Hvad motiverer bureaukrater? Nazisten fra den sorte skov ... - Libertas

omkostningsbetonet. Personer, der arbejder i et
bureaukrati har et komplekst sæt af motiver, der
inkluderer: magt, indkomst, prestige, sikkerhed,
magelighed, loyalitet (i forhold til en ide, institution eller
en nation), faglig stolthed og interessen i at tjene
samfundet. Det er disse motiver, Downs bruger til at
opdele bureaukrater i typer.
Funktion og motiver
Der er forskel på en bureaukrats funktion og motiv. Der
skal skelnes mellem bureaukratens sociale funktion
og de handlinger, som sker deraf, samt det private
motiv, som vedkommende må have ved at udføre
opgaven. Økonomisk set er funktionen lig med den
aktivitet, som han udfører, og værdisættes af andre og
ses, som en del af den almindelige arbejdsdeling. Det
er ikke jobbet alene, der driver agenten, men de
basale behov for fysisk opretholdelse af livet. Der er
også andre basale funktioner for en person ud over det
arbejde, der primært understøtter ham økonomisk. Det
er blandt andre rollen som familiefaderen,
samfundsborgeren, hobbyudøveren, kirkegængeren
osv. Disse andre rolle er også med til at begejstre,
skabe attitude og adfærd, og de vil uden tvivl have en
afsmittende effekt på, hvordan vedkommende
håndterer sit primære erhverv.
Bureaukraten udfører i sit erhverv handlinger for andre,
der værdsætter arbejdet, men handlingerne udfører
bureaukraten også for sig selv. De forskellige ansatte
bureaukrater i en organisation udfører handlinger med
hver deres egne mål og ideer om, hvorfor de gør det.
Derfor kan det antages, at bureaukrater enten udfører
deres arbejde helt eller delvist efter egen interesse.
Der er ikke tale om, at alle bureaukrater udfører deres
arbejde ud fra en tanke om 100 %
egennyttemaksimering. Ovennævnte afvejning af
nytteværdi siger heller ikke noget om, hvad den enkelte
bureaukrat opfatter som værende godt. Downs
påpeger, at det er en naturlig del af menneskets natur
at sætte egne værdier og fremdrift højt. Menneskenes
konstitution er endvidere således, at de er mere
optaget af det, der berører dem direkte frem for, hvad
der måtte være af indirekte påvirkninger. Det kan skabe
konflikt med andre individer fra tid til anden. Den
simple konklusion er den, at individet er optaget af
egen lykke og sikkerhed. Downs er optaget af det, som
han kalder menneskets natur. Altså hvordan
mennesket må antage at agere. Rationel adfærd som
begreb falder ind under dette. I forhold til
tidspræferencer så gælder det, at personer kan have
både kortsigtede og langsigtede præferencer. Ud fra
17
Nr. 48
en a priori erkendelse vil det ikke umiddelbart være
muligt at forudsige, hvilken én det enkelte indivd har
som tilgang. Men det vil være muligt at komme med
nogle kvalificerede bud på, hvordan vedkommende vil
agere. Eksempelvis fordi ikke alle emner har interesse
for den enkelte bureaukrat.
Downs søger at forklare sine hypoteser i en verden, der
er så realistisk som muligt. Det er således et opgør
med forestillingen om perfekt information. Downs
perspektiv på information er derfor, at den er
omkostningsfuld, da det tager tid, anstrengelse og
sommetider penge at skaffe og trække mening ud af.
Beslutningstagere har kun begrænsede tidsmæssige
resurser, som de kan bruge i forbindelse med at træffe
beslutninger. Således er det et problem dels at træffe
mange beslutninger samtidigt og dels at håndtere
store mængder viden, selvom det skulle være muligt at
minimere risikoen for fejl ved at beslutningstagning ved
at skaffe information, så vil der være en betydelig
usikkerhed forbundet med at træffe beslutninger.
Fem idealtyper
Der er klatreren, der udelukkende er fokuseret på at
søge magt, indkomst og prestige.
Den bevarende type mener, at magelighed og
sikkerhed i jobbet er af stor betydning.
Partisanen er loyal over for en relativ smal sag eller
program. De søger mest magt til gavn for deres egen
sag, men også i høj grad for dem selv.
Advokaten er loyal over for et bredere sæt af funktioner
og en bredere del af en organisation, end det ses hos
partisanen. De er meget meget søgende i forhold til
magt, og der er et klart ønske om indflydelse på den
måde, hvorpå funktionerne og organisationen ledes
på.
Statsmanden er loyal over for samfundet som et hele.
De er således at karakterisere som værende relativt
altruistiske, og den magt og indflydelse, som de søger,
skal bruges til at arbejde for det fælles bedste.
Statsmanden er derfor tæt på, at være en idealiseret
bureaukrat, som blandt andet kendes fra Max Weber.
Downs påpeger selv, at han ved at udpege fem
idealtyper til en vis grad bringer noget ikke-virkeligt ind
i denne ramme ved at begrænse til idealtyper af
bureaukrater, hvilket naturligvis ikke stemmer overens