Festskrift - Østervangskolen

Recommendations

Info

stærkt med forøgelsen af antal huse og aktivi-teter. Dette takket være en velvillig inspektør, som også var villig til at sætte økonomien ind. Også beskæftigelsesværkstedet var involveret med et skovhold af unge mennesker. I dag bruges området også af skolens SFO, hvilket også har bidraget med gode faciliteter. Fra lærerhold har den væsentligste betragtning været, at historisk værksted var det frirum, hvor eleverne ikke skulle præstere boglige færdigheder, men fik en håndgribelig indsigt i tidligere tiders produktionsformer, og at mors køkken så meget anderledes ud i gamle dage. Historisk Værksted gav især de drenge med ekstra krudt i bagen en målrettet fysisk og konflikt fri aktivering. Det er heller ikke en hemmelighed, at lærerne finder sig godt til rette på dette helt specielle sted. Nu er der kommet flere lærere til og det lover godt for fremtiden. Min skole Af Annette Vadgaard, tidligere elev og nuværende lærer Min skole fylder rundt - 50 år, og jeg har været med i 38 ½ år – først som elev fra 62- 69 (1.- 7. klasse) og senere som lærer fra januar 80 – og til ….Ja, mon ikke jeg slutter mit arbejdsliv på min skole også. Andet er næsten utænkeligt. Det er jo min skole. Ved en skoles 50 års-fødselsdag er det naturligt at tænke tilbage på, hvordan det var dengang i starten og sammenligne med, hvordan det er i dag. Der kan skrives side op og side ned om forandringer, men helt grundlæggende er der efter min opfattelse ikke ændret så meget – i hvert fald ikke ved skolens ”ånd”. Det, der kendetegnede <strong>Østervangskolen</strong> dengang, og det, der kendetegner skolen i dag – kan sammenfattes i ordet: ENGAGEMENT. Da jeg startede i 1962, kom jeg til at gå på en skole, hvor personalet bestod af et par ”gamle” lærere, overflyttet fra de nedlagte skoler i Over Hadsten og Lyngå, nogle lærere med undervisningserfaring fra andre skoler og et par helt nyuddannede lærere. Desuden et pedelægtepar, der udgjorde servicepersonalet (og de lavede såmænd også kaffe og bagte kage til forældremøder o. lign.) Der var i øvrigt ikke mindre end 6 ægtepar i denne lille personalegruppe, og da lærerne havde det personalegode, der hed lærerboliger, var de oftest på eller lige omkring skolen. Man skelnede tilsyneladende ikke synderligt mellem arbejdstid og fritid. Begge mine forældre havde deres virke på skolen, og hjemme hos os, blev der – som jeg husker det – snakket skole ved ethvert måltid og meget ind imellem også. Skolens kontor var ikke på skolen men hjemme i et værelse i privaten. I dag er ”mit” hus skoletandpleje. Lærerne ringede hjem til os på tlf.nr. 580 om 8
morgenen, hvis de var syge, og hele den første uge af sommerferien lukkede min far og mor sig inde på ”kontoret” med farvede karton-brikker, som skulle blive til næste skoleårs skemaer. Vi – mine 3 søstre og jeg - var forment adgang, medmindre noget var meget vigtigt, og var vi alligevel nødt til at banke på, skulle døren åbnes forsigtigt, så ikke brikkerne faldt på gulvet og ”puslespillet” blev splittet ad. Efter et par dage, blev vi sendt på ferie ved Vesterhavet, og de kunne så hellige sig deres skolearbejde. Vi var også meget involverede i fremstilling af undervisningsmaterialer og den slags. Mange weekender er gået med at lave konkrete materialer: Købmandsbutik, puslespil med regnestykker bagpå osv. til min mors undervisning. Hun stod for det, der dengang hed særundervisning – i dag specialundervisning - og hun havde allerede i 60’erne fornemmet, at nogle elever lærer bedst ved selv at være aktive og få tingene i hænderne. I dag ved vi, at alle elever profiterer af den slags, og vi tager lystigt på kurser vedr. værkstedsarbejde, undervisningsdifferentiering, cooperative learning, Plan B, involverende pædagogik, LP osv. I virkeligheden var mange af de pædagogiske tiltag i spil – allerede dengang, dog uden at man måske havde et navn for dem. Vi var i skoven med Kirsten de Place for at opspore myrer, måle deres tuer, tegne deres veje ind osv. Vi var på lejrskole, hvor vi selv skulle finde en metode til at måle kirketårnets højde. Vi spillede skuespil og skrev selv manuskripterne. Vi lavede selv skoleblad – trykt med spritduplikator osv osv. Der er mange ting at fortælle om fra dengang, men her skal nævnes gymnastikken og musikken, der fyldte meget i mit skoleliv i hvert fald og fik betydning for nogle af mine senere valg. Drivkraften bag gymnastikken var ægteparret Lyngholm. Vi have 3 timer om ugen, og undervisningsvejledningen sagde: Gymnastik om vinteren i gymnastiksalen, som i øvrigt ikke har forandret sig siden dengang, og atletik om sommeren. Der var kontant afregning: 25 øre, når man kunne gå på hænder hele vejen gennem gymnastiksalen, og det lykkedes for mange af os. Derudover var der frivillig gymnastik om eftermiddagen for alle, der havde lyst til det. Der var ekstraholdet, som man kom med på, hvis gymnastiklærerne syntes, man var dygtig nok. Der var 10-øres-atletik lørdag eftermiddag, hvor man betalte 10 øre for at være med. Pengene gik til præmier (salmiakstænger!), når vi dystede mod hinanden i løb, længdespring m.v. Der var Algang én gang om året, hvor de fleste elever og forældre var med på en 8 km gåtur i skarpt trav - til Lyngå og tilbage. Der var deltagelse i stævner inden for atletik og gymnastik osv. Musikken fyldte også meget med bl.a. blokfløjtespil, sammenspil og sangkor ved Kirsten de Place – også efter skoletid og med optræden ved særlige lejligheder. 9
Page 1 and 2: Festskrift i anledning af Østervan
Page 3 and 4: Til lykke til Østervangskolen - et
Page 5 and 6: I erindringens skattekiste er også
Page 7: Hund, der er en, der har taget dit
Page 11 and 12: ummer både kost, motion, livsstil
Page 13 and 14: mange gode lærere, kammerater og s
Page 15: Ungarn, Italien, Polen, Tyskland, F
Page 18: ivende udvikling. Der er nu daglig

Festskrift - Østervangskolen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?