tidsskriftfornybankku lturoktober - Cultura Bank

I langhuset hos Borneos indfødte befolkninger bor både onkler og bedsteforældre ofte med hos familien i kortere eller længere tid. Her er storfamilien samlet
ved aftensmaden. Der er ris i de grønne bladpakker og tilbehøret består af vildsvin, vilde grønsager og svampesuppe.
4
arkalske relation stammer fra en tid, hvor den øverste bue i nøddeskallen
ikke hed ”relationernes bevidste ledelse”. De to unge var i
stand til at se et billede af hinanden på forhånd – også selvom de
før ægteskabet aldrig havde truffet hinanden fysisk. Det var dette
billede, de så rettede sig efter i ægteskabet. Da denne evne også i
Østen er under hastig tilbagegang, kommer det individuelle op i de
unge menneskers protest. Denne protest fører ofte til konflikter for
alle relationer, også de europæiske, er på vej mod en opvågning til
stadig nye faser og kvaliteter. Konflikter i relationer er lige pinefulde,
hvad enten de optræder hos grupper af nydanskere, der står i
opbruddet fra den patriarkalske relation eller hos herfødte danskere
ved overgangen til den integrative relation.
Pioner-relationen
De forskellige patriarkalske eller matriarkalske relationer er de ældste.
Efter dem kommer i enhver nystartet organisme de pionérprægede
relationer: Susanna på to år er yngste medlem af en familie
på fire personer. Hun er et lille, tætbygget viljesmenneske som
type ud over at hun som 2-årig også er det af alder. En aften er hun
igen vred og ”råber” ud i mørket, uafbrudt i mere end en halv time.
Storesøster på fem sover, for hun er vant til en sådan aftensang. Men
forældrene holdes vågne og ligger tålmodigt i mørket uden at sige
noget i fuld respekt for, at vi jo alle er pionerer og har så meget at
vænne os til i den nye familiesituation, vi har med hinanden. Næste
morgen spørger far stille og roligt: ”Susanna, hvor kom dog al den
vrede fra i aftes, da du skulle sove?” – Susanna ser lidt betuttet på
ham, peger på sin mund og siger troskyldigt: ”Den kom ud her!”
Jo, pionerfaserelationer kræver varme, plads og rum for alle
”træningsforløb” og en bunke tålmodighed med hinanden.
Pengevirke 3 · 2004
Organisations-relationen
Den næste fase, den organiserede relation i familier med halvstore
børn, er mere kølig i sin kvalitet og vældig ”tung” at sejle! Den bygges
op – ikke på improvisationer – men på forældrenes autoritet.
Læge Elisabeth Møller-Hansen har ganske fortræffeligt beskrevet
relationernes mulige tilstand med følgende bemærkninger: ”Hvis en
voksen står over for et barn, kan den voksne have respekt for barnet
i mødet. Hvis den voksne går ind i forholdet med autoritet og respekterer
barnet, er det en god relation. Hvis den voksne går ind med
autoritet og ikke ser barnet, er den voksne autoritær, og barnet
tromles. Hvis den voksne går ind uden autoritet og respekterer barnets
autonomi, får vi et barn, der søger voksen autoritet, ofte ved at
være grænsesøgende. Og hvis den voksne ikke er tilstede som autoritet
og ej heller ser barnet, har vi noget i retning af omsorgssvigt –
barnet bliver ikke mødt.”
Den føderative relation
Efter denne korte skitse af den patriarkalske, den pionerprægede og
den organiserede relation er vi nået til den føderative, hvis vigtighed
i rækken gav den dens plads at blive fornemt fremhævet som case i
artiklens begyndelse. Her går det ofte skævt. Man slipper relationerne
til de unge i tyverne og venter passivt på, at de måske kommer
tilbage i folden med deres egne, nystiftede familier, som tradition og
god skik foreskriver. Passivitet og faren for manglende fælles indhold
i relationerne gør, at man ofte kun mødes over den fælles fortid og
bliver et lille familiemuseum. Det beskrevne tilfælde viser imidlertid,
at vi har et frit valg til at opbygge en familierelation, som mødes
over fremtiden i én eller andens slags FMF´er. Den lærende familie
fortsætter sin udviklingsvej og forsøger efter hver barnedåb og