Til vejledning 6. marts. Speciale 2. version - Institut for ...

studier udført en beregning, som viser, at der ingen statistisk signifikant forskel er mellem
interventions- og kontrolgruppen set ud fra de medicinske og demografiske baggrundsdata,
forskerne har valgt at medtage ved studiets start. Dette styrker validiteten af studierne. På
trods af disse beregninger bemærkes det, at i studie 1 (Peters, et al., 2009), selv om der ikke er
nogen signifikant forskel mellem grupperne, kan der stadig være en forskel, idet
kontrolgruppen har børn med fra uge 23, hvorimod interventionsgruppen først har børn med
fra uge 25. Da der er anført en medianværdi 16 , er det således svært at se, hvor mange børn i
kontrolgruppen der var født i uge 23-25. Dette kan være vigtigt, idet børn født før uge 25 har
markant højere morbiditet end børn født efter uge 25: dermed kan det favorisere
interventionsgruppen og således have indflydelse på studiets resultat. Derudover er der i studie
5 (Maguire, et al., 2009B) kun anvendt data omhandlende børnenes alder, køn og vægt; derfor
kender vi imidlertid ikke til, hvordan de øvrige mulige confoundere har fordelt sig; det kan
eksempelvis være persisterende ductus arteriosus (PDA) 17 , hvilket kan have betydning for
resultatet, idet PDA belaster kredsløbet og dermed øger risikoen for komplikationer (Sørensen,
et al., 2010). Der kan således på trods af randomiseringen være confoundere, som der i
studierne ikke er taget højde for, og samtidig kan der være ukendte confoundere.
5.1.2.2.1.4 Tilfældige fejl
Størrelsen af studiepopulationen varierer i studierne fra 30 til 168. Det kan dog være svært at
estimere, hvor stor en studiepopulation bør være. Det er derfor afgørende, at der udregnes en
styrkeberegning, så det kan afgøres, hvor stor studiepopulationen skal være for at opnå en
forskel, som er statistisk signifikant 18 (Greenhalgh, 2001). Studiets styrke anses som dets evne
til at undgå type 2-fejl (Juul, 2012). Type 2-fejl vil sige, at nulhypotesen 19 ud fra resultatet af
studiet ikke kan forkastes, selv om der rent faktisk er en reel effekt af interventionen (Røgind,
2010). Der nævnes i fire ud af de seks studier (studie: 1 (Peters, et al., 2009),3 (Maguire, et al.,
2009A),4 (Als, et al., 2012) og 5 (Maguire, et al., 2009B)), at der er udført en styrkeberegning
16
Medianværdien er den ”midterste” værdi i en fordeling – den værdi, hvor der er lige mange lavere og højere
værdier (Juul, 2012).
17
PDA: Persisterende ductus arteriosus er hyppig blandt præmature, og incidensen stiger med faldende
gestationsalder (Sørensen, et al., 2010)
18
Signifikans: statistisk signifikans betyder, at nulhypotesen må forkastes, da data ikke ville være sandsynlige, hvis
nulhypotesen er korrekt (Juul, 2012).
19
Den hypotese, der underkaster en statistisk test; det vil typisk være et udsagn om igen effekt (Juul, 2012)
48