2010_2 - Georgstageforeningen

NR 2 2010 73. ÅRGANG 

Kirkeskib ”Freidrig d. 6” ophængt i St. Johannes Kirken på Hallig Hooge (Hoge)

Udgiver 

Georg Stage Foreningen. 

En upolitisk forening af tidligere 

befalingsmænd og elever fra skole- 

skibet “Georg Stage”. 

Bestyrelsen 

Formand Peter Armfelt 

Bakken 2, DK-3050 Humlebæk 

Tlf.: 49194295 

E-mail: peter_armfelt@hotmail.com 

Næstformand 

Jan Hamilton 

Ordrup Jagtvej 79 st. tv. 

2920 Charlottenlund 

Tlf.: 39408557 Mail jhc@dma.dk 

Girokonto 6 43 22 04 

Formand Fyns Afdeling 

Kurt B. Kaysen 

Degnemosen 1, Tåsinge 

5700 Svendborg 

Tlf.:6222 6247 

Kurt.kaysen@mail.dk 

Formand Midtjylland 

Viggo Lund Hansen 

Søndervangen 48, 2.tv. 

8260 Viby J. 

Tlf.: 86545537 / 20405537 

oz3ve@mail.tele.dk 

Nordisk afdeling 

Ole Offt Christensen 

Längemajas gata 6B S-456 32 Kungshamn 

Tlf.: 00 46 5233 0073 

ole.offt@telia.com 

Kasserer/Bladets udenlands/ 

Medlemsservice 

Viggo Billstrøm 

Skørengen Vest 19 

4660 St. Heddinge 

Tlf.: 5650 3007 

vigbil@privat.dk 

Ansvarshavende redaktør 

Peter Armfelt 

Redaktion 

Hjørdis Lorenzen 

Bakken 16, 3050 Humlebæk 

E-mail: Bakken16@mail.tele.dk 

Annoncer 

Henvendelse til redaktionen 

Fuldriggeren 

Udsendes 4 gange om året. 

Oplag 

Ca. 1300 stk. 

Grafisk produktion 

Nordkystens Bogtrykkeri ApS 

2 

Hjemmeside: 

www:georgstageforeningen.dk 

Kalender 

Tirsdagsaftener kl. 19 30 

Tirsdag den 4. maj 

Baksmønstring 

Lørdag. d. 8. maj kl. 12 00 

Mødested ”George Stage” 

Flådestation, København 

”Store vinkedag” 

Juni – juli – august 

sommerferie 

Tirsdagsaftener kl. 19 30 

Tirsdag den 2. september 

Tirsdag den 5. oktober 

Tirsdag den 2. november 

Julefrokost 

Lørdag den 20. november kl. 14 00 

Juletræsfest 

For børn og voksne 

Søndag den 5. december kl. 14 00 

Deadline for indlæg til 

næste nummer 

10. juli 2010 

Husk sæt allerede nu x i din kalender.

Dødsfald. 

Foreningen har fra familien fået besked om at 

følgende medlemmer er afgået ved døden. 

47011 Niels Jensen er afgået ved døden. 

Ære være hans minde. 

Kirkeskibet fra forsiden viser 

" Freidrig d: 6 "som er ophængt i St. 

Johannes kirken på Hallig Hooge (Hoge) 

I september 1807 bombarderede englænderne 

København og bortførte den stolte danske flåde. 

Orlogsgasterne vendte hjem, også de fra Hallig 

Hoge. Da de var arbejdsløse, gav de sig tid til at 

bygge et kirkeskib, siges der. Det blev en 

orlogsfregat uden navn, som skal være ophængt 

i 1808. Den beskedne lille kirke på Hallingen 

havde lidt meget under stormfloderne i tidens 

løb, og da beboerne ikke havde råd til at 

reparerer den, henvendte de sig 

fortrøstningsfuldt til landsfaderen, Frederik VI, 

der da heller ikke svigtede dem. Han forærede 

dem den store sum af 2000 daler. 

I sommeren 1825 besøgte han de nordfrisiske 

øer, og da han på tilbagerejsen blev hindret af 

modvind, måtte han bo nogle dage hos 

hvalkommandøren Hansen på Hoges værft, - den 

højereliggende del af øen, hvor husene står. 

Værtinden inspicerede sit spisekammer og sagde 

resolut på frisisk til kongen; "Hr. konge; nu må 

De drikke mælk, for der er ikke mere vin 

tilbage;" Befolkningen var såre taknemmelig 

over for deres velgører og stolt over hans besøg 

og gav derfor kirkeskibet, som ikke havde haft 

noget navn indtil da, kongens navn Freidrig d: 6. 

Den pudsige stavemåde skyldes, at Friedrich 

blev udtalt sådan i den frisiske dialekt. 

Omkring 1930 istandsattes modellen af Carlos 

Diedrichsen. 

Hoges kirke blev bygget 1637 - 42; over 

sydindgangen sidder et solur fra 1733. 

Prædikestol, korgitter og døbefont er i barokstil. 

På prædikestolens dør, der tidligere hørte til 

stolestaderne, ses udskæringer, bl.a. af en stor 

hval, som følges af en lille. En tavle af blik 

bærer en forgyldt indskrift, der fortæller om 

Frederik VI`s besøg og om hans rare 

pengehjælp. 

Navn:Freidrig d: 6; før 1825 navnløs 

Type: orlogsfregat 

Byggeår: 1807-8 

Bygmester og givere: sømænd fra Hallig Hoge 

Ophængt 1808(?) navnet givet 1825 i anledning af 

kongebesøget og som tak for kongens bistand til 

kirkereparationen 

Længde: ca 110 cm 

Materiale: træ 

Skrog: sort med hvid portgang; hvidt under vl; bak og 

Skanse 

Forskib: gallion med sløjknæ; gall.-fig, stående, 

kronet fantasiløve, gul 

Agterparti: rigt udskåret og bemalet spejl; relief af 

rytter; viduer; sidegallerier; kamp,-lanterne 

Armering: et batteridæk, kan. på skansen, to 

hækkanoner, ialt 26 kan, sorte med hvid munding, i 

borde; røde faldporte 

Udenbords udstyr: ankre 

Takling: modernisert; tre fuldr. master; røjler og 

læsejlsspir; hvide og blankskrabede; lanterne i 

storemærs 

Sejl.: ingen sejlføring 

Flag: splitflag i stortop, stutflag som gøs og i 

mesantop, hvidt flag med symbol (korea?); agter 

lodsflag 

Skibspapirer: ingen 

SALVAGE & 

SURVEY 

STS MARINE CONSULT 

makes it faster and easier for you 

Phone +45 2172 8040 

24 hours service 

www.stsmarineconsult.dk 

3

Kirkeskibet i Varnæs kirke 

4

Kirkeskibet i Varnæs kirke (ved Åbenrå) 

er et navnløst orlogsskib. 

Asmus Jørgensen Smith (ell. Schmidt) 

stammede fra en gammel smedefamilie i Varnæs 

på sydsiden af Åbenrå fjord. Han stak til søs 

efter sin konfirmation og slog sig senere ned i 

Åbenrå, hvor han var medreder af gallioten 

"Der Weisse Fuchs", bygget i Kappel 1734. 

Han førte den 1767-77. I 1784 gav han sammen 

med sin søn Cornelius et smukt og velbygget 

skib til kirken, formodentlig som tak fordi han 

havde undgået søens farer. Modellen er navnløs, 

men skal være bygget efter orlogsskibet 

"Norske Løve" fra 1765. Under vandlinien lod 

han male to indskrifter, i stb. side "Anno - 

Asmus Smith. & Sohn - 1784" og i bb. "Soli 

Deo Gloria" (Gud alene æren). I sejlskibstiden 

var Åbenrå hertugdømmets næststørste 

søfartsby, hvi skibe sås på alle verdenshave. 

Den hvidkalkede, romanske kirke har et 

klokketårn af træ. Fløjaltertavlen er fra 

slutningen af 1400 årerne, og det smukke 

korbuekrucifiks fra ca. 1250. Prædikestolen er 

fra 1606. 

Navn: navnløst (Norske Løve?) 

Type:orlogsskib 

Byggeår og sted: ukendt 

Bygmester: ukendt 

Giver: skipper og reder Asmus Jørgensen Smith og søn 

Ophængt: 1784, Gud til ære (taknemmelighed) 

Længde: 105 cm 

Materiale: træ 

Skrog: sort med to røde portgange; hvid under vl., med 

indskr.; høj skanse 

Forskib: gallion med sløjknæ og gall.-fig. oprejst forgyldt 

Løve 

Agterparti: spejl med forgyldte udskæringer; i midten en 

krone; lyseblåt malede vinduer med rød-gyldne karme; 

sidegallerier 

Armering: to batteridæk; ialt 32 kan. i borde, sorte med 

forgyldte mundinder 

Udenbords udstyr: to ankre 

Takling: (oprindelig?) tre fuldr. master; på krydsmasten 

mesanrue(latinersejlsrå); masterne blankskrabede med 

nokker; blankskrabet bovspryd og klyverbom 

Sejl: ingen sejlføring 

Flag: splitflag som gøs på flagspli over hæk: dbg.- 

vimpel i stortop 

Skibspapirer: ukendt; påskrift langs køl 

Baksmønstringen den 8. maj 2010 kl. 

12.00 i København. 

Her er programmet for baksmønstringen: 

Vi mødes den 8. maj 2010 kl. 12.00 foran Georg 

Stage, Maskingraven, P. Løwenørns Vej, 1439 

København K. Det skulle være muligt at 

parkerer inde på flådestationens område, men 

ellers er hele Christianshavn et område med Pafgift. 

Havnebussen sejler fra Nyhavn og 

Toldboden, stopper lige ved døren. Det samme 

gør bus nr. 66 fra Christianshavnstorv. Men husk 

det er efter lørdagsplanen. Begge 

transportmidler koster et blåt klip pr. person. 

Prisen er 200 kr. pr. deltager som betales ved 

ankomsten. Tilmelding inden 1. maj. 

Her udleveres et navneskilt til hver person. Der 

vil være mulighed for at få en kop kaffe, øl eller 

vand ved ankomsten på foreningens vegne. 

Herefter kan man stå og nyde synet af skib 

elever og forældre som tager afsked med 

hinanden. Det er ikke sikkert vi kan gå ombord, 

da det i første omgang er forældrene til eleverne 

som har denne mulighed. Alt beror på, hvor stor 

trængsel der er. 

Kl. 13.00 afsejler Georg Stage, men allerede 

12.45 går vi hen til en afventende Nettobåd (en 

ny overdækket) ved Det rytmiske 

Konservatorium. Alt efter vind og vejr aftales en 

rute på en time og et kvarter rundt i 

Københavns Havn. Under sejladsen 

vil foreningen servere sandwiches, øl og vand, 

samt en lille en. 

Turen stopper tæt ved Burmeister og Wains 

museum, hvor de har lovet at holde åbent 

specielt for os. Rundvisningen vil vare fra ca. 

14.30 til 16.00. Efter rundvisningen begiver vi 

os til fods ned til Rabes Have. 

Her foretages selve Baksmønstringen ude i 

gårdhaven. Derefter ca. 17.30 serverer Karoline 

og Anders deres gode mad, samt kaffe og kage i 

vores lokaler. Foreningen giver en øl og 

en snaps pr. deltager, herefter kan øl og vand 

købes til meget rimelige priser.Det er sådant set 

op til os selv, hvornår vi ønsker at takke af. 

V.h. 

Formanden 

5

6 

Stiftelsen Georg Stages Minde 

Skoleskibet Georg Stage 

A. H. Vedels Plads 

Nyholm 

1439 København K 

tlf. 32 95 80 19 

fax 32 95 80 16 

kontor: stiftelsen@georgstage.dk 

skibet: skoleskibet@georgstage.dk 

www.georgstage.dk 

40 års jubilæumstræf for årgang 1970 

Lørdag den 28. august 2010 holdes der 40 års 

jubilæumstræf for alle der deltog på togtet i 

1970. Jubilæumstræffet starter kl. 11.00 med et 

besøg på Georg Stage, Holmen, København, her 

vil kaptajn Karl Zilmer 11/70 fortælle lidt om 

skibet før og nu. Efter besøget ombord, går vi i 

”gåsegang” til restaurant Rabes Have, hvor vi 

har bestilt bord kl.13.00. Frokosten er for egen 

regning og vil blive serveret i GSF stuen eller i 

gårdhaven, afhængig af vejret. 

Tilmelding 

Send en mail til 

Ole Ingrish 45/70 mail: oi@portesbjerg.dk 

mobil: 4057 4300 

eller 

Steffen Schultz 41/70 mail: 

contact@stsmarineconsult.dk 

mobil: 2172 8040 

eller 

Karl Zilner 11/70 mail: karlzilner@gmail.com 

mMobil: 40810 7535 

snarest muligt og senest den 1. august 2010. 

Har du kontakt til gamle elever fra årgangen, der 

ikke er medlem af Georg Stage foreningen, 

hører vi meget gerne fra dig. 

Vel mødt! 

Ole, Steffen og Karl 

PS. Hvis du skulle ligge inde med digitaliseret 

billeder fra togtet 1970, må du meget gerne 

maile dem til Karl.

75 år. 

Den 1. april fyldte Mogens Frohn Nielsen 

(Skipper) 75 år. I den anledning var vi en lille 

delegation fra foreningen bestående af 

undertegnede, Jørgen Amtrup Jørgensen og Jan 

Hamilton som om formiddagen troppede op i 

Håndværkerhaven 18 medbringende 2 flasker 

O.P. Anderson i trækasse til fødselaren. 

Mogens tog vel imod os, og før vi så os om, 

befandt vi os oppe på loftet i Mogens speciel 

indrettet skrivestue. Her omgivet af alle sine 

rariteter kan han i ro og mag sidde og 

fintænke før han skriver sine bøger m.m. 

Vi blev straks budt på en O.P. Anderson og en 

øl, og inden vi havde set os om var der gået et 

par rigtige fornøjelige timer. Er der nogen som 

forstår at underholde sine gæster, så er det 

Mogens. På falderebet fik vi endda hver 

overrakt to eksemplarer af hans 

bøger. MEYERS LIV om mord, magt og magi, 

og OM SORG og OMSORG skrevet sammen 

med lægen Carsten Vagn-Hansen. Vi siger 

endnu engang tak. Det er bøger som begge kan 

anbefales. Vi var alle tre i rigtigt godt humør, da 

vi endelig sagde farvel, og Mogens kvitterede 

med et "Husk at være glad." 

Et par dage efter modtog foreningen et brev fra 

Mogens som her gengives i afskrift. 

02. IV.2010 

Mogens C. Frohn Nielsen 

Skipper 

Ordlevrandør til blandt andrer 

Gud og hver mand 

Gæve "Gamle Georg Stage Drenge" 

Dybt inde i min krøllede sjæl opbevarer jeg i mit 

hjerte en vældig og kostbar bog; det er 

mindernes billedbog. Mange er de sider som 

omhandler ”George Stage” og de venner jeg fik. 

Når jeg blader i den, ser jeg hvor meget jeg har 

af smuk rigdom som ballast. Tak for det! 

Tak også for det seneste minde I har givet mig, i 

form af vældige gaver på min fødselsdag, ikke 

mindst med delegationen! 

Den glæde og ære I viste mig ved at møde op er 

ubeskrivelig – selv min gane vil være lykkelig 

og sund længe endnu – kom dog igen! 

I håb om alt det bedste for jer foreningen og dem 

i har kere for, sender Rigmor og jeg vore bedste 

ønsker og hilsner! 

Hjertelig tak 

Skipper 

P.S. Thi et sådnt bør der altid være - på tirsdag 

har jeg foreningen på dagsordenen i 

EVENTYRENES KLUB = 

Løgnhalsenes fagforening. 

Glem ikke at være glad – 

Det er verdens bedste medicin og så er det til 

med skattefrit ENDNU! 

Foreningen har modtaget en pakke som vi 

hermed siger mange tak for. 

Den er sendt af: 

Jens Skovrider 

Gørtlervej 13 

9300 Sæby 

Vedlagt fremsendes en kasse med en del billeder 

samt en platte fra Georg Stage. 

Billederne har jeg fået af nu afdøde lods Max 

Mikelsens datter, der fandt dem under en 

oprydning. 

Platten fik jeg af Hr. Ib Fruergaard, tidligere 

teknisk Inspektør hos rederiet A.P.Møller - 

Mæesk. 

Billeder og platte må gerne beholdes eller 

destrueres såfremt De ønsker dette. 

Mit togt med Georg Stage var i 1969, havde nr. 

11, siden har hele mit liv været præget af søen 

med masser af oplevelser og, efter egen mening, 

en god karriere. Efter togtet sejlede jeg som 

styrmandsaspirant i og styrmand i ØK, herefter 

et par "stormfulde" år i Den Kongelige 

7

Grønlandske Handel, for i 1981 at blive ansat i 

Mærsk Supply Service. Her har jeg været siden 

og sejler nu som kaptajn på 28. år. Alt dette 

opnået efter spiren blev sat under opholdet på 

Georg Stage - som jeg stadig takker for. 

Med venlige hilsner 

Jens Skovrider 

Kung Valdemars segelled. 

Fra Rydbergsgasternes Backlagsformand Pelle 

Brandt har vi modtaget en beskrivelse af den 

sejlrute kong Valdemar foretog da han angreb 

Tallin. Beskrivelsen stammer helt fra den tid og 

er skrevet på latin, men først blevet oversat 

omkring 1940. 

Vi sender hele artiklen her, da det måske har 

interesse for eventuelle sejlsportsfolk som endnu 

ikke har tilrettelagt deres sommersejlads. Her er 

i hvert fald et ideoplæg til at følge denne 

historiske rute helt eller delvis. 

Formanden 

Peter! 

Fick just i min hand Nr 1 avFuldriggeren och 

läste din artikel om Kampen mod Venderne. 

Sänder här lite information om Kung Valdemars 

Segelled från Karlskrona i Blekinge till Tallin i 

Estland längs den svenska kusten. 

Segla Lugnt 

Pelle 

Rydbergsgastarna 

Backlagsförman 

Pelle Brandt 

Mörbyleden 18 

182 32 Danderyd 

Sweden 

Phone +46(0)8 753 09 18 

Mobile +46(0)70 771 22 29 

VHF 7 SUP 

8 

Kung Valdemars segelled är den moderna 

benämningen på en medeltida färdrutt i 

Östersjön från Blekinge längs den svenska 

ostkusten, Åland och Finlands sydkust till 

Tallinn i Estland. Rutten beskrivs på latin i en 

medeltidsurkund känd som det danska 

itinerariet vilken ingår i Kung Valdemars 

jordebok, av vissa forskare daterad till 1300talet. 

Segelleden beskrivs i korthuggna satser som 

räknar upp sammantaget 101 platser längs 

kusten, och avstånden mellan dem. Segelleden 

gick inomskärs nära kusten - först på 1300-talet 

blev det vanligare att segla utomskärs. 

Utgångspunkt för leden är Utlängan i Blekinge. 

En översättning till svenska gjordes på 1940talet 

av Axel Härlin, som också kopplade de 

medeltida ortnamnen till dagens platser. Det 

visade sig att många orter bär samma namn än 

idag. Därför kan de flesta platser identifieras. 

Sträckor med större osäkerhet finns främst längs 

smålands- och roslagskusten. 

Avstånden anges i veckosjöar, ett gammalt 

nordiskt mått som anger den distans ett 

roddarlag klarar innan avlösning eller vila. 

Avståndet varierar alltså beroende på roddarna, 

vind, strömmar och andra faktorer, men kan 

sägas vara ungefär fyra sjömil. 

Det var inte förrän under 1990-talet som namnet 

"Kung Valdemars segelled" lanserades i 

samband med att segelleden användes som 

inspiration för olika turistprojekt längs 

färdsträckan, och flera av de i itinerariet 

omnämnda platserna utmärktes med skyltar. 

Rutten i översättning 

1. Utlängan - Bråviken 

Från utlengi (Utlängan) till calmare 

(Kalmar) X ukæsio (10 roddarvakter 1 ). 

Därifrån till skægge nes (Skäggenäs) 

II. Därifrån till waldø (Vållö) IV och 

om man vill följa kusten kan man gå 

från waldø till runø. Distansen från 

waldø är I ukæsio. Därifrån till 

klineskær (Klämmaskär) eller

diuræholtsnub (Djurhultsnabb) I. 

Därifrån till geishammer 

(Fittjehammar) I. Därifrån till 

roxhammer (Uthammar) I. Därifrån till 

æfra (Ävrö) I. Därifrån till winø 

(Vinö) I. Från winø till sporæ (Spårö) 

III. Därifrån till hambræ (Halmare) II 

och förbi hambræ I. Därifrån till askø 

(St. Askö) I och förbi askø I och från 

askø till quetnæ (Kvädö) I. Därifrån 

till ørsund (Barösund) II. Därifrån till 

wæggi (Väggön) I och förbi wæggi I. 

Därifrån till ulfsund (Olsösund) I. 

Därifrån till rotæsund (Rotsundet) I. 

Därifrån till alrecki (Arkö) II. Därifrån 

till brawik (Bråviken) I. Längden på 

brawik är VI ukæsio. 

2. Bråviken - Runmarö (Yttre leden) 

Efter att ha överfarit brawik 

(Bråviken) uppnår man först en ö vid 

namn winterclassæ (Vinterklasen) och 

därefter alør (Ålö). Därefter rugø 

(Rågö). Därefter rinzø (Ringsö). 

Därefter leckæ (Lacka). Därefter askø 

(Askö). Därefter ræueskiær (Revskär). 

Därefter thoræ (Torö). Därefter 

hærihammær (Herrhamra). Från 

hærihammær till mæthelstein 

(Mellsten) II. Därifrån till alæsnap 

(Älvsnabben) II. Därifrån till gardø 

(Gålö) II. Därifrån till windø (Vindö) 

IV och förbi windø II. Sydvart 

(sydost) om windø ligger rudmi 

(Runmarö). 

3. Utö - Runmarö (alternativ väg) 

Vidare uthøi (Utö), vidare mæthelstein 

(Mellsten), vidare nutarn (Nåtarö), 

Vidare olæ (Ålö), vidare ornæ (Ornö), 

vidare neffø (Nämndö), vidare rudmi 

(Runmarö). 

4. Runmarö - Arholma (Husaröleden) 

Vidare strømsø (Berghamn). Vidare 

eldø (St. Jällö). Vidare sandø 

(Stavsunda). Vidare brunsø (Träskö- 

Storö). Vidare særsør (Särsö). Vidare 

husarn (Husarö). Vidare enlang 

(Östra Lagnö). Vidare lincer (Linken). 

Vidare sicmar (Sikmarö). Vidare finør 

(Blidö). Vidare øslæ (Yxlan). Vidare 

hoxhals (Oxhalsö) 2 . Vidare widør 

(Sidö). Vidare ræfsnes (Rävnäs). 

Vidare arnholm (Arholma). 

5. Runmarö - Möja (alternativ väg) 

Vidare enkø (Eknö). Vidare hærø 

(Harö). Vidare steflø (Lökaö eller 

Bockö). Vidare myghi (Möja). 

6. Bråviken - Stockholm - Arholma 

(Inre leden) 

Från insidan av brawic (Bråviken) till 

fimersund (Femöresund) II. Därifrån 

till ørscbac (Örsbacken), till rugø 

(Rågö) I och förbi rugø I. Därifrån till 

stendor sund (Västra Stendörren). 

Därifrån till siuiæ sund (Sävsundet) I. 

Därifrån till hafø (?) I. Därifrån till 

fifang (Fifång) I. Därifrån till 

swether sund (Svärdsundet) I. Därifrån 

till ekiholm (Ekholmen) I. Därifrån till 

aslæsund (Yxlösund) I och genom 

aslæsund I. Därifrån till ikernsund 

(Vitgarnssund eller Märsgarnssund) I. 

Därifrån till gardø (Gålö) I. Därifrån 

till dalernsund (Dalarö ström) I. 

Därifrån till haricstik (Baggenstäket) 

III. Därifrån till litle swethiuthæ 

(Sveriges holme) I. Därifrån till 

stokholm (Stockholm) I. Och från 

litle swethiuthæ till wiræsund 

(Tenösund? 3 ) I. Därifrån till 

malægstagk (Stäksund) I. Därifrån till 

krampe sund (Nenningesundet) III. 

Därifrån till weddesund (Vätö sund) I. 

Därifrån till arnholm (Arholma) II. Att 

märka är att färden från utlängi 

(Utlängan) till arnholm går mer 

nordvart än ostvart. 

7. Arholma - Reval 

Från arnholm (Arholma) över 

mare aland (Ålands hav) till lynæbøte 

(Lemböte) VI. Därifrån till 

thiyckækarl (Kökar) VIII. Märkas bör 

att mellan thiyckækarl och lynæbøte 

9

10 

ligger många öar vid namn fyghelde 

(Föglö). Därifrån (dvs från Kökar) till 

aspæsund (Aspösund) VI, och där 

finns tre öar av vilka en är aspæ 

(Aspö), den andra är refholm 

(Björkö?), den tredje malmø 

(Trunsö?) 4 , och iurima (Jurmo) ligger 

från dem ytterst mot söder och 

närmast havet. Från aspæ till ørsund 

(Kyrkosund i Hitis) VI. Därifrån till 

hangethe (Hangö) III. Märkas bör att 

från arnholm till lynæbøte kursen 

leder mitt mellan öster och norr, och 

att man, om vinden står gynsam från 

väster, kan segla i rät linje från 

arnholm till hangethe. Och från 

hangethe till lowicsund (Tvärminne) 

II. Därifrån till karienkaskæ (Hästö- 

Busö) I. Därifrån till iuxarö (Jussarö) 

II. Vidare horinsaræ (Horinsaari, nu 

Korpholm) II. Därifrån till purkal 

(Porkala) III. Och till denna ö går 

kursen från hangethe mot öster men 

dock litet åt norr. Så från purkal över 

mare estonium (Finska viken) till 

narigeth (Nargö) VI. Därifrån till 

karlsø (Karlö) 1½. Därifrån ½ till 

ræuelsburg (Reval). Märkas bör att 

från purkalæ till ræuelsburg har man 

att segla i sydostlig riktning. 

8. Hangö - Odensholm (alternativ väg) 

Dessutom må märkas att man, om det 

behagar, kan segla från hangethe till 

hothensholm (Odensholm) med 

nordlig vind åt sydost. Där är havet 

VIII ukæsiö (8 roddarvakter) brett. 

Kartor 

• Karta 1 Utlängan - Halmare 

Noter 

• Karta 2 St. Askö - Arholma 

• Karta 3 Arholma - Reval 

1. ukæsiö 

En ukæsiö ("Veckosjö" = roddarvakt) 

är ungefär fyra sjömil. 

2. Oxhalsö 

Landhöjningen har gjort att Blidö och 

Oxhalsö numera sitter ihop. På 1200talet 

delades de av ett sund genom 

vilket man kunde nå Yxlan från öster. 

Där ligger numera Södersäng. 

3. Wiræsund 

Det är osäkert vilket av sunden öster 

om Bogesundslandet som avses med 

"Wiræsund". Troligen har det funnits 

ännu fler, nu torrlagda, sund att välja 

på. En komplcerande faktor är att det 

fattas roddarvakter mellan 

Sveriges holme och Stäksund. 

Wiræsund skulle därför också kunna 

vara sundet mellan Ljusterö och 

fastlandet. 

4. Aspösund 

Jag har gjort antagandet att de tre 

öarna aspæ, refholm och malmø 

motsvaras av dagens Aspö, Björkö och 

Trunsö eftersom de ligger med jämna 

avstånd längst en rät linje. Det är dock 

mycket möjligt att något av namnen i 

stället refererar till dagens Nötö. 

Danmark som søfartsnation. 

Kampene mod Hansaen. 

Valdemarerne og Absalon havde målbevidst 

udviklet flåden og gjort Danmark til en sømagt 

af høj rang. Flåden var rent dansk. Det var 

derfor det danske folk, der ved egen kraft havde 

bragt angreb på Danmark til ophør. Det gav 

fasthed både ind ad til og ud ad til. 

Et kraftigt styre bragte ro og orden, så at landet 

kunne genopdyrkes og udviklingen gå stærkt 

frem uanset de krige der førtes ud ad til.

I hele valdemarstiden havde flåde og hær været 

folket i leding, men adskillelse mellem folk og 

krigsmagt begyndte allerede i den tid. 

Årsagen hertil var, at hærens hovedvåben 

efterhånden blev de svært væbnede og pansrede 

ryttere, ridderne med deres væbnere og svende. 

Kun de rigeste kunne bekoste denne udrustning. 

Der opstod derved en krigspligtig godsejerstand, 

som overtog hovedbyrden af landets forsvar. 

Den fik som vederlag politiske og sociale 

rettigheder, hvorved der opstod en kløft i folket. 

Den nydannede adel repræsenterede med sine 

borge og jernklædte ryttere en magt i staten. 

Kongens magtstilling blev afhængig af de 

samme kostbare magtmidler i land, medens 

flåden kun var et magtmiddel ud ad til og til 

beskyttelse af menigmand, idet adelen på sine 

borge ikke var truet af sørøvere eller disses 

strandhugst. 

For at kunne bevare valdemarstidens hele 

stilling var det imidlertid nødvendigt at 

opretholde søherredømmet og holde sørøvere 

nede, ikke alene i de nærmeste farvande men i 

Østersøen helt til Estland. Det krævede en stadig 

afpatruljering af hele søområdet, men hertil 

kunne ledingsflåden ikke bruges, fordi dens folk 

skulle hjem at passe jorden. Det måtte udføres af 

en særlig kongelig flåde. 

En sådan "udliggerflåde" havde valdemarerne 

holdt, men den forfaldt under den følgende tids 

indre stridigheder. Indre uro og dårligt styre 

skabte pengenød. Udviklingen i land havde 

tillige bragt ledingsvæsenet i opløsning. 

Skipænene desorganiseredes, så at en 

ledingsflåde vanskeligt kunne opbydes. 

Efter 100 års forløb var hele valdemarernes 

stolte bygning nedbrudt. 

Under de herskende forhold kunne Danmark 

ikke tage føringen i Nordeuropa i den større 

vareudveksling, som satte ind mellem Europas 

folk. Da et målbevidst styre begyndte med 

Valdemar Atterdag, var det Hansestæderne, der 

havde tilrevet sig hele denne handel i Norden. 

Den letteste og billigste varetransport går over 

søen. Det gælder i dag, men det gjaldt endnu 

mere den gang, da veje og transportmidler i land 

var primitive. Derfor tog Hansestæderne 

Pompeius ord:"Navigare necesse, vivere non 

necesse" til deres valgsprog. 

Hver Hansestad var selvstændig. Hansestæderne 

havde ingen lande men kun byernes befolkning 

bag sig. De havde derfor kun små hære. Deres 

magt bestod alene i sømagt og penge. 

Skibsbygningen var i det forløbne århundrede 

gået frem i retning af rene sejlskibe. 

Langskibenes afløsere var koggerne, der var 

højere og bredere end langskibene og havde en 

eller to master med et råsejl og mærs på hver. 

For og agter havde de kasteller, hvor bueskytter 

foruden i mærset havde plads under kamp. 

Koggerne var klinkbyggede ligesom 

langskibene. De var sjældent større end 100 

læster (godt 260 tons) og havde et dybgående på 

ca. 3 meter. Da kanoner hen imod slutningen af 

disse skibes periode indførtes, anbragtes de i 

forkastellet. 

Efter den lange nedgangsperiode for Danmark, 

kom Valdemar Atterdag 1340 på Danmarks 

trone. Under hans samling af det danske rige 

holdt han klogelig gode miner med 

Hansestæderne, der beherskede vore farvande. 

Så snart Danmark i 1360 var samlet, var kong 

Valdemars mål at knække Hansaens magt. 

Samtidig med at han samlede sig en flåde, 

firedoblede han prisen for deres privilegier, og 

det følgende år foretog han et togt mod Gotland. 

Denne ø med den derpå liggende rige Hansestad 

Visby erobredes, og Danmarks konge antog 

titlen "de Goters". 

Hansestæderne, der ikke holdt stående flåder, 

havde hidtil søgt at værne sine rettigheder ad 

diplomatisk vej men erklærede nu krig. I 1362 

slog den hanseatiske flåde på 25 koggere og 25 

mindre skibe med 2500 soldater om bord i 

Sundet den danske flåde. Denne trak sig tilbage 

til København og dækkede byen mod det 

planlagte angreb. Hanseaterne vendte sig da 

mod Helsingborg, men under belejringen af 

denne by overraskede den danske flåde den 

hanseatiske til ankers og slog den fuldstændigt. 

12 koggere, en mængde fanger og meget 

krigsmateriel erobredes. Den danske flåde havde 

derefter herredømme i vore farvande. Den 

hanseatiske hær var afskåret fra forbindelse med 

hjembyerne og henvist til forbundsfællen 

Sverige. Da denne viste sig upålidelig på grund 

af kong Valdemars også heldige landkrig, måtte 

11

elejringen hæves, og 1364 sluttedes 

våbenstilstand. 

Vores første krig mod Hansaen var således endt 

heldigt, og kongen udnyttede nu sit 

søherredømme til at fremme dansk og genere 

Hansestædernes handel. Det måtte føre til 

krigens fortsættelse. Hansestæderne fornyede 

deres forbund og allierede sig med Sverige, 

Mecklenburg, de holstenske grever, 

Sønderjyllands hertug og en del af den jyske 

adel. Til trods for sin aggressive politik, og 

skønt fred ikke var sluttet, rustede kong 

Valdemar sig derimod ikke til den kommende 

krig. 

Da denne atter udbrød 1367, erklæret af 77 

Hansestæder, kunne den danske flåde derfor 

intet udrette mod den vældige overmagt. 

Hansestædernes flåde gjorde sig straks til herre i 

vore farvande, hvorved vejen lå åben til at sætte 

angreb ind over alt. København blev erobret og 

plyndret, og samme skæbne overgik mange byer 

på øerne, medens fremmede hære rykkede ind i 

Skåne og Jylland. Kongen forlod landet og søgte 

ved forhandlinger vej frem. 

Da den danske sømagt var bukket under, var 

situationen den samme som i sin tid over for 

Venderne, at Danmark kun kunne søge at værge 

sig mod hvert enkelt af de angreb, fjenden kunne 

sætte ind over alt, men landet kunne ikke 

angribe fjenden og derigennem tvinge ham til 

fred. Atter viste det sig, at uden flådemagt var 

Danmark ret værgeløst. 

I 1370 måtte Danmark derfor slutte fred på 

Hansestædernes hårde betingelser. 

Dronning Margrete holdt fred med 

Hansestæderne, optaget som hun var af at samle 

og styrke Norden, hvis handelspolitik hun 

forsøgte at føre efter hanseatisk mønster. Heller 

ikke hun havde dog åbenbart blik for sømagts 

betydning. Skønt rigerne styrkedes, blev de 

omliggende have gjort usikre af et 

sørøverforbund, Vitaliebrødrene. Ikke hendes 

riger men Hansestæderne holdt flåder ude for at 

optage kamp mod dem. 

Handelens udvikling krævede stadig større 

skibstyper, kanoners indførelse i skibene 

opfordrede til det samme, og kompassets 

omtrent samtidige fremkomst gav sikrere sejlads 

og muliggjorde derved større skibe. Mod 

12 

slutningen af det 14. århundrede afløstes 

koggerne derfor af de såkaldte mærseskibe, der 

benævnedes efter mærsenes antal. Et 5mærseskib 

havde 3 master med 2 mærs på hver 

af de to forreste. Kastellerne for og agter gjordes 

højere og større end i koggerne. Kanonerne 

opstilledes ligesom i disse i forkastellet. 

Under dronning Margretes efterfølger, Erik af 

Pommeren, gjordes stadig intet for at sikre 

forholdene på søen. Hans mod Hansestæderne 

rettede politik opfordrede dog dertil, thi den 

omstridte handel var søhandel. Gennem 

søherredømme ville kongen derfor have haft 

hånd i hanke med handelen, ligesom de 

udrustede flådestyrker ville have været et værn 

for landet. 

Handelsskibe og krigsskibe var den gang ens. 

Forskellen bestod blot i, at krigsskibene havde 

flere kanoner om bord samt større og bedre 

bevæbnede besætninger. Da kong Erik ingen 

"udliggerflåde" havde, og da Hansestæderne 

hurtigt kunne forandre deres mange udrustede 

skibe til krigsskibe var deres beredskab langt 

større end kongens. Da krigen udbrød i 1427, 

havde Hansestæderne derfor straks herredømmet 

i vore farvande. De benyttede sig heraf til at 

plyndre Bornholm, Møen, Falster, Lolland og 

Ærø. 

En stor hanseatisk flåde på 36 skibe, der gik til 

Sundet for at sikre søherredømmet her, havde 

derimod ikke held med sig. Unionsflåden på 33 

skibe, der var blevet samlet her,havde sin 

svenske del liggende i Kalvebodstrand og den 

danske foran København. Hanseaterne delte 

deres flåde og sendte en mindre del mod 

svenskerne. Kampen her blev nærmest til 

hanseaternes fordel. Deres hovedstyrke blev 

derimod fuldstændig slået af den danske flåde og 

flygtede til Bornholm. En stor handelsflåde, der 

kom nord fra, og som de skulle have sikret 

gennem Sundet, faldt derved i danskernes 

hænder. 

Kong Erik forfulgte imidlertid ikke sin sejr, og 

forfærdede over nederlaget, hvorved hel 

afskæring fra adgang til det åbne hav truede, 

gjorde hanseaterne alt for at ruste en vældig 

flåde. Allerede næste år kunne de sende en flåde 

på 200 skibe til Sundet. Den var forsynet med 

kanoner., belejringsmateriel og 7000 soldater til

angreb på København. Det lykkedes den ganske 

vist ikke at tage København, idet angrebene blev 

slået tilbage, men den plyndrede på sjællandske 

og skånske kyster. Derefter trak den sig tilbage. 

Unionsflåden blev samlet, men den forsøgte ikke 

nogen offensiv. 

I de følgende år kunne danske flåder vel foretage 

enkelte korte operationer, men et søherredømme 

søgte den ikke at tiltvinge sig. Det indehaves af 

sørøvere. 

På grund af mangel på sømagt måtte kong Erik 

være klar til forsvar på alle rigets kyster, og 

kongen over alle nordens lande formåede derfor 

ikke at sætte tilstrækkelige landstridskræfter ind 

der, hvor han over land lettest kunne have nået 

sin hovedfjende Lybæk, nemlig gennem 

Sønderjylland og Holsten, der var 

Hansestædernes eneste forbundsfælle. Her gik 

landkrigen uheldig for ham 

En anden følge af hans mangel på sømagt var, at 

eksporten af jern fra Sverige standsedes. Derved 

skabtes den utilfredshed blandt 

bjergbefolkningen i Dalerne, der førte til den 

første svenske opstand mod Kalmar-Unionen 

under Engelbreckt Engelbrektsons ledelse. 

I 1435 sluttedes fred, hvorved Hansestædernes 

privilegier stadfæstedes. Det eneste kong Erik 

havde opnået, var, at Sundtolden, der var indført 

under krigen, uomtalt bevaredes. 

I resten af det 15. århundrede viste 

Hanseforbundet sig stadig løsere. De vendiske 

byer isoleredes fra de øvrige Hansestæder, og de 

danske unionskonger begunstigede Englands og 

Hollands handel for at svække dem. En ren 

dansk handelspolitik havde kongerne derimod 

ikke kraft til at føre. 

En vigtig betingelse for handelens udvikling, og 

for at denne udvikling kunne komme egne riger 

til gode, måtte være, at kongen skabte 

retssikkerhed på søen. Her vedblev sørøvere 

imidlertid at husere. Stater kunne endog 

hemmeligt støtte sørøveriet, så at klager og 

modklager var almindeligt. 

Kun en konstant udrustet flåde som 

valdemarernes udliggerflåder kunne have holdt 

orden og skaffet retssikkerhed på søen. Dette 

kunne have medvirket væsentlig til at skabe 

fremgang i nordens riger og den respekt om 

kongemagten, uden hvilke to betingelser 

dronning Margretes værk, den skandinaviske 

union, ikke kunne ventes at vokse sig stærk. 

Således som det gik, blev uroen inden for 

Unionen stadig større. Navnlig i Sverige, der var 

mest henvist til Østersøen, hvor sørøverne 

huserede værst, var misfornøjelsen stor. 

I landets indre udvikledes desuden i de følgende 

århundreder en betydelig social forandring. Den 

gennem riddervæsenet opståede adel fæstnede 

sine privilegier mere og mere. Alle statens høje 

embeder blev forbeholdt dens medlemmer, der 

13

endte med gennem standsfølelse at føle sig mere 

knyttet til andre landes adel end til deres eget 

folk. Da senere mange fremmede optoges i 

dansk adel, blev skellet mellem adel og folk 

bredere. Hertil kom, at soldaterne til vor stående 

hær ofte hvervedes i udlandet, og at også mange 

officerer var fremmede. Vor hær ophørte med at 

være national, og dens kommandosprog blev 

tysk. 

En tilsvarende udvikling foregik ikke i flåden. 

Dens højeste poster var ganske vist også 

forbeholdt adelen, men den kunne ikke udfylde 

dem alle. Sølivet krævede hårdføre mænd, der 

fra drenge var vænnet til søen. De kunne i rigt 

mål skaffes fra Danmark og Norge, hvorfor 

flådens besætninger toges her fra, og der var på 

enhver tid plads i flåden til gennem skipper at 

tjene sig op til søofficer. Vor flåde forblev 

derfor national, selvom der en tid - navnlig fra 

1660 til 1677 - tjente mange hollændere i den. 

Hvad i alverden ønsker De nu?, sagde direktøren 

til tillidsmanden. - De har en garanteret 

mindsteløn, garanteret mindstebonus og garanti 

for syge- dagpenge, nedsatte kantinepriser, 

børnehave, pub,swimmingpool og sportshal, 

Hvad vil De mere? 

Have garanti for, at firmaet ikke går fallit med 

alle de udgifter! 

Tilmelding. 

I de tilfælde vi beder om en tilmelding til et af 

vores arrangementer, kan det gøres på en af 

følgende adresser eller e-mail. 

Peter Armfelt Tlf. 49194295 

E-mail peter_armfelt@hotmail.com 

(husk _ mellem peter og armfelt) 

Jan Hamilton Tlf.39408557 

E-mail jhc@dma.dk 

14 

Sejlplan 2010 

9. marts Besætningen møder 

7. april–9. april Introkursus 

13. april Eleverne møder 

16. april–18. april Weekend på Sundet 

8. maj St. Vinke Dag 

14. maj–16. maj Holbæk 

18. maj–21. maj Frederikshavn, 

redningsøvelse 

29. maj–31. maj Oban, Skotland 

5. juni–7. juni Dublin, Irland 

19. juni–20. juni Norheimsund, Norge 

25. juni–27. juni Stord, Norge, 

Shantyfestival 

10. juli–13. juli Antwerpen, Tall Ships 

Race 

21. juli–24. juli Aalborg, Tall Ships Race 

21. juli Reception, skibet fylder 75 

29. juli –1. august Kristiansand, 

Tall Ship Race 

4. august–5. august Mundtlige prøver 

6. august – 8. august Kalundborg, 

maritim weekend 

9. august–11. august Skriftlige prøver, 

Kalundborg 

13. august København 

3. september Slut på skoleskibstogt 

13. september–10. oktober Togt med Søværnet

Fødselsdage 

juni 2010 

44063 

Ejner Meyer 

Amager Strandvej 124, 

DK-2300 København S 

Fylder 83 den 01-06- 

2010 

61073 

Johannes Spenner 

Kastrupvej 233, st., 

DK-2770 Kastrup 



74095 

Per Meier Olsen 

Margretheparken 17, st. 

tv., 

DK-9850 Hirtshals 



72072 

Tom Dalsgaard Nielsen 

Hvidbjergvej 35C, 

Høll 

DK-7080 Børkop 



2002003 

Mads Jansen Beck 

Frederikssundsvej 156 A, 

5., 

DK-2700 Brønshøj 



91098 

Jørn Koldkjær Nielsen 

Skolebakken 136, 

DK-6705 Esbjerg Ø 



89052 

Sara Wranne 

Föreningsgatan 4 A, 

S-41127 Göteborg 



50179 

Ernst Chr. Sørensen 

Geddesøparken 94, 

DK-4220 Korsør 



87055 

Ole Olsen Rasmussen 

c/o Postboks 3566, 

Ujaqqervik 29, -102, 

DK-3911 Sisimiut 



47002 

H. Emil Guldberg 

Mikkelsen 

Damløkkevej 3, 

DK-3790 Hasle 



43007 

Hans Kromann-Andersen 

Møllevejen 17, 

DK-5960 Marstal 



56043 

Leif Kjær 

Ternevej 4, 

Havneby 

DK-6792 Rømø 



Fødselsdage 

juli 2010 

98005 

Casper V. Bryce Lillesø 

Trekronervej 28, 

Strøby Egede 

DK-4600 Køge 



63076 

Gregers Vester Jakobsen 

Østergade 12 A, 

DK-8444 Balle 



71088 

Harald Rothe 

Sørup Kirkevej 3, 

DK-5700 Svendborg 



2001010 

Flemming Taube 

Andersen 

Axel Heides Gade 4, 2. 

mf., 

DK-2300 København S 



78031 

Frank Schmidt 

Solbærvænget 12, 

Thurø, 




56024 

Jens Tjørnelund 

Lupinvænget 1, 

DK-5856 Ryslinge 



2002013 

Jógvan Jóhan Lorenzen 

FO-740 Hvannasund 



52054 

Børge Rosholm 

Birkholmvænge 4, 




43001 

Hans Bach Jeppesen 

Fasanvænget 89, 

DK-2791 Dragør 



43076 

Eigil Orla Bendtsen 

Hjortsågaardsvej 3, 

DK-4771 Kalvehave 



47058 

Torben Emanuel Dam 

Galionsvej 7, 2. 0018, 

DK-1437 København K 



87023 

Sonny Steenberg 

Andersen 

Damhusdalen 104, 

DK-2610 Rødovre 



Fødselsdage 

august 2010 

71039 

Egon Simonsen 

Overgade 1, 

Nustrup, 

DK-6500 Vojens 

VI ØNSKER ALLE TILLYKKE! 



44053 

Valdemar Stefan 

Michiewies 

Vesterbyvej 9, 1., 

DK-2820 Gentofte 



90022 

Sara Elvira Lundkvist 

Valhallavägen 13, 

S-13338 Saltsjöbaden 



62063 

Birger Olesen 

Gørdingvej 56, 

Jernvedlund 

DK-6771 Gredstedbro 



73032 

Niels Møller Nielsen 

Heimdalsgade 67, 

DK-9000 Aalborg 



43021 

Hans Jessen 

Frejaparken 41, 

DK-9000 Aalborg 



57002 

Niels Schultz Jensen 

Risbjergvej 1, 

DK-9260 Gistrup 



61060 

Jan Nielsen 

Strandvejen 278 A, 2. tv., 

DK-2920 Charlottenlund 



38040 

Hans Chr. Sørensen 

Rosengården, 

Tingvej 22, 

DK-8543 Hornslet 



15

16 

G.S.F. Medlemsservice, Skørengen Vest 19, 4600 Store Heddinge. 

Husk vi mødes i ”Rabes Have” 

Langebrogade 8 DK-1411, København K. 

Tlf. 32573417

2010_2 - Georgstageforeningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?