Gåden om. gåden

Mrs. Powell er i det hele taget en vigtig mønsterdannende faktor
i gådens receptionshistoriske forløb. Hun er den af "variationsbærerne",
bortset naturligvis fra Elgars hustru (der møder en i
variation nr. 1, med sporadisk genoptagelse i finale-variationen),
som var i hyppigst og mest personlig kontakt med komponisten i
den tid hvor værket blev skrevet og umiddelbart herefter. Og hun
følte sig længe i særlig grad opfordret eller ligefrem kaldet til at løse
gåden om det underliggende, større tema. Forklaringen herpå skal
søges i en ordveksling hun havde med Elgar (i november 1899) om
spørgsmålet: "what w a s the tune that 'goes and is not played'?":
- Oh, I shan't tell you that, you must find it out for yourself.
- But I've thought and racked my brains over and over again.
- Well, I'm surprised. I t h o u g h t t h a t y o u, o f a l l
P e o p l e, w o u l d g u e s s i t .23
Dette kan selvfølgelig blot have været en drillende bemærkning fra
Elgars side, fremsat uden andet formål end at fremkalde yderligere
hovedbrud for den arme "Dorabella" . Men sætningen har jo nu
engang status af et primært kildeudsagn og er igen og igen blevet
tilskrevet en sådan vægt. Og skal vi nærme os en troværdig løsning
af gåden (eller indkredse det eller de bedste, mest sandsynlige
svar), så går en af hovedvejene hertil via en vurdering af så mange
af de givne ledetråde som muligt: Hvordan opfylder de forskellige
udlægninger kriterierne for en kvalificerende argumentation?
Kan man overhovedet operere med en standard herfor? I en
undersøgelse hvor det ikke kan være et objektivt korrekt resultat
der tilstræbes, men i højere grad at skille skidt fra kanel: ja! Vi kan
ganske vist ikke udelukke den mulighed at en abstrakt set rigtig
løsning (som vi netop aldrig vil få kendskab til, med mindre et afgørende
dokument skulle blive fundet på mirakuløs eller tilfældig
vis) kan basere sig på en ukvalificeret argumentation for et eller
flere af de kildernæssigt givne spor som i så fald viste sig at lede
frem til målet. Men det er heller ikke det afgørende i den flertydige
fortolkningssituation vi står i: Her bliver svage momenter i det argumentatoriske
grundlag for en løsning kritiske eller ligefrem diskvalificerende
for det pågældende svar. Argumenter og hypoteser
23 Mrs. R. Powell, op.cit. (fn. 6) s. 23 (den spærrede fremhævelse ved mig). - Sst., i fodnoteform,
har hun erklæret sin skepsis overfor Richard Powells løsning, med tilføjelse af den
velnok helt urealistiske forhåbning (1937): "My own opinion is that when the solution has
been found, there will be no room for any doubt that it is the right one."
31