Rytterskolen i HØ - Herstedøster Kirke

Herstedøster Rytterskole 1722 til 1914
af Emil Kruuse
1

Den 23. januar 1722 blev der skrevet kontrakt med murermester Lauritz Eriksen om at opføre to
rytterskoler landsbyerne Herstedøster og Herstedvester. Det beløb sig til 550 rigsdaler pr. skole.
Rytterskolen i Herstedvester er stadig bevaret og anvendes nu som sognegård, mens rytterskolen i
Herstedøster blev revet ned efter 1914.
I det følgende gøres der rede for følgende emner: Baggrunden for oprettelse af rytterskoler,
rytterskolernes indretning, de ældste regler for undervisningen, Herstedøster Rytterskoles
skolebygning og skoleholdere/skolelærere ved Herstedøster Rytterskole.
1 Rytterskoler
I 1709 til 1720 førtes Den store nordiske
Krig, for at generobre Skåne, Halland og
Blekinge. For at effektivisere det danske
rytteri, samlede Frederik IV mellem
1715 og 1720 krongodset i 12
rytterdistrikter, der blev fordelt strategisk
over hele landet.
I 1719 fremsendte en præst i Nordsjælland
en ansøgning til Det kongelige
danske Kancelli om at få oprettet en
skole i sit sogn. Denne skrivelse inspirerede
nogle af embedsmændene til at
foreslå kongen, at der blev oprettet skoler i alle rytterdistrikterne. Kongen, gik med på idéen.
Historikeren Tøger Jensen mente, at ”ægte kristelighed og menneskelig kærlighed til almuen var
drivfjederen i kongens iver for skolevæsenet.” 1 Kongen var pragmatiker, og da ny militærtaktik
krævede, at soldaterne kunne læse og tælle, besluttede han at sætte penge i bygning af skoler. Det
blev der råd til efter afslutningen af Den store nordiske Krig. Så kunne landsbydrengene fremover
få de nødvendige boglige kundskaber til at kunne blive gode krigere. 2 Det betød, at der fra 1722 til
1727 blev opført 241 rytterskoler fordelt på landets 12 rytterdistrikter.
1.1 Københavns rytterdistrikt
Herstedøster og Herstedvester rytterskoler lå i Københavns rytterdistrikt, der omfattede 19
rytterskoler, hvis placeringer vises i tabel 1.
Hvidovre* Farum * Herstedøster
Valby* Lille Værløse Herstedvester*
Brønshøj* Slagslunde* Hvissinge
Gladsaxe Ganløse Brøndbyøster
Gentofte Målev* Brøndbyvester*
Hvidovre* Ballerup*
Lyngby Ledøje*
Tabel 1: Oversigt over rytterskoler i Københavns Rytterdistrikt. De med * angivet skolebygninger findes
stadig. Ingen af dem bruges længere til skolebygninger, og de er alle ombygget i mere eller mindre grad.
1 Jensen (1921)
2 Broby Johansen (1974)
2

1.2 Herstedøster Rytterskoles skolebygning
Det vides ikke, hvornår rytterskolen i Herstedøster var færdig til at blive taget i brug. Formentlig
skete det i 1722.
Rytterskolerne var ens. De var bygget af gulrøde Flensborgsten i to stens tykkelse og taget havde
høj rejsning. Bygningerne målte udvendig 13,8 m x 7,53 m og var 2,82 m høje. De havde 8
egetræsvinduer, der kunne lukkes med udvendige skodder. Desuden var der tre døre. Hoveddøren
var rundbuet. Over døren var der indmuret en sten med en inskription på latin. Oversat står der:
”Denne skole og 240 som denne lod jeg opføre i de distrikter, jeg har indrettet til at underholde 12
ryttereskadroner.”
Desuden stod der følgende tekst, der dels takkede gud,
dels skulle give kongen et evigt eftermæle:
Halvtredsindstyve Aar, GUD, har Du mig opholdet,
At Sygdom, Kriig, og Pest mig intet ondt har voldet;
Thi yder jeg min Tack og breeder ud DIT Navn
Og bygger Skoler op de Fattige til Gavn.
GUD, lad i dette Værck DIN Naades Fylde kiende,
Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens Ende,
Lad altid paa min Stool én findes af min Æt,
Som mener DIG, MIN GUD og DISSE SKOLER rætt.
Huset bestod af en lærerbolig omfattende en forstue, en stue, et soveværelse, et køkken med ovn og
ildsted samt et spisekammer. Skolestuen var på godt 30 m 2 . I skolestuen var der to til tre faste borde
med tilhørende bænke, et kateder og et ildsted. Gulvene var af mursten. Væggene var pudsede
hvide, og der var bræddeloft. I den ene gavl var der en lille stald med plads til et par køer og 6 får.
Inde i skolebygningen var der over skolens dør skrevet følgende opbyggelige vers til børnene:
”Forsøm ej Skolegang i dine Ungdoms Dage,
Tænk paa den Levetid, du har endnu tilbage,
Hav ingenting saa kær, som Herrens sande Frygt,
Tak dog din Konge, som har disse skoler bygt.”
Over dørene i rummene i skoleholderens lejlighed var der skrevet vers på bjælkerne, der viser noget
om tiden og lærerægteparrenes tilværelse.
Over sengekammerdøren stod der:
”Sødt og roligt kan vi sove
Dagens Møje glemmes her.
Gud og Kongen maa vi love,
Nattero det bedste er.”
Over køkkendøren stod der:
”Brygge, bage, to og tvætte,
Maden koge og anrette,
Vores Køkkenarbejd er.
Balle, Strippe, Rist og Pande,
Potte, Gryde, Spand og Kande
Er vor Piges Haandgevær.” 3
Endelig var der følgende indskrift over spisekammeret:
3 Nielsen (1973)
3

”Lyster du Postey og Tærter,
Udaf sligt vi intet har,
Landsby-Rætter, Kaal og Ærter
Staar udi hvert andet Kar.” 4
Alle teksterne er forfattet af præsten Jørgen Friis, Helsinge. 5
I 1792 kom der en bestemmelse om, at alle rytterskoler skulle have et udhus på 8 fag. Dette var
endnu ikke blevet bygget til Herstedøster Rytterskole i 1810. I 1812 blev der opført et udhus til
rytterskolen. 6 I 1817 kom der en standardtegning til et udhus, der bestod af plads til tørv og brænde,
et lokum, staldplads til 6 får og to køer samt en lo og en lade. 7
Rytterskolen blev forbedret i 1820’erne. Senere blev den udvidet. I slutningen af 1800 tallet var
skolebygningen blevet forlænget mod øst og vest. Stalden i skolebygningen blev nedlagt og brugt
som klasseværelse. Der blev oprettet kamre på loftet, og der blev lavet et pigeværelse. Tegltaget
blev udskiftet med et stråtag. Der var en vindebrønd med karm, tov og spand på gaden ud for
skolen. Syd for skolen var der et lille stakit om en plads, der tilhørte skolen. Bag ved skolen lå en
lille have op til Herstedøster Kirkes kirkegårdsmur.
I 1914 blev skolen flyttet til en nyopført skole ved Harrestrupvej, og den gamle rytterskole blev
revet ned. Stenen over døren overførtes til den nye Herstedøster Skole.
Da Roholmskolen blev bygget, blev den originale indskriftsten fra Rytterskolen indmuret i den nye
skole. Foran var der fastgjort en solid glasplade. Nogle år senere var der indbrud på skolen.
Glaspladen blev fjernet, og den gamle mindesten blev udsat for alvorligt hærværk. Den blev
derefter taget ned og indmuret i Herstedøster Kirkes sydligste kirkegårdsmur ud for det sted, hvor
rytterskolen lå i sin tid.
2 Skoleholdere ved Herstedøster Rytterskole 1721-1786.
Fra 1721 til 1786 var der ansat 14 skoleholdere ved Herstedøster Rytterskole. Halvdelen var ansat
maksimalt 2 år. De to længste ansættelser var på henholdsvis 18 og 19 år. Alt i alt må perioden
betegnes som en tid med stort gennemtræk af lærere. Næsten alle skoleholderne var studenter og
flere havde studeret teologi.
Det var svært at indføre den lovpligtige skolegang, fordi mange forældre lod hånt om at sende deres
børn i skole. Fraværet var så stort, at det må have været umuligt at få gennemført en kontinuerlig
undervisning, og børnenes vankundighed var stor.
En af skoleholderne forsvandt uden varsel og tog nøglerne og diverse naturalier med. En anden
søgte væk, fordi han var blevet gjort til grin for sit engagement i en spøgelseshistorie.
2.1 Johannes Castanus Weisser 1721 – 1722 eller 1723
Den første skoleholder ved Herstedøster Rytterskole hed Johannes Castanus Weisser. Han var født i
1698. Efter studentereksamen i 1718 studerede han teologi, men fuldførte ikke sit studium. 8
Forordningen om rytterskoler kom i 1721 (bilag 1), og det tog tid med at få tegnet rytterskolerne og
få dem anlagt, så selvom rytterskolen i Herstedøster var blandt landets første rytterskoler, var den
næppe færdig før tidligst i 1722. Da Weisser blev ansat i 1721 antager Møller (1949), at han lejede
et undervisningslokale og en bolig, til skolen var færdig. Weisser blev kun i kort tid som
4
Møller (1949)
5
Nielsen (1973)
6
Herstedøster og Herstedvester skolekommission (1809 – 1852)
7
Møller (1949)
8
Friis Petersen. Forordningen om rytterskoler kom i 1721 (bilag 1),
4

skoleholder ved rytterskolen – formodentlig til 1722 eller 1723, hvorefter han blev degn på
Frederiksberg. Her døde han i 1786.
2.2 Axel Steenberg 1722 eller 1723 – 1724
Den næste skoleholder i Herstedøster hed Axel Steenberg. Han var student, men havde ikke læst på
universitetet. Han rejste allerede i april 1724.
2.3 Joseph Pedersen Beck 1724 - 1742
Derefter fulgte Joseph Pedersen Beck. 9 Han var skrædder og oplyste inden sin ansættelse, at han
havde været inden for militæret. Stillingen havde stået ledig i godt en måned, og der var ingen
studenter blandt ansøgerne. Der var ingen større chancer for at få en velkvalificeret ansøger. Derfor
anbefalede provsten hans ansættelse, selvom han skønnede at ”skrædderens kundskaber i
børnelærdommen kun var nogenlunde, og han læste, regnede og skrev ikke videre godt.”
I 1729 klagede nogle forældre over Joseph Beck. De anførte, at skolehuset var så snavset og stank
så meget, at man skulle tro, det blev brugt som stald, selvom skoleholderen ikke ejede husdyr. De
drog i tvivl, at han havde været inden for militæret. Derfor havde de ikke tillid til hans
troværdighed. Endelig beklagede de sig over, at deres børn ikke lærte noget. Præsten svarede
amtmanden, at det var rigtigt, at skolebygningen ikke blev holdt ordentlig ren. Det var især slemt
om vinteren, når børnene kom i skole med ”tildyndede” træsko. Præsten havde hverken kunnet
bekræfte eller afkræfte, om skoleholderen havde løjet om sin militærtjeneste. 10
I 1726 og i 1729 var der visitatser, og provsten og biskoppen lagde ansvaret for de unges ringe
kundskaber over på ungdommen og fritog læreren. Præsten bevidnede, at Joseph Beck var flittig.
Han sparede ikke på at informere skolebørnene og betjente skolen ansvarligt. Han levede et stille og
ædrueligt liv og var uansvarlig for børnenes ringe kundskaber. Da han var fattig, anbefalede
præsten, at Joseph Beck fik et mere vellønnet embede, hvilket ikke skete.
2.3.1 Indberetning om undervisningspligtens overholdelse.
I 1736 indførtes der konfirmation i Danmark. De unge skulle kunne deres børnelærdom, ellers
kunne de ikke blive konfirmerede, og hvis de ikke var konfirmerede, kunne de ikke udskrives af
skolen, så de kunne få et arbejde. Dette stillede øgede krav til lærerne og deres undervisning.
Joseph Beck sendte i slutningen af 1738 en indberetning til amtmanden om skolebørnene og deres
fremmøde. 11 Det fremgår, at der var 30 undervisningspligtige børn fra Herstedøster og 4 fra
Harrestrup. Af disse havde 6 fra Herstedøster og en fra Harrestrup slet ikke søgt ”den kongelige
skole,” – dvs. næsten 1/5. Det var helt galt med fremmødet i november, hvor kun 13 af de 27 børn
var mødt mellem 1 og 7 skoledage, og een var slet ikke kommet i skole. Fem var mødt fra en til to
uger, og 8 var i skole mellem to og tre uger. Et barn havde gået i skole i tre uger i september, tre
dage i oktober, og derefter viste barnet sig ikke i skolen. Et andet barn havde været i skole tre dage i
september, slet ikke i oktober, to dage i november og to uger i december.
Det ses, at mange forældre lod hånt om kongens krav om skolepligt fra 1721 og undervisningspligt
fra 1738. (Bilag 2). Børnenes ustabile skolegang bevirkede, at det var svært at gennemføre en
kontinuerlig undervisning.
9 Københavns Amt (1724)
10 Københavns Amt (1729-30)
11 Københavns Amt (1739)
5

2.3.2 Skoleforordning fra 1739.
Kristian den V var pietistisk sindet. Derfor ønskede han, at der kom flere kvalificerede lærere, og
han håbede, at indførelse af undervisningspligt ville sætte en stopper for de mange ulovlige
forsømmelser, så børnene kunne blive fromme mennesker. Derfor kom der en ny skoleforordning i
1739. (Se bilag 2)
Det næste bispebesøg kom i 1740. Biskop Hersleb konkluderede for begge rytterskolerne: ”Det var
en smuk ungdom. I tallet 198. Temmelig øvede. 2 skoleholdere.” 12
2.4 Jens Holm 1742 – 1743
Efter Joseph Petersen Becks død i 1742 afløstes han af Jens Holm. Han var student og havde
attester på ”skikkelighed i levned og brugelighed i skoleembeder.” Efter eget ønske blev han hurtigt
forflyttet til Herstedvester Rytterskole. 13
2.5 Jens Lundsgaard 1743-1746
Efter ham kom Jens Lundsgaard, der var 29 år gammel. Han var student. Han havde tidligere været
skoleholder ved Herstedvester Rytterskole og byttede i 1743 stilling med Jens Holm. Da han blev
ansat, fik han skudsmålet: dygtig. Jens Lundsgaard døde allerede i 1746 af en epidemi, da ”en
hidsig sprinkel- eller pletfeber grasserede byen.” Han efterlod sig en enke og tre små børn.
Boet blev opgjort til 28 rigsdaler 2 mark 6 skilling. Familien havde hverken haft råd til at købe får
eller køer. Hans efterladte garderobe var spartansk. Den bestod af en sort kjole, en vest og et par
bukser af plys, en gammel brun klædning, en forslidt ’kasseking’ (slåbrok), et par gamle
skindbukser, en sort klædes kasket, et par støvler og en oppudset vest.
Han efterlod sig følgende bøger: Løskers Katekismus, Franckes 2 prædikesamlinger. 5 små bøger.
En defekt salmebog, 1 Missions Bibel, 1 Systema Schertzen og 1 Index Torsani. 14
2.6 Hans Jonassen 1746 – 1747
Hans Jonassen blev ansat i 1746. Han havde studeret teologi i 8 år og blev kun i stillingen i et års
tid. 15
2.7 Lorentz Pedersen Holst 1747 – 1751
Lorentz Pedersen Holst var student fra Tronheim Skole. I 1747 blev han skoleholder ved
Herstedøster Rytterskole. Ved biskop Harboes visitats i 1750 skrev denne følgende: ”Nogle af de
unge havde ikke lært den lille katekismus akkurat. Ellers god læsning i bog.” 16 Efter 4 års virke i
Herstedøster blev Lorentz Pedersen i april 1751 degn i Brønshøj. 17
12 Larsen (2003)
13 Københavns Amt (1741-44); Møller (1949)
14 Møller (1949). Ud fra denne bogsamling er det nærliggende at antage, at Jens Lundsgård var påvirket af pietismen.
Der var dengang politiske og religiøse forbindelser mellem det danske hof og pietistiske kredse i Tyskland. Professor
August Hermann Francke (1663-1727) fra Halle var et fremtrædende navn indenfor pietismen. Desuden kan det
nævnes, at Frederik IV i 1706 udsendt 2 tyske missionærer til Indien – heriblandt Bartholomæus Ziegenbalg. De kom
begge fra ”De franckske Stiftelser i Halle”, der var et af de vigtigste uddannelsessteder for pietistiske missionærer. Den
nævnte ’Missions Bibelen’, som Lundsgaard ejede, kan have stammet herfra.
15 Københavns Amt, (1747-48)
16 Møller (1949)
17 Petersen (1899)
6

2.8 Niels Michelsen Harder 1751-1755
Niels Michelsen Harder var skoleholder i Herstedøster fra september 1751 til 1755. Han blev født i
1720 og blev student fra Fredensborg i 1742. Efter 4 års teologiske studier tog han attestats, hvilket
vil sige teologisk embedseksamen. I sin ansøgning skrev han: ”Jeg har søgt i nogle år om brød,
men ikke erholdt det, derfor bønfalder jeg Deres høj- og velbårenhed om nådig bønfaldelse til
stillingen som skoleholder i Herstedøster.”
Ved sin ansættelse blev han betegnet som dygtig. Pastor Schaltz gav ham den 11. november 1754
følgende vidnesbyrd: ”Studiosus Niels Harder, der nu i 4 år har tjent i Herstedøster Sogn og By,
har begæret min attest om sine forhold i den tid, jeg har kendt ham. Da kan jeg med al samvittighed
give ham det vidnesbyrd, at han har ført et stille kristeligt og uforargeligt levned. Især kan jeg som
hans foresatte sognepræst vidne om, at han med vindskibelig troskab og flittighed har undervist de
ham anbetroedes skolegang, og hans arbejde har båret kendelige frugter. Han har og ladet sig høre
fra prædikestolen til opbyggelse, så han både til kirken og til skolen har gode naturlige gaver.
Derfor kan jeg med sandhed ikke sige noget dårligt om hans almene lærdom, som kunne hindre
ham i hans tjeneste. Jeg ville derfor og glæde mig, siden han har været tro, at Guds forsyn
højgunsteligt ville sætte ham over mere, og at dertil disse mine underdanige ringe linier måtte nytte
og tjene ham så vist, at jeg håber, at han på ingen måde skal være uværdig til en sådan nåde og
bevægelighed.” 18
Efter sin ansættelse i Herstedøster blev han degn i Brøndbyøster og Brøndbyvester. Han døde i
1786. 19
2.9 Jochum Pedersen Holsbjerg 1755 - 1760
Jochum Pedersen Holsbjerg var student og blev ansat i Herstedøster i 1755. Han søgte en stilling
som degn i Vallensbæk i 1760. Han skrev følgende i sin ansøgning: ”Jeg kan ikke substituere ved
dette knappe levebrød, thi hvor indskrænket min levemåde er, så knap dog mine indtægter kan
strække til endog at bestride det aller nødvendigste til livets ophold med øl og brød, lidet sul,
mindre til klæder.” 20
2.10 Christian Karsten Busch 1760 – 1779
I Holsbjergs sted ansattes Christian Karsten
Busch. Han var født i 1728 og havde læst
teologi. Provsten betegnede ham som dygtig,
og han tiltrådte sit embede i Herstedøster i
september 1760.
Møller (1949) omtaler en retssag, som
Christian Busch var involveret i 1774.
Baggrunden var et rygte om spøgeri på en af
gårdene i Herstedøster, hvor tøjet blev revet i
stykker, øltønden blev åbnet, så øllet fossede
ud, og der blev smidt rundt med melet. Et
forældreløst plejebarn hævdede, at hun kunne
se den onde sidde rundt om i stuerne. Hverken
præsten, provsten eller skoleholder Busch
kunne finde noget påfaldende, da de besøgte
gården. Sagen var så alvorlig, at den gik til
18 Sjællands Bispearkiv (1721-1808)
19 Friis Petersen (1899)
20 Møller (1949)
7

etten, der afgjorde, at spøgelseshistorien havde en naturlig forklaring, eftersom det var familiens
plejedatter, der havde forårsaget postyret i huset, og hendes historie om, at hun have set djævelen,
var løgn.
Bagefter må Busch have udtalt sig uheldigt om sagen, for der blev lavet en skillingsvise, hvori
Busch blev gjort til grin. Denne vise har ikke kunnet opspores. Busch tog dog affæren meget nært.
Derfor skrev provsten til biskoppen og beklagede den flittige og uskyldige skoleholder, der var
blevet angrebet så meget på sit gode navn og rygte, at han græmmede sig og var blevet syg. Måske
søgte han af samme grund et andet embede i 1776. Han fik det ikke. I 1779 blev han imidlertid
kordegn i Køge, hvor han døde i 1808. 21
2.11 Ib Carsten Broe 1779 – 1780
Ib Christian Broe var født i 1757 og blev student i 1779. Samme år blev han ansat i Herstedøster,
hvor han var i knap et år, for snart efter at flytte til Vallensbæk, hvor han blev degn. Broe døde i
Vallensbæk i 1793. 22
2.12 Thomas Ejnarson 1780 – 1781
Den islandske student Thomas Ejnarson blev kun i Herstedøster i et år. I efteråret 1779 var der
nogle af bønderne, der ikke kunne betale skoleholderen i halm, hø eller tørv. Han oplyste, at hans
forgængere havde været lemfældige med at indkræve restancerne og bad nu regimentsskriveren
betale det, der manglede, fordi han var meget fattig, og han ikke mente, at han burde lide under
forgængernes fejl. Han fik imidlertid afslag under henvisning til, at betalingen skulle ske som under
forgængerne. 23
I 1780 var skoleelevernes ulovlige
forsømmelser så alvorlige, at pastor
Schaltz indberettede dem til amtmanden.:
”Hverken ord eller formaninger kan
formå noget hos mange uvillige forældre
i forhold til at lade deres børn gå i skole.
Heraf følger stor vankundighed og andre
laster, når de unge vokser op og intet
kan læse i bog. Altså nødes jeg til at bede
Deres excellence om at tvinge de uvillige
gamle til at lade deres børn søge
betimeligt skole.” Han opfordrede
amtmanden til at give de involverede
forældre mulkter (bøder). 24
Året efter ansættelsen indberettede
sognepræsten Ejnarson til amtmanden,
fordi han havde forladt sit embede og
havde medbragt skolens nøgler. 25 Rygtet
gik, at Thomas Ejnarson lå syg på et
værelse i København. Desuden havde
han lånt penge af en af bønderne i Herstedøster. Præsten havde i den anledning villet besøge ham i
København, men han var ikke hjemme, og præsten hørte, at flere havde set Ejnarson i rask tilstand
21
Friis Petersen (1899)
22
Ibid.
23
Københavns Amt (1780)
24
Københavns Amt (1673-1818)
25 Ibid.
8

ude i byen. Præsten havde derpå skrevet til ham og forlangt nøglerne udleveret. Der blev lagt op til
en afskedigelse, og i den anledning skrev præsten til amtmanden, at Ejnarson havde medtaget
skolens indkomster i naturalier; da han rejste. Men Ejnarson kom afskedigelsen i forkøbet ved at
returnere nøglerne og meddele, at han ønskede at fratræde med øjeblikkelig varsel, fordi han ikke
ønskede at fortsætte i en stilling, hvori han havde pådraget sig præstens vrede. Der blev indgivet
politianmeldelse, men da han var rejst til et andet amt, blev den ikke fulgt op.
2.13 Christian Jensen 1781-1785
Christian Jensen blev født i 1754 i Nakskov, hvorfra han tog studentereksamen. Han læste en tid
teologi, men opgav sit studium og blev ansat som skoleholder i Herstedvester i 1779. I 1781 blev
han skoleholder i Herstedøster. 26 Efter sin tiltræden klagede Christian Jensen over, at hans
forgænger i embedet havde fjernet brændselet. Der blev som nævnt rejst sag mod Thomas Ejnarson,
men sagen blev opgivet. I 1785 blev Christian Jensen kaldet til degn i Ørsted i Ramsø Herred, hvor
han muligvis var til 1829. Han døde i 1832. 27
2.14 Th. Ejnarson 1785 - 1786
Th. Einarson blev ansat som skoleholder i Herstedøster i 1785. Meget tyder på, at han er identisk
med den skoleholder Thomas Ejnarson, der ulovligt forlod sin stilling i Herstedøster i 1781. Man
kan undre sig over, at myndighederne har genansat Ejnarsson i betragtning af den fortid, han havde
i Herstedøster. Muligvis skyldes det, at det var meget svært at få besat skoleholderstillingen.
I forbindelse med udskiftningen af jordene i Herstedøster forekommer Th. Ejnarson som
skoleholder i Herstedøster. I et brev til pastor Bendtsen i november 1785 skrev han, at han var ugift
og meget fattig. Han havde ikke råd til at købe husdyr. Derfor kunne han ikke udnytte sin
græsningsret for to køer og 6 får på fælleden. Han havde derfor ikke gavn af den del af
skoleholderlønnen, der bestod af fri græsningsret. Da hans indkomster i Herstedøster var meget
små, bad han præsten om at tale sin sag ved det forestående åstedsmøde. 28 Th. Einarson var kun
skoleholder i Herstedøster i kort tid, idet stillingen var vakant i marts 1786.
Den 12. marts 1786 brændte Søren Olsens gård i Herstedøster, og han og hans familie blev
husvilde, hvorfor præsten gav dem midlertidig bolig i den ubenyttede skolebygning, fordi den
ledige skoleholderstilling endnu ikke var blevet besat. Den 27. marts samme år skrev pastor
Bendtsen til amtmanden og søgte om, at familien Olsen kunne få lov til at blive boende i skolen, til
deres gård var blevet genopført, og han tilbød at den nye lærer kunne logere og holde skole på
præstegården, til skolen blev ledig. 29 Det er ukendt om dette forslag blev godkendt af amtmanden.
2.15 Reflektioner
Herstederne ligger tæt på universitetsbyen København. Det har sikkert gjort det nemmere at få en
student som skoleholder i Herstederne end i en landsby langt fra hovedstaden. Der var da også hele
12 af de 14 skoleholdere I Herstedøster fra 1721 til 1786, som havde studeret teologi. En havde
endda fået teologisk embedseksamen.
Man kan undre sig over, at ret mange teologiske studerende afbrød deres studier for at blive
skoleholdere. Det kan tænkes, at nogle ikke havde råd til at gøre deres studium færdigt. Andre anså
det måske for formålsløst, fordi det dengang var svært at få et præsteembede. Desuden krævedes
det, at en nyansat præst kunne skaffe en kapital på godt 500 rigsdaler for at kunne overtage en
præstegård, og det kunne være svært at skaffe for de fattigste af studenterne. Det kunne dog undgås,
26 Friis Petersen (1899)
27 Petersen (1899)
28 Landvæsenskommissionen (1700 – 1800)
29 Københavns Amt (1673-1818)
9

hvis den nye præst giftede sig med en evt. præsteenke, men det var vel ikke altid attraktivt. Endelig
kan der være nogle, der ikke egnede sig til at gennemføre et studium.
Der kan være flere grunde til det store gennemtræk af skoleholdere i Herstedøster. En af lærerne
skriver direkte, at lønnen i Herstedøster var så dårlig, at han ikke kunne leve af den, og flere har
formentlig haft samme grund til at søge bedre aflønnede stillinger. En degnestilling gav højere løn
end en skoleholderstilling, men en ansættelse som degn forudsatte, at ansøgeren havde været
skoleholder i nogle år. Det var derfor oplagt at bruge en skoleholderstilling som springbræt til en
degnestilling.
En degn var præstens medhjælper. Han skulle bede indgangs- og udgangsbøn, synge for i kirken,
sørge for at alt det praktiske i kirken var i orden før og efter en gudstjeneste, samt undervise
bondeungdommen i den lutherske børnelærdom. Efter indførelse af rytterskoler og landsbyskoler
skulle degnene ikke længere undervise børn. I Herstederne skulle degnen betjene både Herstedøster
og Herstedvester Kirke. Arbejdet var så omfattende, at stillingen dengang var en fuldtidsstilling.
I Herstedøster Rytterskoles første 75 års eksistens var der 14 skoleholdere, og hver gang, der skulle
skiftes lærer, var der en kortere eller længere vakanceperiode. Det var dengang svært eller umuligt
at få betjent en ledig stilling med en vikar i Herstederne. Og degnene og præsterne synes ikke at
have trådt til som vikarer. Resultatet var, at undervisningen blev aflyst, når der ikke var nogen
lærer. I forvejen havde de fleste elever mange ulovlige forsømmelser, så hyppige skoleholderskift
har yderligere bevirket, at det er gået ud over børnenes kundskabstilegnelse.
Meget tyder på, at myndighederne dengang så mere på at få besat den ledige stilling, end at få den
betjent, mens man nu til dags både sørger for at en ledig stilling bliver betjent, og at den bliver
besat.
3 Johan Christopher Simonsen 1786-1815
Johan Christopher Simonsen levede fra 1761 til 1842. Han havde ingen studentereksamen, men var
alligevel blevet skoleholder i Herlev, hvor han var et års tid. 30 Stillingen som skoleholder i
Herstedøster havde stået vakant i længere tid, indtil Johan Simonsen søgte den, og han blev ansat
som skoleholder i Herstedøster d. 24. maj 1786.
Skoleholder Simonsen er en meget farverig person. Der er af mange grunde en del bevidnelser om
hans virke og person. Dette afsnit omhandler én lærers virke og eftermæle på godt og ondt.
Materialet omkring Simonsen giver både indsigt i en særegen persons liv og den tids skolevirke på
landet.
Simonsen blev gift 2 gange. Han blev skilt fra sin første kone, med hvem han fik fire børn. I 1809
blev han gift anden gang 31 og fik fire børn i dette ægteskab. Børnene boede hjemme, til de blev
konfirmerede. I 1788 nedlagdes degneembedet efter den tidligere degns død, og i stedet oprettedes
en kirkesangerstilling ved Herstedøster Kirke. Den stilling fik Johan Simonsen. Ved samme
lejlighed fik han tillagt en del af den ledigblevne degns jordlod.
I 1796 købte han ca. 25 tønder land fra en nedlagt gård, og samme år fik han lov til at bygge et hus
på grunden.
3.1 Johan Simonsens ægteskabelige forhold
Da Johan Simonsen tiltrådte sin stilling som skoleholder i Herstederne var han gift med Ane
Kirstine Satler, der var 8 år ældre end sin mand.
30 Københavns Amt (1673-1818).
31 Københavns Amt, Forligskommissionen (1796-1822)
10

D. 16. august 1802 søgte de sammen om separation. Forligskommissionen prøvede ”forgæves at
formå disse ægtefæller til fremdeles at leve i et kærligt ægteskab til sammen”; men de fastholdt at
de ville separeres. Ane Kirstine Satlers bisidder meddelte på hendes vegne, at en separation var det
bedste middel til at afværge forargelse. Af disse grunde fik de bevilget separation d. 21. august
1802. Der var dengang to ukonfirmerede børn, der flyttede med moderen.
Som det fremgår, er der ingen angivelse af grunden til separation, og det uddybes ikke, hvorfor
separation i dette tilfælde kunne afværge forargelse.
I begyndelsen af 1800-tallet var de almindeligste årsager til skilsmisser utroskab, drikfældighed,
vold i forbindelse med fuldskab og at ægtefællerne ikke kunne holde hinanden ud.
I forligskommissionens protokol omtales en sag, der måske kan kaste lys over grunden til
separationen. 1. september 1802 behandlede forligskommissionen en sag, der var rejst af skolelærer
Simonsen mod sognefoged Jens Larsen i Herstedøster, fordi sognefogeden havde mishandlet sin
kone, Margarethe Jørgensdatter tre gange på én dag, nemlig d. 14. august 1802, dvs. to dage inden
familien Simonsens separationssag. Det angives, at rygterne meldte, at skoleholder Simonsen var
skyld i, at sognefogeden havde været voldelig over for sin kone. Da sognefogeden ikke var mødt,
blev sagen aflyst.
Det er nærliggende at antage, at Simonsen kendte sognekonen godt, siden han anmeldte volden.
Spørgsmålet er, om disse oplysninger kan tjene som tilstrækkelig vægtige indicier for, at grunden til
sognefogedens mishandling af sin kone og familien Simonsens ønske om separation skyldtes
utroskab.
Forholdet mellem sognefogeden og skoleholderen var fjendtligt. Det ses af, at Simonsen anmeldte
sognefoged Jens Larsen for overfald og skændsord. Sagen sluttede i forligskommissionen d. 5.
januar 1803 med, at de to mænd lovede, at ”de ikke for eftertiden på nogen måde ville overfalde
hinanden.”
Heller ikke i dette tilfælde kan vi med sikkerhed vide, hvorfor sognefogeden overfaldt
skoleholderen. Skyldes det, at han har været utro med sognefogedens kone? Eller er der helt andre
grunde?
Efter tre års separation blev Johannes Simonsen og Ane Kirstine Satler skilt i 1805 ved bevilling fra
Det kongelige Danske Kancelli, og de fik begge tilladelse til at gifte sig igen. Hustrubidraget blev
bestemt til 20 rigsdaler om året.
Ane Kirstine Satler bosatte sig i Herstedøster. Hun blev ikke gift igen.
Johan Simonsen blev d. 26.3.1809 gift med Kirsten Christiansdatter, datter af husmand med jord
Chr. Enevoldsen i Herstedøster. Johannes Simonsen var da 48 år og Kirsten Christiansdatter var 26
år. Kirsten Christiansdatter og hendes søskende havde gået i skole hos Johan Simonsen, og hun var
tre år ældre end Johan Simonsens ældste søn. Deres første barn døde 1½ år gammel.
D. 14. oktober 1816 rejste Johan Simonsens fraskilte kone sag mod ham, fordi han havde nægtet at
betale de 20 rigsdaler årligt i hustrubidrag, som han skulle i flg. skilsmissebestemmelserne. Sagen
blev forliget i Københavns Amts forligskommission. Johan Simonsens holdning til fortsat at skulle
betale hustrubidrag kan skyldes nedgang i årsindkomst, fordi han var blevet pensioneret i juni 1815.
3.2 Skolens og lærerens vilkår
Lærerlønnen dengang var ikke nogen guldgrube. I 1789 oplyste lærer Simonsen, at hans indtægter
var på 116 rigsdaler 4 mark 15 skilling. Herfra fragik følgende faste udgifter: bidrag til enkekassen,
11

øl og brændevin til bønderne, når de kom med tiende eller brændsel, forsikringer mm. Herved blev
restbeløbet 96 rigsdaler 4 mark 14 skilling om året. 32
3.2.1 Undervisningsbudgettet
Der var ikke noget stort undervisningsbudget. Som eksempel vises skolekasseregnskabet fra 1802: 33
Indtægter:
1. Overført fra foregående år………………… 3 rdl. 5 mark 4½ skilling
2. Fastelavnspenge…………………………… 0 rdl. 3 mark 4 skilling
3. Midsommer søndags penge…………...….. 0 rdl. 1 mark 5 skilling
4. Vielser, barnedåb, kirkegang og begravelser 5 rdl. 5 mark 3 skilling
I alt……………………………………………. 10 rdl. 3 mark 5½ skilling
Udgifter:
køb af 10 læsebøger………………………….. 2 rdl. 0 mark 8 skilling
Beholdning…………………………………… 8 rdl. 2 mark 13½ skilling
3.2.2 Indførelse af nye krav
Den 1. januar 1800 indførtes ’skrivning’ som obligatorisk fag på Herstedøster Skole. Simonsen var
ikke glad for at skulle undervise i skrivning, fordi han havde en dårlig håndskrift. Han skrev i
skoleprotokollen: ”Vor gode præst vil give papir, hvis forældrene ikke vil anskaffe det. Du, som har
forlenet mig viljen til at gavne, forlen mig med evnen til virkelig at kunne dette.” 34
I 1803 kom der en forordning, der påbød, at der skulle afholdes 2 halvårlige eksamener. Pastor
Bendtsen meddelte menigheden denne nyordning fra prædikestolen og forklarede nytten af disse
prøver. 35
3.2.3 Skoleskema
Der er bevaret et skoleskema fra Herstedøster Rytterskole fra 1810. Der var dengang 3 forskellige
skemaer om året. Det første løb fra forårets pløjetid til høsten. Der var 2 klasser, der hver omfattede
flere årgange. Børnene i 1. klasse gik i skole 4 dage om ugen: mandag, onsdag, torsdag og lørdag. 2.
klasse gik i skole om tirsdagen og om fredagen.
I sommerperioden gik kun 1. klasse i skole, hvor der gennemførtes sommerskole. Børnene blev
undervist i to grupper, benævnt afdelinger, hvor de fordeltes efter kundskaber.
Det tredje skema var gældende fra efterårspløjningen til forårspløjningen. Der byttedes om på
mødedagene for 1. og 2. klasse, så 1. klasse mødte tirsdag og fredag, mens 2. klasse gik i skole
mandag, onsdag, torsdag og lørdag.
I figur 2 vises en afskrift fra skoleprotokollen af det skoleskema, som var gældende fra forårs- til
efterårspløjningen. 36
Af skemaet skal fremdrages følgende: Der var undervisning fra klokken 8 til klokken 16. Nogle
lektioner var på 3 kvarter, andre på en halv time. Der var hverken afsat tid til frikvarterer eller
spisning på skemaet. I en del timer var klassen delt i to grupper – benævnt afdelinger. I disse timer
arbejdede den ene gruppe for sig selv, mens læreren tog sig af den anden gruppe. I en enkelt time
hjalp eleverne hinanden.
32 Møller (1949)
33 Herstedøster og Herstedvester Pastorater (1787 – 1885)
34 Ibid.
35 Ibid.
36 Ibid.
12

Klokken Mandag
Små børn
8 – 8¾ Bøn.
1. afd.
indenadslæsning
2. afd.
høres i religion
8¾ – 9¼ 1.afd.
hovedregning
2. afd.
høres i
bibelshistorie
9 ¼ – 9½ Hele kl.
går ud og øver
sig
9½ – 10¼ Hele klassen:
bogstavlæsning
og grammatik
10 ¼ – 11 1. afd.
skriver tal /
bogstaver
2. afd.
får ny lektie for
i religion
11 – 11¾ Hele kl.
Tirsdag
Store børn
Bøn.
1 afd.
indenadslæsning
2. afd. læse bibelhistorie
og høres
1.afd.
bogstavlæsning
2. afd.
høres i bibelshistorie
Onsdag
Små børn
Bøn.
Som
mandag
Som
mandag
Som mandag Som
mandag
Som mandag Som
mandag
1.afd.
Skrivetal / bogstaver
2. afd.
læsning i bibelhistorie
Ny lektie gennemgås
Som
mandag
Torsdag
Små børn
Bøn.
Som
tirsdag
Som
tirsdag
Som
tirsdag
Som
tirsdag
Som
tirsdag
Som mandag Som Som
smuk skrivning
mandag tirsdag
11¾ – 2½ Hele kl. 1.afd.
Hoved Som
hovedregning hovedregning regning tirsdag
2. afd.
med hele
øver skriftlæsning klassen
2½ – 2¾ Hele kl. Som mandag Hele kl. Som
går ud og øver
hovedregni tirsdag
sig
ng
2¾ – 3½ Hele kl. 1.afd.
Vejledning Som
vejl. om at bogstavlæsning med i tavle tirsdag
skrive stil / børn fra 2. afd. regning
retskriving 2.afd.
skriftlæsning
3½ – 4 Forstandsøvelser Forstandsøvelser Forstandsø
velser
Figur 2: Klokkeslæt er gengivet som i det originale skema.
Fredag
Store børn
Bøn.
Som
mandag
Som
mandag
Som
mandag
Som
mandag
Som
mandag
Som
mandag
Som
mandag
Som
mandag
Som
mandag
Som
mandag
Lørdag
Små børn
Bøn.
Som tirsdag
1. afd.
læse i læsebog for
at fortælle om
indholdet
2. afd.
Som tirsdag
Som mandag
1. afd.
øve i at fortælle
indholdet i
lærebog
2. afd.
lære multiplikationstabel
eller
skrive smukke
talrader
Som tirsdag
Som tirsdag
Som mandag
Som mandag
Som onsdag
Syngeøvelser
Fagene omfattede religion, bibelhistorie, læsning, regning, skrivning, en enkelt sangtime og
forstandsøvelser. Religionsundervisningen omfattede dogmatik, mens bibelhistorie drejede sig om
fortællinger fra Det gamle og Det nye Testamente. I skriftlæsning skulle børnene lære at læse og
forstå håndskrifter.
Faget forstandsøvelser skulle lære børnene at adskille og sammenligne sanselige og senere
oversanselige ting, lette og senere svære moralske begreber, at finde årsager og virkninger,
13

hensigter og midler samt at kunne kende forskel på skin og virkelighed. I det følgende gengives
nogle vers, som blev brugt som udgangspunkt for forstandsøvelser:
”For øren to, men mund kun én, vi have Gud at takke
Thi meget skal der høres, men kun lidet derom snakkes.
To øjne og én mund. Hvordan! Det kan dig ej fornøje?
Thi meget må du se, men kan du mangt et taus fordøje?
To hænder har du og én mund. Det Herrens kløgt dig vise.
De to til arbejd ere. Kun den ene til at spise.” 37
3.2.4 Opgørelse over undervisningsmaterialer
I betragtning af, at skolen havde omkring 100 elever, var der ikke ret mange undervisningsmaterialer
til rådighed. I 1813 havde Herstedøster Rytterskole følgende undervisningsmaterialer:
1. En sort tavle.
2. Til kristendomsundervisning: 1 dansk bibel, 11 stk. Det ny Testamente, 11 stk. bibelhistorie,
3 stk. Balles katekismus, 11 stk. Anvisninger til katekismusundervisningen, 20 stk. morgen-
og aftenbønner samt 8 salmebøger.
3. Læsning: 19 stk. Rasmussens ABC, 1 læsetavle, 14 læsebøger, 20 stk. Børnevennen (til brug
for landsbyskolernes ældste elever), 11 læsebøger for borgerskolen og 4 andre læsebøger.
4. Skrivning: 12 skrivetavler.
5. Regning. Ingen bøger.
6. Naturhistorie: 2 stk. naturhistorie, 10 stk. dyrenes natur og beteende.
7. Geografi: 2 stk. Munthes geografi, 20 stk. jordbeskrivelse. 1 stort landkort, 2 kort af
Danmark, 1 kort af Norge, 1 kort af polerne, 2 kort af Europa, 2 kort af Amerika og 2 kort af
Afrika.
8. Historie: 8 stk. af storværdige begivenheder.
9. Forstandsøvelser: 13 stk. Stals visdomsbøger.
10. Andet: 3 stk. om børns opdragelse, og 7 andre bøger. 38
Det ses, at der ikke var nogen regnebøger. Det må antages, at læreren selv lavede regnestykkerne og
skrev dem på den store tavle. Der var ca. 100 elever, men kun 12 skrivetavler, hvorfor tavlerne må
være gået på omgang. Så hvert enkelt barn har ikke kunnet øve sig ret længe på at skrive. Der var
19 ABC-bøger og 49 læsebøger. Det må derfor formodes, at børnene måtte se sammen i læsebogen,
når de skulle læse.
Der var ikke mange bøger til brug for børnene i fagene naturhistorie, geografi og historie. I disse
fag må det formodes, at en stor del af undervisningen foregik mundtligt.
3.2.5 Ulovlige skoleforsømmelser
Ulovlige skoleforsømmelser var et stort problem under hele skoleholder Simonsens ansættelse. Det
ses også at forældrenes respekt for de indførte eksamener var ringe:
I 1803 oplyste Simonsen, at der var udeblevet 20 børn fra 1. klasse og 17 børn fra 2. klasse fra den
halvårlige eksamen, og deres navne blev nedskrevet i skoleprotokollen. Herstedøster og
Herstedvester Pastorater (1787 – 1885). 39
37 H. Wergeland: Samlede Skrifter 1833-1841
38 Herstedøster og Herstedvester Pastorater (1787-1885).
14

Der var ingen sommerferier dengang, men fremmødet på skolen i juni var minimalt. Pastor
Bendtsen skrev følgende i skolens embedsbog den 22. juni 1804: ”Der var kun mødt 2 store piger
på ugens første to dage. Derefter blev de også hjemme, og der kom ingen om lørdagen.” Præsten
gav forældrene en alvorlig opsang fra prædikestolen den følgende søndag, men det resulterede kun
i, at 10 børn foruden lærerens søn kom i skole.
I 1808 søgte skolekommissionen amtsskoledirektionen om tilladelse til at udvide de ældre elevers
frihed om efteråret fra to til tre uger, fordi to uger var for kort tid til at efterårsarbejdet på markerne
kunne klares, og erfaringerne var, at forældrene holdt de store børn hjemme fra skole i 8 til 14 dage
mere end tilladt. 40
I 1809 var der 100 elever indskrevet på Herstedøster Skole. I uge 2 blev 10 elevers forældre idømtes
mulkt fra 2 til 6 skilling, og i uge 3 skulle 19 elevers forældre betale mellem 2 og 10 skilling i
mulkt. To fattige forældre fik alvorlige irettesættelser, fordi deres børn havde haft tre ugers ulovlige
forsømmelser, og de havde tidligere betalt mulkter flere gange.
Skolekommissionen pålagde Simonsen at skrive i skoleprotokollen, hvis et barns forsømmelse
skyldtes dårligt vejr eller dårligt føre. I 1809 tilbagebetaltes en mulkt, der var indbetalt af nogle
forældre, der havde glemt at meddele, at deres barn havde været fraværende på grund af sygdom.
I 1810 var der indskrevet 100 børn på Herstedøster Rytterskole fordelt på to klasser. I perioder var
de ulovlige forsømmelser betydelige. Som eksempel kan nævnes, at der kun var få børn til stede, da
den ny præst, pastor Svitzer, besøgte skolen den 4. april. De fleste havde forladt skolen. 41 Da han
kom igen på skolen den 18. maj var der kun to elever mødt. Den 30. juli var der 30 børn i skole.
I marts 1814 var der mange ulovlige forsømmelser, fordi der var faldet så meget sne, at vejene
gennem nogen tid havde været ufremkommelige. Derfor blev der ikke idømt mulkt. 42
3.3 Visitatser
Mens Johan Simonsen var skoleholder, kom biskoppen flere gange på visitats (tilsynsbesøg).
Desuden var der provstevisitatser, og sognepræsten aflagde jævnligt besøg på skolen for at
overvære undervisningen.
Resultater af disse besøg blev indskrevet i biskoppens visitatsbøger og i skoleprotokollen. Ved de to
bispevisitatser i 1788 og 1800 var biskop Balle tilfreds med lærer Simonsens indsats:
I 1788 skrev han efter sit besøg: ”Lærer Simonsen er duelig, nidkær og flittig. Børnene læste nok så
fermt. De kunne gøre rede for meningen. De kendte noget til bibelshistorie og havde øvet sig bravt
på læsning”. 43
I 1800 kom biskop Balle igen på visitats. I sin visitatsbog skrev han: ”Skolelærer Simonsen
underviste med flid. Der skulle have været 56 børn til stede, men 4 var udeblevet. De fleste svarede
meget godt og forstandigt. De havde færdigheder i katekismus. Deres kendskab til bibelhistorie var
godt. De kunne læse godt. Desuden havde de lært salmer fra den nye salmebog og fattede
meningen.” 44
Herefter var de tilsynsførende hver gang meget utilfredse med lærer Simonsen, der fik flere
irettesættelser.
39 Ibid.
40 Sjællands Bispearkiv (1808)
41 Herstedøster og Herstedvester Pastorater (1787-1885)
42 Herstedøster og Herstedvester Skolekommission (1808 – 1852)
43 Balle (2002)
44 Balle (1999)
15

Provst Hammond kom på visitats i 1805. Der mødte 36 skolebørn. ”De virkede ordentlige, stille og
muntre. Det stod ilde til med børnenes skrivekundskaber, idet kun 4 var skrivende.” Simonsen fik
en opsang: ”Dette må ikke ske i fremtiden!” Læreren fik pålagt at give alle børnene een daglig
times skriveundervisning, og pastor Bendtsen lovede, at skolekassen nok skulle betale, så alle
børnene kunne få skriveredskaber. Det stod heller ikke godt til med børnenes regnefærdigheder:
”Nogle børn afslørede, at de engang havde lært at regne, men resten anede ikke, hvordan de skulle
bære sig ad med at regne.” Simonsen fik også en irettesættelse for at have forsømt
regneundervisningen, og han fik pålagt at regne én time hver dag med alle børnene både på tavlen
og i hovedet.
Provsten mente, at de allerfleste af børnene var tilbage i religion, fordi de havde passet deres
skolegang i sommerperioden ustabilt. ”Måske har lærerens sorger og fortrædeligheder svækket
læreren” skrev provsten, der sluttede med at ønske, at ”denne skole igen må opleve den i øvrigt
duelige skolelærer, så den tilkommende fuldkommenhed kan blive en følge deraf.” 45 Måske
refereres der til, at lærer Simonsen var blevet skilt.
I 1806 var der igen bispevisitats på Herstedøster Rytterskole. Undervisningssituationen var ikke
blevet bedre end ved provstevisitationen året forinden. Kun 6 elever var mødt trods tilsigelse. En
var syg. De fleste børn havde passet skolen ustabilt både om vinteren og om sommeren. På grund af
elevernes mange ulovlige forsømmelser var meget af katekismen gået i glemmebogen. Skrivningen
var overmåde slet. Børnene havde nogen øvelse i hovedregning. De havde enten ikke øvet
salmevers, eller også havde de glemt dem. Indenadslæsningen var ikke så nøjagtig som forventet.
Børnene var bedst til at gøre rede for bibelhistorie. Biskoppen gav Simonsen en skriftlig
irettesættelse: ”Skolelærer Simonsen vil ikke undlade fremdeles at benytte sig af sine gode
kundskaber og sin megen duelighed til at fremvirke muligst tilvækst hos ungdommen i frugtbar
oplysning, som har så megen indflydelse på gode sæder.”
3.3.1 Præstebesøg
I november 1808 aflagde pastor Pontoppidan, der var hjælpepræst for pastor Bendtsen, besøg på
Herstedøster Skole. Han indberettede sine iagttagelser til Herstedernes skolekommission og skrev:
”Jeg har flere gange advaret Simonsen og bedt ham holde skolen ren og indføre en bedre orden i
sin skole; men forgæves. Børnene kommer skidne i skole og er ikke vænnede til stilhed under
læsetimerne. Deres skrivebøger er i højeste grad urene. Han kan og vil ikke ved blidhed og godhed
gøre sig agtet og skattet af børnene, men lader sig forlede af sit vilde temperament - endog når en
fra skolekommissionen er til stede- til vilde og hårde udbrud, og børnene agter ham dog ikke, når
de lærer ham at kende. Kort: hans skole er i henseende til orden, renlighed, undervisning og
omgangsmåde den uordentligste skole.” Simonsen var på det tidspunkt endnu ikke blevet gift efter
sin skilsmisse, så måske er det årsagen til den mangelfulde rengøring i skolen.
”Skolekommissionen har derfor tilsagt ham, at han efter loven skal vorde mulkteres, dersom vi ved
næste besøg i skolen ikke finder mærkbare forbedringer i den henseende.” 46
Irettesættelser og trusler om mulkt hjalp imidlertid ikke. Derfor sendte skolekommissionen 2 år
senere - i maj 1810 - en indberetning til Københavns Amts Skoledirektion om forholdene på
Herstedøster Skole. Heri stod der om fagene, at børnene var meget tilbage i skrivning, men lærer
Simonsen skrev ikke smukt. Skolekommissionen håbede, at kalligrafien kunne blive bedre, hvis
læreren brugte klare forskrifter. Ortografien var mådelig og fuld af fejl, men det var der ikke noget
at gøre ved, da læreren stavede dårligt. I regning var lærer Simonsen ikke nogen mester, og det var
naturligvis årsag til, at børnene stod tilbage i dette fag. Lærer Simonsen var flere gange blevet
advaret og bedt om at holde skolen renere og indføre en bedre orden; men forgæves. Børnene var
45 Herstedøster og Herstedvester Pastorater (1787 – 1885)
46 Skolekommissionsprotokol (1808 - 52).
16

ikke vant til stilhed i læsetimerne. Skolekommissionen havde derfor meddelt ham, at dersom der
ikke kom til at ske mærkbare forbedringer, ville han blive idømt mulkt efter loven. 47
3.3.2 Provstevisitats i 1810
Lærer Simonsen tog sig tilsyneladende sammen, for ved næste provstevisitats var der fremgang i
alle fag bortset fra i skrivning.
I sang, indenadslæsning, hoved- og tavleregning samt religion og bibelhistorie var børnenes
kundskaber temmelig gode, men skrivningen var slet. Provsten sluttede udtalelsen i
skoleprotokollen med følgende bemærkninger: ”Skolen, som tidligere kun blev regnet for en af de
temmelig gode skoler i amtet, fortjener i år næppe denne plads, og det er især på grund af den slette
skrift. Lærer Simonsen vil igen efter de så ofte givne frugtesløse advarsler blive regnet alvorligt til
ansvar, hvis han ikke bringer sine afskrivninger i gang i hele skolen.” 48
Den nye sognepræst, pastor Svitzer, hjalp lærer Simonsen med at opnå bedre resultater med
undervisningen. I tre uger hjalp han til med undervisningen i to dage om ugen, og da det ikke var
nok, hjalp han Simonsen i to uger på halv tid.
3.3.3 Pastor Svitzers indberetning til skolekommissionen i november 1810.
Provsten havde ikke omtalt børnenes retskrivning ved sin sidste visitats. For at råde bod på dette
meddelte pastor Svitzer skolekommissionen, at han på grund af sine observationer havde
konstateret, at ”det var vanskeligt for lærer Simonsen at rette elevernes stavefejl i retskrivning,
fordi han havde svært ved at ortografere korrekt.”
Lærer Simonsen ville ikke påtage sig hele ansvaret for, at elevernes håndskrift vår dårlig. Derfor
skrev han til skolekommissionen i 1811 og klagede over, at nogle af eleverne ikke var interesserede
i at lære at skrive, og at de ikke accepterede, at skrivning var et undervisningsfag. 49
3.3.4 Bispevisitatsen i 1812.
Mens biskoppen tidligere havde kritiseret lærer Simonsen for børnenes ringe kunnen omtalte
bebrejdede han denne gang forældrene og udtrykte ”bedrøvelse over forældrenes letsindighed i
form af at holde børnene ulovligt hjemme, så de kunne hjælpe til med markarbejde.”
”Lærer og kirkesangen Simonsen fortjener derfor opmuntring,” og han håbede, at ”ufortrøden flid
vil overvinde de vanskeligheder, der står tilbage.”
Ved samme lejlighed skrev han: i embedsbogen: ”Gud styrke den dygtige og nidkære hr. Svitzer,”
som påskønnelse for dennes indsats for skolevæsenet.
3.3.5 Ansættelse af lærerassistent
Formentlig som følge af biskoppens kritik samt børnenes ringe faglige niveau pressede pastor
Svitzer skoleholder Simonsen til at ansætte en lærerassistent, hvis løn Simonsen i henhold til
gældende regler selv skulle betale. Det betød en betydelig lønnedgang. Når man betragter, at lønnen
i forvejen var lav, og at han atter var blevet gift og havde fået børn, var ansættelse af en
lærerassistent både ydmygende og en alvorlig økonomisk lussing for lærer Simonsen, der næppe
havde kunnet klare sig økonomisk, hvis han ikke havde haft sit lille landbrug og ekstra løn som
kirkesanger. Når Simonsen accepterede denne ordning, skyldtes det formentlig, at alternativet ville
blive en afskedigelsessag. I august 1812 ansattes seminarist Peder Larsen som skoleassistent. Han
var uddannet fra Brøndbyvester Seminarium. Han blev imidlertid kun i stillingen i to måneder, fordi
47 Ibid.
48 Ibid.
49 Ibid.
17

han fik en stilling som skolelærer på Amager. Da der ikke kunne findes en kvalificeret efterfølger,
blev der ikke ansat en ny lærerassistent. 50
I januar 1813 behandlede skolekommissionen en klage fra nogle forældre, fordi der ikke var skaffet
vikar i de to måneder, hvor lærer Simonsens var syg og heller ikke i den efterfølgende tid, hvor han
var for svag til at kunne undervise. Pastor Svitzer skrev i sin påtegning til klagen, at det havde været
umuligt at skaffe en vikar. Da lærer Simonsen nu havde genoptaget sin undervisning, blev der ikke
foretaget mere i sagen. Denne klage over Lærer Simonsen var den første, forældrene fremsendet.
Skoleholder Simonsen må have taget sig meget sammen, for da provst Hammond kom på visitats i
april 1813 skønnede han, at børnene var gået så meget frem, at ”Herstedøster Skole nu hører til de
gode skoler.” Og fremgangen kunne næppe alene skyldes, at der havde været lærerassistent i 2
måneder et halvt år tidligere.
Den 30. maj 1815 kom provsten igen på visitats. Han udtalte, at han var tilfreds med børnenes
kundskaber især i 2. klasse, og skriften var nu så god, som man kunne forlange både i 1. og 2.
klasse. 51
3.4 Krigen 1807
Efter Napoleonskrigen forlangte englænderne i 1807 at få rådighed over den danske flåde. Da
danskerne nægtede det, landsattes engelske tropper d. 16. august 1807 ved Vedbæk og d. 17. august
ved Skovshoved. De engelske tropper drog mod København, der blev omringet. Der kom også
engelske tropper til Herstederne, og skolen lukkede i den anledning i nogle dage. Pastor Bendtsen
skrev følgende i Herstedøster kirkebog:
”D. 18. august 1807 flygtede de fleste af denne og flere byers indvånere fra deres gårde, huse og
efterladte ejendom, til andre byer ½ til 1 mil længere borte mod vester; men efter en nat eller en til
to dages forløb kom de tilbage igen. Præsten og hans familie var tilbage mellem d. 18. og 19.
august, hvor 8 til 10 mennesker var ene i byen.
D. 19. august 1807 kom et regiment husarer til Herstedøster, hvoraf 180 mand med heste under
major Insingen, der indkvarterede sig her i byen. I præstegården førnævnte major, 6 officerer og 6
menige med 13 heste. De øvrige i de nærmeste gårde omkring præstegården, mens de øvrige drog
til Glostrup under oberst Reden.
I Herstedvester sogns 3 byer var nogle 1000 bjergskotter og englændere under general Wellesley
indkvarteret i nogle dage og nætter, og dette sogns beboere blev mere medtaget end Herstedøster,
hvor der ikke just blev egentligt plyndret.
D. 29. august rykkede de alle op herfra til Glostrup. Officererne betalte noget lidet for deres kost
her i præstegården, men de menige intet. Fourage blev lovet, men ingenting fik vi.”
D. 29. august blev den sidste danske modstand nedkæmpet nord for Køge, og d. 19. oktober
bortførte englænderne den danske flåde som krigsbytte. Bendtsen skrev følgende i sin kirkebog:
”Endelig, da stilstandens 6 uger var udløbet d. 19. oktober, blev Sjælland ryddet fri fjender, men
længe var en del skibe omkring og i Storebælt. Imidlertid kom vore krigere fra Holsten hertil. Gud
ved, hvad foråret og fremtiden vil medføre!”
3.5 Statsbankerotten i 1813
D. 5. marts 1813 gik Danmark statsbankerot. Der indførtes kurantdalere i stedet for rigsdalere, der
kun var en tiendedel så meget værd som en gammel rigsdaler. I løbet af 1813 faldt kursen endnu
mede. For at få penge i statskassen indførtes en ny ejendomsskat på 6 % af ejendomsværdien i sølv.
50 Skolekommissionsprotokol (1808 – 1852)
51 Ibid.
18

Mange ejendomsejere havde svært ved at skaffe så mange penge, hvorfor staten tog en prioritet i
disse ejendomme. Da en stor del af beboerne i Herstederne selv ejede deres ejendomme, kom de til
at sidde hårdt i det. Blandt disse var skoleholder Simonsen, der ejede en lille landbrugsejendom til
omkring 600 rigsdaler.
3.6 Stridigheder i småt og stort
D. 28. maj 1804 indklagede skolelærer Simonsen husmand Hans Nielsen fra Herstedøster for en
pengeskyld på 8 rigsdaler. Ved Københavns Amts forligskommissions mellemkomst enedes
parterne om en mindelig afdragsordning.
I 1809 klagede Simonsen til Amtsskole-direktionen over, at hans kollega, skoleholder Hartze ved
Herstedvester Skole, ikke ville betale ham 9 skilling om året for at videresende embedsbreve om
begge skolerne i Herstederne. I den anledning fik Hartze pålagt at betale det skyldige beløb inden
14 dage, da ”han ellers kan vente, at der”
I 1811 var Lærer Simonsen kommet bag ud med at betale til enkekassen. Sagen kom for
Københavns Forligskommsion, hvorefter Simonsen betalte sin skyld.
D. 7. februar 1812 behandlede Københavns Amts forligskommission en sag rejst af skolelærer
Simonsen mod gårdmand Jørgen Sørensen, ungkarl Jørgen Andersen, Christen Henriksen og
husmand Søren Olsen fra Herstedøster for ”verbale og reelle injurier.” Sagen endte med forlig.
D. 8. april 1812 anklagede skolelærer Simonsen Maren Olsdatter i Glostrup for beskyldninger.
Sagen blev hævet.
3.6.1 En rapserisag
I december 1812 behandlede skolekommissionen en rapserisag på Herstedøster Skole. Der var
blevet klaget over nogle børn, som i november havde taget nogle grifler og andre småting. Lærer
Simonsen havde straffet børnene, og deres forældre havde ifølge lærer Simonsen ”været
uforstandige nok til at holde med børnene.” Da skoleholderen ikke kunne løse konflikten med
forældrene, havde han bedt pastor Svitzer tage sig af sagen. Denne meddelte skolekommissionen, at
han ”havde tilkaldt forældrene alvorligt,” og han havde meddelt dem, at han ville lade sagen falde
mod at ”de ville give læreren en afbigt” (formentlig i form af at erstatte de ting, der var taget),
hvilket lærer Simonsen ville være fornøjet med. Da de accepterede forslaget, anså han sagen for
afsluttet. 52
3.6.2 Da skoleholderen lagde hånd på præsten
I efteråret 1814 lagde skoleholder Simonsen hånd på pastor Svitzer. Ifølge samtidige
domsudskrifter gik sådan til. Malkepigen Marie var blevet syg og var derfor gået i seng. Efter nogle
dage finder præstens kone Marie i præstegårdens køkken, hvor den syge sad og snakkede med
avlskarlens kone samt en husmand og en nabokone i stedet for at ligge i sengen. De kom alle op at
skændes, om Marie var syg, eller om hun skulle gå på arbejde.
Selvom pigen ikke virkede syg, hentede præstekonen nogle kamferdråber til hende. Men nu kom
der flere til. En husmand blandede sig og sagde, at han ville give Marie lov til at lade være med at
gå ud at malke. I det følgende skænderi sagde Marie, at præstekonen havde beskyldt hende for at
have fortyndet mælken med vand. Det ville Marie ikke have siddende på sig, så hun ville hævne sig.
Pastor Svitzer hørte de højrøstede stemmer i præstegårdens køkken og gik ud i køkkenet, hvor der
efterhånden var forsamlet 7 personer. Præsten bad dem roligt forlade køkkenet. Da det ikke havde
nogen virkning, gentog han det nogle gange, dog uden at nogen gik.
52 Ibid.
19

Så tog præsten den nærmeste i armen. Det var
skoleholder Simonsens kone, og han prøvede at
føre hende ud af køkkenet. Men i det samme kom
lærer Simonsen. Han må have misforstået
situationen. Han greb præsten ved brystet og
stødte ham op mod en alkoves lukkede låger.
Præsten gjorde ikke modstand, men bad flere
gange om at blive sat ned. Men det ville Simonsen
ikke. Derfor bad præsten de tilstedeværende om
senere at bevidne det, der var sket.
Skolelærerens kone klappede sin mand for at
berolige ham og bad ham slippe præsten; men det
ville han stadig ikke. Da Simonsen havde holdt på
præsten længe, forlangte præsten, at skolelæreren
skulle forlade hans hus. Var det ikke indviklet nok
i forvejen, faldt avlskarlens gravide kone også om
på gulvet, og de tilstedeværende brød op, efter
naturligvis at have hjulpet den gravide kone på
benene. Til sidst slap lærer Simonsen præsten,
fordi han ville hente den gravide kones mand.
Pastor Svitzer forlangte en uforbeholden
undskyldning af lærer Simonsen. Denne nægtede
dog at sige undskylde. Derfor indgav Svitzer en retssag mod Simonsen. Pastor Svitzer foreslog en
mindelig afgørelse. Retten søgte forlig mellem parterne, ved at skolelæreren sagde undskyld til
præsten. Dette nægtede Simonsen.
Da dommeren ikke kunne komme videre i sagen, blev den henviste til doms. 53 Desværre er
domsafgørelsen ikke bevaret. Formentlig har Simonsen fået pålagt at undskylde sin handling samt
betale sagsomkostningerne.
3.6.3 En forældreklage over lærervold
I begyndelsen af 1815 klagede husmand Hans Nielsen til pastor Svitzer over, at skoleholder
Simonsen havde rykket hans børn i håret. Han var bange for, at de skulle komme til skade, fordi
læreren ved en lejlighed havde rykket en tot hår af et af hans børn.
Svitzer tog derfor hen til Herstedøster Skole og forelagde Simonsen klagen. Da han kom hen på
skolen, var Simonsen der ikke, selvom det var midt i skoletiden. Der var stadig nogle børn fra 1. og
2. klasse i undervisningslokalet. Præsten gav sig derfor til at snakke med børnene. De fortalte ham,
at deres lærer flere gange havde revet børn i håret som straf, og at det især var gået ud over Hans
Nielsens børn. Svitzer gik derefter hen til Simonsens bolig, men der var ingen hjemme.
Præsten skrev derefter følgende i skoleprotokollen:
”Jeg må bede Dem om at holde op med denne straffemetode. Da faderen er af den opfattelse, at det
er af ondskab fra Deres side, er det bedst, at de ikke straffer denne mands børn med egentlig straf,
men henstiller dem. De må lade være med at revse børnene uden min tilladelse, og De må ikke lade
børnene sidde i skolen uden Deres opsigt, da det svækker deres ivrighed, og det er synd for
børnene.
Dernæst må jeg bede Dem om ikke at undlade skolemulkterne.
53 Københavns gamle Ryttersistrikt, Smørum Herred (1814)
20

Da jeg ikke har fundet Dem hjemme eller til stede, har jeg været nødsaget til at give Dem denne
erindring, især da det ikke er første gang, De har tilladt Dem denne vilkårlige behandling af
børnene og ligeså det, at de har været borte fra skolen uden tilladelse.” 54
Han videregav oplysningerne til skoleforstanderen, der var en af skolens tilsynsførende. Denne
aflagde derpå Simonsen et tjenstligt besøg. Han fik ved den lejlighed en forklaring på lærerens
ulovlige udeblivelse fra sit arbejde og accepterede denne forklaring.
3.7 Nye skoleregler 55
I slutningen af 1700-tallet var samfundsudviklingen gået så meget frem siden skoleforordningen af
1739, at folk ikke længere kunne klare sig med at kunne katekismus, bibelhistorie, 7 salmer og lidt
læsning. Det lå i tiden, at der var brug for en ny skolelovgivning. Det tog imidlertid lang mange år
at finde ud af, hvordan den nye folkeskoleforordning skulle være. Da Københavns Amts
Skoledirektion ikke kunne vente med at få nye regler, udsendte den i 1808 nogle foreløbige regler,
der skulle virke, til den nye skoleforordning kom.
Som noget nyt stod der blandt andet i de nye regler, at børnene skulle lære at læse til
fuldkommenhed. De skulle endvidere lære de 4 regnearter og brøkregning. Desuden skulle de lære
geografi og historie, og de skulle have forstandsøvelser. Disse regler betød store forandringer i
undervisningen på landet og forøgede kravene til lærernes kunnen. De nye retningslinier kunne godt
opfyldes af lærere med studentereksamen, men de voldte vanskeligheder for lærere uden
studentereksamen som lærer Simonsen.
3.7.1 Skoleforordningen for hele landet fra 1814
I 1814 kom den af mange længe imødesete skoleforordning (Se bilag 4). Baggrunden var, at
kravene var blevet større efter udskiftningen i forbindelse med landboreformerne, således at
bønderne både skulle kunne læse og regne for at kunne drive deres ejendom. Som noget nyt kom
der et samlet regelsæt for almueundervisningen på landet og i byen. Dermed var det slut med, at
børnene på landet ikke behøvede at lære så meget som børnene i byerne. Der skulle herefter
undervises i religion, skrivning, læsning, regning, sang, gymnastik, Danmarkshistorie og geografi.
I december 1814 sendte amtsprovsten en lang skrivelse til samtlige skolekommissioner i sit provsti.
(bilag 5) Heri skrev han bl.a. at lærerne skulle være duelige, flittige og sædelige, og de skulle
behandle børnene ordentligt. De skulle sørge for, at børnene kunne være i fremgang i alle fag. De
skulle lære at skrive smukt og synge godt. De måtte ikke aflyse undervisningen for at kunne ordne
private sager, uden at præsten havde givet dem lov.
Han pålagde skolekommissionerne, at de ikke måtte se igennem fingre med, at børnene fik
mådelige resultater det ene år efter det andet på grund af uduelige lærere.
Endelig pålagde han sognepræsterne at indkalde skoleholderne og læse provstens skrivelse op for
dem. Bagefter skulle han spørge dem, om de mente, at de kunne leve op til den nye forordnings
krav. Præsterne skulle derefter fremsende resultaterne af disse samtaler til skolekommissionerne og
supplere med en udtalelse om lærerne. 56
3.7.2 Konsekvenserne for lærer Simonsen
Pastor Svitzer indkaldte Simonsen, der svarede, at han ikke kunne opfylde disse krav.
54
Herstedøster og Herstedvester Pastorater (1787 – 1885).
55
Se også bilag 3.
56
Herstedvester og Herstedøster Skolekommission (1808 – 1852)
21

Pastor Svitzer meddelte herefter skolekommissionen, at han anså sig for inhabil til at give en
bedømmelse af lærer Simonsen, ”da det er bekendt, at jeg er uvenner med lærer Simonsen.”
Lærer Simonsen havde med sin erklæring skrevet under på en kommende afskedigelsessag, men
skolekommissionen trak beslutningen i håb om, at han selv ville søge sin afsked.
Langt om længe – den 15. maj 1815 – søgte lærer Simonsen sin afsked. Som grund skrev han, at
han ikke kunne undervise efter den approberede forandring. I sin indstilling til
Amtsskoledirektionen anbefalede skolekommissionen afskeden. 57 Som supplement skrev
skolekommissionen: ”Simonsen har fået irettesættelser, fordi han ofte forsvandt fra skolen uden
tilladelse, og han lod sin kone undervise i sit sted. Tillige har han indført nye straffemetoder ved at
løfte børnene op fra jorden. Han har taget børnene i håret, og flere gange har han slået dem.” Den
30. juni 1815 fratrådte lærer Simonsen sine stillinger som skolelærer og kirkesanger. 58
3.8 Lærer Simonsens sidste leveår.
Efter salget af sin ejendom fik Johan Simonsen et i flg. Folketællingen fra 1934 et værelse hos sin
efterfølger lærer Nielsen. Ved næste folketælling i 1840 boede han i nabohuset til skolen.
I 1825 var Simonsen kommet i økonomiske vanskeligheder. Derfor kunne han ikke betale sin
regning til en hørkræmmer. Af Københavns Amts forligsprotokol fra 1825 til 1830 fremgår det, at
hørkræmmer Hans Smiths enkes lavværge i København stævnede Simonsen i Herstedøster for en
gæld på 11 rigsdaler. Sagen endte med en afdragsordning.
I 1839 kom det frem, at lærer Simonsen havde betlet i andre sogne. På en af sine ture blev han taget
på fersk gerning for ulovligt betleri og dermed anmeldt til fattigdirektionen i sit hjemsogn. Han blev
sendt tilbage til Herstedøster, og sagen blev forelagt for Herstedøster Fattigkommission.
Kommissionen tilbød i januar 1841 Simonsen 4 tønder byg eller 8 rigsdaler om året i tilskud.
Simonsen sagde nej til dette tilbud, fordi han syntes,
det var for lidt. Han forlangte i stedet 20 rigsdaler om
året, fordi han tidligere havde kunnet klare sig med
sin pension og 20 rigsdaler, som han i nogle år havde
fået som afdrag på en gæld, men det sagde
fattigkommissionen nej til, da han hertil stadig fik sin
pension. Da lærer Simonsens var over 80 år, fik han
ingen straf, men fik forbud mod at betle.
Det forbud var han lige glad med. Og i 1841 havde
han tigget hos provsten i Holbæk Amt. Denne blev
forarget over, at en tidligere skolelærer og
kirkesanger var nødt til at betle. Derfor skrev han til
skolekommissionen i Herstederne:
”En forhenværende skolelærer i Herstedøster – en
olding på over 80 år, der synes med nød at kunne gå,
fremstillede sig for nylig hos mig, der bor 10 mil fra
hans hjem, med anmodning om en almisse, idet han
gav vidnesbyrd om sin tidligere stilling i
Herstedøster Sogn som kirkesanger og om sin
værdighed engang som skolelærer. Fremdeles det
kongelige kancellis resolution om hans afsked for
flere år siden med en pension på ikkun 5 rdl. årligt,
57 Københavns Amts Skoledirektion (1812 – 1815)
58 Herstedøster og Herstedvester Skolekommission (1808 – 1852)
22

og samme kollegiums afslag på hans ansøgning om understøttelse fra skolelærernes hjælpekasse.
Dersom denne olding ej andet steds fra kan få den hjælp, hvortil han trænger, da burde
fattigvæsenet til visse sørge for ham, at han ikke skal tvinges til at drage landet rundt for hos
medlidende hjerter at søge den hjælp, han nu i sin høje alder – efter at have virket redeligt i sit kald
- har retfærdigt krav på, vel mere end nogen prins med apanage. Jeg tillader mig at bemærke, om
ikke fattigvæsenerne undertiden tager sig for lidt af den trængende?”
Da Simonsen kom tilbage til Herstedøster, blev han afhørt af skolekommissionen. Han blev
indledningsvis bedt om at gøre rede for sit liv, efter at han havde taget sin afsked i 1815. Af denne
beretning kender vi i dag indgående denne mands levned.
Simonsen fortalte da, at han i 2 år efter sin afsked (til 1817) levede af afgrøderne fra sin
landbrugsejendom (på ca. 25 tønder land) og af sin pension. Derefter rejste han til Jylland, hvor han
ernærede sig som gartner. Hans kone blev tilbage i Herstedøster og opdrog deres 4 børn mod at
beholde hans pension. 1823 døde konen, og han skiftede med sine børn i 1824. I den anledning
solgte han sin jord på ca. 25 tønder land, men han fik ikke ret meget for den grundet jordens ringe
pris dengang. I 1827 udlejede Simonsen sit hus og have til lærer Nielsen for 40 rigsdaler om året.
Året efter, i 1828, solgte han under hånden sit hus i Herstedøster til skolelærer Nielsen i
Herstedøster for 600 rigsdaler, fordi gælden i huset var på 400 rigsdaler, og han ikke så sig i stand
til at betale sine afdrag og renter. Overskuddet på 200 rigsdaler fik han betalt i afdrag af 20 rigsdaler
om året indtil 1838. I den periode levede han af dette afdrag samt af sin pension.
Han havde betalt 24 rigsdaler, så en af hans sønner kunne blive bondeskrædder. Han havde ikke
støttet andre af sine børn økonomisk. Han kunne ikke få hjælp af sine børn, fordi han ikke havde
haft kontakt med dem i mange år. Ja, han vidste ikke, hvor børnene fra 1. ægteskab boede. Da han
havde brugt sine sidste penge, kunne han ikke leve af sin pension. Han henvendte sig derfor til
skolelærer Nielsen, der var hans efterfølger, og bad ham skrive en erklæring til brug for en ekstra
understøttelse fra skolelærernes hjælpekasse, men han fik afslag fra hjælpekassen. Da han nu ikke
mente, at han kunne leve anstændigt af sin pension, begyndte han at betle i andre sogne omkring
1839. Han opsøgte bl.a. præster og skolelærere og viste dem den erklæring, skolelærer Nielsen
havde givet ham.
Da han blev spurgt, svarede han, at han ikke fortalte, at han foruden sin pension havde en
aftægtsbolig, og at han fik ½ favn brænde, 2 læs tørv, 2 tønder rug, 1 tønde byg og 2 tønder
kartofler in natura, med mindre nogen udtrykkeligt spurgte ham.
Han fortalte, at han både havde været i Søllerød, i Holbæk og i Frederikssund på sine betleture. Han
meddelte, at han på gode ture kunne få op til 20 rigsdaler, og på dårlige ture 4 - 5 rigsdaler. Da han
ikke kunne betle, når det var for koldt, gemte han pengene til om vinteren.
Ulovligt betleri var en alvorlig sag dengang. Hvis en uarbejdsdygtig fattig blev grebet i tiggeri i
stedet for at søge fattigkommissionen om hjælp og understøttelse, blev han første gang straffet med
14 dages fængsel. Anden gang fik han fængsel i fire uger. Og hver gang han siden kendtes skyldig i
tilsvarende forbrydelse, skulle han idømmes dobbelt så lang straf som den, han sidst havde fået. 59
Efter afhøringen fik Simonsen endnu engang pålæg om at holde op med at betle, og sagen overgik
derefter til fattigkommissionen.
Skolekommissionen forhørte også lærer Nielsen, fordi han havde skrevet en anbefaling til sin
forgænger. Denne skrivelse kender vi også ordlyden af fra Skolekommissionens protokol:
59 Det danske Kancelli(1803)
23

”Da det lidet han havde af overskud var fortæret, ligesom kraften til legemligt arbejde med den
høje alder med tiden forsvandt, så har han de senere år været nødsaget til som omvandrende betler
at anmode om medmenneskers goddædighed, dels for at afhjælpe øjeblikkets nød, dels for at
indsamle lidt til den kolde årstid. Han har derfor bedt mig om at medgive sig et vidnesbyrd om hans
opførsel og øvrige forhold. Han har været driftig og virksom, men også ædruelig, ligesom jeg af
skoleprotokollen har erfaret, at han af provsten og biskoppen har erholdt godt vidnesbyrd om sin
flid og duelighed i skolen. I 1815 søgte han sin afsked på grund af de store forandringer, der på den
tid blev gjort for skolelærere. Idet jeg til fulde føler og erkender tidens besværligheder for såre
mange, håber jeg dog, at folk hist og her med kristelig indstilling vil medvirke til at blidne en
gammel og medtaget mands så tunge skæbne.”
Skolekommissionen spurgte bl.a. lærer Nielsen, om han havde kendt lærer Simonsen, da han var
ansat som skolelærer og kirkesanger. Det måtte han svare nej til. Derefter spurgtes der, om lærer
Simonsen havde kunnet fortsætte med at være lærer, hvis han havde ønsket det. Lærer Nielsen
svarede, ”at han havde vel hørt det.”
Skolekommissionen belærte derefter lærer Nielsen om, at det det ikke var hans opgave at give en
tidligere lærer en anbefaling. Det var sognepræstens. Af lærer Nielsens anbefaling fremgik det, at
han vidste, at lærer Simonsen brugte anbefalingen til at få penge af godhjertede folk. Derved havde
han medvirket til at fremme Simonsens betlerier. I den anledning udtrykte skolekommissionen sin
misbilligelse af lærer Nielsens handlemåde. Hermed sluttede sagen. 60
Året efter, i 1842, døde Joseph Simonsen 81 år gammel.
3.9 Refleksioner
Johan Simonsen var ansat som skoleholder i Herstedøster i 29 år fra 1786 til 1815. Da han tiltrådte,
var forældregruppen formentlig glad, da embedet ikke havde været betjent i længere tid. Man må
have håbet på, at skolen endelig havde fået en stabil lærer, efter en lang ustabil periode med fire
lærere på 7 år. Hver gang en lærer rejste, gik der en rum tid, før en ny kunne ansættes, og i den tid
blev børnene ikke undervist. De første 19 år gik det øjensynligt godt for Simonsen. Alle syntes
tilfredse, fordi han opfyldte datidens krav om at lære børnene bibelhistorie, katekismus, salmer og
læsning. Både biskoppen og provsten roste ham, når de havde været på visitats.
Simonsen fik først problemer i 1801 (40 år gammel), da der blev indført skrivning som fag, for han
kunne ikke skrive ret pænt. Denne mangel havde man ikke lagt vægt på i mange år. Måske fordi der
ikke havde været så mange visitatser i den periode. Kritikken blev først alvorlig i 1805, da provst
Hammond kom på visitats. Han konstaterede, at det stod elendigt til med børnenes skrive- og
regnefærdigheder. Simonsen bevarede imidlertid skinnet på næsen, fordi han kunne fortælle, at en
del forældre ikke ville eller kunne købe skriveredskaber til børnene. Sognepræsten vidste ikke, at
Simonsen havde svært ved at skrive. Han ville gerne hjælpe, så han lovede at købe skriveredskaber
til børnene på skolekassens regning. Børnenes regnefærdigheder var også dårlige, men Simonsen
undskyldte sig med, at de havde mange ulovlige forsømmelser. Provsten prøvede at undskylde
Simonsen med, at han havde personlige problemer, men gav ham alligevel en tjenstlig
irettesættelse.
I 1806 fik Simonsens selvværd et alvorligt knæk, da hans øverste overordnede, biskoppen, gav ham
en irettesættelse, fordi børnene kunne alt for lidt. Biskoppen opdagede ikke Simonsens mangelfulde
kundskaber til at bestride sit embede, men mente, at han havde gode evner, så det var bare om at
bruge dem.
Det egentlige problem blev klart for Simonsen i 1808, da amtsskoledirektionen udsendte et
cirkulære om undervisningen, der stillede større krav til skoleholdernes faglige formåen. Desuden
60 Herstedøster og Herstedvester Skolekommission (1808 - 1852).
24

var hans sognepræst blevet så syg, at han havde fået en ung ihærdig vikar, som aflagde besøg på
skolen for at kontrollere, om Simonsen indfriede det nye cirkulæres krav. Men hvad opdagede han:
I embedsbogen havde han læst om de advarsler, Simonsen havde fået. Men ak og ve! Han fulgte
ikke op på dem. Børnene respekterede ham ikke. Han kunne ikke engang tøjle sit voldsomme
temperament, når skolekommissionen kom på besøg. Og skolens renholdelse var under al kritik.
Han skrev derfor til skolekommissionen og indberettede, hvor galt det stod til, og Simonsen
indkasserede en irettesættelse fra skolekommissionen og blev truet med at skulle betale en mulkt,
hvis det ikke blev bedre med skoleforholdene.
Alting har en ende. Den gamle rare pastor Bendtsen døde, og hans vikar fik ikke det ledige embede.
Den nye præst var Jørgen Christian Svitzer. Det viste sig snart, at Svitzer gik meget op i
undervisning af børn. Han var en effektiv, energisk mand. Og han konstaterede hurtigt, at Simonsen
havde en rædselsfuld håndskrift, han kunne ikke ortografere og regnede dårligt. Svitzer gav
Simonsen besked om, at han selv ville deltage i undervisningen for at gøre ham dygtig nok til at
bestride sit embede. I fem uger deltog han meget i undervisningen. Af den grund tabte Simonsen nu
også ansigt blandt forældrene. Værre blev det, da Svitzer tvang ham til at ansætte en hjælpelærer for
egen regning i 1812, for nu var det åbenbart for alle, at Simonsen ikke duede som lærer længere.
Imidlertid blev hjælpelæreren kun i denne stilling i 2 måneder. Ved en provstevisitats i 1813 var
børnene gået frem, men det skyldtes næppe den afgåede hjælpelærer alene.
Vi ved, at præstegården brændte i 1813. Så det meste af det år havde Simonsen formentlig fred for
præstens indblandinger. Han må have haft nok at gøre med at passe sit embede som præst og have
opsyn med præstegårdens genopbygning.
Men i 1814 gik det galt for Simonsen. Da kom den længe ventede skoleforordning, der stillede
endnu større krav til skoleholdernes kundskaber. Han kom i håndgemæng med præsten, mens flere
fra sognet overværede det, og da han ikke ville sige undskyld, blev han trukket i retten og fik
formodentlig pålagt at undskylde. Der kom klager fra en fader, fordi Simonsen i vrede havde revet
hans søn i håret. Da pastor Svitzer i den anledning gik hen til skolen for at forelægge skoleholderen
klagen, passede Simonsen ikke sin undervisning, og han var ikke til at finde. Sagen gik til
skolekommissionen, der konstaterede, at det ikke var første gang, Simonsen havde revset
skolebørnene. Han fik tjenstligt pålæg om, at han fremover ikke måtte forlade skolen i arbejdstiden,
og han måtte ikke lade sin kone overtage undervisningen, når han ikke var der. Han måtte heller
ikke straffe børnene korporligt uden at havde fået præstens tilladelse. Simonsen må have følt, at
jorden brændte under ham, og at hans selvbestemmelse var blevet stærkt indskrænket.
Provsten var ligesom pastor Svitzer en kontant mand, så i 1815 fulgte han op på skoleforordningen
og præciserede kravene til skoleholderne, der måtte svare på, om de kunne leve op til de nye krav.
Det kunne Simonsen kun svare nej til. Ikke desto mindre fik han ikke en fyreseddel, fordi
skolekommissionen fandt, at det var bedre for Simonsen, at han selv søgte sin afsked, og efter
mange overvejelser sagde Simonsen op 54 år gammel.
Det er nærliggende at spørge sig selv, hvad Simonsen fejlede. Det er imidlertid svært at stille en
diagnose på baggrund af de oplysninger, der forligger om en mand, der levede for 200 år siden. Han
blev ansat i en tid, hvor der ikke stilledes ret store krav til en skoleholder, men efterhånden som nye
cirkulærer og forordninger kom, stod det klart for myndighederne, at han ikke længere duede som
skoleholder. Han tabte først ansigt over for sine overordnede og senere over for alle i sognet, og
børnene respekterede ham ikke. Han var hidsig og havde for få hæmmemekanismer i pressede
situationer, hvor han gik til korporlige angreb og vredesudbrud.
Johannes Simonsen blev formentlig skilt fra sin første kone, fordi han havde været utro. Vi ved
ikke, hvorfor han ikke havde kontakt med sine børn efter bodelingen. Han var tilsyneladende
arbejdsom efter sin afsked. Han var snedig og fik en positiv udtalelse til brug for sit betleri, og han
var varsom med at fortælle hele sandheden om sin økonomi, når han tiggede. Der kan nok være
25

enighed om, at helt almindelig var han ikke, og han havde en grum skæbne. En nærliggende
antagelse er, at han var manio depressiv, og at han i sine depressive perioder havde så ringe
overskud, at det gik ud over kvaliteten af undervisningen, men når han kom ind i en manisk fase
sporedes der fremgang. Hans voldsomme temperament kunne være kommet til udslag i de maniske
perioder. Det kan dog ikke afvises, at hans hidsighed og voldsomhed kunne tyde på, at han var
karakterafvigende.
Man kan undre sig over, at han ikke for længst var blevet afskediget, da der flere år inden afskeden
forelå så mange oplysninger om hans uduelighed, at der skulle være nok til en fyring. Skyldtes
langmodigheden, at det var svært af få en afløser? Var myndighederne overbærende, fordi han
havde været ansat i 29 år, hvoraf de første 19 var gået upåklageligt? Gik forældrene ikke nok op i
deres børns undervisning? Var det et udsalg af problemfornægtelse? Der kan gisnes meget. Men
hans mange kontroverser med omgivelserne har givet eftertiden et levende indblik i en skoleholders
liv i en lille landsbyskole.
4 Skoleholdere ved Herstedøster Rytterskole (1815 – 1914)
De første knap 100 år nåede Rytterskolen at have 15 lærere. Mange blev kun i kort tid på skolen. De
næste hundrede år var der kun fem lærere. Med Simonsens mange år ved skolen var der i perioden
1786 – 1914 (tilsammen 128 år) seks lærere.
4.1 Peder Nielsen (1815 – 1852)
Peter Nielsen tiltrådte sin stilling den 1. august 1815. 61 Han var skolens sidste lærer, der hverken
var student eller seminarieuddannet.
61 Møller (1949)
26

4.1.1 En lærers vilkår
Af skolekommissionens protokol (1808-1852) fremgår det, at lærer Nielsens løn i 1822 var 25 tdr.
byg a 2 rdl. 2 mk. 7 sk = 60 rdl. 15 sk. Herfra blev trukket offer og løn og offer på 42 rdl. Rest 18
rdl. 15 sk. I naturalier fik han 6 tdr. rug, 10 tdr. byg, 128 lispund hø, 192 lispund halm, 3 favne
brænde, 150 tønder tørv og 3 læs strandsand.
Af folketællingen i 1834 fremgår det, at han og hans kone havde 6 børn. Desuden står der, at han
havde 3 logerende. Den ene var hans forgænger i lærerstillingen, Johan Simonsen.
I 1827 søgte lærer Nielsen om, at der blev bygget en kvist på skolen. Efter en behandling i
skolekommissionen blev der givet afslag.
I 1847 søgte lærer Nielsen om at få udvidet sin lejlighed med eet fag, idet han henviste til, at hans
kollega, lærer Thorstensen, på Herstedvester Skolehavde fået udvidet sin skolebygning. I debatten
fremførte to af skolekommissionens medlemmer, at de ville stemme imod ansøgningen, fordi lærer
Nielsen havde betjent sig af sin lejlighed i mange år, selvom han havde mange børn, der boede
hjemme. Med 2 stemmer imod besluttedes det, at udvide lærer Nielsens lejlighed.
I lærerbladet ”Den nordiske Folkeskole” angives det, at den gennemsnitlige lærerløn var 7½ skilling
om dagen, mens en normal daglejer kunne tjene mellem 12 og 14 skilling pr. dag. Broby Johansen
mener, at den elendige læreraflønning og de deraf følgende trange kår for lærerne skyldtes, at staten
ville forhindre, at lærerne blev utidigt hovmodige. Han mente også, at staten var bange for, at en
højere løn kunne bevirke, at lærerne kunne komme til at føle sig så økonomisk sikrede, og at det
kunne bevirke uønsket selvstændighed i tænkemåden. 62
Peder Nielsen døde i 1852. I 1853 søgte hans enke om enkepension. Fra amtet meddeltes det, at hun
som pension fik tildelt 6 skæpper rug, 10 skæpper byg in naturalia, prisen for 25 skæpper byg i
penge samt 4 rigsdaler 24 skilling i penge, hvilket skal udredes af eftermanden i embedet. Enken
mente, at hun havde krav på mere, men fik afslag.
4.1.2 En retssag mod sognepræsten og præstens lærerkarakteristik
Der opstod en trætte mellem lærer Nielsen og sognepræst Svitzer om ejerskabet af en vædder. Da
de ikke kunne afgøre sagen indbyrdes, gik den til doms, og Peder Nielsen vandt. Til gengæld gav
biskoppen ved visitatsen lærer Nielsen en irettesættelse, fordi han havde svaret pastor Svitzer
trodsigt og studs. 63
Vi har fra 1820 en karakteristik af skoleholder Simonsen og Peder Nielsen fra pastor Svitzers hånd.
I 1820 blev pastor Svitzer præst i Brøndbyvester og Brøndbyøster. I forbindelse med ansættelse af
en ny skolelærer i Brøndbyvester skrev han følgende til biskop Münter om sine erfaringer med
skoleholder Simonsen og skolelærer Peter Nielsen. ”Jeg var så uheldig i min forrige stilling, at jeg
blev plaget af tvende uædle og ubeskedne mennesker som skolelærere og kirkesangere, hvoraf den
ene tog mig i brystet, og den anden påførte mig en proces, som vedblev, til jeg forlod embedet i
slutningen af 1820. Det er da ikke at undre, at jeg frygter disse mennesker med blot
bondeopdragelse, og som i almindelighed ikke haver valgt denne levevej, uden af frygt for at blive
soldat og desårsag ikke haver nogen ånd for embedet, og som – selvoplyste er forblændede af det
osende kundskabstræ, som er nået til deres sjæls øre, og som dannedes i den frivole og sanselige
tid. De er uden gudelig retfærdighed i hjertet, og derfor i deres hele undervisning af børnene kun
berammer dem med den såkaldte forstands oplysning og ikke kan nedlægge i børnenes hjerter
denne religiøse følelse, som de selv mangler.” 64 En noget skarp og dog interessant karakteristik.
Læreren taltes her ikke med til de dannedes flok. Og bondeopdragelse var ikke noget, man kunne
62 Broby Johansen (1974)
63 Møller (1949)
64 Sjællands Bispearkiv (1823)
27

ose sig af i præstens tanker. Tvister med lærere havde Svitzer haft mange af i Herstedøster. Men
han var vel heller ikke helt uhildet i sin bedømmelse.
4.1.3 Ulovlige forsømmelser
Børnenes fravær forfulgte lærer Nielsen gennem hele hans gerning. I det følgende gives nogle
eksempler:
I september 1821 var der kun mødt 9 elever fra 1. klasse. Lærer Nielsen skrev i den anledning i
skoleprotokollen: ”Det er mærkeligt, at forældrene sætter børnene til markarbejde i det travle
efterår.” I oktober vendte børnene tilbage til skolen, men de havde glemt en del af det, de havde
lært, skrev den nye præst, pastor Schouboe. 65
I maj 1822 skrev lærer Nielsen i protokollen: ”Forældrene tvinger ungdommen fra skolen.” I
begyndelsen af juni var de i skole igen, men i såtiden om efteråret var skolegangen igen ustabil.
I juni 1824 klagede læreren over 2. klasses forsømmelige skolegang, og i oktober var skolegangen
fortsat ustadig på grund af høsten og markarbejdet.
I 1825 vikarierede pastor Svitzer i et halvt års tid, mens præsteembedet stod ledigt. I oktober
konstaterede han, at de fleste forældre viste utilgivelig forsømmelighed med deres børns skolegang.
Han foreslog derfor, at forældrene i første omgang idømtes 3 skilling i mulkt for ulovlige
forsømmelser over fire dage, og hvis det ikke hjalp, skulle mulkten fordobles. 66
I juni 1827 indberettede skolen, at der var en gårdmand i Harrestrup, hvis barn ikke var blevet
indmeldt i skole, til trods for, at det var undervisningspligt.
I oktober 1845 var der 40 børn i Herstedøster Rytterskole. Alle havde haft fravær i oktober. For 18
børn var fraværsårsagerne ikke anmeldte. Fire havde været syge. 13 havde passet kvæg mellem 1 og
16 dage (gennemsnittet var knap 9 dage), én havde hjulpet med at få kornet ind, to havde været
barnepiger, én havde passet sin syge fader og én havde været hjemme i forbindelse med faderens
død.
I slutningen af 1850 er der oplysninger om de 42 af skolens elever, der var mellem 7 og 10 år. 18 af
de 42 børn (43 %) havde været væk over 25 % af skoledagene, og 6 havde været væk i flere end
50% af dagene (14 %). Fraværet svingede fra ½ dag til 85 dage.
4.1.4 Karakterer
Børnenes mange forsømmelser påvirkede deres karakterer, men også dovenskab og manglende
interesse for at gå i skole kan have haft betydning for børnenes faglige niveau.
Ved efterårseksamen i 1816 fik 28 børn fra Herstedøster skole hovedkarakteren mådeligt, og
skolekommissionens medlemmer udtrykte i den anledning, at de håbede at kunne spore en
forandring til det bedre, og at lærer Nielsen kunne vække de magelige fra ledighed, eftersom det
hidtil ikke har stået i lærer Nielsens magt at nå sit mål ved fredelighed.
Ved eksamen i 1825 blev der givet karakterer i indenadslæsning, katekismus, bibelhistorie,
udenadsbogstavering, hovedregning, skrivning og sædelighed (opførsel) samt en hovedkarakter.
Der blev anvendt en karakterskala, der gik fra ug (udmærket godt), mg (meget godt), g (godt = lige
antageligt), tg (temmelig godt), mdl. (mådeligt) og slet. Karaktererne under g (godt) var uantagelige.
Der oplyses karakterer for 42 af eleverne.
65 Møller (1949)
66 Herstedøster og Herstedvester Pastorater (1787 - 1885).
28

I indenadslæsning fik 15 børn uantagelige karakterer (35,5 %).
I udenadsstavning fik 13 uantagelige karakterer (31 %).
I. I hovedregning fik. 16 uantagelige karakterer (38 %)
I skrivning stod det helt galt til, og 29 fik uantagelige karakterer (69 %).
I sædelighed (opførsel) fik 34 mg og 8 g.
Hovedkaraktererne i de faglige kundskaber fordelte sig sådan: 10 fik mg, 21 fik g, 10 fik tg og 1 fik
mdl.
Det ses, at omkring 1/3 af børnene fik uantagelige karakterer i indenadslæsning, udenadsstavning
og hovedregning, og i skrivning var det helt galt, idet over 2/3 havde uantagelig skrift.
4.1.5 Visitatser
Efter sin visitats i 1817 skrev provsten: ”Det var mig en særdeles fornøjelse at erfare den
fremgang, som denne skoles ungdom havde gjort i alle skoleundervisningens dele. Den brave
skolelærer Nielsens duelighed og flid vil snarest bringe skolen til en af amtets meget gode skoler.” 67
Man kan overveje om dette og mange andre pæne skudsmål om lærerne er en beskrivelse af
tingenes tilstand eller en pæn opfordring til at skærpe sig. Måske provstens ord også skulle være
med til at afstive lærerens agtelse og anseelse i sognet.
Amtsprovst Schouboe overværede samme i 1822 forårseksamen på skolen og udtrykte sig meget
tilfreds med ungdommens kundskaber, der umiskendeligt vidner om lærer Nielsens vedvarende
flid. 68
I oktober 1822 kom amtsprovst Schouboe igen på visitation: ”Jeg har det
håb, at den indbyrdes undervisning vil blive indført!” Trods denne
henstilling undlod lærer Nielsen i mange år at følge den.
I 1825 var amtsprovst Schouboe på visitats i forbindelse med eksamen i
marts. Han meddelte skolekommissionen, at han var meget veltilfreds med
ungdommens kundskaber, der umiskendeligt vidnede om skolelærerens
vedvarende flid. 69 . Dette udsagn kan virke mærkeligt, når der ses på de
tidligere anførte eksamenskarakterer.
Provsten bemærkede i 1845, at skolelærer Nielsen ikke anvendte den
indbyrdes undervisning efter de vedtagne bestemmelser, selvom metoden
var indført på Herstedvester Skole. Foranlediget heraf bad han
forstanderskabet pålægge skolelærer Nielsen at anvende metoden. 70
Ved den næsteprovstevisitats i 1846 havde lærer Nielsen trods pålæg endnu
ikke indført den indbyrdes undervisning. ”Foranlediget heraf må vi
tjenstligt anmode forstanderskabet om behageligen at pålægge lærer
Nielsen at komme i gang med at anvende den nævnte metode i Herstedøster.” 71 Disse overvejelser
gør biskoppen sig ikke i 1837. Ved visitatsen der indberettede biskoppen til gengæld følgende til
skolekommissionen: ”I Herstedøster fandt jeg temmelig god fremgang, men børnene burde vænnes
til en mere renlig behandling af deres skrivebøger.” 72
67 Herstedøster og Herstedvester Pastorater (1787 – 1885).
68 Herstedøster og Herstedvester Skolekommission (1808 – 1852)
69 Herstedøster og Herstedvester Skolekommission (1808 - 1852)
70 Herstedøster og Herstedvester Skolekommission (1808 - 52)
71 Ibid.
72 Ibid.
29

4.1.6 Fornyelser i undervisningen
I slutningen af 1820´erne indførtes gymnastik som undervisningsfag i Herstedøster Rytterskole.
Egentlig var undervisning i gymnastik allerede forordnet i 1814. Men den blev først indført i
Herstedøster i slutningen af 1820´erne.
Omkring 1840 blev der oprettet et læsebibliotek i Herstedvester, og lærer Nielsen fik overdraget at
passe dette bibliotek. Der er ikke fundet nærmere oplysninger om dette bibliotek, men 2 år senere
blev der oprettet et tilsvarende bibliotek i Herstedøster. Der blev afsat 50 rigsdaler til indkøb af
bøger. Dette beløb blev dækket af skolekassen. Det besluttedes i et sogneforstandermøde, at de
årlige udgifter skulle dækkes af de læsende i sognet. Bønderne skulle hver betale 1 mark og 8
skilling. Jordbrugerne skulle betale 1 mark. Husmændene og tjenestekarlene skulle betale 12
skilling. De uformående skulle ikke betale noget. 73 Det er sandsynligt, at noget tilsvarende blev
besluttet om Herstedvester læsebibliotek.
4.1.7 Indbyrdes undervisning
Provsten anmærkede i embedsbogen (1823), at den indbyrdes undervisning endnu ikke var kommet
i gang i Herstedøster Skole, selvom den havde fungeret i 1½ år på Herstedvester Skole. Han
henstiller derfor, at den indbyrdes undervisning også indføres af lærer Nielsen. Nødtvunget indførte
lærer Nielsen metoden, hvilket bemærkedes året efter af provsten. Men nogen tid efter opgav han
metoden, og først i 1846 blev den endelig indført efter at han havde fået endnu et pålæg.
Da der skulle undervises flere årgange af elever på én gang i samme klasse, var det nødvendigt med
undervisningsdifferentiering. Kong Frederik VI havde hørt om, at der i udlandet brugtes en ny
undervisningsmetode, gensidig undervisning, der var udviklet af Joseph Lancaster og Andrew Bell.
Der var modstand mod metoden, indtil officeren Joseph Abrahamson vendte tilbage fra udlandet i
1819. Han havde set metoden praktiseret og var blevet begejstret for den. Abrahmason havde nær
forbindelse med kongen og påtog sig at få indført metoden i Danmark.
Abrahmason sørgede for, at der blev
udarbejdet programmer til fagene læsning
og regning og skrev en lærebog om
metodens anvendelse. Derefter rejste han
rundt i landet, hvor han både besøgte
skoler og seminarier og agiterede for
metodens indførelse. Der var i starten
delte meninger om den indbyrdes
undervisning, der af nogle blev opfattet
som en mekanisk terpemetode, der skulle
gennemføres under militær disciplin. I
1819 startedes den første forsøgeskole
efter ”den indbyrdes undervisnings
principper”. Metoden blev lovbefalet på
seminarierne, og inden 1830 var den
indført i de fleste danske skoler.
Der er bevaret en beskrivelse udarbejdet
af en af metodens udøvere: ”Efter bøn og
et par salmevers stillede børnene sig op i nummerorden langs væggene. De råbtes op, og det
efterses, om de er vaskede. Der formeres ’læseskole’. Mentoren, en af de ældste og pålideligste
elever, hænger læsetabellerne op på søm på væggene. ’Tabelklasserne’ og ’bogklassen’ ordnes
73 Herstederne (1841-78)
30

foran lærerens kateder. Bag hver bihjælper står de elever, han skal vejlede. Læreren fløjter, og
eleverne marcherer rundt i skolestuen. Hver bihjælper med følge gør holdt foran den tabel, som
skal studeres. Et nyt stød i fløjten, og straks derpå høres larm, som når en flok strandskader flyver
over vores hoveder.” 74 Den gensidige undervisning afskaffedes officielt i 1865.
Grundtvig var meget kritisk over for Lancaster-metoden, som han omtalte som ”bagvendt,
krebsegangsagtig” og et forsøg på at skrue almueskolens udvikling tilbage til ”fængsels- og
fattigskolernes mønster.” Han mente, at skolebørnene var svinebundt til systemet i en sådan grad, at
reformer var håbløse. 75
4.1.8 Et ulovligt flyttet stakit
I 1851 fik lærer Nielsen udskiftet stakittet omkring skolen. Uden at bede om tilladelse flyttede han
stakittet et stykke ud på vejen. Flere fra menigheden klagede til Amtsstuen over dette, fordi
tilkørslen til kirkegårdens port derved var blevet ubekvem. Amtmanden traf i den anledning den
afgørelse, at skoleholder Nielsen skulle flytte stakittet tilbage til skellet, hvor det tidligere havde
stået. 76
4.1.9 Sammenfatning og overvejelser
Peter Nielsen var den sidste skolemester i Herstedøster uden seminarieuddannelse. Han var ansat i
37 år og døde i sit embede.
Den gensidige undervisnings indførelse trak længe ud. Peter Nielsen fik først i 1820´erne et pålæg,
som han fulgte i kort tid, men først i 1846 blev den endelig indført efter flere pålæg. Muligvis
skyldtes disse forhold, at han ikke havde de fornødne forudsætninger. Men heller ikke alle
øvrighedspersoner syntes at have krævet det af ham.
Hele perioden var præget, at eleverne havde mange ulovlige forsømmelser. Det var derfor svært at
gennemføre en kontinuerlig undervisning. Af de bevarede eksamenslister fremgår det, at en relativ
høj andel af børnene opnåede uantagelige eksamensresultater. Selvom der var indført
undervisningspligt, var forældrenes situation sådan, at de havde så meget brug for børnenes
arbejdskraft, at de foretrak at holde børnene hjemme og betale mulkt, frem for at sende dem i skole.
Det ses af det foregående, at det tog lang tid at få almueskolens forordnede intentioner indført. I
hvert fald kan virkningerne ikke generelt spores i Herstedøster.
4.2 Niels Thorstensen (1852 – 1888)
Niels Thorstensen blev født den 28. august 1825 i Herstedvester, hvor hans far, Jens Thorstensen,
var skolelærer på rytterskolen. Niels Thorstensen blev lærer fra Jonstrup Seminarium i 1846. 77
Han var musikinteresseret og satte sig hurtigt i spidsen for en indsamling, der resulterede i
anskaffelse af Herstedøster Kirkes første orgel. Efter dets indvielse blev han også organist i kirken.
Som betaling for sin organistvirksomhed fik han ¼ favn brænde om året fra de kongelige skove.
4.2.1 Herstedøster skole anno 1852
Da Niels Thorstensen rykkede ind i Herstedøster Skole den 1. september 1852 havde skolen 2
klasser. I den ældste klasse gik børnene fra 10 til 14 år. Den havde 51 elever fordelt på 26 drenge og
25 piger. I den yngste klasse gik børnene mellem 6½ og 10 år. Den havde 42 elever. 23 var drenge
74
Broby Johansen (1974)
75
Ibid.
76
Københavns Amtsstue (1851)
77
Møller (1949)
31

og 19 var piger. Skemaerne var tilrettelagt, så den ældste klasse havde 116 skoledage, mens den
yngste havde 132. Der blev ved skemalægningen taget hensyn til, at der var brug for mange af
eleverne i den ældste klasse til markarbejdet. Derfor havde de kun to skoledage i august. I
september, oktober samt maj til juli havde de mellem fire og fem skoledage. Resten af året havde de
mellem 13 og 16 skoledage pr. måned.
Den yngste klasse havde mellem 15 og 18 skoledage i september, oktober, maj, juni og juli, mens
den i resten af skoleåret havde mellem 5 og 8 skoledage om måneden.
Hvis børn blev holdt ulovligt hjemme, idømtes forældrene en mulkt på 3 skilling pr. dag, dog talte
den første fraværsdag ikke med.
4.2.2 Undervisningspligt eller ej
Forældrene tog let på undervisningspligten, hvis de havde brug for børnene. Selv pastor Schack
holdt sin 13-årige søn hjemme i 3½ skoledag i oktober, så han kunne arbejde i marken, og lærer
Nielsens enke holdt sin søn hjemme i to dage i oktober på grund af markarbejde, så et er teori, noget
andet er praksis.
Helt galt var det med sognefoged Christoffersens søn, Christian, på 13 år, idet han toppede listen
over ulovlige forsømmelser med 75½ forsømmelser fra september 1852 til juli 1853 (næsten 2/3 af
skoledagene fra august til juli). Som årsager til forsømmelserne blev der i forsømmelsesprotokollen
angivet 16 dage til markarbejde og efterårsarbejde, 7½ bruges til tærskning. 1 dag var han
bud for sin far. I 25 dage var han ude at tjene. 9½ dag kunne han ikke komme i skole fordi føret var
ufremkommeligt. I maj, juni og juli viste han sig kun én dag af 12 mulige. Fraværsårsagerne er
uoplyste, men mon ikke han enten har været ude at tjene, eller også har han arbejdet for sin far.
Lars Jacobsen var væver og husmand. Han og hans kone havde 5 børn, hvoraf en var så gammel, at
han kom ud at tjene, og et andet barn blev udskrevet kort efter sin konfirmation. I en periode var
familien i henhold til forsømmelsesprotokollen syg og fattig, og det påvirkede børnenes skolegang.
Hans søn Peder, der var 8½ år, måtte vogte kvæg i 18 dage i september. Han passede sin skole uden
forsømmelser til februar, hvor han var væk to dage, fordi han var ude at bede om mad. I marts var
han væk 7 dage, ”fordi familien havde megen sygdom og var fattige”. Der blev set gennem fingre
med mulktering af familien. I april og maj var han væk fem dage. Fraværsgrundene er ikke oplyst. I
juni var han væk i 12½ dag, fordi han var ude at anmode om mad til familien. Endelig var han væk i
alle julis 17 skoledage (uoplyst årsag), hvorfor faderen blev idømt en mulkt på 28 skilling. Hans
samlede antal ulovlige forsømmelser var 61½ af 127 skoledage, svarende til knap 50 %.
Søsteren, Karen, på 11 år var ”kun” væk i 30 dage (godt 25 % af skoledagene). I september var hun
på markarbejde i fire dage, hvorved forældrene tjente lidt. I oktober var hun væk i fem dage
(årsagen uoplyst). I januar var hun syg i 6 skoledage, og hun var yderligere væk i 1½ skoledag,
fordi hun skulle gå ærinder. I februar var hun væk i 2½ skoledage, hvor hun ”var ude at anmode om
mad”. I resten af skoleåret var hun væk i 12 skoledage af uoplyste grunde.
Vinteren 1852/53 var formentlig lang og hård, og det medførte dårlig føre, hvorfor en del børn, der
boede langt væk fra skolen, blev holdt hjemme. Som eksempel kan nævnes jordbruger Søren
Jørgensens søn Lars på 10 år, der havde 21 fraværsdage fra november til april grundet besværlig
skolevej, hårdt vejr og ufremkommeligt føre. Herudover var han i september ude at vogte kvæg på
fire skoledage. I oktober udførte han markarbejde fem dage. Han var syg to skoledage og havde 6
uoplyste fraværsdage. Hans samlede fravær udgjorde 38 skoledage dvs. ca. 1/3 af skoledagene.
Forsømmelsesprotokollen viser et utal af forskellige forsømmelsesårsager. Markarbejde,
børnepasning, tørvestabling, klappere ved jagter eller bare dårligt vejr og ufremkommeligt føre i
vinterperioden. Gennemgangen viser, at børn blev betragtede som nødvendig arbejdskraft ved
32

landbruget og i hjemmet, og de 3 skilling i mulkt pr ulovlig forsømmelsesdag var for de fleste så få
penge, at mulkten ikke afholdt dem fra at holde børnene hjemme, hvis der var brug for dem.
Det lyder umuligt at gennemføre en undervisning for op til godt 50 elever i et lille skolelokale. Men
mon ikke de mange forsømmelser var med til at der sjældent overfyldt i klassen. Noget andet er så,
at det måtte være svært at gennemføre en kontinuerlig undervisning på grund af de mange
forsømmelser.
Mulkter. Som omtalt havde sognefogedens søn flest ulovlige forsømmelser fra september til august.
Sognefogeden skulle for disse forseelser betale 1 rigsdaler 4 mark og 8 skilling. (Der går 16 skilling
på 1 mark og 6 mark på en rigsdaler) I november måned var hans søn på forsinket efterårsarbejde i
11 dage, hvorfor sognefogeden skulle betale 30 skilling i mulkt. Dette svarer til den løn, som en
daglejer på Carlsberg kunne få for ½ dags arbejde, Udsen (2003), så selvom 1 rigsdaler 4 mark 8
skilling var mange penge, havde sognefogeden tjent godt ved, at hans søn blev sendt på arbejde i
stedet for at passe sin skole.
I 1850´erne var der ingen undervisningspligt for åndssvage. Som eksempel kan nævnes, at
Folketællingerne i 1850 nævner Anders Sørensen, 7 år, søn af Søren Jacobsen, som evnesvag, og i
1860 nævnes Anders Sørensen, ”der havde fået forstanden berøvet ved fødslen.” Anders Sørensen
var så handicappet, at han heller ikke blev konfirmeret.
I oktober 1852 døde præsten i Herstedøster og Herstedvester, dr. Schack. Biskoppen besluttede, at
Niels Thorstensen under vakancen på 12 uger, skulle overtage konfirmandforberedelsen af de unge,
der skulle konfirmeres i Herstedøster Kirke til påsken.
4.2.3 Forandringer af skoleloven i 1856
I 1856 kom der nogle forandringer af bestemmelserne om almueundervisningen på landet. Disse
drejede sig ikke om undervisningen, men om praktiske forhold. 78 I disse forandringer ses det,
hvordan skolens og lærernes forhold blev bedre og mere reguleret.
Familier med 1 barn skulle betale 3 mark om året i skolepenge, der indkrævedes med skatten. Hvis
familien havde 2 børn, skulle der kun betales halv pris for det andet barn. Hvis familien havde 3
eller flere skolesøgende børn, skulle den kun betale for de to. Der var mulighed for at søge om
friplads eller delvis friplads i særlige tilfælde. Læreren skulle have mindst 36 undervisningstimer
om ugen.
En lærer, der gik af på lovlig vis, havde ret til at få pension. Pensionen blev udregnet efter det antal
år, læreren havde haft embede, i over 10 år. De år, han havde fungeret som lærer, inden han blev 30
år, var ikke pensionsberettiget.
Skoler med flere end 100 elever havde ret til at få ansat en anden-lærer, med mindre der blev bygget
en ny skole. Nye skoler skulle have embedsbolig til førstelæreren og anden-læreren. Førstelæreren
havde ret til at få en lejlighed på 3 værelser med kakkelovne. Desuden skulle der være et køkken, et
spisekammer og et pigekammer. Anden-læreren havde ret til en lejlighed på 1 værelse med køkken.
Den nye skole skulle have 3 latriner, en brønd, og en gymnastikplads, der skulle ligge så tæt på
skolen, at børnene kunne bruge den som legeplads.
Under vakancer skulle der i en af de nærmeste større aviser opslås en vikarstilling.
4.2.4 Visitatser
Ved den første visitats hos Thorstensen udtalte biskoppen: ”Skolen er forsynet med en duelig, flittig
og omhyggelig lærer, og børnene gør rosværdig fremgang. Det anbefales dog, at børnene anføres
til tydelig og nøjagtig bogstavlæsning”. 1
78 Kirke- og Undervisningsministeriet (1856)
33

I 1855 skrev provsten: ”Jeg besøgte skolen og havde grund til at være meget tilfreds med den nye
lærer Thorstensen. Børnene var i fremgang.” I 1857 ønskede provsten, at lærer Thorstensen kunne
få de ældste børn til at læse med større færdighed. Og i 1859 skrev provsten så, at hans
bemærkninger var blevet efterfulgt, ligesom han i 1861 var han meget tilfreds med børnenes
fremgang.
Biskop Martensen aflagde visitatsbesøg på Herstedøster Skole i 1866 og i 1879. I juni1866 skrev
han: ”Børnenes antal var 66. læreren, Niels Thorstensen 40 år, flink og gjør sig megen umage. En
liden svulstig indledning. Katekichationen ret god, men var ved min nærværelse noget forvirret.
Boglæsning: god, dog manglede den logiske accent hos mange. Geografi: mg. Regning: mg.
Tilstand i det hele: tilfredsstillende.” 79 Bispevisitatsen i 1879 opsummerede følgende:
”Herstedøster Skole: 65 børn. Lærer N. Thorstensen, 54 år, var denne gang ikke heldig, skjønt han
forrige gang i censuren blev omtalt som den, der fortjente påskjønnelse. Hans katechisation var ud
og ind, og børnene vidste heller ikke rigtig beskeed, da jeg kathekiserede. Boglæsning: ret
ordentlig. Han skal i den senere tid være gået noget tilbage, men i den aller sidste tid har han taget
sig noget op. For ganske nylig har han været syg som følge af et stød fra en ko. Censur:
upåklagelig.” 80
4.2.5 Skolens og lærerens vilkår
FamiliensThostensens boligforhold var trange. Ved folketællingen i 1870 boede der i den lille
lejlighed skolelæreren, hans kone, Marie Magdalene, deres datter på 16 år, husmoderens moder,
Agathe Junck samt husmoderens to søstre på henholdsvis 44 og 30 år.
På lokalhistorisk Samling i Albertslund er der en kopi af en skrivelse fra den 2. januar 1880 om
skoleferier. Der refereres til anordning af 29. juli1814, hvor ferierne fastsættes til tre til fire uger i
høsttiden og to til tre uger i såtiden samt dagen før og efter påske- og pinsehøjtiderne og ved juletid
fra dagen før 1. juledag til Hellig Tre Kongers Dag.
I samme skrivelse medsendes en kopi af skolens skemaer. Ét skema for sommertiden og ét skema
for resten af året (vinterskemaet). I sommerperioden gik den yngste klasse i skole mandag, onsdag,
torsdag og lørdag, mens den ældste klasse gik i skole tirsdag og fredag. Dette skyldtes, at der var
brug for de ældste børns arbejdskraft, når der skulle sås og høstes.
Klokken Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag
Små børn Store børn Små børn Små børn Store børn Små børn
8-9 Religion Religion, Religion Religion Religion, Religion
bibelhistorie
katekismus
bibelhistorie
9-10 Læsning Læsning Læsning Læsning Salmevers Læsning
10-11 Regning Regning Regning Regning Læsning Regning
1-2 Bibelhistorie Retskrivning Bibelhistorie Bibelhistorie Regning Bibelhistorie
2-3 Skrivning Retskrivning, Skrivning Skrivning Regning og Skrivning
historie,
geografi
bibelhistorie
3-4 Forstands- Skrivning Udenadslære, Hovedregning Skriftlæsning, Salmer og
Øvelser
bogstaver
Hovedregning,
sang
sang
I vinterperioden gik den ældste klasse i skole i 4 dage om ugen, mens den yngste klasse havde
undervisning 2 dage om ugen.
79 Martensen (1866)
80 Martensen (1879)
34

Klokken Mandag
Store børn
Tirsdag
Små børn
Onsdag
Store børn
Torsdag
Store børn
Fredag
Små børn
Lørdag
Store børn
8-9 Religion Religion Religion Religion Religion Religion
9-10 Boglæsning Boglæsning Boglæsning Boglæsning Boglæsning Boglæsning
9-11 Tavleregning Regning Tavleregning Tavleregning Regning Retskrivning
1-2 Bibelhistorie Bibelhistorie Bibelhistorie Bibelhistorie Bibelhistorie Bibelhistorie
2-3 Skønskrivning Skønskrivning Skønskrivning Skønskrivning Skønskrivning Skønskrivnin
/ sang
/ sang / sang
g / sang
3-4 Hovedregning Boglæsning /
hovedregning
Ggr og hist. skriftlæsning Salmesang Sang
4-5 Gymnastik Gymnastik Gymnastik Gymnastik Gymnastik Gymnastik
Det ses af begge skemaerne, at der var en pause hver skoledag mellem klokken 11 og 13.
Af protokollerne ses det, at Thorstensen ofte så gennem fingre med forsømmelser, og at han i stedet
for at lade opkræve mulkt skrev i skoleprotokollen, at børnene var udeblevet fra skolen med lovlig
grund. Dette sluttes af et referat fra et sognerådsmøde i marts 1877, hvor et af punkterne drejede sig
om en gennemgang af skolernes forsømmelsesprotokoller. I den anledning bemærkede sognerådet,
at ”lærer Thorstensens forsømmelseslister jævnligt indeholdt et uforholdsmæssigt stort antal
forsømmelser med lovlig grund, hvorfor han blev anmodet om at melde tilbage, hvad han
betragtede som lovlig grund.” 81 Det er ukendt, hvad Thorstensen svarede hertil.
4.2.6 Turbulent afsked
I oktober 1885 må der være noget, der var gået galt for Thorstensen. Mens han tidligere havde fået
ros for sin indsats, blev der ved provstevisitatsen skrevet følgende i skoleprotokollen: ”Denne
skoles tilstand er ikke god. Der er ikke et fag, hvori børnene ikke er gået tilbage, og der er næppe
nogen skole i provstiet, hvor det står så dårligt til. Desuden er læsebøgerne i så slet tilstand, at de
dels må istandsættes, dels – for så vidt de er defekte, fornyes. Gymnastikpladsen trænger meget
hårdt til grusning. Apparatet står i en sump, hvor det dels forrådner, dels er ubrugeligt.” 82
Niels Martin Jensen, der levede fra 1874- 1947, gik i skole hos Niels Thorstensen. Han fortalte sine
erindringer om Thorstensen til sin nabo, Erik Nielsen, der nedskrev historien, der opbevares på
Lokalhistorisk Samling i Albertslund.
Thorstensen var en original helt igennem, og han kunne lide spiritus. Han var både lærer, organist og
kirkesanger. Når han gjorde tjeneste i kirken, mødte han i kjole. Det var der intet at sige til, men
næppe havde han læst indgangsbønnen, før han langsomt og gravitetisk bevægede sig ned gennem
kirkens midtergang. I de tider sad kvinderne til den ene side af denne gang og mændene til den anden.
Mens Thorstensen gik ned gennem kirken skar, han de forfærdeligste grimasser til kvinderne, der
rødmede og fnisende slog øjnene ned. Så satte Thorstensen sig til orglet og spillede salmer og sang for
samtidig, men så snart præsten begyndte på sin prædiken, tog Thorstensen sin lommelærke op og hev
sig en forsvarlig hivert. Derefter tog han en avis frem og satte sig i ro og mag til at læse. Var der noget
i avisen, han morede sig over, lo han højt og ugenert, om det så var midt i Fader Vor. Det mærkelige
var blot, at kirkegængerne var så vant til denne opførsel fra degnens side, at de slet ikke reagerede.
Under den daværende præst, pastor Melbys ferie, skulle den ærværdige pastor Welding præke i kirken.
Inden Thorstensen begyndte indgangsbønnen, sagde han til menigheden med et svedent grin: ”Nu har
I så længe fået melgrød. Nu skal I til en forandring få vælling.”
I sin egenskab som lærer og degn blev Thorstensen ofte inviteret med til store familiefester på egnen.
Ved sådanne lejligheder var hans kæreste syssel den at drikke så mange af gæsterne som muligt på
pelsen. Selv kunne han tåle det utroligste.
81 Herstedøster og Herstedvester Sogneråd (1876-87)
82 Herstedøster og Herstedvester Pastorater (1787 – 1885)
35

Sin dag begyndte han hver morgen med - iført overfrakke og træsko - at gå hen til gadekæret og spytte
i det.
Som lærer for børnene i sognet var Thorstensen lige så ejendommelig som i alt andet. Når de små
piger og drenge for første gang mødte i skolen, trak han dem hen til den store rensedør i kaminen.
Derinde havde han stillet et par lange støvler og en paraply. Han åbnede så døren og præsenterede de
bestyrtede børn for ”bøhmanden”, for når man så ind i kamindøren, lignede det livagtigt det nederste
af en kæmpe, der ragede helt op i skorstenen.
Mange klager kom der over ham fra børnenes forældre. Disciplin var et ukendt begreb i denne
mærkelige skole, og en mængde af børnene lærte aldrig hverken at læse eller skrive ordentligt.
Børnene morede sig over ham, når han rullede sig i støvet på landevejen, og de gik i optog bag ham,
når han gik gennem byens gade.
Omsider gik det så galt, at pastor Schiøler oprettede en privatskole, som fik stor søgning af de
velhavende folks børn.
I 1885 fik Thorstensen som hjælpelærer seminarist A. Petersen. 83 Der gik imidlertid ikke lang tid,
før han kom i konflikt med samtlige damer i Thorstensens hus, hvorfor han skrev følgende brev til
pastor Schiøler:
Min løn som hjælpelærer i Herstedøster Skole er 300 kr. årligt og fri station, altså har jeg fået min kost
hos Thorstensen. Med hr. Thorstensens vidende, og uden at han har gjort noget for at forhindre det,
har imidlertid samtlige damer i hr. Thorstensens hus gentagne gange fortrædiget mig, uden at jeg har
stillet nogen ubillig fordring til dem eller på nogen måde generet dem. De har drevet det så vidt, at de
under skoletiden har forulempet mig med ukvemsord i børnenes påhør, ja, endog indfundet sig i
skolen og ligefrem skældt mig ud. Da jeg i går på en beskeden måde ville gøre dem opmærksom på, at
jeg ikke ville finde mig i den behandling og derfor bede dem bringe min kost over på mit værelse eller
betale mig kostpenge, så har de ikke alene nægtet alt, men endog yderligere fortrædiget mig. En af
damerne tillod sig at ytre, at jeg opførte mig som en ”gadedreng”. Efter dette har jeg bestemt erklæret,
at jeg ikke vil spise i deres hus, når de nu nægter at bringe maden over på mit værelse. Hvad har jeg da
at gøre? Skal jeg forlade pladsen som hjælpelærer, eller kan skolekommissionen tage sig af sagen og
muligvis få hr. Thorstensen til at betale kostpenge. At jeg ikke mere kan spise hos hr. Thorstensens
familie, må jeg fastholde, selvom det skulle have til følge, at jeg må forlade pladsen som hjælpelærer.
Ærbødigst
A. Pedersen.
Som påtegning på skrivelsen anfører pastor Schiøler, at der d. 16. september var indgået en
overenskomst om kostpenge fra medio september til 31. december 1885 med 50 øre pr. dag. 84
På grund af oprettelsen af en privatskole blev Undervisningsministeriets opmærksomhed henledt på
Thorstensen, der blev tvunget til at søge sin afsked i august 1887. Den bevilgedes den 1. januar
1888. Samtidig med, at der kom en ny lærer, blev hjælpelæreren afskediget. I fortsættelse af det
netop gengivne indhold af Niels Martin Jensens erindringer, står der: ”Inden Thorstensen rejste til
København, lånte han 500 kr. af sognerådsformand Christian Andersen. Senere satte Thorstensen
sognerådsformanden stævne i København for at betale ham de 500 kr. tilbage. De to mænd spiste
lammesteg, og hvad dertil hørte i en restaurant, men da Thorstensen skulle betale, opdagede han, at
han havde glemt sin tegnebog. Chr. Andersen måtte betale maden, og sine penge så han aldrig, men
han fik en tur til København ud af det.”
Trods de sparsomme oplysninger vil jeg vover at give et gæt på årsagerne til Thorstensens bizarre
adfærd og tvangshandlinger, nemlig at han primært havde en schizoid konstitution. Hans
83 Herstederne (1872 – 1927)
84 Lokalhistorisk Samling, Albertslund (1886-1889)
36

alkoholisme må betragtes som sekundær. Den store tilbagegang blandt skoleeleverne i 1885 må
anses forårsaget af hans mangelfulde undervisning på grund af alkoholforbruget.
Niels Thorstensen døde på Frederiksberg d. 30.10.1893.
4.2.7 Sammenfatning
Niels Thorstensen var Herstedøster Rytterskoles første seminarieuddannede lærer. Han var i sit
embede i 36 år. Han var musikalsk, og hans første år som lærer var præget af ihærdighed. Han fik
meget ros i mange år ved visitatserne.
Undervisningen vanskeliggjordes af mange ulovlige forsømmelser, og der er tegn på, at han i en del
tilfælde ikke fulgte forsømmelserne op med mulkt. De sidste embedsår gik det ned ad bakke for
ham. Han var formodentlig psykisk syg og alkoholiseret, og i perioder måtte der ansættes en
hjælpelærer. Da han ikke kunne passe sit embede tilfredsstillende, blev han presset til at søge sin
afsked.
4.3 Joseph, Frederik, Ferdinand Møller (1888 – 1899)
Joseph Møller var uddannet lærer fra Jonstrup Seminarium i 1881. Han var hjælpelærer hos
Zacharias Nielsen på Herstedvester Skole fra 1882 til 1884, fordi denne havde nedsat hørelse. Josef
Møller blev lærer på Herstedøster Skole i april 1888.
Den tidligere journalist T. Thorsen opfattede lærer Møller som en meget stabil lærer. Ved den sidste
visitats, inden Joseph Møller blev lærer på Herstedøster skole, skrev provsten som tidligere nævnt
ved sin visitats: ”Der er næppe nogen skole i provstiet, hvor det står så dårligt til.”
4.3.1 Forandringer med den nye lærer
Meget ændrede sig hurtigt, da lærer Møller kom til. I august 1888 blev skolestuen udvidet, fordi den
var for lille. Sognerådet besluttede, at forberedelsesskolens klasse ikke måtte gøres mindre, men at
den fælles entre skulle gøres smallere, og at der byggedes et bislag med entre til forberedelsesskolen
i skolebygningens østlige ende.
I 1889 fik lærerfamilien et nyt køkken. Der blev bygget et nyt lokum af træ, tagene blev dækket
med tagpap, og da sognerådet var sparsommeligt, besluttede det, at gamle brædder skulle genbruges
til en sandkasse.
I februar 1889 fik lærer Møller lov til at købe 20 skriftlæsningsapparater og en tavle til væggen. Da
han syntes, det var alt for besværligt at søge skolekommissionen og sognerådet om tilladelse til at
købe skolematerialer hver gang, det var nødvendigt, ansøgte han om, at skolen fremover fik et årligt
tilskud til køb af skolebøger. Det forslag brød sognerådet sig ikke om, hvorfor det meddelte lærer
Møller, at sagen foreløbig var
sat i bero. Der kom ingen
ændringer i proceduren for
bogkøb, så længe lærer Møller
var ansat i sognet. 85
Joseph Møller var kirkesanger
i Herstedøster Kirke. Sognets
beboere kom ikke meget i
kirken, og det skete, at der slet
ikke kom nogen til en
gudstjeneste. Derfor havde
85 Herstedøster og Herstedvester Sogneråd (1888-1899)
37

pastor Schiøler aftalt med Joseph Møller, der kom først hen i kirken, at han skulle stille sig op ved
kirkegærdet og give præsten et tegn, hvis kirken var tom, hvorefter begge gik hjem. 86
4.3.2 Skolens og lærerens vilkår
Joseph Møllers søn, Viggo Steen Møller, (1949) skriver, at hans far havde vanskelige arbejdsvilkår.
Det var svært at få sine idéer frem om åndelig rejsning, oprettelse af ungdomsforeninger og
oprettelse af et folkebibliotek.
Ved provstevisitatsen i 1889 skrev denne, at der var sket en kendelig fremgang på Herstedøster
Skole. I 1893 var der bispevisitats, og biskoppen skrev, at kun den øverste klasses tilstand kunne
betegnes som tilfredsstillende.
I 1897 fastsattes lærerens årlige løn til 1266 kr. på baggrund af lærerens indtægter for perioden
1886 til 1896. Heraf var 20 kr. årligt honorar for at være kirkesanger.
I skoleplanen fra 1899 anføres det, at lærerboligen bestod af 4 værelser. Læreren havde en have på
1¼ skæppe land. Desuden havde læreren rådighed over en mark på godt seks tdr. land, hvoraf der
kunne regnes med en årlig indkomst på ca. 260 kr. netto. Herudover fik læreren fra gammel tid
fourage i form af hø og halm, der omregnedes til 119,04 kr. om året. 87
I maj 1899 blev lærer Møller kaldet som lærer i Søllerød. Under vakansen vikarierede seminarist H.
Broberg.
4.3.3 Sammenfatning
Da Joseph Møller blev lærer på Herstedøster Skole, betegnede provsten den som den fagligt
dårligste skole i provstiet. Skolebygningen var misligholdt, og skolematerialerne var sparsomme og
forældede. Sognerådet var meget tilbageholdende med at bruge penge på skolevæsenet, men det
lykkedes dog at få repareret og ombygget skolen. Visitatsbemærkningerne antyder, at det under
lærer Møllers ansættelse gik frem med børnenes faglige kunnen. Hans arbejdsvilkår var vanskelige,
og det bevirkede formodentlig, at han søgte en anden stilling efter 11 års ansættelse.
86 Møller (1949)
87 Herstedernes Kommune (1899-1908)
38

4.4 P. Pedersen (1899-1910)
Den næste lærer i Herstedøster hed P. Pedersen. Han havde tidligere været lærer i Brøndbyvester og
blev valgt blandt 21 ansøgere. Han var ansat ved rytterskolen fra 1899 til 1910. 88
4.4.1 Skolens og lærerens vilkår
Skolekommissionen i Herstederne besluttede, at skolebørnene som følge af den nye skolelov i 1899
skulle gå i skole hver dag. Imidlertid klagede nogle forældre fra Harrestrup over denne ændring, og
de forlangte, at den gamle ordning med undervisning hver anden dag skulle genindføres.
Skolekommissionen besluttede at følge forældrenes krav og sendte en ansøgning til
amtsskoledirektionen om at vende tilbage til undervisning hver anden dag. Amtsskoledirektionen
gav Herstedernes Skolekommission en næse, fordi den ikke havde fremsendt en ansøgning til
skoledirektionen om tilladelse til at gå over til undervisning hver dag. Herudover besluttede
direktionen, at Herstedøster Sogns skole skulle fortsætte med at undervise hver dag, da der var
begyndt, og det var alt for tidligt at tage stilling til, om undervisning hver dag var at foretrække
frem for undervisning hver anden dag. 89
I 1901 afskaffedes fourage som del af lønnen. Som kompensation steg den årlige lærerløn med 120
kr. Ligeledes blev højtidsofferet afskaffet i 1905, og i stedet fik læreren et årligt vederlag på 165
kr. 90
I 1904 var der tilmeldt 76 børn til Herstedøster Skole. I 1908 havde skolen 65 elever fordelt på 3
klasser. Børnene gik 1½ – 2 år i 1. klasse, 2 – 2½ år i 2. klasse og ca. 3 år i 3. klasse. I 1. klasse
havde børnene om sommeren 23 ugentlige timer, 2. klasse havde 25 timer, og 3. klasse havde 24
ugentlige timer. Om vinteren havde 1. klasse 21 timer, 2. klasse 23 timer og 3. klasse 30 timer om
ugen. 91
88 Møller, (1949)
89 Herstedernes Skolekommission (1882-1921)
90 Herstedøster og Herstedvester Sogneråd (1899-1912)
91 Herstederne (1872 – 1927)
39

Fra starten af 1909 blev det ugentlige timetal for de to ældste klasser udvidet, så at 3. klasse i
vinterhalvåret fik 1 time mere pr. dag, mens 2. klasse i sommerhalvåret fik 1 daglig
undervisningstime mere. Det besluttedes også, at lærerinden daglig skulle overtage 1 times
undervisning i 2 klasse.
Fra 1906 er der bevaret oplysninger om, at lokalerne blev rengjort af Andrea Petersen, som fik en
månedsløn på 12 kr. Denne løn steg til 14 kr. et par år senere.
For at undgå, at børnene svinede lokalerne til, når de havde været ude, blev det indført, at børnene
skulle tage skiftesko på, når de kom ind. Da flere forældre ikke havde råd til at købe skiftesko, blev
der i 1905 købt 100 par skiftesko til de fattige børn, og skoene blev fordelt mellem de 3 skoler. I
den anledning skulle lærerne påse, at ingen løber ud med skiftesko.
Fra eksamensprotokollen gengives eksamensresultaterne opnået af eleverne i den ældste klasse, som
bestod af 12 piger og 16 drenge. Hele klassen blev i religion eksamineret i emnerne: ”Hjemkomsten
fra Babylon” og ”det 7. bud”, og fik mg som kollektiv karakter. I historie fik hele
klassen mg i emnerne: ”Erik Menved” og ”Korstogene”. I geografi fik klassen den kollektive
karakter mg for præstationerne i emnet ”Asien”.
I læsning, retskrivning og regning blev der givet individuelle karakterer. I læsning var der ingen,
som fik ug eller ug÷, 7 drenge og 10 piger fik mg+ eller mg, 8 drenge og 2 piger mg÷ og 1 dreng fik
g+. I retskrivning fik 2 drenge og 8 piger ug eller ug?, 2 drenge og 1 piger fik mg+ eller mg, 9
drenge og 2 piger fik g+ eller g og 1 dreng og 1 pige fik g÷
I regning fik 6 drenge og 7 piger ug eller ug÷, 2 piger fik mg+ eller mg, 10 drenge og 2 piger fik
mg÷, g+ eller g.
I alle disse fag havde pigerne højere gennemsnit end drengene. 92
Det var skik, at de myndighedspersoner, som havde overværet eksamenerne, bagefter blev bespist i
lærerens stuer og for hans regning. Først i 1942 søgte kommunens tre lærere om at få dækket disse
udgifter efter regning, og denne ansøgning blev godkendt af sognerådet. 93
I skoleåret 1908/09 var de samlede skoledriftsudgifter for alle tre skoler 7.597,69 kr. I skoleåret
1909/1910 var udgifterne 7.345,23 kr. 94
I 1910 kom der et cirkulære, hvori der advaredes mod at bruge stejlskrift i skolerne, Herstederne
(1872 – 1927.)
4.4.2 Ny skole under opsejling
Først i 1904 indførtes der gymnastik for piger som et obligatorisk skolefag. 95 I 1906 kom der så et
pålæg fra Kirke- og Undervisningsministeriet om at indhegne gymnastikpladsen samt anskaffe
forskellige gymnastikredskaber samt evt. bygge et hus til gymnastikundervisningen. Sognerådet
trak anskaffelserne af gymnastikredskaber i langdrag.
I begyndelsen af januar 1910 var der endnu ikke sket noget med gymnastikpladsen, og da
ministeriet rykkede, bad sognerådet om udsættelse, fordi der ”i ikke fjern tid vil blive opført en ny
skole.” I marts samme år ville ministeriet ikke acceptere, at sagen trak længere ud, hvorfor
sognerådet fik pålagt at rydde og planere gymnastikpladsen og forsyne den med to enkelt bomme,
tre opstandere og seks fag ribber. 96
92
Herstedøster Eksamensprotokol (1908)
93
Lassen (1972)
94
Herstedernes Sogneråd (1899-1912)
95
Broby Johansen (1974)
96
Herstedøster og Herstedvester Sogneråd (1899-1912)
40

I 1904 søgte lærer Petersen om at få udvidet sin beboelseslejlighed, så han og hans kone kunne få et
ordentligt soveværelse, da det nuværende kun var et tarveligt loftskammer. Sognerådet nedsatte i
den anledning et udvalg, og efter lang betænkningstid blev der givet afslag.
I 1906 meddelte ministeriet, at skolelokalerne var væsentligt mindre i forhold til børnetallet end
foreskrevet i lov af 8. marts 1856. Sognerådet svarede ministeriet, at børnetallet var faldet
betydeligt, hvorfor de kommunale myndigheder ikke for tiden fandt anledning til at foretage sig
noget. 97
I 1908 forespurgte ministeriet sognerådet, hvad det agtede at gøre for at udvide
undervisningslokalet.
Sognerådet bad om, at sagen om klasseværelsets udvidelse blev sat i bero, fordi det overvejede at
bygge en ny skole. I 1909 blev denne ansøgning imødekommet indtil videre.
I foråret 1910 meddelte lærer Petersen sognerådet, at han ønskede at fratræde sin stilling d. 30. juni.
Seminarist A. H. Andersen blev i den anledning antaget som vikar under vakancen.
4.4.3 Sammenfatning
I 1899 afløste en ny skolelov forordningen fra 1814, fordi den var blevet forældet for børn i den
begyndende industrialder. Den nye skolelov krævede flere forandringer i Herstedøster skole, fordi
skolelokalerne var for små i forhold til børnetallet, og der var ikke højt nok fra gulv til loft. Desuden
var gymnastikpladsen misligholdt. Trods flere påtaler fra ministeriet ændrede sognerådet ikke
skolelokalerne og fik til sidst udsættelse, fordi sognerådet påtænkte at bygge en ny skole. Derimod
fik sognerådet pålagt at få gymnastikpladsen gjort i orden, så det var muligt at undervise børnene i
gymnastik på pladsen.
4.5 Hans Peder Pedersen Haar (1910 – 1914)
Den sidste lærer ved Herstedøster Rytterskole var Hans
Peder Haar. Han var født i 1873 i Egtved. Han fik
lærereksamen i 1893. I 1910 og 1912 var han på kursus på
Statens Lærerhøjskole. Fra 1894 til 1897 var han
tredjelærer og organist i Vejlby ved Århus. Fra 1897 til
udgangen af 1900 var han enelærer i Kistrup ved Vejle.
Fra 1901 til 1903 var han enelærer i Fraugde på Fyn. Fra
1903 til 1910 var han førstelærer i Alume og organist i
Græsted. I 1910 blev han førstelærer, kirkesanger og
organist i Herstedøster. Ved Rytterskolens nedlæggelse i
1914 blev han førstelærer ved den nye Herstedøster Skole,
hvor han var til sin pension i 1932. I 1912 blev han
medlem af Herstedøster Menighedsråd. I 1930 blev han
kirkeværge. Han har udgivet flere publikationer.
Bl.a.”Fortællinger af bibelhistorien”, der udkom i 33
oplag.
4.5.1 Aftenskoleundervisning
Haar iværksatte aftenskoleundervisning straks efter sin tiltræden som lærer i Herstedøster. I den
anledning søgte han om betaling af lamper samt et gratiale for sit arbejde. Sognerådet fandt
97 Ibid.
41

imidlertid ingen grund til at bevilge disse beløb. 98 I 1911 søgte han om at få refunderet sine udgifter
til lys og varme, hvilket blev godkendt.
4.5.2 Stadig forsømmelser
Der var stadig ulovlige forsømmelser på Herstedøster Rytterskole. Eksempelvis idømtes der i
januar/februar 1912 2 kr. og 30 øre i mulkt, mens mulkterne i september/oktober 1912 beløb sig til
14 kr. og 35 øre. Der skulle stadig hjælpes i markerne.
I 1914 var antallet af ulovlige forsømmelser så stort, at Kirke- og Undervisningsministeriet påtalte
dette, og lærer Haar blev bedt om ”velvilligt at overveje, hvad der kunne gøres for at reducere
antallet af ulovlige forsømmelser.”
4.5.3 Skolens og lærerens vilkår
Beregning af løntillæg grundet afskaffelse af højtidsofferet var en kompliceret sag, der trak i
langdrag. Præsten og lærer Haahr foreslog, at sognets folketal i 1911 skulle være
beregningsgrundlag for den første periode, og at beløbet skulle reguleres hvert år i forhold til
befolkningsunderlaget. Sognerådet meddelte, at det var villigt til at betale efter befolkningens
størrelse fra d. 1.april 1912. Derefter stillede sognerådet krav om, at præsten og læreren
dokumenterede befolkningens størrelse, der viste sig at være 1599 i 1911 og 1676 i 1912, hvilket
bevirkede, at beløbet blev hævet fra 165 kr. til 168 kr. om året for læreren. 99
Der blev ikke givet skolerne et årligt budget til indkøb af bøger m.m. Hver gang det var nødvendigt,
skulle læreren fremsende en ansøgning til skolekommissionen, der videresendte den til sognerådet
med påtegning. Det var ikke så lige til at få nyt materiale. Derfor skulle læreren kunne
dokumentere, at det eksisterende materiale ikke kunne repareres. Lærer Haar måtte i 1913 lade
nogle regnebøger og landkort reparere i stedt for at få dem skiftet ud med nye.
I september 1913 behandlede sognerådet en sag om beskadigelse af skolebygningen. I den
anledning udtalte medlemmerne, at ”det er kendeligt, at børn ofte misbruger skolens ejendele og
beskadiger dem ved at kravle på udhusenes tage samt ødelægge retirader og døre”. Derfor
anmodedes læreren om at påse, at der frem over blev holdt bedre orden ved skolen, så misbrug
kunne undgås.
4.5.4 Nu måtte den nye skole komme
I september 1912 kom der en skrivelse fra skoledirektionen, hvoraf det fremgik, at ministeriet havde
erfaret, at loftshøjden i Herstedøster Skole var under det lovbefalede minimum, hvorfor sognerådet
blev anmodet om at svare, hvordan disse mangler ville blive afhjulpet.
Sognerådet svarede, at spørgsmålet var blevet taget til overvejelse.
Da sognerådet trak sagen ud, forespurgte skoledirektionen i juli 1913, hvordan det gik med at
efterkomme autoriteternes påbud om at ændre skolen. Endnu engang svarede sognerådet, at
spørgsmålet stadig var under overvejelse.
I september 1913 rykkede skoledirektionen. I slutningen af september besluttede sognerådet
enstemmigt, at der skal bygges en ny skole nord for Herstedøster mod Harrestrup.
Man kan spekulere over, hvorfor sognerådet var så længe om at beslutte at få bygget en ny skole.
En nærliggende antagelse er, at kommunens økonomi var dårlig, hvorfor det gjaldt om at trække
sagen i langdrag eller måske helt at undgå at skulle bygge en ny skole.
98 Herstedøster og Herstedvester Sogneråd (1899-1912)
99 Herstedøster og Herstedvester Sogneråd (1899 – 1912)
42

I november 1913 søgtes amtsrådet om tilladelse til at sælge den gamle rytterskole og skolemarken
og lade det indkomne beløbet indgå som en del af den sum, der skulle betales for den nye skole,
hvilket blev bevilget i januar 1914.
Sognerådet vedtog at sælge skolebygningen og skolemarken hver for sig, og den 15. september
1914 bød lærer Haar og musikløjtnant Norup 3000 kr. for skolebygningen. Ejendommen blev
overtaget, da lærer Haar flyttede ud af den, d. 1.december 1914.
Skolemarken, der havde været bortforpagtet, blev solgt til vaskeriejer H. V. Jeppesen for 3.500
kr. 100
4.5.5 Sammenfatning
Også under lærer Haar var der så mange ulovlige forsømmelser, at de blev påtalt af kirke- og
undervisningsministeriet. Læreren blev anmodet om at gøre en indsats for at få dem reduceret.
Børnene var stadig værdifulde som arbejdskraft. Forældrenes behov stod hårdt over for
skolepligten.
De sidste år af Herstedøster Skoles eksistens gik der meget energi på at få planlagt og bygget en ny
skole.
5 Samlet Resume
I 1721 påbød Det danske Kancelli oprettelse af rytterskoler i krongodsets rytterdistrikter.
Rytterskolen i Herstedøster blev opført omkring 1722. Den lå mellem den nuværende ydre og indre
sydlige kirkemur omkring Herstedøster Kirke. Rytterskolen blev nedlagt i 1914, fordi der kom en
ny skole. Der var 20 skoleholdere/skolelærere på Herstedøster skole fra 1721 til 1914.
Perioden i dansk skolehistorie fra 1721 til 1814 er blevet sammenlignet med vintertiden, hvor
jorden er bundet af frosten, men under den frosne jordskorpe er der stadig liv. I Herstedøster kunne
billedet godt passe. Børnenes ulovlige forsømmelser var anseelige, fordi børnene skulle hjælpe til
med arbejdet på gårdene. Undervisningen var præget af udenadslæring, og det er tvivlsomt, hvor
meget børnene lærte. Der var hyppige lærerskift, og mellem hvert skift var der kortere eller længere
perioder uden undervisning.
I 1814 kom en skoleforordning, der skulle indvarsle forårets komme. Ikke desto mindre
sammenlignes perioden 1820 – 40 med den stride påskeøsten (et udeblevet forår). I Herstedøster var
der i denne periode 2 lærere, og ingen af dem var studenter eller seminarieuddannede. Den ene
erkendte, at han ikke magtede at leve op til forordningens krav, og tog sin afsked. Den anden var
længe om at indføre gymnastik, og vægrede sig næsten til det sidste mod at indføre en pålagt ny
undervisningsform - den gensidige undervisning, - der gav anledning til, at folkeskolen blev kaldt
en terpeskole. Selvom der var undervisningspligt, fortsatte de mange ulovlige forsømmelser. Ved
visitatserne fik læreren relativt positive udtalelser, men en stor del af eleverne fik helt uantagelige
karakterer i alle fag til eksamen, så der var ret mange, der må antages at have fået meget lidt ud af
skolegangen.
Fra 1852 til 1914 var der fire lærere ansat. Thorstensen fik rådet bod på børnenes faglige
kundskaber, men det lykkedes ham ikke at få bugt med de mange ulovlige forsømmelser. De sidste
ansættelsesår gik det tilbage med børnenes faglige niveau, fordi han blev psykisk syg og drikfældig,
hvorfor han måtte tage sin afsked.
Møller kæmpede mod vanskelige arbejdsforhold. Under lærer P. Petersen kom en ny folkeskolelov,
fordi forordningen fra 1814 ikke passede til industrisamfundets krav. Den nye lov gav mange
ændringer. Kirke-og Undervisningsministeriet var efter sognerådet i Herstederne, fordi
100 Herstedøster Sogneråd (1915-1920)
43

skolelokalerne var for små i forhold til elevantallet, og der var for lavt til loftet. Endvidere var
gymnastikpladsen misligholdt. Efter mange tovtrækkerier fik sognerådet tilladelse til at undlade at
ombygge skolen, fordi der planlagdes en ny skole, mens der blev givet pålæg om at få gjort
gymnastikpladsen tidssvarende. Det trak ud med at få en ny skole, formentlig fordi kommunens
økonomi var dårlig.
Under den sidste lærer, H. P. Haar, var de ulovlige forsømmelser så markante, at det blev påtalt af
ministeriet. Der gik nogle år med at planlægge og bygge en ny skole, og den 1. december 1914
nedlagdes Herstedøster Rytterskole – næsten 200 år gammel.
44

Bilag
Bilag 1: Instruks om rytterskolerne fra 1721
I 1721 udsendte Det danske Kancelli en instruks om oprettelse af rytterskoler og de regler, der skulle gælde.
Det vigtigste indhold i denne instruks er følgende:
1. Formålet med undervisningen var, at børnene skulle komme så godt ind i den kristne børnelærdom, at de
kunne komme til alters. Desuden skulle de lære så meget, at de til sin tid kunne tjene deres konge og
fædreland.
2. Der indførtes skolepligt i rytterskoledistrikterne. Denne bestemmelse er formodentlig inspireret af den
tyske kong Friedrich Wilhelm, der i 1717 indførte tvungen skolegang. Der skulle være daglig undervisning
for alle børn og unge, fra de var 7 år, til de blev konfirmerede. De kunne begynde som 5-6-årige.
3. Der skulle undervises i Luthers lille Katekismus ord for ord udenad, forklaringer til katekismen, så
børnene kunne lære at tænke over indholdet, de 7 bodssalmer og læsning. Hvis forældrene betalte for
materialer, kunne børnene få undervisning i skrivning og regning.
4. Skoledagen skulle begynde og slutte med en salme, oplæsning af et kapitel fra Biblen, bøn og en salme.
Under bønnen skulle børnene knæle.
5. Læreren skulle kontrollere, at alle børnene blev meldt i skole, og at de passede skolegangen.
6. Hvis børnene udeblev fra skolen med forældrenes vidende, skulle skoleholderen undersøge årsagen, og
hvis forsømmelserne ikke skyldtes sygdom, skulle forældrene formanes. Hvis det ikke hjalp, skulle det
indberettes til præsten, der skulle indkalde forældrene og forholde dem deres forseelse. Hvis det heller ikke
hjalp, skulle det anmeldes til amtmanden, der kunne straffe forældrene med mulkt dvs. bøde eller fængsel på
vand og brød.
7. Hvis børnene ikke passede skolen uden at forældrene vidste det, skulle forældrene have besked og sørge
for, at børnene fremover kom i skole.
8. Skoleholderen måtte ikke give børnene hug og slag og derved handle ilde med børnene. Børnene kunne få
eftersidninger.
9. Skoleholderen skulle tage hensyn til, at alle børn ikke var lige velbegavede, hvorfor nogle skulle have
længere tid til at lære stoffet end andre.
10. Biskoppen skulle komme på skolebesøg (visitats) hvert 3. år, og provsten skulle komme en gang om året.
De skulle kontrollere, hvad børnene havde lært, og om der skete brud på instruksen. De skulle give
skoleholderen irettesættelser, hvis det var nødvendigt og skulle indstille til amtmanden, at der blev rejst
retssag med henblik på at afskedige læreren.
11. Hvis der kom voksne analfabeter til sognet, skulle skoleholderen undervise dem i deres saligheds sag, så
de kunne få de fornødne kundskaber om gud og deres salighed.
12. Som løn fik skoleholderne 24 rigsdaler om året samt 2 skovlæs brænde af hver tønde hartkorn. De skulle
have 1 læs tørv af hver tønde hartkorn samt et lispund hø og halmfoder af hver tønde hartkorn. De havde ret
til fri græsning for 2 køer og 6 får blandt bøndernes kreaturer. De skulle være skattefri. Forældre, der ikke
ejede jord, skulle yde skoleholderen 2 dages gratis arbejde eller 1 mk. om året. Dvs., at rytterskolerne var
betalingsskoler, Hvis skoleholderen forlangte mere, var det afskedigelsesgrund.
13. Om søn- og helligdagene skulle skolebørnene møde skoleholderen uden for kirken og følges med ham
ind i kirken, hvor de skulle være til efter prædikenen og katekisationen.
14. Hvis det var nødvendigt, at et barn blev holdt hjemme fra gudstjenesterne for at passe huset, mens
forældrene var i kirke, skulle forældrene sørge for, at deres børn skiftedes til at blive holdt hjemme.
15. En skoleholder, der var student, kunne blive degn efter 3 til 4 års tilfredsstillende tjeneste som lærer.
45

Bilag 2: Skoleforordningen af 1739 om undervisning på landet
Baggrunden for skoleforordningen af 1739: I 1736 kom en forordning om konfirmation, heri stod der, at
en forudsætning, for at en ung kunne blive konfirmeret, var, at vedkommende kunne læse Biblen og tilegne
sig dens evige sandheder. Imidlertid stod det slet til med mange vordende konfirmanders læsefærdighed,
hvorfor det var nødvendigt at lave en ny skoleforordning, så undervisningen kunne blive fyldestgørende til,
at de unge kunne blive konfirmeret
Derfor kom der en forordning fra Det danske Kancelli i 1739.
Forordningens indhold gik bl.a. ud på følgende:
1. Skoleholderne skulle være godt inde i katekismus og bibelhistorie, og han skulle kunne katekisere godt.
2. De skulle kunne undervise i læsning, skrivning, regning og forholdsregning med brøkregning.
3. De måtte ikke bande, leve et udsvævende eller utugtigt liv.
4. Da der var mange ansatte skoleholdere, der ikke opfyldte disse krav, skulle sognepræsten 1 gang hver
anden uge aflægge besøg på skolen og oplære skoleholderen i at kunne undervise.
5. Børnene måtte ikke bande eller misbruge skriftens ord.
6. Der var ikke skolepligt, men undervisningspligt. Det betød, at forældre kunne ansætte en privatlærer i
stedet for at sende børnene i skole. Hvis det var tilfældet, skulle skoleholderen og præsten kontrollere, at
børnene fik lært lige så meget som i skolerne.
7. Hvis børnene blev holdt ulovligt hjemme, og påtaler og mulkt ikke hjalp, kunne præsten efter samråd med
provsten udelukke forældrene fra altergang. Hvis det heller ikke hjalp, skulle de anklage forældrene til
amtmanden, der kunne idømme dem fængsel på vand og brød.
Bilag 3: Københavns Amtsskoledirektions cirkulære fra 1808 om tanker om en
skoleplan.
Der havde i mange år været nedsat et udvalg, der skulle fremsætte forslag om en skoleforordning for hele
landet. Dette arbejde trak imidlertid i langdrag, hvorfor Københavns Amtsskoledirektion udsendte et
cirkulære om undervisningen på landet i Københavns Amt.
Der fremgik følgende af cirkulæret:
1. Børnene skulle lære så meget, at de kunne læse med fuldkommen færdighed og deklamere efter bøger.
2. De skulle kunne gøre rede for indholdet af de anvendte lærebøger i geografi og historie.
3. De skulle lære hele Luthers lille Katekismus udenad med tilhørende salmer og kunne gøre fornuftigt rede
for indholdet heraf.
4. De skulle undervises i forstandsøvelser, der omfattede mundtlig undervisning i vigtige begreber og
kundskaber, som der ellers ikke var tid til at bibringe børnene.
5. Lærerne skulle udarbejde en fornuftig plan for dette fag.
6. Børnene skulle lære at skrive smukt og ortografisk rigtigt.
7. De skulle med nogenlunde skrift kunne udtrykke færdighed på tavle.
8. De skulle lære de fire regnearter samt forholdsregning med brøk.
9. De skulle kunne læse alle former for håndskrift.
10. Skoleklasserne skulle deles i 2.
11. Der skulle oprettes sommerskoler for alle skolebørn under 10 år, og disse børn skulle bruge alle
sommerdagene på at blive undervist.
12. Der skulle indføres 2 halvårlige skoleeksamener.
46

13. Skolekommissionerne skulle sørge for, at sognenes skolekasser købte og betalte de nødvendige
undervisningsmaterialer som bøger og tavler.
14. De skulle sørge for, at der blev lavet skoleskemaer for undervisningen.
15. Medlemmerne skulle jævnligt aflægge skolebesøg og kontrollere, at børnene mødte til undervisningen og
vurdere lærerens flid samt børnenes fremgang efter undervisningsplanen. De skulle overvære eksamenerne
og påse, at hvert barn blev eksamineret i det stof, der var blevet gennemgået det sidste halve år.
16. Eksamenslisterne skulle indsendes til amtets skoledirektion.
Bilag 4: Skoleforordningen fra 1814.
I skoleforordningen for hele landet stod der følgende:
1. Formålet med undervisningen skulle være at gøre børnene til gode, retskafne mennesker i
overensstemmelse med den evangelisk-kristelige lære samt bibringe dem kundskaber og færdigheder, der er
nødvendige for at blive nyttige borgere.
2. Der blev indført undervisningspligt, dvs., at forældrene kunne få tilladelse til at ansætte en privatlærer.
3. Der skulle undervises i religion, skrivning, regning, læsning, sang og gymnastik. I læsetimerne skulle
lærerne give børnene et kortfattet indblik i Danmarks historie og geografi og gøre en indsats for at udrydde
fordomme.
4. Læreren skulle sørge for, at børnene var rene og opførte sig ordentligt.
5. Læreren måtte ikke straffe børnene med at sætte dem i skammekrog. Han måtte ikke slå børnene i hovedet
eller med reb med knuder. Hvis korporlig straf var nødvendig, måtte børn under 10 år få slag med et lille ris,
og ældre børn måtte blive slået med et reb uden knuder.
6. Lærerlønnen mv. Lærerne skulle have følgende løn om året: 6 tdr. rug og 10 tdr. byg leveret samt 15 tdr.
byg efter kontantpris. Kirkesangere skulle yderligere have 10 rigsdaler for dette arbejde. Som tillæg skulle
lærerne have 3 mark pr. skolebarn. Hvis en familie havde 2 skolesøgende børn, skulle der kun betales halvt
for det ene. Familier, der havde 3 skolebørn, skulle kun betale for de to. Beløbet blev opkrævet som skat. Der
skulle ydes brændsel til lærerens og skolens forbrug i form af 6 favne bøgebrænde eller så mange tørv, at de
havde samme pris som brændet. Der skulle ydes jord til 2 køer og 6 får og foder til disse dyrs vinterfodring
bestående af 4 læs hø a 32 lispund og 8 læs halm a 24 lispund. Læreren skulle have fri bolig og være
skattefri.
7. Læreren skulle sørge for, at skolestuen blev holdt ren, og at den blev fejet mindst 2 gange om ugen.
8. Sognepræsten skulle fremover være formand og sekretær for skolekommissionen.
Bilag 5: Amtsprovstens opfølgning af skoleforordningen fra 1814
I december 1814 sendte amtsprovsten en skrivelse til skolekommissionerne i sit provsti for at følge op på den
nye skoleforordning.
1. For at gøre undervisningen så effektiv som muligt bør der tages hensyn til, at ældre børns arbejde er
nødvendigt i visse dele af året. Derfor forslås det, at der er et vinterskema, et forårs og efterårsskema og et
sommerskema.
Vinterskemaet skal bruges fra oktober til marts, når forårssåningen begynder. De ældste børn i 2. klasse skal
gå i skole i 4 dage om ugen. De yngste skal søge skolen 2 dage om ugen fra mandag til og med lørdag.
Forårs- og efterårsskemaet. De små børn i yngste klasse (1. klasse) skal være i skole alle hverdage i 6 timer
hver dag. De store børn, der behøves til forældrenes markarbejde skal have fri. De store børn, der ikke
bruges til forældrenes markarbejde, skal søge skolen og øves i regning, skriftlæsning, dansk stil osv.
Sommerskolens skema gælder fra foråret udløb til høstens begyndelse. I denne periode skal de ældste børn i
2. klasse kun søge skolen 2 hele dage om ugen, nemlig torsdag og fredag, hvorimod de yngste børn skal søge
47

skolen de øvrige 4 dage. Undervisningen skal foregå fra klokken 7 til klokken 10 og igen fra klokken 1 til 4
om eftermiddagen hver dag.
2. Undervisningen. Skoledagen skal begynde med andagtsøvelser i form af bøn og sang. Børnene skal i
enhver alder have en passende undervisning, der er tilrettelagt efter en bestemt plan, der skal følges hver dag.
Læreren skal bevise børnenes fremgang i alle fag. Der skal tages hensyn til barnets evner, og hvis børnene
ikke er flittige nok, skal det påtales.
3. Hver lørdag eftermiddag skal læreren samle børnene over 12 år i 1 time og give dem øvelser i kirkesang
og sætte dem ind i gudstjenestens opbygning, så de kan deltage i gudstjenesterne til opbyggelse. Læreren
skal sætte børnene ind i prædikenens opbygning og gennemgå epistlen og evangelierne. Mandagen derefter
skal læreren anvende ¼ til ½ time til at prøve, hvor meget børnene har fattet af prædikenen og lære dem at
forstå prædikenens indhold.
4. 2 aftener om ugen skal skolelæreren undervise ungdommen og fremme dens viden i skrivning, regning og
skriftlæsning.
5. Der skal stilles følgende krav til lærerne: Læreren skal være duelig, flittig og sædelig. Han skal være
ordentlig over for børnene og kunne sørge for, at de er i fremgang i alle fag. Han skal kunne skrive smukt og
synge godt. Han skal begynde undervisningen til bestemte tider hver dag og må ikke aflyse undervisningen
for at kunne ordne private sager. Hvis han skal have fri, kræves det, at han får tilladelse af præsten.
6. Skolekommissionens tilsynspligter. Provsten indskærpede skolekommissionernes og sognepræsternes
tilsynspligter. Hvis der opstod ufordelagtige rygter om en lærer, må disse ikke være kommissionen ubekendt,
og hvis de viser sig at være begrundede, skal kommissionen gribe ind. Det pålægges skoleforstanderen at
besøge skolen mindst 1 dag hver anden uge, og præsten skal gøre det samme så jævnligt som muligt for at
påse, om alting er i orden, og om skolelæreren stadig udviser flid med undervisningen af børnene. Lærere,
der mangler de fornødne kundskaber til at kunne leve op til den nye forordnings krav, bør ikke tåles. Der bør
ikke længere bæres over med disse lærere, men der bør anvendes de straffemidler, som anordningen giver
dem pligt til at bruge, og i værste fald bør de afskediges, så nye duelige lærere kan ansættes i deres sted.
Desuden skal provsten komme på visitatsbesøg én gang om året, og biskoppen skal komme på visitats hvert
3. år. Én gang om måneden skal skolekommissionen samles for at gennemgå skoleprotokollen om børnenes
skolegang. Hvis børnene uden tilladelse og begrundet fravær som sygdom udebliver fra undervisningen, skal
der idømmes mulkt. Hvis det ikke hjælper, skal der idømmes straf. Mange kommissioner gør sig skyldige i at
se gennem fingrene over, at mange skolebørn i perioden marts til november sjældent eller aldrig kommer i
skole, og at de næsten godkender enhver påstand om årsagerne til udeblivelse. Det kan betyde, at nogle børn
slet ikke får undervisning i flere måneder til skade for deres skolefremgang. Denne utilbørlige
fremgangsmåde må ikke ske. Derfor skal læreren grundigt undersøge, om disse påstande er rigtige.
Skolekommissionen må ikke vise utilbørlig overbærenhed med børnene. Skolekommissionen skal endvidere
gennemse børnenes skoleskema og timetabel for hver dag i ugen hele året rundt. Skolekommissionen skal
også gennemgå eksamensresultaterne ved de halvårlige eksamener og for hvert barn konstatere, om børnenes
fremgang kan bevises - at dette ikke hidtil er sket i alle sogne ses af, at mange skoler opnår slette eller
mådelige resultater det ene år efter det andet på grund af uduelige lærere. 101
Bilag 6: Ministerielle bestemmelser fra 1874 -1875.
Mulkter. I 1874 meddeltes det, at mulkter fremover skulle være på 3 skilling pr. ulovlig forsømmelsesdag.
Forældrene til de yngste børn skulle fritages for at betale mulkt for den første ulovlige fraværsdag pr. måned,
mens de ældste børn måtte have 4 ulovlige forsømmelser om måneden uden at forældrene skulle idømmes
mulkt.
Andre bestemmelser. I 1875 kom der et cirkulære, som påbød, at det latinske alfabet skulle bruges i
skriveundervisningen, og der skulle undervises i skriftlæsning med gotiske bogstaver. 102
101 Herstedøster og Herstedvester Skolekommission (1808 - 1852)
102 Herstederne (1872 – 1927)
48

Samme år bestemte Kirke- og Undervisningsministeriet, at undervisningstiden for de mindste børn skulle
indskrænkes til 5 timer om dagen hele året. I sommerperioden skulle de ældste børn have 6 timers
undervisning om dagen. Det nævnes, at de ældste piger, der skal møde klokken 9, skal anbringes med et
håndarbejde, mens de små børn bliver undervist.
Om vinteren skal undervisningen begynde klokken 9 og slutte klokken 14. Om sommeren starter skolen
klokken 8 og slutter klokken 13 for de små elever og klokken 14 for de ældre børn.
Bilag 7: Ny skolelov og diskussioner med ministeriet
I 1899 udsendte Kirke- og Undervisningsministeriet en ny folkeskolelov, der blev fulgt op af et
undervisningscirkulære d. 6. april 1900 (Det såkaldte Stryhnske cirkulære opkaldt efter biskop Stryhn, der
havde en afgørende betydning for udformningen af såvel den nye lov som cirkulæret). Baggrunden for
ændringerne var, at den gamle folkeskole forordning fra 1814 ikke længere passede til tiden, hvor
industrialiseringen vandt frem. Desuden ønskede regeringen, at undervisningen i byerne og på landet skulle
være ensartet, så børnene på landet fik de samme fag som børnene i byerne.
Denne skolelov havde en lang tilblivelseshistorie. Allerede i 1872 blev der fremsat et lovforslag om, at de
ældste børn skulle undervises hver dag om vinteren og 2 dage om ugen om sommeren, og det skulle være
omvendt for de yngste børn. Mulkterne for ulovlige skoleforsømmelser skulle inddrives efter strengere
regler, og der skulle være et mere effektivt tilsyn med skolerne. Lovforslaget blev ikke godkendt, fordi
modstanderne mente, at det var grundlovsstridigt, da undervisning var en privat sag. Forslaget blev
genfremsat i 1873 og igen i 1878/79, men også disse gange var der for stor modstand, til at de kunne
gennemføres. Næste forslag blev fremsat af kultusminister Scavenius i 1885. Det gik ud på, at hver klasse
maksimalt måtte have 30 elever. Der blev stillet krav om skolestuernes størrelser i forhold til elevtallet samt
rengøring og ventilation, og der var nye regler om, hvem der skulle ansætte lærerne. Det sidste punkt var et
stort stridspunkt, og heller ikke denne gang lykkedes det at få gennemført en ny skolelov. Hansen (1977).
Skoleloven af 1899 indeholdt følgende punkter:
1. Den 7-årige undervisningspligt blev opretholdt, men herudover skete der en del forandringer:
2. Klassekvotienterne på landet måtte ikke være over 37.
3. Børnene skulle inddeles i 3 klasser i stedet for 2, og deres placering skulle være bestemt af deres alder,
modenhed og fremskridt.
4. Børnene på landet skulle have mindst 18 undervisningstimer om ugen.
5. Skoleåret skulle strække sig over 41 uger.
6. Ferier og fridage kunne tilrettelægges efter landbrugets behov.
7. Der blev lagt vægt på fortællinger og genfortællinger.
I cirkulæret blev der nøje gjort rede for hvert fags formål, og hvilke trin lærerne skulle sørge for, at børnene
kom igennem. De følgende eksempler på målsætninger og undervisningstrin stammer fra faget historie:
”Målet med undervisningen er at fremme en sund og kraftig fantasi i forbindelse med en varm og levende
forståelse særlig for vort folk og land. I sin rigdom på eksempler, der henvender sig til børnenes særlige
værdsættelse, udvikles tilskyndende på deres vilje, hvorved historien tillige bliver et vigtigt sædeligt
opdragelsesmiddel.”
I cirkulæret fremhæves det, at de historiske begivenheder og personer bør anskueliggøres gennem lærerens
livlige fortællinger, og børnene skal holde sig til at gengive de givne skildringer mundtligt.
Faget emner har 3 trin:
1. trin. Sagn og berømte danske personer. Som eksempler nævnes: Thor og jætterne, Kong Skjold, Kong
Gorm og Dronning Thyra, Valdemarerne, Niels Ebbesen, Grev Gert, Tordenskjold og træk af de sidste krige.
2. trin fordeltes på 2 år. Det første år skulle der fortælles om oldtiden og middelalderen. Det andet år
handlede historieundervisningen om den nyere tid.
49

Det 3. trin gik ud på at fremstille fædrelandshistorien i sammenhæng med verdenshistorien f.eks. Napoleon
og hovedtræk af det 19. århundrede.
Der blev ikke taget individuelle hensyn til, at børn er forskellige. Hvis de ikke kunne bestå den årlige
eksamen, blev de oversiddere, og lærerne var autoritære.
50

6 Litteraturhenvisninger
Balle, N.E. (2002) Biskop Balles visitatsbog 1783 – 1793: Viborg: Selskabet for udgivelse af kilder
til dansk historie.
Balle, N.E. (1999) Biskop Balles visitatsbog 1799 – 1807: Viborg: Selskabet for udgivelse af kilder
til dansk historie.
Beck Kristensen, F. og Nielsen, J. (upubliceret) Opsætsige bønder i Herstedøster.
Dansk Præsteforening (1981). Kirkelig stat. København.
Broby Johansen, F. (1974) Skolen i kunsten, kunsten i skolen. København: Gyldendal.
Det danske Kancelli (1721) Instruks for Rytterskolerne. København.
Det danske Kancelli (1803) Reglement for fattigvæsenets indretning på landet i Danmark.
København.
Det danske Kancelli (1739) Skoleforordning af 1739 om undervisning på landet.
http://www.thorshøj.dk/Forordning-skoler-1739.HTM (2008).
Det danske Kancelli (1814) Skoleforordning af 1814. København.
Friis Petersen, H. Studenter ved Københavns Universitet 1668 – 1739. Bind 3. Sjællands
Landsarkiv.
Friis Petersen, H.: Studenter ved Københavns Universitet 1740 – 1820. Sjællands Landsarkiv.
Hansen, B. K. (1977) Skolen i landbosamfundet ca. 1880-1900. København: Landbohistorisk
Selskab.
Herstederne (1872-1927) Skolekommissionens protokol for Herstedøster og Herstedvester Sogn.
Albertslund: Lokalhistorisk Samling.
Herstedernes Kommune (1899-1908) Arkiv: udgåede breve. Albertslund: Loklalhistorisk Samling.
Herstedernes Sogneråd (1841-76) Forhandlingsprotokol. Albertslund: Lokalhistoriske Samling.
Herstedernes Sogneråd (1876-1887) Forhandlingsprotokol. Albertslund: Lokalhistorisk Samling.
Herstedernes Sogneråd (1888-99) Forhandlingsprotokol. Albertslund: Lokalhistorisk Samling.
Herstedernes Sogneråd (1899-1912) Forhandlingsprotokol. Albertslund: Lokalhistorisk Samling.
Herstedernes Sogneråd (1913-1920) Forhandlingsprotokol for sognerådet. Albertslund:
Lokalhistorisk Samling.
Herstedøster(1882-1921) Skolekommissionens protokol. Albertslund: Lokalhistorisk Samling.
Herstedøster: (1850): Skoleprotokol Albertslund: Lokalhistorisk Samling.
Herstedøster og Herstedvester Pastorater (1787-1885): Embedsbog for Herstedøster Skole 1792-
1885. København: Sjællands Landsarkiv.
Herstedøster og Herstedvester skolekommission (1809 - 1852) Forhandlingsprotokol. Albertslund
Lokalhistorisk Samling.
Herstedøster Skole (1876-87)Forsømmelsesprotokol. Albertslund: Lokalhistorisk Samling.
Jensen, T. (1921) Kong Frederik d. IV´s Skoler. Aarhus.
Kirke- og Undervisningsministeriet (1856) Lov og bestemmelser om nogle forandringer for borger-
og almueskoler i købstæderne og på landet. København.
Københavns Amt (1729-1730), (1739): Breve fra diverse embedsmænd og partikulære personer
1673 – 1818. København: Sjællands Landsarkiv.
Københavns Amt (1724): Breve fra diverse embedsmænd og partikulære personer 1673-1818.
Københavns Amt (1747-48) Breve fra diverse embedsmænd og partikulære personer 1673-1818:
Sjællands Landsarkiv.
51

Københavns Amt (1780) Breve fra embedsmænd og partikulære personer 1673-1818. København:
Sjællands Landsarkiv.
Københavns Amt (1786) Breve fra embedsmænd og partikulære personer 1673 – 1818.
København: Sjællands Landsarkiv.
Københavns Amt (1801) Folketælling. Albertslund: Lokalhistorisk Samling.
Københavns Amt: (1890). Folketælling. Albertslund: Lokalhistorisk Samling.
Københavns Amt (1901). Folketælling. Albertslund: Lokalhistorisk Samling.
Københavns Amt, Forligskommissionen (1799-1830) Forligsprotokoller. København: Sjællands
Landsarkiv.
Københavns Amts Skoledirektion (1808): Cirkulære om tanker om en skoleplan for
landkommunerne. Københavns Amt.
Københavns Amts Skoledirektion (1812-1813):Indkomne breve.København: Sjællands Landsarkiv.
Københavns Amtsstue (1851) Kopibog for Sokkelunds og Smørum Herreder. København: Sjællands
Landsarkiv.
Københavns gamle Amts Rytterdistrikt Smørum Herred, (1814). Retsbetjente:
Forhørsprotokol.København: Sjællands Landsarkiv.
Lancatser, J. (1819) Én eneste skolemester blandt tusinde børn i én skole. København.
Landvæsenskommissionen (1770-1800) Protokol over Herstedøster Sogn. Albertslund:
Lokalhistorisk Samling.
Larsen, C. (2003) Biskop Peder Herslebs visitationsberetninger 1739 – 1745: København:
Selskabet for udgivelse af kilder til dansk historie.
Lokalhistorisk Samling (1886-1889) Personale sager. Albertslund: upubliceret.
Martensen, H. (1866) Visitatsbøger. København: Sjællands Landsarkiv.
Martensen, H. (1879) Visitatsbøger. København: Sjællands Landsarkiv.
Møller, V.S. (1949):Udflugt til en landsby. København.
Petersen, A. (1899) Sjællands Stifts degnehistorie. København: N.C.Roms Forlag.
Sjællands Bispearkiv (1823) Journalsager, afgjorte sager. København: Landsarkivet Sjælland.
Sjællands Bispearkiv (1721-1808) Provstebreve vedrørende Smørum Herres. Købewnhavn:
Landsarkivet Sjælland.
Udsen.E. (ed.) (2003) Carlsbergkvarteret. København.
52