Lukning af KAS Ballerup - Outsideren

Hun var nødt til at flytte fra
sine naboer!
Som psykisk syg flyttede Betina til Fyn og ville bo alene i en almindelig lejlighed. Bygningen var
et stort hus, der var lavet om til ti store lejligheder. Så der var et fællesskab blandt naboer.
Af Dawn Edgar
Modelfotos: Mikkel
Betina var glad for sin lejlighed, og
der var rigtig hyggeligt. Hun følte
det, som om hun var kommet i en stor
familie med børn og voksne, som snakkede
godt sammen. Børnene kom tit ind
til Betina og så film. Nogle gange fik de
lov til at spise der, og Betina elskede at
lave lasagne eller hjemmelavede pizza
til dem. Der var en god stemning i huset,
og Betina var ikke så ensom mere. Hun
besøgte også sin nabo, Ann. Kom til kaffe,
en snak og lærte dem hurtigt at kende.
Hun blev også inviteret med til nogle af
deres udflugter. Hun begyndte at holde
rigtig meget af dem. Til en julefrokost
mødte hun dem alle sammen fra huset,
og det blev virkelig en god jul. Betina
har nemlig ingen kontakt til sin egen familie,
og derfor var hun glad for at blive
accepteret blandt de andre.
Betina åbnede op over for Ann og forklarede
hende, at hun havde været syg,
og hvordan det er. Det var hun da også
interesseret i at høre om, og hun tog
godt imod Betina og var glad for hendes
selskab.
Problemerne startede 6-7 måneder senere,
da Betina fik en dårlig periode og blev
virkelig syg. Hun blev vred på hele verden,
og alle omkring hende blev skældt
ud. Det fulgte med Betinas sygdom, at
hun blev ondskabsfuld og nemt ophidset.
Hun havde en slem psykose og var ikke
sig selv. Tankerne var et helt andet sted,
og oven i det havde hun selvmordstanker.
Hun ville ikke leve mere, så derfor
skældte hun alle folk ud, og blev uvenner
med alle. Hun ville hellere gemme sig i
6 januar - februar 2004
sin egen lille psykotiske verden – væk
fra alt og alle.
Det var ikke så godt for den hygge, hun
havde skabt omkring sig. Naboerne kunne
ikke forstå, hvad der skete. De blev
sure og bange for hende.
Betina prøvede at forklare dem, at hun
ikke havde det så godt. Først prøvede de
at forstå hende. Naboen, Ann kunne godt
se på Betina, at hun ikke havde det så
godt og var en smule forvirret, og fordi
de havde snakket en del om det inden det
gik galt, kunne Ann godt være lidt med.
Men Anns forståelse holdt ikke længe, og
Betina blev mere og mere syg.
Det gik helt galt, virkelig galt. En dag
ville hun fortælle Ann om sin barndom,
hvordan hun var blevet udsat for et overgreb,
men kunne ikke få det sagt på den
rigtige måde. Betina ville vise Ann sin
bog fra psykologen om overgreb på børn.
Hun gik ned i gården hvor Ann sad, og
lagde bogen på bordet.
Men Betina var vred og sur på det hele
og råbte af Ann. Ann misfortolkede hendes
måde af være på og misforstod totalt,
hvad det egentlig handlede om. Det var
Betina, der ville fortælle om sin livshistorie,
det var ikke nogen beskyldning
eller trussel.
Betina vidste, at hun havde brug for en
psykolog at tale med, og det var ikke lige
Ann, man skulle betro sig til. Det var hun
jo ikke uddannet til!
Betina lavede mange andre dumme ting.
For eksempel fik hun paranoia, da der
hang en seddel om rengøringen i opgan-