Bent Jensen - journalist tom okke

Det var op ad bakke. I flere år. Men på toppen er udsigten god, siger Bent Jensen, der som tredobbelt milliardær 

er kravlet op blandt landets rigeste personligheder. Mød den stilfærdige sønderjyde, der i et sjældent interview 

fortæller om livskampen og den gyldne idé Af Tom Okke Foto Ole Joern 

Bent Jensen begyndte tidligt at interessere sig 

for teknik. I en ung alder købte han en knallert og 

skilte den fuldstændigt ad. Han lånte endda bøger 

om motorer og karburatorer på biblioteket og 

byggede en motor på sin sæbekassebil. Men han 

var bestemt ikke nogen nørd, siger han, »for så 

var jeg jo aldrig kommet hertil i dag,« siger Bent 

Jensen, der er god for en formue på ca. 3,3 mia. kr. 

Bent Jensen har egentlig slet ikke lyst til at lade sig 

interviewe. Og da slet ikke om noget så kedeligt 

som sig selv. 

Han taler derimod gerne om sin virksomhed, 

Linak, der ligger i landsbyen Guderup mellem 

Sønderborg og Nordborg på Als. Det er den, der 

står i centrum i alt, hvad han foretager sig. Linak 

er hans levebrød. Og lidt til. 

Forrige år blev Bent Jensens personlige formue 

opgjort til godt 3,3 mia. kr., og det placerede 

ham som landets 25. rigeste person på Berlingske 

Nyhedsmagasins årlige formueopgørelse. 

Her på Bent Jensens kontor på første sal i hovedbygningen 

i Guderup er det dog ikke tegn på overvældende 

rigdom, der falder i øjet. Sidst han købte 

noget inventar til den godt 10 år gamle bygning, 

var da han selv fandt lidt »pynt« til væggene ude 

på gangen. Et par malerier, der »passede godt til 

de blå farver«. 

Termokanden på skrivebordet foran ham er 

også holdt i den firmablå farve. På spørgsmålet 

om, hvorvidt der er kaffe i den, svarer Bent Jensen 

straks: 

»Ja, det er godt nok fra i går, men hvis det er for 

koldt for dig, kan jeg da godt gå ud og varme en 

kop til dig i microovnen.« 

Bent Jensen griner. Højt og længe. 

»Nej, nej. Ta’ du bare. Den er frisk,« siger han 

så og læner sig tilbage i kontorstolen i samme øjeblik, 

som telefonen begynder med sin insisterende 

ringetone. 

»Den tager jeg. Og det vil jeg også gøre resten af 

interviewet. Sådan er det her. Det har jeg indført. 

Hvis ikke vi tager telefonen, tror folk jo bare, vi sidder 

og sover,« siger Bent Jensen og løfter røret. 

Det afgørende dødsfald 

portræt 

Først var det Bent Jensens bedstefar og siden faderen, 

der drev maskinforretning i Nordborg. I 1976 

var turen kommet til ham. 

Han havde brugt syv år på at uddanne sig til først 

maskinarbejder på Danfoss og siden til maskiningeniør 

på Sønderborg Teknikum, men Bent Jensen 

var ikke meget for at overtage den syv mand store 

forretning, Chr. Jensen & Sønner, efter sin far. 

»Det var ikke mine ambitioner. Jeg gik i stedet 

med nogle planer om at tage ud at rejse og se 

verden, men dengang var det jo ikke så populært 

Børsen Magasin Torsdag den 24. april 2008 49

med backpacking. Men jeg havde da hørt om 

de store danske virksomheder, som havde folk 

udstationeret, men det var ikke rigtig noget, jeg 

talte med min far om,« siger Bent Jensen. 

I en alder af 13 år havde han mistet sin mor. 

Hun døde af kræft, og det lange sygdomsforløb 

skulle siden vise sig at blive af afgørende betydning 

for Bent Jensen: 

»Min far og jeg havde ikke nogen tæt dialog. 

Den mistede vi, da min mor døde. Da blev mit 

hjem for evigt forandret. Det var ikke længere 

sådan et trygt og rart hjem, som jeg gerne ville 

have det. Og det var bestemt ikke sådan et sted, 

man tog hjem til for at snakke, når man havde 

problemer eller brug for at få hvilet lidt ud. Slet 

ikke. Min far prioriterede anderledes.« 

Fandt han en ny kone? 

»Tjah, der var jo et begreb, der hed husholderske 

dengang, og sådan en søgte min far. Som 

børn troede vi, at det var sådan en, der bare kom 

for at lave mad, men hun skulle faktisk lidt mere. 

50 Børsen Magasin Torsdag den 24. april 2008 

Der var også forskellige andre ydelser ...,« siger 

Bent Jensen og smiler en smule skælmsk. 

»Ja, så dem havde vi så et par stykker af, og det 

blev derfor et mystisk, mystisk hjem i mange år. 

Men jeg vil stadigvæk påstå, at det var god læring 

for mig. For den styrke, jeg har i mig i dag, stammer 

fra dengang, jeg fik disse psykiske tæsk.« 

Alt er ligegyldigt 

Bent Jensen fortæller, at der gik totre år, før 

han forligede sig med tanken om, at moderen 

var væk, og at intet mere ville blive det samme. 

Heller ikke forholdet til faderen. 

»Jeg indser i en alder af 16 år, at det hele er fuldstændig 

ligegyldigt. Nu er det noget andet, der 

gælder. Jeg må videre. Heldigvis er jeg meget tæt 

knyttet til min ene søster, og jeg har en rigtig god 

ven, hvis familie jeg ser meget til, så på den måde 

får jeg lidt den der familiefornemmelse igen,« 

siger Bent Jensen og holder en kort pause. 

»Måske lyder det mærkeligt, men jeg tror, det 

ville have været noget skidt, hvis min mor havde 

overlevet. Nej, måske ikke skidt, men i hvert fald 

meget anderledes. Jeg tror for eksempel ikke, 

jeg havde siddet her i dag og havde haft Linak. 

Hendes død gav mig en drivkraft og styrken og 

viljen til at overleve.« 

Derfor siger Bent Jensen også ja, da faderen 

kommer til ham for at spørge, om han vil overtage 

virksomheden. 

»Situationen var den, at han var blevet en 

gammel mand, og det var et spørgsmål om, at 

enten skulle jeg overtage eller virksomheden 

skulle lukke. Jeg tror godt, jeg kunne have sagt 

nej, men selvfølgelig var der det element, at det 

var mine bedsteforældre, der havde startet den. 

Desuden var det jo ikke nogen stor virksomhed, 

og den var forældet, så jeg så muligheder for 

udvikling og valgte at kaste mig ud i det,« forklarer 

Bent Jensen, der således blev direktør i en 

alder af kun 25 år – uden nogen som helst form 

for ledererfaring. 

»Det blev mit livs største udfordring. Jeg var 

ingeniør og teknisk begavet, men så kom den


ne her store overraskelse: at virkeligheden er 

fyldt med mennesker, som jeg skulle lede, og 

det var ganske forfærdeligt. Sådan havde jeg det 

i starten. Siden har jeg lært at leve med det,« 

siger Bent Jensen. 

Allerede som ganske ung begyndte han at fifle 

lidt med de tanker, der nogle år senere skulle 

udvikle sig til et sandt erhvervseventyr. 

Han fabrikerede en slags fjernbetjening til sin 

gamle, slidte Eltrabåndoptager, og ved hjælp 

af en lille motor og en spindel kunne den på 

afstand både tænde og slukke båndoptageren, 

så han slap for at rende frem og tilbage mellem 

sit værelse og stuen. 

Penge i en lind strøm 

Da han sammen med sin kammerat fra ingeniørstudiet, 

Danfossarvingen Peter Mads Clausen, 

der sidder i kørestol, forsøgte at forbedre kørestolens 

bevægelige dele, lod Bent Jensen sig 

inspirere til den opfindelse, der kunne føre familievirksomheden 

ind i en ny æra. 

»Jeg gav mig selv fem år til at spilde mit liv, 

forstået på den måde, at hvis ikke jeg havde fået 

succes med mit nye produkt på det tidspunkt, så 

ville jeg se mig om efter noget andet at lave.« 

Der gik kun tre år. Så var opfindelsen – den 

lineære aktuator – sat i produktion med succes. 

Et par år efter skiftede virksomheden navn til 

Linak. 

»Siden er det kun gået fremad. Vi har altid 

tjent penge. Det er det gode ved Linak. Ja, det er 

faktisk suverænt godt,« siger Bent Jensen helt 

uden sønderjysk beskedenhed. 

Har det aldrig været hårdt arbejde? 

»Nej, det har været virkelig sjovt. Og når noget 

er sjovt, er det jo egentlig ikke hårdt. Faktisk er 

det næsten kedeligt i dag. Jeg kan godt savne 

dengang, hvor vi voksede med 50 pct. om året. I 

dag har vi en årlig vækst på 1215 pct., så det må 

vi jo få gjort noget ved.« 

Er det ikke din opgave? 

»Jo, og det tænker jeg skam også dybt over,« 

siger Bent Jensen og griner. 

Hvor mange timer arbejder du så om ugen? 

»Jeg kæmper for at holde mig oppe på de 38 

timer. Jeg er ikke den, der arbejder døgnet 

rundt. Jeg har engang siddet derhjemme og 

konstrueret om natten, når familien sov. Men 

selv dengang, syntes jeg, det var hyggeligt, og 

jeg følte det ikke som et arbejde.« 

Linaks hovedkvarter ligger i Sønderjylland, og der ligger 

det godt, pointerer Bent Jensen: »Sønderjylland er i folks 

bevidsthed sådan en mørk plet i Danmark, men jeg synes 

virkelig godt om mentaliteten hernede. Du kan stole på 

folk, og jeg synes ikke, at sønderjyderne er så lukkede 

mennesker, som mange vil gøre dem til. Det er et godt 

sted at drive virksomhed, for medarbejderne er trofaste 

og vil gerne gøre en indsats,« siger Bent Jensen.

Er du så god til at uddelegere arbejdet til andre? 

»Ja, og det er af ren dovenskab, for jeg gider 

ikke selv. Der er i dag så mange ting, jeg gerne 

vil være fri for, så jeg er blevet god til at fordele 

ansvaret og opgaverne,« siger Bent Jensen, der 

så snart arbejdet er overstået, gerne tager sig en 

tur ud i sin lille fiskerbåd for at pilke torsk, mens 

han drikker sig en øl og ryger en cigarillos. 

Livet til søs er dog ikke det eneste, der optager 

den 56årige sønderjyde. Bent Jensen er 

også vild med at fotografere – »og jeg har allerede 

skudt rigtig mange solnedgange,« indskyder 

han. 

Den dyre violin 

Dertil kommer musikken. Ikke pop, ikke rock, 

men god gedigen folkemusik. Bent Jensen spiller 

selv i gruppen De Nørherred Spillemænd. 

Han har fire violiner: 

»En rigtig, rigtig god én, en god én, en halvdårlig 

og en rigtig skidt en,« siger han. 

Men hverken mærke eller pris vil han ud 

med. 

»Lad mig bare sige, at den rigtig, rigtig gode 

er bygget af Frankrigs bedste violinbygger.« 

Sådan én koster vel over 100.000 kr.? 

»Ja, den er meget dyr. Men det behøver jeg ikke 

prale med. Det har jeg ikke noget behov for,« 

siger Bent Jensen og åbner dermed op for den 

snak, han ellers ikke er så meget for – den om 

formuen. 

Hvad betyder det for dig, at du optræder på listen 

over landets rigeste? 

»Det er med blandede følelser, for der er jo lidt 

stolthed i det. Det viser, at jeg har opnået noget. 

Og jeg ved jo selv, hvordan formuen er skabt. 

Det er ikke sket ved at sælge en virksomhed i en 

helvedes fart, men ved langsomt at bygge den 

op. Det er ikke sådan som med Skype (IPtelefoni, 

red.), hvor ejerne pludselig blev milliardærer 

med ét slag. Slet ikke. På den anden side, så 

bliver jeg også irriteret over, at min rigdom skal 

udstilles. Heldigvis har virksomheden i dag vokset 

sig så stor, at medarbejderne ikke går rundt 

i krogene og taler om mine penge. Tværtimod 

tror jeg, det glæder dem, at det går virksomheden 

godt.« 

Hvad betyder penge for dig? 

»Det ved jeg ikke. Jeg er ikke sådan en, der bru 


ger penge bare for at bruge penge. Jeg har da 

øget mit privatforbrug, eftersom jeg fik råd, men 

jeg kunne da bruge 20 gange mere, uden at det 

ville gøre noget som helst. Jeg bruger dem på 

det, jeg har lyst til, såsom en god violin eller et 

godt kamera og et hus. De ting skal være i orden. 

Men jeg køber ikke nyt hvert år. For eksempel 

er min bil nu seks år gammel, så der bliver ikke 

ruttet med pengene. Men jeg lever heller ikke 

spartansk. Det gør jeg ikke,« siger Bent Jensen 

med eftertryk. 

Er du nærig? 

»Nej, jeg har økonomisk sans. Fra firmaet er 

jeg vant til at vende hver en krone, og jeg sparer 

overalt – selv når det går godt. Den økonomiske 

indstilling smitter også af privat,« siger Bent 

Jensen og nævner sine to døtre, der ikke ønsker 

at overtage familiebedriften, men i stedet uddanner 

sig til henholdsvis journalist og læge. 

»De har jo en del flere muligheder end de fleste, 

men vi har bevidst prøvet at skærme dem 

lidt af. Men når det er sagt, ville vi jo også være 

dumme, hvis vi ikke overførte de penge til dem, 

som vi rent skattemæssigt kan give dem hvert 

år. På den måde bringer vi dem i en situation, 

hvor de får bedre økonomiske forhold end deres 

venner. Men de er blevet opdraget til at have 

respekt omkring det forhold. Det er vigtigt, at de 

får lov til at snuse til det, jeg kalder livskampen: 

Altså hvis ikke du har nogen kamp i dit liv, så er 

det ikke meget værd. Du skal gøre en indsats for 

at holde dig levende,« siger Bent Jensen og fortæller 

om en klub i USA, der består af unge, rige 

arvinger, som hver gang de mødes blot sidder 

og taler om, hvor ulykkelige de er. 

»Grunden til deres ulykke er, at lige meget, 

hvad de end gør, så er det ligegyldigt. Og det er 

den situation, vi skal passe på, vi ikke bringer 

vores døtre i. De skal kunne sige: »Disse penge 

har jeg netop tjent, nu kan jeg gå ud og investere 

dem.« Men samtidig står der jo en arv til dem, 

og de penge er ikke låst væk, så det er et tillidsforhold. 

Det er deres penge, men jeg har tillid 

til, at de ikke som forkælede små arvinger går 

ud og bruger løs. Så stopper vi, og de får ikke 

mere,« siger Bent Jensen bestemt. 

Han er godt klar over, at det kan lyde barskt, 

men han foretrækker at sige tingene, som de er. 

Alt andet er bare for besværligt. 

»Min direkte facon kan godt støde nogle, for 

ikke alle kan lide eller vil høre sandheden. Men 

det er ofte lettere for mig at sige tingene direkte, 

så bliver det også meget mere ukompliceret.« 

Tænker du nogensinde over, at du er privilegeret? 

»Ja, da. Derfor kan de heller ikke jage mig væk 

herfra. Jeg kan ikke forestille mig et liv, der er 

sjovere end dette. Derfor er firmaet heller ikke 

til salg, før om rigtig, rigtig længe,« siger Bent 

Jensen. 

Han rejser sig og siger på sin egen sønderjyske 

dialekt, at interviewet da alligevel blev en 

»ganske gemytle’ snak.« 

Bent Jensen 

Bent Jensen er født den 15. december 1951 

som den yngste i en børneflok på tre. Han 

overtog i 1976 maskinvirksomheden Christian 

Jensen & Sønner efter sin far og før ham 

bedstefaderen, der grundlagde virksomheden 

i 1907. I dag er Bent Jensen direktør og ejer 

af Linak A/S i Guderup på Als. Virksomheden 

er verdens førende producent af elektriske 

aktuatorer, der bl.a. anvendes i hospitalssenge, 

hæve-/sænkeborde, elevationssenge til hjemme- 

brug samt til forskellige formål inden for landbrug 

og industri. 

Virksomheden har ca. 1600 ansatte på globalt 

plan og er repræsenteret i over 25 lande, bl.a. 

med produktion i Danmark, USA, Slovakiet og 

Kina. 

Bent Jensen blev i 1977 gift med Lene, og 

sammen har de døtrene Marie (24) og Ditte (22). 

Familien bor i Nordborg.

Bent Jensen - journalist tom okke

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?