En tur til Grønland med Frede Nielsen 18

En tur til Grønland med Frede Nielsen d. 18.10.2011, i Kærnehuset
Laurits byder velkommen Frede Nielsen (Skovtrolden) fortæller
Af Erik Pihl
Bjert Pensionistforening
D. 18. okt. 2011 havde Bjert Pensionistforening besøg af Frede Nielsen, kendt som ”Skovtrolden”.
Vi startede med en sang Frede foreslog, som handlede om naturen.
Der var mødt 28 medlemmer, som fik en interessant eftermiddag sammen med Frede, der viste
billeder fra hans rejser til Grønland. Samtidig med visning af billederne fortalte han også om hans
oplevelser og observationer, på en letforståelig måde.
Hans begejstring for Grønland var tydelig.
Mange af billederne viste nogle interessante formationer af fjeldene. Der blev fortalt og vist billeder
om hvordan isen eroderede fjeldene og vandstrømmen fra smeltevandet skabte dale, hvor der opstod
aflejringer af sand.
Desuden vistes der også lidt af ”Skoven” på Grønland, som bestod af 3 arter piletræer og birketræer.
Træerne lignede mest buske og blev normalt ikke over 9 cm.
Man havde fundet et birketræ med 350 åreringe, som kun var 9 cm. høj.
Der blev vist nogle billeder af et englignende areal. Her skulle man ikke vove sig ud. Så forsvandt
man fortalte Frede. Han fortalte endvidere, at man på græsset kunne se hvor der var nogenlunde
risikofrit at gå. Hvis græsset var gulbrun kunne man gå der, men hvis det var grønt, var der vand
under. Skulle man i området fra A til B foregik det ved, at man hoppede fra klippestykke til
klippestykke. Så vejen fra A til B kunne tit være lang.
Han fortalte om og viste billeder af granitsten, som bestod af små partikler, der var smeltet sammen
i forbindelse med vulkanudbrud og nogle med lag af vulkanaske midt i granitblokkene.
Der blev også vist billeder af kæmpestore isbjerge og det er tankevækkende, at vi kun ser 1/10 over
vandlinjen. De andre 9/10 er under vandet. Frede fortalte bl. a. om en politiker der var ude, at sejle
mellem isbjergene og som havde ”Hans Hedtoft” i baghovedet. Han spurgte Kaptajnen om hvordan
han kunne sejle sikkert i fjorden uden at ramme isbjergene. Det eneste svar han fik var ”Det er min
fjord”.
På nogle af isbjergene kunne ses bølgeformede ujævnheder. Det var spor fra bølgeskvulp og fortalte
at den var væltet rundt under smelteprocessen. Ligeledes var der sorte striber i isbjerget. Det var lag
fra vulkanaske.
Frede viste også nogle billeder fra en gammel boplads, som var forladt for ca. 400 år siden. Ved
arkæologiske undersøgelser kunne man konstatere, at den havde været beboet i 4000 år og i de
første 2000 år var der ingen spor af hundeknogler i køkkenmøddingerne. Det fortalte arkæologerne,

at hundene ikke altid har været på Grønland, men er blevet ført hertil af mennesker. Da hundene
først kom til Grønland blev de uundværlige under jagten på Indlandsisen.
Han viste nogle billeder fra et fjeld der blev kaldt ”Kællingekløften”. Da Frede besøgte stedet første
gang kunne han ikke få sig til, at tage billeder, da han hørte hvorfor den hed Kællingekløften. Han
synes historien for var deprimerende. Tidligere på Grønland var det sådan, at mændene skaffede
føden og råmaterialet til beklædning, kvinderne pelsede dyrene fra jagten og fyldte
forrådskammeret. Hvis manden døde og føden blev knap og kvinden var gammel valgte hun at
”forsvinde”. Hun gik til Kællingekløften. På den måde var der en mindre, der skulle have mad.
Filosofien var, at det var de unge og stærke der skulle overleve. Frede fortalte også, at i de små
bysamfund og bygder var gæster ude fra velkomne. På den måde undgik man indavl. Mændene ude
fra fik ganske enkelt tildelt en kone, at sove hos.