24.07.2013 Views

klik her

klik her

klik her

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Gør noget ved indeklimaet<br />

AM 2010<br />

Seniorkonsulent Finn Stabell


Oplægsholder:<br />

Seniorkonsulent Finn Stabell<br />

Tlf. : 3010 9612<br />

Mail: fst@alectia.com


DR<br />

3.11.<br />

2010


Indeklima<br />

Temperatur<br />

Lufthastighed/træk<br />

Lys/belysning<br />

Lyd/støj<br />

Luftkvalitet (CO2 mm)<br />

Luftfugtighed<br />

Støv/rengøring<br />

Skimmelsvampe<br />

Statisk elektricitet<br />

Elektromagnetiske felter<br />

Ioner<br />

Radon


Indeklimapåvirkninger


Indeklimagener<br />

En samling diffuse og ofte<br />

meget individuelle symptomer…..<br />

Hovedpine<br />

Tung i hovedet<br />

Unaturlig træthed<br />

Utilpashed<br />

Svimmelhed<br />

Kvalme<br />

Koncentrationsbesvær<br />

Slimhindeirritationer<br />

Hudirritationer<br />

Til sammen SBS.


Nogle klager mere end andre<br />

5 % klager over støj<br />

5 % klager over belysning<br />

10 - 15 % klager over temperaturen<br />

10 - 15 % har slimhindeirritationer<br />

10 - 15 % har almen-symptomer<br />

Man kan ikke gøre alle tilfredse. Ifølge WHO vil 15 - 20 % altid være utilfredse.


Flest gener hos…<br />

Kvinder<br />

Astmatikere<br />

Underordnede<br />

Lille indflydelse og højt tempo<br />

Utilfredshed med chefen<br />

Stor arbejdsmængde<br />

Skærmarbejde, fotokopiering,<br />

papirhåndtering


Sammenhæng mellem<br />

symptomer og årsager<br />

Symptomer<br />

Årsager<br />

Det ville være rart hvis<br />

vi kunne finde en enkelt<br />

årsag til problemerne<br />

Oftest mange samtidige<br />

årsager<br />

Sommetider er<br />

løsningen indlysende<br />

Sommetider skal vi<br />

vende hver sten på<br />

vejen<br />

Lidt ligesom når lægen<br />

skal stille diagnosen


Årsager til komfort- og<br />

helbredsgener<br />

Personer<br />

køn, køn, alder<br />

personlig disposition<br />

sygdomme<br />

Indeklimafaktor<br />

forurening<br />

lugt, lugt, støj støj<br />

temperatur<br />

Reaktion<br />

slimhindeirritation<br />

hovedpine<br />

træthed<br />

Psykiske forhold<br />

personlig belastning<br />

arbejdskolleger<br />

ledelse<br />

Fysiske forhold<br />

er de væsentligste<br />

årsager


Sammenhænge- slimhindesymptomer<br />

Mikroorganismer, høj høj temperatur<br />

støv, afgasning<br />

forkølelse, tørre øjne øjne<br />

hoste, skorper i i næsen<br />

bihulebetændelse


Sammenhænge- almensymptomer<br />

Stress, dårligt lys, lys, afgasning<br />

støj, støj, statisk el el<br />

hovedpine<br />

koncentrationsbesvær<br />

træthed


Sammenhænge<br />

Faktorer med betydning for oplevelse af<br />

luftkvalitet ved samme luftskifte:<br />

Øget temperatur øger effekt af gasser og dampe<br />

Øget temperatur sænker i sig selv oplevelsen af<br />

luftkvaliteten<br />

Øget temperatur øger i sig selv lugtstyrken af luft<br />

Øget temperatur øger lugtstyrke af gasser og<br />

dampe


De vigtigste årsager<br />

Høj temperatur<br />

Støj<br />

Dårligt lys<br />

Støv<br />

Afgasning fra bygninger og<br />

mennesker<br />

Mikroorganismer<br />

Statisk elektricitet


Passende temperatur !<br />

Generelt bør temperaturen under normale klima­ og<br />

arbejdsforhold holdes på 20­22°C ved stillesiddende<br />

arbejde. Temperaturen bør ikke overstige 25°C. Kan denne<br />

temperatur ikke holdes, bør man undersøge årsagen.<br />

Under særlige klimaforhold, fx hedebølge, må det<br />

accepteres, at temperaturen ikke kan holdes under 25°C.<br />

Det kan så være nødvendigt at træffe foranstaltninger, der<br />

sikrer de ansatte bedst muligt mod ubehag og<br />

sundhedsfare.<br />

En hedebølge er, når middel af de højeste registrerede<br />

temperaturer målt over tre sammenhængende dage<br />

overstiger 28°C.


Temperatur, træk og relativ fugtighed<br />

Rumtemperaturen skal være mellem 18-25 °C ved stille-siddende/stående arbejde<br />

Flest er i komfort ved en rumtemperatur på 20-22 °C<br />

Over 23 °C bør der træffes foranstaltninger for at nedbringe temperaturen<br />

Temperaturen må ikke overstige 25 °C<br />

Den daglige temperaturstigning må ikke overstige 4 °C<br />

Temperaturforskellen mellem gulv og hovedhøjde må ikke overstige 4 °C<br />

Lufthastigheden bør holdes under 0,15 m/s ved 21 °C<br />

Luftfugtigheden bør holdes mellem 25 - 60 % relativ fugtighed


Termiske forhold<br />

Jan Peitersen AMI – undersøgte 22 bygninger med 100- 300 ansatte<br />

indeklima og psykosocialt arbejdsmiljø i storrumskontorer


Temperatur, træk og relativ<br />

fugtighed – i praksis<br />

Identificer varmekilder og minimer varmebelastningen<br />

Kontrollér termostatventiler<br />

Brug solafskærmninger<br />

Undgå utætheder i vinduer og døre<br />

Undgå undertryk i lokalet<br />

Undgå kuldenedfald<br />

Placer personer i passende afstand fra indblæsningsarmaturer<br />

Tør luft skyldes normalt ikke lav luftfugtighed, men støv, høj<br />

rumtemperatur og forureninger….eller er det nu rigtigt?


Årsag - ”Tør luft”<br />

Irritation har ofte andre<br />

årsager end<br />

luftfugtigheden<br />

støv<br />

gasser og dampe<br />

temperatur<br />

De fleste personer<br />

foretrækker<br />

luftfugtighed<br />

mellem 25 - 60 %<br />

Klimakammerforsøg<br />

Personer mærker<br />

kun hvis<br />

luftfugtigheden er<br />

meget lav (< 20%)<br />

eller meget høj<br />

(”tung luft”)


Tør luft - konsekvenser<br />

Irriterede øjne<br />

Når luftfugtigheden er lav bliver øjets tårefilm ustabil og derfor mere følsom overfor<br />

f.eks. kemiske stoffer, støv og pollen<br />

Dårligere præstation<br />

Personer, der arbejder ved computer eller læser meget, præsterer mindre, hvis<br />

arbejdet foregår i tør luft, end hvis det foregår i luft med højere fugtighed<br />

Træthed<br />

Personer angiver at være mere trætte i tør luft<br />

Irriterede luftveje<br />

Den tørre luft kan påvirke luftvejene negativt hos astmatikere<br />

Tør hud<br />

Den manglende fugtighed i luften kan også give mere tør hud<br />

Kilde: Professor Peder Wolkoff


Luftkvalitet<br />

CO 2 koncentrationen i rumluften bør ikke overstige 1.000 ppm<br />

Støvindholdet bør ikke overstige 0,3 mg pr. m 3<br />

Afgasning af ozon fra printere og kopimaskiner må ikke<br />

overstige 0,1 ppm<br />

Rumtemperaturen og den relative fugtighed har betydning for<br />

opfattelsen af luftkvaliteten<br />

> 23 °C og > 60 % rH - tung og trykkende.<br />

> 23 °C og < 25 % rH - tør.


Luftkvalitet - i praksis<br />

Luft ud flere gange daglig, hvis der ikke er mekanisk<br />

ventilation<br />

Fjern støv med en effektiv rengøring. Effektiv rengøring<br />

er afhængig af god ryddelighed og rengøringsvenlighed<br />

Undgå åbne reoler, bunker og lodne overflader - de<br />

samler støv<br />

Vælg inventar og byggematerialer med en så lille<br />

afgasning som mulig<br />

Vælg laserprintere og kopimaskiner med en lav<br />

varmeudvikling og ozonafgivelse og placer dem i<br />

særskilte rum uden faste arbejdspladser


Ventilation – i praksis<br />

Sikre, at der er udsugning ved alle processer, som<br />

giver generende luftforurening<br />

Ved mistanke om ineffektiv udsugning bør<br />

udsugningsmængden kontrolleres ved en måling<br />

Procesudsug skal altid have en kontrolanordning<br />

Rengøring af indblæsningsanemostater og<br />

udsugningsenheder<br />

Rengørings- og vedligeholdelsesplan for anlæg,<br />

<strong>her</strong>under skift af filtre


Frisk luft gav effektive medarbejdere<br />

Testpersonerne fik væsentlig mere fra hånden, når der blev<br />

tilført mere udendørs luft, forsøgene blev udført med<br />

henholdsvis - 5, 10 og 20 liter luft per sekund per person.<br />

Resultatet viste, at testpersonerne, der fik mest frisk luft,<br />

blev hele 10-20 procent bedre til at udføre ekstra opgaver i<br />

form af tastearbejde eller huskeopgaver.<br />

Taeyung Kim og Changhyun Yoon bemærker i den<br />

sammenhæng, at mange landes myndigheder angiver, at ti<br />

liter ny luft per sekund i et arbejdslokale er tilstrækkeligt.<br />

Men fem liter luft per sekund er snarere normen.


Luftskifte<br />

egning af CO2 indhold over 8 timer<br />

r<br />

Aktivitet niveau<br />

Antal personer med<br />

aktivitet´s niveau<br />

1<br />

0<br />

0<br />

Lokale<br />

Volumen m3<br />

25<br />

Volumen /person<br />

25<br />

en<br />

h.<br />

m<br />

3/<br />

p<br />

Ventilation<br />

Mekanisk luftskifte pr<br />

time<br />

2,0<br />

Naturlig ventilation<br />

2<br />

Miljø<br />

Omgivelser<br />

Angiv start<br />

koncentration<br />

Bilag<br />

400<br />

en<br />

h.<br />

pp<br />

m


LYS<br />

Påvirkninger fra:<br />

o Dagslys<br />

o Almenbelysning<br />

o Arbejdsbelysning<br />

Gener:<br />

o Hovedpine<br />

o Spændinger i nakke- og<br />

skulderregion<br />

o Migræne<br />

o Træthed<br />

o Uhensigtsmæssige<br />

arbejdsstillinger


Fokuspunkter<br />

Tilstrækkeligt lys (belysningsstyrke)<br />

Luminans<br />

Blænding<br />

Refleksioner<br />

Kontraster<br />

Lysfarve<br />

Flimmer<br />

Farvegengivelse


Farvegengivelse, Ra<br />

Farvegengivelsen er et mål for en lyskildens evne til<br />

at gengive farver korrekt på en skala fra 0 til 100.<br />

Elsparepære, Ra 80<br />

Glødepære, Ra 99


Lyskvalitet<br />

Når der er godt lys, der hvor vi skal se mest, kan vi<br />

spare på det øvrige lys.<br />

Lyskvalitet A<br />

I lyset fra gløde-, halogen-<br />

/krystalpærer ser man alle<br />

1.200 farver. Kontraster og<br />

detaljer står skarpt og præcist<br />

Lyskvalitet B<br />

Sparepærer, kompaktrør og<br />

lysstofrør gengiver kun ca. 9<br />

farvenuancer. Det medfører, at<br />

det er svært at se farver<br />

korrekt og svært at se skarpt i<br />

dette lys.


Lyskvalitet A


Lyskvalitet B


Lyskvalitet<br />

De få farver der findes i<br />

lyskvalitet B, giver<br />

hvert sit billede på<br />

nethinden , men lidt<br />

forskudt.<br />

Lys kan kun gengive de<br />

farver, som det selv<br />

indeholder.<br />

Kilde Asger BC


Dårligt lys koster…<br />

”Når øjet og hjernen skal kompensere for dårligt lys,<br />

så koster det noget.” Citat Asger Bay Christiansen<br />

Det koster menneskelig energi og koncentration<br />

Giver træthed og ubehag<br />

Fremkalder stressede situationer, der som<br />

følgevirkning kan medføre flere fejl, mere støj i<br />

daginstitutioner og dårligere indlæring i skolerne


Valg af lyskilder<br />

”Der er brug for bedre<br />

mærkning og<br />

vejledning i valg af<br />

lyskilder”.<br />

Kenneth Munck, Direktør<br />

for Dansk Center for Lys


Tænk – forbrugerrådets medlemsblad<br />

Ifølge Tænk er der ingen af pærerne,<br />

der kan det hele;<br />

o Være energibesparende<br />

o Billige<br />

o Have god farvegengivelse<br />

o Kort optændingstid<br />

o Lyse ved lave temperaturer<br />

Så det er et spørgsmål om<br />

prioritering, når man bevæger sig<br />

ned i supermarkedet efter lyskilder.<br />

August 2010


Nye lyskilder - energibesparelse<br />

Energiforbruget til belysning andrager ca. 32 % af det<br />

samlede el-forbrug i den offentlige sektor og<br />

tilsvarende i private kontorbyggerier.<br />

Stort energibesparelsespotentiale ved anvendelse af<br />

nye effektive lyskilder<br />

LED ser ud til nu at blive svaret indenfor de næste 5 -<br />

10 år


Generende støj<br />

Når støjniveauet stiger, opleves den mere<br />

generende. Men andre faktorer har også<br />

betydning:<br />

Konstant, ensartet støj påvirker os mindre end<br />

støj, som varierer.<br />

Hvis vi kan forudse, at støjen kommer, vil den<br />

være mindre generende.<br />

Hvis vi selv har kontrol over, hvornår støjen<br />

opstår, generer den mindre.<br />

Hvis man skal koncentrere sig eller løse svære<br />

opgaver i støjende omgivelser, må man<br />

anstrenge sig mere, og bliver derfor mere træt.


Gener<br />

Hvad har betydning for at støjen generer:<br />

•Støjniveau<br />

•Støjfølsomhed<br />

•Tilstedeværelsen af forebyggelsesmuligheder<br />

•Tilstedeværelsen af andres maskiner/apparater<br />

•Forringet hørelse<br />

•Køn (kvinder>mænd)<br />

•Kedelige arbejdsopgaver


Støj i kontorer<br />

Jan Peitersen AMI – undersøgte 22 bygninger med 100- 300 ansatte<br />

indeklima og psykosocialt arbejdsmiljø i storrumskontorer


Distraktion<br />

Hvad har betydning for om støjen distra<strong>her</strong>er:<br />

Lav forudsigelighed og kontrol<br />

(psykosociale arbejdsmiljøfaktorer)<br />

Tilstedeværelsen af egne maskiner/apparater<br />

Tilstedeværelse af samtale<br />

Tilstedeværelse af telefoner, der ringer<br />

Arbejdstidens længde<br />

Støjfølsomhed


Hvordan påvirker støj os - negativt?<br />

Tale (uvedkommende) nedsætter evnen til<br />

at løse mentale opgaver<br />

Tale og andre lyde distra<strong>her</strong>er, og sinker<br />

dermed vores arbejde<br />

Støj i arbejdsmiljøet forstyrrer<br />

kommunikation<br />

Derfor forventer forskerne:<br />

- nedsat produktivitet<br />

- forøget mental træthed<br />

- mere stress<br />

- flere sociale konflikter på arbejdspladsen<br />

- øget sygefravær, jobskifte, tidlig tilbagetrækning<br />

osv...


..men støj er ikke den eneste<br />

påvirkning i arbejdsmiljøet..<br />

Større engagement i arbejdet medfører at<br />

støj opfattes mindre generende<br />

På en ”god arbejdsplads” hvor der arbejdes<br />

med arbejdsmiljøet generer støjen mindre<br />

Øvrige indeklimaforhold spiller ind<br />

Stress gør støjgenerne større


Akustik<br />

Det er logik for perlehøns, at når man bygger i stål, glas og marmor får<br />

man utroligt meget lyd. Det er hårde flader, der reflekterer lyden.<br />

Vicedirektør Bjarne Østergaard<br />

> 10 sek.<br />

ca 3 sek.<br />

Slag på jernplade


Indretning<br />

Adskil støjende og ikke-støjende arbejde - placér<br />

f.eks. medarbejdere, der har mange telefonsamtaler<br />

og småmøder, i områder, hvor det ikke generer andre<br />

Undgå unødig støj fra kontormaskiner - sørg f.eks. for<br />

at de vedligeholdes, så "slides" de mindre, og placér<br />

støjende kontormaskiner i lokaler uden faste<br />

arbejdspladser<br />

Indtænk placering af arbejdsrum i forhold til støj ved<br />

planlægning af nybyggeri - undgå f.eks. at placere<br />

rum med faste arbejdspladser ved trappeopgange og<br />

toiletter


Indretning<br />

Vælg eventuelt en blød gulvbelægning som f.eks. gulvtæpper<br />

på selve kontoret, da det er med til at forbedre rummets<br />

akustik. Gulvbelægningen skal dog kunne rengøres<br />

hensigtsmæssigt, da støv forringer indeklimaet<br />

Ved nyindkøb kan der evt. anskaffes støjsvage computere,<br />

printere, fax m.m.<br />

Opstil evt. flytbare lydabsorberende skillevægge i<br />

kontorlandskaber<br />

Inddrag sikkerhedsorganisationen i arbejdsmiljøspørgsmål.


Indretning af storrumskontorer<br />

Lofter, der nedsætter refleksionen.<br />

Beklædning på loft og vægge, der absorberer lyden,<br />

bløde gulvbelægninger og hensigtsmæssig møblering.<br />

Afskærmning mellem arbejdspladser<br />

Ensartede arbejdsfunktioner (videndeling)


Typiske fejl i storrumskontorer<br />

for lille afstand mellem arbejdspladser<br />

for stor loftshøjde<br />

for dårlig absorption i loftet<br />

ingen absorbenter på væggene<br />

for få eller ingen skærmvægge<br />

for hårdt gulv


Vejledning<br />

3: Opmærksomhed og ubesværet samtale<br />

Kategorien omfatter arbejdspladser, hvor det er vigtigt, at de ansatte kan tale<br />

sammen, eller hvor der stilles store krav til præcision, hurtighed eller<br />

opmærksomhed. Eksempler er storrumskontorer, kontrolrum og kundeekspeditioner i<br />

fx banker.<br />

Almindelig samtale foregår ved 55-60 dB(A). Den øvrige støj skal normalt være ca.<br />

10 dB lavere for ikke at virke forstyrrende. Anbefaling 45 – 55 dB(A)<br />

4: Ingen forstyrrende støj<br />

Kategorien omfatter arbejdspladser, hvor der stilles store krav til de ansattes<br />

koncentration, eller hvor de skal kunne tale helt ubesværet sammen, fx<br />

enkeltmandskontorer.<br />

Anbefaling 35 – 45 dB(A)<br />

Især støj fra pc’er bør være særligt lav.


Adfærd<br />

Det er en god idé, at I aftaler et sæt leveregler for livet i<br />

storrumskontoret.<br />

Nogle anbefaler at gøre det inden man flytter ind, andre at<br />

man venter til indflytningen er sket.<br />

Men det er under alle omstændigheder vigtigt at tage<br />

levereglerne op jævnligt, for at evaluere og justere dem


Velfungerende storrumskontorer<br />

Eva Bjerrum, center for new ways of working<br />

-kræver flere rum:<br />

Et uformelt rum, hvor kolleger kan snakke<br />

Små rum, hvor døren kan lukkes – til fordybelse eller<br />

møder om fælles projekter


Radon<br />

Kommer fra undergrunden<br />

Radioaktiv luftart som stammer fra nedbrydning af<br />

mineraler i klipper<br />

Diffunderer op gennem jorden og ind i fundamenter<br />

Kan afgives til rumluften<br />

Er årsag til kræftdødsfald<br />

Kan ikke lugtes eller måles<br />

Kan fjernes ved ventilation<br />

Kort/se hvor det forekommer


Hvordan/hvornår opleves statisk<br />

elektricitet<br />

Gnister<br />

Hår, der stritter<br />

Normalt værst om vinteren<br />

Tør hud øger følsomheden<br />

Almindeligvis flere gener hos kvinder<br />

Under 1000 V: ingen mærkbare stød<br />

1000-2000 V: en del vil opleve stød<br />

Over 2000 V: næsten alle får<br />

ubehagelige stød


Gulvbelægningen<br />

”Stenlignende” materialer: Skifer, terrazzo, fliser, klinker… giver<br />

sjældent årsag til statisk elektricitet<br />

Linoleumsgulve – kan bortlede statisk elektricitet – og fås i ledende<br />

udgaver. Polishbehandling kan være årsag til mindsket<br />

ledningsevne.<br />

Trægulve – ulakerede eller oliebehandlede giver ikke problemer<br />

Glatte kunststofgulvbelægninger – kan være et problem<br />

Gulvtæpper – kan give problemer, kan fås i antistatiske udgaver<br />

Antistatbehandling – skal gøres 4 gange årligt…pas på<br />

overdosering (slimhindeproblemer)


Indeklimaet<br />

Lav luftfugtighed medfører større risiko for opladning<br />

Sænk temperaturen – så stiger luftfugtigheden<br />

Befugtning kan overvejes – men skal gøres med<br />

forsigtighed, da det kan give anledning til<br />

skimmelsvampevækst.


Årsag – Mikroorganismer- skimmel<br />

Man reagerer på døde<br />

bakterier - endotoxiner<br />

og/eller på rester af<br />

svampe<br />

Vandskader skal være<br />

store før de giver gener<br />

Gener:<br />

hovedpine < 50%<br />

træthed klager<br />

kvalme


Undersøgelsesmetoder<br />

Spørgeskemaundersøgelse<br />

Hvordan har vi det?<br />

Hvad vil vi gøre<br />

ved det?<br />

Teknisk vurdering/<br />

målinger<br />

Temperatur<br />

Luftfugtighed<br />

CO 2<br />

Kan bruges til at finde<br />

nogle forklaringer, men er<br />

ofte ikke tilstrækkeligt


Handlingsorienteret strategi ved<br />

undersøgelse<br />

Saml alle tidligere<br />

undersøgelser<br />

Orienter og diskuter<br />

med alle grupper - også<br />

ledelse<br />

Arbejd tværfagligt<br />

(sundhedspersonale og<br />

teknikere)<br />

Forklar grundigt om<br />

undersøgelsens<br />

forudsætninger og<br />

resultater<br />

Forklar/diskuter de<br />

nødvendige<br />

kompromiser<br />

Følg altid forbedringer<br />

op - man lærer noget af<br />

det<br />

Dokumentation af<br />

indeklima giver ingen<br />

løsninger -<br />

Bedre at give løsninger<br />

end at dokumentere


Strategi - 2<br />

Finde de gener vi med<br />

størst mulig fordel kan<br />

forbedre<br />

Give konkrete forslag til<br />

forbedringer<br />

Lave forsøg - så sker<br />

der noget<br />

Temperatur og<br />

luftfugtighed kan man<br />

måle selv.


Måleudstyr<br />

Termometer, hygrometer!<br />

Dataloggere til samme<br />

CO2 målere, evt. logger<br />

Ventilations målegrej:<br />

temperatur og luftfugtighed<br />

Fugtmåler, termografikamera<br />

skimmelsvampetest<br />

PID måler, gasser og dampe<br />

(skal være ultra følsom)<br />

Evt. opsamling med ATD rør<br />

el. lign. Med efterfølgende<br />

analyse<br />

Støvmåling/BM dustdetector<br />

Elektrostatisk opladning<br />

Akustik/støjmålinger<br />

Radonmåling


Temperaturregistrering


Vurdering af indeklimaet<br />

Personalets egen<br />

vurdering<br />

Forekomst af sygdom<br />

Forekomst af gener<br />

Teknisk vurdering<br />

Spørgeskema<br />

Målinger<br />

Samlet konklusion


Løsninger<br />

Store bygninger -<br />

storrumskontorer<br />

å Optimere ventilation<br />

(vedligeholdelse af filtre, brug<br />

røgkanon)<br />

ç Sænk temperaturen til<br />

21 °C<br />

é Løs trækproblemer lokalt


Løsninger på brugerniveau:<br />

Fokus på hvad der giver varmen:<br />

egen belysning<br />

PC<br />

varmestyring<br />

Solindfald/manglende brug af solafskærmning


Løsninger, lokal ledelses niveau<br />

Flytning af printere og<br />

kopimaskiner<br />

varme<br />

forureningskilde<br />

maskinerne fylder<br />

ikke nær så meget<br />

giver mere variation<br />

i arbejdsstillinger<br />

Andre fordele<br />

Papirforbruget<br />

bliver mindre<br />

Mindre<br />

støjbelastning


Løsninger - bygningsniveau<br />

Ventilation<br />

Temperaturstyring/køling<br />

Dagslysstyring<br />

Solafskærmning<br />

Udvendig solafslkærmning<br />

indvendige persienner<br />

solfilm<br />

Rengøring<br />

Inventar/overflader


Det gode indeklima<br />

- den enkle model<br />

Temperatur mellem 20-<br />

22°C<br />

Luftskifte ca. 2<br />

gange/time<br />

God belysning<br />

God akustik<br />

Løse komfortgener<br />

lokalt<br />

Altid følge op på lokale<br />

klager


Arbejdsopfattelse


www.alectia.com<br />

Fremtidens udfordringer løses tværfagligt

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!