Til vejledning 6. marts. Speciale 2. version - Institut for ...

Figur 2: Evidensbaseret praksis (Lausten, 2011A)
Elementet klinisk ekspertise dækker over den praktiske erfaring, som den
sundhedsprofessionelle har opbygget. Dette element dækker således over en praktisk erfaring
om, hvad der virker, hvad der giver problemer, og hvordan sådanne problemer tackles. Klinisk
ekspertise er således en type af baggrundsviden. Derudover omfatter klinisk ekspertise også en
erfaring for, hvad der er etisk og moralsk forsvarligt at udføre (Sackett, et al., 2000). Elementet
Forskningsevidens dækker over en systematisk og kritisk gennemgang af den eksisterende
forskningslitteratur, der er relateret til det konkrete kliniske forskningsfelt (Sackett, et al.,
2000). Elementet Patientens præferencer dækker over patientens og de pårørendes egne
oplevelser, vurderinger og valg af håndtering af en given problemstilling (Sackett, et al., 2000).
Der er således to niveauer af inddragelse af patientens præferencer: For det første at
undersøge, hvad der findes af forskningsbaseret viden om patientens opfattelse af, hvordan
den konkrete problemstilling bedst håndteres. For det andet når en klinisk retningslinje
anvendes i en konkret situation. Elementet patientens præferencer dækker således også over,
at praktikeren kan afvige fra den bedste forskningsbaserede viden, hvis en patient ikke ønsker
at modtage denne pleje eller behandling (Lausten, 2011A). På trods af at den
sundhedsprofessionelle har de fornødne kompetencer, der skal til; at patientens præferencer
er medtænkte og forskningsevidensen er entydig, så kan de organisatoriske rammer stadig
hindre, at en anbefaling i en klinisk retningslinje følges, hvilket elementet organisationens
ressourcer dækker over (DiCenso, et al., 1998).
14