15 32
Bent Leire
Næsvej 7
4850 Stubbekøbing
Tlf. 54 44 41 43
Per Mikkelsen
Kobbelgaard
Næsvej 5
4850 Stubbekøbing
54 44 41 16
Martin Nyman
Liselund
Liselundvej 5
4850 Stubbekøbing
Tlf. 54 44 12 38
Anders Petersen
Østerbro 19
4850 Stubbekøbing
Tlf. 21 40 7302
Bilag 1.
44

Bilag 2.
Oldtid og middelalder på Nordøstfalster mellem Grønsund
Færgested og Blæsbjerg
Anna-Elisabeth Jensen, Museet Falsters Minder maj 2005
Stenalderens jæger-samler landskab
De første mennesker på Falster fulgte indlandsisens tilbagetrækning efter sidste istid for
mere end 10.000 år siden. Kystlinien og havniveauet, i det der i dag er Østersøen,
varierede i de første årtusinder efter isens afsmeltning. De første rensdyrjægere fulgte
rensdyrenes sæsontræk og slog typisk lejr ved udsigtspunkter over trækkorridorer. Der er
endnu ikke fundet en eneste rensdyrjægerplads på Nordøstfalster, men israndsbakkerne
langs Falsters østkyst har været en oplagt trækrute i det den gang skovløse landskab
foran isranden Ved Grønsund (nr. 243) er der fundet en enkelt skafttungepil. Pladserne
kan ikke umiddelbart erkendes på markoverfladen, men kan stedfæstes gennem fund af
flintredskaber og jagtvåben. Pladserne er sårbare overfor intensiv dyrkning.
I årtusinderne umiddelbart efter istiden indvandrede flere og flere dyr og planter til området
og dermed var grundlaget skabt for indsamling, jagt og fiskeri. Fra Nordøstfalster er der
især langs Østersøkysten ikke mindst i det nu inddæmmede Næsgård Nor og langs åløb
og ved nu mosefyldte lavninger fundet spor efter jægerstenalderens sæsonpladser for
jagt- og fiskeri. Kun et fåtal af disse pladser er indberettet til Det Kulturhistoriske
Centralregister, men en lang række lokale beboere har private flintsamlinger og Falsters
Minder modtager gerne oplysninger om disse fundsteder, så de kan blive registreret. I Det
Kulturhistoriske Centralregister er der registreret bopladser ved Ore Stand (nr. 234) ved
Søborg (nr. 246) og en række pladser i og omkring Lindholm i Næsgård Nor (nr. 242, nr.
247, nr. 270, nr. 278 og nr. 302) Det drejer sig især om flintpladser fra den sene del af
jægerstenalderen, den såkaldte Ertebøllekultur fra omkring 6.500 år siden (4.500 f.Kr.).
Flintpladserne kan ikke umiddelbart erkendes på markoverfladen, men kan stedfæstes
gennem fund af flintredskaber og flintaffald fra flinthugning. Typisk findes flintknive,
flintpilespidser og grovere tilhugne kerne- og skiveøkser af flint. Hvis pladserne på et
tidspunkt har været dækket af vand vil flinten ofte være kridhvid. Pladserne er sårbare
overfor intensiv dyrkning.
Stenalderens landbrugslandskab
For mere end 5.500 år siden begynder de første landmænd at rydde skoven til agerjord på
Nordøstfalster. I Østerskoven og ikke mindst i Halskov Vænge findes de store
gravmonumenter over de første agerdyrkere. Men over hele det skovdækkede
Nordøstfalster har der været ryddet skovarealer, hvor der i lysningerne er bygget huse af
træ, lerklining og grenflet. Selve husene er naturligvis forsvundet i dag, men under
pløjelaget er der ofte bevaret spor efter de stolper der har båret vægge og tag. Udover
stolpehuller er der ofte bevaret affaldsgruber med flint og keramik fra husholdningen..
Bopladserne ligger som oftest med adgang til både datidens ager- og engområder samt i
synsafstand fra storstensgravene, en form for kontakt med de forfædre, der har ryddet
jorden for skov (og sten !). I lavninger og moser i nærheden af bopladser og gravpladser
45

fra den yngre stenalder (3.900 f.Kr. – 1700 f.Kr) er der gode chancer for at støde på
offerfund fra stenalderen i form af økser, lerkar eller store flintdolke.
En lang række af storstensgravene er forsvundet gennem de sidste årtusinder, ikke mindst
i forbindelse med anlæg af veje og jernbaner i 1800-tallet. I Halskov Vænge er stenene på
en af storstensgravene sprængt i stykker med henblik på ”moderne” genanvendelse, men
stenene er aldrig blevet fjernet og ligger der i dag, som et monument over historien i
historien.
Selv om storstensgravene er fjernet er det ofte muligt at genfinde deres placeringer fordi
der på stedet oppløjes ildskørnet flint, der har været anvendt til kammeropbygningen.
Ildskørnet flint er hvid (overfladepatinering) med et fintmasket net af gråsorte striber
(krakelering, hvor flintens naturlige farve skinner igennem). På gravtomter oppløjes der
desuden ofte et par cm tykke sandstensplader, der har været anvendt til en tørmursopbygning
i selve gravkammeret eller mellem de store randsten uden om højen.
På Det Kulturhistoriske Centralregister er kun registreret de bopladser, depot og gravfund,
der i tidens løb er blevet indberettet. Overalt i landbrugslandet ligger der en række
uregistrerede bebyggelser og grave, en lang række flintredskaber er i tidens løb opsamlet
på de enkelte gårde.
Yngre stenalders bopladser kan heller ikke umiddelbart erkendes på markoverfladen, men
kan stedfæstes gennem fund af slebne flintredskaber og keramik foruden grovere
flintaffald fra flinthugning. Typisk findes flintknive, kornsegl og fragmenter af slebne økser
af flint og økser af bjergart med eller uden skafthul. Større marksten fra et boplads område
viser sig ved nærmere eftersyn ofte at have været anvendt som hammersten, slibesten
eller kværnsten.
Hele slebne flintøkser er i stenalderen ikke bare blevet kasseret, så fundstedet for en økse
angiver næsten med garanti samtidig placeringen af en stenalderbebyggelse eller
beliggenheden af et depot eller gravfund. Falsters Minder modtager derfor gerne
oplysninger om disse fundsteder, så de kan blive registreret i Det Kulturhistoriske
Centralregister og bidrage med nye brikker til fortællingen om det tidligste agerbrug på
Nordøstfalster.
Ved Ore Strand er der registreret en gravhøj med en 21 meter lang og 5.500 år gammel
langdysse (nr. 11), men en gammel beskrivelse i Nationalmuseets arkiver fortæller, at der
på området nord for Ore-bebyggelsen har været mange flere.
På Vestsiden af Næsgård Nor ved Vibegården er der fundet et helt stenalderlerkar (nr. 12)
der sandsynligvis stammer fra en såkaldt enkeltgrav fra den mellemste del af yngre
stenalder for 4.500 år siden.
Ved Næsgård Agerbrugsskole er der en række gravhøje, dels hvor der har været
storstensgrave (som nr. 45 eller nr. 233), dels hvor der stadig er rester af en storstensgrav
(som nr. 41). Tilbage i 1800-tallet blev der indleveret et nu verdensberømt kranie fra en af
jættestuerne ved Næs. Kraniet der stammer fra en yngre mandsperson viser spor efter en
operation (en trepanering). Der er simpelt hen med en flintekniv skåret et hul i kraniet på
en levende mand for ca. 5.500 år siden. Manden døde ikke umiddelbart som følge af
operationen, men levede i hvert fald længe nok efter operationen til at kranieknoglen
nåede at hele rundt om hullet før han døde og blev begravet i en såkaldt jættestue ved
Næs på Nordøstfalster. Nord for Uglemose (nr. 226) er der ved gravning af kanalen til
noret fundet resterne af en brolagt oldtidsvej, der måske har været vadested for
stenalderbefolkningen mellem Næs og Vejringe. Normalt vil der på sådant et sted være
vadesteder igennem både århundreder og årtusinder. Fundstedet ligger da heller ikke
46

særligt langt fra nutidens vejforløb mellem Næsgård og Vejringe. Falsters Minder og
Vikingeskibsmuseet var i 1989 på jagt efter bebyggelsen til den
vikingeskibsreparationsplads, der blev fundet ved tilløbet til Fribrødre Å nordøst for
Maglebrænde. Der blev ikke fundet vikingetidsbebyggelse, men flere forskellige 5.500 år
gamle bopladser fra tragtbægerkulturen (nr. 20, nr. 286, nr. 287 og nr. 288) med flint og
keramik. Nord for vejen mellem Maglebrænde og Lillebrænde har der i et par tusind år af
stenalderen boet mennesker (nr. 13). ”Liselunds” samling af slebne økser og flintdolke, der
fortrinsvist er samlet op på denne mark kan dateres mellem 4.000 år f.Kr. og 1700 f.Kr. Fra
pladsen er der synsafstand til den fredede storstensgrav mod øst (nr. 14). På toppen er
opstillet en moderne dysselignende stensætning, der ikke indgår i fredningen.
Alle fortidsminder fra stenalderen er i øvrigt sårbare overfor intensiv dyrkning
Bronze- og jernalderens landskab
For mere end 3.500 år siden dukker de første smykker og redskaber af metal op på
Nordøstfalster. Først kobber og bronze, senere jern. Metallerne holder deres indtog
sammen med de ældste regulære gårdsanlæg og forløbere for regulære landsbyer på
Nordøstfalster. Ofte kan de nustående landsbyer der kan følges tilbage til middelalderen i
de skriftlige kilder føres endnu længere tilbage til jernalderen og måske endda til
bronzealderen gennem arkæologiske fund og stednavneoverleveringer. Landsbynavnet
Vejringe, der ender på –inge er en af de allerældste danske stednavneformer, der
traditionelt dateres tilbage til i hvert fald den ældre jernalder omkring Kristi fødsel. Et
sådant stednavn overleverer kun i et samfund uden skriftsprog, hvis det anvendes
kontinuerligt eller sagt på en anden måde at der har boet mennesker i Vejringe
resurseområdet lige siden den tidlige jernalder.
Bebyggelsen er både i bronzealderen og i jernalder, ligesom i stenalderen, normalt
placeret, så der er adgang til både ager og eng og ikke for langt til skoven der i de
foregående tusind år er blevet ryddet i større og større omfang. Bebyggelsen er med et
par generationers mellemrum flyttet hvad enten det skyldes utøj, generationsskifte eller
flytning i forbindelse med udskiftning af de træbyggede huse eller på grund af udpining af
agerjord eller mangel på brændsel (skov, moser) i umiddelbar nærhed. En enkelt
bebyggelse flytter rundt inden for resurseområder, der mere eller mindre svarer til senere
tiders ejerlav.
Bronzealderbefolkningen gravlagde fra 1700 f.Kr. til omkring 1100 f.Kr. deres døde i
trækister (f.eks. udhulede træstammer) i store høje dækket af græstørv placeret markant i
terrænet, så de var synlige langvejs fra. På Falster er der ikke så rige gravgaver i
bronzealdergravene som i andre dele af Danmark, til gengæld er der meget rige
bronzedepotfund fra moserne. Broderparten af de store verdensberømte bronzelurer og
bronzeskjolde i Nationalmuseets samling fra bronzealderen stammer fra Falster. Fra
omkring 1100 f.Kr. begynder bronzealderbefolkningen at brænde deres døde og
gravlægge dem i urner på en gravplads uden høj over. Urnebegravelsesskikken fortsætter
op i jernalderen til omkring vor tidsregnings begyndelse, hvor de døde igen bliver
jordfæstet. Senere i løbet af jernalderen og vikingetiden veksler begravelsesskikken
mellem jordfæste og ligbrænding. Men med kristendommens indførsel bliver
jordfæstebegravelserne enerådende sandsynligvis allerede fra 1000-tallet.
Bebyggelse fra den seneste del af oldtiden bronzealder, jernalder og vikingetid kan ikke
umiddelbart erkendes i terrænet. Selve husene er naturligvis forsvundet i dag, men under
pløjelaget er der ofte bevaret spor efter de stolper der har båret vægge og tag. Udover
47

stolpehuller er der ofte bevaret affaldsgruber med redskaber og keramik fra
husholdningen. Oldtidsbebyggelsen registreres som oftest i forbindelse med større bygge-
og anlægsarbejder i det åbne land. Inden for hele naturplanområdet er der kun registreret
spor efter bebyggelse fra bronze- jernalder et eneste sted (nr. 19) i forbindelse med jagten
efter bebyggelsen til den vikingeskibsreparationsplads, der blev fundet ved tilløbet til
Fribrødre Å nordøst for Maglebrænde. På vestsiden af tilløbet til åen er der fundet spor
efter bebyggelse fra hhv. romersk jernalder, tiden mellem Kristi fødsel og 375 e.Kr. og
germansk jernalder, tiden mellem 375 e.Kr. og 775 e.Kr.
Bebyggelsen må efter datidens forhold have ligget ganske tæt på Nordøstfalster i
bronzealderen for der er spredt over området registreret og bevaret en lang række
gravhøje, hvoraf de fleste kan henføres til bronzealderen. Når der kun er gjort ganske
enkelte fund fra jernalderen skyldes det måske at befolkningen ikke blev gravlagt i de
monumentale høje, men under flad mark, der i dag er sløjfet. Men det skyldes måske også
en befolkningsnedgang. I hvert fald har skoven i slutningen af jernalderen bredt sig ind
over en del af de arealer, som stenalder- og bronzealderbønderne havde ryddet. Således
at hele Falsters Østkyst igen bliver skovklædt i det første årtusinde efter Kristi fødsel.
Bronze- og jernalderbebyggelsen kan i dag ikke længere erkendes i terrænet, men både
bronze- og jernalderbebyggelse kan spores gennem fund af keramik fra datidens
husholdning, eller gennem fund af hammersten, kværnsten og slibesten. I de senere år er
det desuden med detektor blevet lettere at opspore bebyggelse fra de perioder af oldtiden
hvor der har været benyttet metal til smykker og redskaber. Myremalm har i jernalderen
været benyttet til lokal jernproduktion og jernudvindingspladser kan i dag genfindes
gennem fund af jernslagger i pløjejorden.
Ved Ore Stand (nr. 4-10) har der ligget otte gravhøje, der nu ikke længere kan erkendes i
terrænet. Ved Næsgård er der registreret 25 gravhøje (nr. 38-40, 42-44, 46-49, 51-65),
hvoraf de fleste er fredede og stadig synlige i terrænet. For nyligt er der i Østerskoven (nr.
303) lige syd for Naturplanområdet ved systematisk gennemgang af et område på mindre
end 1 kvadratkilometer fundet yderligere 6 hidtil uregistrerede bronzealdergravhøje og ikke
mindre end 21 uregistrerede skålsten (en form for helleristninger) fra bronzealderen. Ved
Næsgård (nr. 204) er der desuden undersøgt en barnegrav i trækiste fra den ældre
bronzealder med bronzeknive og lerkar, der var endda tekstilrester bevaret.
I Næsgård Nor er der syd for Borreknold fundet flere skeletter i stendynger (nr. 273), der
dateres til germansk jernalder mellem 375 e.Kr. og 775 e.Kr.
Umiddelbart vest for Ore landsby er der fundet en lille bronzeøkse og en bronzeragekniv
fra yngre bronzealder mellem 1100 f.Kr. og 500 f.Kr. antageligt stammer genstandene fra
en mandsgrav.
Syd for Ore på marken øst for Åstrupvej er der i ”Sandhøjshætten”, en gravhøj (nr. 225) fra
bronzealderen fundet et bronzesværd. Et stykke syd herfor, nordvest for Vejringe (nr. 13)
har der på marken ligget en gravhøj. På marken for enden af Østerbro ved Maglebrænde
er der fundet et bronzesværd (nr. 17) fra ældre bronzealder mellem 1700 f.Kr. og 1100
f.Kr.Landevejen mellem Stubbekøbing og Nørre Alslev skærer øst for Blæsbjerg lige
gennem Løyehøj, der også kaldes Tinghøj (nr. 1). I gravhøjen er der fundet et
bronzealdersværd.Mellem Tvedesø og Lillebrænde har der ligget en højgruppe med 9
gravhøje (nr. 2 – 10) og syd for Liselund har der også ligget en gravhøj (nr. 15) ved siden
af storstensgraven. Alle fortidsminder fra bronzealderen og jernalderen er sårbare overfor
intensiv dyrkning
48

Middelalderlandskabet
I slutningen af jernalderen og i vikingetiden har skoven bredt sig langs hele Østfalsters
kyst også over de områder stenalder og bronzealderbønderne holdt ryddet for skov. Men i
middelalderen bliver der igen ryddet skov.
I Danmark er der i midten af 1200-tallet i den såkaldte Valdemars Jordebog nedskrevet en
fortegnelse over kongens indtægter fra alle landsbyer på Falster. I listen nævnes Rathwet
eller Råd, der blev nedlagt allerede i middelalderen, men som har kunnet genfindes
gennem fosfatkarteringer ved Rodemark (nr. 296) I listen nævnes Åstrup, Moseby,
Vejringe, Fjendstrup, Maglebrænde og Lillebrænde, der eksisterer den dag i dag. Ore og
Næs nævnes ikke fordi de ikke eksisterede og området var sandsynligvis stadig skovklædt
i 1200-tallet. I Stubbekøbings købstadsrettigheder fra 1354 er Ore, Fribrødre og Porrebro
(Porrehuse) nævnt. Stubbekøbings alder kendes ikke, men kirken der er bygget af
kalksten fra Stevns er en af de ældste på Falster fra omkring 1100. Både Tyreholms noret
(nr. 292)ved Stubbekøbing og Næsgård Nor ved Grønsund Færgested har udgjort gode
naturhavne i vikingetid og tidlig middelalder. Fra Saxos Danmarks Historie vides at
ledingsflåden ofte blev samlet i netop Grønsund før vendertogterne i 1100-tallet. Fra
udkigsposterne på Borreknold (nr. 50) i Næsgård Nor og Borgsted på Møn har al
flådetrafik kunnet kontrolleres. På Borreknold er der udgravet spor efter en signalerings
”warte”, der sandsynligvis er indgået i et varslingssystem med Bavnehøje. Den nærmeste
19 meter høje bavnehøj ligger syd for Blæsebjerg i en bronzealderhøjgruppe (nr. 2-10). I
hvert fald siden middelalderen og langt op i forrige århundrede har der været
færgeforbindelse (nr. 301) mellem Møn og Falster fra Falsters Nordøst hjørne til Hårbølle.
Det Nordøstlige Falster havde egen juridistiktion i middelalderen området hed Bredemad
birk under hovedgården Bredemad, der sandsynligvis er identisk med det voldsted (nr. 1),
der har ligget et stykke inde i Fribrødre dalen.
Ca. 2 kilometer syd for Fribrødre-åens udmunding er der desuden fundet velbevarede
skibsdele fra 1000-tallet (nr. 18). De fundne skibsdele stammer fra flere forskellige skibe.
Bordplankerne har været holdt sammen med små tætsiddende trænagler, et træk der
normalt forbindes med den slaviske skibsbygningstradition. Skibsdelene er
efterladenskaber fra en ledingshavn, hvor der er foregået skibsreparationer. Havnens
placering et par kilometer inde i landet med tilknyttede "snekke" stednavne har været
udgangspunktet for lokalisering af andre tilsvarende pladser. Fribrødre fundets
bevaringsforhold er i den sammenhæng unikke.
49

Bilag 3
Enkeltbetalingsordningens bestemmelser for jordudtagning
Udtagne arealer
Arealer, der er anmeldt som udtagne arealer, skal fysisk have karakter af almindelig
dyrkbar landbrugsjord. Udtagne arealer skal enten braklægges eller dyrkes med afgrøder
med henblik på non-food produktion efter de særlige regler, der gælder herfor.
Mindstestørrelse på et udtaget areal
Et udtaget areal skal være mindst 10 m bredt i over halvdelen af længden og udgøre
mindst 0,10 hektar.
I randzoner langs søer, åbne vandløb, kystlinjer og beskyttede fortidsminder (fx gravhøje)
kan du dog braklægge arealer med en bredde på mindst 5 m og en størrelse på mindst
0,05 hektar.
Bemærk, at kravet om en bredde på 5 m gælder hele arealet. Der må ikke være dyrkede
arealer eller på anden måde landbrugsmæssigt udnyttede arealer mellem randzonen og
vandkanten eller fortidsmindet. Der må ligeledes ikke være mere end en række træer
mellem randzonen og vandkanten eller fortidsmindet.
De 2 m dyrkningsfri bræmmer kan indgå i 5 m randzoner langs vandløb, med mindre 2
meter bræmmerne havde status som permanent græs i 2003.
Dyrkning af non-food afgrøder på udtagne arealer
Du kan dyrke non-food afgrøder på de udtagne arealer i stedet for at braklægge disse. På
disse arealer kan du dyrke afgrøder med eller uden kontraktpligt.
Afgrøder uden kontraktpligt
Du kan dyrke en række afgrøder, som ikke umiddelbart kan anvendes til foder eller
fødevarer, uden at indgå en kontrakt. Blandt disse afgrøder kan nævnes lavskov med en
omdriftstid på højst 10 år.
God landbrugs- og miljømæssig stand på braklagte arealer og
landbrugsarealer, der ikke dyrkes
For disse arealer gælder:
Ingen sprøjtning, gødskning eller kunstvanding
På braklagte arealer og landbrugsarealer, der ikke dyrkes, må du ikke:
anvende plantebeskyttelsesmidler, herunder kemiske midler til ukrudtsbekæmpelse. Du
må dog anvende selektive midler, der udelukkende er godkendt til bekæmpelse af
flyvehavre. Endvidere må du sprøjte medmidler, der anvendes med henblik på selektiv
bekæmpelse af kæmpebjørneklo,
tilføre mineralsk eller organisk gødning, herunder slam, spildevand og kompost,
kunstvande.
På braklagte arealer gælder ovenstående regler fra den 1. oktober forud for
ansøgningsfristen til den efterfølgende 31. august. Du må gerne dræne, planere og tilføre
jord, sand og grus eller egentlige
Jordforbedringsmidler som fx kalk. Plantedækket skal genetableres, så snart arbejdet med
tilførslen er afsluttet.
Det er tilladt, at du midlertidigt opbevarer jord, sand og grus fra din egen bedrift eller fra
offentlige bygge- og anlægsprojekter. Det er en betingelse, at du skriftligt underretter
50

direktoratet inden den midlertidige opbevaring påbegyndes. Plantedækket skal genetableres,
så snart den midlertidige opbevaring er slut.
Etablering af plantedække
Plantedækket på braklagte arealer og på landbrugsarealer, der ikke dyrkes skal være
etableret senest 14 dage efter høst, dog ikke senere end den 1. oktober forud for
udtagningsperioden. Hvis høsten først sker efter den 1. oktober, skal plantedækket
etableres snarest muligt, dvs. om muligt senest 14 dage efter høst, men ikke senere end
den 31. maj året efter.
Plantedækket kan bestå af:
græsarter i renbestand og blandinger,
fremspirede spildfrø fra tidligere dyrkningsår,
andre frø eller frøblandinger, som er omfattet af bilag 3 om reglerne for etablering af
plantedække, herunder isåning af vildt- og bivenlige plantearter,
olieræddiker efter roer.
Reglerne om plantedække er udførligt beskrevet i bilag 3, Plantedække på braklagte
marker i denne vejledning.
Af hensyn til vildtet kan plantedække undlades i en stribe af højst to meter rundt om det
braklagte areal. Striben må mekanisk holdes plantefri. Plantedække kan dog ikke
undlades på arealer, der ligger ærmere end 5 meter fra søer, åbne vandløb, kystlinier
samt beskyttede fortidsminder (fx gravhøje). Der kan hele året etableres insektvolde på
udtagne arealer samt landbrugsarealer, der ikke dyrkes. Der kan efter godkendelse fra
direktoratet endvidere etableres andre former for faunaforbedrende foranstaltninger.
Genetablering af plantedække
Hvis der er opstået huller i plantedækket på en braklagt areal eller et landbrugsareal, der
ikke dyrkes, skal hullerne eftersås inden den 1.oktober i det omfang arealer videreføres
som enten braklagt areal eller landbrugsareal, der ikke dyrkes, i det efterfølgende år. Hvis
der på anden måde er behov for enetablering af plantedækket, kan det foretages i
perioden den 1. september til den 30. september efter eventuel forudgående
jordbehandling og/eller pesticidbehandling. Endvidere kan plantedækket genetableres fra
den 15. april til den 31. maj året efter eventuel forudgående jordbehandling, men uden
anvendelse af pesticider pesticid og gødning. Genetablering kan ske efter samme regler
som etablering af plantedækket, se bilag 3.
Slåning af plantedække
Braklagte arealer og landbrugsarealer, der ikke dyrkes, skal vedligeholdes ved slåning
mindst hvert 5. år.
Rydning af braklagte arealer
Selvsåede træer og buske på arealer, der har været braklagt under hektarstøtteordningen,
og som videreføres som braklagte arealer eller udyrkede arealer under enkeltbetalingsordningen,
skal være fjernet fra arealet inden 21. april. Stød fra større træer (over 5 år)
skal rodfræses eller på anden måde fjernes.
Plantedækket må ikke slås i perioden fra den 1. maj til den 30. juni, undtagen i følgende
tilfælde:
Hvis der er fare for krydsbestøvning mellem arealerne og marker med frøafgrøder inden
for de afstande, som er fastsat i certificeringsreglerne. Plantedækket skal da slås inden
blomstring efter anmodning fra den berørte frøavler.
51

Hvis der er behov for at bekæmpe flyvehavre, hejrearter eller giftige ukrudtsarter som fx
kæmpebjørneklo og vårbrandbæger.
Du skal inden slåning indsende en erklæring til direktoratet om behovet for bekæmpelse,
underskrevet af en planteavlskonsulent.
Kravet om en konsulenterklæring gælder ikke, hvis slåning er påbudt af en offentlig
myndighed.
Hvis plantedækket gennem hele foråret er holdt helt kort ved slåning med jævne
mellemrum.
Når du slår plantedækket i disse tilfælde, bør du - af hensyn til vildtet - begynde på midten
af arealet.
Landbrugsarealer, der ikke dyrkes, kan også vedligeholdes ved afgræsning.
Mekanisk jordbehandling
På arealer, hvor udtagning ophører den 31. august, må mekanisk jordbehandling først
påbegyndes den 20. oktober.
Dog kan et areal jordbehandles, tilsås og gødskes, men ikke sprøjtes, fra den 15. juli, hvis
du sår en overvintrende afgrøde til høst det følgende år (herunder græs til efterfølgende
afgræsning eller slæt), eller hvis du tilplanter arealet med træer eller buske i efteråret.
Bemærk, at efterafgrøder ikke kan betragtes som overvintrende afgrøder. Efterafgrøder
kan derfor, efter reglerne for udtagning, først etableres på braklagte marker efter den 20.
oktober og kan derfor ikke opfylde reglerne for lovpligtige efterafgrøder (6 pct. eller 10. pct.
efterafgrøde). På landbrugsarealer, der ikke dyrkes skal plantedækket opretholdes indtil
dyrkning genoptages.
Anvendelse af braklagte arealer og landbrugsarealer, der ikke dyrkes
Der er begrænsninger for, hvordan du må anvende braklagte arealer og landbrugsarealer,
der ikke dyrkes. Du må kun anvende disse arealer på en måde, der ikke medfører
ødelæggelse eller fjernelse af plantedækket. Skader på plantedækket efter anvendelse
skal straks udbedres. Undtagelsesvis kan midlertidige aktiviteter, som er uforenelig med
normal dyrkning af marker, være tilladt.
Eksempler på tilladte aktiviteter:
Aktiviteter i forbindelse med midlertidige arrangementer: Pløjestævner, traktortræk,
udstillinger, parkeringsplads, bålplads, hundetræning og ridning.
Militære øvelser, arkæologiske udgravninger, kabelnedgravning (telefon, el, gas, vand,
kloak og lignende), til- og frakørsel i forbindelse med offentlige arbejder.
Udlejning til jagt og lignende indtægtsgivende virksomhed, som er forenelig med
dyrkning af markafgrøder.
Midlertidig opbevaring af jord, sand og grus fra egen bedrift eller offentlige bygge- og
anlægsprojekter, hvis du på forhånd skriftligt underretter direktoratet.
Eksempler på aktiviteter, der ikke er tilladt:
Maskindemonstrationer i forretningsmæssigt øjemed.
"Markrace".
Etablering af motorbane, landingsbane og lignende.
Oplagring, fx af halm, dybstrøelse, kompost og roekuler (gælder kun for braklagte
arealer). Landbrugsarealer, der ikke dyrkes, må dog altid anvendes til landbrugsformål.
I den supplerende vejledning vil beskrivelse af sanktionerne for manglende overholdelse
fremgå. Kilde: Vejledning til Enkeltbetalingsordningen, Landbrugsreformen 2005,
Direktoratet for FødevareErhverv
52

Bilag 4
Bilag 3 fra Vejledning til enkeltbetalingsordningen,
Plantedække på braklagte arealer og landbrugsarealer, der ikke
dyrkes
Ved etablering af plantedække skal der anvendes certificeret frø for de arter, der er
omfattet af Plantedirektoratets bekendtgørelse om markfrø. Dette gælder dog ikke, hvis
der anvendes frø af egen avl til såning på egen bedrift. Egen avl af sorter, der er nyhedsbeskyttet,
må dog ikke anvendes uden tilladelse fra sortsindehaveren.
A. Braklagte arealer
Hvis et plantedække skal anvendes til vildtpleje, skal marken braklægges og ikke dyrkes
med en non-food afgrøde. Vildtfoder kan ikke godkendes som et non-food slutprodukt.
Spildfrø
Plantedække af fremspirede spildfrø kan kun etableres efter en afgrøde, som giver et
egentligt frøspild, fx en kornafgrøde dyrket til modenhed, men ikke efter en afgrøde, der
ikke giver frøspild, fx roer, helsæd eller majs.
Græs og kløvergræs
Græsarter udsået i renbestand og græsser i blanding med højst 25 pct. kløver
(kløvergræs) kan anvendes som plantedække.
Hvis din landbrugsejendom er autoriseret til økologisk jordbrug, kan du etablere
plantedække ved udsåning af græsarter i blandinger med mere end 25 pct. kløver. I dette
tilfælde er det en betingelse, at plantedækket tidligst pløjes ned 1. marts efter
udtagningsperiodens ophør.
Plantedækket må ikke i et efterfølgende år anvendes til frøproduktion. Denne regel gælder
også, hvis du etablerer plantedække ved at udlægge en enkelt græsart i en kornmark.
Frøblandinger
Der kan udsås en blanding af forskellige plantearter. Hovedreglen er, at hver art ved
udsåning må indgå i blandingen med højst 25 pct. af normal udsædsmængde for den
pågældende art. Korn, dog ikke boghvede, må højst indgå i en blanding med 30 kg pr.
hektar, uanset om der er tale om en eller flere kornarter.
Eksempel på blanding med flere typer bælgplanter
En blanding af græs, lucerne, lupin og rødkløver må højst indeholde (se tabel nedenfor):
2,0 kg lucerne divideret med 3 = 0,7 kg/ha
40,0 kg lupin divideret med 3 = 13,3 kg/ha
1,5 kg rødkløver divideret med 3 = 0,5 kg/ha
Resten græsfrø.
Udsædsmængde, der normalt anvendes ved etablering af plantedække:
Afgrøde Normal udsædsmængde i kg/ha. Maksimal. Udsædsmængde. Renbestand.
***
Korn, alle arter - 30 kg/ha Nej
Fodermarvkål 4 kg/ha 1 kg/ha Ja
Turnips 4 kg/ha 1 kg/ha Nej
Foderroer/sukkerroer 2,5 kg/ha 0,6 kg/ha Nej
Raps 5 kg/ha 1,3 kg/ha Nej
Gul sennep 5 kg/ha 1,3 kg/ha Nej
53

Olieræddike 12 kg/ha 3 kg/ha Ja
Oliehør og spindhør 80 kg/ha 20 kg/ha Nej
Solsikke 20 kg/ha 5 kg/ha Nej
Majs 25 kg/ha 6,3 kg/ha Nej
Hjulkrone 20 kg/ha 5 kg/ha Ja
Honningurt 10 kg/ha 2,5 kg/ha Ja
Boghvede 100 kg/ha 25 kg/ha Nej
Quinoa 8kg/ha 2 kg/ha Nej
Spinat 8 kg/ha 2kg/ha Nej
Bælgsæd
Ærter - 50 kg/ha Nej
Hestebønner - 50 kg/ha Nej
Lupin - 40 kg/ha Nej
Foder-vikke - 35 kg/ha Nej
Sandvikke / vintervikke - 8 kg/ha Nej
Stenkløver - 2 kg/ha Nej
Serradel, blodkløver - 4 kg/ha Nej
Kællingetand - 1,2 kg/ha Nej
Humle-sneglebælg - 1,5 kg/ha Nej
Lucerne - 2 kg/ha Nej
Rødkløver, perserkløver 1,5 kg/ha Nej
Kløver* - 1,0 kg/ha Nej
Kløver** i græsbland. - 25% af antal frø Nej
* Andre kløver-arter af trifoliumslægten i andre blandinger end med græs
** Alle kløver-arter af trifoliumslægten i græsblandinger
*** Arter som kan sås i renbestand i vildtstriber, se nedenfor
Fx. kan du så en blanding af græs og fodermarvkål eller en blanding af græs og andre
vinterfaste plantearter (se dog efterfølgende om vildtstriber). Tabellen på næste side
angiver plantearter og udsædsmængder. Hvis du udsår en blanding med flere arter af
bælgsæd, er den maksimale udsædsmængde af hver enkelt art lig med 25 pct. af normal
udsædsmængde divideret med antallet af bælgplantearter i
blandingen.
Olieræddike
Hvor forfrugten er roer, kan olieræddike anvendes som plantedække og udsås med
normal udsædsmængde. I så tilfælde skal plantedækket senest være udsået 31. maj i
udtagningsåret. Hvis arealet videreføres som udtaget i den efterfølgende udtagningsperiode,
skal olieræddiken erstattes af et vinterfast plantedække.
Isåning af vildt- og bivenlige arter
Det er tilladt i perioderne 1. - 30. september og 15. april - 31. maj at iså vildt- og bivenlige
arter.
Eftersåning kan ske enten direkte i det eksisterende plantedække eller efter harvning eller
pløjning.
Uden for de nævnte perioder må plantedækket ikke pløjes eller fræses. Jordbearbejdning
uden eftersåning er ikke tilladt.
Ved eftersåning med én eller flere plantearter må den enkelte planteart højst eftersås med
25 pct. Af normal udsædsmængde for den planteart, der anvendes (svarende til regler for
frøblandinger).
54

Isåning af vildt- og bivenlige plantearter kan ske i hele eller dele af marken (fx i striber).
Vildtstriber
Ved etablering af vildtstriber må der i striberne foretages jordbehandling (pløjning,
harvning og lignende). Der må kun foretages jordbehandling i striberne i brakmarken som
tilsås med vildt- og bivenlige plantearter.
Vildtstriberne må højest være 6 meter brede og det samlede areal må ikke overstige 10
pct. af den enkelte braklagte mark. Der skal være mindst 6 meter mellem hver stribe.
Plantedækket i den øvrige del af marken må ikke ødelægges.
Vildtstriber kan bestå af:
• Plantearter, der normalt ikke anvendes til normal landbrugsproduktion (fx fodermarvkål,
hjulkrone, honningurt, rørgræs, olieræddike og andre vildt- og bivenlige plantearter, men
ikke stauderug) kan udsås i renbestand med normal udsædsmængde.
• Plantearter, der normalt anvendes i landbrugsproduktion (fx majs, roer, hamp, ærter) skal
udsås i blandinger, og der må højest udsås 25 pct. af normal udsædsmængde af de
enkelte plantearter, jf. tabellen først i bilaget. Vildtstriber kan etableres både forår og
efterår. Ved etablering om efteråret skal der anvendes vinterfaste plantearter.
Jordskokker
Jordskokker skal etableres i rækker med en afstand på mindst 2 m eller i dobbeltrækker
med en afstand på mindst 4 m.
Vedplanter
Der må ikke sås eller plantes egentlige vedplanter (træer og buske).
Hamp
Hamp kan udsås efter ovenstående regler om isåning af vildtvenlige arter (frøblandinger)
på udtagne arealer. Hamp må ikke udsås i renbestand efter reglerne om vildtstriber, men
gerne i blandinger, ifølge reglerne om hamp i bilag 4. Inden udsåning skal der være
indhentet tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. Der må kun udsås godkendte sorter. Der må
højst udsås 55 frø pr. kvadratmeter. Udsædsmængden afhænger af tusindkornsvægten.
En mark med hamp skal mindst udgøre et sammenhængende areal på 0,30 ha.
Kilde: Vejledning til Enkeltbetalingsordningen, Landbrugsreformen 2005, Direktoratet for
FødevareErhverv
55