Til vejledning 6. marts. Speciale 2. version - Institut for ...

spørgsmålene, der besvares. Samtidig gives der vejledninger til, hvornår et studie bør
nedgraderes eller forkastes.
Den første sektion afdækker artiklernes interne validitet (SfR, 2004). Med intern validitet
menes, i hvor høj grad resultaterne af studiet er korrekte for studiepopulationen (Juul, 2012).
Det er således i denne sektion, at det vurderes, om der er mulighed for bias og systematiske fejl
fra forskernes side (SfR, 2004). Der kan være tale om henholdsvis selektionsbias og
informationsbias, alt afhængig af hvad der er kilden til bias. Det er også i denne sektion, at det
vurderes, om confoundere er taget i betragtning i studiet, og om resultatet kan være et udslag
af tilfældigheder (SfR, 2004). I den første sektion indgår også en vurdering af eventuelle
randomiseringsprocesser (SfR, 2004). Ved randomisering fordeles deltagerne efter et
tilfældighedsprincip i to grupper. Herved tilstræbes det, at en eventuel forskel i udfaldene
mellem grupperne ved afslutningen af studiet ikke kan tilskrives andet end
behandlingseffekten. Ved randomisering er målet således at forebygge både kendte og ukendte
confoundere (Juul, 2012). Spørgsmålene under denne sektion omhandler således primært
studiets metodologi og dens betydning for de fremkomne resultater og konklusioner.
Den anden sektion omhandler en graduering af den metodiske kvalitet i studierne ud fra et
gradueringssystem (SfR, 2004A). Således at hvis der ingen eller få brud er med den interne
validitet i studierne, og hvor de eventuelle brud vurderes til ikke at have betydning for
konklusionerne i studiet, tildeles studiet 2 plusser. Hvis der derimod er nogle brud med den
interne validitet, men det stadig vurderes som usandsynligt, at brudene kan have betydning for
studiets konklusion, tildeles studiet 1 plus. Hvis der derimod er flere brud med den interne
validitet og disse vurderes til at kunne have betydning for studiets eller oversigtens konklusion,
tildeles studiet 1 minus, og det forkastes dermed. Anden sektion afdækker således studiernes
resultaters generaliserbarhed (SfR, 2004). Gradueringen sammenholdt med typen af studie
afgør i sidste ende evidensstyrken (SfR, 2004A). Vurderingen kan derfor senere influere på
styrken af anbefalingen som studierne underbygger (SfR, 2004).
Den tredje sektion sammenfatter nøglepunkter om artiklen, som senere skal anvendes, hvis
der i arbejdsprocessen skal udarbejdes konkrete anbefalinger til den kliniske retningslinje (SfR,
2004A).
26