Ekspressionisme opgave

Laura & Nazin 2.t Dansk 11-05 2012
Ekspressionisme opgave
Folkevise
Tom Kristensen – Fribytterdrømme
Dette ”digt” er en del af digtsamlingen Fribytterdrømme. Det er egentlig en folkevise, men jeg
betegner det som en digt, da det er en del af en digtsamling. Folkevise passer egentlig ikke ind
i Fribytterdrømme, fordi det er en historie, som foregår i det kolde og triste Danmark i forhold
til de fleste andre af hans digte. De handler hovedsageligt om tropiske egne.
Digtet handler om Arthur, og bliver fortalt af en 3.personsfortæller. Arthur er til bal en lørdag
aften, da han ser en pige i en lilla kjole, som han er helt betaget af. Pigen hedder Olivia, og de
danser vilde danse natten lang. Om natten sover de sammen, hvilket resulterer i at Fru
Sørensen, Olivias mor, en skønne morgen finder et barnelig i en toiletspand. Olivia fortalte
ikke om Arthur, men hun var under forhør ved politiet. Arthur danser videre. Han fortsætter
sin ”løse” livsstil, og tager atter til bal om lørdagen. .
Tom Kristensen har brugt ironi til at beskrive Arthur i denne folkevise. De fleste af sådanne
viser handler som regel om en person, som kæmper for noget, men personen dør i kampen for
at opnå målet. Normalt i folkeviser er hovedpersonen derfor også en stærk og viljerig person.
Tom Kristensen har beskrevet Arthur værende det totalt modsatte. Arthur bliver fremstillet
som en dvask, slesk og nærmest barnlig person. F.eks. da Arthur har gjort lille Olivia gravid,
hvorefter han ikke har modet eller lysten til at hjælpe hende med barnet. Han flygter bare fra
ansvaret. Han havde heller ikke kontaktet lille Olivia efter at de havde været i seng sammen,
hvilket gør ham en smule barnlig, igen fordi han ikke tager sin del af ansvaret. Arthur lader
bare stå til, så at sige.
En skønne Morgen i en Toiletspand
fandt en Fru Sørensen et Barnelig.
Den lille lilla holdt såre slet Stand
mod Krydsforhør fra vort Politi.
Men Arthur sa': »Jah,«
og han sa': »Tjah,
jeg ka'tte gøre for det, ka' jeg vel.«

Laura & Nazin 2.t Dansk 11-05 2012
I Folkevise har Tom Kristensen brugt troper, men ikke i så udpræget grad, fordi det er en
episk lyrisk tekst, hvorimod de andre digte i samlingen Fribytter er præget af troper. Da det er
en folkevise er den meget ligetil, og der gemmer sig ikke en dybere handling end den der
siges. En af de troper han dog bruger er personifikation: ”Søndagen lunted fremad”. Her
giver han dagen søndag en menneskelig egenskab, for et begreb som dette kan ikke lunte
fremad. En anden trope er i strofe 5, hvor der står ”Den lille lilla holdt såre slet Stand”.
Dette er en besjæling af farven lilla som refererer til pigen Olivia, der har en lilla kjole på. Det
er tydeligt for læseren at den lille lilla er Olivia, men Tom Kristensen gør dette for at gøre
digtet mere levende.
Folkevise indeholder gentagelsesfigurer og andre stilfigurer. F.eks. anvendes
gentagelsesfiguren anafor i strofe 4, hvor der står og, i starten af sætning 1,2 og 3. Denne
anafor bruges også i strofe 1,2 og 6.
Stemningen i digtet er præget af, at der er tale om en folkevise. Digtet foregår hovedsageligt
på realplan, og der er også en handling heri. Fordi det er en folkevise, så er der en fast rytme,
og den metrik der bliver brugt heri vil jeg vise ved at angive versefødder på strofe 1.
Og det var Arthur med blanke Laksko,
- / - / - / - / - / - - / -
og det var Lørdag, og der var Bal,
- / - / - / - / - / - / - /
og nogle dansed, og andre drak jo;
- / - - / - / - / - - / / -
thi det var Lørdag, og der var Bal.
- / - / - / - / - / - / - /
Og Arthur sa': »Jah,«
- / - - / - /
og han sa': »Tjah,
- / - / - /

Laura & Nazin 2.t Dansk 11-05 2012
jeg ka'tte gøre for det, ka' jeg vel.«
- / - / - - / - / - / - / - /
Man kan se at der hovedsageligt er jamber i digtet, og at den samme rytme fortsætter gennem
hele strofen. En del af metrikken omhandler også rim og flere lydlige elementer. I Folkevise er
der enderim i hvert vers. Dette kaldes også stavelsesrim, og det betyder at det er det sidste
ord i hvert andet vers som rimer på hinanden, hvilket skaber en slags dakke dak effekt, så at
sige. Men igen kan denne såkaldte effekt også ses ud fra versefødderne.
For at komme ind på menneske- og samfundssynet i digtet så kan man sige at i og med det er
en folkevise så er samfundet på dette tidspunkt indrettet sådan, at det er mændene der
bestemmer og er autoriteterne. I dette landbrugssamfund er det ikke vel set at få et barn uden
for ægteskab, hvilket også er grunden til at lille Olivia har ”smidt sit barn ud i en toiletspand”.
Det skal holdes hemmeligt at hun overhovedet var gravid, for ellers vil familiens rygte
forværres.

Laura & Nazin 2.t Dansk 11-05 2012
Tom Kristensen - Portræt
Portræt er et af Tom Kristensens ekspressionistiske digte og er skrevet i 3. persons fortæller.
Det beskriver et ungt par, der venter sig og vi kommer omkring deres følelser og den situation
de står i.
Digtet består af 3 strofer, hvor der i hver er 8 vers. Der er brugt enderim af typen abab
(kryds), hvilket betyder at det er det sidste ord i hver anden strofe der rimer. Et eksempel kan
være:
Han var Helt, men gik helst uden Flipper.
Hans Heltemund rørte ej Vand,
Hans Stamtræ var Racen, som vipper
derude på Samfundets Rand,
I første strofe findes der mange tillægsord som svangre, bugnende, plettet, angst osv.
Med disse ord beskrives den gravide kvinde og hvordan hun ser for sig og frygter den smerte
hun venter sig. Hun er blevet forført af denne mand, som hun pga. de ventede smerter læner
sig angst op ad. Hun virker bange og den måde hun klæber sig til hendes får det til at se ud
som om hun er bange for at han løber væk.
På sin svangre og bugnende Mave
hun slæbte, den herlige Tøs,
og Håret var gledet af Lave,
og Huden var plettet og løs.
Hun savlede evigt i Sødmælk
af Rædsel for kommende Smerte
og læned sig tjavset og angst til
den Mand, som for tidligt besnærte.
I anden strofe er det manden der er i fokus. Han beskrives som en forførende type (Ridder af
Nætternes Sjov), der fra en tidlig alder har lært at tage til sig fra højre og venstre, uden at
skænke konsekvenserne en tanke. Konsekvenser der dog kan ødelægge ungdommen men som
for ham er ligegyldigt så længe han har sit sjov og ballade.
Her er også brugt enderim (abab) og et hav af beskrivende tillægsord, der alle giver et
fyldestgørende billede af hvilken type mand, han i virkeligheden er.

Laura & Nazin 2.t Dansk 11-05 2012
Og han, som for tidligt besnærte,
var Ridder af Nætternes Sjov,
af dem, der som Grønskolling lærte
sin Bys ubarmhjertige Lov.
Og Loven er udlagt sålunde:
Tag til dig, tag kraftigt, tag fyldigt;
thi Tanken er Ungdommens Drabsmand,
og Livsmål er ret ligegyldigt.
I sidste strofe kommer vi helt tæt på den forførende ungkarl, og hans baggrund. Hans familie
og ham selv er af de, der befinder sig på samfundets rand hvor der ”leges” med kvinderne og
slåskampe er noget man elsker. Der skal helst ske forandringer, hvilket måske tyder på at det
er en sigøjner familie?
Han var Helt, men gik helst uden Flipper.
Hans Heltemund rørte ej Vand,
Hans Stamtræ var Racen, som vipper
derude på Samfundets Rand,
som elsker Slagsmål og Kvinder,
Politifløjt og evig Forandring,
som elsker den solgyldne Kæfert,
en Formiddags blissede Vandring.
Med udgangspunkt i strofe 1 kan metrikken i digtet, beskrives på denne måde:
På sin svangre og bugnende Mave
- / - / - / - / - / - / ∪
hun slæbte, den herlige Tøs
- / - / - / - / - / - / ∪
og Håret var gledet af Lave,
∪ / - / - / - / - / ∪
og Huden var plettet og løs.
∪ / - / - / - / - / ∪
Hun savlede evigt i Sødmælk
- / - / - / - / - / - / ∪
af Rædsel for kommende Smerte
- / - / - / - / - / - / ∪
og læned sig tjavset og angst til
∪ / - / - / - / - / - / ∪
den Mand, som for tidligt besnærte.

Laura & Nazin 2.t Dansk 11-05 2012
-/ - / - / - / - / - / ∪
Konklusion
Ekspressionismen som genre er baseret på at lægge vægt på et intensivt udtryk. Sådan kan man også
se i vores maleri, hvor det er udtrykket i sig selv der afspejler hovedpersonens indre person. I
ekspressionistisk kunst er det momentet det vigtigste. Der skal skabes et moment af panik nærmest,
hvor læseren kæmper en kamp oftest med sig selv. Som sagt er det udtrykket der er det vigtigste i den
ekspressionistiske stilart, hvilket kendetegner hele periodens kunst, litteratur, mm
Marc Chagall – Marriage 1938
Vi har valgt dette maleri af den russisk fødte, franske
maler Marc Chagall.
Dette maleri forestiller et par der står midt i ”det hele”,
omringet af livet, bestående alt det alle der drømmer om.
Hanen på billedet symbolisere den type manden er, nemlig
en person der vandrer fra den ene kvinde til den anden.
Alt det omkring ham og de konsekvenser hans handling
kan få, gør ham ikke så meget.
Hans malestil stemmer i overens med Tom Kristensens
skrivestil, da det hele er så sprudlende og farverigt. Det er
farverigt som skrivestilens farverige ord, og det er gennem
farverne at det indre indtryk kommer frem.