Specialklasserne ved Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kolding Kommunale Skolevæsens
Kvalitetsrapport 2012
Skoleåret 2011-12
Delrapport fra
Specialklasserne ved Skanderup-
Hjarup Forbundsskole
ved
Johan W. Helms / Anders Henriksen

KONKLUSIONER
KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE
Specialklassetilbuddet er for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, hvilket
betyder, at der arbejdes med individuelle mål og lærings- og udviklingsforløb, og at
der er store individuelle forskelle i elevernes faglige udbytte. Undervisningens
tilrettelæggelse og den løbende evaluering sikrer, at den enkelte elevs faglige og
sociale udvikling følges nøje, således at der tages udgangspunkt i elevernes
individuelle behov. Det vurderes at eleverne med den målrettede indsats, der bliver
gjort opnår et godt fagligt udbytte. Gennem en anerkendende og værdsættende
pædagogisk tilgang inddrages eleverne i deres egen læringsproces.
Eleverne i specialklasserne profiterer af at størstedelen af deres lærere underviser
både i specialklasserne og almenklasserne på skolen. Der arbejdes løbende på at
bevare en kultur på skolen, der giver plads til alle i fællesskabet - eleverne deltager
f.eks. i morgensang, emneuger, trivselsdag, motionsdag, skolefester, elevrådsarbejde
m.m. sammen med eleverne fra almenklasserne.
KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE
De vedtagne ændringer i bilagene til styrelsesvedtægterne for skolens specialklasser
betyder, at eleverne fremadrettet skal overskoles til et andet skoletilbud efter 6.
klassetrin. Samtidig er indskolingsklassen fremadrettet kommunens eneste
specialklassetilbud for elever med generelle indlæringsvanskeligheder i 0.-2. klasse
Der er blevet arbejdet på at implementere ændringerne bedst muligt. Som baggrund
for elevernes udbytte af undervisning arbejdes der løbende for trivslen på skolen. Der
er et godt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene, som støtter op om og arbejder
aktivt for trivslen på skolen. Der er et godt og konstruktivt samarbejde mellem
personalet og ledelsen, og ledelsen har særligt i dette skoleår været inddraget meget i
AKT-arbejdet omkring enkeltelever i specialklasserne.
Organisatorisk prioriteres det fra ledelsens side, at lektionerne dækkes af
linjefagsuddannede lærere, ligesom parallellægninger i skema tilgodeser samarbejde
på tværs af de tre specialklasser og med almenklasserne.
KOMMUNALE MÅL OG TILTAG
Der er i personalegruppen i specialklasserne en åben kultur, hvor viden og erfaringer
deles på tværs af fag og klasser. Det nære samarbejde og den kollegiale sparring med
almenklasserne sikrer, at viden og erfaringer også deles mellem almen- og
specialområdet til stor gavn for begge områder.
Der arbejdes med design i alle klasser, og der udveksles løbende erfaringer på
pædagogiske rådsmøder og afdelingsmøder.
I skolens pædagogiske læringscenter deltager både lærere fra almenklasserne og
specialklasserne, hvilket betyder, at det specialpædagogiske og -didaktiske aspekt
hele tiden er en naturlig del af udviklingen i læringscenteret, og at der også på dette
område sker en vidensdeling til gavn for begge områder (særligt inklusionsindsatsen
på almenområdet). Læseindsatsen prioriteres højt i specialklasserne - tidligere bl.a.
gennem årligt læsekursus sammen med almenklasserne, og fremadrettet gennem
læsebånd som indsatsområde.
LOKALE MÅL OG TILTAG
I dette skoleår er der bl.a. blevet arbejdet med en samlet beskrivelse af det
pædagogiske koncept i spacialklasserne, ligesom der er blevet arbejdet på en
beskrivelse af den pædagogiske praksis i klasserne med henblik på at styrke den røde
tråd i elevernes skoleforløb. Som en konsekvens af den ændrede organisering på
specialområdet i Kolding Kommune er K-klassen fremadrettet det eneste tilbud til de
specialklasseelever med generelle indlæringsvanskeligheder fra 0. - 2. klasse, som
alligevel ikke kan inkluderes i almenklasser. Det forventes at have den konsekvens, at
de elever, som visiteres til denne klasse vil have nogle mere vidtgående
vanskeligheder end tidligere. Derfor er det et indsatsområde at sikre, at denne
elevgruppe håndteres bedst muligt.
Det inklusionsfremmende arbejde har allerhøjeste prioritet på skolen generelt og i
specialklasserne i særdeleshed. Elevernes trivsel og oplevelse af at være en naturlig
del af fællesskabet styrker deres selvværd samt faglige og sociale udvikling.

ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN
Skolestart, indskoling og SFO
Ønsket
Opnået
Elevplaner og elevsamtaler
Undervisning
10
VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN
8
6
4
2
0
Den løbende evaluering i
undervisningen
Kvalitet og specialpædagogik
Undervisning:
Undervisningen i alle tre specialklasser tager udgangspunkt i de enkelte elevers faglige niveau,
men bygger samtidig på skolens værdigrundlag og pædagogiske linje (se evt. beskrivelse af
specialklassernes pædagogiske koncept på skolens hjemmeside). I en del af lektionerne
planlægges, gennemføres og evalueres undervisningen i samarbejde mellem to lærere, hvis
der er dobbeltdækning eller hvis et fag er parallellagt i to af klassernes skemaer. Ligeledes
samarbejdes mellem lærere og pædagoger omkring undervisningens gennemførelse, hvor der
er pædagoger, der deltager i undervisningen.
I skoleåret 2011-12 har 11 forskellige lærere haft timer i specialklasserne, og af disse 11 har
de 10 lærere også haft undervisning i almenklasserne.
Eleverne i spacialklasserne er en naturlig del af hverdagen på hovedskolen. De deltager
således i en lang række aktiviteter sammen med almenklasserne, herunder; morgensang,
emneuger, trivselsdag, skolefester, elevrådsarbejde, forårskoncert osv.
Den løbende evaluering i undervisningen:
Udover den løbende evaluering, som alle lærere foretager, bliver eleverne inddraget i
fastsættelse af mål for den kommende periode, ligesom målopnåelsen drøftes med elever og
forældre ved skole/hjem-samtaler. I forbindelse med udarbejdelse af statusrapporter arbejder
teamet sammen omkring udfyldelsen af den sociale dimension af rapporten. Pga. elevernes
særlige faglige udfordringer er der en tæt og løbende dialog mellem eleven og læreren omkring
elevens læring.
Intranettet anvendes til beskeder mellem personalet, men også til skrivning af logbøger, hvor
relevante informationer omkring eleverne er tilgængelige for personalet.
Kvalitet og specialpædagogik:
Sammensætningen af elevgruppen i specialklasserne betyder, at der er store individuelle
forskelle i de enkelte elevers faglige niveau og nødvendige indsatsområder. Derfor arbejdes der
hele tiden på at opnå et godt kendskab til den enkelte elevs styrker og udfordringer både
fagligt og socialt, for derigennem at kunne differentiere de didaktiske og pædagogiske
indsatser og arbejdsmetoder, så de er tilpasset den enkelte elevs behov. Hele hverdagen og
således også undervisningen i specialklasserne tager udgangspunkt i en anerkendende og
værdsættende tilgang. Denne tilgang er med til at skabe en grundlæggende tillid elever,
forældre og personale imellem - dette er således også med til at skabe forudsætningerne for
læring/udvikling (jf. en systemisk tilgang til kommunikation og læring).

Elevplaner og elevsamtaler:
Elevplanen/statusrapporten indeholder præcise og evaluerbare mål, som der følges op på med
evaluering og nye mål. Gennem den løbende evaluering af undervisningen, teammøder,
samarbejde med PPR, dialog med forældre og elev, gennemførelse af tests m.m. følges den
enkelte elevs udvikling og udbytte af undervisningen. Der er en fast procedure for
udarbejdelsen af statusrapporter/elevplaner for både lærere og pædagoger - men i det
kommende skoleår udarbejder dansk- og matematiklærerne på tværs af de tre specialklasser
en oversigt, som i endnu højere grad skal sikre en rød tråd i målfastsættelse og
evalueringsarbejdet i disse fag gennem den enkelte elevs skoleforløb og i elevens overskoling
fra en klasse til den næste.
Skolestart, indskoling og SFO:
Når en elev visiteres til specialklasserne på Forbundsskolen, tager forældrene som regel
kontakt til skolen, således som det er beskrevet i visitationsbrevet. Hvis dette ikke er tilfældet,
kontakter skolen forældrene og inviterer til et opstartsmøde på skolen. På dette møde deltager
både klasselæreren og pædagoger fra SFO'en, ligesom ledelsen er repræsenteret, når det
skønnes gavnligt for mødet. Skolen har også overlevering med børnehaven eller det tidligere
skoletilbud for at sikre den størst mulige viden om eleven inden skolestart. Efter den første
opstartsperiode i klassen tager klasselæreren for indskolingsklassen på hjemmebesøg.
Der er et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger - både med klassepædagogerne fra
SFO'en samt i forbindelse med de lektioner, hvor pædagoger deltager i undervisningen. Det
betyder, at eleverne oplever en naturlig sammenhæng mellem undervisningen og SFO-tiden.
Der er udarbejdet en beskrivelse af rammerne for samarbejdet mellem lærere og pædagoger.

RAMME FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN
SKOLEN 2010 2011 2012
Antal klassetrin 0 0 8
Antal spor pr. klassetrin 0 0 0
Antal elever pr. klasse 0 0 7
ELEVERNE 2010 2011 2012
Antal elever, samlet for hele skolen 0 0 21
- elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 0 0 0
Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i 0.-3. Klasse 0% 0% 100%
Gennemsnitligt elevfravær i dage 0,0 0,0 26,5
- fravær p.g.a. sygdom eller lignende 0,0 7,8
- fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) 0,0 5,3
- ulovligt fravær 0,0 13,3
LÆRERKOMPETENCER 2010 2011 2012
Procentdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i
faget (eller tilsvarende kompetence)
0% 0% 100%
- særskilt for specialpædagogisk bistand i specialklasser 0% 0% 84%
- særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 0% 0% -
- særskilt for undervisningen i natur og teknik 0% 0% 67%
- særskilt for undervisningen i fysik-kemi 0% 0% 0%
- særskilt for undervisningen i matematik 0% 0% 100%
- særskilt for undervisningen i biologi 0% 0% 100%
- særskilt for undervisningen i geografi 0% 0% 0%
Udgift til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer 0 0 25
RESSOURCEUDNYTTELSE 2010 2011 2012
Antal elever pr. lærer-PE 0,0 0,0 5,0
Antal elever pr. nyere computer 0,0 0,0 4,8
Planlagte timer 0 0 2.940
Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 0,0% 0,0% 100,0%
- i indskolingen 0,0% 0,0% 100,0%
- på mellemtrinnet 0,0% 0,0% 100,0%
- i udskolingen 0,0% 0,0% 100,0%
Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 0,0% 0,0% 39,0%
Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr 0 kr 0 kr 2.143
Ønsket
Opnået
Lærerkompetence
Ledelse
Skole-hjem samarbejde
10
8
6
4
2
0
Trivsel
Organisering

VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE
Talfakta:
Dette er første skoleår, hvor der skal udarbejdes en selvstændig kvalitetsrapport for
specialklasserne på Skanderup-Hjarup Forbundsskole. Tidligere var både mål og tiltag samt
talfakta for specialklasserne indeholdt i rapporten for almenklasserne. Af samme årsag
indeholder denne rapport ikke bagudrettede talfakta.
Til og med skoleåret 2011-12 har skolens specialklasser tilbudt undervisning fra 0. til og
med 7. klassetrin, men med mulighed for at elever, som skulle på efterskole efter 8. klasse
kunne gå et ekstra år på skolen for at undgå et ekstra skoleskift. Ændringen af bilagene til
styrelsesvedtægten tilbydes fremadrettet undervisning til og med 6. klassetrin, således at
klassetrinnene følger klassetrin i skolens almenklasser.
Der arbejdes i ikke-årgangsdelte klasser med elever fra flere alderstrin i hver klasse. Der har
således været 8 klassetrin fordelt i 3 klasser.
Tallene for elevfravær er i meget høj grad præget af to elever med et ualmindeligt stort
fravær. De to elever har i skoleåret 2011-12 tilsammen haft 280 fraværsdage (de sociale
myndigheder holdes løbende orienteret om det store fravær). Hvis disse to elever udelades
af statistikken, vil det samlede fravær ligge på 14,5 dage pr. elev i stedet for 26,5 dage.
14,5 dage er dog også et højt tal, som der arbejdes på at nedbringe.
100% af undervisningen i specialklasserne varetages af en lærer med linjefagskompetence.
Det betyder, at læreren (eller mindst en af lærerne, hvis der deltager flere i den samme
lektion) har enten linjefagskompetence i det fag, der undervises i eller tilsvarende
kompetence inden for specialpædagogisk bistand i specialklasser. Tallet er således 100%
selvom de underliggende tal for linjefag og specialpædagogisk bistand i specialklasser
særskilt ligger under 100%.
Skole-hjem samarbejde:
I alle tre specialklasser er der et godt og positivt skole/hjem-samarbejde. Forældrene har en
åben invitation til at komme og deltage i undervisningen. Derudover afholdes der 4 gange
årligt "Åbent hus" i undervisningsdelen, hvor mange forældre og bedsteforældre kommer og
deltager. I SFO'en er der en gang om måneden forældrekaffe, hvor forældrene kan komme
og deltage og få en uformel snak med pædagogerne.
Der afholdes samtaler med udgangspunkt i målfastsættelse og statusrapporter/elevplaner
for eleven. Derudover afholdes forældremøder, både for den enkelte klasse og for den
samlede forældregruppe i specialklasserne, hvor mere generelle problemstillinger drøftes. I
skoleåret 2011-12 var alle lærere på fælleskursus under titlen "Relationsorienteret
klasseledelse". Denne dag "overtog" pædagogerne undervisningen med deltagelse fra
forældre.
Specialklaserne er repræsenteret i skolebestyrelsen med en forældrevalgt repræsentant, og
forhold vedrørende specialklasserne er en naturlig og vigtig del af skolebestyrelsens arbejde.
Skolebestyrelsen er en meget aktiv medspiller på skolen, og der er et godt, åbent og
tillidsfuldt samarbejde mellem skolebestyrelsen og ledelsen.
Det tætte og velfungerende skole/hjemsamarbejde og den nære sammenhæng mellem
specialklasserne og almenklasserne både blandt elever, personale og forældre styrker
indsatsen omkring det inklusionsfremmende arbejde betydeligt.
Trivsel:
Trivsel er et nøglebegreb i specialklasserne på Forbundsskolen, idet vi arbejder ud fra
devisen, at eleverne trives, når de lærer, og kun lærer, når de trives. Inklusionen (se afsnit
herom under lokale mål og tiltag) og samarbejdet med almenklasserne betyder, at eleverne i
specialklasserne føler sig som en naturlig del af skolens store fællesskab. Dette er med til at
skabe trivsel blandt vores elever. Når der gennemføres undervisningsmiljøundersøgelser
blandt eleverne, tegnes et billede af en elevgruppe, som trives, og skolen scorer højt i
sammenligning med øvrige skoler både kommunalt og nationalt. Når der laves
trivselsmålinger blandt personalet tegnes et billede af en skole, hvor personalet trives.

Når trivsel vægtes så højt skyldes det, at vi anser det som en helt grundlæggende
forudsætning for elevernes faglige og personlige udvikling (igen jf. en systemisk tilgang til
kommunikation og læring).
Organisering:
Hvert år i forbindelse med skoleårets planlægning udarbejdes klassedannelsen ud fra den
givne elevgruppe, hvor både faglige, pædagogiske og sociale hensyn inddrages i
overvejelserne. Pædagogtimer i undervisningen og dobbeltlærertimer fordeles hvert år
således at ressourcerne anvendes bedst i forhold til den givne kontekst. Ligeledes prioriteres
det højt ved skolens skemalægning (samlede skemaer for almenklasserne og
specialklasserne), at der parallellægges lektioner i flere ønskede fag, således at to klasser
f.eks. kan have N/T eller billedkunst sammen og med to lærere. Der er i hele denne fase et
tæt samarbejde mellem personalet og ledelsen.
Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger og teamstrukturen bidrager positivt til
arbejdet omkring den enkelte elev, ligesom den værdsættende og anerkendende tilgang
både i samarbejdet og i relationerne gør det.
Ledelse:
Ledelsen er i det daglige arbejde i specialklasserne involveret i stort som småt. Særligt i
dette skoleår har ledelsen været inddraget meget som AKT-hjælp i arbejdet med elever, der
har fyldt meget i klasserne. Denne rolle betyder, at ledelsen helt naturligt er i tæt dialog
med specialklasselærerne og -pædagogerne omkring særlige udfordringer i den enkelte
klasse og omkring enkeltelever.
Ledelsen har en fordeling af ledelsesopgaver og ansvarsområder - men i dagligdagen foregår
mange opgaver omkring specialklasserne i et samarbejde internt i ledelsesteamet og med
personalet i klasserne. Ledelsen deltager i afdelingsmøder, forældremøder, og nogle gange i
teammøder, forældresamtaler og møder med skolepsykologen.
Der er et godt og tillidsfuldt samarbejde i ledelsen fra alle afdelinger, og ligeledes et godt og
tillidsfuldt samarbejde med det øvrige personale. Ledelsen ønsker at være synlig i
undervisningen, men udviser også synlighed ved at have et "åbent kontor", hvor der altid er
tid til at lytte og hjælpe, hvor det er nødvendigt. I statusanalysen fra efteråret 2011 ligger
vurderingen af indsatsområdet "Ledelse" højt i forhold til gennemsnittet for skolerne i
Kolding Kommune.
Lærerkompetencer:
Der er på skolen samlet et stor mængde specialviden, idet der udover specialklasserne er
almenklasser og centerklasser for elever med forstyrrelser indenfor autismespektret. Der er
en høj grad af linjefagsdækning i de fleste fag, hvilket skyldes, at linjefagsdækningen i nogle
tilfælde prioriteres højere end egentlig tilsvarende kompetence inden for specialpædagogisk
bistand i specialklasser.
Beskrivelsen af det pædagogiske koncept/værdigrundlag for specialklasserne (se afsnit
herom under lokale mål og tiltag) bygger på den kultur der er oparbejdet i specialklasserne
gennem en årrække. Beskrivelsen vil fremadrettet blive brugt, når nye medarbejdere starter
i specialklasserne, og den vil løbende blive evalueret. Lærernes IT-kompetencer (f.eks.
inden for læse- og skrivekompencerende IT-redskaber) vil være et indsatsområde i det
kommende skoleår.
Specialklasserne er begunstiget af at have dygtige og engagerede medarbejdere.

KOMMUNALE MÅL OG TILTAG
De naturvidenskabelige
fag
(mål opfyldt i 2013)
Ønsket
Opnået
Læseresultater i 8. klasse
(mål opfyldt i 2013)
Videnspredning og faglig
sparring
10
8
6
4
2
0
Designpædagogik
(mål opfyldt i 2013)
Pædagogisk læringscenter
(mål opfyldt i 2012)
VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG
Videnspredning og faglig sparring:
Der er i personalegruppen i specialklasserne en meget åben kultur, hvor man deler viden
og erfaringer på tværs af fag og klasser. Da der er en række lektioner med dobbeltdækning
(særligt i dansk og matematik, hvor der er to faglærere på), og da det fra ledelsens side er
prioriteret at parallellægge en del lektioner på tværs af klasserne i f.eks. N/T, idræt, musik,
foregår en del af planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisning i
samarbejde mellem flere lærere.
I skoleåret 2011-12 har 11 forskellige lærere haft timer i specialklasserne, og af disse 11
har de 10 lærere også haft undervisning i almenklasserne. Det betyder, at der er en
naturlig sammenhæng med almenområdet, og at erfaringer fra almenområdet kan
anvendes i specialklasserne, ligesom almenklasserne nyder godt af den store
specialpædagogiske ekspertise, der er oparbejdet blandt specialklasselærerne.
Det nære samarbejde med almenområdet øger mulighederne for inklusionsfremmende
tiltag betragteligt. Der er elever fra specialklasserne, som deltager i enkeltfag i
almenklasser, ligesom en af specialklasserne fast har svømning sammen med skolens 4.
klasse. Trivselsdage, skolefester m.m. planlægges og gennemføres i fællesskab af lærerne
fra begge afdeling, og eleverne fra specialklasserne deltager sammen med eleverne fra
almenklasserne.
Lærerne fra specialklasserne har ikke deltaget i det kommunale faglige sparringskorps.
Designpædagogik:
Der arbejdes med design i alle klasser og i undervisning såvel som i SFO'en. Der har været
en pædagog på designuddannelsen i år. Pga sygdom var vi nødt til at trække en lærer ud
af uddannelsen. Der er tilmeldt en lærer til uddannelsen det kommende år.
Der har været nedsat en "designgruppe" med designkontaktlæreren og to lærere, der har
fungeret som tovholdere i designpædagogikken på skolen (således fælles for almen- og
specialområdet). De har været igangsættere, sparringspartnere, indpiskere osv., og alle
klasser og SFO har været igang med designprojekter. Der udveksles erfaringer på
pædagogiske rådsmøder og afdelingsmøder.
I statusanalysen fra 2011 "scorer" skolens 5. og 6. klasse på almenområdet højere eller lig
gennemsnittet for Kolding-skolerne på "designområderne" Kreativitet, Innovation,
Problemløsning og samarbejde for både lærer- og elevbesvarelser. Vi vurderer, at en
tilsvarende tendens gør sig gældende for eleverne i specialklasserne.

Pædagogisk læringscenter:
Der er etableret et pædagogisk læringscenter med deltagelse af alle de forskellige
koordinatorer og vejledere. I læringscenteret deltager både lærere fra almenklasserne og
lærere fra specialklasserne. Dette betyder, at det specialpædagogiske aspekt hele tiden er
en naturlig del af den pædagogiske udvikling i læringscenteret, og at der også på dette felt
sker en vidensdeling til glæde for både almen- og specialområdet.
Det kommende år skal der udarbejdes en beskrivelse af alle vejlederfunktionerne for at
synliggøre, hvad de hver for sig kan tilbyde. Disse beskrivelser vil blive lagt på
hjemmesiden, så også forældre også vil kunne se, hvor og hvilken hjælp, de vil kunne
trække på.
De fysiske rammer for læringscentret er gode. Det ligger helt centralt på skolen, og
skolebibliotekaren er dygtig til at åbne lokalet for alle. Der er således altid liv og aktivitet.
Der arrangeres udstillinger (klasser, lærere, vejledere, bibliotekar, specialklasser, grupper
fra Grønnebakken osv.), konkurrencer, oplæsning, Open by night (hvor forældre og elever
kan komme en hel eftermiddag og deltage i aktiviteter) og meget mere. Der tilbydes
spotkurser til såvel personale som forældre.
Læseresultater i 8. klasse:
Specialklasserne har som en naturlig del af undervisningen haft fokus på læsningen i
mange år. Det prioriteres højt fra ledelsens side i fagfordelingen, at en del af
dobbeltlærertimerne anvendes i dansk. Det betyder, at der er sat to linjefagsuddannede
dansklærere på i en stor del af dansklektionerne i specialklasserne. Nogle af eleverne fra
specialklasserne har hvert år deltaget i et læsekursus (2 x 6 uger hvert skoleår) i
samarbejde med almenklasserne. Det kommende år erstattes læsekurset med et læsebånd
for alle klasser (både almen- og specialklasser) for at styrke læselysten og sikre, at
eleverne læser så meget som muligt. Der er ingen to-sprogede elever i specialklasserne,
og der er derfor heller ingen særlig indsats på dette område.
Eleverne har adgang til at anvende IT som et kvalificerende redskab. Der er 4,8 elever pr.
nyere PC - dog har specialklasserne også mulighed for at anvende skolens IT-lokale ved
læringscenteret, hvor der vil være er en nyere PC til alle elever. I det kommende skoleår
gøres en særlig indsats for at opkvalificere specialklasselærernes kompetencer inden for
læse- og skrivekompenserende IT. Dette foregår i form af kurser i og støtte til
undervisningsforløb omkring CD-ORD.
De naturvidenskabelige fag:
Ændringen i bilagene til styrelsesvedtægten betyder, at eleverne fra specialklasserne
fremadrettet forlader skolen efter 6. kl. Derfor er der fremadrettet ingen undervisning i
fysik/kemi længere, og der er derfor heller ikke foretaget opgradering af lærernes
kompetencer på området.
Linjefagsdækningen i natur/teknik ligger på 67%, men i de øvrige tilsvarende mellemstore
fag ligger dækningen højere. Natur/teknik er et af de fag, hvor der er parallellagte timer
mellem de to ældste specialklasser, således at der kan undervises sammen i de to klasse
med to lærere, hvilket bl.a. kan være en fordel ved forsøg og undervisning i naturen.
Faggrupperne på tværs af klasserne arbejder sammen og vidensdeler. Men i det
kommende skoleår er der nedsat en arbejdsgruppe for henholdsvis dansk- og
matematiklærerne, hvor der udarbejdes en oversigt, som i endnu højrere grad skal sikre
en rød tråd i målfastsættelse og evalueringsarbejdet i disse fag gennem den enkelte elevs
skoleforløb og i overskolingen fra en klasse til den næste. Ligesom med danskfaget
prioriteres det fra ledelsens side højt i fagfordelingen, at en del af dobbeltlærertimerne
anvendes i matematik. Det betyder ligeledes, at der er sat to linjefagsuddannede
matematiklærere på i en stor del af matematiklektionerne i specialklasserne.

LOKALE MÅL OG TILTAG
Lærer/pædagogsamarbejd
e
Ønsket
Opnået
Beskrivelse af pædagogisk koncept i specialklasserne
Konceptet er udarbejdet og indsendt til BUF 2 2
Det pædagogiske koncept er kendt af lærerne i specialklasserne 2 2
Skolebestyrelsen har arbejdet med beskrivelsen 2 2
Konceptet er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem ledelsen og personale fra specialklasserne 2 2
Special-SFO'en har været inddraget i arbejdsprocessen 2 2
Rød trød i skoleforløbet i specialklasserne
Lærerne i de enkelte klasser er bekendte med mål og rammer for undervisningen i de andre klasser 2 2
Eleverne og forældrene oplever en glidende overgang, når elever overskoles til en ny klasse 2 1
Lærerne i de tre klasser samarbejder om at skabe en god overgang, når elever overskoles til en
ældre klasse
2 2
Faglærerne samarbejder på tværs af klasserne om at skabe en rød tråd i forhold til elevernes faglige
progression gennem skoleforløbet
2 1
Der afholdes løbende møder, hvor lærere fra alle tre specialklasser deltager bl.a. arbejder med fælles
temaer og indsatsområder
2 2
Håndtering af den forventede ændrede elevgruppe i indskolingen
Ressourceudnyttelsen målrettes, således at der støttes bedst muligt op om denne elevgruppe 2 2
Lærerne efteruddannes til at håndtere den nye elevgruppe 2 1
Lærere og pædagoger arbejder tæt sammen om forhold vedr. den enkelte elevs udvikling 2 2
Der er et tæt samarbejde med PPR omkring den enkelte elevs udvikling 2 1
Ledelsen følger op og tager del i konfliktløsning omkring elever 2 2
Inklusionsfremmende arbejde og samarbejde med almenområdet
Der er mulighed for at enkeltelever deltager i undervisningen i almenklasser 2 2
Eleverne i specialklasserne føler sig som en integreret del af skolens hverdag og fællesskab 2 2
Eleverne deltager i aktiviteter sammen med almenområdet 2 2
Ledelsen har fokus på inklusion og på at skabe rammer, der fremmer mulighederne for dette 2 2
Lærerne fra specialklasserne samarbejder med lærerne fra almenområdet 2 2
Lærer/pædagogsamarbejde
Inklusionsfremmende
arbejde og samarbejde
med almenområdet
Beskrivelse af pædagogisk
koncept i specialklasserne
10
8
6
4
2
0
Rød trød i skoleforløbet i
specialklasserne
Håndtering af den
forventede ændrede
elevgruppe i indskolingen
Skemalægning tager hensyn til pædagogernes deltagelse i undervisningen 2 2
Skemalægningen tager hensyn til mulighed for fælles møder mellem lærere og pædagoger 2 1
Lærere og pædagoger holder fælles teammøder med henblik på at at styrke samarbejdet omkring
den enkelte elevs alsidige udvikling
2 1
Der er klare og tydelige rammer omkring ledelsens forventninger til lærer/pædagogsamarbejdet 2 2
Ledelsen for henholdsvis specialklasserne og special SFO'en samarbejder i hverdagen omkring forhold
vedr. elever og personale i specialklasserne
2 2

STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL
Beskrivelse af det pædagogiske koncept i specialklasserne:
I forbindelse med den ændrede organisering af specialområdet i Kolding Kommune blev det i
uddannelsesudvalget besluttet, ”at Skanderup-Hjarup Forbundsskoles specialklasserække
bibeholdes, som det tilbud, skolen har i dag, idet skolen pålægges at udarbejde en beskrivelse af
det pædagogiske koncept, dette tilbud omfatter, med henblik på at der kan ske løbende
evaluering af konceptet, så der kan videndeles med kommunens øvrige skoler om
inklusionsstrategier.”
I skoleåret 2011-12 har en arbejdsgruppe udarbejdet denne beskrivelse, som er indsendt til BUF
og gjort tilgængelig på skolens hjemmeside. Arbejdet var en længerevarende proces, hvor både
ledelse, lærere og pædagoger var involveret i processen ligesom skolebestyrelsen har drøftet
beskrivelsen.
Rød tråd i skoleforløbet i specialklasserne:
En arbejdsgruppe bestående af ledelsen og klasselærerne fra de tre specialklasser har i skoleåret
2011-12 udarbejdet en oversigt/beskrivelse af den konkrete praksis på en række pædagogiske,
didaktiske og organisatoriske områder i de tre specialklasser. Hensigten med dette arbejde er
dels at synliggøre og skriftliggøre praksis - men også at skabe en endnu mere tydelig råd tråd i
skoleforløbet for eleverne, når de overskoles fra en klasse til den næste. Dette arbejde fortsættes
i det kommende skoleår, hvor dansk- og matematiklærerne skal samarbejde omkring
progressionen i målfastsættelse og evalueringsarbejde i disse fag gennem skoleforløbet.
Håndtering af den forventede ændrede elevgruppe i indskolingen:
Som en konsekvens af den ændrede organisering på specialområdet i Kolding Kommune, er Kklassen
på Forbundsskolen fremadrettet det eneste specialklassetilbud i kommunen for elever på
0.-2. klassetrin med generelle indlæringsvanskeligheder. Det forventes at have den konsekvens,
at en større del af de elever, som fremadrettet visiteres til dette tilbud vil have mere vidtgående
vanskeligheder, end det tidligere har været tilfældet, idet en stor del af de elever fra denne
aldersgruppe, som tidligere blev visiteret til et specialklassetilbud, fremadrettet skal inkluderes på
almenområdet.
Fremadrettet anser ledelsen det for en vigtig opgave hele tiden at sikre, at lærerne fortsat har de
rette kompetencer specialpædagogisk og -didaktisk til at håndtere den forventede ændrede
elevgruppe. Ledelsen inddrages ofte i forbindelse med konflikthåndtering blandt eleverne.
Både ledelsen og personalet i specialklasserne har et godt samarbejde med PPR omkring
elevernes udvikling (herunder bl.a. faste supervisionsmøder, med forudgående besøg fra
psykologen i klasserne). Dog har der pga. barsel, jobskifte, omstruktureringer i PPR m.m. været
tilknyttet 5 forskellige skolepsykologer i kortere eller længere perioder siden foråret 2011, hvilket
har vanskeliggjort en kontinuerlig proces i samarbejdet i denne periode. Vi er dog generelt
overordentligt godt tilfreds med betjeningen fra PPR.
Inklusionsfremmende arbejde og samarbejde med almenområdet:
Som det fremgår af specialklassernes inklusionsstrategi, som er udarbejdet i foråret 2012, så
fylder det inklusionsfremmende arbejde og samarbejdet med almenområdet meget i hverdagen.
Det er en naturlig del af arbejdet og af kulturen for både personale og elever i specialklasserne,
at der er denne sammenhæng med almenområdet. Både når enkeltelever deltager i undervisning
i almenklasser, og når der er fællesaktiviteter på tværs (emneuger, trivselsdag, motionsdag,
morgensang m.m.), opleves det at inklusionen bidrager positivt til elevernes faglige og personlige
udvikling.
Lærer/pædagogsamarbejde:
Der har igennem en længere periode været en fasttømret gruppe af lærere og pædagoger, som
har været de primære aktører i lærer/pædagogsamarbejdet i specialklasserne. Dels er der
kommer nye personalesammensætninger og dels har ledelsen lagt op til et endnu mere
forpligtende samarbejde. Derfor har ledelsen også forsøgt at tilgodese rammerne for samarbejdet
ved skemalægningen. I det kommende skoleår deltager en gruppe lærere og pædagoger i
projektet med BUF omkring professionssamarbejde.