En bog om Bibelen - Anis
En bog om Bibelen - Anis
En bog om Bibelen - Anis
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
I NDLEDNING<br />
22<br />
Højsangen<br />
Prædikerens Bog<br />
Klagesangene<br />
Esters Bog<br />
Daniels Bog<br />
Ezras Bog (inklusiv Nehemias’ Bog)<br />
Krønike<strong>bog</strong>en (= 1. og 2. Krønike<strong>bog</strong>)<br />
Medtaget er her de gamle græsk/latinske navne på Mosebøgerne. Opstillet på denne<br />
måde indeholder jøded<strong>om</strong>mens Bibel 24 “bøger”. Dette tal optræder i et jødisk skrift fra<br />
<strong>om</strong>kring 100 e.Kr., 4. Ezra<strong>bog</strong>. Den jødiske historiker Josefus når i sit <strong>om</strong>trent samtidige<br />
skrift Mod Apion til tallet 22. Det sker ved at Ruths Bog tælles sammen med D<strong>om</strong>mer<strong>bog</strong>en,<br />
Klagesangene sammen med Jeremias’ Bog. Rækkefølgen i gruppen Skrifterne varierer<br />
i hebraiske bibelhåndskrifter.<br />
Jøded<strong>om</strong>mens Bibel forelå på græsk allerede før vor tidsregnings begyndelse. Selv<br />
<strong>om</strong> det kan være vanskeligt at gennemskue, synes der i den græske udgave at være<br />
tilløb til en anden rækkefølge inden for de to sidste afdelinger, Profeterne og<br />
Skrifterne. Grunden til usikkerheden er, at den antikke jøded<strong>om</strong> havde sine hellige<br />
skrifter s<strong>om</strong> skriftruller, hvor fx 1. Mose<strong>bog</strong> fyldte én rulle, 2. Mose<strong>bog</strong> en<br />
anden osv. Det er først, da man samler skrifterne i kodekser, dvs. i <strong>bog</strong>form, at en<br />
beslutning <strong>om</strong> en bestemt rækkefølge må tages. Og i de store gamle græske bibelhåndskrifter<br />
fra 300-tallet og 400-tallet, s<strong>om</strong> er skabt af kristne, kan vi iagttage,<br />
at de egentlig historiske bøger, hvortil her også Mosebøgernes regnes, samles i én<br />
gruppe, de poetiske skrifter i en anden, mens de profetiske skrifter, hvortil nu også<br />
Daniels Bog regnes, anbringes sidst. Desuden k<strong>om</strong> denne græske udgave af jøded<strong>om</strong>mens<br />
Bibel, Septuaginta, til at indeholde en række yderligere skrifter. De fleste<br />
af disse er siden k<strong>om</strong>met til at gå under navnet Det Gamle Testamentes Apokryfe<br />
Bøger.<br />
Men Septuaginta adskiller sig ikke kun fra Den Hebraiske Bibel med hensyn til<br />
bøgernes antal og gruppering. Også rækkefølgen i anden og tredje afdeling er forskellig<br />
i de forskellige bibelhåndskrifter og kanonlister (dvs. fortegnelser over “bibelske”<br />
skrifter). S<strong>om</strong> sagt indeholder Den Græske Bibel desuden Det Gamle Testamentes<br />
Apokryfe Bøger, ni “hele” skrifter samt Tilføjelser til Esters Bog og Tilføjelser<br />
til Daniels Bog. <strong>En</strong> række håndskrifter (og trykte udgaver) medtager endelig<br />
nogle af de såkaldte pseudepigrafer. Det drejer sig <strong>om</strong> 1. Ezra<strong>bog</strong>, 3. og 4.<br />
Makkabæer<strong>bog</strong> og Sal<strong>om</strong>os Salmer. Disse pseudepigrafer regnes dog almindeligvis<br />
ikke med til Det Gamle Testamentes Apokryfe Bøger. <strong>En</strong> særlig stilling indtager<br />
de Oder, der undertiden er anbragt efter Salmernes Bog. Der er tale <strong>om</strong> et<br />
UDDRAG<br />
HENTET PÅ<br />
WWW.ANIS.DK
Change language