PDF test - Koldkrigerens Hemmelighed

Det viste sig, at der også var en vis form for sympati mellem Kalle
og den anden, lidt buttede pige, som han ikke rigtig havde snakket
med, men hun var klart til vejrbidte søfolk af Kalles type, og Kalle
vidste tydeligt nok, hvorledes man skulle gribe den sag an. Hun boede
i en lejlighed sammen med sine forældre nede på hovedgaden, og
interessant nok var forældrene taget til København for at gå i det
Kongelige Teater. Det gjorde ordentlige borgere i Ålborg indimellem,
selv om, eller måske netop på grund af at, det betød overnatning i
staden.
Pigen satte noget sagte blues på grammofonen og hentede nogle
flere Hancock i køleskabet. Lidt efter forsvandt hun og Kalle ind på
hendes værelse, og Anders og Hanne havde sofaen for sig selv. De
kyssede, og hænderne begyndte at bevæge sig rundt. Flere kys. Hun
begyndte at lyde lidt stakåndet og pressede sig ind mod ham. Han
pressede igen, og trykket begyndte at stige dernede.
”Du må godt, hvis du passer på,” hviskede hun lidt senere.
”Mmm.” Han fiskede den lille foliopakke frem. Det blev noget
kludder første gang, men det tog ikke lang tid, før han var kampklar
igen, og så fik de sat tingene bedre på plads.
De vågnede igen ved 6-tiden, og Kalle og han kom tilbage til
eskadren før den var 7. Pigerne skulle være på sygehuset kl. 7.
”Ja, det er mig.” svarede han. ”Hvordan går det?”
”Ja, det må jeg spørge dig om, min kære, krøllede Fritz. Aviserne
her skriver om et større bråvallaslag oppe i Klitmøller i sidste uge. Var
du med til det? Slagsmål om fiskerpigerne, skrev de. Du fik dig måske
en fiskerpige?”
”Nej, sådan var det ikke. Der var ingen, der fik andet end en
blodtud og nogle blå øjne, vi forlod stedet og tog tilbage til
Hanstholm. Så er den ikke længere.”
”Hm ...”
”Er du der?” spurgte han.
”Ja, men hvad vil du egentlig? Jeg har ikke hørt fra dig i en uge, så
jeg tænkte ...”
”Vi har været på øvelse stort set dag og nat ...”
”Også i Hanstholm?”
27