YTONG Energy+

Projekteringshåndbog 

YTONG Energy+

Indhold 

Side 

Indhold ............................................................................. 3 

YTONG Energy + 

YTONG Energy + .................................................................4 

Bæredygtighed .................................................................5 

Xellas naturlige kredsløb ................................................6 

Sortiment 

YTONG Energy + ................................................................7 

Præfabrikeret YTONG Energy + overligger .....................8 

Universal beton overligger ..............................................8 

Ytong Lim og Grundpuds .................................................9 

YTONG Energy + beslag mv ..............................................9 


YTONG Energy + tekniske data ....................................... 10 

CE certificering ............................................................... 12 

Ytong Grundpuds 

Ytong Grundpuds produktdata ...................................... 14 

Ytong Grundpuds sikkerhedsdatablad ......................... 16 

Statik 

Grundlag .........................................................................20 

Søjler ...............................................................................23 

Punktlaster .....................................................................24 

Planlægning af vægkonstruktioners understøtning ..25 

Vandret lastfordeling på hule mure .............................26 

Dimensionering af vederlag for bjælker ......................27 

Søjlelængde ....................................................................28 

Robusthed/slankhedshold ............................................28 

Glidning ...........................................................................28 

Stabilitet generelt ...........................................................29 

Projektering af lodrette og vandrette laster ...............30 

Dimensionering af vægfelt mod væltning og glidning 37 

Bæreevne af feltvæg til skema .....................................38 

Eftervisning af glidning ..................................................39 

El-installationer .............................................................57 

Varmeisolering 


Side 

Grundlag .........................................................................58 

Kuldebroer ...................................................................... 61 

Det termiske indeklima .................................................64 

Energikrav til byggeri .....................................................66 

Mindste varmeisolering ................................................66 

U-værdier ........................................................................68 

Fugtsikring 

Grundbegreber vedr. fugt i bygninger ..........................70 

Fugtpåvirkning ...............................................................72 

Indvendig efterisolering ................................................73 

Brand 

Brandforhold .................................................................. 74 

Ytong bygningsdele iht. EC-6 ........................................75 

Lyd .................................................................................... 76 

Lydisolering for Ytong vægge ........................................79 

Lyd - principløsninger ....................................................81 

Detaljer YTONG Energy + 

Konstruktionsdetaljer massiv ydervæg .......................83 

Montage af YTONG Energy + 

Generelt ........................................................................... 94 

Montage ...........................................................................96 

Ytong pudssystem - udførelse ....................................100 

5



YTONG Energy + er resultatet af et målrettet udviklingsar- 

bejde: en superisolerende byggeblok til bærende ydervægge 

med Ytong porebetons gode fugtregulerende og varmeabsorberende 

egenskaber. Samtidig har bæredygtighed i alle 

led fra råstofudvinding, produktion og brug til genanvendelse 

været i fokus. Produktet kan genanvendes 100% og giver derfor 

nye muligheder for bæredygtigt byggeri. YTONG Energy + 

er Cradle-to-Cradle-certificeret. 

YTONG Energy + består af 3 lag – inderst et bærende lag Ytong 

porebeton densitet 340 kg/m³, i midten et højisolerende lag 

Ytong Multipor porebeton densitet 115 kg/m³ og yderst en 

klimaskærm af Ytong porebeton 340 kg/m³ til at give facaden 

den nødvendige robusthed. De 3 lag støbes i én arbejdsgang 

til en blok. Denne produk tionsmetode er unik for YTONG 

Energy + og giver byggeblokken en række gode egenskaber, 

som adskiller den fra alle andre løsninger: 

n 100 % uorganisk materiale 

n Samme materiale gennem hele blokken 

n Ingen afdampning af skadelige stoffer 

n Ingen sundhedsrisiko, hverken ved bearbejdning eller 

brug 

n 100 % genanvendelig som råmateriale for nye porebetonprodukter 

n Enkel projektering 

n Sikker opførelse – en arbejdsgang 

n U-værdi 0,11 – god varmeisolering 

n Sikrer godt indeklima 

n Økonomisk løsning 

Massive ydervægge med U-værdi på kun 0,11 W/mK 

YTONG Energy + anvendes til massive, bærende ydervægge op 

til 2 etagers højde som bærende ydervægge eller alternativt 

som udfyldningsmateriale. 

Den enkle byggemetode, hvor bærende konstruktion og isolering 

er en integreret løsning, sikrer tæt byggeri. 

YTONG Energy + blokkene suppleres med Ytong Overligger og 

Ytong Grundpuds. Etagedæk og fladt tag kan med fordel udføres 

med Ytong dækelementer isoleret med Ytong Multipor, 

således at hele råhuset opføres i porebeton og uden brug af 

dampspærre. YTONG Energy + overholder 25 cm modulmål. 

Efter opmuring pudses væggene på begge sider. 

6 YTONG Energy + 

YTONG Energy + løsningen har en række fordele udover den 

suveræne isoleringsevne og det sunde og behagelige indeklima: 

n Massive ydervægge i ét materiale er nemme at dimensionere 

både mht. stabilitet, varme, fugt og lyd. 

n Færre arbejdsopgaver, enklere logistik. 

n Én leverandør. 

n Få materialer. 

n Det er nemt og hurtigt at bygge med YTONG Energy + 

blokke. Bærende mur og isolering udføres i én arbejdsgang, 

der skal ikke udføres tidkrævende dampspærre, 

og de store, lethåndterlige blokke, som er nemme at 

bearbejde med skærende og slibende håndværktøj, sikrer 

hurtigt byggeri. 

n Væggen uden dampspærre optager og afgiver fugt fra 

rummet. 

n Det er sikkert at bygge med YTONG Energy + . Risikoen 

for fejl minimeres, når der ikke skal bygges i flere lag og 

forskellige materialer. 

n Det er enkelt at udføre stærke og smukke overflader. 

Overfladebehandlingen af de målfaste blokke med glat 

overflade er nem og hurtig. 

n Alt spildmateriale – kan genanvendes som råmateriale for 

nye Ytong produkter. 

n Ytong porebetons gode varmeakkumulerende egenskaber 

forhindrer overophedning i rum med store vinduesflader. 

n Ytong porebetons evne til at optage og afgive fugt fra rumluften 

minimerer behovet for bortventilering af rumfugt. 

YTONG Energy + fås som blokke i 2 dimensioner: 40 cm med 

varmeledningsevne, lambda på 0,07 W/mK og 50 cm med 

lambda på 0,06 W/mK. Produktionen af YTONG Energy + er 

miljøcertificeret iht. ISO 14025.

Bæredygtighed 

At skabe uden at skade 

For Xella er bæredygtighed en integreret del af virksomhed- 

ens produktudvikling og produktion. Ikke bare som begreb, 

men som et praktisk værktøj for udviklere og ledelse. 

YTONG Energy + er udviklet og produceret i overensstemmelse 

med bæredygtigheds tankegangen. Bæredygtighed indebærer 

således, at miljøet skånes i alle faser fra råstofudvinding, 

produktion, anvendelse, nedbrydning og genanvendelse, 

og at de anvendte materialer skal være 100 % genanvendelige. 

YTONG Energy + er Cradle-to-Cradle-certificeret. 

Bæredygtighed 

Xellas definitionen på bæredygtighed er, at alle materialer 

skal indgå i et vugge-til-vugge kredsløb, hvor materialerne 

efter brug kan vende tilbage til jorden som biologisk næringsstof, 

eller genanvendes i nye produkter eller processer som 

teknisk næringsstof. 

For Xella betyder dette, at affald er lig med råmaterialer. 

Råstoffer 

YTONG Energy + er fremstillet af kalk, sand og vand samt en 

lille andel cement. Udvindingen af kalk, sand og vand sker 

i åbne brud, der reetableres som naturområder efter endt 

brydning. Sand udvindes lokalt, mens de øvrige råstoffer 

udvindes lokalt eller så nær fabrikken, som muligt. 

Xella har som den første virksomhed i verden udviklet en 

forbrændingsmetode, hvor kalkslam, der er et restprodukt 

i produktionen af kalk, indgår i et kredsløb som energikilde. 

Denne energiproduktion mere end dækker Xellas eget forbrug, 

og overproduktionen af miljøvenlig energi sælges på 

det frie energimarked. Under fremstillingen af Ytong iblandes 

små mængder (0,05 – 0,1 %) aluminiumspulver fra industrigenbrug 

for at danne porerne. 

Fremstilling 

Fintformalet sand blandes med de øvrige råstoffer. Der tilsættes 

vand, som, for at skåne de begrænsede ressourcer af 

helt rent vand, ikke tages fra drikkevandsboringer eller –reservoirer. 

Aluminiumpulver reagerer med den hydratiserede, 

brændte kalk, og der opstår brint, som får massen til at hæve 

med små, jævnt fordelte porer. 

2Al + 3Ca(OH)2 + 6 H2O bliver til 3 CaO + Al2O3 + 6 H2O + 3H2 

Derefter bliver massen langsomt fast, og under størkningen 

undviger den flygtige brint, så der kun er varmeisolerende luft 

tilbage i porerne. Poredannelsen betyder, at der ud af 1 m3 råmaterialer bliver 5-8 m³ færdig Ytong porebeton. 

De halvfaste råblokke tilskæres med trådskærere og profileres 

– bl.a. med udfræsning af gribefordybninger. Alt materiale, 

der skæres fra, opslemmes med vand og genbruges i 

efterfølgende blandinger for at begrænse ressourceforbruget. 

De tilskårne blokke og elementer hærdes i autoklave – dvs. 

under damptryk, som kræver tilførsel af energi. Der er dog 

tale om relativt lav temperatur, omkring 200oC, og CO2 udledningen 

er derfor væsentlig begrænset i forhold til produktion 

af tegl eller beton. Vandet, der bruges i hærdeprocessen, genbruges 

flere gange med op til 85-88 %. 

Energi, der ikke længere kan indgå i produktionsprocessen, 

bruges til opvarmning – fx fører man ved Werk Brück varmt 

vand i 1500 m rørledning til firmaet Paul Harmann AG, der 

anvender det til opvarmning i deres produktion. 

Bearbejdning 

YTONG Energy + kræver minimal tilpasning på byggepladsen. 

Tilpasningsaffaldet, som typisk udgør mindre end 1 % af den 

samlede leverance, kan håndteres som almindeligt, ufarligt 

byggeaffald, men Xella kan også tilbyde en returordning, hvor 

affaldet afhentes og genanvendes i produktion af nye blokke. 

YTONG Energy + tilskæres let med båndsav eller håndsav med 

hårdtmetal klinge, hvorved der kun dannes groft støv. 

Til opmuring bruges tyndfugemørtel i et tyndt, 2 mm, lag i 

både ligge- og studsfuge. Mørtelen er på cementbasis (mineralsk). 

Der er ikke tilsat organiske opløsningsmidler eller 

blødgørere, og der sker derfor ingen afdampning af skadelige 

stoffer. 

YTONG Energy + vægge overfladebehandles udvendigt med Ytong 

Grundpuds. Indvendigt spartles og males eller tapetseres. 

YTONG Energy + leveres på EU paller eller på Xella genbrugspaller, 

der returneres og bruges flere gange. Pallerne er indpakket 

med Inseroh folie, der kan returneres og genanvendes. 

Brug 

YTONG Energy + afgiver ingen skadelige dampe eller partikler 

– heller ikke i tilfælde af brand. Det samme gælder Ytong 

tyndfugemørtlen. YTONG Energy + er indeklimamærket i 

lighed med andre Ytong produkter. 


7

Ytong porebeton er udviklet med henblik på lang levetid og 

bevarer sine byggetekniske egenskaber i mange generationer. 

Efter nedrivning, kan rensorteret YTONG Energy + returneres 

til Xella og genanvendes i nye porebetonprodukter. 

Carbon footprint - CO2 aftryk 

Xella betragter reduktion af CO2 belastning som en del af 

bæredygtigheds begrebet. I anerkendelse af behovet for at reducere 

CO2 udledning kraftigt, har Xella sammen med nogle 

af Tysklands største virksomheder – bl.a. Deutsche Bahn, 

Xellas naturlige kredsløb 

Udvinding af råstoffer 

Sand og kalk udvindes fra grusgrav 

og benyttes til produktion. 

Ecoloop producerer energi af 

restprodukter. 

Fremstilling af 

materiale 

God udnyttelse 

af råstoffer uden 

spild. 1 m³ råstoffer 

bliver til 5-8 

m³ færdigt produkt 

pga. hævning. 


Puma og Otto Group – stiftet 2° Foundation med det formål at 

finde langsigtede, konkrete løsninger på klimaforandringerne 

i et samarbejde mellem industri, forskning og samfund. 

For Xella er klimabeskyttelse og økonomisk udvikling ikke 

modstridende behov. Gennem et målrettet engagement har vi 

lykkedes med store CO2 reduktioner, og samtidig investeres 

der i øjeblikket i udvikling af helt ny teknologi, hvor restprodukter 

fra kalkudvinding indgår i et lukket kredsløb, der helt 

uden CO2 udledning fremstiller energi. 

Produktion af produkter 

CO -reduktion pga. pro- 

2 

duktion ved lav temperatur. 

Overskudsvarme sælges. 

Genanvendelse 

Produkterne kan genanvendes 

som kattegrus eller kan 

indgå i produktion af nye 

produkter. 

Færdigt byggeri 

Energivenlige 

bygninger med 

lavt energiforbrug, 

godt 

indeklima og lang 

levetid.

Sortiment 


Densitet 340 kg/m³ +/- 10 kg. 

Porebeton λ 10dry = 0,083 W/mK 

Multipor λ 10dry = 0,042 W/mK 

TUN 

B × H × L 

cm 

Stk. pr. 

m² mur 

Palle 

format 

Stk. pr. 

palle 

m²/ 

palle 

Vægt 

kg/stk. 


Indhold 

m³/palle 

Limforbrug 

kg/stk. 

1476401 40 × 25 × 50 8 1/1 18 2,25 15,5 0,90 1,13 

1476402 50 × 25 × 50 8 1/1 18 2,25 17,3 1,13 1,41 

1487802 15 × 25 × 50* 60 1/1 60 - 6,4 1,13 - 

* Stenen anvendes ved hjørneafslutninger og i vindues og dørfalse. 

”Skovbrynet”, som omfatter 23 boliger, er projekteret af Arkitektfirma Gudnitz & Partnere A/S. De massive ydervægge udføres 

med YTONG Energy + . 

9

Præfabrikeret YTONG Energy + Overligger 

Densitet 575 kg/m +/- 25 kg. 

Vederlag massivbyggeri min. 2×15 cm 

TUN 

Overligger 

B × H × L 

cm 


Multipor 

Isolering 

cm 

Porebeton 

Fals 

cm 

Bæreevne 

kN/m 

1491135 40 × 26 × 81 12,5 6,5 33,8 58 

1491136 40 × 26 × 117 12,5 6,5 33,8 80 

1491137 40 × 26 × 123 12,5 6,5 32,1 84 

1491138 40 × 26 × 141 12,5 6,5 27,2 92 

1491139 40 × 26 × 153 12,5 6,5 24,8 98 

Vægt 

kg/stk. 

1491140 40 × 26 × 171 12,5 6,5 21,8 107 

1491142 40 × 26 × 201 12,5 6,5 18,0 122 

1491143 40 × 26 × 231 12,5 6,5 15,3 137 

1491144 40 × 26 × 270 12,5 6,5 11,7 158 

1491 145 50 × 26 × 81 22,5 6,5 33,8 61 

1491146 50 × 26 × 117 22,5 6,5 33,8 83 

1491147 50 × 26 × 123 22,5 6,5 32,1 87 

1491151 50 × 26 × 141 22,5 6,5 27,2 95 

1491154 50 × 26 × 153 22,5 6,5 24,8 101 

1491155 50 × 26 × 171 22,5 6,5 21,8 110 

1491156 50 × 26 × 201 22,5 6,5 18,0 125 

1491157 50 × 26 × 231 22,5 6,5 15,3 140 

1491159 50 × 26 × 270 22,5 6,5 11,7 161 

Universal Beton Overligger 

Leveres med 14 eller 24 cm Ytong Multipor og 10 cm porebetonfals 

til eftermontering. 

TUN 

T × H × L 

cm 

Lysvidde 

maks. cm 

Bæreevne 

kN/m 

Porebeton 

Vægt 

kg/stk. 

1491267 15 × 25 × 210 190 se tabel s. 27 189 

1491268 15 × 25 × 240 220 se tabel s. 27 216 

1491269 15 × 25 × 270 250 se tabel s. 27 243 

1491273 15 × 25 × 300 280 se tabel s. 27 270 

1491274 15 × 25 × 330 310 se tabel s. 27 297 

1491275 15 × 25 × 360 340 se tabel s. 27 324 

Ytong Multipor 

Porebeton 

Betonoverligger

Ytong Lim og Grundpuds 

Tilpasset Ytong produkterne 

Dünnbett- Lim 

Mörtel 

fix P 

Vinter 

Grundpuds 

TUN Vare Anvendelse Indhold Lager enhed 

5224864 Ytong Lim Ytong Plader og Blokke, +5 til +30°C 15 kg pose 

5231840 Ytong Lim, Vinter Ytong Plader og Blokke, -10 til +5°C 15 kg pose 

1487820 Ytong Grundpuds 

YTONG Energy + Beslag mv. 

Tilpasset YTONG Energy + produkterne 

YTONG Energy + og Ytong Multipor 

+5 til 30°C 


20 kg pose 

TUN Vare Anvendelse Indhold Lager enhed 

1487932 Murfolie Fugtsikring over sokkel 9,5 × 500 cm rl. 

1487936 Facadenet 100 cm Pudsarmering 50 m × 100 cm rl. 

1487942 Fugearmering 38 cm Armering af limfuge 100 m rl. 

1487961 Fugearmering 45 cm Armering af limfuge 100 m rl. 

1488059 

1488072 

1488081 

1488093 

Vandnæseprofil med 

pudsenet, 250 cm 

Hjørneprofil med 

pudsenet, 250 cm 

Dilatationsprofil, 250 cm 

med net 

Dilatationsprofil, 

hjørne 250 cm med net 

Indmures over sokkel stk. stk. 

Hjørneforskalning stk. stk. 

Montage over dilatationsfuge stk. stk. 

Montage over dilatationsfuge stk. stk. 

1382494 Dübler, STR U 155 Væggen reno/nybyg 80 mm 100 kasse 




11

YTONG Energy+ 


Tekniske data 

YTONG Energy + er porebetonblokke, der anvendes til bærende og ikke-bærende facade 

og bagmur i alle typer af byggeri. 40 cm massiv ydervæg med U-værdi ned til 0,15 W/mK, 

50 cm massiv ydervæg ned til 0,11 W/mK. 

n Velegnet til massivbyggeri med U-værdi ned til 0,11 

n Bærende ydervægge 

n God varmeisolering 

n God lydisolering 

n Godt indeklima 

n Optimal brandbeskyttelse 

n Hurtigt byggeri pga. håndterlige, store formater 

n Nem indfræsning af installationer 

n Nem overfladebehandling 

n Ideelle befæstigelsesmuligheder 

n 100% genanvendelige som råmateriale til Ytong pore- 

beton efter nedbrydning og knusning 

Produkt 

YTONG Energy + er fremstillet af naturlige råstoffer: sand, 

kalk og vand. 

Blokkenes 3 lag porebeton med forskellig densitet er støbt 

sammen til én blok. 

- Inderst 15,5 cm bærende lag, 340 kg/m3 , 

- derefter 18 eller 28 cm isolerende lag Multipor densitet 115 

kg/m³ 

- og yderst 6,5 cm densitet 340 kg/m3 . 

YTONG Energy + fås i 40 og 50 cm tykkelse. Højden er 25 og 

længden 50. Overfladen er glat. 


Egenskaber 

YTONG Energy + er formstabile, har god styrke, lav vægt, lille 

varmeledningsevne. Blokkene er brandsikre. De er fremstillet 

af uorganiske materialer, som er modstandygtige overfor fugt 

og råd. 

Montage 

YTONG Energy + limes med Ytong Lim / Ytong Lim, vinter iht. 

EC-6. 

Blokkene kan tildannes med almindeligt håndværktøj eller 

Ytong båndsav. Til håndtering anvendes Ytong tang. 

Overfladebehandling 

Indvendige vægge kan overflade behandles med glasflies og 

maling, sandspartel, gips- eller kalk/gipspuds. 

Udvendigt blokmurværk kan stå blankt eller pudset med 

afstemt finpuds. 

Transport og opbevaring 

YTONG Energy + leveres pakket i folie på paller. 

På byggepladsen opbevares YTONG Energy + tørt.

6,5 

6,5 

18 28 

15,5 


Tekniske data 

15,5 

CE mærkede data 

Porebetonbyggesten iht. DS/EN 771-4:2003/A1:2005 

Benævnelse Byggesten kategori 1 

Densitet [kg/m³] 

Trykstyrke [MPa] 

340 ± 10 

Middel fb 2,6 

Basis fk 

Bøjningstrækstyrke [MPa] 

1,9 

Liggefuge fxk1 0,50 

Studsfuge fxk2 0,18 

Studsfuge uden lim fxk2 

Kohæsion ck fvk0 [MPa] 

0,05 

EN 998-2 Annex C 

Varmeledningsevne 

0,30 

Ytong λ10,dry indvendig [W/mK] 0,083 

Ytong Multipor λ10,dry [W/mK] 0,042 

Svindmål [mm/m] 0,20 

Diffusionsmodstand μ 5/10 

E-modul Eok [MPa] 

Måltolerancer [mm/m] 

1060 

Længde ± 1,5 

Bredde ± 0,5 

Højde ± 0,5 

Brandmodstand Ikke brændbar 

E190 fra tykkelser d=75 mm 

Brandklasse A1 

Disse angivelser er oplyst og udgivet af Xella Danmark A/S. Vi rådgiver og informerer i vores informationsmateriale efter 

nuværende viden indtil publiceringstidspunktet. Anvendelsen af porebeton er underlagt gældende bestemmelser, regler, 

godkendelser og ændringer af disse, og vore oplysninger er ikke juridisk bindende. Det er den projekterendes ansvar at tilse, 

at love og regler (statik) er overholdt i hvert enkelt tilfælde. 


13

14 YTONG Energy +


15


Produktdata 


Produkt 

Mineralsk pudsemørtel til netarmeret 

grundpuds på facader af Ytong porebeton 

og Ytong Multipor mineralske 

isoleringsplader. 

Anvendelse 

n Som grundpuds på Ytong porebeton 

og Ytong Multipor mineralske isoleringsplader 

Egenskaber 

n Naturlig hvid mineralsk letmørtel 

n Vandafvisende 

n Frost- og vejrbestandig 

n Kan blandes maskinelt 

Kvalitet 

n Bindemiddel efter DS EN 197 

n Tilslagsstoffer i kornstørrelser 

0–1mm efter DIN 4226 

n EN 998-1:2003 Pudsmørtel (mørtelgruppe 

PII) 

n Fremstillet og kontrolleret efter DIN 

18557 

n Lavt kromindhold 

Udførelse 

Krav til underlaget 

Overfladen skal være tør, fast, jævn og 

støvfri iht. DIN 18350. Ujævnheder udbedres, 

løse dele fjernes samt stærkt 

sugende undergrund grundes. 

Blanding 

n Med alle gængse pudsemaskiner 

n Med tvangsblander 

n Manuelt med elpisker 

Pulveret tilsættes den anbefalede 

mængde rent vand og blandes til en 


jævn, klumpfri masse. Omrøres godt 

efter 10 min. ventetid. 

Pudsning 

n Grundpuds trækkes fulddækkende 

på underlaget med tandspartel 

(tanding 10 mm). Nettet lægges i 

den våde mørtel og trykkes fast 

med stålbræt. Herefter påføres 

yderligere grundpuds til nettet er 

helt dækket. Nettet bør sidde i den 

yderste 1/3 af pudslaget. Overfladen 

filtses jævn og tæt med filtsebræt. 

Vandforbrug 

n Til normal plastisk konsistens 7,5 til 

8 l pr. 20 kg pose (kold postevand) 

n Til anbringelse af hjørneskinner, 

sokkelskinner og diagonal armering 

osv. 

Anvendelsestid 

n Indenfor ca. 1,5 time, alt efter vandtilsætning 

og vejrforhold 

n Mørtelen omrøres lejlighedsvis 

uden yderligere tilsætning af vand 

Rækkeevne 

n Ca. 30 l mørtel pr. 20 kg pose 

n Ca. 6 m² ved 5 mm lagtykkelse 

Lagring 

på paller, tørt og frostfrit max 12 måneder 

i lukket emballage. 

Sikkerhedshenvisninger 

Mørtel reagerer stærkt alkalisk med 

fugt, derfor skal hud og øjne beskyttes. 

Ved kontakt skylles grundigt med vand. 

Ved øjenkontakt søg straks lægehjælp. 

Se sikkerhedsdatabladet. 

Tekniske data 

Letmørtel iht. EN 998-1 

Trykstyrke 1,5 – 5 N/mm² 

Diffusionsmodstandsfaktor µ ≤ 10 

Kapillær vandoptagelse c < 0,2 kg/m² min 0,5 

Vameledningsevne λ dry = 0,18 W/mK 

Brandklasse A2, ikke brændbar 

Anvendelsestid ca. 1,5 timer 

Anvendelsestemperatur ≥ 5°C 

Lagring 

Tørt på palle, 

12 måneder 

Levering 20 kg pose


17

Sikkerhedsdatablad Udarbejdet: 17-09-2009 


Side 1 af 4 

1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden 

Handelsnavn: Ytong Grundpuds PR-nr.: 2178073 

Anvendelse: Produktet anvendes som grundpuds til Ytong porebeton og Ytong Multipor 

mineraluldsisoleringsplade samt som slutpuds med filset overflade 

Leverandør: Xella Danmark A/S 

Helge Nielsens Allé 7, 3 

DK-8723 Løsning 


Indholdet af vandopløselig chromat er mindre end 2 mg/kg tør cement. Ved tør 

opbevaring er holdbarheden 6 måneder fra produktionsdato 

Tlf: (+45) 75 89 50 66 

Fax: (+45) 75 89 60 30 

Email: Xella-danmark@xella.com 

Producent: Fels-Werke GmbH, Geheimrat-Ebert-Strasse 12, D-38640 Goslar 

2. Fareidentifikation 

Materialet er lokalirriterende. Indånding af støv irriterer åndedrætsorganerne. Ved øjenkontakt med støv er der risiko for varige 

øjenskader. Støv virker irriterende på fugtig hud. 

3. Sammensætning/oplysninger om indholdsstoffer 

Kemisk karakter: Produktet indeholder portlandcement og calciumhydroxyd 

Stofbetegnelse: % CAS-nr. Einics nr. Symbol R-sætninger Note 

Portlandcement >20 65997-15-1 266-043-4 Xi R37/R38 R41 

Calciumdihydroxyd


19



21

Statik 

Grundlag 

Projektforudsætninger 

Der tages forbehold for eventuelle fejl i følgende anvisnin- 

ger og beregninger. Statisk dimensionering af det konkrete 

projekt er til enhver tid rådgivers ansvar. Nyeste information 

findes på www.ytong.dk. 

Af hensyn til projekteringen, der er afhængig af udførelsen og 

de individuelle ydelser og normale entrepriseskel, er nedenstående 

retningslinjer opstillet. 

Normgrundlag, seneste udgave af: 

EN 1996, 1-1 

EN 1996, 1-2 

EN 1996, 2 

DS/INF 167 

EN 12602 

DS/INF 169 

Samt tilhørende nationale annekser og nationale vejledninger. 

Konsekvensklasser, der regnes i normal konsekvensklasse 

CC2. 

Materialeparametre 

Der anvendes CE- deklarerede data for de aktuelle byggesten. 

Vær opmærksom på, at det er de karakteristiske basisstyrker, 

som skal anvendes fra de CE-mærkede værdier. Tekniske 

data findes på vores hjemmeside www.ytong.dk under de 

enkelte produkter. 

I denne anvisning er det forudsat, at væggene står på stabilt 

og bæredygtigt underlag. 

Hvor der anvendes vægge på terrændæk, med underliggende 

hård isolering, henviser vi til den respektive isoleringsleverandørs 

anvisninger, og denne vejledning kan ikke anvendes. 


Vægges fastholdelse/understøtning 

Det gælder om at fastholde væggene så mange steder som 

muligt for at undgå ekstraforanstaltninger og/eller dimensionsspring 

f. eks langs remme, etageadskillelser, lofter, 

spærhoved, spærfod, kanter o.l. 

Undgå i videst muligt omfang murpiller, der ikke er tværafstivede, 

da disse kan kræve indbygning af afstivende stålsøjler. 

Vægfelter bør min. være 3-sidigt understøttede for at undgå 

ekstraforanstaltninger i form af afstivende søjler o.l. 

Undgå spændinger/tvangskræfter i byggeriet 

Vægge bør disponeres således, at tvangsdeformationer ikke 

resulteret i revnedannelser i svage tværsnit. 

Remme oplægges med indbyrdes afstand imellem remmene 

på 10 mm, således at de kan bevæge sig uafhængigt tykkelsesmæssigt, 

særligt i byggeperioden, da nedbør o.l. kan 

medføre uhensigtsmæssigt fugtindhold. 

Husk at afstandsklodser imellem spær og gavle ikke må sidde 

tættere ved krydsende vægge end en meter, således at de kan 

bevæge sig uafhængigt tykkelsesmæssigt i byggeperioden, da 

nedbør kan medføre uhensigtsmæssigt fugtindhold. 

Skivevirkning i hhv. vandrette loftskonstruktioner og 

etageadskillelser 

Under projekteringen skal der tages hensyn til, at de fornødne 

tværvægge er til stede til at overføre de vandrette kræfter, 

og der udføres de nødvendige kraftoverførende samlinger 

mellem vægge og loftskive/etageadskillelse. Er dette ikke 

tilfældet, må stabiliteten sikres på anden vis med f.eks. stålrammer 

i murpiller, hvor der i forvejen måtte være en søjle.

Murpap under ydervægge 

Der anvendes normalt murpap, minimum kvalitet som 

PF2000, under porebetonvæggene, hvor væggene opbygges 

på en terrændækskonstruktion med gulvvarme, som går ud 

under bagmurene. Dette er særligt vigtigt, da terrændækskonstruktionen 

udvider sig i længderetningen, når den opvarmes. 

– Vigtigt man bør opvarme langsomt ved ca. 20 grader. 

Murpappen bidrager således til at afkoble nogle af tvangskrafterne 

hidrørende fra længdeudvidelsen af terrændækket. 

Temperaturudvidelserne er typisk størst ved første opvarmning 

af vinterbyggerier og i lange bygninger. Ellers anvendes 

murpap løsninger, som normalt for det murede byggeri. 

Lim-pap-lim løsning kan anvendes, hvor bærende vægge ikke 

hviler på terrændæk. 

Murpap under skillevægge 

Der anvendes normalt murfolie eller pap, da dette forhindrer 

kohæsion, dvs. vedhæftning til terrændækket, da terrændæk 

kan deformere. Herved undgås, at væggene påvirkes uhensigtsmæssigt 

fra tvangskræfter hidrørende fra terrændækkene 

i videst muligt omfang. 

Fundering: Alle vægge opstilles på stabilt og bæredygtigt 

underlag. 

Fundamenter og andre underlag skal være permanent formstabile 

og skal kunne bære væggene og ovenliggende laster, 

uden at der forekommer skadelige sætninger/differenssætninger 

o.l. 

Fundering skal sikres til frostfri dybde. 

Etagedæk (dækelementer af porebeton, letklinkebeton, 

beton og andet) 

Etagedæk har vederlag på bagmuren og normalt på en hovedskillevæg. 

Der må ikke forekomme andre mellemunderstøtninger. 

Dæk dimensioneres, så nedbøjningen minimeres 

hensigtsmæssigt. 

Vægge på etagedæk, bærende og stabiliserende 

Hvor vægge står lige over hinanden i etageadskillelsen, og 

dækelementerne er understøttet af den 

nedenstående væg, kan den ovenstående væg indgå i stabiliteten 

(skiveberegning) samt anvendes som bærende væg. Alle 

vægge skal være funderet. 

Vægge på etagedæk, ikke bærende 

Hvor der står sekundære vægge på dækket, og der er/forventes 

nedbøjning/deformation, skal vægge projekteres med 

elastiske samlinger ved tilslutninger og krydsende vægge, 

således at væggene kan følge med dækkenes nedbøjning og 

uhensigtsmæssige tvangskræfter undgås. Dækdeformationen 

kan normalt danne en lunke imellem understøtningerne, 

hvorved vægge fra forskellig side vil ”kippe/tvinges” ind 

mod midten. Det er også vigtigt for sekundære vægge, at 

der anvendes et adskillende underlag, som f.eks. murfolie 

eller Fibertex F4M for at undgå vedhæftning, således at der 

ikke opstår uhensigtsmæssige trækspændinger i væggens 

nederste del. Anvend ikke asfaltpap under sekundære vægge. 

Det tilrådes derfor altid at anvende så korte dæk som muligt, 

gerne mellemunderstøttede på tværvægge, idet deformationerne 

herved kan reduceres betydeligt, og væggene derfor 

holdes mere i ro. 

Vinduefalse 

Falsene (porebeton) projekteres efter projekt med Ytong og 

Ytong Multipor 

False, bidrag og egenskaber: 

n Vægkonstruktionen er massiv og af uorganisk materiale 

n Gode muligheder for fastgørelse af vinduet 

n Valgfrihed mht. vinduesplacering (betydning for linietab og 

skyggevirkning) 

n Hurtig og nem montage (sikrer gode tætte løsninger) 

n Porebeton limes med Ytong lim til lodrette side af YTONG 

Energy + (sikrer en tæt løsning/ingen samlinger) 

n Skarpe hjørneafslutninger 

n Ingen kuldebro 

n Ingen revnedannelser omkring vinduet, som kan forekomme 

ved anvendelse af pladefalse 

n Vinduet monteres efter producentens anvisninger 

Falsen projekteres alt efter projekt. 


23

Dimensionering af vægge 

Bæreevne 

Bæreevne beregnes optimalt via programmet Murværksprojektering, 

som kan findes på www.ec6design.com, eller 

kontakt til Murværkscenteret på Teknologisk Institut på 

+45-72 20 38 00. Programmet er opdateret iht. gældende 

danske normer EN 12602 og EN 1996, 1-1. 

Vederlag 

Hvor der er behov for at optage punktlaster fra dragere er der 

på side 24 beskrevet 3 klassiske metoder, som kan give en 

stor kapacitet og robusthed. 

Stabilitet 

Porebeton er et isolerende byggemateriale og derfor er det et 

meget let byggemateriale. For at kompensere for manglende 

tyngde anvendes forankringer i kombination med sikring 

mod glidning. Porebetonens gode styrkeparametre giver 

også pæne skivestyrker. Der er således normalt rigeligt med 

kapacitet i væggene til almindeligt byggeri. Men mangler 

der styrke til at opnå den fornødne stabilitet, inddrages 

skillevæggene i stabiliteten. Dette giver nye muligheder for 

stabilitet i bygninger, hvor bygningsdesignet mangler effektive 

stabiliserende vægskiver i facaderne. 

Bidragene fra skillevæggene kan være ganske store, da 

skillevæggene primært består af længere ubrudte/regulære 

vægstykker. Se også tabellerne for vægfelters kapacitet og 

bidrag for tilstødende vægge i kataloget. 

I det følgende er anvisning på projektering af vægfelter påvirket 

af vandrette og lodrette laster. 

Konsekvensklasser, der regnes i normal konsekvensklasse 

CC2. 

Normgrundlag, seneste udgave af: 

EN 1996, 1-1 

EN 1996, 1-2 

EN 1996, 2 

DS/INF 167 

EN 12602 

DS/INF 169 

Samt tilhørende nationale annekser og nationale vejledninger. 


Terrænklasse, vind 

Når vægge skal dimensioneres, er det i størstedelen af tilfældene 

terrænklassen, der er den dimensionsgivende faktor. 

Forskellen fra vindtrykket i den lave zone til vindtrykket i den 

høje zone kan betyde ca. en fordobling af vindtrykket. Vær 

derfor meget omhyggelig med valg af den korrekte terrænklasse, 

da det kan medføre tilsvarende dimensionsspring. 

Glidningsikring 

For at undgå glidning kan det være nødvendigt at montere 

ekstra beslag. Vægges glidningssikring skal eftervises og 

etableres/kontrolleres i nødvendigt omfang. Det er væsentlig 

at være opmærksom på, at anvendes plastfolier som 

fugtspærre på lecasokkelsten, så er glidningskoefficienten 

øget med ca. 50 % i forhold til almindeligt murpap. Se: www. 

mur-tag.dk. 

Fugearmering 

I vægge af YTONG Energy + indlimes Ytong armeringsnet i alle 

liggefuger. 

Stabiliserende forankringer 

Forankringer fastgøres kun i hhv. fundament og tagværk. 

Forankringer fæstnes ikke i væggene, hvorved spændinger i 

væggene hidrørende fra forankringerne undgås. Forankringer 

kan indbygges i skillevæggene, hvorved der kan opnås 

store stabiliserende bidrag, idet skillevæggenes vægfelter 

normalt er ubrudte af vindueshuller o.l.. Stængerne i skillevægge 

føres med et flexrør, som man kender det fra el-installationers 

tomrørssystemer. 

Se også afsnittene: 

n Projektering. Konstruktion. Forede forankringsstænger i 

skillevægge. 

n Udførelse. Installationer. Montering af el, rør og forankringsstænger.

Rem forstærkes til 2 x 4” fra spær til spær. 

Toplap med huller til 5 stk. 40/40 karmsøm. 

Indspændt Indstøbt Boltet og 

understøbt 

Type T1B1 Type T2B2 Type T3B3 

Søjler 

Montage af stålsøjler: 

Topløsning 

T1 

T2 

Indspændt 

Forstærket rem 

mellem spær 

Indstøbt Boltet og 

understøbt 

Type T1B1 HE-ankre Type T2B2 LapType 

T3B3 

Topløsning 

Bundløsning 

T1 T2 T3 

2 x 4” trimbel monteret 

på topplade mellem 

hosliggende spær. 

Boltet på spærside og 

sikres med to lasker. 

Søjletop- og søjlefodsløsningerne 

kan normalt kombineres efter ønske. 

B1 B2 B3 

Bindere 

jævnt fordelt 

2 lodrette binderrækker med 

max. 300 mm lodret afstand. 

B1T1 B2 B3 T2 


mellem spær 

HE-ankre 

Lap 

Indspændt Nedstøbt Fodplade 

OBS: 

Bindere 


Sikring af kontakt mellem søjle og bagmur: 

Det er af stor vigtighed af søjlen har kontakt med 


bagmur midt på væggen, max. hvor 300 mm udbøjningen lodret afstand. er størst. 

Kontakt mellem søjle og vægge opnås gennem 

tilpasset Bundløsning EPS. 

B1 B2 B3 

Indspændt Nedstøbt Fodplade 

Rem forstærkes til 2 x 4” fra spær til spær. 

Toplap med huller til 5 stk. 40/40 karmsøm. 

T1 T2 T3 

Søjletop- og søjlefodsløsningerne 

kan normalt kombineres efter ønske. 

T1 

Søjlen strammes ind mod Som modhold mellem søjle 

Indspændt Indstøbt Boltet og 

rem med HE-135 anker og og rem monteres understøbt 1 stk. 

monteres 

Type T1B1 

i rem med 4 stk. 

Type T2B2 

vinkelbeslag 

Type 

90 

T3B3 

- ribbe 

40/40 kamsøm i hvert med 5 stk. 40/40 karmsøm 

anker sømmet i rem. 

2 x 4” trimbel monteret 

på topplade mellem 

hosliggende spær. 


Remmen forstærkes med 

1 x 4” sømmet pr. 300 mm 

inkl. i begge ender med 

38/100. 

Boltet på spærside og 

sikres med to lasker. 

B1 B2 B3 

sømmet i rem. 

Topløsning T1 

Remmen forstærkes med 

1 x 4” sømmet pr. 300 mm 

inkl. i begge ender med 

T2 38/100. 


Søjlen strammes ind mod mellem Som spær modhold mellem søjle 

rem med HE-135 anker og og rem monteres 1 stk. 

monteres i rem med 4 HE-ankre stk. vinkelbeslag Lap 90 - ribbe 

40/40 kamsøm i hvert med 5 stk. 40/40 karmsøm 

anker sømmet i rem. 

sømmet i rem. 

Bundløsning 

T1 

Bindere 



max. 300 mm lodret afstand. 

B1 B2 B3 

25 

T1

Punktlaster 

Ved punktlaster skal der anvendes vederlagsplader med 

centreringsplader for at undgå kantafskalninger og revnedannelse, 

således at lasten centreres over væggens midte, 

hvorved bæreevnen optimeres pga. minimal excentricitet. 

Husk at beregne for spaltekræfter. 

Husk bidrag for evt. linielaster. Hvor f.eks. dækelementer 

skal ligge af på både vægge og bjælker, skal overkant vægge 

være lig overkant af ståldragerens flange. 

Normalt indgår følgende komponenter: 

- Drageren med kropsafstivning over verderlagscentrering 

(over centreringspladen) 

- Centreringsplade på tværs af drager min. 2 × 25 mm × dra- 

gerbredde. Anvend evt. et hulbånd 

- Vederlagsplade af stål ca. 20 mm tykkelse (pladen bør være 

min. 20 cm længere end drageren) 

2) Ved endevæg med krydsende drager 


3) Ved krydsende væg 

Pladerne lægges i Ytong lim for derved at sikre trykfordelingen. 

- Ved større laster lokal forstærkes via betonklods (vægender) 

eller betonoverligger (vægfelter) 

For alle tilfælde gælder, at der skal foretages en dimensionering: 

- Husk: Lastfordelingen 1:2. 

- Vederlagstrykket øverst på væggen kontrolleres. 

- Vederlagspladen ligges i Ytong Lim. 

- Lastfordeling midt i væghøjden findes i kN/m. 

- Eftervisning af spaltekræfter. 

1) Ved parallel væg

Planlægning af vægkonstruktioners understøtning 

Det er vigtigt at man allerede i skitsefasen planlægger og 

vælger de rigtige konstruktionsudformninger for derved at 

opnå optimale og økonomiske løsninger. Herved undgås ekstra 

omkostninger til udbedring af mindre gode konstruktioner. 

Når skitseprojektet er tegnet, kan man bruge nedenstående 

principteging, der viser kombinationsmuligheder til sikring af, 

at alle grundplaner med forskellige understøtningsforhold er 

optimeret mht. søjleforbrug. Væggenes bæreevne optimeres 

ved at understøtte dem så mange steder som muligt. Udover 

understøttelse i top og bund (2-sidigt), understøttes på en 

Hvor del-grundplaner mødes, placeres døre og vinduer. 

Derved undgår man murpiller, hvori man normalt skal indsætte 

et afstivende stålprofil. Kortere vægfelter har en bedre 

bæreevne. 

eller to lodrette sider (3- eller 4-sidigt). Det er vigtigt at eftervise 

bæreevnen for fritstående murpiller (2-sidigt). Tværafstivning 

kan enten udføres som en væg eller vha. stålprofil. 

Nedenstående figurer illustrer forskellige udformninger af 

vægge, som vil virke som enten 3- eller 4-sidigt understøttede. 

Efter fastlæggelse af væggene påbegyndes de statiske beregninger. 

Først eftervises stabiliteten dernæst undersøges det 

eller de mest kritiske vægfelter 


27

Vandret lastfordeling på hule mure 

Vandret lastfordeling på hule mure 

Vindlasten kan fordeles på for- og bagmur efter deres ind- 

byrdes stivhed E · I. Når vindlasten fordeles på en traditionel 

hulmur bestående af 108 mm tegl i for muren og hhv. 100 mm 

og 125 mm Ytong plade i bagmur vil lastfordelingen se således 

ud. 

Tabel 1 

Last fordeling 

Ytong bagmurstykkelse 

Hvor flere kontruktionselementer som bagmure, formure, 

stålprofiler o.l. regnes sammenvirkende, fordeles den resulterende 

vandrette last på de enkelte konstruktionselementer 

på følgende måde: 

E · I E Formur · I Formur · E n · 1 n 

Hvor: 

E = Elasticitetsmodulet 

I = Inertimomentet 

Vindlasten på de enkelte konstruktionsdele i kN/m² udgør: 

f.eks. for formur. 

Total 


Formurens stenklasse med følgende mørteltyper: 

KC 50/50/700, KC 35/65/650, KC 20/80/550 

Procentvis fordeling mellem 

formur/bagmur 

100 mm 15 43/57 

100 mm 20 55/45 

100 mm 25 64/36 

100 mm 30 69/31 

100 mm 35 71/29 

125 mm 15 28/72 

125 mm 20 39/61 

125 mm 25 48/52 

125 mm 30 53/47 

125 mm 35 56/44

Dimensionering af vederlag for bjælker 

Bestemmelse af vederlagslængden (u) pba. lysningsvidde (L c ) 

og regningsmæssig lodret last (p d ) 

Lc p (kN/m) 

d 

(mm) 20 30 40 50 

1000 100 133 195 270 

1200 100 160 234 324 

1400 114 187 273 378 

1600 131 213 312 432 

2000 163 267 390 

2400 196 320 

2800 229 373 

3400 278 

NB. Der kan interpoleres mellem værdierne. I de tomme felter er 

bæreevnen ikke tilstrækkelig. 

Af hensyn til optimering af overliggers længde i forhold til 

overliggers deklarerede vederlag skal vinduernes størrelse 

bestilles efter nedenstående princip. 

Eks. Råhusmål 1210 mm − (2 × 10 mm puds) − (2 × 12 mm 

fuge) = 1166 mm udvendig vinduesramme. Samme princip 

gælder for højdemål. 

n Hvis bjælkevederlaget ikke kan overholde min. 100 mm, så 

skal der vælges en længere overligger. 

n Hvis beregningen af vederlaget overskrider vederlagsbæreevnen, 

da vælges længere bjælke. 

12 mm fuge 

A 

B 

C 

150 mm 

Eksempler 

Simpel understøttet bjælke: 

p = 40 kN/m 

d 

L = 2000 mm 

c 

Her ses af tabellen, at vederlagslængden skal være 390 mm, 

hvilket vil sige at den totale bjælkelængde (Ltotal) skal være: 

L 2000 + 2 × 390 

total 

2780 

Mellemunderstøttet bjælke: 

p = 20 kN/m 

d 

L = 1000 mm 

c1 

L = 1400 mm 

c2 

b = 250 mm 

b er bredden af mellemunderstøtningen 

Af tabellen aflæses 

u = 100 mm 

1 

u = 114 mm 

2 

Den samlede længde af bjælken skal således være: 

L 1000 + 1400 +(100+114) + 250 

total 

2864 mm 

b 100 + 114 

214 mm (opfyldt da b er 250 mm) 

Vederlag, se tabel 

10 mm puds 

A) 1166 mm vinduesmål 

B) 1190 mm vindueshulmål inkl. fuger omkring vinduer 

C) 1210 mm maks. råhusmål 


29

Søjlelængde 

Krav til væggens søjlelængde 

Søjlelængden h for en væg eller søjle sættes normalt lig 

s 

afstanden mellem fastholdelses punkter, hvor væggens 

udbøjning kommer. 

Ved bestemmelse af søjlelængden h for murværk kan der 

s 

tages hensyn til eventuelle tværvægge under forudsætning 

af, at disse er muret i forbandt eller på anden vis fastgjort effektivt 

med tværafstivningerne. 

Tværvæggene skal have tilstrækkelig stivhed. 

Søjlelængden for et 4 sidet understøttet murfelt f.eks to etageadskilleser 

og to tværvægge kan beregnes efter. 

1,0 iht. DS/Inf. 169 

for h ≤ 1,15 · l (m) 

eller 

for h > 1,15 · l (m) 

Hvor h er etagehøjden i meter (m) og l er afstanden mellem 

tværafstivningerne i meter (m). 

Søjlelængden for et 3 sider murfelt f.eks. to etageadskilleser 

og en tværvægge kan beregnes efter. 

for h ≤ 3,5 · l (m) 

for h > 3,5 · l (m) 

hvor h er etagehøjden i meter og l er afstanden fra tværafstiv- 

ningerne til den frie kant i meter (m). 

Robusthed/slankhedshold 


Af hensyn til væggens robusthed er der angivet krav til mini- 

mum vægtykkelser ud fra væggens søjlelængde (h s ) 

Bærende vægge regnes som følgende 

h /t < 27 

s d 

En bærende 0,1 m tyk væg med rumhøjde på 2,6 m 

Eks: 2,6/0,1 = 26 < 27 OK 


Af hensyn til væggens robusthed er der angivet krav til minimum 

vægtykkelser ud fra væggens søjlelængde (h ) s 


Bærende vægge regnes som følgende 

h /t < 27 

s d 

En bærende 0,1 m tyk væg med rumhøjde på 2,6 m 

Eks: 2,6/0,1 = 26 < 27 OK 

Ikke bærende vægge regnes som følgende 

h /t < 40 

s d 

En ikke bærende 0,150 m tyk væg med rumhøjde på 5,6 m 

Eks: 5,6/0,150 = 37,3 < 40 OK 

Glidning 

Ved bestemmelse af glidningskapaciteten kan man medregne 

skalmure/formure vinkelret på en stabiliserende væg, hvis 

der tages højde for det i projekteringsfasen, hvor det skal 

sikres at der er et tilstrækkeligt antal bindere til at overføre 

kræfterne. Dette kræver dog normalt bindere i hjørnet, og 

som konsekvens heraf dilatationsfuger i hjørnerne. 

Friktion: (bund og i blokke) 

Mørtelfuge iht. MUC 0,60 (blokdensitet 290 kg/m³ ) 

Mørtelfuge iht. MUC 1,00 (andre blokdensiteter) 

Murpap generelt 0,40 

Monarfol 0,62 

Kohæsion ved bund: 

Lim/pap/Lim 0,20 MPa 

Forskydningsstyrke ved limfuger 

Porebetonblokke densitet 340 kg/m³ eller højere 0,40 MPa 

Porebetonblokke densitet 290 kg/m³ 0,30 MPa 

Friktion for rumhøje vægelementer, porebeton 

Mørtelfuge iht. MUC 1,00 

Murpap generelt 0,40 

Monarfol 0,62 

Forskydningsstyrke/kohæsion for elementer 

Kohæsion 0,40 MPa 

Lim/pap/Lim 0,20 MPa 

Fastgørelse med L-beslag 

For at fastholde en væg mod glidning kan der indlimes Lbeslag 

af stål i lodrette fuger. Der anvendes stålbeslag med 

en tykkelse på 2 mm, som passer stramt i limfugen. 

Tabel 1: Horisontal bæreevne L-beslag, indlimet 

Ytong fk 

Bæreevne [kN] 

[MPa] Strongtie AB70, L-beslag, 

55 mm 100 mm 

= 340 kg/m³ 1,9 0,80 1,45 

= 535 kg/m³ 3,4 1,43 2,59

Stabilitet generelt 

Formålet med eftervisning af bygningens stabilitet er at 

sikre at de vandrette kræfter kan optages af vægfelterne og 

dermed føre kræfterne ned i bygningens fundament. Dimensioneringsgrundlag 

for bagmur og skillevæg er EN 6, 1996, 

1-1 og EN 12602. For optimal udnyttelse af konstruktionerne 

kan man med stor fordel bruge beregningsprogrammer, som 

f.eks. murværksprojektering, www.ec6design.com. 

De vandrette kræfter skal kunne overføres til de udvalgte 

stabiliserende vægge, derfor er det vigtigt, at disse også kan 

optages af væggen. Endvidere er det af stor betydning, at de 

udvalgte vægge, som skal indgå i bygningens stabilitet, også 

er fordelt jævnt i bygningen, så man på den måde undgår 

yderligere momentpåvirkning af tagskiven. 

I afsnittet ”Projektering af lodrette og vandrette laster” eftervises 

vægfelter påvirket af disse kræfter. I afsnittet ”Dimensionering 

af vægfelt mod væltning og glidning” ses udelukkende 

på de vandrette kræfter – fra vinden – som påvirker 

bygningen (Pd=0). Endvidere kan der forekomme opadrettede 

kræfter fra tagkonstruktion (sug), som tagkonstruktionen 

skal forankres for. Desuden skal væggen dimensioneres for 

søjlebæreevne. Dette er der ikke taget højde for i afsnittet. 

Stabiliserende vægfelter 

Vægfelternes længde skal være iht. normen eller SBI-anvisning 

186, småhuses stabilitet, dvs. at den maximale længde 

ikke må være større end to gange væggen højde, hvilket 

normalt vil være 5,0 m. men eftersom vi i dette afsnit ikke 

medtager lodret last anvendes 7,0 m som maksimum. For 

væglængder over 5,0 m eller som er belastet af en væsentlig 

lodret last, skal det eftervises, at der ikke vil forekomme 

forskydningsbrud i væggen. 

Eftervisning af forskydningsbrud, revnet tværsnit. 

Kontrol EN 12602 /EC 6 

Τ = (G + P · (L-L ) + F) / (h · t) ≤ f MPa. 

d d e vd0 

(f for et vægelement f =0,4/1,7=0,24 MPa) 

vd0 vd0 

Uddybning af de forskellige faktorer som indgår i formlen, se 

afsnittet der omhandler væltning. 

Da vi her betragter plader, blokke og elementer som murværk, 

regnes disse efter murværksnormen EC 6, afsnit 6.7(4), 

hvor det skal eftervises, at forskydningsspændingerne parallelt 

med liggefugen ikke overstiger forskydningsstyrken. Hvis 

der virker væsentlig lodret last, skal det eftervises, at der ikke 

opstår forskydningsbrud i væggen iht. følgende formel. 

V d 

= (G + P d · (L-L E ) + F) ≤ A b · K m · f b /γ m 

V = er i denne sammenhæng forskydningskraften (ikke at 

d 

sammen ligne med vindlasten) 

K = 0,20 for letbeton 

m 

A = Byggestenens tværsnitsareal i snittet med størst mu- 

b 

lige antal studsfuger, 

= ½ · h · t, h=væghøjden, t=væg tykkelse og ½ svarer til 

studsfuger i hvert 2. skifte 

f = Byggestenen trykstyrke 

b 

γ = 1,6 

m 

= Max (K · f /γ eller 1,5 MPa) mindste værdi anvendes 

m b m 

f vd 

Uddybning af de forskellinge faktorer som indgår i formlen, 

se afsnittet der omhandler væltning. 

Tværstabilitet 

Vindlastens regningsmæssige størrelse ( W , kN/m ) kan ved 

d 

kanten af taget og øverst ved væggen beregnes således: 

W = vindens regningsmæssige last på facaden 

d 

= γ · q · c · A (kN/m²) 

m p(z) pe,10 

γ = 1,5 partialkoefficienten 

m 

q = det maksimale karakteristisk hastighedstryk 

p(z) 

A = arealet som er vindpåvirket 

c = er den samlede formfaktoren for vinden 

pe,10 

Samlet vindlast på huset er V = W · V = 1/2 W /L 

d d d d 

Husk at fordele vind ud på de stabiliserende vægge, derefter 

skal væggen bæreevne eftervises for vælt- og glidning. 

Længdestabilitet påvirker gavlen 

Vindlastens regningsmæssige størrelse ( W , kN/m )findes ud 

d 

fra det areal, som virker ved kanten af taget og den øverste 

halvdel af væghøjden og beregnes således: 

W = vindens regningsmæssige last på facaden 

d 

= γ · q · c · A (kN/m²) 

m max pe,10 

γ = 1,5 partialkoefficienten 

m 

q = det maximale karakteristisk hastighedstryk 

max 

A = arealet som er vindpåvirket 

c = er formfaktoren for vinden 

pe,10 

Samlet vindlast på huset er V = W · V = 1/2 W /L 

d d d d 

Husk at fordel vindbelastningen ud på de stabiliserende vægge, 

derefter skal væggens bæreevne eftervises for væltning 

og glidning. Der er ikke regnet med lodret belastning som vil 

virke til gunst for væggen. 


31

Projektering af lodrette og vandrette laster 

Efterfølgende grafer er et værktøj, der kan anvendes i for- 

bindelse med projekteringen af lodret og vandret belastede 

vægfelter opført af porebeton blokke. Værktøjet er for facader 

og indvendige vægge. 

Graferne er opdelt i: 

- højderne: 2,6 m; 2,8 m og 3,0 m. 

- rumvægten 340 kg/m³ med tykkelserne 150 og 365 mm 

- rumvægten 535 kg/m3 med tykkelserne 100*, 125*, 150 og 

200 mm 

*for disse tykkelser regnes endvidere med en formur af tegl, 

opmuret med sten og tørmørtel. Der regnes med følgende 

styrkeparametre: 

- ƒ = 15 MPa 

b 

- ƒ = 0,25 MPa 

m,xk1 

- ƒ = 5,0 MPa 

m 

Graferne for rumvægt 535 kg/m³ er tillige gældende for etagehøje 

elementer med rumvægt 575 kg/m³, da styrkerne for 

disse elementer mindst svarer til tilsvarende blokmurværk. 

Graferne er udviklet via edb-programmet ”Murværksprojektering, 

version 5.02”. 

Metodikken i projekteringen er som følger: 

1. Den regningsmæssige vindlast på facaden bestemmes. 

Denne består typisk af et ydre sug samt et indvendigt overtryk. 

Denne samlede vindlast benævnes qd 2. Den lodrette lasts maksimumsværdi bestemmes. Det 

forudsættes i beregningerne, at minimumsværdien af den 

lodrette last er 0, da vindsug på tag ofte ophæver egenvægten 

af tag. Der regnes ikke med nogen negativ værdi, 

da et eventuelt sug forudsættes optaget via trækbånd eller 

lignende forankret i fundamentet. 

3. Normalt regnes på et vægfelt mellem 2 åbninger. Den 

lodrette last proportioneres således, at den dækker et 

lastopland svarende til, ”at lasten fordeles uden om åbningerne”. 

Bemærk, denne proportionering foretages kun for 

den lodrette last. Forholdene for vindlasten er beskrevet 

senere. 

4. For den aktuelle væg skal maksimumsværdien af den lodrette 

last (i kombination med den aktuelle vindlast) være 

mindre end grafens værdi angivet på Y-aksen (markeret 

”Maksimal lodret last (kN/m)”). 

5. Åbningerne og understøtningsforhold sammenlignes med 

eksemplerne angivet i figur 7 - 10. Såfremt det vurderes, 

at åbningerne i vægfeltet har en størrelse, der i kombination 

med antallet af eller afstanden mellem de lodrette 

understøtninger, giver ”svagere” vægfelter end de i figuren 

viste, proportioneres den totale regningsmæssige vindlast 

skønsmæssigt. (Eksempler er angivet senere). 

6. Såfremt der er tale om en indvendig bærende væg (fx en 

hovedskillevæg) i det aktuelle angivne område, anvendes 

blot maksimal værdien (dvs. værdien svarende til q = 0,5 d 

kN/m²). 


Figur 1. Et 2-sidet understøttet vægfelt. Dvs. ingen lodrette 

understøtninger. Her er q ækv = q d uden åbninger. 

Figur 2. Et 3-sidet understøttet vægfelt. Dvs. 1 lodret understøtning. 

Her er q ækv = q d med den viste døråbning. 

Figur 3. Et 4-sidet understøttet vægfelt. Dvs. 2 lodrette 

understøtninger. Her er q ækv = q d med de viste vindues- og 

døråbninger. 

Figur 4. Et 4-sidet understøttet vægfelt. Dvs. 2 lodrette understøtninger. 

Her er q ækv = q d med de viste vinduesåbninger. 

Signaturforklaring 

Fri kant Simpelt understøttet kant Indspænd kant 

Yderligere forudsætninger og beregninger, som ligger til 

grund for figurerne, findes på: 

www.ytong.dk under Løsninger – projektering.

Lodrette og vandrette laster, 

ved dækvederlag i toppen = halv vægtykkelse. 

Limning: 

Både vandrette og lodrette fuger regnes limet. 

Styrkeparametre: 

Hvor der er forudsat en formur af tegl, regnes denne at have 

følgende styrkeparametre, som er beregnet på baggrund af 

de i indledningen forudsatte styrkeparametre for delmaterialerne: 

ƒ = 5,93 MPa 

k 

ƒ = 0,19 MPa 

xk1 

ƒ = 0,47 MPa 

xk2 

E = 1780 MPa 

k0 

Styrkeparametre for porebeton densitet 340 og 535 kg/m³ 

findes i produktdatablade. 

Vederlag: 

Udstrækningen af vederlaget i top regnes lig den halve vægtykkelse. 

Dækket kan være slapt eller stift. I bunden regnes 

væggen understøttet i fuld bredde af et stift fundament. Se 

figur 5. 

Indvendig vindlast: 

Formfaktorer for: 

n udvendig vindlast (sug) er typisk maksimalt 1,2 

n indvendigt overtryk i kombination hermed er normalt 0,2 

n den samlede belastning på en indvendig væg er normalt 0,4 

Forholdet mellem udvendig vindlast og indvendig vindlast 

sættes således til: 0,4/1,4 = 0,286 

Indvendige vægge: 

Kun vægge > 150 mm regnes som indvendig bærende vægge. 

t/2 

t/2 

tt 

Aktuel væg 

Dæk 

Aktuel væg 

Dæk 

Stift fundament eller dæk i fuld bredde 

Stift fundament 

eller dæk i fuld 

bredde 

Figur 5. Vederlagsforhold i top og bund 


33

100 Dens = 340 kg/m³ t = 150 mm 

90 

80 

Dens = 340 kg/m³ t = 365 mm 

100 70 

Dens = 535 kg/m³ t = 100 mm 

Dens = 340 kg/m³ t = 150 mm 

100 90 60 

90 80 

50 

Dens = 340 kg/m³ t = 150 mm 

Dens = 340 535 kg/m³ t = 365 125 mm 

Dens = 340 kg/m³ t = 365 mm 

80 70 40 

Dens = 535 kg/m³ t = 100 150 mm 

70 60 

30 

60 50 20 

50 40 10 

Dens = 535 kg/m³ t = 100 mm 

Dens = 535 kg/m³ t = 125 200 mm 

Dens = 535 kg/m³ t = 125 mm 

Dens = 535 kg/m³ t = 150 mm 

40 300 

30 20 

20 10 

100 

0,5 1 1,5 

Total regningsmæssig vindlast på facade (kN/m²) 

2 

Dens = 535 kg/m³ t = 150 mm 

Dens = 535 kg/m³ t = 200 mm 

Dens = 535 kg/m³ t = 200 mm 

0 0,5 1 1,5 2 

0,5 Total regningsmæssig 1 vindlast på 1,5facade (kN/m²) 2 

100 Total regningsmæssig vindlast på facade (kN/m²) 

Dens = 340 kg/m³ t = 150 mm 

90 

Figur 6. Væghøjde, H = 2,6 m 

80 

Dens = 340 kg/m³ t = 365 mm 

100 70 

100 90 60 

90 80 

50 

Dens = 535 kg/m³ t = 125 mm 

Dens = 340 kg/m³ t = 150 mm 

(formur tegl) 

Dens = 340 kg/m³ t = 150 mm 

Dens = 340 535 kg/m³ t = 365 150 mm 

Dens = 340 kg/m³ t = 365 mm 

80 70 40 

70 60 

30 

60 50 20 

50 40 10 

Dens = 535 kg/m³ t = 125 200 mm 

(formur tegl) 

Dens = 535 kg/m³ t = 125 mm 

(formur Dens = 535 tegl) kg/m³ t = 150 mm 

Dens = 535 kg/m³ t = 150 mm 

Dens = 535 kg/m³ t = 200 mm 

40 300 

30 20 

20 10 

100 

0,5 1 1,5 


2 

Dens = 535 kg/m³ t = 200 mm 

0 0,5 1 1,5 2 


Maksimal lodret lodret last Maksimal last (kN/m) (kN/m) lodret last (kN/m) 




100 Dens = 340 kg/m³ t = 150 mm 

90 

80 

Dens = 340 kg/m³ t = 365 mm 

100 70 

100 90 60 

90 80 

50 

Dens = 535 kg/m³ t = 125 mm 

Dens = 340 kg/m³ t = 150 mm 

(formur tegl) 

Dens = 340 kg/m³ t = 150 mm 

Dens = 340 535 kg/m³ t = 365 150 mm 

Dens = 340 kg/m³ t = 365 mm 

80 70 40 

70 60 

30 

60 50 20 

50 40 10 

Dens = 535 kg/m³ t = 125 200 mm 

(formur tegl) 

Dens = 535 kg/m³ t = 125 mm 


Dens = 535 kg/m³ t = 150 mm 

Dens = 535 kg/m³ t = 200 mm 

40 300 

30 20 

20 10 

0,5 1 1,5 


2 

Dens = 535 kg/m³ t = 200 mm 

Figur 8. 

10 

Væghøjde, H = 3,0 m 

0 

0 0,5 1 1,5 2 




Total regningsmæssig vindlast på facade (kN/m²)

Lodrette og vandrette laster, 

ved dækvederlag i toppen = hel vægtykkelse. 

Limning: 

Både vandrette og lodrette fuger regnes limet. 

Styrkeparametre: 

Hvor der er forudsat en formur af tegl, regnes denne at have 

følgende styrkeparametre, som er beregnet på baggrund af 

de i indledningen forudsatte styrkeparametre for delmaterialerne: 

ƒ = 5,93 MPa 

k 

ƒ = 0,19 MPa 

xk1 

ƒ = 0,47 MPa 

xk2 

E = 1780 MPa 

k0 

Styrkeparametre for porebeton densitet 340 og 535 kg/m³ 

findes i produktdatablade. 

Vederlag: 

Udstrækningen af vederlaget i top regnes lig den halve vægtykkelse. 

Dækket kan være slapt eller stift. I bunden regnes 

væggen understøttet i fuld bredde af et stift fundament. Se 

figur 5. 

Indvendig vindlast: 

Formfaktorer for: 

n udvendig vindlast (sug) er typisk maksimalt 1,2 

n indvendigt overtryk i kombination hermed er normalt 0,2 

n den samlede belastning på en indvendig væg er normalt 0,4 

Forholdet mellem udvendig vindlast og indvendig vindlast 

sættes således til: 0,4/1,4 = 0,286 

Indvendige vægge: 

Kun vægge > 150 mm regnes som indvendig bærende vægge. 

t 

t 

Aktuel væg 

Dæk 

Aktuel væg 

Dæk 

Stift fundament eller dæk i fuld bredde 

Stift fundament 

eller dæk i fuld 

bredde 

Figur 9. Vederlagsforhold i top og bund 


Vederlag i fuld tykkelse 

35

Maksimal lodret last (kN/m) 

160 

160 

160 

140 

140 

140 

120 

120 

100 

120 

100 

100 

80 

80 

60 

80 

60 

60 

40 

40 

40 

20 

20 

20 

0 

0,5 1 1,5 2 

0,5 1 1,5 2 






160 

160 

160 

140 

140 

140 

120 

120 

100 

120 

100 

100 

80 

80 

60 

80 

60 

60 

40 

40 

40 

20 

20 

20 

0 

0,5 1 1,5 2 

0,5 1 1,5 2 






160 

160 

160 

140 

140 

140 

120 

120 

100 

120 

100 

100 

80 

80 

60 

80 

60 

60 

40 

40 

40 

20 

20 

20 

0 

0,5 1 1,5 2 

0,5 1 1,5 2 






Dens = 535 kg/m³ t = 150 mm 

Dens = 535 kg/m³ t = 150 mm 

Dens = 535 kg/m³ t = 150 mm 

Dens = 535 kg/m³ t = 125 mm 

Dens = 535 kg/m³ t = 125 mm 


(formur tegl) 

(formur tegl) 

Dens = 340 kg/m³ t = 150 mm 

Dens = 340 kg/m³ t = 150 mm 

Dens = 340 kg/m³ t = 150 mm 

Dens = 535 kg/m³ t = 100 mm 

Dens = 535 kg/m³ t = 100 mm 


(formur tegl) 

(formur tegl) 

Dens = 535 kg/m³ t = 150 mm 

Dens = 535 kg/m³ t = 150 mm 

Dens = 535 kg/m³ t = 150 mm 

Dens = 535 kg/m³ t = 125 mm 

Dens = 535 kg/m³ t = 125 mm 


(formur tegl) 

Dens (formur = 340 tegl) kg/m³ t = 150 mm 

Dens = 340 kg/m³ t = 150 mm 

Dens = 340 kg/m³ t = 150 mm 

Dens = 535 kg/m³ t = 150 mm 

Dens = 535 kg/m³ t = 150 mm 

Dens = 535 kg/m³ t = 150 mm 

Dens = 535 kg/m³ t = 125 mm 

Dens = 535 kg/m³ t = 125 mm 

Dens (formur = 535 tegl) kg/m³ t = 125 mm 

(formur tegl) 


Dens = 340 kg/m³ t = 150 mm 

Dens = 340 kg/m³ t = 150 mm

Beregningseksempler 

I efterfølgende eksempler er regnet med værdier for dækvederlag 

på den halve vægtykkelse. 

Facade 1 

Højde = 3,0 m 

q = 1,0 kN/m² 

d 

Lodret last på overkant vægfelt: 

Minimum = 0 kN/m 

Maksimum = 30 kN/m 

Et vægfelt som vist i figur 3 betragtes. På tegningen måles: 

Center vindue – center dør/bredde af pille herimellem = 2,2 

Den lodrette last forøges tilsvarende: 

Lodret last midt vægfelt. 



Da det undersøgte vægfelt netop svarer til figur 13, forøges 

vindlasten ikke. Dvs.: 

Total regningsmæssig vindlast på facade = 1,0 kN/m² 

Af fig. 8 ses, at for en tykkelse = 200 mm, densitet = 535 kg/m³ 

eller = 365 mm, densitet = 340 kg/m³ er betingelserne opfyldt. 

I de følgende 3 eksempler er: 

L lastoplandet 

o 

B pillebredden 

p 

Facade 2 


q = 1,1 kN/m² 

d 




Et vægfelt som angivet på efterfølgende figur betragtes. Vægfeltet 

svarer til understøtningsbetingelser angivet i figur 1. 

Da vinduet ikke har lodrette understøtninger skal vindlasten 

forøges, såfremt der er åbninger i vægfeltet. 

Figur 13. Vægfelt uden sideunderstøtninger og med vindue 

svarende til halvdelen af vægbredden. 

Da der er angivet et vindue med bredde svarende til halvdelen 

af vægfeltet, forøges den vandrette last med en faktor 2. 

Den lodrette last skal også (i dette tilfælde) forøges en faktor 

L /B = 2. 

0 p 





Af fig. 8 ses, at for en tykkelse = 365 mm, densitet = 340 kg/m³ 

er betingelserne opfyldt. 

Bemærk: 

I disse eksempler er L /B altid forøgelsesfaktoren for den lodrette last. Faktoren for vindlasten (q /q ) er i nogle tilfælde 

0 p ækv d 

< 1,0 (hvilket der konservativt ikke er taget hensyn til her), i andre tilfælde = 1,0 (figur 1-4) og i nogle tilfælde > 1,0. 

I ekstreme tilfælde (fx ingen lodrette understøtninger, åbninger fra gulv til loft) vil q /q maksimalt blive L /B . 

ækv d 0 p 


B p 

B p 

L 0 

L 0 

L0 Bp L0 Bp L0 Bp 37

Facade 3 


q = 0,8 kN/m² 

d 




Et vægfelt som angivet i nedenstående figur 14 betragtes. 

Understøtningsbetingelserne svarer til figur 2, men i dette 

tilfælde er angivet 2 døre. 

Vindlasten forøges med skønsmæssigt en faktor 1,5. 

Figur 14. Et 3-sidet understøttet vægfelt med 2 døråbninger. 


Åbningerne medfører, at den lodrette last skal forøges meden 

faktor L /B = 2. 

0 p 




Det ses, at for en tykkelse = 125 mm, densitet = 535 kg/m³ er L0 betingelserne opfyldt. 

B p 

B p 


L 0 

L 0 

L0 Bp L0 Bp B p 

Facade 4 


q = 0,6 kN/m² 

d 




Figur 15. Vægfelt med åbninger i fuld højde. 

Samme vægfelt som facade 3 (figur 14), men nu er dørene ført 

til tops, hvorved der ikke kan ske en omfordeling af vindlasten 

imellem de fritstående piller og det ”stærkere” område 

til venstre ved den lodrette understøtning. De fritstående 

vægfelter skal beregnes for det ”fulde” lastopland. Dvs. både 

vindlasten og den lodrette last skal forøges med en faktor 2,0. 





Det ses, at for en tykkelse = 125 mm, densitet 535 kg/m³ 


Som det ses i dette og foregående eksempler, er L /B altid 

0 p 

forøgelsesfaktoren for den lodrette last. Faktoren for vindlasten 

(q /q ) er i nogle tilfælde < 1,0 (hvilket der konservativt 

ækv d 

ikke er taget hensyn til her), i andre tilfælde = 1,0 (figur 7-10) 

og i nogle tilfælde > 1,0. I ekstreme tilfælde (fx ingen lodrette 

understøtninger, åbninger fra gulv til loft) vil q /q maksimalt 

ækv d 

blive L /B . 0 p 

Indervæg 4 


q ≤ 1,5 kN/m² 

d 

Lodret last: 


Det ses, at for en tykkelse = 150 mm, densitet 535 kg/m³ 


B p 

B p 

L 0 

L 0 

L0 Bp L0 Bp

Dimensionering af vægfelt mod væltning og glidning 

Vægfelter af porebeton kan man have behov for at skulle 

forankre - pga. dens lave egenvægt – med vindtrækbånd i 

fundamentet. Vindtrækbåndet bukkes omkring tagkonstruktion 

og fastgøres. Båndet virker ikke optimalt uden en effektiv 

opstramning. 

Når vinden virker på tagkonstruktion vil den påføre vægfeltet 

et moment, hvorved den lodrette kraft i enden af væggen vil 

give en reaktion. 

Hvis excentriciteten bliver større end væggen – den vælter – 

er det forankringen som sikrer stabiliteten. Excentriciteten e, 

bestemmes ved at tage moment omkring midten af væggen 

(nederst på den). Og dividere det med den samlede lodrette 

last: e = Md/Nd < 0,5 · L 

Husk: at der i beregningerne ikke er lodret last fra P . d 

P = 0 kN 

d 

Når excentriciteten e > L/6 vipper væggen omkring det nederste 

hjørne modsat vindretningen. Forankringen træder i 

kraft og bidrager med at holde væggen på plads. Se nederste 

model. 

Når e ≤ L/6 vil trykspændingen under væggen fordele sig som 

en trekantspænding over hele væggens længde. Se figuren 

nedenunder 

For e ≤ L/6 For L/2 > e ≥ L/6 

Når excentriciteten e > L/6 vil forankringen træde i kaft. 

Denne medregnes. 

Forudsætning 

P : Regningsmæssige overstående linielast 

d 

V : Regningsmæssig vindlast på den enkelte væg 

d 

G : Væggens egenvægt, g =0,9 m 

F : Regningsmæssige forankringskraft 

L : Effektive trykpåvirkede længde 

E 

L : Længden af forankring til kant af væg 

F 

L,h og t : hhv. væggens længde, højde og bredde 

σ : Trykspændinger under væg 

s 

h : Væghøjden 

t = Vægtykkelse 

L = Væglængden 


39

Moment: Den samlede lodrette last: Excentriciteten: 

M d = V d · h N d = 0,9 · G + P d · L e = M d /N d < 0,5 · L 

f k / γ m , MPa, blokke γ m = 1,6 

σ s = N/A + M/W = N d /(t · L) + M d /(1/6 · t · L²) < 

0,8 · f ck /γ m Mpa, elementer γ m = 1,55 

Såfremt e ≥ L/6 revner tværsnittet – væggen vipper - og 

trykspændingen under væggen, hvor kraften regnes som en 

regulær fordeling i den ene ende af væggen. Forankringen er 

indtruffet og den lodrette last skal medregnes. 

Beregning af effektiv længde: L ≥ L E = 2 · (1/2 · L – e) = 2 · x 

Det samlede effektive areal: A c = t · L E 

Bæreevne af vægfelt til skema 

Vi ønsker at eftervise størst mulig bæreevne af et vægfelt i 

forhold til den vandrette last ved størst mulig excentricitet. 

Dette gøres ved at vælge revnet tværsnit (e ≥ L/6) og forudsætte 

at den effektive længde (x) varierer. Dette medfører at 

man bedre kan udnytte kohæsionen ved blandt andet mørtelfuger. 

x defineres i tabellerne som: 

x = 1/20 · L for vægge ≤ 3,5 m 

x = 1/10 · L for vægge > 3,5 m 

Den effektive længde: L =2 · x E 

Endvidere regnes der med kendte laster fra forankringen og 

egenvægten af væggen. Stabiliteten er gennemregnet med 

γ = 0,9 for at gøre den regningsmæssig. Og forankringskraften 

virker fra væggens kant L =L. F 


Kontroller følgende: 

f / γ , MPa, trykstyrken: γ = 1,6 

k m m 

σs = (F + N ) / A ≤ 0,8 · f /γm Mpa, elementer γ = 1,55 

d c ck m 

Md = ( V d · h – ( 0,9 · G · ( 1/2 · L-x) + F · ( L – x))) = 0 

Maximal vindlast findes således: 

V d = ( 0,9 · G · ( 1/2 · L-x) + F · ( L – x))/h (kN) 

Det skal eftervises at den vandrette kraft kan overføre til 

vægtoppen og at den kan overføres til fundamentet via glidning.

Eftervisning af glidning 

Alle de vægge som indgår i stabiliteten af bygningen kontrol- 

leres mht. glidning. Vælges en konstruktions opbygning, 

hvor den er placeret på murpap (fugtspærre) kan man kun 

medtage bidraget fra friktionen µ . Friktionsbidraget udgør 

d 

den på væggen samlede lodrette last - inkl. væggens egenlast 

- ganget med friktionskoefficienten. 

Hvis væggen er placeret på en mørtelfuge, kan man medregne 

bidrag fra kohæsion (f ) samt bidraget fra friktionen (µ ). 

vd0 d 

Hvis væggens samlede glidningsmodstand V er større end V ud d 

er bæreevnen i orden. I tilfælde af at V er mindre end V skal 

ud d 

væggen sikres med glidningsbeslag med V = V - V beslag d ud 

Stabiliserende væg uden kohæsionsbidrag: 

Væggens glidningsbidrag: V ud = (0,9 · G + P d · L ) · µ d ( kN ) 

Stabiliserende væg med kohæsionsbidrag: 

Væggens glidningsbidrag: V = f · t · L +( 0,9 · G + P · L ) · 

ud vd0 E d 

µ ( kN ) d 

Hvis e ≤ L/6 bliver L E hele væggens længde 

Hvis e > L/6 bestemmes L E som beskrevet tidligere. 

Tværvægge kan også bidrage til den samlede glidningsbæreevne. 

I tabellerne er regnet med en væglængde på 0,9 m. 

F forankringskraften medregnes ikke. 

Glidningstillæg er regnet for 100 mm væg med densitet 

535 kg/m3 . 

I bæreevnetabellerne for glidning er forankringskraften 

medregnet. Idet der er set på den maximale situation (max. 

vindlast), der regnes med revnet tværsnit. Man skal være opmærksom 

på gråzonen mellem uforankret og forankret vægfelter. 

Dette tages der højde for ved at indfører en minimums 

forankring – for et forankret vægfelt - for mindre vægge L > 4 

m. skal der glidesikres for min. 3,0 kN. Hvis man anvender en 

mørtelfuge kan man se bort fra dette idet der er kohæsionsbidrag 

over hele væglængden. Endvidere kan man regne med 

glidningsbidrag fra tværvægge. 

Fastgørelse med L-beslag 

For at fastholde en væg mod glidning kan der indlimes Lbeslag 

af stål i lodrette fuger. Der anvendes stålbeslag med 

en tykkelse på 2 mm, som passer stramt i limfugen. 

Tabel 1: Horisontal bæreevne L-beslag, indlimet 

Ytong fk 

Bæreevne [kN] 

[MPa] Strongtie AB70, L-beslag, 

55 mm 100 mm 

= 340 kg/m³ 1,9 0,80 1,45 

= 535 kg/m³ 3,4 1,43 2,59 


41

Glidning: Beregningseksempel 

Iht. efterfølgende bæreevnetabeller er den maximale vindbe- 

lastning for det enkelte vægfelt givet mht. væltning. Hvis den 

aktuelle vindlast er større end vægfeltet evne til optagelsen 

af glidning kontrolleres for dette, (opbygning af underlag med 

eller uden murpap samt antal af afstivende vægge). 


Eksempel for 100 mm vægfelt, Højden = 2,4 m: 

- Væggens stabiliserende længde er 4 m med to afstivende 

skillevægge med en længde ≥ 0,9 m. 

- Alle tre vægge er placeret på murpap. 

- Væggen er forankret i begge ender med vindtrækbånd, 

forankringskapacitet er ≥ 5 kN (per stk.) 

- P = 0 kN 

d 

Vindbelastningen i vægtoppen er: V d = 5,5 kN 

Bæreevne mht. væltning (aflæst): V vd = 10,5 kN ≥ 5,5 kN OK 

Kontrol af glidning: 

Glidningsbæreevne af væg: G = 1,40 kN 

væg 

Glidning af to tværvægge: G = 2 · 0,28 kN 

tvær 

Samlet glidningsbæreevne: ∑G = 1,96 kN ≤ 5,5 kN, 

Ej OK 

Dette medfører, at der skal monteres glidningsbeslag, som 

kan optage: 

V = V - ∑G = 5,5 – 1,96 = 3,54 kN 

beslag d 

NB: Hvis man valgte at anvende Monalfol (3-lag) i stedet for 

murpap ville man opnå bæreevnen uden at skulle bruge yderlige 

glidningsbeslag.

Forudsætninger 

Vægtykkelse er 100 mm 

Egenvægt af porebeton 535 kg/m³ 

Forankringsbånd indstøbt i fundament min. kapacitet 5 eller 10 kN monteret ved kant af væg. Pd = 0 kN. 

Der er ikke regnet med lodret last udover egenvægt fra væggen. 

Hvis væggen påvirkes af en last ovenfra vil dette give betydeligt bidrag til kapaciteten for glidning og 

væltning. 

Egenvægten er regnet ud fra en 

2,4 m høj væg, hvis væggen er højere 

glidningsbidraget øges med: 

end dette kan 

0,47 · ( h – 2,4) · L · µ d 

Tabel 1 

Tykkelse = 100 mm 

densitet: 535 kg/m³ 

Vægfelt uden forankring 

Væglængde m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 

Væltning: H=2,4 Vd 0,20 0,47 0,84 1,32 1,90 2,60 3,01 3,82 4,71 5,71 6,80 7,97 9,62 

Væltning: H=2,6 Vd 0,20 0,47 0,84 1,32 1,90 2,60 3,01 3,82 4,71 5,71 6,80 7,97 9,62 

Væltning: H=2,8 

Glidning, H=2,4 m 

Vd 0,20 0,47 0,84 1,32 1,90 2,60 3,01 3,82 4,71 5,71 6,80 7,97 9,62 

Væglængde: m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 

*Glidning: Mørtelfuge V d 2,05 3,07 4,10 5,12 6,15 7,17 12,9 14,5 16,1 17,74 19,4 20,96 22,6 

Glidning: Murpap generelt V d 0,35 0,52 0,70 0,87 1,05 1,22 1,40 1,57 1,74 1,92 2,09 2,27 2,99 

Glidning: Monarfol (3-lags) V d 0,54 0,81 1,08 1,35 1,62 1,89 2,16 2,43 2,70 2,97 3,24 3,51 3,79 

Lim/pap/lim V d 1,50 2,26 3,01 3,76 4,51 5,26 10,7 12,0 13,4 14,7 16,1 17,4 18,8 

Glidning tillæg for: 

*Glidning 0,4 m indv. væg: 

Mørtelfuge 

Glidning 0,8 m indv. væg: 

Murpap generelt 

Glidning 0,8 m indv. væg : 

Monarfol 

V d 

V d 

V d 

Man skal sikre at vindlasten fra etageadskillelse/tag, som virker på væggens top kan overføres. 

* Medregnes kohæsionsbidraget fra skillevæg, medtages kun den som er modsat vindkraften. 

5,14 

0,28 

0,43 


43





Mørtelfuge 




Monarfol 

V d 

V d 

V d 


Vægfelt forankret med 5 kN 

Væglængde: m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 

Væltning: H=2,4 V d 2,18 3,44 4,80 6,27 7,85 9,53 10,5 12,3 14,1 16,,0 18,1 20,1 22,4 

Væltning: H=2,6 V d 2,03 3,21 4,50 5,90 7,39 9,00 9,94 11,6 13,4 15,2 17,2 19,2 21,4 

Væltning: H=2,8 V d 1,91 3,01 4,24 5,56 7,00 8,53 9,45 11,1 12,8 14,5 16,5 18,4 20,5 

Glidning, H = 2,4 m 

Væglængde: m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 

Glidning: Mørtelfuge V d 5,89 6,92 7,94 8,97 9,99 11 16,8 18,4 20 21,6 23,2 24,8 26,4 



Lim/pap/lim V d 2,95 3,7 4,45 5,28 5,95 6,7 12,2 13,5 14,8 16,2 17,5 18,9 20,2 




Væglængde: m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 

Væltning: H=2,4 V d 4,16 6,40 8,75 11,2 13,7 16,4 18,0 20,6 23,4 26,3 29,3 32,3 35,5 

Væltning: H=2,6 V d 3,86 5,95 8,15 10,4 12,8 15,4 16,8 19,4 22,0 24,2 27,5 30,4 33,4 

Væltning: H=2,8 V d 3,60 5,57 7,62 9,77 12,1 14,4 15,8 18,2 20,7 23,3 26,0 28,8 31,7 


Væglængde: m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 

*Glidning: Mørtelfuge V d 9,74 11 11,8 12,8 13,8 14,8 20,6 22,2 23,8 25,4 27 28,6 30,3 

Glidning: Murpap generelt V d 3,43 3,69 3,77 3,95 4,12 4,3 4,47 4,65 4,82 5 5,17 5,34 5,52 


Lim/pap/lim V d 4,39 5,14 5,89 6,64 7,4 8,15 13,6 14,9 16,3 17,6 19 20,3 21,6 


* Medregnes kohæsionsbidraget fra skillevæg. Medtages kun den som er modsat vindkraften. 

For forankret vægfelter med væglængde L > 4 m. skal der glidesikres for min. 1,0 kN. Gælder ikke på mørtelfuge. 

5,14 

0,28 

0,43


Vægtykkelse er 150 mm. 

Egenvægt af porebeton 535 kg/m³. 

Forankringsbånd indstøbt i fundament min. kapacitet 5 eller 10 kN monteret ved kant af 

væg. P = 0 kN. 

d 

Der er ikke regnet med lodret last udover 

egenvægt fra væggen. 

Hvis væggen påvirkes af en last ovenfra 

vil dette give betydeligt bidrag til kapaciteten 

for glidning og væltning. 

Egenvægten er regnet ud fra en 2,4 m høj 

væg, hvis væggen er højere end dette kan 


0, 71 · ( h – 2,4) · L · µ d 

Tabel 2 




Væglængde: m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 

Væltning: H=2,4 Vd 0,31 0,71 1,27 1,99 2,86 3,90 4,51 5,72 7,08 8,56 10,2 12,0 13,8 

Væltning: H=2,6 Vd 0,31 0,71 1,27 1,99 2,86 3,90 4,51 5,72 7,08 8,56 10,2 12,0 13,8 

Væltning: H=2,8 Vd 0,31 0,71 1,27 1,99 2,86 3,90 4,51 5,72 7,08 8,56 10,2 12,0 13,8 

Væltning: H=3,0 Vd 0,31 0,71 1,27 1,99 2,86 3,90 4,51 5,72 7,08 8,56 10,2 12,0 13,8 

Væltning: H=3,5 Vd 0,31 0,71 1,27 1,99 2,86 3,90 4,51 5,72 7,08 8,56 10,2 12,0 13,8 



Vd 0,31 0,71 1,27 1,99 2,86 3,90 4,51 5,72 7,08 8,56 10,2 12,0 13,8 

Væglængde: m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 






Mørtelfuge 




Monarfol 

V d 

V d 

V d 



5,14 

0,28 

0,43 


45





Mørtelfuge 




Monarfol 

V d 

V d 

V d 


*Medregnes kohæsionsbidraget fra skillevæg. Medtages kun den som er modsat vindkraften. 

For forankret vægfelter med væglængde L > 4 m. skal der glidesikres for min. 2.0 kN. Gælder ikke på mørtelfuge. 



Væglængde: m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 

Væltning: H=2,4 V d 230 3,69 5,23 6,94 8,80 10,8 12,0 14,1 16,4 18,8 21,4 24,1 27,0 

Væltning: H=2,6 V d 2,15 3,46 4,93 6,56 8,35 10,3 11,4 13,5 15,7 18,0 20,5 20,2 26,0 

Væltning: H=2,8 V d 2,02 3,26 4,67 6,23 7,96 9,84 10,9 12,,9 15,1 17,4 19,8 22,4 25,1 

Væltning: H=3,0 V d 1,90 3,09 4,44 5,95 7,62 9,45 10,5 12,3 14,5 16,8 19,2 21,7 14,3 

Væltning: H=3,5 V d 1,68 2,75 3,99 5,39 6,94 8,66 9,60 11,5 13,5 15,6 17,9 20,3 22,9 

Væltning: H=4,0 V d 1,51 2,50 3,65 4,96 6,43 8,03 9,03 10,8 12,7 14,8 17,0 19,3 21,8 


Væglængde: m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 







Væglængde: m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 

Væltning: H=2,4 V d 4,28 6,65 9,19 11,9 14,7 17,8 19,53 22,6 25,8 29,2 32,7 36,3 40,1 

Væltning: H=2,6 V d 3,97 6,20 8,58 11,1 13,8 16,7 18,3 21,3 24,4 27,6 31,0 34,3 38,1 

Væltning: H=2,8 V d 3,71 5,81 8,06 10,5 13,0 15,8 17,4 20,2 23,1 26,2 29,5 32,9 36,4 

Væltning: H=3,0 V d 3,49 5,47 7,61 9,91 12,4 15,0 16,5 19,2 22,1 25,0 28,2 31,5 34,9 

Væltning: H=3,5 V d 3,03 4,79 6,70 8,78 11,0 13,4 14,6 17,3 19,9 22,7 25,6 28,7 31,9 

Væltning: H=4,0 V d 2,69 4,28 6,03 7,93 9,99 12,22 13,5 15,8 18,3 21,0 23,7 26,6 29,6 


Væglængde: m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 




5,14 

0,28 

0,43




Forankringsbånd indstøbt i fundament min. kapacitet 5 

eller 10 kN monteret ved kant af væg. P = 0 kN. 

d 

Der er ikke regnet med lodret last udover egenvægt fra 

væggen. 

Hvis væggen påvirkes af en last ovenfra vil dette give 

betydeligt bidrag til kapaciteten for glidning og væltning. 

Egenvægten er regnet ud fra en 2.4 m høj væg, hvis væggen 

er højere end dette, kan glidningsbidraget øges med: 

0,45 · ( h – 2,4) · L · µ d 

Tabel 3 




Væglængde: m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 

Væltning: H=2,4 Vd 0,19 0,45 0,80 1,25 1,81 2,47 2,87 3,64 4,49 5,44 6,47 7,60 8,82 

Væltning: H=2,6 Vd 0,19 0,45 0,80 1,25 1,81 2,47 2,87 3,64 4,49 5,44 6,47 7,60 8,82 

Væltning: H=2,8 Vd 0,19 0,45 0,80 1,25 1,81 2,47 2,87 3,64 4,49 5,44 6,47 7,60 8,82 

Væltning: H=3,0 Vd 0,19 0,45 0,80 1,25 1,81 2,47 2,87 3,64 4,49 5,44 6,47 7,60 8,82 

Væltning: H=3,5 Vd 0,19 0,45 0,80 1,25 1,81 2,47 2,87 3,64 4,49 5,44 6,47 7,60 8,82 



Vd 0,19 0,45 0,80 1,25 1,81 2,47 2,87 3,64 4,49 5,44 6,47 7,60 8,82 

Væglængde: m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 

*Glidning: Mørtelfuge V d 2,60 3,89 5,19 6,49 7,79 9,,09 17,4 19,5 21,8 24,0 26,1 28,3 30,5 





Mørtelfuge 




Monarfol 

V d 

V d 

V d 



5,14 

0,28 

0,43 


47





Mørtelfuge 




Monarfol 

V d 

V d 

V d 



Væglængde: m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 

Væltning: H=2,4 V d 2,17 3,41 4,76 6,20 7,50 9,40 10,4 12,1 13,9 15,7 17,7 19,8 21,9 

Væltning: H=2,6 V d 2,02 3,19 4,45 5,82 7,29 8,87 9,79 11,4 13,1 15,0 16,8 18,8 20,9 

Væltning: H=2,8 V d 1,89 2,95 4,19 5,50 6,90 8,41 9,30 10,9 12,5 14,3 16,1 18,0 20,1 

Væltning: H=3,0 V d 1,78 2,82 3,97 5,21 6,56 8,01 8,87 10,4 12,0 13,7 15,5 17,4 19,3 

Væltning: H=3,5 V d 1,55 3,51 5,51 4,65 5,89 7,22 8,01 9,42 10,9 12,5 14,2 16,0 17,8 

Væltning: H=4,0 V d 1,38 3,18 5,18 4,23 5,38 6,63 7,37 8,70 10,1 11,6 13,2 14,9 16,7 


Væglængde: m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 







Væglængde: m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 

Væltning: H=2,4 V d 4,15 6,38 8,72 11,1 13,7 16,3 17,9 20,5 23,2 26,0 29,0 32,0 35,1 

Væltning: H=2,6 V d 3,85 5,93 8,11 10,4 12,8 15,2 16,7 19,2 21,8 24,5 27,2 30,1 33,0 

Væltning: H=2,8 V d 3,59 5,54 7,59 9,74 12,0 14,3 15,7 18,1 20,5 23,1 25,7 28,5 31,3 

Væltning: H=3,0 V d 3,36 5,20 7,13 9,17 11,3 13,5 14,9 18,1 19,5 21,9 24,5 27,1 28,8 

Væltning: H=3,5 V d 2,91 4,52 6,23 8,04 10,0 12,0 13,1 15,2 17,5 19,6 21,9 24,3 26,8 

Væltning: H=4,0 V d 2,57 4,01 5,55 7,19 8,9 10,8 11,9 13,8 15,7 17,8 19,8 22,2 24,6 


Væglængde: m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 







5,14 

0,28 

0,43


Vægtykkelse er 200 mm 


Forankringsbånd indstøbt i fundament min. kapacitet 5 eller 10 kN monteret ved kant af 

væg.P = 0 kN. 

d 


Hvis væggen påvirkes af en last ovenfra vil dette give betydeligt bidrag til kapaciteten for 

glidning og væltning. 

Egenvægten er regnet ud fra en 2,5 

m høj væg, hvis væggen er højere end 

dette, kan glidningsbidraget øges med: 

0,60 · ( h – 2,5) · L · µ d 

Tabel 4 




Væglængde: m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 

Væltning: H=2,5 Vd 0,26 0,60 1,07 1,68 2,42 3,30 3,83 4,85 5,99 7,25 8,64 10,1 11,7 

Væltning: H=3,0 Vd 0,26 0,60 1,07 1,68 2,42 3,30 3,83 4,85 5,99 7,25 8,64 10,1 11,7 

Væltning: H=3,5 Vd 0,26 0,60 1,07 1,68 2,42 3,30 3,83 4,85 5,99 7,25 8,64 10,1 11,7 

Væltning: H=4,0 Vd 0,26 0,60 1,07 1,68 2,42 3,30 3,83 4,85 5,99 7,25 8,64 10,1 11,7 

Væltning: H=4,5 Vd 0,26 0,60 1,07 1,68 2,42 3,30 3,83 4,85 5,99 7,25 8,64 10,1 11,7 



Vd 0,26 0,60 1,07 1,68 2,42 3,30 3,83 4,85 5,99 7,25 8,64 10,1 11,7 

Væglængde: m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 






Mørtelfuge 




Monarfol 

V d 

V d 

V d 



5,14 

0,28 

0,43 


49





Mørtelfuge 




Monarfol 

V d 

V d 

V d 



Væglængde: m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 

Væltning: H=2,5 V d 2,16 3,45 4,87 6,43 8,12 9,95 11,0 13,0 15,0 17,1 19,4 21,8 24,3 

Væltning: H=3,0 V d 1,84 2,97 4,24 5,64 7,17 8,84 9,83 11,6 13,5 15,5 17,6 19,9 22,6 

Væltning: H=3,5 V d 1,62 2,63 3,78 5,02 6,49 8,05 8,98 10,6 12,4 14,3 16,3 18,5 20,7 

Væltning: H=4,0 V d 1,45 2,28 3,45 4,65 5,98 7,46 8,33 9,92 11,6 13,4 15,4 17,4 19,6 

Væltning: H=4,5 V d 1,32 2,18 3,18 4,32 5,59 6,99 7,83 9,35 11,0 12,7 14,6 16,6 18,7 

Væltning: H=5,0 V d 1,21 2,02 2,97 4,05 5,27 6,62 7,43 8,90 10,5 12,2 14,0 16,0 18,01 

Glidning 

Væglængde: m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 







Væglængde: m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 

Væltning: H=2,5 V d 4,06 6,30 8,67 11,1 13,8 16,6 18,2 21,1 24,0 27,0 30,2 33,5 37,0 

Væltning: H=3,0 V d 3,43 5,35 7,40 9,60 11,9 14,3 15,8 18,3 21,0 23,7 26,6 29,6 37,7 

Væltning: H=3,5 V d 2,97 4,67 6,50 8,46 10,5 12,8 14,1 16,4 18,8 21,4 24,0 26,9 29,8 

Væltning: H=4,0 V d 2,64 4,16 5,82 7,62 9,55 11,7 12,,8 15,0 17,2 19,6 22,1 24,7 27,5 

Væltning: H=4,5 V d 2,37 3,76 5,29 6,96 8,75 10,6 11,8 13,8 16,0 18,2 20,6 23,1 25,7 

Væltning: H=5,0 V d 2,16 3,45 4,87 6,43 8,12 9,95 11,0 13,0 15,0 17,1 19,4 21,8 24,3 


Væglængde: m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 







5,14 

0,28 

0,43




Forankringsbånd indstøbt i fundament min. kapacitet 10 og 20 kN monteret ved kant af 


d 





Egenvægten er regnet ud fra en 2,5 m 

høj væg, hvis væggen er højere end 

dette, kan glidningsbidraget øges med: 

1,10 · ( h – 2,5) · L · µ d 

Tabel 5 




Væglængde: m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 

Væltning: H=2,5 Vd 0,48 1,10 1,96 3,07 4,43 6,03 7,00 8,86 11,0 13,2 15,7 18,5 21,5 

Væltning: H=3,0 Vd 0,48 1,10 1,96 3,07 4,43 6,03 7,00 8,86 11,0 13,2 15,7 18,5 21,5 

Væltning: H=3,5 Vd 0,48 1,10 1,96 3,07 4,43 6,03 7,00 8,86 11,0 13,2 15,7 18,5 21,5 



Vd 0,48 1,10 1,96 3,07 4,43 6,03 7,00 8,86 11,0 13,2 15,7 18,5 21,5 

Væglængde: m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 






Mørtelfuge 




Monarfol 

V d 

V d 

V d 



* Ved anvendelse af massivblokke reduceres kohæsionsbidraget iht. kontaktflade mellem Lecatermblokkens vangebredde og massivblokken 

tykkelse. 

5,14 

0,28 

0,43 


51





Mørtelfuge 




Monarfol 

V d 

V d 

V d 



Væglængde: m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 

Væltning: H=2,5 V d 4,28 6,80 9,56 12,57 15,8 19,4 21,4 25,0 29,0 33,0 37,4 41,9 46,7 

Væltning: H=3,0 V d 3,65 5,85 8,30 11,0 13,9 17,1 19,0 22,3 26,0 29,7 33,8 38,0 42,6 

Væltning: H=3,5 V d 3,20 5,17 7,39 9,86 12,57 15,53 17,3 20,4 23,8 27,4 31,2 35,2 39,5 

Væltning: H=4,0 V d 2,86 4,66 6,71 9,01 11,5 14,3 16,0 19,0 22,2 25,6 29,3 33,1 37,2 


Væglængde: m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 








tykkelse. 

5,14 

0,28 

0,43




Forankringsbånd indstøbt i fundament min. kapacitet 10 og 20 kN monteret ved kant af væg. 

P = 0 kN. 

d 

Der er ikke regnet med lodret last udover egenvægt 

fra væggen. 

Hvis væggen påvirkes af en last ovenfra vil dette 

give betydeligt bidrag til kapaciteten for glidning 

og væltning. 

Egenvægten er regnet ud fra en 2,5 m høj væg, 

hvis væggen er højere end dette, kan glidningsbidraget 

øges med: 

0,93 · ( h – 2,5) · L · µ d 

Tabel 6 




Væglængde: m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 

Væltning: H=2,5 Vd 0,45 1,03 1,83 2,87 4,14 5,64 6,54 8,29 10,2 12,4 14,7 17,3 20,1 

Væltning: H=3,0 Vd 0,45 1,03 1,83 2,87 4,14 5,64 6,54 8,29 10,2 12,4 14,7 17,3 20,1 

Væltning: H=3,5 Vd 0,45 1,03 1,83 2,87 4,14 5,64 6,54 8,29 10,2 12,4 14,7 17,3 20,1 



Vd 0,45 1,03 1,83 2,87 4,14 5,64 6,54 8,29 10,2 12,4 14,7 17,3 20,1 

Væglængde: m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 






Mørtelfuge 




Monarfol 

V d 

V d 

V d 




tykkelse. 

5,14 

0,28 

0,43 


53





Mørtelfuge 




Monarfol 

V d 

V d 

V d 



Væglængde: m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 

Væltning: H=2,5 V d 4,25 6,73 9,43 12,4 15,4 18,9 20,9 24,5 28,2 32,2 36,3 40,7 45,2 

Væltning: H=3,0 V d 3,62 5,78 8,17 10,8 13,6 16,7 18,5 21,8 25,2 28,9 32,7 36,8 41,0 

Væltning: H=3,5 V d 3,17 5,10 7,26 9,60 12,3 15,1 16,8 20,0 23,1 26,5 30,1 34,0 38,0 

Væltning: H=4,0 V d 2,83 4,59 6,58 8,81 11,2 14,0 15,5 18,4 21,5 24,8 28,2 31,9 35,8 


Væglængde: m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 








tykkelse. 

5,14 

0,28 

0,43


YTONG Energy+, vægtykkelse er 400 og 500 mm. 


Forankringsbånd indstøbt i fundament min. kapacitet 10 og 20 kN monteret ved kant af 


d 


Hvis væggen påvirkes af en last ovenfra vil 

dette give betydeligt bidrag til kapaciteten 


Egenvægten er regnet ud fra en 2,5 m høj 

væg, 

hvis vægten er højere end dette, kan glidningsbidraget 

øges med: 

1,26 · ( h – 2,5) · L · µ d 

Tabel 7 

Tykkelse = 400 og 500 mm 




Mørtelfuge 




Monarfol 

V d 

V d 

V d 


Væglængde: m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 

Væltning: H=2,5 V d 0,37 0,84 1,51 2,36 3,4 4,64 5,39 6,82 8,42 10,2 12,1 14,2 16,5 

Væltning: H=3,0 V d 0,37 0,84 1,51 2,36 3,4 4,64 5,39 6,82 8,42 10,2 12,1 14,2 16,5 

Væltning: H=3,5 V d 0,37 0,84 1,51 2,36 3,4 4,64 5,39 6,82 8,42 10,2 12,1 14,2 16,5 

Væltning: H=4,0 V d 0,37 0,84 1,51 2,36 3,4 4,64 5,39 6,82 8,42 10,2 12,1 14,2 16,5 


Væglængde: m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 







tykkelse. 

5,14 

0,28 

0,43 


55

Tykkelse = 400 og 500 mm 




Mørtelfuge 




Monarfol (3-lag) 

V d 

V d 

V d 



Væglængde: m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 

Væltning: H=2,5 V d 4,17 6,54 9,11 11,9 14,8 17,9 19,8 23,0 26,4 30,0 33,7 37,6 41,7 

Væltning: H=3,0 V d 3,54 5,59 7,84 10,3 12,9 15,7 17,4 20,3 23,4 26,7 30,1 33,7 37,5 

Væltning: H=3,5 V d 3,08 4,92 6,94 9,15 11,5 14,1 15,7 18,4 21,3 24,3 27,5 31,0 34,5 

Væltning: H=4,0 V d 2,74 4,41 6,26 8,30 10,5 13,0 14,4 16,9 19,6 22,6 25,6 28,9 32,3 


Væglængde: m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 

Glidning: Mørtelfuge V d 11,1 12,8 14,6 16,3 18,0 19,7 28,7 31,4 34,0 36,7 39,3 41,9 44,5 







tykkelse. 

5,14 

0,28 

0,43

Forudsætninger EN 12602 



Forankringsbånd indstøbt i fundament min. kapacitet 5 kN monteret ved kant af væg. 

P = 0 kN. 

d 





Egenvægten er regnet ud fra en 2.4 m høj 

væg, hvis væggen er højere end dette, kan 


0,51 · (h – 2,4) · L · µ d 

Tabel 8 




Væglængde: m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 

Væltning: H=2,4 Vd 0,22 0,51 0,91 1,43 2,06 2,80 3,25 4,11 5,08 6,14 7,31 8,57 9,95 

Væltning: H=2,6 Vd 0,22 0,51 0,91 1,43 2,06 2,80 3,25 4,11 5,08 6,14 7,31 8,57 9,95 



Vd 0,22 0,51 0,91 1,43 2,06 2,80 3,25 4,11 5,08 6,14 7,31 8,57 9,95 

Væglængde: m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 




Lim/pap/lim V d 1,53 2,29 3,06 3,82 4,58 5,35 10,8 12,2 13,5 14,9 16,2 17,6 18,9 



Mørtelfuge 




Monarfol 

V d 

V d 

V d 



5,17 

0,30 

0,46 


57





For forankret vægfelter med væglængde L > 4 m skal der glidesikres for min. 1,0 kN. Gælder ikke på mørtelfuge. 



Væglængde: m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 

Væltning: H=2,4 V d 2,21 3,48 4,87 6,38 7,99 9,73 10,8 12,6 14,5 16,4 18,6 20,8 23,1 

Væltning: H=2,6 V d 2,06 3,25 4,57 5,99 7,54 9,19 10,2 11,9 13,7 15,6 17,7 19,8 22,1 

Væltning: H=2,8 V d 1,92 3,06 4,31 5,67 7,15 8,74 9,68 11,3 13,1 15,0 17,0 19,0 21,2 


Væglængde: m 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 




Lim/pap/lim V d 3,09 3,87 4,64 5,42 6,19 6,97 12,4 13,8 15,1 16,5 17,9 19,2 20,6 



Mørtelfuge 




Monarfol 

V d 

V d 

V d 

5,17 

0,30 

0,46

El-installationer 

Når der skal monteres elinstallationer i Ytong vægge skal 

rillerne og udsparring placeres iht. EC 6 (murværksnormen) 

og DS/INF 167. 

Når man planlægger udfræsningen af et eller flere el-rør skal 

man tage højde for brudlinierne i det enkelte vægfelt samt om 

det er en ikke bærende eller bærende væg. 

Husk: det er den respektive bygningsingeniør, som rådgiver i 

den enkelte sag. 

Korrekt udførte udsparringer. 

Figur 1. 

Forkert udførte udsparringer. 

Figur 2. 

Endvidere skal man huske at der i lejlighedsskel skal være 

indbyrdes afstand mellem stikdåser svarende til 10 x afstanden 

mellem væggene. 

Signatur: 

De takkede streger er væggens brudlinie 

Stiplede linier er forkert fremførte el-rør iht. brudlinierne 

Fede linier er korrekte fremførte el-rør iht. brudlinierne 


59

Varmeisolering 

Varmeisolering af bygninger tjener flere 

formål: at minimere energibehovet til opvarmning, 

at opretholde en jævn og behagelig 

rumtemperatur, at forhindre kolde 

overflader, der giver ”kuldenedfald” og 

Grundlag 


mulighed for kondensering af rumfugt. 

En velisoleret bygning sparer energi og er 

mere komfortabel at opholde sig i. 

Forbrænding af fossile brændstoffer for 

at opvarme vores bygninger er skyld i en 

Varmeledningsevne λ R [W/(mK)] 

stor del af CO2 udledningen. Bedre varmeisolering 

er derfor et vigtigt led i nedbringelse 

af CO2 belastningen af atmosfæren. 

En konstruktions varmeledende egenskab afhænger primært af varmeledningsevnen for de byggematerialer, der indgår i kon- 

struktionen. Jo dårligere materialerne er til at lede varmeenergi, jo bedre isolering. 

En anden vigtig faktor er konstruktionens tæthed – en egenskab, der først i de seneste bygningsreglementer er sat fokus på med 

krav om gennemførelse af Blower Door Test. Massive ydervægge i Ytong porebeton eller Silka kalksandsten er nemme at udføre 

tætte, og Xella har dokumenteret en række konstruktioner, der sikrer tæthed og minimale kuldebroer. 


Varmeledningsevne, konduktivitet, λ udtrykker den energimængde, der ledes igennem 1 m² af materialet i 1 m tykkelse ved en 

forskel på udvendig og indvendig temperatur på 1 K. Varmeledningsevne = varmestrømshastighed × afstand / (tværsnitsareal × 

temperaturforskel). SI-enheden er W/mK. 

Da det primært er de luftfyldte porer, der nedsætter varmeledningen, er varmeledningsevnen for porebeton afhængig af densiteten. 

Da varmeledningsevnen ændres med 

ændringer i produktets fugtindhold, an- 

Fig. 1: Varmeledningsevnens afhængighed af massefylden for porebeton 

vender man ved beregning af en bygnings 

energitab altid λ – den regnings- 

R 

mæssige varmeledningsevne – som 

0,20 

0,18 

udtrykker værdien ved den udlignings- 

0,16 

fugtighed, der forekommer ved normal 

brug. 

0,14 

0,12 

DS 418:2011 "Beregning af bygningers 

0,10 

varmetab" angiver varmeledningsevnen 

0,08 

for en række materialer til murværk. 

Der er tale om standardværdier, og det 

0,06 

er derfor vigtigt ved energiberegning at 

0 

anvende leverandørens deklarerede 

værdier. 

Hos Xella sker der løbende en produkt- 

0 100 200 300 400 500 

Massefylde [kg/m³] 

600 700 800 

udvikling - bl.a. med henblik på mere enegieffektive produkter og løsninger. Xella kan som den første porebetonproducent levere 

en porebetonblok med λ = 0,06 W/mK. 

R 

For Silka kalksandsten er varmeledningsevnen ligeledes afhængig af densiteten. 

For Ytong Multipor Isoleringsplader gælder også sammenhængen mellem varmeledningsevne og densitet.

Varmestrøm 

Varmestrømmen beskriver, hvor meget varme, der transporteres gennem en konstruktion, og afhænger af temperaturforskel 

og konstruktionsdelenes termiske modstand. 

U-værdien i W/m² K angiver, hvor stor en varmemængde der pr. sekund passerer gennem 1 m² af bygningsdelen, når temperaturforskellen 

mellem den indvendige og udvendige side er en grad Celsius (°C) eller Kelvin (K). Beregning af U-værdier er beskrevet 

i den danske standard DS 418, 2012: "Beregning af bygningers varmetab"(2002-04-03). 

Tabel 3: Ytong Multipor Isoleringspladers varmeledningsevne og massefylde 

Ytong Multipor Isoleringsplade 

Materiale Massefylde 

ρ 

kg/m³ 

Trykfasthed 

kPa 

Varme- 

ledningsevne 

λ 

W/(mK) 


Vejledende værdi for 

vanddampmodstand 

Z-værdi 

μ 

85 – 90 ≥ 200 0,042 2 

100 – 115 ≥ 300 0,045 3 

U-værdien anvendes til vurdering af en bygningsdels varmeisolerende egenskab og benyttes ved beregning af bygningens energitab. 

U-værdien er den reciprokke værdi af den samlede termiske modstand, varmeisolansen R. Jf. DS 418 er: 

Varmeisolansen R T beregnes som summen af de enkelte lags isolans R i og indvendig og udvendig overgangsisolans R si og R se 

Et materialelags varmeisolans R beregnes ud fra lagets tykkelse d og et materiales varmeledeevne λ R som følger: 

Enheden for varmeisolans er [m²K/W]. For bygningsdele bestående af flere homomogene materialelag beregnes varmeisolansen 

som summen af de enkelte lags varmeisolans 

Overgangsisolans er utryk for varmeisolansen ved overgang fra luft til konstruktion og fra konstruktion til luft. Da varmestrømmen 

er kraftigst opad, er overgangsisolans for væg, gulv og loft forskellig. Overgangsisolans er angivet i DS 418: 

Varmeisolansen R T beregnes som summen af de enkelte lags isolans R i og indvendig og udvendig overgangsisolans R si og R se 

61

Tabel 4: Overgangsisolanser 

Varme overgangsmodstand Varmestrømmens retning 

Ikke ventilerede hulrum 

Ikke ventilerede hulrum bidrager til varmeisolering. Et hulrum betegnes som ikke ventileret, når små åbninger til det fri ikke er 

fordelt for ventilation og deres areal ikke overstiger: 

n Maks. 500 mm² pr. m længde for lodrette luftlag 

n Maks. 500 mm² pr. m² overflade for vandrette luftlag 

For svagt ventilerede hulrum kan isolansen medregnes som den halve af værdierne i tabel 5. Et hulrum defineres som svagt ventileret, 

når ventilation til det fri skabes med åbninger på: 

n 500-1.500 mm² pr. m længde for lodrette luftlag 

n 500-1.500 mm² pr. m² overflade for vandrette luftlag 

Ventilerede luftlag bidrager ikke til varmeisolering og indgår i varmetabsberegningen som indvendig overgangsisolans. Materialelag 

placeret udenfor et ventileret luftlag medregnes ikke. 


Opad 

m²K/W 

Horisontal 

m²K/W 

Nedad 

m²K/W 

R si 0,10 0,13 0,17 

R se 0,04 0,04 0,04 

Tabel 5: Isolans af ikke ventilerede hulrum 

Hulrummets tykkelse 

mm 

Opad 

m²K/W 

Isolansen R i varmestrømmens retning 

horisontal 

m²K/W 

nedad 

m²K/W 

0 0,00 0,00 0,00 

5 0,11 0,11 0,11 

7 0,13 0,13 0,13 

10 0,15 0,15 0,15 

15 0,16 0,17 0,17 

25 0,16 0,18 0,19 

50 0,16 0,18 0,21 

100 0,16 0,18 0,22 

300 0,16 0,18 0,23

9 

Kuldebroer 

Kuldebroer 

Kuldebroer er dele af klimaskærmen, der er markant dårligere isoleret end resten af klimaskærmen. Kuldebroerne har især betydning 

i nyere, velisoleret byggeri. Kuldebroer kan være geometrisk betingede – fx i bygningshjørner, eller materialebetingede – 

fx hvor der indgår stålsøjler i ydervægskonstruktionen, eller hvor etagedæk bygges ind i ydervæggen. 

Regler for beregning af varmetabet gennem kuldebroer er angivet i DS 418. 

Linjetab og punkttab 

Kuldebroerne opdeles i linjetab og punkttab. Linjetab er varmetabet gennem kuldebroer med lille bredde, hvor varmetabet er proportionalt 

med kuldebroens længde. Linjetab opstår f.eks. ved fundamenter, vinduesfalse og gennemgående betondæk. Linjetab 

Detail nr:9A 

angives i W/mK. Punkttab opstår f.eks., hvor bjælker, metalbæringer og -ankre går gennem isoleringen. Punkttab angives i W/K. 

Bortset fra fundamenter og vinduesfalse skal linje- og punkttab indregnes i U-værdien for den bygningsdel, hvor de indgår. 

Udvendigt bygningshjørne 

Ydervæg: YTONG/SIPOREX Massivblok 

Udvendig bygningshjørne (vandret snit) 

Note: Monteres i forbandt 

Mål 1:10 

Xella har udviklet og dokumenteret en række løsninger, som minimerer kuldebroer og linjetab. 

1 

agfod/Vindue (lodret snit) 

agmur: YTONG Plade 

YTONG Element 

YTONG Blok 

Detail nr:6 

dvendig 

agfod med udhæng/25° gitterspær/bærende overligger 

ugestørrelse afhænger om der pudses før eller efter montagen 

induesmontage efter producentens anvisninger. 

remskudt vindue 

ote: 10 mm indbyrdes afstand mellem alle remme. 

10 mm afstand mellem forskalling og omkransende remme/vægge. 

10 mm afstand mellem organiske loftbeklædninger og remme/vægge. 

Remme bør samles i lænderetning med f.eks. sømplade. 

Vandret snit. Ydervæg YTONG Energy + hjørne. 

2 

Lodret snit. Tagfod og vindue. 

7 

Rem 38x100mm centrere over 

overligger 

81 

11 Loft 

85 

15 Bærende overligger 

93 

22 Hjørneskinne 

150 

400 mm YTONG Energy + 

U-værdi=0,15 W/mK, Densitet=340kg/m ³ 

200 Porebetonpuds 

El rør 22mm 

Tagisolering, evt YTONG multipor 

Dampspærre limet/klæbet til væg 


63

3 

Lodret snit. YTONG Energy + Rækkehuse/Etagebyggeri 

34 Udstøbning 

180 ydervæg/etagedæk. 

4 

Mål 1:10 

20 

Niveaufri adgang 

Etagedæk, vederlag (lodret snit) 

Ydervæg: YTONG Massivblok 

Ydervæg/Etageadskillelse/Bærende kant/dækelement 

Ingen lydkrav 

Detail nr: nr:20 

Vandret snit. YTONG Energy 

Note: Opbygning af fugtafvisninde lag iht. producenten. 

+ 400 mm YTONG Energy + 

60 Min. 20 mm blød isolering 

150 


Etagedæk, parallelt med dæk (lodret snit) 

2 stk vinkelbeslag (3,8x80) pr. max 500 ydervæg/skillevæg af Silka kalksandsten. 

73 

5 x 100 mm Gecell PE - folie på 

mm c/c i porebetonblokke. Fastgjort 

199 

helvægselement 


med 2 stk 5x60 mm skruer med Dübel 

115 Dilatationsprol 

200 YTONG Grundpuds + slutpuds 

118 

5 Ydervæg/Etageadskillelse/Fri kant/dækelement 

Ingen lydkrav 

Brandfuge på bagstop Detail nr:7A 

- Som SikacrylB 

208 Kalksandsten blok 

Mål 1:10 

0 

Lodret snit. Sokkel/terrændæk. 

9 Betonplade 

8 Dækelement 

30 Opklodsning 


44 Vindues eller dørparti 

Isolering evt YTONG multipor, 

60 

monteres i YTONG lim 


YTONG Tilpasningssten 150x100 


45 Karm 

209 

79 Ø10 dorn, sømmet i 

201 Ringanker 

50 Betonfundament 

145 YTONG 65 mm Randblok 

58 Lecaterm-blok 

59 Bæredygtig jord 

Lodret skel (vandret snit) 


YTONG Storblok 

Detail nr:7B 




Detail nr:0B 

Indervæg: YTONG Plade 

YTONG Massiv blok 

Lejlighedsskel, udvendig 

Lydkrav: 55 dB 

8 Dækelement 

150 


U-værdi=0,15 W/mK, Densitet=340kg/m 

Ø50-80mm forskydningsknast 

³ 

240 mm Kalksandstensvæg 60 




Note: 

78 Fugearmering 

201 Ringanker 

Udsparinger for vand- og elinstallationer bør begrænses mest muligt i lejlighedsskel. 



7 

60 


150 

62 Trykfast U-værdi=0,15 isolering W/mK, Densitet=340kg/m ³ 

180 Ø50-80mm forskydningsknast 

92 Fugtspærre og radonspærre 

210 

Fugtafvisende lag 

211 Gulvbrædder 

212 

Isolering 

Strøer 

Detail nr:0A

5Mål 1:10 

19 

Murkrone, tagdæk (lodret snit) 


Detail nr:5 

Murkrone/tagdækelement/vederlag 

NOTE:Hvis det er nødvendigt med afstivning af murkronen kan der anvendes 

forankringsstænger som føres op og udstøbes i Ø80 hul 

Dampspære ikke nødvendigt ved kombination multipor/ Porebeton 

6 

Lodret snit. YTONG Energy + YTONG 200x200x600 mm blokke, 

34 Udstøbning ydervæg/Ytong 149 Tagelement. 

7 

Mål 1:10 

Vinduesmontage efter producentens 

anvisninger 

8 

78 

79 

85 

Dækelement 

60 



73 Vinkelbeslag 

Fugearmering 

Ø10 dorn, sømmet i 


Vandret snit. YTONG Energy + vinduesfals. 

Mål 1:10 

147 

150 mm YTONG porebeton 

densitet 340 kg/m ³ 


150 





201 Ringanker 

22 

43 

44 Vindue 

150 

200 

Hjørneskinne 

Sålbænk 

117 Evt. skyggeliste 

147 150 mm porebeton 

Porebetonpuds 

Detail nr: nr:19A 




65

Det termiske indeklima 

Det termiske indeklima i en bolig eller et arbejdsrum opleves 

behageligt, hvis den varme, man producerer ved stofskiftet, 

kan afgives til omgivelserne uden at man sveder eller bliver 

kold. 

En persons varmebalance og dermed graden af termisk komfort 

er bestemt af: 

n Lufttemperatur 

n Middelstrålingstemperatur 

(overfladetemperatur på rummets flader) 

n Lufthastighed (træk) 

n Relativ luftfugtighed 

n Aktivitetsniveau 

n Påklædning 

Ved almindelig påklædning og aktivitet foretrækker de fleste 

at rumtemperatur og middelstrålingstemperatur ligger mellem 

20 og 24°C. Forskellen mellem lufttemperatur og middelstrålingstemperatur 

bør ikke være over 2-4°C. 

Komfortabelt rumklima og energibesparelse 

Middelstrålingstemperaturen er et vægtet gennemsnit af overfladetemperaturer 

i rummet. Vi afgiver en væsentlig del af vores 

varme ved en stråling til rummets begrænsningsflader. Derfor 

er det vigtigt, at disse flader er passende varme. Derved kan 

lufttemperaturen og dermed udgiften til opvarmning af ventilationsluften 

reduceres. Kolde vægflader er dyre i drift, ikke kun 

fordi de isolerer dårligt, men også fordi de øger behovet for en 

højere lufttemperatur til kompensation for den lave middelstrålingstemperatur, 

de forårsager. 

Med godt varmeisolerende konstruktioner sparer man altså 

ikke bare på energitabet – man kan holde en lavere rumtemperatur 

og alligevel opnå den samme termiske komfort. 


Varmelagring 

Ytong og Silka har gode varmelagrings egenskaber. Bygningsdelenes 

evne til at lagre varme har betydning for et jævnt indeklima 

året rundt. Jo bedre varmelagringsevne, jo længere tid 

tager det at opvarme eller nedkøle dem. 

Byggematerialers varmelagringsevne er afhængig af varmekapacitet 

og massefylde. 

C = c ⋅ ρ ⋅ d 

c Specifik varmekapacitet 

ρ Massefylde 

d Konstruktionselementtykkelse 

En vigtig størrelse i denne forbindelse er varmegennemtrængningstallet 

b. Jo lavere varmegennemtrængningstal b er for 

fladerne, der afrænser rummet, jo hurtigere varmes rummet 

op. Og jo højere varmegennemtrængningstal, jo langsommere 

reagerer rummet på temperatursvingninger. 

b = c ⋅ λ ⋅ ρ 

c Specifik varmekapacitet 

λ Beregningsværdi for varmeledningsevne 

ρ Massefylde

Termisk indeklima om sommeren 

I sommerperioden hvor indeklimaet påvirkes af varmetilførsel 

udefra er konstruktionernes evne til at varmeisolere og til at 

oplagre varme og afgive den langsomt med til at sikre mod 

overophedning i dagtimerne. 

Ytong porebeton har særdeles gode egenskaber mht. varmeisolering, 

varmeakkumulering og afkølingstider. Ytong medvirker 

således til at skabe og opretholde et komfortabelt termisk indeklima 

i sommerperioden, hvor materialer som beton, der kun 

langsomt optager varmen, eller træ som har dårlig varmelagringskapacitet, 

i forbindelse med store vinduesflader giver større 

risiko for overophedning og behov for nedkøling. Porebeton 

medvirker således til at nedbringe energibehov til afkøling og til 

opretholdelse af et komfortabelt termisk indeklima. 

Fig. 2: Temperaturforløb på den indvendige og udvendige overflade af en 

porebetonmur 

Overfladetemperatur [°C] 

80 

60 

40 

20 

0 

Δθ si 

Faseforskydning η 

TAV = 

8 12 16 20 

Klokkeslæt [h] 

24 4 8 

Δθ se 

De udvendige overflader af facade og tag er udsat for store 

temperaturudsving. I ekstreme tilfælde kan overfladetemperaturen 

nå op på 70°C. Temperatursvingningerne forplanter sig 

gennem konstruktionen, og amplituden (svingningens størrelse) 

bliver svagere undervejs når varmen afgives til materialet. 

Den tidsmæssige forsinkelse af temperatursvingningen gennem 

konstruktionen kaldes faseforskydningen. 

Δθ si 

Δθ se 

[-] 


67

Energikrav til byggeri 

Ved nybyggeri og større ombygninger skal bygninger opfylde 

krav om maksimalt energiforbrug iht. Bygningsreglementet 

BR10. Der skal udføres en energiramme beregning, hvori 

medtages varmetab gennem klimaskærmen, opvarmning af 

brugsvand, varmetab fra installationer samt energiforbrug til 

ventilation, køling og pumper. I andre bygninger end boliger 

medregnes endvidere elforbrug til belysning. 

Mindste varmeisolering 


I beregningerne medtages solindfald gennem vinduer samt internt 

varmetilskud fra personer og udstyr. 

Ved minder renoveringer og tilbygning er det ofte tilstrækkeligt 

at udføre en varmetabsramme, hvor der kun fokuseres på 

klimaskærmens U-værdier. Krav til energirammer er beskrevet 

i BR10 kapitel 7. 

For at sikre en minimum varmeisolering, skal mindste krav til bygningsdeles U-værdi iht. BR10 overholdes. 

Tabel 1: Min. varmeisolering iht. Bygningsreglementet BR10, Kap. 7.6 - Nybyggeri 

Bygningsdel U-værdi [W/m²K] 

Ydervægge og kældervægge mod jord 0,30 

Etageadskillelser og skillevægge mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, 

der er mere end 8K lavere end temperaturen i det aktuelle rum 

Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum 0,20 

Etageadskillelser under gulve med gulvvarme mod rum, der er opvarmede 0,50 

Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag 0,20 

For yderdøre, ovenlyskupler, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede 

og disse samt glasvægge og vinduer mod rum opvarmet til en temperatur, der er mere end 5K 

lavere end temperaturen i det aktuelle rum 

0,40 

1,80 

Linjetab [W/mK] 

Fundamenter omkring rum, der opvarmes til mindst 5°C 0,40 

Fundamenter omkring gulve med gulvvarme 0,20 

Samling mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, porte og lemme 0,06 

Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler 0,20

Tabel 2: Min. varmeisolering iht. Bygningsreglementet BR10, Kap. 7.3 - Større ombygninger 


Rum opvarmet til T > 15ºC 5ºC < T < 15ºC 

Ydervægge og kældervægge mod jord 0,15 0,25 

Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmede til en 

temperatur, der er mere end 5K lavere end temperaturen i det aktuelle rum 


0,40 0,40 

Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventilerede kryberum 0,10 0,15 

Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag 0,10 0,15 

Vinduer herunder glasvægge, yderdøre, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er 

uopvarmede eller opvarmede til en temperatur, der er mere en 5K lavere end temperaturen 

i det aktuelle rum (gælder ikke ventilationsåbninger på under 500 cm²) 

1,40 1,50 

Ovenlysvinduer og ovenlyskupler 1,70 1,80 


Fundamenter 0,12 0,20 

Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og lemme 0,03 0,03 

Samling mellem ovenlysvinduer og ovenlyskupler 0,10 0,10 

Tabel 3: Min. varmeisolering iht. Bygningsreglementet BR10, Kap. 7.4 - Større ombygninger 



Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmede til en 

temperatur, der er mere end 5K lavere ned temperaturen i det aktuelle rum 

Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventilerede kryberum 0,12 

Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag 0,15 

Yderdøre, porte, lemme, forsatsvinduer og ovenlyskupler 1,65 

0,40 


Fundamenter 0,12 

Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og lemme 0,03 

Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler 0,10 

Tabel 4: Min. varmeisolering iht. Bygningsreglementet BR10, Kap 7.5 - Sommerhuse 



Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede 0,40 

Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventilerede kryberum 0,15 

Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge samt flade tage 0,15 

Vinduer, yderdøre, ovenlysvinduer og ovenlyskupler mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede 1,80 


Fundamenter 0,15 

Samling mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, glasvægge, porte og lemme 0,03 

Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag 0,10 

Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag 0,15 

69

U-værdier 

U-værdier i lavenergi byggeri 

Massive ydervægge af YTONG Energy + kan opfylde energikravene til lavbyggeri. For at opnå tilstrækkelig god U-værdi for massive 

ydervægge af andre porebetonprodukter eller Silka Vægsystem anvendes Ytong Multipor Isoleringsplader på ydersiden. (Se 

tabel 2). 

Skemaer på denne side viser U-værdi for vægge til lavenergibyggeri, hvor den nødvendige varmeisolering opnås ved at montere 

Ytong Multipor Isoleringsplader udvendig. 

U-værdierne er baseret på DS 418:2011, ”Beregninger af bygningers varme tab”. U-værdier er angivet som resulterende trans- 

missionskoefficient, hvilket vil sige, at både ind- og udvendig overgangs isolans samt alle tillæg er indregnet med de forudsæt- 

ninger, der er anført herunder. 

For massive vægge er der regnet med Lambda design iht. densiteten for de første 100 mm vægtykkelse jf. DS 418, annex F for 

porebeton. 


Følgende forudsætninger gælder for de beregnede U-værdier på denne og følgende side: 

Ytong Multipor Isoleringsblokke λ 0,042 W/mK 

10dry 

Indvendig overgangsisolans, lodret 0,10 m²K/W 

Indvendig overgangsisolans, vandret 0,13 m²K/W 

Udvendig overgangsisolans 0,04 m²K/W 

Varmeledningsevne for porebeton. 

Porebeton Lambda 

densitet design indvendig 

kg/m³ W/m²K 

290 0,083 

340 0,095 

390 0,105 

535 0,150 

575 0,160 

Tabel 1: U-værdi for YTONG Energy + 

YTONG Energy + Multipor λ [W/mK] U-værdi [W/m²K] 

400 mm 180 mm 0,06 0,15 

500 mm 280 mm 0,06 0,11 


Tabel 2: U-værdi for alternative konstruktioner 

Multipor i cm Indv. 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 

Silka λ 

1900 kg/m³ 

Blokke 11,5 cm 1,12 - - - - 0,283 0,250 0,224 0,203 0,186 0,171 0,158 0,147 0,138 

15 cm 1,12 - - - - 0,281 0,248 0,223 0,202 0,184 0,170 0,157 0,147 0,137 

17,5 cm 1,12 - - - - 0,279 0,247 0,222 0,201 0,184 0,169 0,157 0,146 0,137 

20 cm 1,12 - - - - 0,277 0,246 0,221 0,200 0,183 0,169 0,156 0,146 0,137 

24 cm 1,12 - - - - 0,275 0,244 0,219 0,199 0,182 0,168 0,156 0,145 0,136 

Ytong 

Lavenergi P2: 290 kg/m³ 

blok 

36,5 cm 0,083 0,169 0,156 0,145 0,136 0,128 0,121 0,114 0,108 0,103 0,099 0,094 0,090 0,087 

40 cm 0,083 0,157 0,146 0,137 0,129 0,121 0,115 0,109 0,104 0,099 0,095 0,091 0,087 0,084 

Massivblok P2: 340 kg/m³ 

15 cm 0,095 - 0,278 0,245 0,220 0,200 0,183 0,168 0,156 0,146 0,136 0,128 0,121 0,115 

17,5 cm 0,095 0,296 0,210 0,231 0,208 0,190 0,174 0,161 0,150 0,140 0,132 0,124 0,117 0,111 

20 cm 0,095 0,270 0,242 0,217 0,197 0,181 0,167 0,155 0,144 0,135 0,127 0,120 0,114 0,108 

24 cm 0,095 0,246 0,220 0,199 0,182 0,168 0,156 0,145 0,136 0,128 0,121 0,114 0,109 0,103 

30 cm 0,095 0,213 0,193 0,177 0,163 0,152 0,142 0,133 0,125 0,118 0,112 0,107 0,102 0,097 

36,5 cm 0,095 0,186 0,171 0,158 0,147 0,138 0,129 0,112 0,115 0,110 0,104 0,099 0,095 0,091 

Massiv P4: 380 kg/m³ 

element 

15 cm 0,105 - 0,290 0,255 0,228 0,206 0,188 0,173 0,160 0,149 0,139 0,131 0,123 0,117 

20 cm 0,105 0,290 0,255 0,227 0,206 0,188 0,173 0,160 0,149 0,139 0,131 0,123 0,116 0,110 

24 cm 0,105 0,262 0,232 0,209 0,191 0,175 0,162 0,151 0,141 0,132 0,124 0,118 0,112 0,106 

30 cm 0,105 0,213 0,198 0,187 0,172 0,159 0,148 0,139 0,130 0,123 0,116 0,110 0,105 0,100 

Plader P4: 535 kg/m³ 

15 cm 0,15 - - 0,286 0,252 0,226 0,204 0,187 0,172 0,159 0,148 0,139 0,130 0,123 

20 cm 0,15 - - 0,261 0,233 0,210 0,191 0,176 0,162 0,151 0,141 0,132 0,125 0,118 

Massiv P4: 575 kg/m³ 

element 

15 cm 0,16 - - 0,292 0,257 0,229 0,207 0,189 0,174 0,161 0,150 0,140 0,131 0,124 

20 cm 0,16 - - 0,268 0,238 0,214 0,195 0,179 0,165 0,153 0,143 0,134 0,126 0,119 


71

Fugtsikring 

Fugt, som ophobes i bygningsdele, giver skader i form af skimmel, svamp og råd og skaber ubehageligt og usundt indeklima. 

Bygninger skal iht. Bygningsreglementet udføres, så vand og fugt ikke kan medføre skader eller brugsmæssige gener som forringer 

holdbarheden og giver sundhedsmæssige problemer. 

Fugtpåvirkning af en bygning kommer fra flere kilder. Nedefra fra opstigende jordfugt. Udefra fugtpåvirkes bygningen af slagregn, 

fygesne og smeltevand fra sne på taget. Indefra skal bygningen beskyttes mod vandpåvirkning i vådrum og vanddamp fra 

køkken og den fugtighed, der fremkommer, når man bruger rummene. 

I byggefasen tilføres bygningen fugt fra byggematerialer og fra vejrliget. Byggefugten skal kunne diffundere ud af bygningen. 

Kalksandsten og porebeton er uorganiske byggematerialer, som er modstandsdygtige overfor fugt, råd og svamp. Porebetonens 

struktur gør, at materialet kan akkumulere fugt fra luften og afgive den igen, og dermed medvirke til et sundt og komfortabelt 

indeklima. 

Grundbegreber vedr. fugt i bygninger 

Relativ luftfugtighed 

Den mængde vanddamp, der kan optages i luften, vokser eksponentielt 

med lufttemperaturen. Den relative luftfugtighed φ 

angives i % og udtrykker den absolutte luftfugtighed i forhold 

til den maksimale luftfugtighed ved den givne temperatur. 

Fugtindhold i byggematerialer 

Mængden af fugt i et byggemateriale, fugtindholdet u, angive i 

kg vand pr. m³ materiale. 

Alternativt angives u i m³ vand pr. m³ materiale, volumenprocent 

eller masseprocent 

Omregningsfaktoren for fugtindholdet i volumenen u V er van- 

dets massefylde ρ w og for fugtindholdet i massen u M byggema- 

terialets massefylde ρ m . 

Fugtlagring 

Nogle byggematerialer kan ved stigende relativ luftfugtighed 

optage fugt og aflejre den på indvendige overflader. Ved faldende 

relativ luftfugtighed afgives den overskydende fugt igen. 

Porebeton kan med sin porestruktur lagre meget fugt i det normale 

luftfugtighedsområde, og materialet medvirker således til 

at dæmpe udsvingene i den relative luftfugtighed. 


Fig. 1: Luftens mætningsdamptryk som funktion af temperaturen 

Damptryk 

4.000 

3.000 

2.000 

1.000 

Pa 

0 

-10 

°C 

0 10 20 30 

Temperatur

Fugttransport 

Ved fugttransport i byggematerialer skelnes mellem vanddamptransport og væsketransport eller kapillartransport. 

Byggematerialers modstand mod dampgennemtrængelighed beskrives ved hjælp af vanddampmodstanden, Z-værdien, der 

fortæller hvor stor trykforskel i Pa, der skal virke i 1 s på 1 m² for at drive 1 kg vanddamp gennem bygningsdelen. Alternativt 

angives en vanddampdiffusionsmodstandsfaktor µ, der fortæller hvor mange gange mindre vanddamp, der diffunderer gennem 

materialet end gennem luft. 

Tabel 1: Fugttekniske materialeparametre 

Produkt Variant Massefylde 

ρ 

Ytong 

Porebeton 

kg/m³ 


λ 

W/(mK) 

YTONG 

Energy + 340 0,06 


Vejledende vanddampmodstand, 

Z-værdi 

μ* 

– 

73

Fugtpåvirkning 

Byggefugt 

Den overskydende fugt, der findes i Ytong og Silka produkterne ved levering fra 

fabrikken og den fugt, der tilføres konstruktionen fra lim og tyndfugemørtel, tørrer 

hurtigt ud under normale forhold. 

Ved massiv nedsivning af vand fra oven har væggen sværere ved at afgive fugt. 

Afdækning af porebetonvægge og –tage i byggeperioden er derfor vigtigt, især hvis 

der forekommer regn. 

Ved vinterbyggeri i frostperioder gør porebetonens åbne struktur det muligt at 

optage vandudvidelsen uden materiale beskadigelse eller afskalning. Der må aldrig 

anvendes salte i forbindelse med porebeton – heller ikke saltning af betongulve. 

Fugt nedefra 

Vægge skal beskyttes mod opsugning af fugt fra grunden. Dette kan gøres med 

udlægning af murpap eller –folie, som mindst skal være i væggens bredde. 

Fugt udefra 

Ydervægge skal beskyttes mod slagregn. Massive Silka eller Ytong vægge samt 

udvendig facadeisolering af Ytong Multipor Isoleringsplader skal bekyttes med fx 

pudslag eller ventileret beklædning. Ved skalmurede facader skal det sikres, at indtrængede 

vand ledes ud igen. Vandpåvirkede flader i dør- og vinduesåbninger skal 

ligeledes sikres med murpap, inddækninger osv.. Tagflader udføres med vandtæt 

tagdækning og tilstrækkelig afvanding. 

Fugt indefra 

Vådrum 

I vådrum skal gulv og vægge vandtætnes iht. bygningsreglementets krav for at hindre, at vand opsuges i konstruktionen. 

Kondens 

Vanddamp i rumluften fortættes til vand på kolde overflader, hvor dugpunktstemperaturen nås. Kondens forekommer hyppigst 

om vinteren, når luftfugtigheden indendørs er højere end udenfor, og oftest ved vindues- og døråbninger omkring falsen og ved 

kuldebroer i hjørner og langs gulv og loft. Xella har udviklet og dokumenteret en række løsninger, der minimerer kuldbroer (se 

6.6.2), og dermed risikoen for kondens. 


20 




9 Betonplade 

60 Isolering 

Fig 2. 


62 Trykfast isolering 

Eksempel 44 Vindues eller på dørparti beskyttelse af 92 ydervæg Fugtspærre og radonspærremod 

45 Karm 

209 YTONG Tilpasningssten 150x100 

opstigende fugt vha. murfolie lagt ud på sok- 


210 Fugtafvisende lag 

len. Folien er bukket ned langs soklens ind- 



vendige 59 Bæredygtig side jord og fortsat ud 212over 

Strøer terrændækket 

for samtidig at beskytte mod opstigende ozon.

Indvendig efterisolering 

Indvendig efterisolering kan forårsage fugtproblemer, hvorfor det normalt ikke anbefales. I nogle tilfælde kan det dog være 

eneste mulige løsning – fx ved bygningsbevarings hensyn. 

Ved indvendig isolering kan der skelnes mellem to forskellige løsningstyper: 

n Diffussionsbremsende løsninger – typisk udført med lægteskelet og mineraluld, dampspærre og gipspladebeklædning 

n Diffusionsåbne, kapillæraktive løsninger som Ytong Multipor Isoleringsplader 

Diffusionsbremsende, indvendig 

isolering 

Der monteres en indvendig isolering, 

typisk med mineraluld og gipsplader 

opsat på lægteskelet. For at forhindre 

dampdiffusionsstrømmen ind i mineralulden 

opsættes en damspærre, så 

der ikke dannes kondens på den kolde 

side af isoleringen. Udførelsen kræver 

stor omhu, da selv små utætheder 

kan resultere i fugtskader og forringet 

varmeisolering. 

Den største ulempe ved denne løsning 

er dog, at væggen ikke kan bidrage til 

udjævning af svingninger i rumluftens 

fugtighed. Det medfører øget relativ 

luftfugtighed og behov for mere udluftning, 

hvorved gevinsten ved den ekstra 

isolering går mere eller mindre tabt. 

Ydermere forhindrer løsningen mulig 

udtørring af væggen indadtil, hvilket 

kan være et problem, især ved tegl- og 

bindingsværksvægge. 

Diffusionsåben, kapillæraktiv, 

indvendig isolering 

Der monteres en indvendig isolering af 

kapillæraktive Ytong Multipor Isoleringsplader 

med en diffusionsåben 

klæbemørtel. Vanddamp fra rumluften 

kan diffundere frit ind i væggen, hvor 

overskydende fugt kan oplagres. Ved 

faldende rumfugt transporteres den 

oplagrede fugt kapillært tilbage til rummet. 

Rumfugtigheden holdes nogenlunde 

konstant, således at der opretholdes 

en komfortabel, relativ luftfugtighed 

i rummet. Ydervægskonstruktionen 

kan udtørre indad uden problemer, så 

fugtbetingede skader på konstruktionen 

undgås. 

Fig. 3: Funktionsprincip for en diffusionsbremsende indvendig isolering 

Verlauf von Temperatur und Dampfdruck 

Forløb af temperatur og damptryk 

Innen 

Außen 

Inde Ude 

Næsten Kaum ingen 

dampstrøm Dampfstrom 

Kein 

Ingen 

Kondensat 

kondens 

Fig. 4: Funktionsprincip for en diffusionsåben indvendig isolering 

Forløb af temperatur og damptryk 

Inde Ude 

Høj 

dampstrøm 

Kondensafsætning 

Væsketransport 


75

Brand 

Brandforhold 

Jf. Bygningsreglementets bestemmelser skal bygninger 

opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed 

mod brand og brandspredning til andre bygninger. I Bygningsreglementets 

vejledninger til brandbestemmelserne 

henvises for traditionelt byggeri endvidere til Erhvervs- og 

Byggestyrelsens Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. 

Bygninger, hvor mange mennesker samles, og bygninger 

til brandfarlig virksomhed eller oplagring af brandfarligt gods 

er tillige omfattet af beredskabslovgivningen. 

Klassifikation af byggematerialer 

Bygningsreglementet klassificerer byggematerialer efter 

deres brandegenskaber. Klassifikationen består af en primærklasse 

og i nogle tilfælde tillige af en eller flere tillægsklasser. 

Primærklasser: 

A1, A2, B, C, D, E og F 

Tillægsklasser: 

s1, s2, s3, d0, d1 og d2 

Ytong, Ytong Multipor og Silka produkter er alle klassificerede 

som A1 materialer (BS jf. tidligere normer). 

Klassifikation af bygningsdele 

Bygningsdeles brandmodstandsevne beskrives i det europæi- 

ske system ud fra følgende ydeevnekriterier: 

R – bæreevne er konstruktionens ydeevne i det tidsrum ydeevnen 

er opretholdt ved standardiseret brandprøvning angivet 

i minutter, fx 30, 60, 90 eller 120. 

E – integritet for en adskillende bygningsdel indebærer, at der 

ikke sker gennemtrængning af flammer eller varme gasser i 

et angivet antal minutter. 

I – isolation for en adskillende bygningsdel indebærer, at der 

ikke indtræder betydelig varmetransport til den ikke brandpåvirkede 

side i et angivet antal minutter. 

Bærende bygningsdele 

REI efterfulgt af det tidsrum, hvor alle tre kriterier er opfyldt 

– fx REI 60. 

RE efterfulgt af det tidsrum, hvor kriterierne for bæreevne 

og integritet er opfyldt – fx RE 30. 

R efterfulgt af det tidsrum, hvor bæreevnen er opfyldt – fx 

R 30. 


Ikke bærende bygningsdele 

EI efterfulgt af det tidsrum, hvor kriterierne for integritet 

og isolation er opfyldt – fx EI 30. 

E efterfulgt af det tidsrum, hvor kriteriet for integritet er 

opfyldt. 

Brand 

Ikke adskillende, (R) 

Bærende vægge påvirket af brand fra min. 2 sider. 

Adskillelse vægge, (REI og EI) 

Skal forhindre brandspredning fra et sted til et andet dvs. 

påvirket af brand fra en side. 

Dimensionering af brand skal projekteres og vurderes efter 

EN 1996-1.2 

Eftersom bygningsmaterialer som indeholder mindre end 

1,0 % organiske materiale kan betegnes som tilhørende 

klasse A1 og A2. Dette gælder for porebeton, mørtel, kalksandsten 

og beton o.l. 

YTONG Energy + er klassificerede som A1 blok. Der ses på den 

155 mm tyk massiv bærende væg iht. Tabel N.B.4.2, at mindste 

tykkelsen for brandmodstandsklassefikation opfylder REI 

120 uden videre. 

Der bør også tages højde for slankhedsforholdet: 

For ikke bærende vægge skal L /t ≤ 40 

e 

For bærende vægge skal L /t ≤ 27 

e 

Mørtler 

Man skal som min. opfylde kravene i EC-6. dvs. en funktionsmørtel 

eller min. M1 eller stærkere, hvilket Ytong Lim 

opfylder. 

NB: murværk med ikke fyldte lodrette fuger. 

Tabellerne kan anvendes hvis studfuges tykkelse er mellem 

2-5 mm og at der mindst på den en side er et 1 mm lag af puds 

eller gips. Hvis den lodrette fuge er mindre end 2 mm kræves 

der ingen overfladebehandling. 

Tabellerne i DS/EN 1996-1-2 

Man skal være opmærksom på at tabellerne skelner mellem 

adskillende vægge og ikke adskillende vægge samt om væggens 

ækvivalente længde er større eller mindre end en meter.

Ytong bygningsdele iht. EC-6 

Tabel 1: Minimum tykkelse for ikke bærende helvæg af murværk eller elementer 

Konstruktion, væg med lim 

Ytong Massivblokke eller Plader 

Tabel 2: Minimum tykkelse for bærende helvæg 

Konstruktion, væg med lim Udnyttelsesgrad 

αz 

Ytong Massivblokke 

Densitet ≥ 0,5 

0,2 

0,6 

Tabel 3: Minimum tykkelse d ved bærende vægafsnit 

Minimum tykkelse d (mm) i brandsikringsklasse EI 

30 60 90 120 180 

75 1) 75 100 2) 100 150 

(50) (75) (75) (100) (100) 

Værdierne gælder for vægge pudset på begge sider. Tal i parentes angiver vægtykkelse ved brandsikring på én side. 

1) Brugen af lim: d >= 50 mm 2) Brugen af lim: d

Lyd 

Lydforhold i bygninger 

Bygningsreglementet BR2010 stiller krav til bygningers lyd- 

forhold. Kravene er angivet som funktionskrav i form af mini- 

mumsværdier henholdsvis maksimumsværdier, afhængigt af 

hvilken type lydforhold, der behandles. 

Krav til bygningers lydforhold er nødvendige for at tilgodese 

et tilfredsstillende akustisk indeklima for brugeren. Gode 

lydforhold er en væsentlig del af et godt indeklima – sammenfattende 

beskrevet ved dels begrænsning af udefra kommende 

støjgener fra fx trafik, naboer, industri mv. og dels, at 

et rums akustik er tilpasset anvendelsen, fx daginstitutuioner 

og undervisningslokaler. 

Boliger og andre bygningstyper 

BR2010 skelner mellem to kategorier, og kravene til lydfor- 

hold i de to kategorier er forskellige. Den ene kategori er: 

Boliger og lignende bygninger, der benyttes til overnatning. 

Kategorien omfatter boliger, hoteller, kollegier, pensionater, 

kostskoler, plejehjem mv., der benyttes til overnatning. 

Den anden kategori er: 

Andre bygninger end boliger mv., og i den kategori nævnes 

fx undervisningsbygninger (skoler, gymnasier, uddannelsesinstititioner 

mv.) og daginstitutioner (børneinstitutioner, 

skolefritidsordning mv.). 

Fælles for kategorierne gælder, at bygninger og installationer 

skal udformes, således at de som opholder sig i bygningerne 

ikke generes af lyd fra fx rum i tilgrænsede bolig- eller erhvervsenheder, 

installationer, trafik mv. 

Lydisolation 

For at opnå tilstrækkelig og tilfredsstillende lydforhold er det 

nødvendigt, at der i projekteringsfasen lægges vægt på: 

Materialevalg, herunder materialetykkelse 

Samlingsdetaljer 

Flanketransmission (lydtransport gennem flankerende/ 

krydsende vægge) 


Grænseværdier for trinlydniveau skal have særligt fokus, fx 

gulve i wc- og baderum kræver særlig opmærksomhed. 

I udførelsesfasen er det nødvendigt at lægge vægt på: 

Samlingsdetaljer 

”Tæthed” (fyldningsgrad af sammenstøbninger, mørtelfuger 

mv.) 

Undgå svækkelse af konstruktioner (fx rillefræsning, rørføring 

mv. i lejlighedsskel) 

Definitioner 

Luftlydisolation: 

Udtryk for, i hvilken grad luftbåren lyd – fx samtale eller 

musik fra en højtaler – transmitteres fra et rum til et andet. 

Transmissionen sker: 

Direkte gennem adskillende konstruktioner (væg eller 

etageadskillelse) 

Gennem flankerende konstruktioner 

Gennem utætheder 

Trinlydniveau: 

Betegner den lyd, der frembringes i et rum, når gulv eller 

trappe i et andet rum påvirkes med en standardiseret bankemaskine. 

Trinlyd – fodtrin, stillethæle mv. – transmitteres 

direkte gennem etageadskillelser eller gennem flankerende 

konstruktioner. 

Efterklangstid: 

Udtryk for, hvor hurtigt en lyd i et lokale dør ud. Efterklangstiden 

afhænger af overfladernes lydabsorberende egenskaber 

og af rummets størrelse. 

Lydtrykniveau: 

Betegner den lyd (støjgene), der frembringes fra tekniske 

installationer eller fra intern trafik. Lydtrykniveau er den støjgene, 

der indendørs måles i et rum, men som frembringes fra 

enten tekniske installationer (pumper, ventilatorer mv.) eller 

fra indendørs trafik (fx rulleborde) i et andet rum.

Lydklasser 

DS 490, Lydklassifikation af boliger klassificerer boliger og 

lignende bygninger, der benyttes til overnatning i fire klasser, 

lydklasse A-D. 

Funktionskravet i BR2010 kan anses for at være opfyldt, såfremt 

boliger og lignende bygninger, der benyttes til overnatning, 

udføres i overensstemmelse med lydklasse C. 

SBI-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement 2010 

beskriver nærmere lydklasserne, og for lydklasse C er anført, 

at 50-65% af beboerne kan forventes at finde lydforholdene 

tilfresstillende, medens 15-20% tilsvarende forventes at være 

generet af støj fra naboer. 

Anvisningen anfører endvidere, at 70-85% af beboerne kan 

forventes at finde lydforholdene tilfresstillende i boliger, der 

opfylder lydklasse B, og under 10% vil betegne lydforholdene 

som værende dårlige. 

I boliger, der opfylder lydklasse A forventes mere end 90% af 

beboerne at være tilfredse med lydforholdene. 

Endeligt anbefales det i henhold til SBI-anvisning 216, at nyt 

etageboligbyggeri tilstræbes opført i overensstemmelse med 

lydklasse B, medens lydklasse A normalt kun er mulig at 

opnå i sammenbyggede eller fritliggende enfamiliehuse. 

Lydklasse D anvendes ikke for nye bygninger, men er kun 

beregnet for ældre bygninger med mindre tilfredsstillende 

lydforhold. 

Lydklassifikation af boliger 

Nye boliger og lignende bygninger, der benyttes til overnat- 

ning skal opfylde efterfølgende lydkrav for at opnå klassifikation 

til lydsklasse A, B eller C. Klassifikationskravene fremgår 

af DS 490, Lydklassifikation af boliger. 

Lydtrykniveau 

Den fulde klassifikation til lydklasse A, B eller C omfatter tillige 

grænseværdier for både støjgener fra tekniske installationer 

og for støjgener fra indendørs trafik. Grænseværdierne 

for lydtryksniveauet fra disse støjkilder kan findes i DS 490. 

Lydforhold andre bygninger 

BR2010 lister en række krav til grænseværdier op, gældende 

for undervisningsrum. For grænseværdier gældende for 

daginstitutioner henvises der til SBI-anvisning 218. 

Grænseværdier for støjniveau og lydisolation for andre 

bygninger som fx kontorbyggeri, hospitaler, lægehuse mv. 

eksisterer ikke. Kommunale myndigheder kan dog påse, 

at bygherren har opstillet bestemmelser for det akustiske 

indeklima, og SBI-anvisning 216 angiver en række forslag til 

grænseværdier, der kan indgå i projektstadiet. 

Sammenligning med tidligere krav 

Lydforholdene og dermed grænseværdierne for lydkrav er 

ikke skærpet i BR2010, sammenlignet med bygningsreglementets 

seneste, tidligere udgaver. 

Med SBI-anvisning 216, Anvisning og Bygningsreglement 2010 

er der dog lagt op til at bygherrer og projekterende i fællesskab 

anvender løsninger, der tilfredsstiller de komfortmæssige 

hensyn i relation til det akustiske indeklima, og ikke 

kun overholder BR2008´s krav til lydklasse C, men eventuelt 

hæver niveauet til lydklasse B eller A. 


79

Tabel 1. 

Trinlydniveau Grænseværdier i dB – højeste værdier for vægtet trinlydniveau 

L´ eller L´ +C n,w n,w l,50-2500 

Rumtype 

I beboelsesrum, køkkener eller fælles opholdsrum 

Klasse A Klasse B Klasse C Klasse D 

- trinlyd fra eller lokaler med støjende aktiviteter 

(erhverv eller fællesrum) 

38 

43 48 53 

I beboelsesrum og køkkener 

– trinlyd fra andre boliger eller fra fællesrum 

43 

48 53 58 

I beboelsesrum og køkkener – trinlyd fra fælles traperum, 

gange, altaner eller tilsvarende samt fra 

toilet- og baderum i andre boliger 

48 

53 58 63 

I fælles opholdsrum – trinlyd fra beboelsesrum, trapperum, 

gange, altaner eller tilsvarende samt fra toilet- og baderum 

48 

53 58 63 

Tabel 2. 

Luftlydisolation Grænseværdier i dB – laveste værdier for vægtet 

reduktionstal R´ w eller R´ w +C 50-3150 

Rumtype Klasse A Klasse B Klasse C Klasse D 

Mellem bolig og fælles opholdsrum eller lokaler med støjende 

aktiviteter (mellem bolig og fællesrum og/eller erhverv) 

Mellem bolig og rum uden for boligen 

Mellem fælles opholdsrum indbyrdes 

Dør mellem bolig og fællesrum 

Tabel 3. 

Efterklangstid Grænseværdier – højeste værdier i hvert oktavbånd 

Tiden (T) i sekunder (s) 

Rumtype Klasse A Klasse B Klasse C Klasse D 

I trapperum og gange med adgang til mere end 2 boliger eller 

erhvervsenheder, ved 500 Hz, 1000 Hz og 2000 Hz 

1,0 

1,0 1,3 1,3 

I gange i plejehjem og lignende, hvor gangarealet i nogen grad 

anvendes til ophold, ved 500 Hz, 1000 Hz og 2000 Hz 

0,9 

0,9 0,9 0,9 

Fælles opholdsrum, ved 125 Hz, 250 Hz, 500 Hz, 1000 Hz, 2000 

Hz og 4000 Hz 

0,6 

0,6 0,6 Ingen krav 


68 

63 

63 

32 

63 

58 

58 

32 

60 

55 

55 

32 

55 

50 

50 

27

Lydisolering for Ytong vægge 

Massive vægge af porebeton har gode lydregulerende egenskaber. Ydervægge af YTONG Energy+ opfylder uden problemer 

normale lydkrav. 

I tabel 4 ses forventede byggepladsværdier for vægge af Ytong. 

Tabel 4. Forventede byggepladsværdier for lydisolering 

Type Dimension Densitet Overfladebehandling 

R W 1) dB 

R W 1) dB 

0,30 


Vægtykkelse/cm 

10 11,5 15 17,5 20 24 30 36,5 48 

0,40 36 37 39 41 43 

Murværk 

0,50 33 34 37 38 39 41 43 45 

pudset på 

0,55 34 35 38 39 40 42 44 46 

begge sider 

0,60 35 36 39 40 41 43 45 48 

2) 3) 

35 37 39 42 

0,35 37 39 41 44 

0,65 36 37 39 41 42 44 46 48 

0,70 36 38 40 42 43 45 47 47 

0,80 38 39 42 43 45 49 49 49 

0,40 

34 36 39 41 

0,50 29 31 34 35 37 39 42 44 

Montage- og 

0,55 30 32 35 37 38 40 43 45 

systemdele 

0,60 4) 5) 31 33 36 38 39 42 44 47 

uden puds 

0,70 33 35 38 40 41 44 46 49 

0,80 35 37 40 42 43 45 48 48 

1) Gyldig ved tilstødende byggematerialer med en masse på ca. 300 kg/m². 

2) Ved vægtykkelse 17,5 cm pudset på begge sider med m = 2x10 kg/m², Vægtykkelser = 17,5 cm: Pudset ind- og udvendig 

3) Ved anvendelse af afstemte typer puds i henhold til DIN 1409, bilag 1, tabel 4, afsnit 3 forøges lydisoleringsværdien med 2-4 dB. 

4) For vægge eller tag- og gulvelementer med et lag indvendig puds med m = 10 kg/m² forøges værdien med 1-3 dB, ved anvendelse af 5 cm 

stenblanding forøges værdien med 6-8 dB, ved brug af svømmende gulv forbedres værdien med 7-8 dB. 

5) Ved brugen af varmeisoleringssystemer forringes værdien med ca. 2 dB (1,5 dB). Dog ikke ved dobbeltmur. 

81

Tabel 5 kan anvendes ved beregning af lyddæmpning for konstruktioner med Ytong Porebeton iht. EN 12354. 

Tabel 5. Lyddæmpning R WR (uden flankerende bygningsdele) for Ytong Porebeton iht. DIN 4109-3 

Densitet 

(kg/m³) 

225 

275 

325 

375 

475 

525 

575 

625 

675 

Enhed Vægtykkelse uden puds (mm) 

75 100 115 150 175 200 240 300 365 400 480 

m’ (kg/m²) *1 - - - - - - 74,0 87,5 102,1 110,0 128,0 

R (dB) w,R - - - - - - 38,4 40,8 43,0 44,0 46,2 

m’ (kg/m²) *1 - - - - - - 86,0 102,5 120,4 130,0 152,0 

R (dB) w,R - - - - - - 40,6 43,0 45,3 46,4 48,5 

m’ (kg/m²) *1 - - - - - 85,0 98,0 117,5 138,6 150,0 176,0 

R (dB) w,R - - - - - 40,4 42,4 45,0 47,3 48,4 50,2 

m’ (kg/m²) *1 - - - 76,3 85,6 95,0 110,0 132,5 156,9 - - 

R (dB) w,R - - - 38,9 40,5 42,0 44,0 46,7 48,9 - - 

m’ (kg/m²) *1 55,6 67,5 74,6 91,3 103,1 115,0 134,0 162,5 139,4 - - 

R (dB) w,R 34,4 37,1 38,6 41,4 43,1 44,7 46,8 49,3 51,3 - - 

m’ (kg/m²) *1 59,4 72,5 80,4 98,8 111,9 125,0 146,0 177,5 211,6 - - 

R (dB) w,R 35,3 38,1 39,6 42,5 44,3 45,9 48,1 50,3 52,3 - - 

m’ (kg/m²) *1 63,1 77,5 86,1 106,3 120,6 135,0 158,0 192,5 229,9 - - 

R (dB) w,R 36,2 39,1 40,6 43,6 45,4 46,9 49,0 51,2 53,2 - - 

m’ (kg/m²) *1 66,9 82,5 91,9 113,8 129,4 145,0 170,0 207,5 248,1 - - 

R (dB) w,R 37,0 40,0 41,5 44,5 46,3 48,0 49,8 52,1 54,1 - - 

m’ (kg/m²) *1 70,6 87,5 97,6 121,3 138,1 155,0 182,0 222,5 266,4 - - 

R (dB) w,R 37,8 40,8 42,4 45,4 47,3 48,8 50,6 52,9 54,9 - - 

Dokumentation 

På de følgende sider vises en række principløsninger for 

konstruktioner med Ytong, der alle er optimeret lydmæssigt. 

Utallige andre konstruktioner/konstruktionstyper end de angivne 

principløsninger kan udføres. Fælles for alle konstruktioner, 

uanset om principløsningerne eller andre former for 

konstruktioner udføres, gælder, at det skal dokumenteres, at 

kravene til akustisk indemiljø er opfyldt. 

Dokumentationen foretages ved lydmålinger i den færdige 

bygning, og målingerne udføres efter retningslinierne i SBIanvisning 

217, Udførelse af bygningsakustiske målinger. 


De kommunale myndigheder kan i henhold til kap. 1.5, stk. 

2 i byggetilladelsen stille krav om lydmålinger i den færdige 

bygning. Målinger udføres som stikprøvekontrol. 

Designmæssig udformning af andre konstruktioner/konstruktionstyper 

end de angivne principløsninger skal vurderes 

i hvert enkelt tilfælde, og nyttige hjælpeværktøjer hertil 

kan findes i SBI-anvisningerne 166, 167 og 172. 

Udformning af lejlighedsskel kan eksempelvis udføres som 

vist på tegningerne.





Xella YTONG har Massiv blok udviklet og dokumenteret en række løsninger for lejlighedsskel, YTONG Massiv etagedæk blok m.v. hvor der stilles særlige krav til lydiso- 


lering. 



Rækkehuse/Etagebyggeri 

240 mm Kalksandstensvæg 

Note: Udsparinger for vand- og elinstallationer bør begrænses mest muligt i lejlighedsskel. 

Mål 1:10 

Lyd - principløsninger 

Fig. 1 Lodret lejlighedsskel (vandret snit) 

400 

155 180 65 10 

008 Dækelement 






40 cm YTONG Energy + 

Detail nr:0B 

60 115 


2 stk vinkelbeslag (3,8x80) pr. max 500 

150 

73 mm c/c i porebetonblokke. Fastgjort 


199 


200 


Detail nr:0A 



Dobbeltvægge med isolering 

Note: Der må ikke anvendes bindere, ledere eller andre faste forbindelser mellem 

dobbeltvæggens vægdele. 


200 

Brandfuge på bagstop 

118 


029 Mellemlægsklods - Som SikacrylB 1m fra hjørne/tværvægge 

118 

199 

73 

208 

200 

5 240 

5 



150 



YTONG Grundpuds + slutpuds 

047 Sylomer P, 4 mm pålimet 

060 Isolering 

061 Mineraluld 

073 Vinkel/samlebeslag, centreres, overlæg 150 mm 

115 Dilatationsprofil 


118 Brandfuge på bagstop 

142 Væg: Ytong Plade, Element, Blok 

150 400 mm YTONG Energy+ 

U-værdi = 0,15 W/mK, Densitet = 340 kg/m³ 

199 Porebetonpuds 5 mm 

200 Ytong Grundpuds og slutpuds 

208 

0 

Væg: Silka 

10 

0 





Detail nr:0A 







12 

Mål 1:10 

400 

155 180 65 10 

Etageadskillelse, lodret og vandret skel 

(lodret snit) 

Væg: YTONG Plade 



200 

60 115 

40 100 cm YTONG 75Energy 100 + 

Detail nr:12275 

Lyddæk/Etagehus/Horisontale og vertikalelydkrav 

Etageadskillelse, bærende vandret og lodret lejlighedsskel 60 Min. 20 mm blød isolering 

Note: 

61 Mineraluld 

Der må ikke anvendes bindere, ledere eller andre faste forbindelser mellem de to vægge. 

Installationer skal placeres forskudt for hinanden. 


Eldåser forskydes min. 10 gange isoleringstykkelsen. 


Installationer må ikke gennembryde væggene. 

(lodret snit) 

142 Væg:YTONG Plade, Elemtent, Blok 

Hvis ovenstående væg ikke er bærende, erstattes Sylomer P med Fibertex F4M. 

150 



200 YTONG 100 Grundpuds + slutpuds 

Mål 1:10 

Fig. 2 Lodret lejlighedsskel (vandret snit) 

Fig. 3 Etageadskillelse, lodret og vandret snit skel 

BOLIG A 

BOLIG B 

47 

142 

8 Dækelement 



118 Tæt elastisk fuge 

142 

142 Væg: YTONG Plade, Elemtent, Blok 


117 

73 

142 

61 

BOLIG A 

BOLIG B 

118 

8 

150 

83

14 


(lodret snit) 




Lejlighedsskel/Etagehus/Horisontale og vertikalelydkrav 

Etageadskillelse, bærende vandret og lodret lejlighedsskel 

Mål 1:10 

Detail nr:14 

Note: Der må ikke anvendes bindere, ledere eller andre faste forbindelser mellem de to vægge. 



15 



vertikale lyd (lodret snit) 

BOLIG A 

61 

Lejlighedsskel/tagrum 

Bagmur: YTONG Plade 



BOLIG C 


47 

142 

- Konstruktionen godkendes i hvert enkelt tilfælde af de stedlige 

brandmyndigheder 

Der må ikke anvendes bindere, ledere eller andre faste forbindelser melllem de 

to vægge. 

- Installationer skal placares forskudt for hinanden. 

Eldåser forskydes min 10 gange isoleringstykkelsen. 

8 Dækelement 

62 Trykfast mineraluld, min 30 mm 

nstallationer må ikke gennembryde væggene. 

- Hvis der Fig. anvendes 5 gipspladeloft, Lejlighedsskel/tagrum er det kun nødvendigt at opføre én 

36 Mørtel, lim/pap/lim (lodret 117 snit) Evt. skyggeliste 

tagrumstrekant, da gipspladerne reducerer lydtrasmissionen via tagrummet. 

- Én trekant af 75 mm porebeton kan Sylomer P, 2 mm. Limes 

46 anvendes som brandsektionsvæg (BS60). 135 Tæt elastisk fuge 

til etagedæk 

36 63 

24 



14 61 Mineraluld 

62 


BOLIG B 

142 

46 

36 

BOLIG D 

117 

135 


Note: 10 mm indbyrdes afstand mellem alle remme. 

10 mm afstand mellem forskalling og omkransende remme/vægge. 100 75 


Remme bør samles i længderetning med f.eks. sømplade. 275 

100 

Mål 1:10 

Fig. 4 Etageadskillelse, lejlighedsskel horisontale og 

26 

79 

60 

143 

6 

11 

14 

24 

26 

29 

Spær 

Loft 60 Isolering 

Tegltagsten 

Afstandsliste 

Lægte 

Mellemlægsklods 

1m fra hjørne/tværvægge 

Detail nr:15 

100 75 100 

275 

36 

63 

79 

83 

143 

10 mm 

61 

min. 50 mm 

Forankring (f.eks. karmdübel) 

Undertag 

11 

Mørtelpude 

Brandsbatts 

83 

6 

75mm YTONG plader 

8 

29 

006 Spær 


011 Loft 

014 Tegltagsten 

024 Afstandsliste 

026 Lægte 

029 Mellemlægsklods 1m fra hjørne/tværvægge 

036 Understøbning lim/pap/lim eller mørtelpude 

060 Isolering 



063 Brandbatts 

079 Forankring (f.eks. karmdübel) 

083 Undertag 





143 75 mm Ytong Plader

Konstruktionsdetaljer massiv ydervæg 

Fundament/betongulv uden gevindstang 

Ydervæg: 

Fundament/Flydende gulvbeklædning/Betongulv u. gevindstang 

Mål 1:10 

Detaljer YTONG Energy+ 

11 

Xella har udviklet en række konstruktioner, som opfylder krav 

til varmeisolering, brand, lys og fugtsikring. Til konstruktionerne 

har Xellas tekniske afdeling tegnet detaljesnit for hhv. 

Fundament 

Fald 

9 

23 

36 

39 

50 

59 

150 

200 

60 

23 

92 

58 

39 

50 

Betonplade 

Sokkelskinne 

Understøbning, lim/pap/lim 

Sokkelpuds/udkast 

Betonfundament 

Bæredygtig jord 


Detail nr: 11 

YTONG Energy + , fundament 

11 

10 

58 

65 

Lecaterm-blok 

180 

400 

390 

155 

60 

62 

70 

92 

150 

200 

36 70 62 

Isolering, min 40 mm 

Trykfast isolering 

Kantisolering 

Fugtspærre og radonspærre 



9 

59 


40 og 50 cm murtykkelser. Tegningerne stilles til rådighed via 

www.xella.dk. Detajlerne kan downloades som dwg filer samt 

pdf filer. 

009 Betonplade 

023 Sokkelskinne 

039 Sokkelpuds/udkast 


052 Letklinker 



060 Min. 40 mm bred isoleringsplade 


070 Kantisolering 



U-værdi = 0,15 W/mK, Densitet = 340 kg/m 



85

5 






40 cm YTONG Energy 

Detail nr:6 

+ 


Udvendig 

Detail nr:5 

Tagfod med udhæng/25° gitterspær/bærende overligger 

Konstruktionsdetalje massiv ydervæg 

Fugestørrelse afhænger om der pudses før eller efter montagen 


NOTE:Hvis det er YTONG nødvendigt med afstivning Energy af murkronen kan der anvendes 


Vinduesmontage efter producentens anvisninger. 

Fremskudt vindue 





Remme bør samles i lænderetning med f.eks. sømplade. 

+ , murkrone/tagfod 

Mål 1:10 

8 Dækelement 


Murkrone/tagfod 


60 



71 

147 

149 

150 

180 



YTONG 200x200x600 mm blokke, 





³ 



Murkrone/tagfod 

44 Vindue 

Trykfast isolering evt 

62 

YTONG multipor 




79 

85 

149 

147 

150 

60 

201 

150 

200 

400 

10 

65 



180 

Ringanker 

007 Rem 38×100 mm 


011 Loft 



025 75×150 mm udveksling mellem spær 


044 Vindue 

060 Isolering evt. Ytong Multipor, monteres i Ytong lim 

062 Trykfast isolering evt. Ytong Multipor 

064 20 mm Ytong Multipor 

071 M16 gevindstang 




400 

400 

155 

201 

min. 75 mm 

34 

180 

79 

081 El rør 22 mm 

085 Tagisolering, evt. Ytong multipor 

093 

11 Loft 

64 20 mm Multipor 

Dampspærre limet/klæbet til væg' 

118 


Elastisk fuge 


145 


Ytong 65 mm Randblok 

25 75x150 mm udveksling mellem spær 

145 

152 

YTONG 65 mm Randblok 

Bjælkesko 

147 150 mm porebetong 

44 Vindue 


149 Ytong 200×200×600 Trykfast isolering evt 

62 

mm blokke, densitet 340 kg/m³ 


217 Udhæng 



151 Ø50 udboring 

152 Bjælkesko 

180 Ø50-80 mm forskydningsknast 


201 Ringanker 

86 YTONG Energy + Tegningsnumre henviser til detalje katalog på www.xella.dk 

85 

73 

78 

8 

6 

Tagfod/Vindue (lodret snit) 

Murkrone/tagfod Murkrone/tagfod 

5 

16 

10 

200 

151 

65 

180 

400 

155 

25 

152 

7 

150 

Mål 1:10 

Gevindstang i top 

(lodret snit) 

7 

11 Loft 

73 

145 

62 

200 



10 

Mål 1:10 

6 

16 

22 

44 


overligger 

65 180 Detail 155 nr:16B 

217 145 

62 

200 

22 

44 

10 

400 

81 

85 

93 

118 

145 

200 

71 

118 

7 

15 


El rør 22mm 

Elastisk fuge 

11 

81 





25 

152 

65 180 155 

400 

15 

64 

93 

85 

11

0 







Detail nr:0A 








YTONG Energy + , lejlighedsskel 

15 



Lejlighedsskel 

200 

60 115 

Mål 1:10 

400 

155 180 65 10 

Lejlighedsskel/tagrum 






10 mm afstand mellem organiske loftbeklædninger 100 og remme/vægge. 75 100 

Remme bør samles i længderetning med f.eks. sømplade. 

275 

- Konstruktionen godkendes i hvert enkelt tilfælde af de stedlige 

brandmyndigheder 

Der må 0Aikke 

anvendes bindere, ledere eller andre faste forbindelser melllem de 

to vægge. 

- Installationer skal placares forskudt for hinanden. 60 

Eldåser forskydes min 10 gange isoleringstykkelsen. 

Min. 20 mm blød isolering 

nstallationer må ikke gennembryde væggene. 61 Mineraluld 

- Hvis Lejlighedsskel 

der anvendes gipspladeloft, er det kun nødvendigt at opføre én 

tagrumstrekant, da gipspladerne reducerer lydtrasmissionen 73 Vinkel/samlebeslag, via tagrummet. centreres, overlæg 150 mm 

- Én trekant af 75 mm porebeton kan anvendes som brandsektionsvæg (BS60). 


36 63 

24 

Mål 1:10 

15 

14 

26 

006 Spær 

009 

26 Lægte 

Betonplade 

Mellemlægsklods 

29 

1m fra hjørne/tværvægge 

79 

60 

143 

6 

11 

14 

24 

Spær 

Tegltagsten 

Afstandsliste 

200 

142 


Detail nr:15 


150 




100 75 100 

Loft 60 Isolering 

Tegningsnumre henviser til detalje katalog på www.xella.dk 

275 

36 

63 

79 

83 

10 mm 

73 

61 

min. 50 mm 

Forankring (f.eks. karmdübel) 

Undertag 

11 

Mørtelpude 

Brandsbatts 

011 Loft 

143 

014 Tegltagsten 

024 Afstandsliste 

026 Lægte 

029 Mellemlægsklods 1m fra hjørne/tværvægge 

036 Understøbning lim/pap/lim eller mørtelpude 


051 Letklinkerblokke 



060 Isolering 



83 

6 

75mm YTONG plader 

29 

150 







240 mm Kalksandstensvæg 


Sokkel (lodret snit) 

Ydervæg: YTONG Plader/ element 

Fundament/Betongulv/Tynd gulvbeklædning/Gulvvarme 

Mål 1:10 

013 

73 


51 

9 

Betonplade 

063 Brandbatts 

208 


200 

Detail nr:13B 



118 



073 

51 Letklinkerblokke 

199 


Vinkel/samlebeslag, centreres, overlæg helvægselement 150 mm 



079 Forankring (f.eks. karmdübel) 

083 


Undertag 





142 Væg: Ytong Plade, Element, 40 cm YTONG Blok Energy + 

143 75 mm Ytong Plader Detail nr:0A 











400 

0B 

65 10 155 180 65 10 


Mål 1:10 




208 Væg: Silka 




13 

200 

60 115 

200 

10 

200 

208 

199 

118 


Detail nr:0B 

60 115 


150 






199 





118 

Brandfuge på bagstop 5 


240 208 Kalksandsten 5 blok 

390 

92 

50 

118 

199 

5 240 

5 

73 

92 

62 

59 

9 

62 

150 

87

8 

Indvendigt bygningshjørne 


Indvendig bygningshjørne (vandret snit) 


Mål 1:10 



YTONG Energy + , hjørne 

9 

Udvendigt bygningshjørne 

Ydervæg: YTONG/SIPOREX Massivblok 

Udvendig bygningshjørne (vandret snit) 


Mål 1:10 

400 

155 180 65 10 

147 


Detail nr:8A 


150 

150 

200 

150 


Detail nr:9A 

+ 

147 



200 

200 





150 




155 180 65 10 

400 

22 




Hjørne Hjørne 

8 8 

Hjørne 

9 

Mål 1:10 

8 

240 5 

5 





200 208 73 118 199 


60 

73 

118 

10 

Isolering, min 20 mm 







Detail nr:8B 

60 

147 


147 208 Kalksandsten blok, Densitet 2200kg/m ³ 


150 

199 

200 


Detail nr:8A 

150 

200 






155 180 65 10 

400 

073 2 stk. vinkelbeslag pr. max 500 mm c/c i porebetonblokke. 

Fastgjort med 2 stk. 5×60 mm skruer med Dübel 

118 Brandfuge på bagstop. Som SikacrylB 

147 150 mm porebetong, densitet 340 kg/m³ 





208 Kalksandsten blok, densitet 2200 kg/m³

10 

Vindue/Brystning/Sålbænk (lodret snit) 

Konstruktionsdetalje 40 cm YTONG Energy + massiv ydervæg 

Ydervæg: YTONG Lavenergi Massivblok 

YTONG Energy + Detail nr:10 

, vindue 

Note: Vinduesmontage efter producentens anvisninger 

Mål 1:10 

Vindue 

10 

118 

43 

43 Skiersålbænk 

44 Vindue 

043 Skiffersålbænk 

044 

118 

118 Elastisk fuge 

Vindues eller dørparti 400 mm YTONG Energy + 

150 


Brandfuge på 200 bagstop. YTONG Grundpuds Som + slutpuds SikacrylB 





43 

150 

200 

10 

65 

180 

400 

155 

44 


89


YTONG Energy + , fals Mål 1:10 

Fals 

19 

Fals 

19 

19 


anvisninger 

Mål 1:10 


400 

155 180 65 10 


anvisninger 


043 Sålbænk 

044 Vindue 






400 

155 180 65 10 

Mål 1:10 

22 

43 

200 147 22 43 

44 Vindue 

147 

150 

200 

213 

22 

43 

150 

200 

Detail nr:19A 

Sålbænk 

44 Vindue 

147 


117 

200 147 22 43 

44 

Detail nr: nr:19B 

Hjørneskinne 


22 

43 

150 

200 






Sålbænk 

44 Vindue 

147 

Hjørneskinne 

Sålbænk 






Karmopbygning iht producenten 


44 

Hjørneskinne - Flæst 

ind i forpladen 








150 

150


anvisninger 


YTONG Energy + , fals 

Fals 

19 

Fals 

19 

400 

Mål 1:10 

200 147 22 43 


10 155 180 65 10 

155 180 65 10 


anvisninger 


043 Sålbænk 

044 Vindue 

60 Multipor + hjørneskinne 




U-værdi = 0,15 W/mK, anvisninger Densitet = 340 kg/m³ 


400 

Mål 1:10 

200 

147 

22 

43 

150 

Detail nr: nr:19C 

Sålbænk 

44 Vindue 

147 

200 147 22 43 

44 

22 200 43 YTONG Grundpuds + slutpuds 

213 

22 

43 

150 

200 


Detail nr: nr:19D 

Hjørneskinne 





44 Vindue 

60 

147 


Karmopbygning iht producenten 

44 

Hjørneskinne 

Sålbænk 

Multipor + Hjørneskinne 








60 

213 

150 

150 


91

20 


Princip tegning 

Konstruktionsdetalje 40 cm YTONG Energy + massiv ydervæg 


YTONG Energy + , fals 


Udvendig opbygning af dræn og belægning iht. rådgiver. 

Fals 

20 

44 

214 

60 

209 

92 

58 

210 

50 

9 

30 

44 

45 

50 

58 

59 

60 

Betonplade 

Opklodsning 

Vindues eller dørparti 

Karm 


Lecaterm-blok 

Bæredygtig jord 

Isolering 

390 

62 

92 

209 

210 

211 

212 

214 

45 

30 

Trykfast isolering 


YTONG Tilpasningssten 150x100 

Fugtafvisende lag 

Gulvbrædder 

Strøer 

Rist 

92 YTONG Energy + Tegningsnumre henviser til detalje katalog på www.xella.dk 

211 

212 

9 

62 

59 

009 Betonplade 



045 Karm 



057 Sand - Bæredygtig lag 





209 Ytong Tilpasningssten 150×100 

210 Fugtafvisende lag 


212 Strøer

7 




Ingen lydkrav 

Ydervæg/Etageadskillelse/Fri kant/dækelement 

Ingen lydkrav 


Detail nr:7A 

YTONG Energy + , etagedæk 

Etagedæk 

14 

Etagedæk 

12 


(lodret snit) 




Mål 1:10 

200 

145 

60 

150 

10 

Lyddæk/Etagehus/Horisontale og vertikalelydkrav 



Mål 1:10 

7 

65 


Eldåser forskydes min. 10 gange 8 isoleringstykkelsen. 

Dækelement 


150 







60 

200 




100 

201 Ringanker 


BOLIG A 

BOLIG B 

47 

142 


Detail nr:12 

180 

400 


155 

34 

180 

79 

Bolig A 

201 8 

min. 30 mm 





(lodret snit) 




Lejlighedsskel/Etagehus/Horisontale og vertikalelydkrav 10 65 


Etagedæk Etagedæk 

12 

142 

117 

BOLIG A 

BOLIG B 



8 Dækelement 

036 


Mørtel, lim/pap/lim 

046 


Sylomer P, 2 mm. Limes til etagedæk 

047 


Sylomer P, 4 mm pålimet 


060 Isolering evt. Ytong Multipor, monteres i Ytong lim 


062 Trykfast mineraluld, min. 30 mm 



118 

8 

Mål Ingen 1:10lydkrav 

Detail nr:14 


Mål 1:10 

7 



200 

145 

150 


60 

BOLIG C 

47 

142 

61 

62 

8 Dækelement 

36 Mørtel, lim/pap/lim 

Sylomer P, 2 mm. Limes 

46 

til etagedæk 


61 Mineraluld 


Detail nr:7B 


100 75 100 

275 


Detail nr:7A 


34 

180 

79 

Bolig A 

201 78 8 

min. 70 mm 




8 Dækelement 




150 



60 





BOLIG A 


BOLIG B 


201 Ringanker 

142 

7117 

Evt. skyggeliste 

14 

180 

400 

155 

46 

36 

BOLIG D 

117 

135 

61 

62 Trykfast mineraluld, min 30 mm 






145 Ytong 65 mm Randblok 





201 Ringanker 

Bolig A 

8 

93

1 

Skillevæg (vandret og lodret snit) 




I bygning 

Skillevægstop/loft 


YTONG Energy + , skillevæg 

Tilslutning til eksist. loft med ederbeslag 

Note: Antal beslag og befæstigelser dimensioneres efter nærmere beregning 

Mål 1:10 


Detail nr:1 

Ved alm. etagehøjde i boligbyggeri med 100 mm skillevægge: 

1. ederbeslag monteres 1 m fra tværvægge,herefter pr 60 cm. 

Max. nedbøjning 10 mm 

3Fugehøjde min. 2 gange nedbøjning 

Der anvendes 8 mm afstandsskive til stål-betonslagpløk således at 

fuldt kravevederlag opnås. 

77 

Spærfod/skillevæg (lodret snit) 




Indvendig skillevæg 

Note: Evt. krydsende forskalling på skillevægge fastgøres også med søm. 

Krydsende forskalling og remme sømmes midt i brædderne. 

Mål 1:10 

10 mm indbyrdes afstand mellem alle remme. 


10 mm afstand mellem organiske loftbeklædninger og vægge/remme. 

Remme bør samles i længderetning med f.eks, 11 sømplade. Eksisterende loft 

11 


118 

72 

142 

72 

76 

77 

11 

Fjederbeslag pr. 0,6 m, dog 

1. beslag max. 1,2 m fra tværvæg 

Skrue 6x35 mm betonslagpløk med 8 mm 

afstandsskive eller 5x30 mm nylon sømpløk. 

Søm, 31/80 

Detail nr:3 



7 93 60 

77 

142 

118 76 72 77 11 

Rem eller forskallingsbrædt forankret i loftskive 

007 

11 Loft 

Rem eller forskallingsbrædt forankret i loftskive 

60 Isolering 

7 


10 mm 10 mm 

100 

142 

2 

Lodret skillevægstilslutning 

m. ankerende lydkrav 




Lodret skillevæg/ tilslutning 

Eksisterende væg/ ny væg 

Skillevæg Skillevæg 

4 

1 

Mål 1:10 


Detail nr:2 

Note: Antal beslag og befæstigelser dimensioneres efter nærmere beregning 

Ingen lim mod eksisterende væg, øvrige fuger limes som normalt 

118 

141 

Skillevægstop/tag eller etagedæk (lodret Vandret snit) snit Lodret snit 




I bygning 

Skillevæg Skillevæg 

3 

011 Eksisterende loft 

060 Isolering 

77 

93 

Søm 


072 Fjederbeslag pr. 0,6 m, dog 1. beslag max. 1,2 m fra tværvæg 


075 Vinkeljern eller vinkelbeslag for fastholdelse mod sideværtsbevægelse 

af væg. 

Alternativer: 

Vinkelprofil 

U-skinne 

Fjederbeslag (hvor bevægelser er max. 10 mm) 

Indvendig skillevæg/loft med stor nedbøjning 

76 

Skrue 6x35 mm betonslagpløk med 8 mm 

afstandsskive eller 5x30 mm nylon sømpløk. 

Note: Evt. brandtætning efter nærmere aftale med projektets rådgivere. 

77 Søm, 31/80 

Mål 1:10 

2 

4 

77 

73 

11 

142 

142 

Min. 30 mm overlap 

73 

118 

141 



Detail nr:4 

Vinkelbeslag 

Elastisk fuge eller PU-skum 

Eksisterende væg 


30 

135 

11 Loft 

75 Vinkeljern eller vinkelbeslag for fastholdelse mod 

sideværsbevægelse af væg. 

alternativer: 

- Vinkelprol 

- U-skinne 

- Fjederbeslag (hvor bevægelserer max. 10 mm) 

135 Evt. brandtætning 

076 Skrue 6×35 mm betonslagpløk med 8 mm afstandsskive eller 

6×35 mm nylon sømpløk 

077 Søm, 31/80 

093 Dampspærre limet/klæbet 142 Væg: YTONG Plade, til Elemtent, væg Blok 


135 Evt. brandtætning 


75 

76

17 

Lodret skillevæg/tilslutning ydervæg 





I bygning 

Ydervæg/skillevæg 

Tilslutning til ydervæg med samlebeslag 

Mål 1:10 


Note: Antal beslag og befæstigelser dimensioneres efter nærmere beregning. 

Vandret snit 

35 

118 

150 

74 

35 

74 

118 

142 

150 



YTONG Energy + , skillevæg 

Skillevæg 

142 

YTONG lim, både på eksi. og skillevæg 

Lodret snit 


150 

Samlebeslag, centreres, overlæg 150 mm, 

eller karmskrue 180mm. Brores i 45 ° 

Bør afsluttes med en 

elatisk fuge pga revner 

Væg: YTONG Plade, Elemtent, Blok 



74 

35 

142 

035 Ytong lim, både på eksi. og skillevæg 

074 Samlebeslag, centreres, overlæg 150 mm eller 

karmskrue 180 mm 

118 Bør afsluttes med en elastisk fuge pga. revner 

142 Væg: Ytong Plade, Elementer, Blok 




95

Montage af YTONG Energy+ 

Generelt 

Opbevaring af YTONG Energy+ 

YTONG Energy + aflæsses og opbevares på plant og jævnt underlag. YTONG Energy + 

leveres på paller, indpakkede i folie og bør først udpakkes, når de skal monteres. 

Udpakkede YTONG Energy + skal tildækkes for at beskytte mod fugt. Ytong Lim, 

mørtel og tilbehør opbevares tørt. 

Håndtering 

YTONG Energy + håndteres vha. Ytong Montagetang. Paller med YTONG Energy + kan 

flyttes med palleløfter. Blokke aflægges på to tomme, stablede paller for at undgå 

løft under knæhøjde. 

Tilpasning 

YTONG Energy + er uarmerede og tilpasses nemt på alle sider. Der kan med fordel 

anvendes Ytong Bordsav. Mindre tilpasninger kan laves med håndsav. Se i øvrigt 

Xella Danmarks værktøjskatalog. 

Vinterbyggeri 

Ved vinterbyggeri, dvs. ved temperaturer under 5˚C, anvendes Ytong Lim, Vinter, 

der hærder ved temperaturer ned til -10˚C. Limflader skal være isfri. Der må ikke 

bruges salt eller andre optøningsmidler. 

1 

24M 

0M 

1,5M 

2,5M 

2,5M 

2,5M 

2,5M 

2,5M 

2,5M 

2,5M 

2,5M 

2,5M 

Mørtelfuge 

10-30 mm 


Porebetonhulmål: Husk fradrag for puds og pladefals 

Tagforankring 

15x25 

21x19 

Fig.1. Tilpasning væg- og vindueshøjder

inger 

43 

Kvalitetssikring 

Limfuger kontrolleres jf. EC 6. Ved traditionelt byggeri udført i middel konsekvens- 

klasse CC2 og normal sikkerhedsklasse omfatter kontrollen visuel kontrol iht. 

Stikprøveplan samt kontrol af at øvrig udførelse opfylder kravene i montageanvisningen. 

Modulmål 

Ytong produkter er tilpasset et lodret modulmål, der gør det nemt at udføre vægge i 

alle højder. Se fig. [1]. 

Stabilitet 

Byggeriet skal dimensioneres i henhold til projektmateriale. Vær særlig opmærksom 

på den projekterendes anvisninger vedrørende dimensioner, antal og placering 

af beslag m.m til stabilisering mod vindbelastning og glidning. Projektering og 

dimensionering skal udføres af rådgivende ingeniør. 

Sikkerhed 

Der skal bruges sikkerhedssko. Ved brug af kran er sikkerhedshjelm påbudt. Ved 

tilpasning af blokke med skærende eller slibende værktøj anvendes maske med filter 

til finstøv. Ved oprøring af Ytong Lim anvendes beskyttelsesbriller. Der henvises 

iøvrigt til arbejdstilsynet mht. løfteanvisninger m.v.. Se www.at.dk. 

Stillads 

Der anvendes stillads iht. gældende regler. Ved byggeri over én etages højde opsættes 

faldsikring og rækværk. 


Detail nr:10 

3 

43 Skiersålbænk 

44 Vindue 


150 




43 

150 

200 

10 

65 

180 

400 

155 

44 

Lodret snit vindue 

43 Sålbænk 

44 Vindueskarm 

150 YTONG Energy+ 


20 


Princip tegning 

2 


Udvendig opbygning af dræn og belægning iht. rådgiver. 

9 Betonplade 


Lodret snit sokkel/ydervæg 

45 23 Karm Sokkelskinne 210 Fugtafvisende lag 

50 

36 58 

39 59 



Understøbning 

Lecaterm-blok 

212 Strøer 

Bæredygtig Sokkelpuds/udkast 

jord 

214 Rist 

60 50 Isolering Betonfundament 

52 Lecatermblok 

60 Min. 40 mm bred isoleringsplade 

70 Kantisolering 




4 

44 

214 

60 

209 

92 

58 

210 

50 



10 

200 

151 

65 

Lodret snit tagforankring 

7 Rem 

25 Udveksling mellem spær 


151 Ø50 udboring 

152 Bjælkesko 




390 

71 

180 

400 

45 

30 


209 YTONG Tilpasningssten 150x100 

155 

25 

152 

7 

150 

211 

212 

9 

62 

59 

97

Montage 

Krav til underlag 

Underlaget skal være stabilt og have den nødvendige bæreevne jf. projektmaterialet. 

Til montage uden understøbning skal underlaget være meget jævn; der tillades kun 

mindre, lokale ujævnheder på +/- 1 mm målt over en 2 m retholt. Til montage med understøbning 

tillades lokale ujævnheder op til 10 mm. Til forhindring af fugtopstigning 

i ydervæggen udlægges murpap, som føres ind over terrændæk til beskyttelse mod 

opstigende radon jf. Bygningsreglementet. 

Montage uden understøbning 

Der udlægges Ytong Lim på fundamentet i YTONG Energy + bredde, og murpap læg- 

ges ud i den våde lim. Der udlægges Ytong Lim oven på pappet i blokkenes bredde. 

Sørg for tilstrækkeligt lim til at YTONG Energy + har fuld kontakt med underlaget. 

Vær opmærksom på, hvordan blokkene vender. Det 15,5 cm brede, bærende lag 

skal vende mod murens indvendige side. 

Montage med understøbning 

Der rejses galger i hjørnerne. Første skifte nivelleres ind efter udspændt murersnor 

og understøbes med jordfugtig mørtel C 100/400 eller KC 35/65/650. Understøbningshøjden 

må være op til 25 mm. Mørtelen komprimeres og skæres af i plan 

med vægfladen. Kiler fjernes, når mørtelen er tilstrækkeligt hærdet, og hullerne 

efterfyldes med mørtel. Vær opmærksom på, hvordan blokkene vender. Det 15,5 cm 

brede, bærende lag skal vende mod murens indvendige side. 

Limning og fugearmering 

YTONG Energy + limes i forbandt iht. EC 6. Der udlægges Ytong Lim på 2-3 monte- 

rede blokke med Ytong Limske i passende bredde. Derefter udrulles fugearmeringsnet 

hhv. 38 cm eller 48 cm bredt afhængig af murtykkelse. Nettet trykkes 

ned i limen med stålbræt. Herefter trækkes riller i limen med lille tandspartel for 

at sikre god vedhæftning for de nye blokke. YTONG Energy + blokke påføres lim på 

endefladen og sættes i forbandt i den våde liggefuge. For at sikre fuld limdækning, 

tilpasses den sidste YTONG Energy + i hvert skifte, hvorefter den kileskæres, påføres 

lim og monteres. Der anvendes fugearmeringsnet i hvert skifte. Overskydende 

lim afskrabes efter 2 timer. 

Hjørner 

Indadgående hjørner udføres i forbandt uden tilskæring som fig. [6]. 

Udadgående hjørner kan afsluttes med en 150 mm Ytong Plade for at sikre forbandt 

og fast underlag. Se fig. [5]. 


Mål 1:10 

5 

8 




Note: Monteres i forbandt Mål 1:10 

Mål 1:10 

5 

Udvendigt hjørne 

6 

7A 

199 208 73 118 

73 

2 stk vinkelbeslag pr. max 500 mm c/c i 

porebetonblokke. Fastgjort med 2 stk 5x60 mm 

skruer med Dübel 


118 



147 



150 


199 Porebetonpuds 5mm 

200 147 22 43 



208 Kalksandsten blok, Densitet 2200kg/m 

anvisninger 

³ 



+ 

Detail nr:8A 

19 

Indvendigt udadgående hjørne 

7B 

400 

155 180 65 10 

400 

155 180 65 10 

Mål 1:10 


147 



150 



Vandret snit vindueslysning 

147 


anvisninger 

400 

155 180 65 10 


anvisninger 

400 

155 180 65 10 

200 147 22 43 



22 Hjørneprofil 

Mål 1:10 

43 Sålbænk 

44 Vindue 

22 

43 

Hjørneskinne 

Sålbænk 

44 Vindue 

117 Liste 

147 Ytong 

19 


150 mm 

147 

150 


200 

Mål 1:10 

200 147 22 43 

200 147 22 43 

44 


43 Sålbænk 

44 Vindue 44 


147 


150 




213 Karmopbygning iht producenten 


22 


43 Sålbænk 

44 Vindue 



147 


150 





Detail nr:19A 

44 


22 


43 Sålbænk 

44 117Vindue 

44 



147 


150 









213

Vægtilslutninger 

Afstivende skillevægge fastgøres til ydermuren med vinkelbeslag eller anker. Se fig. 

[8], [9A] og [9B]. 

False 

Ved vinduer og døre med hulbredde op til 120 cm mures fals af 150 mm Ytong Plader. 

Se fig. [7]og [10]. 

Bjælker og overliggere 

Bærende bjælker og overliggere lægges af på falsen og evt. bagmur med min. 250 

mm vederlag og altid iht. projektmateriale. Ikke-bærende bjælker skal have min. 

50 mm vederlag i hver af enderne. Bjælker fuldlimes på anlægs- og endeflader. 

Bærende bjælker må ikke afkortes. Præfabrikerede bjælker fås i længder op til 

225 cm. Ved anvendelse af betonoverliggere monteres disse på pladsen og påfores 

efterfølgende Ytong Multipor isoleringplader og afsluttes med en 10 cm overligger 

som fastgøres med dybler. Ved lysvidde op til 550 cm anvendes U-skaller, hvori der 

indlægges armeringsjern - eller profil før udstøbning iht. projektbeskrivelsen. For at 

tage højde for kuldebro pålimes Ytong Multipor eller trykfast isolering på bjælkens 

udvendige side. Se fig. [14] og [15]. 

Søjler 

Søjler fastgøres til vægge med HEanker. Søjler kan inddækkes med U-Sten, således 

at materialeskift i vægfladen undgås. Se fig. [12]. Som alternativ til stålsøjler kan 

indbygges afstivende Ytong Blokke iht. projektmaterialet. Se fig. [13]. 

Mål 1:10 

10A 

10B 

i 





150 



I bygning 

73 mm c/c porebetonblokke. Fastgjort 


199 





Ydervæg/skillevæg 

118 




Tilslutning til ydervæg med samlebeslag 

Note: Antal beslag og befæstigelser dimensioneres efter nærmere beregning. 

Mål 1:10 

0 

8 

Fastgørelse af skillevæg 

35 Ytong Lim 

74 


Samlebeslag Detail nr:0A 

+ 



35 

142 Indvendig væg: 74 

Ytong Plade/Element 

Bør afsluttes med en 

118 

elatisk fuge pga revner 

150 YTONG Energy+ 142 400 Væg: mm 






Samlebeslag, centreres, overlæg 150 mm, 

eller karmskrue 180mm. Brores i 45 ° 




YTONG Plade, Elemtent, Blok 



150 




73 


142 



61 

Detail nr:0B 




100 75 100 


275 


240 mm Kalksandstensvæg Vandret snit, lejlighedsskel 



61 Mineraluld 


Mål 1:10 

400 

400 

155 180 6 

Lodret skillevæg/tilslutning ydervæg 



9A 

155 180 65 10 

200 

10 

60 115 




150 

U-værdi=0,15 60 115W/mK, 

Densitet=340kg/m ³ 


YTONG Energy 99 

+ 





61 Mineraluld 

73 Samlebeslag 



142 Væg: Ytong 

150 YTONG Energy+ 400 mm 



208 Væg: Silka 

0 

Mål 1:10 

400 

9B 

155 180 65 10 

Vandret snit 

200 

118 

199 

73 

208 

5 240 40 cm YTONG 5 Energy 


+ 

10 

i 



150 



73 mm c/c porebetonblokke. Fastgjort 


199 





200 

118 

199 

73 

208 

200 

5 240 

5 

Vandret snit, lejlighedsskel 

35 

118 

150 

74 

142 

YTONG lim, både på eksi. og skillevæg 

150 

Lodret snit 

150 

150 

150 

74 

35 

142

Sikring mod glidning 

Væggen kan sikres mod glidning iht. projektets stabilitetsberegninger evt. ved 

fastgørelse med vinkelbeslag. 

Stabilisering 

Hvis foreskrevet, stabiliseres væggen med gevindstænger, der fastgøres i soklen og 

føres gennem blokkene i ø50 mm udboring til murkronen, hvor de fastspændes. Se 

fig. [4]. 





Ingen lydkrav 



44 

206 


Ingen lydkrav 

8 

200 

145 

60 

150 

Dækelement 



60 





Detail nr:7B 

8 Dækelement 


8 


Isolering evt YTONG multipor, Dækelement 

60 


150 

180 




³ 

34 


Udstøbning 


60 


201 Ringanker 

Isolering monteret i Ytong Lim 


Detail nr:7A 

43 Sålbænk 

Bolig A 

Vindue monteres iht. 

44 

vinduesproducentens anvisninger 

66 25mm isolering 

68 55 mm isolering 

ducentens 201 

200 144 100 mm anvisninger 

YTONG 

8 


145 

200 Porebetonpuds 10mm 

60 

206 HE120-B stålsøjle 

10 

65 

180 

400 

155 

180 

79 

Bolig A 

201 78 8 

Ringanker 

Hvis foreskrevet monteres ringanker langs etageadskillelse/tagfod. Gevindstænger 

til stabilisering kan føres gennem ringankeret. 

10 65 180 

400 

155 

Vandret snit, etageadskillelse 

Montagetolerancer 

Vær opmærksom på de tolerancer, der skal overholdes af hensyn til væggens bæreevne 

jf. EC 6. Overkant af væggen må højst afvige 10 mm fra lodret plan, og væggen 

må højst krumme 10 mm i lodret plan. 

78 

79 

Fugearmering 


Løbende afstivning 

144 Ytong Randblok 65 mm 

150 YTONG Energy+ 400 mm 


Vægge, der ikke afstives af tilstødende vægge, skal afstives midlertidigt under Vinduespille mon- mellem vinduer (HE120-B) 

Mål 1:10 200 Ytong Grundpuds og slutpuds 

tagen med justerbare skråstivere. Vægge op til 3 m højde og vægge i bygninger op 201 Ringanker 

til 2 etager afstives pr. 180 cm. Ved højere vægge skal afstivningen dimensioneres. 

Skråstivere fastgøres med 4 stk. franske skruer 8×80 mm i væggen og tilsvarende i 

7 

gulvet. Vær opmærksom på evt. gulvvarme. Afstivning skal forblive indtil bygningen 

er stabiliseret med skalmur eller forankret tagkonstruktion. 

12 

13 

L maks. = 120 cm 

15 x 

L 

15 

Mål 1:5 

11 

43 

200 

Vandret snit, søjle 

68 144 

470 

34 

min. 70 mm 

43 Sålbænk 

44 Vindue monteres iht. vinduespro- 



144 100 mm Ytong 

34 

146 125 mm porebeton min. 30 mm 

150 

180 


79 

206 HE 120-B stålsøjle 

67 

146 

150 





201 Ringanker

indue (lodret snit) 

TONG Plade 

G Element 

G Blok 

Spartling 

Limfugerne skrabes 1-2 timer efter limning. Skår, huller efter afstivning m.v. og 

dårligt udførte limfuger spartles med Ytong Reparationsmørtel, når væggen er 

hvidtør. Når spartelmassen er tør, slibes væggen plan. Fladerne skal have en planhed 

på 5 mm målt over en 2 m retholt. Dør og vindueshuller +/- 5 mm. Samlinger 

skal være udjævnet til 1 mm spring målt over en 100 mm retholt. Spartelmasse skal 

være fastsiddende og må ikke smuldre ved let slibning. 

Pudssystem 

Ytong Grundpuds skal anvendes til opbygning af klimaskærmen som består af: ca 

6 mm grundpuds, hvor Ytong Net placeres i den yderste 1/3 af grundpudsen. Som 

slutpuds skal anvendes en på Silicatbasis til udvendige overflader. 

For videre overfladebehandling henvises til retningslinierne i projekt materialet eller 

i Malerfagligt Behandlings-katalog, MBK. 

Affaldsystem 

Iht. projektmateriale aftales omfang af afhentning af affald i dertil opstillede 

containere. Som afhentes og leveres tilbage til fabrikken for derefter at opnå 100% 

recycling. 

ed udhæng/25° gitterspær/bærende overligger 

else afhænger om der pudses før eller efter montagen 

ontage efter producentens anvisninger. 

t vindue 

0 mm indbyrdes afstand mellem alle remme. 

10 mm afstand mellem forskalling 15 og omkransende remme/vægge. 


emme bør samles i lænderetning med f.eks. sømplade. 


7 

overligger 

11 Loft 

15 

22 

73 

10 

145 

62 

200 

22 

44 

Bærende overligger 

Hjørneskinne 

44 Vindue 

Trykfast isolering evt 

62 




Detail nr:6 

65 180 155 

400 

81 

85 

93 

118 

145 

200 

118 

7 

15 

El rør 22mm 

11 



Elastisk fuge 



81 93 

85 

5 

Tagfod med udhæng, gitterspær 




7 Rem centreret over overligger 

15 Ytong Bærende Overligger 

22 Hjørneprofil 

44 Vindue 


73 Vinkelbeslag mod spær 

145 100 mm Ytong Plade 


NOTE:Hvis det er nødvendigt med afstivning af murkronen kan der anvendes 



Mål 1:10 

8 

34 

60 

14 


Dækelement 

147 


Murkrone, tagelement, vederlag 

8 VinkelbeslagTagelement 


34 FugearmeringUdstøbning 



201 Ringanker 

60 Ytong Multipor Isolering 





85 Tagisolering 

147 Ytong 150 mm 



201 Ringanker 

73 

78 

79 

85 

149 

147 

150 

60 

201 

150 

200 

400 

10 

Udstøbning 

65 





Detail nr:5 

180 

400 

400 

155 

149 

150 

min. 75 mm 

34 

180 

79 

YTONG 200x200x600 mm blokke, 




85 

73 

78 

8 

101

Ytong pudssystem - Udførelse 

Generelt 

Facaden skal være udført, så der ikke forekommer vandrette, pudsede flader, hvor 

vand kan samles. Eventuelle skader på facaden – småhuller, afslag og lunker – 

oprettes med Ytong Reparationsmørtel senest dagen før. Reparationsmørtel skal 

være helt tør, før pudsning påbegyndes. Pudsning bør ikke udføres i direkte solskin 

eller ved temperaturer under 0°C. Der pudses i ét lag. Lagtykkelse 4-6 mm. 

Sokkelprofiler, hjørner og dilatationsfuger 

Sokkelprofiler monteres i Ytong Grundpuds med en rethed på +/- 5 millimeter pr. 2 

m. Anvend murersnor. 

På hjørner og omkring dør- og vinduesfalse monteres hjørneprofiler med netarmering 

i Ytong Grundpuds. Lod kontrollers fra begge sider. Afvigelse maks. +/- 5 mm 

pr. 2 m. Netarmeringen trykkes på plads og glittes ind i pudslaget. Hjørneprofiler 

må ikke sømmes, da det trækker dem skæve. Over gennemgående dilatationsfuger 

monteres dilataionsprofiler i Ytong Grundpuds. 

Puds med netarmering 

Ytong Grundpuds påføres facaden med pudsværktøj af rustfrit stål eller kunststof, 

eller der anvendes sprøjtepudsemaskine. Til afretning anvendes 1 m retholt. 

Der påføres 2-3 mm Ytong Grundpuds. Armeringsnettet glittes fast i den våde 

puds med min. 100 mm overlæg. Ved hjørne- og dilatationsprofiler afskæres nettet 

langs metalkanten. Ved vindues- og døråbninger monteres yderligere kvadratiske 

netstykker, min. 300 × 300 mm, ud for hjørnerne. 

Derefter påføres yderligere puds, så netarmeringen er helt skjult. Armeringsnettet 

skal ligge i pudslagets yderste tredjedel. 

Pudsen afrettes. 

Pudsen filtses med filtsebræt til glat og sammenhængende overflade. Facaden er 

klar til at slutpudses med diffusionsåben silikatpuds, når grundpudslaget er helt 

tørt. Som tommelfingerregel er tørretiden 1 døgn pr. millimeter lagtygkkelse. 

Udfaldskrav 

Planheden af slutpudslaget skal være +/- 5 mm målt over 2 m retholt. Der må ikke 

være synlige spor efter pudseværktøj. 


Xella Norge A/S 

Nedre Storgate 23 

3015 Drammen 

Telefon.: +47 32 23 24 40 

Telefaks: +47 32 23 24 41 

www.ytongsiporex.no 

DEVISION 102412

YTONG Energy+

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?