Susanne Beck Nielsen - journalist tom okke

tomokke.dk

Susanne Beck Nielsen - journalist tom okke

kunst


Hvis man regner med lange forklaringer fra advokat

Susanne Beck Nielsen, bliver man skuffet, for hun er

barsk og præcis i replikken. Men lige så kontant hun

er i tale og virke, lige så filantropisk og hengiven er hun,

når det handler om hendes passion: Kunsten

Af Tom Okke Foto Steven Achiam

HAMBORG – Rundt om hjørnet fra det femstjernede Hotel Atlantic Kempinskis

cremefarvede lobby med sorte lædersofaer og lysekroner ligger

St. Georg-kvarteret. Narkomaner, prostituerede, bohemer, indvandrere

og tyskere side om side. Midt mellem hotellet og St. Georg ligger BN24

Art Gallery i en nyistandsat bygning fra 1880’erne. På øverste etage bor

galleriets ejer, danskeren Susanne Beck Nielsen. Ligeledes en sammensat

personlighed. Opvokset på en gård i en sønderjysk flække med tre

gårde og to huse, senere verdensmester i speedway for kvinder, uddannet

advokat og leder af stort advokatkontor samt ivrig kunstsamler.

Forvirret? Det er der ingen grund til. For alt har en mening. Især hvis

man spørger Susanne Beck Nielsen. Hun stiller gerne op til interview,

men svarer kun kort om end præcist på hvert spørgsmål. Ja og nej er de

ord, hun bruger mest.

Hun er kontant. Og barsk. Siger hun selv.

»Der er endda dem, der er bange for mig,« siger hun og ser forbavset ud.

Susanne Beck Nielsens private hjem huser også hendes galleri, BN24 Art Gallery,

hvor hun selv hjælper til, når kunstnerne hænger deres værker op. Men ikke alle

er lige begejstrede for hendes smag. »Min familie synes ikke meget om min

kunstsamling. Da jeg f.eks. købte en vodkaflaske med døde mus i (skabt af den

norske kunstner Morten Viskum til udstillingen »Kærlighed fra Gud«) for 15.000 kr.,

ville de have mig umyndiggjort. De synes, jeg har alt for mange ekstreme ting, som

det er fuldstændig tåbeligt at betale penge for,« siger hun.


»Men ja, jeg er meget utålmodig. Jeg vil frem til

en løsning og en afklaring. Jeg gider ikke sidde

og tale i en uendelighed. Jeg vil se resultater.«

Fair nok. Især hvis man står i spidsen for 45

medarbejdere i danskejede Bang & Regnarsens

advokatkontor i Hamborg. Da nytter det ikke

noget at sidde og pive, siger hun.

»Man må mande sig op. Især her i Tyskland

og specielt i Hamborg, hvor der er meget få kvinder

i advokatbranchen. Og da slet ingen, der tør

sætte sig for bordenden. Hernede er kvinderne

mere »hausfrau«,« forklarer hun.

Egentlig kunne det også være gået den vej

for Susanne Beck Nielsen, hvis hun da ikke var

begyndt at lege med »dem, man ikke bør lege

med«, som hun siger.

Som ung pige i landsbyen uden for Haderslev

var der ikke meget at give sig til. Så da Susanne

Beck Nielsen mødte en række drenge med knallerter,

blev gnisten tændt i hende. Hun anskaffede

sig et brølende monster, borede den og begyndte

at køre ræs. Senere blev det lidt mere seriøst.

Hun kørte 50 kubik på banen i Vojens Speedwaycenter.

Men da hun blev ældre og mere erfaren,

ville hun køre 500 kubik. Men nej.

»Det måtte piger ikke dengang. Så jeg skrev

et brev til speedwaykøreren Ole Olsen, som jo

også var fra Haderslev, og han hjalp mig med at

få min licens.«

Kun kort på toppen

Som 18-årig besteg hun i Birmingham podiet

som nummer ét. Hun var nu verdens bedste

kvindelige speedwaykører.

»Men helt ærligt, der var jo ikke så mange af

min slags dengang. Og eftersom jeg havde trænet

med alle drengene, så var jeg jo bare lidt bedre

end de fleste andre piger, der stillede op.«

Sådan. Så let fejer man et verdensmesterskab

af bordet. Susanne Beck Nielsen droslede ned

på speedwaykarrieren kort efter guldmedaljen,

da hun havde en »pædagogisk samtale« med

sine forældre.

Ikke alt skal gå op i kunst og kontant jura, mener

Susanne Beck Nielsen, der også har fået indrettet en

ca. 75 kvadratmeter stor lejlighed i sin kælder. Her bor

et liberiansk flygtningepar, som hun har kendt i mange

år. De bor uden beregning.

Susanne Beck Nielsen

Susanne Beck Nielsen er 49 år og ugift. Hun

er den ældste i en børneflok på tre og uddannet

jurist fra Aarhus Universitet. Hun har arbejdet

som advokat hos bl.a. Jørgen Pedersen &

Poul Jansen i København og er i dag partner og

leder af Bang & Regnarsens kontor i Hamborg,

hvor hun også driver sit private galleri, BN24 Art

Gallery, der primært udstiller dansk nutidskunst.

I samarbejde med arkitekter, møbelproducenter

og kunstnere rådgiver Susanne Beck Nielsen

også om indretning af bygninger, kontorer

og private hjem.

»De så gerne, at jeg kom i gang med en ordentlig

uddannelse. Men jeg havde jo hverken latinprøve

eller noget, så i første omgang måtte min

søster lære mig op, så jeg kunne komme i gymnasiet.«

Det kom hun. Men hun nød det ikke. Skolen

var ikke noget for hende. Og da hun efter sin

studentereksamen skulle finde ud af, hvad hun

så skulle, slog hun op i »Hvad kan jeg blive?«

»Jeg valgte jura. Helt tilfældigt. Det lød bare

som noget, der var lige til at gå til. Og det viste

sig, at jeg havde ret. Enhver kan jo læse jura og

blive advokat. Det handler bare om at sætte sig

ned og læse stoffet. Alle normaltbegavede mennesker

kan blive advokater, hvis de gider. Disciplin

er afgørende, og den havde jeg med hjemmefra,«

siger Susanne Beck Nielsen.

Dér var den igen. Den kontante facon. Hun er

godt klar over det, siger hun. Men hun er faktisk

begyndt at arbejde lidt med den side af sig selv,

tilføjer hun og bløder op i et lille smil.

»Jeg er f.eks. blevet meget bedre til at sige sådan

noget som »er du sød at…« og »vil du være så

venlig…« Før i tiden bildte jeg nok mig selv ind,

at jeg ikke havde tid til at spørge folk pænt, så jeg

kommanderede med dem,« forklarer hun.

Det var også dengang, hvor hun havde så

travlt og følte sig så stresset, at hun simpelthen

afskaffede alle sine blomster og planter. Det

krævede for stor tålmodighed.

Susanne Beck Nielsen har dog med tiden fundet

ind til det, der giver hende sjælefred. Det er

hverken yoga, meditation eller velvære-behandlinger.

Hun dyrker i stedet kunstscenen. Gerne

vild, abstrakt og moderne kunst. Unge danske

malere og installationskunstnere er hendes foretrukne.

Og den personlige samling fylder efterhånden

så meget, at hun i 2007 fik indrettet sit

eget galleri i stueetagen af sit hus.

»Så ja, når jeg står op om morgenen, kan jeg

lige så stille og roligt gå gennem værelserne

og udstillingen og nyde kunsten iført natkjole.

Det er da en luksus og en noget anden oplevelse

end at gå på museum eller galleri. På den


måde er kunsten blevet en form for antistress

for mig. Når jeg ser på kunst eller er sammen

med udøvende kunstnere, så oplever jeg at kunne

slappe helt af,« fortæller hun.

Interessen opstod, da hun i midten af 1980’erne

havde en veninde, der var maler. Sammen med

hende arrangerede Susanne Beck Nielsen den

første censurerede kunstudstilling i Odense.

»Der skete noget dengang. Jeg fik i hvert fald

øjnene op for en helt anden verden. Jeg købte

også mit første maleri i den periode. Det var et

af Kjeld Ulrich. Det var spændende og noget,

jeg kunne betale. Jeg gav vel 4000 kr. for det.,«

husker Susanne Beck Nielsen, der begyndte at

gå på museer og gallerier jævnligt.

Interessen blev dog yderligere intens, da hun

efter nogle år i København kom til Hamborg i

1991, hvor hun fik til opgave at starte den tyske

afdeling af Bang & Regnarsen op.

I den tyske millionby er kunstscenen mere

international, men hun har holdt fast i sin forkærlighed

for det danske. Derfor var det også

oplagt, at det var danske Marco Evaristti, der

som den første fik lov til at udstille i galleriet.

»Han kom hertil et par dage før sin fernisering.

Han kom direkte fra en udstilling i Istanbul,

og det første, han gjorde, var at pakke en

t-shirt ud, der var fuld af whisky-pletter. Den

tog han så på og begyndte at ryge Lucky Strikecigaretter

uden filter. Og sådan sad han så bare

her og så på mig. På den måde er sådan nogle

kunstnere jo helt anderledes end de mennesker,

jeg normalt omgås. Altså kedelige advokater

eller forretningsfolk. Kunstnerne har en helt

anden livsrytme og en anden måde at se tilværelsen

på. Meget mere afslappet. Det nyder jeg

virkelig, for det kan jeg jo lære meget af,« siger

hun og smiler.

Liv i huset døgnet rundt

Men her stopper det ikke. For Susanne Beck

Nielsen inviterer ikke bare kunstnerne til at

udstille, hun beder dem også om at overnatte,

for når hun først har fundet en passion, går hun

op i det med liv og sjæl.

Derfor har hun på anden sal i det store hus

på Holzdamm 24 fået indrettet to studielejligheder,

som hun kvit og frit stiller til rådighed for

de unge kunstnere, der udstiller i galleriet, eller

som har brug for et sted at arbejde.

»I de perioder, hvor jeg har kunstnere i huset,

nyder jeg simpelthen at komme hjem. Så ved jeg,

at der sker noget. Jeg hjælper til med at hænge

værkerne op, snakker med dem om deres kunst

og går også i byen med dem. Men okay, jeg skal

jo også passe mit arbejde, så jeg er ikke den, der

går med på Golden Pudel Club til den lyse morgen,«

siger hun og tilføjer, at det i øvrigt er byens

vel nok mest avantgarde undergrundsklub.

Men hvad er det så, en succesrig advokat rent

personligt får ud af at investere ikke alene tid,

men også større summer på unge, stræbsomme

kunstnere?

»Det er noget menneskeligt. Vi taler godt sammen.

Drøfter kunstneriske og filosofiske emner.

Jeg synes efterhånden, at mennesker generelt

taler mindre og mindre sammen. Og når man

endelig mødes, så skal der også spises og drikkes.

Gerne alkohol, og så bliver det tit sådan

nogle overfladiske diskussioner. Det gider jeg

ikke.«

Så engang imellem hopper hun i sin hvide

Porsche 911 Carrera 4 (i øvrigt den femte Porsche,

hun har haft) og kører hjem til familien,

der endnu bor i det sønderjyske. Hun beskriver

sit forhold til sine søskende som både meget tæt

og godt. Specielt er hun knyttet til sine niecer og

nevøer, for hun har aldrig selv fået nogle børn.

»Sådan blev det bare ikke. Jeg har engang haft

en kæreste i tre måneder. Det var alt. Men jeg vil

da ikke udelukke, at der en dag kommer en ny.

Du kan jo bare skrive, at jeg er åben for alt. Men

helst en sønderjyde,« siger hun og bryder ud i

dagens første grin.

Kort efter vender den alvorlige attitude dog

tilbage.

»Jeg har selvfølgelig brugt meget tid på mit

arbejde. Jeg går virkelig op i det. Og jeg har faktisk

aldrig gået rundt med en stærk drøm om at

få børn. Men hvis jeg havde haft en mand, ville

jeg nok have haft fem børn. Og jeg tror også, jeg

ville være en god mor,« siger hun.

»Mine søskende har tilsammen fem børn

mellem syv og 14 år, og dem er jeg gerne sammen

med. For eksempel i sommerferien eller i

mit sommerhus i Hejsager. Jeg har også givet

de største en tur til New York i konfirmationsgave.

Jeg nyder virkelig at tage mig tid til dem

og opfatter nok mig selv lidt som et legebarn.

Sådan har jeg det også med kunsten. Det er en

slags legetøj for mig. Og den ideelle balance i

mit liv opstår i mødet mellem mit arbejde og

kunst.«

susanne Beck nielsen om

… Unge kunstnere:

»Jeg håber, at jeg kan være med til at hjælpe

dem videre med deres karriere. Men jeg håber

da også, de synes, jeg er gæstfri. De kan jo

komme og bo her, tage deres venner med og få

deres egen nøgle. Så kan de gøre, hvad de vil.

Og jeg er ikke blevet skuffet endnu.«

... Etablerede kunstnere:

»Jeg kan da også godt lide Per Kirkeby. Det er

smukt. Og Michael Kvium vil jeg gerne have,

men det kan jeg ikke betale. Mange af de værker,

jeg har, er købt, endnu mens kunstnerne

ikke var berømte. Så det har været til at betale.

Men jeg smider aldrig noget ud eller sælger det.

Jeg køber kunsten for at se på den. Altså køber

jeg med hjertet, ikke som en investering.

... Livet i Hamborgs St. Georg-kvarter:

»Jeg er ikke vild med alt det der friserede i Danmark.

Vi har også en slags Hellerup-boliger hernede,

men det er så stereotypt. Jeg kan bedre

lide græsrodsmiljøet.«

Susanne Beck Nielsen (th) nyder stemningen, når

der er kunstnere på besøg, som f.eks. danske Mai-

Britt Boa (tv), der her får en hånd af galleriets ejer. I

perioder lejes galleriet også ud til reklamefilm eller

f.eks. en fotoudstilling med Karl Lagerfeld.

More magazines by this user
Similar magazines