2 Min minigraver og jeg udfører mindre gravearbejder, rydning af bambus og hæk. TjenesteManden, 2883 8405 Ivan Søgaard Larsen Din lokale bankforbindelse Agtrupvej 2 · 6000 Kolding · Tlf. 74 37 52 70
Gyngende gospel i kirken Et nyt kor er startet i kirken hver mandag aften. Koret er ledet af en ung, frisk lokal pige. Og det går ikke stille af sig. "You can depend on me, Jesus", lyder det højlydt rundt i kirkens mange kroge, da avisens udsendte forsigtigt åbner døren ind til kirken. Det er et overvældende syn. Hele 38 mennesker står og synger for fuld styrke. Med ryggen til indgangen sidder korets 19-årige leder og spiller klaver, alt imens hun selv synger med og veksler mellem alle tre stemmer i sangen. Trods den unge alder styrer Anna Sofie Rifbjerg Søvndal de mange mennesker, som om hun aldrig har lavet andet. Der er humør og glæde og et musikalsk overskud, som man tydeligt kan se smitter af på hele koret. "Det er verdens sejeste kor", siger Anna Søvndal. "Mange har aldrig sunget i kor før, så jeg synes, det er ret fantastisk, hvad vi har nået på kun fire gange". Koret består af unge mennesker fra 15-års alderen til folk, der har rundet de Trods den unge alder styrer Anna Sofie Rifbjerg Søvndal de mange mennesker, som om hun aldrig har lavet andet. 60. En blandet flok fra Sdr. <strong>Bjert</strong>, Sdr. <strong>Stenderup</strong>, Binderup, Binderup Vesterskov og enkelte fra Kolding. Forældre med deres store børn har også meldt sig i koret. Interesserede kan stadig nå at være med. Man skal bare møde op i kirken mandage klokken 19. Koret har allerede indøvet sangene 3 "Down in the river" og "Oh, happy day". Begge trestemmigt. "Super", "Det lyder bare så godt", "Svedigt" og "Skide godt" er nogle af de udtryk, der kommer fra det 19-årige energibundt under "You can depend on me", som koret er startet på denne mandag aften. Stjernerne på loftets himmelhvælving blegner i forhold til de glade ansigter, der koncentreret prøver at ramme de rigtige toner i nogle af de sværere passager. Den sidder ikke helt i skabet endnu, men ingen tvivl om, at det nok skal komme til at swinge. Men kom selv op og oplev det i kirken mandag den 15. juni, hvor koret afholder deres første koncert. Der er i alt 45 tilmeldte på nuværende tidspunkt. Anna Sofie Rifbjerg Søvndal går lige nu på MGK (Musikalsk grundkursus), som hun afslutter efter to år. Det tager normalt tre år. Efter sommerferien skal hun starte på Det jyske Musikkonservatorie i Århus, hvor hun lige har fået at vide, at hun er optaget på sanglinien. Hvad det betyder for koret, vides ikke på nuværende tidspunkt. Mange gav i pausen udtryk for, at det er sjovt, uhøjtideligt og seriøst på en gang. "Og hun kan bare styre os alle", sagde en fra koret, der er rundet de 60 år. -pb