stadig ingen penge til den nye sundbyøsterhal - Amager Øst ...

More documents

Recommendations

Info

4 HOLMBLADET BYUDVIKLINGEN AF KLØVERMARKSKVARTERET FORTSÆTTER På trods af den øjeblikkelige politiske modstand mod at bygge boliger på Kløvermarken fortsætter Københavns Kommune med at udvikle lokalplan og en idrætsplan for området AF OLE PEDERSEN Arbejdet med at analysere og diskutere, hvordan lokal- og idrætsplanen for Kløvermarkskvarteret skal se ud, er i fuld gang. Men førend det endelige planforslag kan udformes, lægger kommunen vægt på at få foretaget en fyldig risikovurdering, en god analyse af miljøforholdene i området samt en analyse af, hvordan idrætten fortsat kan spille en central rolle i kvarteret. Lokalplanen udarbejdes i en tæt dialog med Skanska, vinderholdet bag Kløvermarkskvarterets arkitektkonkurrence, Lokaludvalget for Amager Øst og områdets beboere og brugere. Samlet set omfatter planerne følgende: ❚ En lokalplan med tilhørende miljørapport. ❚ En risikoanalyse, der afklarer hvilken indflydelse Prøvestenens tidligere funktion som industriområde har for byudviklingen af afstande til den nye bebyggelse. ❚ En idrætsplan, der fastlægger hvor og hvordan områdets idrætsfaciliteter kan udvikles og placeres. DEN VIDERE PROCES Lokalplanforslaget skal fremlægges i de politiske udvalg og Borgerrepræsentationen primo 2009. Hvis planerne bliver besluttet, skal de i offentlig høring. Det forventes at ske i foråret 2009. KIRKEGÅRDSVEJ DRENGENE PÅ SPIL Det kunne lyde som en lokal variant af skærmydslerne mellem rockere og invandrergrupper, men det handler i al fredsommelighed om håndbold. Fem af spillerne på Amager SKs 1. herre seniorhold er vokset op dør om dør på Kirkegårdsvej. AF OLE PEDERSEN Sagen er at Amager SK. håndboldklub fører 3. div. med maksimum point, og som det ser ud nu, stiler holdet direkte mod en oprykning til 2. div. Det skyldes ikke mindst at Kirkegårdsvej drengene i år er blevet samlet på holdet. Ikke mindst Anders Sevel Rasmussens og Sune Navntofts tilbagevenden til klubben har fået stor betydning. De var begge markante spillere for Amager SK. i deres ungdomstid, og i og med at de nu atter er at finde på Amagers bedste herrehold er holdet blevet tilført det talent og den rutine der tidligere har været savnet. VOKSET OP DØR OM DØR. Med til historien er, at disse drenge alle har boet i de små huse på Kirkegårdsvej lige over for det nuværende Føtex. Mathias Sevel Rasmussen er den ældste, født i 1979. Mathias er kendt som manden med den dårlige skulder, og de dårlige undskyldninger. Når man ikke møder ham på håndboldbanen er han i gang med et eller andet IT studim, som vist nok tager rigtigt mange år at gennemføre. Mathias er fløjspiller og er efter egen opfattelse uundværlig for holdet. Mathias er også ivrig bordtennisspiller, men folk der står ham nær siger det var klogt af ham at vælge håndbold frem for bordtennis. Anders Sevel Rasmussen er født i 1981. Han er bror til Mathias. Anders gik som barn, i håndboldkredse under dæknavnet ”beton” Anders”. Han var ikke sjov at støde ind i på en håndboldbane. Han var Amager SK.s store talent, og kom da også Kristian - Mathias - Jon - Sune - Anders Foto: Ole Pedersen på ungdomslandsholdet. Han blev tit sammenlighnet med Morten Krampau, men desværre viste det sig, at han nok manglede 10 cm i højden for at blive bagudspiller på landsholdet. Han har været både omkring FIF og Ajax og en svensk klub før det for alvor er gik op for ham, at hans muligheder for en videreudvikling ligger i Amager SK. Anders har til alles store overraskelse satset på en uddannelse som jurist og nu slår han sine folder på et velrenommeret advokatkontor. På grund af sit kontante forsvarsspil er Anders den der ofte trækker et rødt kort, efter egen opfattelse for det meste på et ukorrekt grundlag. Sune Navntoft er født i 1983. Først boede han på Kirkegårdsvej men ved forældrenes skilsmisse flyttede har til Støberigården. Sune har altid været en meget talentfuld håndboldspiller. Han måtte dog lide den tort, at han ikke blev helt så høj som sin far, og som det kræves, hvis man rigtigt skal begå sig som bagudspiller i håndbold. Det har han tit bebrejdet sin mor, som han er vokset efter. Sune har været en tur i Lyngby HK. med stor succes, men har i lighed med Anders erkendt at den store udfordring er at spille Amager SK. op i håndboldligaen. Sune har satset på pædagogikken og er om to år færdig med sin læreruddannelse. Sune er i øvrigt kendt for sit stabile billardspil og senest for sit lidt flippede udseende. Jon Ole Navntoft er født i 1985. Han er fætter til Sune og vel nok holdets Enfant terrible. Da han var barn lå det ikke i kortene, at han skulle blive håndboldspiller, men da han først var kommet i gang var han solgt til håndbolden. Jon er stregspiller, og blev på et tidspunkt betragtet som meget talentfuld ( i hvert fald hvis man spørger hans far ). Men Jon er ingen træningsnarkoman. Til gengæld er han superhot når der skal holdes fest og deslige. Jon er pædagogmedhjælper i sin gamle institution Mosegrisen, og vil efter en dannelsesrejse til østen sammen med sin kæreste, starte på en egentlig pædagoguddannelse. Det vil alle se frem til med stor spænding. Gruppens Benjamin er Kristian Grut som er født i 1986. Det lå ikke i kortene, da han var dreng, at håndbolden skulle komme til at fylde så meget i hans liv. Kristian har altid været en stabil spiller, men måske ikke den man tiltroede det største talent. Men Kristian er eksemplet på at talent også handler om vilje og flid. Han er holdets højre fløj, og altid klar til en fighterbetonet indsats. MOSEGRISEN STÅR BAG Alle drengene undtagen Mathias er sat i gang med håndbolden som minihåndboldspillere ( under 8 år ) da de gik i daginstitutionen Mosegrisen, som på det tidspunkt var primus motor i et minihåndboldprojekt sammen med Amager SK. Både Anders og Sune startede med at spille minihåndboldstævner som 4 årige, og Anders opnåede det helt usædvanlige at deltage i 25 minihåndboldstævner inden han blev lilleputspiller ( fra 8 til 10 år). Mathias kom ikke til at gå i Mosegrisen, men han gik i fritidshjemmet oven på i samme hus. Efter deres egen og deres forældres opfattelse er det daginstitutionens skyld, at de blev håndboldspillere, men det er vel ikke det værste en daginstitution kan blive beskyldt for. Fælles for disse Kirkegårdsdrenge er, at det er nogle søde, rare og velafbalancerede fyre uden for banen og for det meste også på banen. De er et eksempel på at man godt kan dyrke sport på et højt plan og samtidig udvikle sig på alle livets områder. Det er nogle drenge som forældrene kan være stolte af og som er supergode repræsentanter for den idræt de dyrker. Kort sagt: nogle rigtige Amagerdrenge.
SEPTEMBER 2008 DANMARKS SMUKKESTE STRØGGADE - AMAGERBROGADE Københavns Kommune satte i sommeren 2007 gang i projekt for at udvikle strøggaderne i København. Amagerbrogade er valgt som pilotprojekt. Målet er at udvikle Amagerbrogade til en endnu bedre strøggade, og for det andet at lave en generel strategi for alle byens strøggader på grundlag af erfaringerne fra Amagerbrogade projektet. AF RANDI SØRENSEN Man har taget udgangspunkt i Trafikplan for Amager fra 2001, hvori det blev besluttet at fjerne 50% af den gennemkørende trafik fra Amagerbrogade og sænke hastigheden til 30 km/t. Dette åbner mulighed for at udvikle gaden til en ”strøggade”, med brede fortove og cykelstier, bedre muligheder for at krydse gaden, samt oprettelse af en række mindre pladsrum på udvalgte steder. Målet er også at styrke Amagerbrogades rolle for nærområdet i den konkurrence der er med Fields, Indre By og de andre brogader, såvel kommercielt som kulturelt. Målet er at gøre det mindre attraktivt for den del af trafikken, der ikke har et ærinde i gaden, at bruge Amagerbrogade som gennemfartsvej. 30 km. i timen lyder ikke af ret meget, men hvis bare bussen kunne komme til at køre så stærkt i myldretiden, så ville den komme til at køre betydelig hurtigere end den gør i dag! BORGERMØDER OG WORKSHOPS Pilotprojekt Amagerbrogade er ved at finde sin form. Der har været interviews med rigtig mange borgere på Amager og der har været afholdt en række borgermøder. Det første borgermøde d. 30.juni 2008 var en workshop, hvor man blev bedt om i at udpege de steder på Amagerbrogade, der havde en særlig betydning, samt at komme med vores drømme og visioner for gaden. Denne workshop blev fulgt op af endnu en d.14. august 2008, som gik tættere på idéerne fra den første workshop. Den 10. september 2008 blev man på et borgermøde i Jemtelandsgade præstenteret for det svenske arkitekt firma Testbedstudios første bud på et udkast til en plan for Amagerbrogade på baggrund af bl.a. de afholdte workshops, og der blev vist mange eksempler på, hvordan man rundt omkring i Danmark og andre steder i verdenen regulerer trafikken ved fx. at indføre ”shared space”. Det var noget af en øjeåbner at se og høre indlæggene. MANGE IDEER PÅ BORDET Testbedstudio havde fanget den meget vigtig pointe, at deltagerne i borgermøderne havde givet udtryk for, at det er vigtigt at beholde ”ånden” på Amagerbrogade. Altså ikke ændre radikalt på gaden, men at underbygge de kvaliteter gaden har, og som gør den til vores strøggade. Og det var betryggende at se, hvordan Testbedstudios forslag til små og større pladser passede med dette grundlag og hvor kendt, men alligevel anderledes det ville være, hvis man fx. udvikler Københavnerbænken til en ”hjørnesofa” eller en barnestol. Af de mere spektakulære forslag var at omdanne fodgængerundergangen ved Thyco Brahes Allé til en underjordisk cocktailbar ”Underbar” og med en svømmepøl på pladsen ved Hans Bogbinders allé. Selvom det nok er for urealistisk med badenymfer på Amagerbrogade, så satte det associationer i gang til et udendørs akvarium, som kan ses både nede fra ”Underbar” og oppe på gaden. På hjemmesiden http://testbedstudio. com/arkiv/TBS_pres_080910_v2.pdf kan man se de allerførste visualiseringer af de mange idéer, som selvfølgelig kun er forslag. HANDELSLIVET SKAL FASTHOLDES Et vigtigt diskussionsemne på borgermøderne har været handelslivet på Amagerbrogade. I dag har man langs den 3. km lange gade og i Amagercenteret en årlig omsætning, der svarer nogenlunde til omsætningen i Fields, og det bør som mini- mum fastholdes og helst udbygges, hvis man vil have en levende strøggade. Der er forskellige synspunkter på, hvordan et godt handelsliv kan fastholdes. Nogle, bl.a. repræsentanter for handelslivet mener, at det gøres bedst ved at etablere parkeringspladser på Amagerbrogade. Andre er kede af den løsning, da det vil forhindre muligheden for brede fortove og cykelstier, som de ser som den bedste mulighed for mere handel. Et muligt kompromis kunne være at (gen-)oprette korttidsparkering i sidegaderne i butikkernes åbningstid. På det sidste af rækken af borgermøder den 3. november 2008 blev forslagene til ændringerne af vejbaner m.v. præsenteret. Amagerbrogade har som bekendt forskellig bredde, som naturligvis kalder på forskellige løsninger og muligheder. På det bredeste stykke fra Christmas Møllers plads og frem til Holmbladsgade vil der blive plads til brede fortove med mange muligheder for udendørsaktiviteter, hvorimod man på stykket fra Holmbladsgade til omkring Øresundsvej må kikke efter ud- Bredere fortove og cykelstier kan give bedre vilkår for de bløde trafikanter. HOLMBLADET OPFORDRER ALLE DER ØNSKER EN FORTSAT UDGIVELSE AF HOLMBLADET TIL AT INDBETALE ET STØTTEBELØB ELLER TILKENDEGIVE, AT DE ØNSKER EN ANNONCE I NÆSTE BLAD. 5 nyttelsen af mulighed for byrum på pladsen fx. ved Sundby kirke. HVEM SKAL BETALE? Det er endnu uklart, hvordan og hvornår kommunen har tænkt sig at finde finansieringen til projektet, men sikkert er det, at de to Lokaludvalg på Amager meget snart bliver bedt om at komme med en konkret indstilling til teknik og miljøudvalget i Københavns Kommune. Lokaludvalgene har nedsat en fælles arbejdsgruppe, som skal forsøge at komme med et fælles svar, for det der deler de to bydele Amager øst og Amager vest i det daglige, nemlig Amagerbrogade, er det der samler os i denne sag: Og udviklingen skulle jo meget gerne følges ad på begge sider af gaden. På hjemmesiden http://www.amageroestlokaludvalg.kk.dk/ kan du under punktet dagordener se, hvornår vi behandler sagen. Trafikplan Amager finder du omtalt på : http://www3.kk.dk/Borger/ByOgTrafik/ planerforbyen/trafikplanamager.aspx TILSAGN KAN GIVES TIL: MADS JUNGSHOVED KVARTERHUSET JEMTELANDSGADE 3 TLF. 8232 5536 MADS@KVARTERHUSET.DK
Page 1 and 2: AF OLE PEDERSEN HOLMBladet U D G I
Page 3: SEPTEMBER 2008 AMAGERS PARADIS FOR
Page 7 and 8: SEPTEMBER 2008 HERREFRISØREN I ØS
Page 9 and 10: SEPTEMBER 2008 Moderne byggeri med
Page 11 and 12: SEPTEMBER 2008 DE UNGES AMAGER Mere
Page 13 and 14: SEPTEMBER 2008 I KÆRLIG ERINDRING
Page 15 and 16: SEPTEMBER 2008 FORRYGENDE KORKONCER

stadig ingen penge til den nye sundbyøsterhal - Amager Øst ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?