Kunstner elsker roen ved Vadehavet - Fanø Kommune

More documents

Recommendations

Info

14 VADEHAVET - EN NATIONALPARK OKTOBER 2010 Afmærkede sejlrender Foreningen Sønderho Havn, som arbejder for at genetablere havnen på Fanøs sydlige spids som naturhavn, har sendt indsigelse til forslaget til bekendtgørelse for Nationalpark Vadehavet. Foreningen ønsker, at der i bekendtgørelsen skal stå, at der skal være afmærkede sejlrender i Vadehavet, og at naturhavne skal bevares. Masser af oplevelser venter bådfolket SPECIELT: Vadehavet byder på unikke og anderledes oplevelser for sejlerne – men også helt specielle udfordringer. Af Jens L. Hansen Tlf. 7211 4058, jlh@jv.dk ammenlignet med østkysten Ser der ikke mange fritidssejlere i Vadehavet. Og det er faktisk en skam, for der venter bådfolket masser af unikke naturoplevelser, hvis man stævner ud i det helt specielle farvand, som bliver en del af den nye nationalpark. Jørn Møller, Bramming, er formand for de cirka 200 aktive i Ribe Sejlklub, der har bådepladser både ved slotsbanken og lige inden for Kammerslusen. For ham er de bedste sejloplevelser, når han på helt stille dage tager turen ud gennem åen og Kammerslusen og ud i Vadehavet. Specielt når man kan være derude ved lavvande. – Dyrelivet er helt fantastisk, og man får dyrene helt tæt på – både fugle og sæler. Somme tider ser vi marsvin, fortæller Jørn Møller og tilføjer: – Sælerne svømmer ofte helt ind til bådene og ligger på kun to-tre meters afstand. Vi snakker faktisk tit om, hvem der egentlig kigger på hvem. Et andet forhold, der gør sejlads i Vadehavet anderledes end fra de østvendte havne, er ifølge Jørn Møller den fred og ro, man oplever. – Der er jo ikke nogen voldsom trafik. Ser man fem andre både, så har man mødt mange, og det er jo slet ikke sådan, at man her kan komme til at ligge for anker, hvor man har 300 andre sejlere omkring sig, siger Jørn Møller. Ifølge sejlklubformanden er det ikke vanskeligt at besejle Vadehavet, men der er en række specielle forhold, som man skal være opmærksom på. Først og fremmest kræver det, at man tager højde for tidevandet. – Men det lærer man ret hurtigt – og også, at man skal sejle ud på stigende vand, siger Jørn Møller. Gør man ikke det, er risikoen, at båden går på grund, og så kan man nemt risikere at skulle vente de seks timer på næste højvande. Man skal ikke sejle ud i Vadehavet, hvis man har travlt, fastslår Jørn Møller, og især hvis ens båd ikke er egnet til at stå tør, skal man undlade at tage chancer. – Det er også derfor, at der ikke er så mange sejlbåde hér, for de kan komme om at ligge i 60 grader, og det er altså ikke sjovt, forklarer Jørn Møller, hvis egen båd går ned i 45 grader, hvis den kommer til at ligge helt tør på vaden. VADEHAVETS BÅDKLUBBER I vadehavsområdet findes der båd/sejl-klubber i Højer, Tønder (Lægan), Havneby, Ribe, Nordby, Esbjerg, Varde og Ho Bugt (i Hjerting – primært for joller og surfere). I Sønderho arbejder man på at få etableret en havn. Klubberne har et fælles talerør i sammenslutningen Vadehavets Bådklubber. I Ribe Sejlklub vil man gerne have både flere gæstesejlere og flere medlemmer. En bådplads koster et par tusinde om året, og kontingentet ligger på 700 kroner. 41 DAGE. Det er ikke helt ved siden af at sige, at Jens Hjerrild Hansen tilbragte 41 dage i Vadehavet. I en havkajak sidder man meget lavt og er helt tæt på elementet. FOTO: HANS CHRISTIAN GABELGAARD Af Jens L. Hansen Tlf. 7211 4058, jlh@jv.dk Truede trækfugle Danmarks Miljøundersøgelser lavede i 2006 en særlig liste over trækfugle, som Danmark har et særligt ansvar for at beskytte, fordi de er truet internationalt. Listen viser, at Lysbuget Knortegås, Kortnæbbet Gås og Ederfugl er Danmarks vigtigste fugle målt i international målestok. Lysbuget Knortegås rummede i 2006 en bestand på 7500 fugle. KAJAKMANDEN VADEHAVS-ODYSSÉ: Jens Hjerrild Hansen gennemførte i sommer en sejlads gennem hele Vadehavet i havkajak. Den bød på store oplevelser og et godt indblik i, hvordan tyskerne og hollænderne forvalter naturen. Den største oplevelse? Jens Hjerrild Hansen kigger skråt opad og klør sig let på hagen, mens han lader tankerne glide tilbage til 41 dage i juli og august i år. 41 dages havkajaktur gennem et helt specielt farvand, der strækker sig over tre nationers søterritorier: Vadehavet, Wattenmeer og Waddenzee. Han retter atter blikket fremad, inden han svarer: – Jamen, det var nogle af de gode dage. Med aftensol, medvind og medstrøm. Jeg havde nogle fantastiske oplevelser med kæmpe fugleflokke og med sæler. Det er blot en håndfuld år siden, Jens Hjerrild Hansen begyndte med kajakken, og for to år siden sejlede han sammen med en kammerat gennem den danske del af Vadehavet fra Vidåslusen til Ho Bugt. – Med sine mange øer er Vadehavet indbydende til havkajaksejlads, og byder på mange spændende oplevelser, fordi det er så lavvandet. Så vi havde en rigtig god og hyggelig tur, fortæller Jens Hjerrild Hansen. Mod på mere Men turen gav også mod på mere, og da det blev klart, at den danske del af Vadehavet skulle
være nationalpark, besluttede Jens Hjerrild Hansen sig for – alene – at sejle gennem hele Vadehavet. Fra Blåvandshuk i nord til hollandske Den Helder i syd. – Det har været min personlige promotion-tur for nationalparken, lyder det fra den 35-årige Jens Hjerrild Hansen, for hvem den menneskelige og fysiske udfordring har været en biting. – Sådan er det, når ens arbejde flyder sammen med ens hobby, tilføjer Jens Hjerrild Hansen, der til daglig er skov- og landskabsingeniør i Skov- og Naturstyrelsen – Vadehavet. – I mit arbejde får jeg masser OKTOBER 2010 VADEHAVET - EN NATIONALPARK 15 Hjertelæbe en sjælden orkidé Hjertelæbe, en af de mest sjældne orkidé-arter herhjemme, kan findes på Fanø, hvis man er heldig. Den vil få endnu bedre betingelser i en nationalpark, mener miljøforkæmper Søren Vinding, der er byrådsmedlem for SF på Fanø. Hjertelæbe er en lille, lys orkidé, der bliver 5-15 centimeter høj. Orkideen er truet og fredet. På latin er planten opkaldt efter den svenske botainker Carl von Linnés hjemby, Hammerby. Hjertelæbe (Hammarbya Paludosa) vokser i fugtige klitlavninger syd for Pælebjerg og blomstrer i juli-august. af data og informationer fra hele vadehavsregionen, og nu ville jeg gerne opleve det i virkeligheden. Man kan også godt kalde det for min personlige efteruddannelse, smiler han. Egentlig havde han afsat syv uger til at sejle den 570 kilometer lange tur, men den endte altså med at blive gennemført på lige knap seks – alle spækket med minderige naturoplevelser. Barsk første etape Kajak- og naturentusiasten blev presset allerede på turens førstedag. Det blæste nemlig ret kraftigt, da han sejlede fra Blåvandshuk, og det blev en barsk første etape i bølgerne langs vestsiden af Skallingen, forbi Langli og til Hjerting. – Da jeg rundede Skallingens sydspids og i skumringen sejlede ind gennem Grådyb, kom der en kraftig regnbyge. Men der viste sig også en regnbue, og himlen blev helt orange. Det var en stor oplevelse. Jeg følte, jeg havde ydet en stor bedrift og vidste, at jeg nu var i sikker havn. Det var virkelig en kickstart på turen, fortæller kajaksejleren. Ved sandbanken Blauort i den slesvig-holstenske del af Vadehavet stødte han på en sælflok på op mod 1000 dyr. – Jeg var der ved maksimalt højvande og oplevede, hvordan de alle sammen stak til søs på én gang. Det gav simpelthen så stort et bulder, at jeg måtte kigge mig om: Kommer der en kæmpe flodbølge, eller hvad? – Man sidder meget lavt i kajakken, og når man er nogle kilometer fra land, kan man ikke se andet end vandet. Man ligger der i intetheden, og så er det altså bare fedt med sådan en oplevelse. Hårde ved kysterne Rent fagligt har skov- og landskabsingeniøren fra Renbæk ved Skærbæk kunnet studere, hvordan man i Danmark, Tysk- Hjerrilds gode råd ens Hjerrild Hansen kan Jvarmt anbefale Vadehavet, hvis man skulle have fået lyst til at prøve kræfter med en havkajak. – I Danmark er det nok bedst i den nordlige del omkring Fanø og Mandø, men man kan også godt sejle ud fra Ballum eller Havneby. I en kajak kan man komme overalt, men man har et ansvar for, hvor man sejler, påpeger han og understreger, at man skal holde afstand til fuglenes rastepladser ved højvande og vise hensyn i yngletiden. – Det kræver, at man sætter sig ind i naturforholdene, men så kan man også få nogle gode oplevelser, for man er virkelig tæt på naturen. For ens egen sikkerhed skal sejleren sørge for at have styr på både tidevand og strømforhold, som begge er lunefulde og kan »fange« kajakken. – Man kan lige pludselig stå på en vadeflade og ikke komme videre, og så skal man slæbe kajakken, forklarer Jens Hjerrild Hansen. – Eller man kan risikere at skulle vente seks timer på næste højvande, tilføjer han. Jens Hjerrild Hansen råder desuden kajaksejlere til at være udstyret med både kort og gps. REGLER OG RÅD Kajak- og kano-sejlads er tilladt i hele Vadehavet uden for områderne med adgangsforbud. Vær opmærksom på tidevand, vind og vejr forud for og under sejlads med lette fartøjer. Der er 3-5 knobs strøm i løbene. Vind betyder noget mere end strøm for lette fartøjers fremdrift. Det er ikke tilladt at krydse eller færdes på begge sider af Rømødæmningen og Låningsvejen til Mandø. land og Holland har vidt forskellige måder at forvalte vadehavsnaturen på. – Mængden af turister er meget større i de to andre lande, og i Tyskland, synes jeg, de er meget hårde ved kysterne. De praktiserer slet ikke den samme form for naturpleje, som vi gør herhjemme, men beskytter mange steder kysterne med beton og asfalt. Det betyder, at naturen bliver låst, for strandengene får ikke mulighed for at udvikle sig. Det er nok mest grelt i Niedersachsen, og flere steder er selve kysten simpelthen grim, lyder dommen fra Jens Hjerrild Hansen.
Page 1 and 2: SØNDAG 10. OKTOBER 2010 JV.DK VADE
Page 3 and 4: CBil+campingvogn/trailer/ mobilehom
Page 5 and 6: Det begyndte med et pilotprojekt I
Page 7 and 8: OKTOBER 2010 VADEHAVET - EN NATIONA
Page 9 and 10: &GALERIE ERZ & ATELIER v/ELSE PIA M
Page 11 and 12: Tidevandet DET STØRSTE UDSVING i v
Page 13: Ministeren og de fire vadehavskommu
Page 17 and 18: Ny guide for lystfiskere HVOR FANGE
Page 19 and 20: Populært museum er gratis for bør
Page 21 and 22: 600 kilometer VADEHAVET STRÆKKER S
Page 23 and 24: Af Lars Fahrendorff Tlf. 7912 4579,

Kunstner elsker roen ved Vadehavet - Fanø Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?