Ekspressionismeopgave (Elisabeth & Rikke)

Morgen
Præsentation
Tom Kristensen beskriver i digtet ”Morgen”, hvordan en helt almindelig morgen i
Danmark forløber sig i mellemkrigstiden i starten af 1920’erne. Det er som om, at
han sidder bag sit vindue og gengiver, hvad der sker udenfor i byen.
Kontrast
Digtets fire første strofer handler om årets fire årstider. Stroferne starter på
følgende måde:
-I en klar Septembermorgen
-og en kold Decembermorgen
-og en martskold, sludfuld Morgen
-og en sølvbleg Junimorgen
De fire første strofer omhandler altså noget smukt og naturligt. For at vise at
stroferne handler om naturen og årstiderne, kan der laves et semantisk skema
med nogle af de brugte ord:
-blå himmel, frost, luft, isens tynde tråde, vandpyt, sludfuld morgen, regnens
mørke stræde, erantis, tunge grene, solens stråler osv.
Fra strofe fem handler digtet om byen og en mælkedrengs færden rundt i byen.
Her er byen i centrum og billedet er pludselig ikke længere så fint og naturligt.
Her kan et semantisk skema også opstilles for storbyen, som Tom Kristensen
befinder sig i:
-lyden af sporvogn, mælkespand, lygtearmen, mælkedrengens fløjten larmer med
sin blikspand, han sparker til ting bageren har sat ved trappegangens måtter,
Hexen på femtesal, rendestenens kant, asfalt-lette osv.
Digtet starter altså med at beskrive naturens årstider, men ender med at tegne et
billede af byen, en tilfældig morgen, hvor en mælkedreng er på arbejde.
Digtets form

Formen kan siges at være fast. Digtet består af 10 strofer, der hver alle består af 8
vers. Dette giver digtet en god rytme, fordi der er harmoni mellem længden af
stroferne. I de 4 første strofer rimer endeordene i vers 2, 4, 5 og 8. Fra og med
strofe 5 rimer endeordene i vers 2 og 4, mens sidste ord i vers 6 og 8 rimer. Her
er et eksempel på enderimene:
Strofe 2
1 og en kold Decembermorgen,
2 hvor en Frost i Luften klingred
3 og med Isens tynde Tråde
4 over hver en Vandpyt fingred,
5 hvor en Lyd metallisk slingred,
6 når en Mælkespand gav Klang,
7 eller Sporvognshjulet sang,
8 mens det vildt i Kurven skingred,
I strofe 10 ses et eksempel på en sammenligning: ”…og du trængte ind i Søvnens
lune, lysegrå Kvarter som et Sendebud fra Travlhed, som en Dagens Pionér.”
Digtet er meget ekspressionistisk, da det er Tom Kristensens syn på verden. Hans
sprog er meget ekspressionistisk, fordi det er voldsomt og passioneret. Her er et
eksempel:
Vognen, som på gult bar malet
grønne Blade, røde Kløver,
sendte ham til alle Døre
som Forretningssansens Støver
En Pot skummet til den gale
Kælling, hende med Kreditten,
og en halv Pot sød til Hexen,
femte Sal i Nummer nitten!
Som det ses, er der brugt farver og en sammenligning, der sammenligner
mælkedrengen med en støver. Sproget er meget frembrusende, hvilket gør
ekspressionismen klar.
Menneske- og samfundssyn
Digtet skildrer som sagt byen efter første verdenskrig. Ekspressionismen er kendt
for at gøre oprør med naturalismens kunst og menneskesyn, hvilket digtet kan
siges at gøre. Tom Kristensens syn på samfundet er meget kritisk. Ud fra det
semantiske skema omhandlende storbyen er det tydeligt, at Kristensen ikke er
vildt begejstret for denne, som mange andre ekspressionister på den tid. Han har
højst sandsynligt et mere positivt syn på den smukke natur og de forskellige
årstider, end han har på storbyen.

Kristensen har desuden en sans for at finde de smukke detaljer. Eksempelvis da
han beskriver en ganske almindelig lygtepæl: ”Lygtearmen bar en Række/blanke
Dråbers Perlekæde.” Selvom en lygtepæl ikke er så pæn i sig selv, ser han de små
regndråber, som har sat sig fast på pælen efter et regnskyl. Selvom det er en
martskold morgen, ser han altså noget smukt i den. Det kan altså betyde, at han
måske ikke har et så sort syn på storbyen som først antaget, men han mener, at
der kan findes lyspunkter i den.
Filologisk kærlighed
Præsentation
I digtet ”Filologisk kærlighed” fortæller Tom Kristensen om en nat han tilbragte,
eller han forestillede sig, han tilbragte, sammen med en prostitueret. Det er nu
blevet morgenen efter og han filosoferer over, hvad kærligheden er.
Digtets form
Hver strofe består af fire vers, hvor 2. og 3. vers rimer. Eks. fra strofe 7:
”Luft ud! Luft ud! Hun var kun
en lille Slumretøs,
og det var klart, at Trofasthed
hos hende var porøs.”
Her rimer det selvopfundne ord ”slumretøs” med ordet porøs. Alle stroferne har
den samme rytme.
I løbet af digtet bruger Tom Kristensen mange ekspressionistiske subjektiver, som
forstærker digtets stemning. Eksempelvis omtaler han selve elskovsakten som
”bumlenætter” og det førnævnte ord ”slumretøs” for en prostitueret. Ordet
bumlenætter lyder umiddelbart ikke som noget særlig behageligt, og en
slumretøs lyder som en kvinde, der ligger på lur i gyderne om natten og vil prøve
at stjæle dine penge imens hun truer dig med en knivskarp issyl, selvom hun
egentlig er noget så ”harmløst” som en prostitueret.
I digtet bruger Kristensen aniteser, da han stiller modsætninger op imod
hinanden. Han snakker om natten, hvor man lærer om kærligheden, altså når man
har sex og er styret af lysten. Herefter taler han om dagen, hvor man har dårlig
samvittighed og bliver nødt til at lufte ud efter den prostituerede. Det er som om,
at man om natten er styret af id’et og om morgenen er man i højere grad styret af
overjeget ifølge Freuds personlighedsmodel. Desuden sætter han også sprogene
engelsk og tysk over for hinanden. I digtet bliver der sat lighedstegn mellem tysk

og kærlighed, og Kristensen snakker om, at han bedre kan lide engelsk. Han
kalder engelsk for kønsløst, som betyder, at han føler sig mere sikker i en verden,
hvor han ikke er forelsket eller har sex med nogen.
Menneske- og samfundssyn
Noget andet karakteristisk for ekspressionismen er, at man får forfatterens eget
syn på virkeligheden. Forfatteren farver det ydre med sit indre. Kristensen starter
diget med at sige, at det tyske verbum ”verlieben” er svagt bøjet. Ordet ”svag”
fortæller altså, at Kristensen ikke har et særlig positivt syn på kærlighed. Senere
omtaler Kristensen hans nat med den prostituerede som ”elskov”, og det er som
om, han sætter kærlighed = sex. Det kan være, han mener, at mange mennesker
på det tidspunkt mente, at kærlighed var det samme som sex, selvom det er to
vidt forskellige ting. Kærlighed er følelser, men sex er nydelse.
Perspektivering til billede
Max Beckmanns billede viser mennesker
fra de højtstående sociale lag dansende på
en bar i Tyskland i starten af 1920’erne.
Det er dem, som nyder godt af det
økonomiske opsving. De to kvinder i
forgrundens arme er parallelle med
hinanden, som viser danseretningen.
Klubben tydeligvis er overfyldt, så parrene
bliver nødt til at stå tæt – og at dømme
efter den lyshåredes mands ansigtsudtryk
er mændene ude efter kvinderne, og man
kunne forestille sig, at kvinderne er ude
efter mændenes penge. Selvom mange
ekspressionistiske malere på dette
tidspunkt var meget kritiske overfor
omverden, er det muligt at se, at
Beckmann er betaget af de dansendes
elegance. Kvinderne bærer smukke kjoler i
varme farver, og deres kroppe bevæger sig

elegant.
Ligesom med Tom Kristensens digte, er det altså Beckmanns eget indtryk af
situationen, vi får serveret. I ”Filologisk Kærlighed” har Tom Kristensen et kritisk
syn på kærlighed, og han er tydeligvis bedrøvet. Beckmann viser på sit maleri
noget, som umiddelbart ser ud som kærlighed, men i virkeligheden bare er
begær, der grunder i sex og penge. Disse mennesker er i måske højere grad
styret af deres ”id” end Tom Kristensen er, da han føler, at der skal luftes ud, efter
han har fulgt sine dyriske instinkter. Beckmanns billede viser som sagt hvor
elegante, menneskerne er. Det er som en hyldest til det smukke, som Tom
Kristensen digt ”Morgen” også er. I ”Morgen” skriver Kristensen om alle de små
ting, som han kan observere fra sit vindue. De ting han ser, er måske ikke det
smukkeste, men han ser på de små detaljer og finder derved noget skønhed i alt
det mørke. Ligesom Beckmann finder noget smukt i en verden, som rigtig mange
kritiserer.
Konklusion
Ud fra analyserne af ”Morgen”, ”Filologisk kærlighed” og ”Dancing Bar in Baden-Baden” er
det nemt at konkludere, at det er kunstnerens egen mening og eget indtryk, som
kommer frem, hvis kunstneren hører til den ekspressionistiske bølge. I disse værker er
der blevet lagt vægt på de smukke og betagende ting, som mange mennesker måske ikke
lige vil se ved første øjekast, men som kunstnerne ser. Desuden går temaet kærlighed og
lyst igennem i de tre værker, selvom der ligger en slags kritik af samfundet lige under
overfladen.
Af Elisabeth & Rikke