PDF test - Koldkrigerens Hemmelighed

MTB’ere. Derfor er mit forslag, at vi får lov til at besøge vores
broderfolk og se nærmere på deres Spicaer. Det var det, Tøger.”
”Tak, Hans. Jeg kan se, at ældste maskinofficer brænder for at
slippe af med noget, værs’go.”
”Ja, der er nogle væsentlige faktorer, der ikke er kommet frem,”
konstaterede maskinmanden. ”Som bekendt er der er trade-off mellem
maskineri og våben. Jo hurtigere vi vil sejle, jo mere maskineri skal
der til, og jo færre våben kan der være på platformen. Dette trade-off
er blevet ændret med gasturbinerne. De fylder og vejer mindre pr.
hestekraft end dieselmaskinerne. Til gengæld æder de betydelig mere
olie, så der skal faktisk afsættes en del vægt og plads til olie. Og det er
dyrt at sejle med gasturbiner. Men vi har særdeles gode erfaringer med
GTB’erne, og vi kan klare os med en mindre maskinbesætning. Man
kan overveje en blanding af maskineri, hvor der er dieselmotor til
lavere hastigheder og turbiner til egentlige operationer.
Hertil kommer, om bådene skal bygges af træ som hidtil, eller stål?
For det er vel for dristigt at foreslå, at vi skal anvende glasfiber? Ja,
det var vist det hele.”
”Tak for det. Ja, nu er ballet åbent for indlæg.” sagde Tøger Krogh.
”Med mindre eskadrechefen vil sige noget på dette tidspunkt?”
Det ville Martinussen ikke. Han vidste udmærket, at en række af
cheferne mente, at en eskadrechef burde være tidligere MTB-chef. Det
var han bare ikke; der var ikke nogen klar til jobbet, da det skulle
besættes, og derfor måtte de nøjes med ham. Og det gik meget godt.
Så det betalte sig nok bedst at lytte og give cheferne muligheden for at
komme ind med synspunkter. Og det var en passende lejlighed for
ham til at vurdere de selvsamme chefers taktiske og strategiske
begavelser.
Som man kunne forvente, var der mange meninger, og der var ikke
mange sten, som ikke blev vendt. Mødet endte med, at eskadrechefen
nedsatte en arbejdsgruppe med sig selv som formand og et par af
cheferne og eskadre-maskinofficeren som faste medlemmer. Næste
opgave ville være at få fat i svenskerne.
Flemming Frederiksen syntes, at det havde været et interessant
møde, og han havde klaret opgaven, uden at nogen havde indsigelser.
Da han kom tilbage til Spurven, fandt han NK Tom Sørensen i O-
44