Nordkapp tur. - DK AutoCam

Befolkningen ville ikke give op.
Sammenholdet mellem folk var stærkt De
delte proviant og husrum. Det blev trangt
og kummerlig i små hjem, men i eftertid
husker folk denne tid som god. Angst og
usikkerheden var i færd med at blive til
håb for fremtiden.
Hjælpe sendinger kom fra hele Norge og
fra udlandet.
I alt blev det fragtet 5 068 barakker til
Finnmark og Nord- Troms. Til sammen
rejste myndighederne 14 855 provisoriske
bygninger - bolig, udhus og forretning skole, offentlige administrative kontorer og sygehuse
Ved udgangen af 1946 var ca 90% rejst tilbage. Ingen kunne stoppe
folket fra at vende hjem til ruinerne. De så ud over brandtomten og tog
fat på genopbygningen.
Finnmarkingene rystede på hovet og spyttet i næverne. De byggede op
igen deres huse med offentlig støtte. Det gamle miljø var borte……….
Men indbyggerne var de samme.
Nu flere tiår senere er mange af dem, som oplevede genrejsnings tiden
borte, det samme er barakkerne.
Byen er blevet en moderne by med store forretninger, industri, skoler og
boliger - selvfølgelig med indlagt vand.
Det gamle fældes vandhus er for længst revet ned. På det store
sygehuset foretager de komplicerede operationer, og patienterne får den
bedste behandling.
Det fungerer som en moderne by skal. Byen har tilmed også fået en
flyveplads.
Alligevel er der mange der synes at den hårdeste
tid "jappetida", (genrejsnings tiden) var den bedste
tid i deres liv.
En tid hvor menneskerne tog frem det bedste i sig
selv. Der var hjerterum og foretagsomhed. For
sammen byggede de byen op på ny. En klippefast
fremtids tro gjorde menneskene målbevidste og
stærke.
"Historiske rødder",
Først slettet krigen den gamle by, med alt dens
historie.
Derefter fjernede den nye tid barak byen. "Historie
blev på en måde taget fra dem to ganger på kort tid"
"Hvad fik de igen_ og hvad mistet de undervej”