025-062 Hvor der er vilje - Roskilde Museum

"Hvor der er Vilje, er der ogsaa en Vej…"
- om oprettelsen af Roskilde
Museumsforening
af Mette Høj
”Hvor der er Vilje, er der ogsaa en Vej, og bliver der først stiftet en
energisk Museumsforening, anser jeg det for givet, at den nok skal
finde den eller de Veje, der skal gaas for at naa til et godt Resultat.”
(Borgmester V. Nørregaard i Roskilde Avis den 15. oktober 1929)
En lille måned senere, den 12. november 1929, blev det stiftende
møde afholdt på Hotel Prindsen. Roskilde og Omegns Museumsforening
var en realitet, og inden aftenen sluttede, havde 101 personer
meldt sig for at slutte op om foreningens formål, som vedtaget i lovenes
§ 1 ”at oprette og bevare et Museum i Roskilde og deri at samle, hvad
der kan belyse Egnens og Byens Historie gennem Tiderne.”
Knap 1 1 ⁄2 år senere den 1. april 1931 kunne museumsforeningens
bestyrelse med stolthed åbne dørene for offentligheden til et Roskilde
Museum indrettet i seks værelser i stueetagen i Liebes Gård, Sankt Ols
Gade 18.
Roskilde Museumsforening og Roskilde Museum kan altså i år fejre sit
75 års jubilæum. Set i forhold til museerne i mange af landets øvrige
købstæder og stiftsbyer i særdeleshed, er Roskilde Museum en årsunge.
Men selv om museumsarbejdet kom sent i gang i Roskilde, havde interessen
for byens historie en lang lokal tradition.
Forklaringen på museets sene start er ikke enkel, for som det
beskrives nedenfor har der været taget flere initiativer af ildsjæle, der
forgæves brændte for sagen. En af Roskilde Museums tidlige støtter,
museumsinspektør ved Nationalmuseet Victor Hermansen, tilskriver
det Københavns nærhed.
”Lige siden Oldsagskommissionen begyndte sin Virksomhed, har
Nationalmuseet, kunnet glæde sig ved at have gode Venner i Roskilde.
Adjunkt Behrmann, Farver Svane, Malermester Ehlers, Professsor
25

Da Sankt Hans Kilde skulle oprenses i 1834, reddede malermester Ehlers nogle
fornemme, glaserede lerkander, som engang i middelalderen må være deponeret i
kilden. Ehlers sørgede for, at kanderne kom på Nationalmuseet sammen med en
beskrivelse af fundomstændighederne.
Foto Kit Weiss, Nationalmuseet.
Kornerup … holdt vaagent Øje med de mærkelige Stykker, som deres
By gemte i sin Grund, og Overlod dem beredvilligt til Hovedstadens
Samlinger. Denne stærke Museums-Interesse, som gav sig Udslag i, at
der næsten hvert Foraar kom Bud om et betydningsfuldt Jordfund,
bevirkede imidlertid - hvor selvmodsigende det end kan lyde -, at
Roskilde senere end Landets andre Byer fik sit eget Museum.” 1
Der er imidlertid næppe tvivl om, at Roskildes position som kongelig
begravelsessted og rigets hovedby i tidlig middelalder har gjort
den til et naturligt arbejdsområde for Nationalmuseet i København.
Ligesom også dens beliggenhed som station på den i 1847 oprettede
26

jernbanelinje sikkert - bogstaveligt talt - har virket befordrende på
Nationalmuseets interesse.
De første provinsmuseer
Nationalmuseet, oprettet 1807, var det første egentlige museum i
Danmark. En generation senere opstod en række museumssamlinger på
private initiativer. De var led i en landsomfattende museumsbevægelse
med rod i de nationale rørelser i midten af 1800-tallet. 2 I 1855 stiftedes
således en ”antikvarisk samling” i Ribe, 1860 ”oldkamre” i Århus og
Odense, året efter et selskab til oldsagers indsamling og opbevaring i
Viborg, og endelig i 1863 et lignende i Ålborg. Randers sluttede sig i
1872 til disse ”stiftsmuseer” og Maribo i 1879. De tidlige museer blev
skabt som mini-udgaver af Nationalmuseet med hovedvægten på forhistoriske
genstande. Man sigtede efter så vidt muligt at vise fuldstændige
typesamlinger, der uanset genstandenes proveniens ofte blev suppleret
med genstande fra Nationalmuseet og andre dele af landet.
Formålet med samlingerne var ”at sætte Folket i aandelig Besiddelse af
dets gamle Fortidsminder, saa at det lærer at kjende og forstaae dem og
saaledes vækkes til en almindelig Interesse for Fædrelandets Historie.” 3
De første museers oprettelse faldt sammen med den begyndende decentralisering,
som fandt sted efter enevældens ophør. Nationalmuseets
daværende direktør J.J.A. Worsaae gik endda så vidt at foreslå
oprettelse af kommissioner i hver stiftsby til bevaring af områdets
mindesmærker samt ansættelse af en inspektør til at varetage tilsynet
og de daglige forretninger. Det udmærkede forslag strandede på
manglende økonomi, og de etablerede museer fortsatte som selvejende
institutioner kun økonomisk støttet af deres foreninger.
Efter Worsaas død i 1885 skærpedes under de følgende direktører, C.F.
Herbst og Sophus Müller, forholdet mellem Nationalmuseet og provinsmuseerne.
Med udsigt til et årligt statsligt tilskud på kr. 1000 underskrev de
nævnte museer en ”håndfæstning”, der satte punktum for deres selvstændighed
og handlefrihed. Samlingerne blev stillet under tilsyn af Nationalmuseet,
der kunne udtage genstande af særlig betydning. Udgravninger af
omegnens mindesmærker skulle ledes af Nationalmuseet, der ligeledes
afgjorde, hvor de fundne oldsager skulle opbevares.
27

Den meget restriktive holdning fra Nationalmuseets side var medvirkende
årsag til, at provinsmuseerne efterhånden begyndte at vende
deres interesse mod andre perioder end de forhistoriske, selv om man
dog i et vist omfang allerede havde indsamlet forskellige ”rariteter.”
Netop i de sidste årtier af 1800-tallet, samtidig med at industrialiseringen
vandt frem, voksede en bevågenhed for den hastigt svindende
almuekultur. Interessen for og indsamling af folkeminder og folkelivet,
som allerede havde sat sig spor i litteraturen og kunsten, 4 resulterede på
museumssiden fra 1880’erne i oprettelse af en række såkaldte folkemuseer
– startende med Dansk Folkemuseum (i dag en del af
Nationalmuseet).
Spredt over hele landet grundlagdes frem til Første Verdenskrig en
række museer, der ud over at indeholde oldsager, lagde hovedvægten
på genstande af folkemuseumskarakter: indbo, tekstiler, husgeråd
28
Dette fine barok-sølvbæger
blev i 1854 skænket gårdejer
Ole Nielsen, Ishøj, af
Nationalmuseet, der dengang
hed Museet for de nordiske
Oldsager. Ole Nielsen havde
til museet i København indleveret
oldsager fra bronzealderhøjen,
Blodhøj. Som tak
modtog han denne lidt usædvanlige
danefæ-godtgørelse.
Sølvbægeret findes i dag på
Roskilde Museum.
Foto F. G. Rasmussen.

m.m. På Sjælland etableredes museer i Køge (1896), Amager (1902),
Kalundborg (1908), Holbæk (1910), Helsingør (1911), Hørsholm
(1912), Møn (1913), Sorø (1915) og Næstved (1917), alle blev de drevet
af lokale museumsforeninger.
Nationalmuseets direktør, M. Mackeprang, udtrykte forståelse for de
lokale museers betydning og anførte som deres hovedopgave, at deres
”… Samlinger skal være en god, folkelig Bog, der giver de Besøgende
et Indblik i, hvorledes dansk Kultur har artet sig til de forskellige Tider
i de forskellige Dele af vort Land-. De skal samle, hvad der har
Betydning for dem, og hvad der har Betydning, fremgaar klart, naar man
ombytter det nu brugelige Ord Provinsmuseum med Lokalmuseum. I
første Række maa Hovedvægten altsaa lægges paa Genstande, der har
lokalhistorisk Interesse, der kan oplyse den materielle Kultur i den
paagældende Egn.” 5
Som et af de yngste lokalmuseer kom altså Roskilde Museum til i
1929.
Peder Schades raritetskabinet
Som et kuriosum kan nævnes, at Roskilde Museum ikke var det første
”museum” i byen – allerede omkring 1700 havde et kunstkammer til
huse her.
Interessen for såkaldte kunstkamre eller raritetskabinetter havde siden
1600-tallet været stor blandt samfundets højere lag. Den berømteste
privatsamling i Norden var Ole Worms Musæum Wormianum, men
også andre privatsamlere anlagde raritetskabinetter.
I Roskilde kender man til rektor Peder Schades samling. Schade blev
født i Roskilde i 1641, hvor faderen, Hans Pedersen Callundborg, var
rektor på latinskolen. I 1663 afsluttedes hans skolegang og studier med
en teologisk eksamen, og herefter fulgte som det var almindeligt for
datidens lærde unge mænd studier ved forskellige udenlandske universiteter.
I 1666 vendte han tilbage til Roskilde, og ved faderens død i
1671 overtog Peder Schade rektoratet, som han varetog til sin død i
1712.
I en 1700-tals levnedsbeskrivelse over Hans Pedersen Callundborg
nævnes Peder Schades kunstkammer. ”Hvor omhyggelig han har været
29

Et fornemt guldkors, Roskilde-korset, fremkom i 1806, da kobbersmed
Gennerup kløvede dette Kristus-hoved for at bruge det som brænde. Korset blev
straks inddraget som danefæ, mens det flækkede hoved (kun denne ene halvdel
bevaret) først kom til Nationalmuseet i 1824.
Foto Nationalmuseet.
30

i at samle adskillige Curiositeter sammen, om hvis Rarhed og
Kostbarhed Konsten og Naturen ligesom strider med hverandre, det
kan man ikkun see af Fortegnelsen paa disse Ting, der efter hans Død
kom paa Auction, hvilke Ting han paa sine udenlands Rejser samlede
sammen og førte med sig til sin og andres Fornøyelse.” 6
At eftertiden har et deltaljeret kendskab til samlingens omfang,
skyldes arvingerne, der efter Schades død lod udfærdige et katalog over
indholdet. I alt 310 numre er opført – genstande af meget forskellig
karakter: dåser af elfenben og kokosnød, udskårne strudseæg, pibehoveder,
sølvmønter, rygrad af en slange osv. Blandt de mere kuriøse
stykker - og måske det, der har tiltrukket sig størst opmærksomhed - er
opført ”En loden udstopped Hund, som kand giøe.” 7
Peder Schade boede i rektorboligen, der dengang lå nordvest for
domkirken på hjørnet af Weysegangen og Skolegade, og havde her
indrettet et særligt værelse til sin samling. Om den var åben for byens
borgere ved man ikke, men man har lov at tro, at den blev vist frem til
særlig interesserede, da Schade ikke blot samlede til egen, men også til
”andres Fornøyelse”. Genstandene blev efter Peder Schades død solgt
på auktion og spredt for alle vinde.
Auktionen i Roskilde Domkirke 1806
Cirka 100 år efter Schades død fandt en af de i museumssammenhæng
mest berygtede begivenheder sted i Roskilde. I april 1806 havde Roskilde
Domkirke besluttet sig for at rydde op og afholde auktion over
kasseret inventar. Meget kunne domkirken med sindsro skille sig af
med, men der var også stykker af uvurderlig kulturhistorisk værdi, bl.a.
en 1200-tals krucifiksfigur. Den blev erhvervet af en af byens håndværkere,
kobbersmed Gennerup, for 9 mark, altså knap 1 rigsdaler.
Det fortælles, at kobbersmeden først ville lade den male og opstille i
sin have, men en præst talte ham fra det. I stedet kløvede han figuren
for at bruge den til brænde, og ud af et hulrum i figurens hoved faldt
et guldkors besat med perler og ædelsten – Roskilde-korset. Fundet
kom snart folk fra hovedstaden for øre, det beordredes indsendt til
Det kongelige Kunstkammer som danefæ, og Gennerup modtog som
dusør 60 rigsdaler og 48 skilling. 8
31

Når auktionen i Roskilde nævnes her, skyldes det, at denne begivenhed
er blevet kædet direkte sammen med Nationalmuseets oprettelse i
1807. 9 Fundet skulle i samtiden have vakt så stor opmærksomhed og
gjort et så stort indtryk på kronprinsen, den senere Frederik 6., at man
den 22. maj 1807 kunne nedsætte ”Den kongelige Kommission for
Oldsagers Opbevaring,” der senere førte til oprettelsen af Nationalmuseet.
Roskilde er i den forbindelse blevet omtalt som Nationalmuseets
moder.
At tingene ikke har været helt så enkle, og at oprettelsen af Nationalmuseet
skyldtes et sammenfald af langt flere faktorer er påvist af V.
Hermansen. 10 Sjællands biskop Münter, som Hermansen ser som den
egentlig drivkraft bag oldsagskommissionens oprettelse, havde tidligt
stor interesse for arkæologien og foretog flere udflugter til Roskilde og
Lejre. Kun en måned efter auktionen i Roskilde skrev Münter i et brev:
”Jeg har nu isinde at indgive min Afhandling om Lejre til det K.D.
Cancellie, og at indkomme ligefrem med det Forslag, at der fra
Regjeringens Side maatte gjøres Foranstaltninger til at sætte Grændse
for Monumenternes Ødelæggelse: ellers har vore Efterkommere om
hundrede Aar Intet mere. Ingen Gravhøj og intet Alter! og til sin Tid
vil vel og Kirkerne efterhaanden spoleres, især naar man mærker at der
er Ædelstene at fiske i gamle Stykker Træe, ligesom i hint Crucifix der
blev solgt i Roskilde …” 11 Auktionen må således under alle
omstændigheder have gjort indtryk på Münter!
Marie Jensen – de første tanker om et museum i Roskilde
”Vi klager over, at Hovedstaden trækker alt til sig; her er en Lejlighed
til, at Provinsbyen kan faa noget for sig selv, som ikke blot vil tiltrække
Omegnen, men ogsaa Fremmede, som gæster Byen. Roskilde burde
for længe siden have sat sig i Bevægelse i denne Retning; endnu kan
det ske, men der maa handles hurtigt. Det siger sig selv, at naar der
baade i Kjøge og i Ringsted arbejdes for at samle ind af gamle Ting,
vil der blive pillet en hel Del fra Nabobyens Opland, hvis vi ikke sørger
for at værne vor egen Rede i Tide…
Lad os ikke nøjes med at se paa Vanskelighederne, derved kommer
vi ingen Vegne, men tage fat, før det er for Silde. Skulde der ikke være
32

Marie Jensen (1866-1924)
redaktør på venstre-avisen
Roskilde Dagblad fra 1886.
Fra Københavns Amt,
1924, s. 119.
Mænd og Kvinder i Byen og Omegnen, som har saa megen Forstaaelse
af denne Sags store Betydning, at de vil samle sig om Tanken og lægge
Haand på Værket?” 12
Under overskriften ”En Opgave for Roskilde og Omegn” findes i
Roskilde Dagblad den 29. september 1909 et længere indlæg underskrevet
M. Jensen, hvori der kraftigt agiteres for oprettelsen af et
museum i Roskilde. At tanken dukkede op i 1909 skyldtes formodentlig,
at Køge Museum samme år var flyttet til nyindrettede lokaler på
hovedgaden, og at man også i Ringsted var ved at finde tiden moden
til et museumsinitiativ. På landsplan skete der som tidligere nævnt i
denne periode en kraftig tilvækst af museer i provinsbyerne – tilmed
enkelte landsogne fik deres eget museum.
33

Indlægget var skrevet af Marie Jensen, der sammen med sin mand
H.A. Jensen var redaktører på Roskilde Dagblad. Ægteparret tilknyttedes
avisen i 1886, og fik i de følgende 25 år stor betydning for dens
udvikling. H.A. Jensen var ved en højesteretsdom blevet afskediget
som lærer ved Kamstrup skole. Han var en svoren modstander af
Estrups provisorieregering, hvilket han ikke lagde skjul på i et par
artikler i Roskilde Dagblad. Det berygtede mundkurvscirkulære fik
ham ikke til at tie, og det førte til hans afskedigelse.
H.A. Jensen tog sig af det politiske og økonomiske stof på avisen,
mens det folkelige og kirkelige havde Marie Jensens interesse. Hun var
en sjælden ildsjæl, der brændte for særlige mærkesager, især højskolearbejdet
med højskolehjemmet, som hun var medstifter af i 1889. 13
Også ved oprettelsen af Roskilde Højskole i 1907 med Thomas
Bredsdorff som forstander var Marie Jensen aktiv. I en nekrolog i
Roskilde Dagblad skrev etatsråd Emil Matthissen, at som den gode
venstrestøtte, Marie Jensen var, blev der ”mange Gange hvisket hende
i Ørene: Bredsdorff er sikkert Radikaler, han vil forplante de radikale
Ideer her paa Egnen! men Svaret lød: Han er først og fremmest en
enestaaende begavet Højskolelærer med vidtskuende Tanker…” 14 Og
højskolen og Thomas Bredsdorff kom til Roskilde.
En anden af Marie Jensen hjertesager, som hun med jævne mellemrum
tog op, men aldrig oplevede at se realiseret, var altså et museum i
Roskilde.
Marie Jensen havde tidligere slået til lyd for museumstanken. ”Men
Tiden er gaaet, og ingen har villet røre paa sig for den Sag, og Følgen
har været, at Opkøberne i Mellemtiden har gjort en rig Høst”. 15
Af Marie Jensens artikel i 1909 fremgår, at hun ønskede et provinsmuseum
for både by og opland: ”Det er en sund, køn og naturlig
Tanke, at Provinsbyerne søger at samle fra deres By og Opland, hvad
der kan give Oplysning om Slægtens Historie der paa Egnen; saadan
burde hver eneste Provinsby gøre. Det vil i kommende Tider blive af
umaadelig Betydning til at sætte sig ind i Fortidens Historie”. Ikke
mindst de mange genstande fra den rige hedeboegn optog Marie
Jensen, der med sin baggrund i højskolebevægelsen og Venstre må
have haft særligt veneration for den svindende almuekultur.
34

Redaktørens henstilling om at der ”maa handles snart, før andre
kommer os i Forkøbet”, gav ikke megen respons i avisens spalter, men
derimod mange personlige og skriftlige tilkendegivelser direkte til
Marie Jensen. En begejstret lærer fra omegnen skrev til hende: ”I en
Aarrække har det været min Tanke at gøre noget for den Sag; jeg har
ogsaa talt med forskellige Mænd om det, baade her paa Stedet og ved
Statens Museer; privat har jeg allerede faaet samlet lidt. Uagtet at jeg
havde tænkt mig et Museum her midt ude paa Heden, skal jeg
indrømme, at en Købstad er bedre, Roskilde er selvskreven.” 16 Det
citerede brev er ikke underskrevet, men mon ikke det er den særdeles
ihærdige overlærer Valdemar Mortensen fra Karlslunde, der - som det
senere ses - også deltog aktivt ved museumsforeningens endelige
oprettelse i 1929 (se side 51).
”Et Folkemuseum og et historisk Samfund i Roskilde”
Kun et enkelt læserbrev blev trykt i avisen. Indlægget var anonymt,
underskrevet ”G”, og vedkommende støttede fuldt op om tanken,
men kædede museumsinitiativet sammen med oprettelsen af et
”Historisk Selskab.” ”Lad os faa et Selskab, hvis Formaal skal være at
fremdrage Minderne og gennem Skrift og Tale gøre dem levende og
tilgængelige for Egnens Befolkning.” 17 Ideen var ikke ny. Få dage inden
var lignende tanker kommet til udtryk i Ringsted i forbindelse med de
spirende museumstanker, 18 og rundt omkring i landet var historiske
samfund begyndende med Ribe Amt i 1902 dukket op i de fleste af
landets amter. På Sjælland eksisterede allerede historiske samfund i
Holbæk og Frederiksborg amter. Blandt disse foreningers væsentligste
opgaver var ”… ved Samarbejde mellem By og Amt og ved Samarbejde
mellem dem, der nærmest havde videnskabelig Interesse og
dem, der nærmest saa paa den folkelige Side af Sagen. … Historisk
Samfunds første Opgave er ved Oplysning at vække og vedligeholde
Interessen for og Kærligheden til en Egns historiske Minder.” 19
Den 26. november 1909 samledes en lille kreds af byens borgere på
højskolehjemmet for at drøfte oprettelsen af et ”Folkemuseum og et
historisk Samfund i Roskilde.” 20 Hvem kredsen bestod af, ved vi ikke,
men mødet endte med, at der blev nedsat et udvalg med etatsråd Emil
35

For at åbne for udsigten til domkirken blev i 1908 en stor karré midt på torvet
nedrevet. Man var herefter i tvivl om brugen af den nye store firkantede plads.
Nogle foreslog at opføre en kollonade med forretningsboder samt nær ved kirken
en mindre bygning eventuelt til museum (kan ikke ses på tegningen). Tegningen er
lavet af daværende arkitekt Mørk-Hansen.
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, jfr. note 23.
Matthissen som formand, adjunkt L. Heuer, overlærer C.C. Christensen,
byfogedfuldmægtig Jørgensen, konventualinde Nelly Skeel, fru
borgmester Louise Hammerich og Marie Jensen.
Et par måneder senere meddelte udvalget, der i mellemtiden var
blevet suppleret med Thomas Bredsdorff, at man var enedes om i
første omgang at sætte planerne om et museum i bero og i stedet arbejde
for oprettelsen af et historisk samfund. Bredsdorff blev udnævnt til
formand for udvalget, og kredsen af mennesker, der herefter mødtes
om det formål, udvidedes med bl.a. repræsentanter fra amtets østlige
del, der med den daværende amtsstruktur rakte helt til Frederiksberg.
Når tankerne om oprettelse af et museum blev skrinlagt uden de store
sværdslag - i hvert fald i avisen - kan det hænge sammen med den
voldsomme debat, der netop på dette tidspunkt udfoldede sig i aviserne,
især den konservative Roskilde Avis og den radikale Roskilde
Tidende, om Rådhustorvets – det senere Stændertorvs - skæbne.
36

Et andet forslag til torvets udformning var at placere en stor bygning vinkelret på
området mellem Rådhuset og Duebrødre Kloster. Det var her Teknisk Selskabs
bestyrelse forestillede sig at indrette en teknisk skole.
Roskilde lokalhistoriske Arkiv.
For at skaffe frit udsyn til domkirken var der i 1908 på torvet sket en
nedrivning af et større bygningskompleks, og torvet var omdannet til
en stor åben plads. Allerede inden nedrivningen var der udarbejdet
forskellige planer om pladsens endelige udformning. Et forslag omfattede
en lav torvehal med buegang/kollonade, der kunne bruges til forretningslokaler
kombineret med en mindre bygning på torvets nordlige
side til evt. museum. 21 Det faldt dog ikke i lige god jord alle steder.
”Byen har imidlertid hverken Lyst eller Raad til at opføre en saadan
Bygning f.Eks. et Musæum, thi man kan jo lige saa let reise til
København og se langt større og bedre Samlinger, som man kan tage
en Tur ud til Boserup.” 22
Et andet og mere vægtigt forslag var placeringen af en stor monumental
bygning vinkelret på Rådhuset og Duebrødre Kloster. Hvad
bygningen præcist skulle anvendes til var ikke diskuteret – men
tankerne om en ny teknisk skole var vedholdende. 23 En proteststorm
med deltagelse af bl.a. den aldrende professor Jacob Kornerup, rejste
sig i aviserne.
37

Den folkelige uvilje, men måske især Roskilde Sparekasses krav om
tilbagebetaling af de 50.000 kroner, den havde bevilget til torvets
forskønnelse, hvis teknisk skole blev en realitet, gjorde, at byrådet
opgav tankerne og i stedet i 1911 vedtog at etablere et haveanlæg.
I hele denne meget følelsesladede sag, der involverede mange af
byens indbyggere, havde Marie Jensens tanker om et museum – der
altså af nogle var blevet knyttet til en ny bygning på torvet – ikke de
bedste betingelser. Som Matthissen lakonisk skrev i sin nekrolog over
Marie Jensen ”… den Ide havde sikkert ikke været saa gal, jeg selv var
Tilhænger af den. – Store Pladser i en lille By giver døde Handelspletter;
men det blev slaaet ned, og saa endte fru Jensen og jeg ved at være
med til Dannelsen af Historisk Samfund, hun med den Tro, at det
skulle blive Overgangen til Musæet.” 24
38
Arthur Fang holder foredrag
ved Historisk Samfunds
udflugt til Selsø.
Roskilde lokalhistoriske
Arkiv.

Marie Jensen erkendte, at tiden ikke var inde til realisering af denne
vision, men havde i den forbindelse kun ét ønske: ”Maatte nu det, der
er tilbage af gamle Ting, blive fredet og bevaret i Trofasthed af dem,
der ejer det; maatte det lykkes engang senere at samle dem og gennem
dem skabe Kendskab til den historiske Roskilde- og Lejreegn og den
ikke mindre ejendommelige nationale Hedeboegn.” 25
Historisk Samfund for Københavns Amt
Historisk Samfund for Københavns Amt blev dannet den 16. marts
1910 og kom til at dække såvel Gl. Roskilde Amt som Københavns
Amt. Til formand for samfundet valgtes provst Pontoppidan. De
øvrige medlemmer var Bredsdorff, Arthur Fang, L. Heuer, Marie
Jensen, Nelly Skeel, Louise Hammerich, Emil Matthissen og Th. Bang
(stud.mag. fra Frederiksberg). 26
I de følgende år arbejdede Historisk Samfund med foredragsvirksomhed,
udflugter, udgivelse af årbøger, fredning og bevarelse af
”synlige historiske Minder” samt oprettelse af arkiver i såvel Køge
som Roskilde. Men man glemte ikke sit udgangspunkt, nemlig
tankerne om oprettelse af et museum i Roskilde, og bidrog flere gange
til at holde museumsideen levende.
I Nationalmuseets arkiv findes et brev dateret 24. marts 1916 fra
samfundets daværende formand, rektor ved katedralskolen Henrik
Bertelsen, stilet til Nationalmuseets direktør, M. Mackeprang. 27 Heri
nævnes, at tanken om et lokalhistorisk museum i Roskilde flere gange
havde været drøftet i bestyrelsen, og at det var blevet nævnt, at
Nationalmuseet ved en tidligere lejlighed havde stillet i udsigt, at der
kunne ”fås (til låns?) en del dubletter, som kunde danne grundstammen
i musæet i Roskilde.” Derfor ønskede man nu at høre, om der
stadig var udsigt til dette. ”Man tænker sig både oldsager og – især –
møbler, klæder, smykker og brugsgenstande fra historisk tid fra egnen
Kbh – Roskilde – Køge.” Bertelsen undlod ikke at gøre opmærksom
på sin egen holdning. Han var ikke ivrig tilhænger af tanken, da der
allerede fandtes et museum i Køge, ”… som vi ikke skal gå i bedene,
dels tvivler jeg, om der er materiale at få, som kan fortjene at danne et
musæums indhold”.
39

Mackeprangs svar kendes ikke. I følge forhandlingsprotokollen omtales
det ikke på de følgende bestyrelsesmøder, så vi må gå ud fra, at
det ikke var så positivt, at man så sig i stand til at gå videre med sagen.
Ved en senere lignende henvendelse fra A. Fang i 1921 (se side 42),
svarede Mackeprang meget kontant ”… Afgivelse af Sager fra
Nationalmuseet til et paatænkt Museum i Roskilde maa betragtes som
absolut udelukket.” Brevet slutter ”… Sluttelig skal jeg udtale, at det jo
desuden er en daarlig Museumstaktik at vokse sig stor ved Afgivelser
fra et andet Museum i stedet for efter Evne at indsamle det, der indenfor
dets Omraade findes af gammelt, saavel over som under Jorden.” 28
”Oprettelse af et Folkemuseum, en Nødtørftanstalt og en Kiosk-
Forretning”
Denne henvendelse fra Fang i 1921 hænger nøje sammen med endnu
et forslag om torvets udformning. Samme år vedtog Roskilde Byråd
nemlig at opføre et offentligt toilet på grunden mellem Rådhuset og
Duebrødre Kloster.
I byrådets journal vedr. denne sag dukker museumstankerne uventet
op igen. 29 Her findes en fire sider lang henvendelse fra Roskilde
Grundejerforening til byrådet ”med Hensyn til Spørgsmålene om
Oprettelsen af et Folkemusæum, en Nødtørftanstalt og en Kiosk-
Forretning.”
I henvendelsen, der er underskrevet af grundejerforeningens
bestyrelse: kæmner Eckardt Møller, tømrermester L. Kristiansen,
sagfører A.E. Kornerup, murermester Rasmus Sørensen, glarmester
H.S. Andersen, købmand Carl Andersen og redaktør for Roskilde
Avis Georg Christensen, foreslås en bygning opført - ”helst paa Vej
mod Kirken” - på hjørnet af Rådhustorvet og Palæets have med
adgang til et museum fra Fondens Bro og et toilet fra ”den
overdækkede Gennemgang i Anlæget. Et par enlige Mennesker vilde
sikkert kunne passe begge Husets Afdelinger.” Toilettets placering
argumenteredes med de mange turistbesøg i Roskilde Domkirke, ligesom
etablering af ”et Folkemusæum har i mange Aar været omtalt som
meget ønskeligt og et saadant vil ogsaa – foruden at tilfredsstille et
Kulturelt Hensyn – bidrage til forøget Fremmedbesøg”.
40

Hverken en teknisk skole, forretningsboder eller et museum blev det til på torvet,
men et nødtørfthus blev opført 1921/22.
Foto F. G. Rasmussen.
Forslagstillerne refererede til de allerede oprettede museer i de øvrige
provinsbyer på Sjælland, og at der i Roskilde for længst burde have
været etableret et sådant. ”Ganske vist siges det, at Byen og dens
Omegn er mærkværdig fattig paa Ting af antikvarisk Interesse, men
tænkeligt er det dog, at den Omstændighed, at der blev opført en
Musæumsbygning, vilde bevirke, at de gamle Sager kom frem af
Gemmerne, thi givet maa det dog være, at der i Roskilde denne Landets
ældste By – Kongers og Bispers Residens – og i Byens Omegn, mere
end i nogen anden Del af Landet, maa være fundet netop de Ting, der
nu har historisk Interesse; de maa altsaa kunne findes, om ikke andre
Steder, saa i Musæerne i København, og afdøde Musæumsdirektør
Mollerup [Nationalmuseet] har ogsaa for flere Aar siden udtalt, at man
inde paa Musæerne har flere Eksemplarer af samme Slags Ting, som er
41

hengemte, fordi der ikke haves Brug for mere end et enkelt Eksemplar til
Udstilling. – Det vilde da være rimeligt, at nogle af disse hengemte
Genstande kunde faas til Eje eller til Laans for et Musæum her i Byen,
hvilket Direktør Mollerup ogsaa mente kunne lade sig gøre. … for den
store Mængde af Lystrejsende, der aarligt kommer hertil, vil det jo være
ligegyldigt, om paagældende Genstande er fundne eller har været i Brug
her i Byen, dens Omegn eller paa fjernere liggende Steder.”
For at gøre forslaget mere acceptabelt for byrådet, havde grundejerforeningen
undersøgt de økonomiske fordele ved en museum/toiletløsning.
Ca. 60.000 mennesker besøgte årligt domkirken, og med den
foreslåede placering regnede man med en betydelig entréindtægt.
Bestyrelsen havde udført et større benarbejde. Den havde henvendt sig
til Holbæk Museum for oplysninger om entrépriser, statstilskud til
opførelse af museumsbygning, det årlige statstilskud, og gennem
folketingsmand, baron Reedtz-Thott på Gavnø, forhørt sig hos indenrigsministeren
angående evt. afgivelse af et stykke af Palæets have.
Endvidere havde skoleinspektør Jørgensen tilbudt vederlagsfrit at
påtage sig det overordnede tilsyn. Bestyrelsen kunne derfor konkludere:
”Hvad Sagens pekuniere Side angaar, maa der sikkert ventes betydelige
aarlige Indtægter – naar Beliggenheden bliver i Palæets Have –
saavel for Adgang til Musæet som for Benyttelsen af Nødtørftsanstalten.”
Desuden regnede man med tilskud fra staten til opførelse af
bygningen og den årlig drift, samt tilskud fra kommune og amt. Også
Roskilde Sparekasse blev indregnet, af hvis særlige ”Overskud … en
Del skal anvendes i ”veldædige Øjemed eller til almennyttige
Foretagender.”” Hvis byrådet stillede sig positiv over for forslaget,
ville der straks blive oprettet en museumsforening.
Henvendelsen blev af byrådet sendt til behandling i Vej- og Brolægningsudvalget,
der dog fastholdt sin tidligere indstilling vedr. bygning
af et toilet ved Rådhuset.
Det er på baggrund af denne henvendelse fra grundejerforeningen,
at Mackeprangs tidligere omtalte brev til Fang skal ses (se side 40).
Fang mente, at museumssagen blev rejst på et uheldigt grundlag nemlig
i forbindelse med opførelse af en ny kostbar bygning samt en samling,
der byggede på lån fra Nationalmuseet. Derfor henvendte han sig
42

Liebes Gård, Sankt Ols Gade 18, er en af byens få gamle patricierhuse, bygget
1803. Fra 1821 boede her prokurator Georg Liebe og senere dennes søn gehejmekonferenceråd
Carl Liebe. I 1900 arvede Roskilde Kommune ejendommen
efter Carl Liebe, for hvem en mindeplade er opsat over døren. I 1930 fik
Roskilde Museumsforening overdraget stueetagen til museumsudstilling.
Foto Kr. Hude, 1905. Roskilde lokalhistoriske Arkiv.
som privatpersontilNationalmuseet. 30 Mackeprangsnegativesvarsendte
Fang straks videre til byrådet, og det ligger altså som et aktstykke i journalsagen.
31 Om det har påvirket byrådets endelige beslutning vides ikke.
Grundejerforeningens forslag blev også grundigt debatteret i pressen.
Allerede på foreningens generalforsamling et halvt år tidligere var
tankerne på bordet, og dannelsen af en museumsforening blev diskuteret.
32
43

Stemningen blandt byens borgere var ikke udelt begejstring. Roskilde
Tidende skrev, at avisen ikke havde hørt ” … en eneste Røst opløfte
sig til Fordel for Forslaget.” 33 Den henvendte sig til en række personer
i byen, der alle var imod forslaget og ikke havde tiltro til et museum i
Roskilde.
Formanden for Historisk Samfund, dommer P. Buch, mente, at
oprettelsen af et museum beroede på, at man havde rådighed over den
rette historiske bygning. Liebes Gård, som kunne være en mulighed,
afviste Buch med: ”Ja, det er nok en gammel Bygning, men nogen stor
arkitektonisk Værdi har den ikke.” Formanden fremhævede endvidere
Københavns nærhed, og satte spørgsmål tegn ved, om der overhovedet
var genstande nok på egnen til et museum.
Også den konservative borgmester, J.C. Sørensen, var modstander af
planerne og tvivlede på et museums eksistensgrundlag i byen.
”Nabobyerne har sikkert taget det meste af, hvad der var her paa
Egnen. Og skal vi have et Musæum, skal det have en lokal Karakter, og
det er jeg bange for, at det ikke kan faa … Jeg tror som sagt ikke meget
paa et Musæum i Roskilde.”
Heller ikke det radikale byrådsmedlem, lærer H.P. Hansen, gav meget
for grundejerforeningens tanker: ”At lave Musæum i Roskilde er fuldstændig
Kraftspild, og at lave det i Forbindelse med en Nødtørftsanstalt
er helt hen i Vejret”.
Fotograf Kr. Hude, der selv var ivrig samler, skød også idéen i sænk
og troede ikke ”at et Musæum i Roskilde kan faa nogen Betydning,
selv om der kunne faas nogle Genstande til Laans fra København.”
Hude var dog alligevel ikke helt afvisende, idet han mente, at den
eneste mulighed ville være at indrette stueetagen i Liebes Gård til et
hedebomuseum samt et par stuer med enkelte sager fra det gamle
Roskilde.
Som allerede nævnt afslog byrådet grundejerforeningens henvendelse.
Det er med denne sag in mente, at bestyrelsen i Historisk
Samfund på et møde få dage senere besluttede at lade A. Fang rette en
henvendelse til byrådet, om at oprette et bymuseum på Rådhuset
”omfattende særlig Billeder fra Roskilde af topografisk og personalhistorisk
Interesse samt i øvrigt Sager, som det maatte anses for
44

Hude gjorde en stor indsats for at bevare mindet om det gamle Roskilde. Han affotograferede
en række gamle billeder, der fra 1905 blev ophængt i Rådhusets lille byrådssal.
"Det er Cand. Phil. Fotograf Hudes Fortjeneste at have opsporet de gamle
morsomme Originaler, som han med stor Omhu har genfremstillet." Jfr. note 35.
Her er det et gammelt fotografi fra 1870´erne, Hude har affotograferet. Det forestiller
Algades nordre side fra det gamle gæstgiveri Prindsen til klostermuren.
Roskilde lokalhistoriske Arkiv.
værende af Interesse af opbevare.” 34 Starten på en sådan samling var
allerede bragt til veje i 1904, hvor byrådet havde bevilget penge til at
lade Hude affotografere malerier, kobberstik og fotografier af huse og
gadeinteriører til ophængning i den lille byrådssal. 35
Det fremgår hverken af Historisk Samfunds protokol eller af
byrådets journalsager, om henvendelsen blev rettet til byrådet og
behandlet på et byrådsmøde. Men et bymuseum på Rådhuset blev det
ikke til.
45

En avisartikel med konsekvenser
”Hr. Hude, der er Ejer af en Mængde værdifulde og ejendommelige
gamle Sager, har udtalt, at han er en ven af et Bymuseum i Roskilde,
og hvis der fandtes et saadant, kan det betragtes som givet, at dette
vilde blive Ejer af hans værdifulde Ting.
Men det skulle gerne være snart, siger Hr. Hude.
I den Anledning gør vi Opmærksom paa, at Tanken om et Museum
adskillige Gange har været Fremme, men hidtil ikke er blevet mødt
med synderlig stor Interesse.
Men var der mon ikke nu en gunstig Lejlighed til paany at tage den
gode Tanke op, og søge den realiseret.”
(Københavns Amts Social-Demokrat 12. oktober 1929)
Pludselig og overraskende tog museumssagen fart i efteråret 1929 – og
fra ganske uventet side. Udtalelsen kunne læses i Københavns Amts
Social-Demokrat i en omtale af fotograf Hude. Artiklen er ikke underskrevet,
men lokalredaktør på Roskilde-siderne var journalist Valdemar
Nørregaard. At diskussionen om et museum med denne lille artikel fik
46
Valdemar Nørregaard (1872-
1954) blev i 1929 valgt som
den første socialdemokratiske
borgmester i Roskilde. Han
var uddannet korkskærer, men
blev i 1900 redaktør på lokalredaktionen
på avisen Socialdemokraten.
Nørregaard sad i
byrådet fra 1909 til 1946, de
sidste 17 år som borgmester -
og formand for Roskilde
Museumsforening.
Roskilde lokalhistoriske
Arkiv.

fornyet aktualitet, skyldtes først og fremmest, at Nørregaard samtidig
var byens nyvalgte socialdemokratiske borgmester. Derfor fik opfordringen
denne gang helt anderledes slagkraft. Hvorfor Nørregaard
netop nu fandt tiden opportun vides ikke. En gennemgang af Socialdemokratisk
Samfunds Forhandlingsprotokol viser, at spørgsmålet ikke
på forhånd formelt havde været drøftet i Socialdemokratiet. 36 Måske var
borgmester Nørregaard blevet inspireret af journalist Nørregaard, der
ved sit besøg hos den aldrende og syge Hude fik øjnene op for en stor
og værdifuld samling, der ved Hudes død ville blive spredt.
Borgmesterens artikel gav stødet til, at museumsspørgsmålet på ny
blev taget op i byens øvrige aviser med interviews af nøglepersoner.
Arthur Fang og boghandler Andreas Flensborg var positive, men
understregede, at der skulle være tale om et bymuseum, ja Fang
begrænsede det yderligere til at tale om en bysamling. Et folkemuseum
som kendtes fra andre provinsbyer, var Fang modstander af, da han
tvivlede på, at der økonomisk og genstandsmæssig var grundlag for
det. ”… en beskeden Bysamling, der særlig koncentrerede sig om de
gamle Roskildebilleder”, havde derimod Fangs fulde sympati. 37
Flensborg støttede Fangs udtalelser og så gerne en bysamling i
Liebes Gård, men nævnte også Rådhusets loft eller allerbedst en del
af Husarstalden som en mulighed. Flensborg gik ind for et museum
med lidt bredere grundlag end Fang: ”Jeg har hørt mange Mennesker
her paa Egnen tale om deres gamle Ting, Møbler, Bybilleder,
Købmandsbilleder og andet, som de ikke vil sælge, men med Glæde
vilde skænke til et Museum. Jeg tænker her paa den Hedebostue, som
vi vilde forsøge at skabe.” 38
Museumstanken, der som et spøgelse var dukket op med jævne
mellemrum og hver gang manet i jorden, var nu med et moden til en
løsning. Mindre end en uge efter borgmesterens avisartikel, samlede
han på Hotel Prindsen en række af byens borgere til et forberedende
møde. Dette skulle efterfølges af et større offentligt møde, hvor man
ville foreslå en museumsforening dannet.
Her deltog foruden borgmesteren, Arthur Fang, Fanny Fang, bibliotekar
Haralda Poulsen, redaktør Chr. Christensen, redaktionssekretærerne
Brix Petersen og Mads Hansen samt Flensborg, mens Hude
47

To markante personer der fik betydning for oprettelsen af Roskilde Museum,
fotograf Kr. Hude og Fanny Fang.
Roskilde Museum.
meldte afbud på grund af sygdom. Referatet fra mødet er det første,
der med Flensborgs hånd er indført i protokollen for Roskilde og
Omegns Museumsforening. ”Fredag d. 18 Oktober 1929 Kl. 8. … Det
vedtoges at samle Underskrifter paa en Indbydelse til et Møde paa
Hotel Prinsen, Tirsdag d. 12 November Kl. 7 1 ⁄2, hvor Borgmester V.
Nørregaard vilde byde Velkommen, magister Victor Hermansen
derefter tale om Museets Omfang og Indretning og Boghandler
Flensborg stille Forslag om Oprettelse af en Museumsforening for
Roskilde og Omegn.” 39 Dagen efter reserveredes optimistisk 100 stole
i Prindsens spejlsal.
48

Roskilde og Omegns Museumsforening stiftet den 12. november
1929
Byens aviser bragte den 5. november 1929 en opfordring underskrevet
af 69 personer fra by og opland om at slutte op om mødet. Som det
nævnes i den senere indbydelse ”… der er altsaa ikke tale om en almindelig
Diskussion for og imod Musæum, men at samle alle Venner af
Sagen til et Virkningsfuldt Fremstød paa en Tid, hvor der paa forskellig
Maade har vist sig Mulighed for at faa denne Tanke, der ofte før har
været fremme, ført ud i Virkelighed.” 40
Allerede inden det stiftende møde havde 40 personer tegnet medlemskab,
14 af disse endog et livsvarigt, ligesom flere havde henvendt sig
angående gaver: Hude havde Sveistrups uniform, konditor Wolffhechel
udskårne knægte fra ejendommen Algade 4, manufakturhandler
Holmbom silhuetklip af familien Schmeltz, apoteker Augsburg apotekets
skøde fra 1650 og lærer Mortensen diverse bondegenstande fra oplandet.
Inden året var omme bestod foreningen af 120 medlemmer – flere
med livsvarigt medlemskab, og mange støttede foreningen med betydelige
pengegaver.
På det stiftende møde bød borgmesteren velkommen med ordene, at
”… Roskilde paa forskellig Maade havde forsømt at værne om sine
gamle Minder … Nu synes der imidlertid at være Basis for Planens
Realisation.” 41
Victor Hermansen var indbudt til at tale om museernes betydning
for historieforskningen. Han advarede - i tråd med tidligere udtalelser
fra Nationalmuseet - mod at tro, at en samling kunne skabes ved at
plyndre eksisterende museer (dvs. Nationalmuseet). Hermansen slog
stærkt til lyd for at begrænse indsamlingen til at omfatte Roskilde og en
del af det nærmeste opland, især Horns herred der ikke havde haft
samme bevågenhed som hedeboegnen.
Derefter gjorde Flensborg rede for planerne: ”Et Roskilde-Musæum
skal rumme stedlige kulturelle og personlige Minder.” Han lagde især vægt
på Roskilde-billeder, men også en Roskilde-stue og eventuelt en bondestue
– ikke en hedebostue, da en sådan allerede eksisterede på Køge
Museum, men på linje med og sandsynligvis afstemt med Hermansen en
stue fra Horns herred. Også Fang bifaldt disse synspunkter.
49

Indbydelse i avisen til museumsforeningens stiftende møde den 12. november
1929. 69 personer fra by og opland støttede op om indbydelsen, og flere af dem
havde allerede tegnet medlemskab i den kommende museumsforening med et årsbidrag
på kr. 2,-. Roskilde Tidende, 5. november 1929.
50

Skøde på Domapoteket, 11. juli 1650. Allerede inden museumsforeningen formelt
blev stiftet, havde apoteker J. Augsburg tegnet sig for et livsvarigt medlemskab
med et engangsbeløb på kr. 50,-. Ved samme lejlighed tilbød han det planlagte
museum det gamle skøde. Skødet indkom dog først i februar 1931, få
måneder inden museet åbnede sine udstillinger.
Foto F. G. Rasmussen.
Så fulgte en diskussion om det kommende museums arbejdsområde.
De fleste var enige i, at opgaven måtte begrænses. Lærer Mortensen,
Karlslunde, ønskede som den eneste et større museum: ”Skal Roskilde
have et Museum, bør det være et rigtigt Museum, et Stiftsmuseum, der
overgaar alle de andre smaa Museer” 42 med alt hvad man kunne få fra
oldtid, middelalder, byen og hele oplandet. ”Et indskrænket Museum,
hvor der skal næres Betænkeligheder med Hensyn til, om man skal tage
dette eller hint med, synes jeg ikke om. Pladsspørgsmaalet er jeg ikke
bange for. Kommer Tid, kommer Raad.” 43
51

Men holdningen var med Fangs ord: ”Vi magter ikke at rejse et stort
Musæum. Dag for Dag kommer København nærmere. Et Musæum,
som det, Mortensen ønsker, har vi i København. Vi kan ikke skabe et
oldnordisk Musæum i Roskilde. Vor Opgave maa være at tilvejebringe
et Musæum med et Par Stuer fra Roskildeegnen.” 44
Mødet afsluttedes med enstemmigt at stifte en museumsforening med
det formål ”at oprette og bevare et Museum i Roskilde og deri at samle,
hvad der kan belyse Egnens og Byens Historie gennem Tiderne.” Valgt til
bestyrelsen blev: Andreas Flensborg (70 stemmer), Fanny Fang (66 stemmer),
amtsrådsmedlem Bigaard, Ejby (65 stemmer), amtsrådsmedlem J.P.
Jensen, Svogerslev (64 stemmer), redaktør ved Roskilde Tidende Chr.
Christensen (61 stemmer) og V. Mortensen, Karslunde (49 stemmer),
blandt disse var flere i øvrigt også medlemmer af Historisk Samfunds
bestyrelse. Borgmesteren var iflg. foreningens love født medlem. Det
fremgår ikke af kilderne, om der har været kampvalg, men valget viser, at
bestyrelsesmedlemmerne repræsenterede såvel by som opland.
Foreningen startede med en grundkapital på 1831 kroner. En liste
over livsvarige medlemmer samt personer, der havde tilsendt museet
pengegaver blev offentliggjort i avisen, 45 ligesom foreningen i december
indrykkede en annonce med overskriften ”Roskilde Musæum.
Send en Gave til Postkonto 17880.” 46
Tre dage senere blev det første bestyrelsesmøde afholdt på borgmesterkontoret,
hvor man konstituerede sig. Til forretningsudvalget udpegedes
formand borgmester Nørregaard, næstformand Fanny Fang
og kasserer Flensborg. På mødet meddelte Nørregaard, at et lokale i
den kommunale administrationsbygning ville blive stillet til rådighed til
foreløbig opbevaring af museumsgenstande.
Det blev besluttet straks at indsende en ansøgning til byrådet om
tilladelse til at benytte stueetagen i Liebes Gård, og på byrådets møde
en uge senere blev det enstemmigt vedtaget at stille lejligheden til vederlagsfri
disposition, så snart den blev ledig. 47
14 dage efter museumsforeningens stiftelse sendte bestyrelsen en
ansøgning til Finansministeriet om tilskud til ”Starten af det Museum
som det er Foreningens Opgave at søge oprettet”. 48 Tilskuddet skulle
anvendes til inventar og ombygning af udstillingslokaler. Efter indstil-
52

Boghandler Flensborg blev ved det stiftende møde den 12. november 1929 valgt
som kasserer for museumsforeningens bestyrelse. Han blev både af navn og af
gavn museets leder i de første år.
Roskilde lokalhistoriske Arkiv og Roskilde Museum.
ling fra Nationalmuseet svarede Undervisningsministeriet, at statstilskud
efter hidtidig praksis først blev ydet, når institutionen i en ”…
passende Aarrække har vist sin Levedygtighed og sin Eksistensberettigelse,
og at man derfor ikke paa nuværende Tidspunkt ser sig i Stand
til at fremsætte Forslag om et Tilskud til Museumsforeningen for
Roskilde og Omegn.” 49 I sin indstilling til ministeriet skrev Nationalmuseet
endog ”På Roskildemuseets nuværende begyndelsesstadium er
53

Ansøgning til Roskilde Byråd om brug af Liebes Gård til museum, underskrevet
af hele bestyrelsen.
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, jfr. note 47.
det umuligt at sige, om det virkelig vil kunne trives, og de samlinger,
som det måske vil kunne tilvejebringe, vil sikkert i første række få lokalog
byhistorisk Interesse, en Betydning, som ingenlunde skal underkendes,
men som dog ikke i særlig grad kunde berettige en afvigelse fra
de sædvanlige regler.” 50
54

Entréprisen var i starten
50 øre for voksne, 25 øre
for børn og soldater, og 10
øre p.p. for skoleklasser.
Foto F. G. Rasmussen.
Roskilde Museum.
Samtidig med henvendelsen til staten, blev der også sendt ansøgninger
til lokale institutioner, hvorfra museet opnåede tilsagn om
tilskud fra Roskilde Sparekasse (kr. 200), Roskilde Amtsråd (kr. 200),
Historisk Samfund (kr. 100) og Roskilde Samfundet (kr. 50).
Museum i Liebes Gård
Den 1. april 1930 blev lejligheden i Liebes Gård, der hidtil havde været
anvendt til skole, ledig, og man gik i gang med at renovere lokalerne,
en udgift kommunen påtog sig, samt at installere varme.
Bestyrelsen – først og fremmest boghandler Flensborg – arbejdede
ihærdigt bl.a. gennem opråb i avisen på at indsamle genstande. I det
første år indrykkedes næsten hver måned lister over modtagne gaver
samt en stadig opfordring til at aflevere, ligesom bestyrelsen uopfordret
kontaktede forskellige foreninger og sagførere og bad dem huske
på museet i forbindelse med dødsboer.
Interessen for museet var stor blandt befolkningen, hvilket den lange
gaveliste fra det første år vidner om. Især strømmede det ind med
effekter fra omegnens rige landbokultur. Mange fine tekstiler, der i
generationer havde ligget i standkister på gårdene, blev afleveret. Det
var Flensborgs store ønske at kunne samle en komplet empirestue fra
byen, og efterlyste gentagne gange borgermøbler: ”Hvad der i Øjeblikket
særlig arbejdes med fra min Side, og som i nogen Grad er Skyld i,
at Museet ikke er færdigt, er Ønsket om at faa en rigtig solid, fin gam-
55

Billedvæg i Roskildestuen fra Roskilde Museums første udstilling. Forneden ses
bl.a. rådmandskister og bytromme deponeret af byrådet.
Roskilde lokalhistoriske Arkiv.
mel Roskilde Borgerstue. Jeg har herom henvendt mig til en Række
Efterkommere af de gamle Roskilde-Slægter. Og jeg har de bedste
Forhaabninger om, at det skal lykkes mig at faa samlet alt, hvad der
hører til en saadan Stue.” 51 Men forgæves. Museets åbning blev ud-
56

Til åbningen i 1931 havde
museumsforeningen ladet
fremstille en fire-sidet brochure
om museet - i såvel engelsk
som dansk udgave. Her side
med hedebostue samt museets
åbningstider.
Roskilde Museum.
skudt et års tid bl.a. på den baggrund, og det lykkedes først i 1940’erne
at indrette en sådan.
Byrådet viste sin velvilje over for den nystiftede museumsforening og
uddeponerede brandskilte, to rådmandskister, messingskjold med
byvåben, bytromme samt en tegning af Nygade fra1831. 52
Det var som nævnt Flensborg, der var primus motor i indsamlingsarbejdet,
ligesom det også var ham, der efter anvisning fra Hermansen
stod for registreringen af de enkelte genstande i indkomstprotokoller.
57

Samlemærker fremstillet til Roskilde Turistforening lavet på baggrund af akvareller
af kunstneren Aage Lund - en nær bekendt af boghandler Flensborg.
Foto F. G. Rasmussen. Roskilde Museum.
Endelig den 1. april 1931 kunne Flensborgs og Fanny Fangs store
arbejde med udstillingen beses af publikum. Museet rummede 6
værelser, hvori udstilledes interiør fra Horns herred, Roskilde-billeder,
genstande og tekstiler fra bondekultur, håndværk samt en hedebostue.
Roskilde Dagblad anmeldte udstillingen og sluttede efter en længere
rosende gennemgang: ”Roskilde Museum har tilført Byen rige, kulturhistoriske
Værdier og vil i Fremtiden bidrage til en øget Interesse
rundt i Danmark for denne Egn, hvortil store Afsnit af Historien er
stedfæstet. Det er vistnok enestaaende, at et Museum er rejst paa saa
kort Tid, udelukkende ved Gaver fra en Befolkning, som af ren kulturhistorisk
Interesse har ydet deres Bidrag, og som derigennem har
deres store Del af Æren for Museets smukke Standard.” 53
58

Avisen havde ret i, at det hele skete forbavsende hurtigt. Hvis man
tager i betragtning, at der faktisk gik 20-30 år med diskussion om byen
overhovedet skulle have et museum, var det en bemærkelsesværdig
præstation, at man på mindre end 1 1 ⁄2 år fik stiftet en museumsforening,
indsamlet genstande og opbygget en udstilling.
Forløbet tyder på, at der både i by og på land var en stor folkelig
opbakning til et museum. De første initiativer blev taget af folk med
rod i Venstre og højskolebevægelsen. Senere blev de fulgt op af borgerlige
kredse i byen, håndværksmestre og handelsfolk, med et forslag
om et museum på Stændertorvet. Men politisk var tiden åbenbart ikke
moden, før den nyvalgte socialdemokratiske borgmester Nørregaard
skar igennem og søsatte projektet.
Byen har udviklet sig siden dengang. Befolkningen er mangedoblet,
og museet er heller ikke det samme. Museumsforeningen driver ikke
længere Roskilde Museum, men udgør stadig den folkelige rygrad i
museets arbejde. De i dag knap 900 familiemedlemskaber viser, at der
stadig er en levende interesse for byens og omegnens kulturhistorie.
Det kan konstateres, at der således var både en vilje og en vej. Der er
ingen grund til at tro, at 75 års-mærket bliver den sidste milepæl i
museumsforeningens/museets historie.
59

NOTER
1. Hermansen, Victor: Rektor Schade og hans Raritets-Kammer. I: Fra
Københavns Amt, 1935, s. 83. Se også V. Hermansen: Det underjordiske
Roskilde. I: Jul i Roskilde, 1932, s. 20-23.
2. Den følgende redegørelse bygger især på "Betænkning om en nyordning af de
kulturhistoriske lokalmuseers forhold", 1956, som fhv. dir. Viggo Nielsen venligst
har gjort mig opmærksom på samt Holger Rasmussen: Dansk museumshistorie
- de kulturhistoriske museer, 1979.
3. Citatet stammer fra Viborg-museets statutter, citeret fra Holger Rasmussen:
Dansk museumshistorie - de kulturhistoriske museer, 1979, s. 79.
4. Bl.a. Junge, Joachim: Den nordsjællandske Landalmues Characteer, Skikke,
Meninger og Sprog, 1798; H.F. Feilberg: Fra Heden, 1863 samt Ewald Tang
Kristensens store indsamlingsarbejde af folkeminder.
5. Rasmussen, Holger: Dansk museumshistorie - de kulturhistoriske museer, 1979,
s. 105-106.
6. Hermansen, Victor: Rektor Schade og hans Raritets-Kammer. I: Fra
Københavns Amt, 1935, s. 88. Citatet stammer fra A.N. Ryge: M. Hans
Pedersen Callundborgs, fordum Cannick og Rector i Roeskilde Skole, Levnets-
Beskrivelse, 1759.
7. Hermansen, Victor: Rektor Schade og hans Raritets-Kammer. I: Fra
Københavns Amt, 1935, s. 95.
8. Hermansen, Victor: Auktionen i Roskilde Domkirke i 1806. I: Fra Københavns
Amt, 1934, s. 341-372.
9. Ibid p. 341.
10. Hermansen, Victor: Oprettelsen af "Den kongelige Commission til Oldsagers
Opbevaring" i 1807. I: Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie, 1931,
s. 265-320.
11. Brev dateret 10.5.1806 til Johan Bülow, Sanderumgaard, ibid s. 297.
12. Roskilde Dagblad, 29. september 1909.
13. Andersson, Vibeke: Roskilde Højskoleforening 1889-1989. I: ROMU: Årsskrift
fra Roskilde Museum, 1988, s. 106ff. Desuden: En Mindekrans fra Marie
Jensens Virke ved Roskilde Dagblad. Udgivet af H.A. Jensen. Roskilde, 1924.
14. Roskilde Dagblad, 12. februar 1924.
15. Roskilde Dagblad, 29. september 1909.
16.
Roskilde Dagblad, 1. oktober 1909.
60

17. Roskilde Dagblad, 2. oktober 1909.
18. Torm, Helge: Historisk Samfund og museumssagen i Sorø amt for 75 år siden.
I: Årbog for Historisk Samfund for Sorø Amt, 1987, s. 11.
19. Højskoleforstander Begtrup i Roskilde Dagblad, 30. marts 1910.
20. Roskilde Dagblad, 27. november 1909.
21. Roskilde Dagblad, 12. februar 1924. A. Fang: Torvet i Roskilde, 1968.
22. Roskilde Dagblad, 18. februar 1910.
23. Roskilde Købstadskommune, byrådets journalsag 326/1910. Landsarkivet for
Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.
24. Roskilde Dagblad, 12. februar 1924.
25. Roskilde Dagblad, 22. februar 1910.
26. Forhandlingsprotokol 1910- for Historisk Samfund. Roskilde lokalhistoriske
Arkiv.
27. Nationalmuseet, Danmarks Middelalder & Renæssance, korrespondancearkiv
j.nr. 361/15 (=29/16). Det har ikke været muligt at finde Mackeprangs svar, der
iflg. påtegning er afsendt 8/4 1916.
28. Brev dateret 3.9.1921. Nationalmuseet, Danmarks Middelalder & Renæssance,
korrespondancearkiv j.nr. 326/21.
29. Roskilde Købstadskommune, byrådets journalsag 13/21. Landsarkivet for
Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.
30. Brev fra A. Fang dateret 11.4.1931. Roskilde Museum.
31. Roskilde Købstadskommune, byrådets journalsag 13/21. Landsarkivet for
Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.
32. Roskilde Avis, 12. maj 1921.
33. Roskilde Tidende, 23. august 1921.
34. Forhandlingsprotokol 1910- for Historisk Samfund, bestyrelsesmøde 7.9.1921.
Roskilde lokalhistoriske Arkiv.
35. Tønnesen, Eva: Med fotograf Hude gennem det gamle Roskilde, s. 12f, 1989.
36. Socialdemokratisk Samfund, Forhandlingsprotokol 1924-34. Roskilde lokalhistoriske
Arkiv.
37. Roskilde Dagblad, 12. oktober 1929.
38. Roskilde Dagblad, 12. oktober 1929.
39. Protokol Roskilde og Omegns Museumsforening 1929-1967. Roskilde
Museum.
40.
Roskilde Avis, 9. november 1929.
61

41. Roskilde Avis, 13. november 1929.
42. Roskilde Tidende, 13. november 1929.
43. Ibid 13. november 1929.
44. Roskilde Avis, 13. november 1929.
45. Roskilde Tidende, 25. november 1929.
46. Roskilde Tidende, 3. december 1929.
47. Roskilde Købstadkommune. Byrådet Id 1929, journalsag 224/1929,
byrådsmøde 20.11.1929. Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og
Bornholm.
48. Nationalmuseet, Danmarks Middelalder & Renæssance, korrespondancearkiv
j.nr. 517/29
49. som note 45.
50. Udkast til svar. Nationalmuseet, Danmarks Middelalder & Renæssance, korrespondancearkiv
j.nr. 517/29.
51. Roskilde Avis, 28. oktober 1930.
52. Roskilde Købstadskommune, byrådets journalsag 224/1929 samt Roskilde
Købstadskommune, byrådets forhandlingsprotokol, byrådsmøde 7.5.1930.
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.
53.
Ved museumsforeningen generalforsamling 25. februar 1931 fik medlemmerne
sammen med pressen mulighed for at bese udstillingerne, inden den officielle
åbning. Roskilde Dagblad, 25. februar 1931.
62