PORTFOLIO - mikkel breck

Repræsentationsformer
3
Digital tegning
Fotorealistiske renderinger
Disse renderinger er lavet med henblik på at ligne virkeligheden. Der er brugt
en kompleks lyssætning med himmellys, sollys og meget kunstlys, for at få alle
lyskilder i rummet med.
Protese - koncept
Protesen starter som en indskrivning i og opmåling
af et rum. Dørens vinkel drejer ‘rummet’ og sætter
et nyt felt op i relation til hovedrummet.
Dørens bevægelse starter en proces i protesen
- en ophobning, en udspænding og en udposning ud
mod hovedrummet.
Behandlede renderinger
Renderingerne er behandlet i photoshop til et specielt udtryk.
Der er indsat baggrunde fra sitet og ændret materialer og lyssætning
Protese - indskrivning
Protese - view
/ 3738 - Mikkel Breck
Fotorealistiske renderinger
Disse renderinger er lavet med henblik på at ligne virkeligheden. Der er brugt
en kompleks lyssætning med himmellys, sollys og meget kunstlys, for at få alle
lyskilder i rummet med.
Protese - koncept
Protesen starter som en indskrivning i og opmåling
af et rum. Dørens vinkel drejer ‘rummet’ og sætter
et nyt felt op i relation til hovedrummet.
Dørens bevægelse starter en proces i protesen
- en ophobning, en udspænding og en udposning ud
mod hovedrummet.
Protese - indskrivning
1
1: ydre glasskærm, 16mm hærdet glas
2: bærende stålkonstruktion,
varmforzinket
3: varmeforsinket gitterrist, maskestr.
30x30mm
4: vindue - automatisk oplukkeligt til
udluftning - 27mm termorude
5: konvektorgrav
6: etagedæk, isolering mm.
7: indre facade, klimaskærm
8: solafskærmning
9: dækkonstruktion:
edb-gulv, 270mm beton huldæk,
120mm nedhængt loft
2
7
7
7
7
7
12
13
3
3
4
6
6
6
8
10
9
11
11
FACADESNIT - MATERIALER:
1: 2mm stålplade, galvaniseret
2: vindue - automatisk oplukkeligt til
udluftning - 27mm termorude
3: vindue - manuelt oplukkeligt
(adgang til pudsebro) - 27mm t.rude
4: solafskærmning
5: aluminiumsprol
7: 27mm termorude
8: styreskinne for solafskærmning
9: varmeforsinket gitterrist, maskestr.
30x30mm
10: ydre glasskærm, 16mm hærdet glas
11: tps-prol, stål
12: rist over konvektorgrav
13: edb gulv
OPSTALT / FACADEPLANSNIT - MATERIALER:
FACADE PLANSNIT 1:20
FACADE SNIT 1:20
FACADE OPSTALT 1:20
1
2
3
3
4
4
6
7
5
8
8
9
‘Segment 3 - DR byen’
Tina Uhrup - stud3750
Mikkel Breck - stud3738
Tek03 - afd6 - jan ´09
flooR
BESTLITE
by gubi
Den danske design- og møbelvirksomhed GUBI blev grundlagt i 1967 af Lisbeth
og Gubi Olsen. Siden overtog sønnen Jakob Gubi ledelsen i firmaet, der har
opnået stor opmærksomhed det sidste årti både i Danmark og internationalt. Ved
at fokusere primært på salg til virksomheder og institutioner har firmaet vokset
sig større og har de seneste år haft mange succeser, senest med den allested-
snærværende stol GUBI Chair. Men samme firma står også bag distribueringen og
hvad man kunne kalde relanceringen af et designikon fra England, nemlig Bestlite
lamperne tegnet i 1928-29 af Robert Dudley Best (1892-1984).
Robert Dudley Best voksede op i familieforetagendet Best & Lloyds, der dengang
som leverandør til blandt andet Buckingham Palace, Titanic, Orient Ekspressen og
Det Kongelige Engelske Hof var verdens største og mest velrenomerede producent
af lamper. Som arvtager til det gigantiske forretningsforetagende var det derfor
helt naturligt for ham at studere industrielt design og interiør. I 1928/29 studerer
han ved universiteterne i Düsseldorf og Paris og her stifter han bekendtskab med
den opblussende Bauhaus-bølge. I løbet af sine studier tegner han lampen, som
dog ikke bliver sat i produktion lige ved hans hjemkomst til Burmingham. Lampen
er markant anderledes end de meget dekorerede og luksuriøse lamper som Best
& Lloyds normalt producerer og det tager noget tid for Robert Dudley at overtale
sin far til at sætte den i produktion. Lampeserien opnår dog heller ikke umiddel-
bart æstetisk anerkendelse ved sin første lancering, men bliver derimod populær
i industrielle sammenhænge på grund af sin funktionalitet og kvalitet. Dog opnår
lampen gradvist opmærksomhed i arkitektkredse og da den i 1932 udråbes af det
anerkendte arkitekttidsskrift Architects’ Journal til at være Englands første Bau-
haus manifestation er vejen til succes lagt.
Best & Lloyds bliver med tiden en mindre virksomhed og formår ikke at relancere
lampen på fornuftig vis, så da Lisbeth og Gubi Olsen i 1991 opdager lampen og
dens historie, ser de hurtigt potentialet i en relancering. Idag er Bestlite-serien i
kraft af GUBI’s promovering en designklassiker og der bliver til stadighed lanceret
nye udgaver af lamperne baseret på Robert Dudley’s tegninger. På baggrund af
tidsløsheden i lampens store succes og dens ikonlignenede status både idag som
for 70 år siden er det relevant at analysere dens design.
BESTLITE
Design & funktionalitet
Lamperne har et tydeligt funktionelt udtryk, hvilket også forklarer at de først blev
anerkendt primært til industrielt brug. De forskellige bevægelige led og den kvalitet
hvormed de er udført sender klare signaler om, at her er en kvalitetslampe, der er
designet med henblik på sin brug. Lamperne udgør som nævnt en serie, hvilket
igen peger hen imod funktionaliteten i produktet – serien dækker godt og vel alle
behov for belysning til arbejdsmæssige eller private/offentlige forhold. Dermed er
der en seriøsitet og speciel profil indlagt i produktets karakter helt fra start, da
du som kunde vælger den helt rigtige lampe til netop dit behov. Fra den mindste
væglampe, der kun har et enkelt bøjeligt led der hvor skærmen sidder på armen, til
gulvmodellen, bordmodellen og væglampen, der har to bøjelige led og desuden er
monteret på en horisontal stang, der giver en øget mulighed for at justere højden.
En af de seneste adderinger til serien fra GUBI er modellen BL10, som Robert
Dudley tegnede specifikt til en diamantsliber i Burmingham. Denne model har en
mere særegent og originalt udtryk med sit vægbeslag der består af to arme, der
tilsammen tegner to modsatrettede kurver.
Netop kurverne på såvel skærmen som armene er dybt essentielle for designets
udtryk. Skærmens kurve er smukt afbalanceret, så den hverken fremstår lukket
som en kugle eller for åben som en spot. Formgivningen har her formentlig taget
afsæt i lysets projektion mod skærmen, som tydeligvis fungerer som selvstændigt
design i pendlerne. I de andre modeller hænger skærmen næsten som et lod for
enden af armen og bøjer denne i en enkel kurve. Som en fiskestang med bid på
og for enden ved hjulet sidder det bøjelige hængsel og fæstner hele bevægelsen.
Udtrykket varierer henover serien. I de tre modeller hvor armen er monteret på
den horisontale stang, står lampen som en krop med en udstrakt arm der holder
skærmen. I den ene bordmodel står armen derimod skråt og giver et markant an-
derledes og mindre afbalanceret udtryk. Således giver samspillet og kombinatorik-
ken imellem de enkle dele serien en variation selvom designet er ens.
Seriens industrielle udtryk manifesteres ligeledes i de mekaniske dele, der er af
ekstrem høj kvalitet. Opbygningen og størrelserne i ledene og stængerne minder
på mange måder om de traditionelle lamper fra Best & Lloyds. Men kurvernes
formgivning, materialevalget med krom og mat sort og minimalismen i designet har
sit klare afsæt i en moderne tradition manifesteret med Bauhaus skolen. Lampens
design er på mange måder et eksklusivt møde imellem det klassiske kvalitets- og
brugsdesign og det moderne Bauhaus. Der er den helt rigtige balance imellem
funktion, eksklusivitet, formgivning, enkelhed og kvalitet, og dette skaber tilsam-
men det holdbare design, der ikke som sådan er tidsløst, men som referer til nogle
af de væsentligste designkarakterer fra forskellige perioder.
diAmonds Are forever
Les diAmAnts sont éterneLs
diAmAnten – geschAffen für die ewigkeit
diAmAnter vArer evigt
22
bl 10
BESTLITE
Succes & brandingværdi
Omtalen i Architects’ Journal som Englands første Bauhaus manifestation har nok
været det springende punkt for Bestlite lampernes succes. Men den ikonlignende
status har den opnået på sit gennemtegnede moderne design, som har stået som
et symbol for en moderne epoke. Men selv godt design har idag, og havde sikkert
i mindst ligeså høj grad dengang, behov for det stærke firmanavn eller brand, der
kan promovere, formidle og nok også certificere designets kvalitet. De forhold var
ekstremt gunstige ved lanceringen af Bestlite lamperne i kraft af Best & Lloyds’
renomé og udbredelse.
Idag er det netop den store brandingværdi i lampens tidligere succes og historie,
der i den grad er med til at promovere designet. GUBI lægger i meget høj grad
vægt på at formidle lampens specielle historie, hvilket betyder at lampen overgår
fra ikke blot at være et designobjekt til også at være et historisk artifakt. Lampen
formår i dens design dels at formidle en periode og en historie – og på den anden
side at være tidsløs og moderne i sit udtryk. Og netop kombinationen har GUBI
haft øje for og på den baggrund skabt en succes. At lampen så overgår fra sit
gamle familie-ejede og velrenomerede engelske moderselskab til et nyt moderne
skandinavisk designfirma er faktisk kun med til at styrke brandingværdien. Både for
lampen, da denne nu associeres med både det traditionelle, stolte kvalitetsmærke
og det moderne hippe designfirma, men også i den grad for GUBI, da de nu ‘stolt’
tager faklen videre og kan bruge Best & Lloyds historie som en del af deres egen
historie og dermed opnår en styrket brandingprofil.
En ædElstEn i BEstlitEs samling
gUBi har værEt i dE gamlE arkivEr
og gjort Et fUnd.
En lampe, som blev til på foranledning af en diamantsliber i Birmingham i
slutningen af 1930’erne.
Lampen hedder BL10
Fra den 14. maj til den 7. juni har Bestlite en udstilling i Illums Bolighus i
København. En 200 cm. x 160 cm. ”diamant” illustrerer, hvilken ædel og
stilfuld historie diamantsliberlampen BL10 har.
Diamanten og diamantsliberlampen skal senere rundt i Europa: Harrods i
London, NK i Stockholm og Illums Bolighus i Oslo.
diamantsliBErlampEn
Birmingham er udover at være kendt for at huse lampefabrikken Best &
Lloyd, hvor Bestlite fremstilles, også kendt for sit imponerende juveler-
kvarter.
En dag, hvor Robert Dudley Best er ude på én af sine spadsereture rundt i
byen, bliver han budt indenfor hos ét af diamantsliberierne.
BESTLITE
Form / funktion / ikon
Jeg vil mene at der i lampens design kan trækkes relationer til mere kendte Bau-
haus-design som for eksempel Kaiser Idell lampen af Christian Dell. Denne lampe
har dog på mange måder et mere ikonisk og særegent udtryk med sin meget store
skærm, og dens overordnede cirkulære træk er i højere grad en samlende kara-
kter, der ligesom lukker lampen om sig selv. Til sammenligning har Bestlite lam-
perne en mere åben og fleksibel formgivning, der signalerer brug fremfor ikon. En
anden stor arkitekt fra samme periode er jo Poul Henningsen og hans lamper har
umiddelbart også nogle mere ikonprægede og nærmest skulpturelle træk i kraft
af skallerne. Men fælles for Bestlite- og PH-lamperne er, at deres design tager
udgangspunkt i lampens brug og lysets karakter og fordeling. Kurverne på PH-
lampen har dog alligevel en enorm betydning for selve lampens designmæssige
fremtoning, på samme måde som kurven på armen og skærmen har stor betydning
for Bestlite-seriens designkarakter. Fælles for lamperne er deres perfekt afbalan-
cerede harmoniske udtryk, det tidsløse og dog moderne præg og den grundighed
hvormed de er tegnet og produceret.
Som kontrast til ovenstående kunne man nævne lamper med langt mere mod-
erne design, der måske nok er harmonisk, men som alligevel i højere grad tager
udgangspunkt i formgivning fremfor funktionalitet. For eksempel Arne Jakobsens
berømte bord- og gulvlampe tegnet til SAS-hotellet. Eller nyere lamper som for
eksempel Radon bordlampen fra Lightyears tegnet af Hans Sandgren Jakobsen.
Man kunne fortsætte sin analyse igennem lampens historie og forsøge at kortlæg-
ge fordele og ulemper ved henholdsvis brugsorienteret og mere formgivningsori-
enteret design. Jeg vil dog stoppe her og blot lidt forsigtigt konkludere, at nogle
af de mest holdbare og tidsløse lamper blev skabt i tiden efter Bauhaus-perioden.
Mikkel Breck - afd6 - stud3738
Bestlite_Bl10lamps
see page 09
Bestlite_roBertdBest
see detail page 11
Bestlite_littlemanlogo
see detail page 31
Bestlite_stampandsKetch
see detail page 22, 34 & 35
Bestlite_Bl1 Bestlite_Bl1_BlacK Bestlite_Bl1_white Bestlite_Bl2
Bestlite_Bl2_BlacK Bestlite_Bl2_white Bestlite_Bl3 Bestlite_Bl3_BlacK
Bestlite_Bl3_white Bestlite_Bl6 Bestlite_Bl6_BlacK Bestlite_Bl6_white
Bestlite_Bl9Xl Bestlite_Bl9Xl_BlacK Bestlite_Bl9Xl_white Bestlite_Bl10
Bestlite_Bl10_BlacK_01 Bestlite_Bl10_white_01 Bestlite_Bl10_BlacK_02 Bestlite_Bl10_white_02
62
Bestlite
3D MODELING, RENDERING AND ANIMATION
TECHNICAL / ANALYTICAL
Tech 4 - Mikkel Breck - stud 3738 - Afd 6 - okt/09
side 3
afskærmet
udendørs rum
bolig
studio
café
el.lign.
o. plads
passager
tagplan Lysindfald og placering
Da sitet ligger i et tæt pakket byområde, er der pga. afskærmning fra de omkringliggende
bygninger ikke store mængder direkte sollys. Det sollys der er, falder i formiddagstimerne
langs den nordlige side af pladsen. Derfor var det naturligt at placere boligen dér, for at
kunne udnytte det lys og den energi, som solen giver. Det største behov for sollys er i
atelierdelen, hvor lyset og fornemmelsen af at være udenfor midt i byen er essentiel for
rummets idé. Derfor er denne placeret det sted på pladsen, hvor lyset står længst tid i løbet
af dagen.
Placeringen på sitet bevarer de private udearealer men giver på samme tid byen et nyt
uderum og skaber større mobilitet og integration imellem byen, pladsen, boligen og atelieret.
Således er der mange overvejelser omkring social bæredygtig byudvikling, der ligger til grund
for boligen i dens nuværende udformning. Imidlertid er der ikke taget højde for afskærmning fra pladsen ud imod den trafikerede Enghavevej. Hvis pladsen skulle fungere optimalt, skulle
man derfor nok indsætte en delvis afskærmning mod vejen i form af træer eller anden grøn bevoksning. (Se nedenstående illustration)
N
S
Ø
V
Lysindfald
Potentialer, behov og ulemper i boligens to dele
Der er stor forskel på både de rumlige og de værens- og energimæssige behov i de to dele af boligen. I atelieret ønskes en høj grad af naturligt dagslys, stor transparens i facaden og mulighed for naturlig udluftning. På samme tid kan man tillade et lidt større udsving i temperatur både ift. års-
tiderne og dag/nat. I boligdelen ønsker man en stabil temperatur, mindre grad af direkte sollys og mulighed for regulering af lysindfald. Facaden åbner op imod syd, men kan være mere lukket imod nord, hvor der alligevel ikke kommer så meget lys ind. Det store vinduesareal på 2. etage vil minimere
forbruget af strøm til belysning pga. det ekstra dagslys og ovenlysvinduer i underetagen sørger for at der også her er naturligt dagslys. På grund af boligens karakter kan man have tykkere isolering i boligdelen end i atelieret og den kompakte opbygning med de to etager vil være en energimæssig
fordel, da der således går mindre energi tabt. Boligdelen vil have et væsentligt større behov for energi end atelieret, både i form af opvarmning, elektricitet og varmt vand. Atelieret kan klare sig uden varmt vand og vil have et lavt strømforbrug, da det primært vil skulle benyttes i dagtimerne. Atelieret
stiller til gengæld en række udfordringer op, da der her er en mindre risiko for overophedning i sommerhalvåret og ligeledes en for dårlig isolering i vinterhalvåret. Desuden vil den åbne rumopbygning rent arkitektonisk ikke egne sig til radiatorer eller f.eks. varmepumper, der kræver en vis vægtyk-
kelse til rørføring. Atelieret ligger hævet en smule over jordniveau, hvilket giver mulighed for at isolere grundigt nedadtil ligesom pladsen kan udnyttes til rørføring, varmeanlæg eller lignende..
Tech 4 - Mikkel Breck - stud 3738 - Afd 6 - okt/09
side 4
solpanel
Energioptimering og -ressourcer
Det første man oplagt ville kigge på var isoleringstykkelserne i boligdelen. Denne del af bygningen ville kunne opbygges i en betonskal med super isolering, der i høj grad ville mindske energifor-
bruget. En såden væg kunne f.eks. bestå af en ydervæg på 70mm beton, et isoleringslag med mineraluld på 260mm inklusiv dampspærre og ekstra luftlag og en indervæg på 170mm beton. Den
tykke indervæg vil være med til at holde en stabil temperatur i denne del af bygningen. Dette giver en samlet isoleringstykkelse på 50 cm hvilket ikke vil ændre udformningen af bygningen eller
rummenes størrelse synderligt, da vi også allerede har noget ubrugt plads imellem den ydre facadebeklædning og indervæggen på de vest- og nordvendte sider. Således har jeg optegnet planerne
for boligdelen med de nye isoleringstykkelser, der tydeligt viser betonkernen og de store vinduesflader. Desuden ville man ønske at isolere taget bedre og her ville en samlet tykkelse på 70cm
være passende, ligesom illustreret på snittet på side 8.
Alle glaspartier kunne udføres i 3-lags termoruder, der har en meget lav u-værdi på ca. 0,5 (Kilde: http://interglas.dk/3_lags_termo_u_værdi_0_5-p-228.html). Ulempen ved denne slags ruder er,
at når duggen sætter sig på ruden forsvinder den som regel først når solen rammer ruden igen dagen efter. Men da de fleste vinduespartier på bygningen vil ligge i sollys om morgenen, vil dette
ikke være det helt store problem.
Hvis man ser på bygningens udformning isoleret fra det konkrete site, ville der normalt være nogle oplagte muligheder for at udnytte solenergi enten ved solpaneler, der opvarmer vand til varmt-
vandsforbrug og opvarmning af huset eller ved påsætning af solceller til generering af strøm. På boligdelens flade tagflade og på den flade tagflade på atelieret ville man kunne opsætte solpaneler
eller solceller, der lå på den lange led af bygningen. De ville pege 15 % skråt i forhold til stik syd, hvilket ligger indenfor den acceptable margin og skulle så ligge med en hældning på mellem 10 og
60 % ( Kilde: B. Edwards: Low and zero carbon energy technologies. Se illustration). Desuden ville man kunne etablere et solpanel for enden af atelieret, der opvarmede luft inden den blev trukket
ind i bygningen som naturlig ventilation (Se nedenstående snit-skitse). Men da vi her ligger i et tæt byområde, vil der ikke være nok direkte sollys til nogle af de nævnte løsninger. Hvis man ønskede
at indtænke solenergi i et lignende boligprojekt fra start, ville man blive nødt til at tænke i højden, for at opnå en betragtelig mængde sollys. Men at ændre det eksisterende projekt så drastisk ville
være alt for omfattende.
50 cm betonvægge med 260mm isolering
3-lags termoruder
3-lags termorude
altan
kælder
50 cm betonvægge med 260mm isolering
50 cm betonvægge med 260mm isolering
3-lags termoruder
3-lags termorude
altan
kælder
50 cm betonvægge med 260mm isolering
S
15°
Solpanelers
mulige placering
Opvarmning af luft med solpanel
Planer efter optimering
Denne type solpaneler har en solcelle siddende i forpladen der forsyner en 12 volt ventilator til at blæse varm tør luft ind i huset igen-
nem et flexrør. Udeluften bliver suget ind i forpladen og varmes op. Inde i huset blæses der varm tør luft ind, - der er dog mulighed for
at slukke for ventilatoren f. eks. på en varm sommerdag.
Kilde: http://www.sydenergi.dk/privat/opvarmning/produkter/solpaneler/saadan-fungerer-et-solpanel.aspx
Tech 4 - Mikkel Breck - stud 3738 - Afd 6 - okt/09
side 6
190 mm mineraluld
teglsten (brun)
150 mm
letbeton Leca
75 mm EPS 100 mm Eksp.Polystyren (EPS)
650 mm stampet sand
e
g
n
a
l
s
n
e
l
y
p
o
r
p
y
l
o
p
m
0
0
1
1
.
a
c
d
e
m
l
e
k
k
o
s
n
o
t
e
B
300 mm stampet Leca nødder
naturligt sand
http://www.byg.dtu.dk/upload/Institutter/BYG/publications/rapporter/ibe-r007.pdf
Solvarme, udluftning og optimal energiudnyttelse
Ud over jordvarmeanlægget vil der være en del passiv solvarme i de timer af dagen bygningen ligger i solen. Det vil især være om sommeren at solen står højt nok til at opvarme
bygningen. Bygningen har som sagt store sydvendte vinduespartier på 2. salen i boligdelen og i hele atelierdelen, så især i atelierdelen vil man kunne udnytte solenergien. I sommer-
perioder vil det formentlig være nok udelukkende at opvarme atelieret med solvarme og her kræves også en større udluftning, så atelieret ikke bliver overophedet i middagstimerne.
Atelieret er udformet med et skråt tag og ligger som et selvstændigt rum, så det er oplagt at udnytte muligheden for naturlig ventilation her - evt. kombineret med mekanisk ventila-
tion for at undgå overophedning i varme sommerperioder.
På grund af atelierets glasfacader vil det være et problem at holde på varmen om natten og i vinterhalvåret. Her kan man mindske varmetabet ved at forsyne vinduespartierne med
automatisk solafskærmning, der vil mindske varmetabet (Jvf. forelæsning: bolig_for_livet_dk_low.pdf).
Desuden vil det være et problem med det store hulrum under atelierets gulv. Men dette kan vendes til en fordel ved at udnytte pladsen til opbevaring af overskydende energi. Hvis
man installerer et velisoleret sandlager vil man i langt højere grad kunne bevare en stabil indetemperatur i vinterhalvåret. Om sommeren vil den passive solenergi opvarme sandet,
som vil afgive varmen igen om natten, og i vinterhalvåret vil det langsomt afgive den varme det har optaget om sommeren. Desuden vil man om sommeren kunne tage overskuds-
varme både fra jordvarmeanlægget og fra overskydende varm luft, der ved en simpel mekanisk udluftning vil kunne ledes ned i sandlageret. I boligdelen vil man ikke på samme måde
kunne ventilere naturligt da der formentlig ikke vil kunne komme et ordentligt træk imellem de to etager. Derfor ville et hybrid udluftningssystem være det optimale. Således kan man
både udnytte mulighederne for naturlig ventilation i atelierdelen, afhjælpe udluftning de steder i boligen der ikke har mulighed for naturlig udluftning samt føre overskydende varme
ned i sandlageret.
Typisk opbygning af sandlager
Sandlageret har, afhængigt af den ønskede varmekapacitet, et samlet volumen på mellem 30 og
100 m 3 stampet sand. Sandlageret ligger på 300 mm stampede LECAnødder, der hviler på naturligt
forekommende jord eller sand. Sandlageret er typisk mellem 0,3 og 1 m højt og isoleret hele vejen
rundt med 100 mm Ekspanderet Polystyren (EPS), også kaldt Flamingo-plader.
t
a
N
g
a
D
Tech 4 - Mikkel Breck - stud 3738 - Afd 6 - okt/09
side 7
bolig
studio
o. plads
areal = 260 m 2
jordvarmepumpe og
varmtvandsbeholder
i kælderrum
Løsningsforslag
(se plan på nærværende side, nedenstående skitse samt snit på s. 8)
Da der allerede i boligens udformning ligger væsentlige overvejelser omkring social bæredygtighed, lysindfald og indskrivelse i byens landskab vælger jeg ikke at
fokusere på et decideret redesign af bygningens form, men i stedet på en optimering af det eksisterende. I bygningens udformning og placering er fokuseret på
en optimering af udeforholdene og passagerne omkring bygningen med grønne offentlige områder og en stor terasse, der i høj grad medvirker til en bæredygtig
byudvikling.
I forhold til boligdelens behov og design ligger der nogle klare muligheder for at optimere bygningen med for eksempel en øget indre densitet i bygningens kerne
med super isolering i ydervægge og tag. Den store grund med sollys lægger op til anlæggelsen af et jordvarmesystem, der med sit areal på mindst 260 m2
vil kunne opvarme både bolig og atelier i vinterhalvåret. En integrering af et hybrid ventilationssystem, der kombinerer mulighederne for naturlig ventilation med
behovet for mekanisk ventilation enkelte steder i bygningen, vil skabe et godt og bæredygtigt indeklima og ved at udnytte det mekaniske ventilationssystems
muligheder, kan man sørge for at mindre varmeenergi går tabt. Ved at lave et sandlager under atelierdelen, kan man udnytte overskudsenergien fra både ventila-
tion og jordvarmeanlægget i sommermånederne til at hjælpe med opvarmningen om vinteren. Desuden kan man bedre udnytte den passive solvarme der naturligt
opstår ved det store vinduesparti i atelieret.
Ved at bruge 3-lags termoruder opnår man en særdeles god isolering ved vinduerne og et mekanisk tekstilskjold vil hjælpe yderligere til at holde på varmen om
natten, ligesom det vil kunne aflukke atelieret for forbipasserende i aften- og nattetimer.
Implementering af jordvarme på grunden
Mekanisk tekstilskjold på atelierets facade
Tech 4 - Mikkel Breck - stud 3738 - Afd 6 - okt/09
side 8
evt. supplerende mekanisk ventilation for at undgå overophedning om sommeren
sandlager der modtager overskudsvarme
jordvarmepumpe og varmtvandsbeholder
afskærmning fungerer som udluftning
jordvarmeledninger
70 cm tagkonstruktion
til sandlager
fra varmtvandsbeholder
mekanisk ventilation
(overskudsvarme ledes ned i sandlageret)
50 cm ydervægge
med facadebeklædning
u-værdi = 0,15
gulvvarme drevet af jordvarmesystemet
ovenlysvinduer sikrer
dagslys og naturlig udluftning
jordvarmeledninger
konklusion
Når man skal placere en mindre boligbebyggelse i et så kompakt bylandskab, der er omkranset af høje bygninger, er der ikke mulighed for at hente meget energi i hverken solpaneler eller solceller, der kræver direkte sollys det meste af dagen, eller i udnyttelse af vindenergi, da vindforhold ikke er
gundstige i en sådan ‘lavning’ i byen. Således bliver det svært at generere strøm i selve bygningen, så længe man beskæftiger sig med et lavt byggeri der skal indskrive sig i en given kontekst. Ved planlægning af nye byområder vil man i stedet kunne indtænke energiproduktion ved sol- og vindres-
sourcer helt fra byplanlægningen, hvilket vil give gode muligheder for at lave selvforsynende byområder i fremtiden. Teknologierne er til rådighed i form af solceller, vindmøller og -turbiner. Ved nærværende boligprojekt var der derimod klare muligheder for at optimere bygningsdesignet mht. ventila-
tion, varmeenergi, rumlige og sociale aspekter. Men hvis eksisterende byområder fremover skal være bæredygtige, kræves der en stor indsats fra samfundet, således at vi fremover kan hente vores strøm fra grønne energikilder - såsom vindmølleparker - fremfor fossile brændstoffer!
Længdesnit i atelier
- efter optimering
Længdesnit i bolig
- efter optimering
ANALYTICAL / MODELING
ENERGY EFFICIENCY
2
WEEKEND HOUSE
(Dark Box and Birdcage)
Lokalitet: Osaka Prefecture
Arkitekter: Hiroshi Nakao; Masahiko Inoue; Hiroko Serizawa
Bygherre: Tomi Komuten
Brug: Weekendhus
Grundareal: 234 kvm
Husets grundareal: 108 kvm
Husets areal: 115 kvm
Konstruktion: Trækonstruktion, sortbejdset, 2 etager
Færdig: Oktober 1991
En udforskning af mørket
Hiroshi Nakao er kendt for at arbejde med en udforskning af potentialet
i de mørke nuancer og har i den grad ført dette studium videre med
Weekend House og valget af mørkbejdset træ. Alt er sort. Interiør og
eksteriør, vægge, gulve, lofter og døre. I Nakaos værker arbejdes der
således med en indre verden der opstår i det symbiotiske sammenspil
imellem lyset, mørket og det sortbejsede træværk.
Traditionelt set associerer mennesket det mørke med utryghed, angst
og indelukkethed. Men i Nakaos verden kan det mørke på forundelig vis
transformeres igennem arkitekturen til en nær menneskelig oplevelse af
emotionel, oplysende og næsten magisk karaktér.
I den japanske tradition anses det sorte og det mørke som kultiveret –
og som den klarhed, der gør ubegribelige sandheder til at forstå. Her
ville vi i den vestlige verden nok anse lyset, som det der afslører og
oplyser. Men i Nakaos Weekend House skal mørket nok snarere forstås
som en form for prisværdig tomhed. En intethed hvori mennesket kan
opnå en ro og en indsigt, som den moderne verden med dens praktisk
orienterede arkitektur måske står i vejen for?
Forløb
Hiroshi Nakaos Weekend House er som titlen antyder et weekendhus
for en familie. Huset i 2 etagers højde er konstrueret over en traditionel
trækonstruktion, der hviler på et fundament af beton. Alle ydre beklæd-
ninger er udført i sortbejdset fyrretræ der ligger på klink, ligesom alt
interiør også er udført i træ. Hele husets arkitektoniske idé er stramt
konceptuelt udfoldet omkring et grid der er 3x3 meter, som skaber en
naturlig dimensionering af de interne rumlige forhold.
Huset indeholder to omsluttede gårdrum – det ene højt og dybt, det an-
det lavere og smallere. Det dybe gårdrum er ligesom husets midterfløj i
dobbelt højde. Gårdrummet åbner op imod en gitterkonstruktion af træ,
der går i et med husets lukkede facadepartier. Imellem de to gårdrum er
placeret et arbejdsværelse, der således tager del i begge de to gård-
rums rumlige udtryk.
Hiroshi Nakao arbejder tydeligvis med
en klar bevidst om den traditionelle
japanske arkitektur i sine værker, som
transformerer det mørkets sfære til
sublime arkitektoniske oplevelser.
3
Man ankommer til et opholdsrum enten igennem et lille indgangsparti
udefra den indhegnede private parkeringsplads eller direkte igennem en
af opholdsrummets store åbninger ud imod gaden. Opholdsrummet åb-
ner op imod gaden som to store garageporte og tillader faktisk at man
kan køre direkte ind i husets centrale rum med to biler! I modsatte side
af stuen findes et køkkenområde med skabsplads osv.
I opholdsrummet er der i 2. sals højde indsat en atypisk hems, der in-
deholder et mindre bibliotek og et lille bord. Hemsen tilgås ad en simpel
stige, som fører igennem en cirkel i dækket. Cirklens form er imidlertid
ført igennem konstruktionen ved en cirkulær base i gulvet under stigen
fyldt op med sorte småsten og ved et ovenlysvindue i loftet, der leder
fokus opad – op og ud mod lyset. De små sten under stigen er indført
som en akustisk effekt, der gnider mod hinanden når stigen betrædes
og skaber en skærpet opmærksomhed omkring bevægelsen.
Soveværelset er placeret ud imod det store gårdrum og hér optager
sengen hele rummet og er fastgjort som en del af huset. Dette er et
gennemgående træk; at skabe, borde og enkelte andre detaljer af
denne karakter er faste elementer og ikke kan flyttes eller ændres.
Derudover findes der også et badeværelse og den føromtalte indheg-
nede parkeringsplads – denne udvendige aflange plads er placeret bag
en høj port, som afskærmer ud imod gaden og en lavere mur af træ.
Huset er plan med fortovet på forsiden ved garagerne og ind ad den
tredje garage frem til hoveddøren. Men de tre ydre sider af byggeriet er
som sat ind i en ramme af beton. En kant af en rå betonsokkel der både
ses udvendigt og indvendigt i resten af huset.
I huset har de forskellige rumligheder forskellige gulvhøjder, hvilket
både er med til at tydeliggøre det grid som huset er bygget op over og
som desuden understreger hvordan de forskellige steder er tiltænkt
forskellige funktioner.
Grid og symmetri
Man kan argumentere for to underliggende strategier i Weekend House,
nemlig henholdsvis griddet og symmetrien. Symmetrien er tilstede som
en simpel bilateral figur af et toetagers volumen flankeret af to enetages
vinger og denne symmetriske opbygning er kombineret med det førom-
talte grid.
Selvom denne samling kan virke inkongruent, er det før set diskret
og kompetent udført i værker af blandt andre arkitekten Mies van der
Rohe og den amerikanske modernistiske arkitekt Craig Ellwood. De
argumenterede for at det er muligt at vægte begge strategier lige meget
i et værk, selvom griddet tilbyder lige meget potentiale over alle sine
punkter, hvorimod symmetrien er en slags lukket autonom form. Selvom
denne konstellation af de to kompositoriske idéer er spændende at
dykke dybere i, fandt vi igennem arbejdet med modellen, at især
Øverst: Når modellen lyssættes for-
nemmer man tydeligt de få men stærke
lysindfald.
Nederst: Man fornemmer tydeligt det
styrende grid i planen.
Et kig ned igennem ovenlysvinduet, der
tydeligt viser Nakaos overbevisende
brug af lysindfald og skygger.
5
ler hvad huset indeholder alt efter hvordan griddet er sammensat.
Hiroshi Nakao har brugt denne samme ornamenteringsteknik, men
med et helt andet formål. Nemlig at sætte facaden i spil, måske skærpe
opmærksomhed og undren fra beskueren og afskærme denne lille del
af verdenen.
Ved at konstruere og proportionere i henhold til en traditionel japansk
arkitektur og netop ikke afsløre en bestemt filosofisk tænkning i sin ydre
skal i form af ornamenteringer og gennemsigtighed har Nakao skabt en
variation over traditionen i dette afskærmede hus.
Japan og vesten
Japan har ladet sig inspirere af Vestens teknologier og har brugt tekno-
logier indenfor stål og beton som et afsæt for en egen eksperimente-
rende innovation. De synliggjorde en ny form for humanistisk kreativitet
i arkitekturens formgivning, på et tidspunkt hvor den vestlige arkitektur
endnu bevægede sig i et mere rigidt og struktureret formsprog.
De nutidige moderne japanske arkitekters metafysisk-konceptuelle
interesser producerer nogle fantasi-effekter i arkitekturen. Det viser sig i
bygningerne som en eksperimenterende tænkning af lysindfaldenes og
rumopdelingernes virkninger og funktioner.
Weekend House rummer mange af denne slags præcise iscenesættel-
ser - som dækket over stuen, der virker som en bevidst scenografi med
styret lys.
Weekenden som arkitektonisk tema
Dette er forestillingen om weekenden sat i verden som en bygning. Som
en flugt fra den trivielle hverdag. Den måde huset skjuler sit indvendige
på, peger netop på muligheden for tilbagetrækning. At det her ikke
drejer sig om at tage langt væk fra byen, men at være inde hvor resten
af verden er ude.
Den weekend der starter og slutter på husets dørtærskel, tillader at man
som menneske kan optræde i total isolation. I relation til Peter Sloter-
dijks ’Humanskum’ kunne man opfatte huset iblandt omgivelserne som
en enhed under ko-isolationens princip. Som biler der kører i kolonne
isoleret fra hinanden og hvor kommunikation vil betyde kollision. Dette
hus er designet til, at man kan sidde isoleret i bilen som i en resonant
celle, og køre bilen direkte ind i huset for at opnå den komplette isola-
tion. Nakaos bygning som dette mærkelige manifest ligger i et samfund,
som det isolerer sig fra. Det er et sanseligt hus, men kun for dem der
benytter det. Alle andre holdes hen i mystikken.
Den moderne verden, som i Sloterdijks tekst ses som skum, eksisterer
rundt om huset, men dette hus stiller sig midt i skummet og laver sin
egen sfære, sin egen boble. Måske denne boble indeholder skum i form
af små rumbobler af funktioner og opdelinger i selve huset, men set
som en samfundsmæssig og social analyse er Sloterdijks skumanalyse
svær at presse ned over dette stykke arkitektur og denne sammenhæng
med et for os abstrakt omgivende samfund.
6
Hiroshi Nakao og Stan Allen
I teksten fra genstand til felt af Stan Allen læser vi om en tilbagevenden
til konstruktionsmystifikation og materialefænomenologi, og forsøget på
at komme hindsides den konventionelle modsætning mellem konstruk-
tion og form-fremstilling. Her stifter vi også kendskab til den britiske
arkitekt og historiker Kenneth Frampton.
Når Kenneth Frampton taler om ”commodification of architecture” i ”Stu-
dies in Tectonic Culture” henviser han til tendensen om en masse-mar-
ked drevet kultur, hvor man først og fremmest søger ”dematerialisering”
og ”repræsentative” bygninger på bekostning af ”poetiske bygninger”.
Som et eksempel på en poetisk bygning nævner han arkitekten Renzo
Pianos arbejde med Centre Pompidou. Netop som Renzo Piano arbej-
der Hiroshi Nakao med det poetiske i bygninger. Stan Allen beskriver
det som et arbejde fra den individuelle sammenføjning og udefter. Det
vil sige at sammenføjningen ikke bliver brugt som en anledning til at
artikulere to materialers skæringspunkt, men derimod som et sted hvor
der udvikles en intens design-energi, der breder sig udad for at betinge
helhedens form.
Den italienske arkitekt Marco Frascari analyserer idéen om samlinger,
ornamentering og den måde arkitekter tænker og kommunikerer på ved
at se på arbejdet af Carlo Scarpa. Frascari ser på to særlige aspekter
ved Scarpas detaljeringsteknik. Det første er samspillet mellem design
og det lokale håndværk på stedet og en konstant kontrol af detaljer
under konstrueringen af bygningen. Det andet er den måde Scarpa ud-
vikler sine detaljer gennem ’layering’ og udviklingen af tegninger. Dette
resulterer i en meget tæt sammenhæng mellem den grafiske repræsen-
tation og den faktiske byggede form. På samme måde arbejder Hiroshi
Nakao i en moderne form med en oversanselig minimalisme, der
Den lukkede facade står som et næ-
sten mytisk manifest i det omgivende
japanske villakvarter.
7
stammer fra japansk folkelig tradition – en scenografisk modernistisk
arkitekturatmosfære. Nakao beskriver selv i lakoniske prosa oprindelsen
af denne følsomhed - en nær tilstand mellem tektonik og poesi. Han
fremkalder igennem poesien de flydende og ofte mytiske kræfter, der
bruges i den intuitive proces til udformningen af hans værker.
Nakao mener dog også, at udformningen af hans værker ligeledes
beror på en forventning om hvordan fremtidige beboere vil interagere og
erfare rumligheden.
Bilen som en del af værket
Forbindelsen mellem huset og samfundet, denne overgang hvor det in-
dre og det ydre overlapper får en speciel karakter ved at bilen ses som
en del af bygningen. Dette væsen af et hus sluger hele husstandens liv
inklusive bil og levner intet spor udenfor huset. Således kan udendørs-
scenen undgås, så omgivelserne ikke kan vide om der er liv i huset eller
ej, hvilket er med til at opretholde den mystiske sfære omkring huset.
De to garagepladser der findes inde i stuen kan anskues med en tradi-
tionel organisk opfattelse af rum, at huset nærmere er en rummelighed,
der skal kunne rumme alle husstandens behov, og at det ved at flytte en
imaginær skillevæg, illustreret ved en let forskel i gulvhøjden, sagtens
også kan rumme familiens biler.
Men er dette træk moderne eller traditionelt, praktisk eller emotionelt?
At få hverdagsobjektet til at tage sig anderledes ud, at hente bilen ind i
stuen. Bilen som symbolet på det moderne samfund, en effektiv moder-
ne verden, hvor det handler om at komme hurtigt fra sted til sted. Måske
kan dette moderne liv fravælges ved at parkere udenfor huset? Måske
er disse garager tænkt som spor efter den moderne verden, moderne
spor i et traditionelt formsprog, som man kan vælge at bruge eller ej?
Bilerne fungerer i hvert fald som en iscenesættelse, der åbner op for en
undren. Denne form for teatralsk opsætning viser imidlertid at Nakao i
hvert fald er en moderne arkitekt. En historiefortæller der med sit værk
bevidst breder en oplevelse ud. Hvor det traditionelle japanske hus var
en rummelighed med plads til at livet kunne udfoldes, styrer Nakao til
gengæld alt her. Uanset hvor man befinder sig i huset, har han som
arkitekt været bevidst om hvordan man oplever lys og skygge, åbninger,
retninger og overgange.
Derfor er garagerne også en genstand for undren. Måske er de kun en
henvisning til brug? Måske er de en praktisk note i griddet? Eller måske
er det meningen at de rent faktisk skal bruges til biler? Uanset hvad er
det et effektivt virkemiddel, der skaber undren både indenfor og udenfor.
Den sanselige arkitektur
Denne oplevelse hvor forskellen mellem at være for sig selv og sam-
men med andre manifesterer sig ved at vende vrangen ud på verden
og fange en lille snert af den i en boks. At fange en del af verden, lukke
den inde og lade det være op til mennesket at opleve dette sanselige
hus. At skabe et så struktureret og nøgent hus, fyldt med elementer og
Man fornemmer de to garagedøre, der i
hver sin side kan åbne op imod gaden.
8
muligheder der peger på en særlig anvendelse og som peger på en
sansning og en bevægelse gennem huset. Bevægelsen igennem lyset,
mørket og rumlighederne. På trods af den strikse opbygning kan Week-
end House således ses som en tilbagevenden til sanserne og naturen.
Det sanselige hus
Hiroshi Nakao har med sit hus skabt to illusioner. Han placerer men-
nesket i en mørk lukket boks, som åbner sig mod himlen som en
fuglerede. Dette aspekt fjerner bygningsværket fra at være indersiden
af et hus til næsten at blive indersiden af en skov. Boksens få lysindtag
skaber samme oplevelse som man kender fra skoven, når de mørke
vægge og gulve rammes af lys i asymmetrisk distribution og lyset bry-
des af en gitterkonstruktion, som fungerer som solafskærmning. Dette
skaber samme effekt som når solens stråler brydes af grene og blade.
Dette værk er som et stykke skov, der er blevet fjernet, ombearbejdet
og rekonstrueret som en artefakt og som i oplevelsen vender tilbage til
sin oprindelige form – skoven.
Fordelingen af træsøjler og de forskudte højder i planen sammen med
træets tekstur sætter et sted, uden at definere rumlighed i en geome-
trisk forstand. Man oplever husly og beskyttelse uden klart at være helt
indenfor eller helt udenfor.
Det gør det måske lettere at opnå en mere sfærisk bevidsthed ved at
indelukke sig i et mørke. I husets indre variationer af mørke kan man
lade sig opløse og leve i husets tavse sfære. Mørket kan rumme det
uendelige. Det mørke træ nærmest suger lyset ned gennem åbningerne
og på en solbeskinnet dag varmes de mørke planker op af solens lys.
Nuancerne på det solbeskinnede mørke træ forvandles til hvide lysende
felter. Her er skoven og det poetiske. Inde under husets rum af sort-
Sollyset brydes i solafskærmningens
gitter og skaber i samspil med facet-
teringen en stærk sanselig oplevelse.