Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen Årbog 2009-2010
Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen Årbog 2009-2010
Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen Årbog 2009-2010
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Diakonissehuset</strong><br />
<strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong><br />
<strong>Årbog</strong> <strong>2009</strong>-<strong>2010</strong>
<strong>Diakonissehuset</strong><br />
<strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong><br />
<strong>2009</strong>-<strong>2010</strong><br />
Protektor<br />
Hendes Majestæt Dronning Margrethe
Bestyrelsesformand Forstanderinde<br />
Fhv. kirkeminister Edy Kjærsgaard<br />
A. O. Andersen<br />
<strong>Årbog</strong> <strong>2009</strong>-<strong>2010</strong><br />
Udgivet af:<br />
<strong>Diakonissehuset</strong><br />
<strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong><br />
Bernstorffsvej 20<br />
2900 Hellerup<br />
Telefon 3945 5200<br />
Telefax 3945 5300<br />
admin@sanktlukas.dk<br />
www.sanktlukas.dk<br />
Redaktion:<br />
Forstanderinde Edy Kjærsgaard<br />
(ansvarshavende)<br />
Sekretær Marianne Zehngraff<br />
Forside:<br />
Parken i fuldt flor<br />
Bagside:<br />
Lindely‘s have<br />
Denne beretning om <strong>Diakonissehuset</strong><br />
<strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong>s virksomhed i<br />
<strong>2009</strong>-<strong>2010</strong> fås gratis efter anmodning.<br />
Ligeledes vort blad:<br />
Hilsen fra <strong>Diakonissehuset</strong><br />
<strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong><br />
Sats og tryk:<br />
Frederiksberg Bogtrykkeri A/S<br />
www.fb.dk
Indholdsfortegnelse<br />
5 Velkommen til årbog <strong>2009</strong>-<strong>2010</strong> og god læselyst<br />
af forstanderinde Edy Kjærsgaard<br />
8 <strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong>, dets fællesskab<br />
og opgaver af forstanderinde Edy Kjærsgaard<br />
17 Annonce - Optagelse i <strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong>s<br />
Fællesskab<br />
18 Inklusion og anerkendelse i pædagogisk arbejde<br />
af Kjeld Gudmandsen, institutionsleder i den integrerede daginstitution<br />
Lundegård 1 og 2<br />
22 Nye tider i Rosenly af Marianne Honoré, leder af Bofællesskabet<br />
Rosenly<br />
25 Opgave og samarbejde<br />
af Inge Steenberg, leder af ældrehjemmet Lindely<br />
29 Fra 12 til 24 hospicepladser på <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong><br />
af Thomas Feveile, leder af Hospice og Hjemmehospice<br />
35 Administrationen i <strong>2009</strong><br />
af Jørn Jensen, Leder af Administrationen<br />
37 Annonce - Refugium Smidstrup Strand<br />
38 Salme<br />
DDS nr. 367: Vi rækker vore hænder frem…<br />
39 Nekrolog<br />
3
Praktiske oplysninger<br />
41 <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> Diakonifællesskab<br />
43 Optagelse i Fællesskabet<br />
45 Vedtægter<br />
49 <strong>Diakonissehuset</strong>s bestyrelse<br />
49 Fællesrådet<br />
49 <strong>Diakonissehuset</strong><br />
50 <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> Hospice og <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> Hjemmehospice<br />
50 <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> Ældreomsorg<br />
50 <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> Mødestedet<br />
50 <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> Rådgivningstjeneste<br />
51 Refugium Smidstrup Strand<br />
51 Integreret Daginstitution Lundegård<br />
52 Bofællesskabet Rosenly<br />
53 Støtte til <strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong><br />
54 En vifte af tilbud<br />
4
Velkommen til årbog <strong>2009</strong>-<strong>2010</strong><br />
og god læselyst<br />
Af forstAnderinde edy KjærsgAArd<br />
Livets vej<br />
Diakoniens Dag, første søndag i februar <strong>2009</strong>, blev ikke i <strong>Diakonissehuset</strong><br />
<strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong>, som den havde været i de foregående år.<br />
Den blev derimod dagen, hvor husets præst og forstander Lars Eyermann<br />
fratrådte efter 13 års givende tjeneste hos os for at indlede et nyt<br />
livsafsnit som pensionist. Et velfortjent otium ventede en ”diakoniens<br />
mand”. Utrætteligt har Lars Eyermann sammen med <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong>s<br />
Diakonifællesskab været med til at sætte diakonien på dagsordenen<br />
med stort engagement i bl.a. udvalgsarbejde og i Dansk Diakoniråd.<br />
I snart 110 år har <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong> virket i Guds tjeneste for<br />
medmennesket – og det vil vi fortsat gøre som hjemmehørende indenfor<br />
Folkekirkens diakoni og med ståsted i det kristne værdigrundlag. Det<br />
betyder, at vi, uanset et menneskes livsalder, livssituation og livsvilkår,<br />
er tilstede med Guds uendelige kærlighed til ethvert medmenneske, også<br />
medmennesket, vi ikke kender. Det handler om menneskelig værdighed<br />
uanset det enkelte menneskes baggrund. Det handler om at ”se” det enkelte<br />
menneske som forskelligt fra alle andre og være nærværende i det<br />
unikke møde. Forskellighed frem for enslighed og regelsæt.<br />
Det er særligt glædeligt at kunne fortælle, at selvom <strong>Diakonissehuset</strong><br />
<strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong> støder på modstand, således i forbindelse med<br />
Bostedets Kastaniehusets lukning, så har det forgangne år også budt på<br />
initiativer, som i de kommende år vil øge vort diakonale arbejde. Et øjebliksbillede<br />
viser, at huset stadigt forandrer sig. I <strong>2009</strong> er således indgået<br />
overenskomst med Region Hovedstaden om øget drift af både hospice<br />
og hjemmehospice, fremover benævnt ”<strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> udgående hospiceteam”.<br />
Dette palliative team er øget med 50 % pladser ad gangen, det<br />
stationære hospice vil, når vi når 2011 været udvidet med 100 %, d.v.s.<br />
fra 12 senge til 24 senge. Dette og en aktuel genhusning af hospicevirksomheden<br />
fortælles der mere om i årbogen for <strong>2009</strong>/<strong>2010</strong>. Umiddelbart<br />
5
Alter i <strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong>s kirke.<br />
før årsskiftet <strong>2009</strong>/<strong>2010</strong> indgik <strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong><br />
en driftsoverenskomst med Gentofte Kommune, hvilket betyder, at vi<br />
forventeligt i 2011 har fordoblet vor kapacitet på ældrehjemmet Lindely.<br />
Vort ”Rummelige Arbejdsmarked” er i fortsat udvikling, og Bofællesskabet<br />
Rosenly arbejder nu med en bredere målgruppe end oprindeligt,<br />
ligesom Rosenly er blevet integreret i organisationen på lige fod med<br />
vore øvrige arbejdsgrene. I <strong>2009</strong> blev der indledt samarbejde med Gentofte<br />
Kommune om udvidelse af <strong>Stiftelsen</strong>s drift af integrerede daginstitutionspladser<br />
til børn. Dette arbejde forventes at blive præciseret<br />
i løbet af foråret <strong>2010</strong>. Flere initiativer til aktiviteter er undervejs, bl.a.<br />
døgntilbud til voksne med spiseforstyrrelser.<br />
Livets vej er overskriften på dette forord og samtidig en ledetråd i vort<br />
diakonale arbejde med afsæt i næstekærlighed. Diakonien har tid og tålmodighed,<br />
tid til at vente, tid til forskellighed. Diakonien jagter ikke de<br />
salgbare resultater. Diakonien vil det enkelte menneske og fællesskabet.<br />
I vort diakonale arbejde skal vi gøre en forskel. Vi skal være og handle<br />
6
for den trængte næste. Vor vej, livets vej er kærligheden. Kærligheden<br />
som aldrig hører op.<br />
Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden,<br />
lyder ordet i Første Korintherbrev, kap. 13, vers 13. Salmedigteren<br />
Hans Adolph Brorson har udtrykt det således:<br />
Den sande kærlighed<br />
af ingen ende ved;<br />
når tro og håb er omme,<br />
og vi til Himlen komme,<br />
skal kærligheden brænde<br />
først ret og uden ende.<br />
O Jesus! lad mig så<br />
din kærlighed forstå,<br />
at hvad jeg foretager,<br />
af kærligheden smager,<br />
at alt mit liv må være<br />
din kærlighed til ære.<br />
DDS nr. 690, vers 7 og 8<br />
7
<strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong>,<br />
dets fællesskab og opgaver<br />
Af forstAnderinde edy KjærsgAArd<br />
Ved en lejlighed som denne, hvor en årbog markerer, at timeglasset for<br />
året <strong>2009</strong> er vendt, og et nyt år i skrivende stund har taget sin begyndelse,<br />
er det naturligt både at se tilbage og også gøre et forsøg på at se<br />
lidt ind i fremtiden.<br />
Om end det også er en særdeles væsentlig lejlighed til at minde os alle<br />
sammen om, at vor største gave er livet i nuet. Livets nu og de mange<br />
øjeblikke før dette nu, er Guds uovervindelige gave til os. Hvad der<br />
venter efter øjeblikkets nu, kan vi således trygt lægge i Guds hænder.<br />
De mange øjeblikke i året, som er gået, har som tidligere svundne år<br />
mindet os om, at det menneskeskabte ikke er langtidsholdbart. Og at vi<br />
ikke ved, hvordan vort liv ser ud om bare 10 år.<br />
På verdensplan har voldsomme begivenheder og katastrofer ramt<br />
mange mennesker. Ufred, krig, udstødelse, finanskrise, arbejdsløshed og<br />
ændret klima er blot eksempler på, at forholdene omkring os er ændret<br />
og spiller ind i mange sammenhænge, også nationalt. Vi er i dag på en<br />
helt anden måde end tidligere vævet ind i hinanden og vore gerninger.<br />
Det er som i Dominospillet, den ene brik påvirker den anden. Og ingen<br />
kan melde sig ud af spillet! Heller ikke os selv, men vi kan påtage os et<br />
ansvar for at være til stede. For ikke at lade tiden og dens foranderlige<br />
krav løbe af med os.<br />
Så lad os da blive hos os selv, som overskriften antyder, se lidt på det<br />
nære i bevidstheden om, at vi også indgår i et samspil med omverdenen,<br />
hvor vort ansvar ligger i at fastholde og leve på det kristne værdigrundlag,<br />
lade os påvirke af Guds ord og handle med hjertet i kærlighed for<br />
næsten. Både som enkeltperson og som organisation.<br />
<strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong>s diakonale fællesskab mindskes,<br />
og mange magter ikke længere at tage aktivt del i arbejdet, men<br />
følger det dog fortsat tæt og er med de foldede hænder i forbøn for<br />
medarbejdere, frivillige, bestyrelse, venner og arbejdsgrenene. På inde-<br />
8
værende tidspunkt tæller <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> Diakonifællesskab i alt 35 medlemmer,<br />
hvoraf under ti er aktivt udøvende i de daglige opgaver i husets<br />
forskellige arbejdsgrene. Ved årets start boede ni af fællesskabets søstre<br />
på vort ældrehjem Lindely. Dette tal ændredes i foråret <strong>2009</strong> til otte, idet<br />
vi måtte tage afsked med søster Esther Johanne Sørensen, der sov stille<br />
ind i sin stue på Lindely efter lang og trofast tjeneste. Der henvises til<br />
nekrolog andet sted i årbogen.<br />
En naturlig følge af færre medlemmer i det diakonale fællesskab er et<br />
øget antal af ansatte medarbejdere til at løfte opgaverne, hvor der før<br />
var søstre på posten. <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong> er begunstiget med dygtige,<br />
ansvarsfulde og engagerede medarbejdere i enhver arbejdsgren. Som ny<br />
medarbejder sættes man først og fremmest ind i arbejdet i den pågældende<br />
arbejdsgren, men der suppleres også med introduktion til huset,<br />
husets andre arbejdsgrene og vort kristne værdigrundlag, som forventes<br />
respekteret. I det forgange år er endvidere truffet beslutning om yderligere<br />
udvidelse af introduktionsforløbet til <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong> og<br />
dens virke, hvilket vi ser frem til at iværksætte.<br />
Aktuelt beskæftiger <strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong> ca. 350<br />
medarbejdere. Dette antal øges væsentligt de kommende år i takt med<br />
udvidelse af arbejdsopgaverne.<br />
Tilbageblik<br />
At vor kirke er det naturlige samlingspunkt gennem året, hvor forskellige<br />
højtider, traditioner, gudstjeneste- og andagtsliv m.m. udfolder sig,<br />
har stor betydning både for den enkelte, for fællesskabet og for menigheden.<br />
Vi får lov at høre Guds ord, mærke Guds fællesskab med os<br />
mennesker, mærke at Guds nåde og barmhjertighed er vi alle omfattet<br />
af. Samtidig åbner døren sig for de diakonale opgaver, og vi mindes<br />
om, at handling overfor næsten skal komme fra hjertet. At det er Guds<br />
uendelige kærlighed overfor alle skabninger, vi i vort liv er forpligtet til at<br />
bringe videre til vor næste. At vi er i Guds tjeneste hver dag året rundt.<br />
Tjenesten veksler, som i alle andre familier, også med samvær og<br />
særlige anledninger til at mødes på kryds og tværs i større og mindre<br />
sammenhænge gennem årets løb. Der er vor samværssøndage, hvor vi<br />
samles i <strong>Diakonissehuset</strong>s dagligstue, vi lytter måske til et oplæg, fører<br />
samtaler, synger sammen, har gæster, hygger os og drikker kaffe. Af og<br />
9
Jubilæumssøstrene <strong>2009</strong><br />
til er der særlige lejligheder til at mødes, måske en festligholdelse, måske<br />
en koncert eller et foredrag. Der er juleaften, nytårsaften, <strong>Stiftelsen</strong>s årsdag<br />
med fejring af jubilæumssøstre m.m.<br />
I <strong>2009</strong> på <strong>Stiftelsen</strong>s 109 årsdag havde vi fornøjelsen at fejre hele tre<br />
jubilerende søstre, søster Camilla Poulsen med 70 år, søster Ruth Hansen<br />
med 65 år og søster Janne Pedersen med ”kun“ et 65 års jubilæum.<br />
Tilsammen 195 jubilæumsår i Guds tjeneste. Fremhævet under højtideligheden<br />
blev søstrenes eget tilbageblik på tjenesten:<br />
Søster Camilla fortalte således for ca. ti år siden om søsterelevers<br />
undervisning i dansk, historie og samfundslære. Om søstre, der skulle<br />
have besked om det mellem Himmel og jord og søstre, der blev fortrolige<br />
med Oehlenschläger, Blicher, Jakob Knudsen, Grundtvig, Brorson,<br />
H.C. Andersen, Storm P. og mange flere. Spændvidden var stor og omfattede<br />
også diakoniens og missionens historie, troslære, etik og rengøringsteori.<br />
Og så var der jo også den fagligt, målrettede uddannelse for<br />
den enkelte. Søster Camilla sluttede sit tilbageblik med tak til Gud, som<br />
gjorde hende rede og sendte bud og føjede til: ”at trofast er Gud, trods<br />
vor svigten og fald, at Jesus, vor frelser for alt har betalt”.<br />
10
Søster Ruth har for en del år siden på anden vis udtrykt sig om svigt<br />
og fald ved at citere en af diakoniens store mænd, som har sagt: ”de,<br />
som vil være diakonisser, må ikke elske deres liv, men være villige til at<br />
ofre det i selvfornægtelse”. Og fortsatte med at sige, at som søsterelev<br />
var opfattelsen ofte, at var man først blevet diakonisse, så blev det lettere<br />
at arbejde med forhold som bl.a. egoisme og ærgerrighed. Det blev det<br />
bare ikke. Behovet for Guds tilgivelse og kraft er livslang.<br />
Søster Janne fremhæver en halv snes år før sit jubilæum i <strong>2009</strong>, at der<br />
først og fremmest er behov for en stor tak. Tak til Gud for fællesskab,<br />
for uddannelse, for hjem, for opgaver. Tak for overbærenhed og velsignelse,<br />
tak for at være omsluttet af søsterfællesskab, af kærlighed og forbøn,<br />
tak for Guds velsignelse over gerningen.<br />
Et par måneder efter årsfesten var det tid til fælles sommerferie på vort<br />
dejlige refugium beliggende ved Smidstrup Strand. En god uge blev tilbragt<br />
både inden døre med hyggeligt samvær, uden døre i dejlig sol og nærhed<br />
til vand og skov. Der var indkøbsture, udflugter, kortskrivning, gåture,<br />
middagshvil og ikke mindst flot opvartning og måltider, der var kræset<br />
omkring. Dagens morgen- og aftenandagt rammede på naturlig vis dagene<br />
ind og satte vore liv i perspektiv. Sommerferien næste år er allerede aftalt.<br />
Runde fødselsdage er det også blevet til i årets løb, og vi har kunnet<br />
nyde bl.a. lægekoret Con Fusione i vor kirke i december måned, hvor<br />
også en vellykket Julestue med salg af hjemmelavede produkter, tombola<br />
og café løb af stablen. Et af højdepunkterne her var en velbesøgt<br />
koncert med ”Det hvide Kor“ fra Vordingborg.<br />
I forbindelse med ”Hellig Tre Konger“ havde vi besøg af generalsekretær<br />
Kim Hartzner, der med engagement fortalte om Mission Øst‘s<br />
initiativer i det hårdt ramte Armenien. Særligt optog det vanskelige børnearbejde<br />
os, og tankerne gik til <strong>Stiftelsen</strong>s eget børnearbejde gennem<br />
årene og inspirerede til en aftale med Mission Øst om at arbejde videre<br />
med et eventuelt samarbejde med <strong>Stiftelsen</strong> og dens Diakonifællesskab<br />
omkring et konkret humanitært børneprojekt i Armenien. Forhåbentlig<br />
mere herom i næste års tilbageblik.<br />
Bostedet Kastaniehuset<br />
Desværre måtte vi med udgangen af <strong>2009</strong> sige endeligt farvel til Bostedet<br />
Kastaniehuset, som på dette tidspunkt havde eksisteret i fem år<br />
11
som et behandlingstilbud til unge piger med anden etnisk baggrund end<br />
dansk. Afskeden var smertelig og blev ikke lettere af et afslag på en af<br />
myndighederne opfordret ansøgning om midler til fortsat drift af det<br />
enestående tilbud, som kommunerne fandt for kostbart og derfor nedprioriterede<br />
at gøre brug af institutionens ekspertise.<br />
Et både nødvendigt, unikt og yderst kvalificeret tilbud for unge piger<br />
ramt af æresrelaterede konflikter forsvandt.<br />
Det er værd at takke Bostedet Kastaniehuset for 5 års ihærdigt og aldrig<br />
svigtende engagement, for faglighed og menneskelighed, for mod<br />
og udholdenhed, kamp og levende ledelse. Tak til alle med særlig tak til<br />
leder Inge Loua for årelang indsats, også forud for Kastaniehusets start.<br />
Det er sørgeligt, at der ikke længere er et tilbud som Kastaniehuset til<br />
de unge piger, på hvis vegne vi især er bekymrede for samfundets holdning<br />
og manglende ekspertise i at rumme disse meget alvorlige og truende<br />
problemstillinger.<br />
Ny leder i Lundegaard<br />
Året <strong>2009</strong> blev året, hvor <strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong><br />
<strong>Stiftelsen</strong> og vor integrerede daginstitution Lundegaard<br />
kunne byde velkommen til ny leder af institutionen,<br />
Kjeld Gudmandsen. Kjeld Gudmandsen kom<br />
fra en stilling som souschef på Københavns Kristne<br />
Friskole, hvor han har beskæftiget sig med det pædagogiske<br />
arbejde, personaleledelse, økonomi, administration<br />
og undervisning. Kjeld Gudmandsen er ikke<br />
et helt ubeskrevet blad i Lundegaard‘s historie, idet han faktisk under sin<br />
pædagogiske uddannelse var i praktik her. Vi er glade for, at han valgte at<br />
komme tilbage og byder velkommen til arbejdet og vort store hus.<br />
Ny overlæge i hospiceområdet<br />
Med virkning fra maj <strong>2009</strong> blev hjemmehospice,<br />
”<strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> udgående hospice-team“ udvidet fra 30<br />
patienter ad gangen til 45. Dette betingede ansættelse<br />
af endnu en overlæge.<br />
12
Til stillingen blev valgt speciallæge Hanne Boye Heegaard, der gennem<br />
knap fire år havde virket som kommunallæge i Gladsaxe Kommune.<br />
Hanne Heegaard har et bredt erfaringsgrundlag og finder opgaven<br />
at pleje og yde værdig omsorg til døende og deres pårørende gennem<br />
den sidste tid meget vigtig. Hjertelig velkommen til Hanne Heegaard.<br />
Nye ansigter i det administrative område<br />
Betinget af ekspansion i <strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong><br />
<strong>Stiftelsen</strong>s arbejdsfelter og deraf øgede krav til<br />
vor administration blev Jørn Jensen den 1. marts<br />
<strong>2009</strong> ansat som administrationschef.<br />
Jørn Jensen har meget grundig erfaring fra det<br />
statslige niveau og også fra det kirkelige landskab,<br />
hvor han godt og vel det seneste årti har arbejdet med<br />
netop det administrative felt på de særlige betingelser,<br />
som gælder, når vi taler om private, selvejende institutioner drevet på et<br />
kristent værdigrundlag. Jørn Jensens første opgave vil være at geare vor<br />
administration til de fremtidige krav, som vi allerede nu ved, er væsentligt<br />
forskellige fra opgaverne, som de løses i dag.<br />
Til at bistå i den opgaveændrede portefølje er med virkning fra 1.november<br />
<strong>2009</strong> ansat Bitten Toubøl som leder af vort<br />
regnskabsteam. Også Bitten Toubøl har lang erfaring<br />
indenfor feltet, og vi ser frem til et udviklende samarbejde.<br />
Hjertelig velkommen til begge i en administrativ<br />
funktion under omlægning.<br />
På pension<br />
Primo <strong>2009</strong> fratrådte, som nævnt andetsteds her i årbogen, vor præst<br />
og forstander gennem 13 år, Lars Eyermann. En omtale af Lars Eyermanns<br />
virke blev bragt i vor ”Hilsen“ i november samme år.<br />
Medio <strong>2009</strong> fratrådte en af vore trofaste servicemedarbejdere i<br />
rengøringsområdet Lis Carlsson, efter mange års virke med at holde hus<br />
og hjem rent og præsentabelt.<br />
Ultimo <strong>2009</strong> takkede Britta Rasmussen, efter samvittighedsfuld arbejdsindsats<br />
gennem en årrække, af som kasserer i vor administration.<br />
13
Birgitte Kragh Hansen, afholdt medarbejder, som efter mange års<br />
virke har valgt at gå på efterløn 31. 8. <strong>2009</strong>, Lindely.<br />
Helle Salling er efter lang og tro tjeneste gået på efterløn fra udgangen<br />
af december <strong>2009</strong>, Lundegaard.<br />
Til alle fem skal her lyde en varm tak for årenes virke i <strong>Diakonissehuset</strong><br />
<strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong> med ønske om et indholdsrigt otium til hver<br />
enkelt.<br />
Hvad sker fremover<br />
Diakokisssehuset <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong> har, som nævnt underskrevet<br />
aftale med Region Hovedstaden om med virkning fra 1. januar 2011 at<br />
kunne honorere modtagelse af i alt 24 patienter i vort stationære hospice,<br />
d.v.s. en udvidelse med 12 sengepladser. Det betyder, som beskrevet<br />
af vor hospiceleder andet steds i årbogen genhusning og et stort moderniserings-<br />
og ombygningsprojekt for at gøre Dr. Alexandrines Hus<br />
klar til i løbet af <strong>2010</strong> at kunne huse både et udvidet stationært hospice<br />
og ”<strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> udgående hospice-team“.<br />
En aftale med Gentofte Kommune betyder endvidere, at vort ældreområde<br />
udvides med ca. 100 %. Også her skal vi ud i om- og nybygninger,<br />
hvilket forventes igangsat i sensommeren <strong>2010</strong>. Der vil blive tale<br />
om en større ombygning af Lindely‘s tagetage for der at kunne indrette<br />
ni nye og moderne plejestuer med diverse fællesarealer. Hertil kommer<br />
en større tilbygning med i alt 29 plejeboliger samt service- og fællesarealer.<br />
I forbindelse med udvidelsen af Lindely vil der blive behov for genhusning<br />
af beboere i en periode frem til tagetage og tilbygning står klar.<br />
Genhusningen vil finde sted i Kastaniehuset, hvor hospiceområdet p.t.<br />
genhuses.<br />
Sideløbende med ovennævnte udvidelser arbejdes der med en større<br />
øgning af pladser i vort børnefelt (vuggestue og børnehave), og et projekt<br />
med døgntilbud til voksne med spiseforstyrrelser er på vej til gennemførelse.<br />
Også andre projekter drøftes, men mere herom til næste år.<br />
I konsekvens af ovenstående følger et øget antal opgaver for hele<br />
vort serviceområde og vort centralkøkken. Det samme gælder for<br />
vor administration, som også skal indstille sig på ændrede arbejdsgange<br />
og -krav for kvalificeret at kunne løfte opgaven. Der kan læses<br />
mere om administrationen i et selvstændigt indlæg her i årbogen.<br />
14
Tak<br />
Til sidst skal der fra <strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong> lyde en varm<br />
tak for den støtte og opbakning, vi møder fra så mange sider.<br />
For et hus som vort, en privat, selvejende institution, er det ikke muligt<br />
alene at magte de mange diakonale opgaver, vi påtager os overfor mennesker<br />
i alle aldre, alle livssituationer og livsvilkår. Vort omsorgsarbejde<br />
for mennesker i nød er grundlæggende afhængig af hjælp og støtte i enhver<br />
form fra både enkeltpersoner, grupper, legater og fonde m.fl.<br />
En dybfølt og hjertelig tak skal derfor siges til enhver, som på den ene<br />
eller anden måde bidrager med hjælp til vort arbejde.<br />
Tak til det store og aktive, frivillige arbejde, som ydes af en lang række<br />
mennesker i vore forskellige arbejdsgrene.<br />
Også tak til vor bestyrelse, som professionelt i en sparsom fritid, træffer<br />
nødvendige beslutninger om <strong>Stiftelsen</strong>s virke, som støtter og inspirerer<br />
os i arbejdet og flittigt følger os.<br />
Og stor tak til <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> Diakonifællesskab for forbøn, for støtte, for<br />
frivillig indsats overalt i vort store hus og hjem. Tak for særlig indsats i<br />
forbindelse med det kirkelige liv, ved festlige lejligheder og for produktion<br />
gennem hele året til ”Julestuen“ med efterfølgende afvikling af denne.<br />
Tak til foredragsholdere for inspirerende foredrag, tak til medvirkende i<br />
koncerter i kirken.<br />
Hjertelig tak til ledere og medarbejdere for stor indsats i vore arbejdsgrene.<br />
Tak for medvirken og medleven i varetagelse af opgaverne.<br />
Tak til eksterne samarbejdspartnere for inspiration og medvirken til udvikling.<br />
Særlig tak til de mange personer, venner og bekendte, fonde og legater,<br />
hvorfra vi har modtaget helt uundværlige og gode gaver og donationer<br />
til anvendelse i vort arbejde for næsten.<br />
Endnu engang varm tak til enhver, som tænker på os og bidrager på forskellig<br />
vis. Tusind tak. Også til:<br />
Civilingeniør Otto Kierulff ’s Fond<br />
Den Danske Frimurerorden<br />
Departementchef Hugo Engmann og hustru Carla Engmanns Fond<br />
Det Arnstedtske Familiefond<br />
Direktør J. P. Lund og hustrus legat<br />
15
Edith & Gotfred Kirk Christiansens Fond<br />
Elin og Erik Jensens Fond<br />
Ejnar og Meta Thorsens Fond<br />
Elin og Erik Jensens Fond<br />
Emil Petersen og hustru Olines legat<br />
Enid Ingemanns Fond<br />
Entreprenør G. Kjæhr og hustru Emilie Kjæhrs Mindelegat<br />
Fabrikant Christen Frøkjær Jensen og hustrus Fond<br />
Flemming Lindegaard<br />
Grosserer Knud Hecht-Nielsen og hustrus Legat<br />
Gentofte Kommune<br />
IKEA<br />
Lions Club Hellerup<br />
L. J. Wendelboe og Hustrus Fond<br />
Otto og Birthe Bangsdals fond<br />
Overvagtmester R. Christian Hansen og hustru Ida Hansens Mindelegat<br />
Pax Fondet<br />
Stensbygaard Fonden<br />
Tømmerhandler Johannes Fog´s Fond<br />
Wanda og Svend Jarlsbys Fond<br />
16
<strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong><br />
Diakonifællesskab<br />
<strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> Diakonifællesskab er <strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong><br />
<strong>Stiftelsen</strong>s centrale kerne, og dets medlemmer er bosat i<br />
selvstændige lejligheder i <strong>Stiftelsen</strong>s bygninger.<br />
Diakonifællesskabet er et menneskeligt og kirkeligt fællesskab,<br />
der aktivt bærer med på <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong>s mange<br />
diakonale opgaver rettet til medmennesker i alle livsaldre<br />
og livssituationer<br />
Har du lyst til at bære med, er <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> Diakonifællesskab<br />
åbent for nye medlemmer.<br />
Yderligere oplysninger om <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> Diakonifællesskab<br />
og mulighederne for at blive optaget i Fællesskabet<br />
indhentes hos:<br />
Forstanderinde Edy Kjærsgaard<br />
Telefon: 3945 5202<br />
til hvem også en skriftlig ansøgning om optagelse kan<br />
sendes til adressen: Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup<br />
Se også: www.sanktlukas.dk<br />
17
Inklusion og anerkendelse i pædagogisk<br />
arbejde<br />
Af Kjeld gudmAndsen, institutionsleder i den integrerede dAginstitution<br />
lundegård<br />
I en verden, hvor der er en tendens til at opdele mennesker i grupper<br />
baseret på subkulturer, etnicitet, tro, social status, mennesker med handicap<br />
og lignende har vi valgt at være en institution, hvor alle børn er aktive<br />
deltagere i et inkluderende socialt fællesskab.<br />
Lundegård er en selvejende daginstitution med to vuggestuegrupper<br />
og to børnehavegrupper samt 5 pladser til børn med særlige behov. Vi er<br />
opdelt i to afdelinger i hvert sit hus med egen legeplads.<br />
Vores pædagogik er baseret på inklusion og anerkendelse. Vi lægger<br />
vægt på at være nærværende i vores omgang med børnene, der skal have<br />
mulighed for at udvikle sig alsidigt, socialt, motorisk, sprogligt, følelsesmæssigt,<br />
musisk og kulturelt.<br />
Vi ser hvert enkelt barn som unikt. Hvert barn skal opleve sig selv<br />
som en aktiv, accepteret og ligeværdig deltager i det sociale fællesskab,<br />
uanset etnicitet, kultur, handicap og tro. Vi ser mangfoldigheden i børnegruppen<br />
som en ressource og vores opgave som voksne, at skabe grobund<br />
for et fællesskab, hvor børnenes kompetencer og potentiale kommer<br />
til udfoldelse. Det gør vi ved at skabe mindre grupper i dagligdagen,<br />
hvor nogle f.eks. arbejder med sproglig stimulering, mens andre deltager<br />
i en skoleforberedende gruppe.<br />
I børnenes indbyrdes samspil lærer vi børnene at tage socialt ansvar<br />
for hinanden, ved at lære dem at kunne sige til og fra. I den indbyrdes leg<br />
har alle noget at kunne byde ind, og vi hjælper dem til at sætte ord på legen.<br />
Samtidig udvikler vi deres evne til at sætte deres personlige grænser<br />
og til selv at kunne løse mindre konflikter, som kan opstå i en legesituation.<br />
Vi arbejder ud fra den erfaring, at vi ved enkelte anvisninger sætter<br />
børnene i stand til også selv at løse konflikter.<br />
Det er altid en fornøjelse at opleve børns indre retfærdighedssans.<br />
Når børnene føler sig set og anerkendt, vokser deres selvfølelse, og vi<br />
oplever, at de indbyrdes godt vil tage stilling til, hvordan man kan tilgo-<br />
18
dese hinanden i en leg. Hvis der er en rolle eller et legeredskab, som i en<br />
periode er mere attraktivt end et andet, så kan vi se, at børnene opøver<br />
deres evne til at forhandle om, at når den ene har haft den et stykke tid,<br />
så er det den næstes tur.<br />
I institutionen kan vi, når vi følger børnene over flere år opleve, at det<br />
arbejde, vi grundlægger helt fra barnet start i vuggestuen bærer frugt og<br />
udfolder sig i gennem hele børnehavetiden.<br />
En anerkendende kultur<br />
Vi har de seneste år arbejdet med, og det sidste år har vi arbejdet på,<br />
at vores omgang med hinanden er præget af anerkendelse. Vi anser os<br />
voksne som forbilleder, og den adfærd, som vi udviser i forhold til hinanden<br />
og børnene, er den adfærd, som børnene observerer og kopierer<br />
i deres omgang med hinanden. Det er sjovt at se børn, der, når man er<br />
gået på en speciel måde over legepladsen, kort efter går og siger lige det,<br />
man selv har gjort.<br />
Det er vi meget bevidste om.<br />
Vi anerkender blandt andet børnene ved at have tillid til, at de selv<br />
meget tidligt er i stand til at kunne sige til og fra. Vi understøtter børnene<br />
i at blive aktive deltagere i deres liv og i at udvise selvstændighed.<br />
Leg i børnehaven<br />
19<br />
Leg fra<br />
børnehaven
F.eks. kan børnene selv tage bleer frem og gå af en trappestige op til<br />
puslebordet i stedet for at blive båret. En anden situation, hvor de synes,<br />
det er sjovt at gøre, hvad de voksne gør er, at de gerne vil deltage i<br />
at dække bord eller efterfølgende at tørre borde af. At meget andet bliver<br />
tørret af i samme anledning er jo blot en lejlighed til at udforske verden,<br />
og fascinationen af vand og de spor, det kan sætte. Fordybelsen og<br />
glæden i deres ansigt er ikke til at tage fejl af, når de får en tjeneste til at<br />
blive en leg.<br />
Den anerkendende kultur kommer ikke af sig selv, og vi har i personalegruppen<br />
arbejdet med at anerkende os selv og vores kollegaer, dels<br />
på vores personaledage og dels med input på vores personalemøder. Vi<br />
har en ekstern konsulent, der også har været med til at udvide vore egne<br />
teltpæle, og det har styrket os i at sætte hinandens ressourcer og kompetencer<br />
mere i spil. Når vi ønsker at bevæge andre, er det nødvendigt,<br />
at vi også selv er i bevægelse og øver os. Det har handlet om, hvordan<br />
vi omgås hinanden, børnene og forældrene samt øvelser i holdning og<br />
kommunikation.<br />
At se børnene og hinanden som aktive medskabere af hinandens liv<br />
i dagligdagen er godt i overensstemmelse med den danske teolog og filosof<br />
K.E. Løgstrups etiske fordring: ”Den enkelte har aldrig med et andet<br />
menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget<br />
lidt en forbigående stemning, en oplagthed, man får det til at visne, eller som man<br />
vækker, en lede, man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget,<br />
så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej“.<br />
Vi oplever det som et stort ansvar at være de voksne, som vores børn<br />
omgås i de fleste af deres timer om dagen, og vi ønsker derfor også være<br />
med til, at de oplever at have mødt næstekærlighed, accept, nærvær og<br />
anerkendelse som et godt fundament til at møde livet med.<br />
Tradition og fornyelse<br />
Vi har i det indeværende år ikke kun menneskeligt været i bevægelse i<br />
Lundegård. Der er sket medarbejderskifte, hvilket ses andet steds i årbogen.<br />
Vi holder naturligvis fast i de mange traditioner, som er blevet<br />
opbygget over årene. Men i vores fysiske rammer er der sket fornyelse.<br />
Vores legeplads i Lundegård 2 er blevet flyttet og nye legeredskaber og<br />
beplantning er kommet til. Den skaber et godt rum for vores udeliv.<br />
20
Koncentration og balance<br />
Koncentration og Balance<br />
I Lundegård 1 er vi gradvist i gang med at forny legeredskaberne på le-<br />
gepladsen. Samtidig står vi foran en ombygning af vores køkkener, sådan<br />
at vi er rustet til at møde de forventninger, der ligger i planerne om<br />
det sunde måltid i børnehaverne. Pædagogisk er vi også i en proces med<br />
at forny vores læreplaner, og som et yderligere tiltag i den anerkendende<br />
kultur vil vi, i samarbejde med Red Barnet, Mary-Fonden og Gentofte<br />
Kommune, indarbejde et ”Fri for mobberi“ koncept i vores børnehaver.<br />
Alt dette oplever vi spiller sammen om vores drøm: At skabe et godt<br />
børneliv for alle de børn, som er hos os i Lundegård.<br />
21
Nye tider i Rosenly<br />
Af mAriAnne Honoré, leder Af rosenly<br />
Rosenly har siden åbningen i foråret 2006 haft til huse i Dronning Alexandrines<br />
Hus. Lokaler, som vi var meget glade for og som dannede en<br />
god ramme for de kvinder og børn, der gennem årene har boet i bofællesskabet.<br />
Da Dronning Alexandrines Hus skulle renoveres, blev det nødvendigt<br />
at finde nye lokaler til Rosenly.<br />
I løbet af efterår og vinter <strong>2009</strong> flyttede beboerne gradvist fra det<br />
”gamle“ Rosenly til egen privat bolig. En timing, som ikke var planlagt,<br />
men som for alle parter var god, og som gjorde, at flytningen ikke kom<br />
til at påvirke beboerne.<br />
Familierne<br />
I <strong>2009</strong> har Rosenly haft i alt 6 familier boende – 6 kvinder og 5 børn.<br />
Den første, som flyttede, havde boet i Rosenly i 1 år. Kvinden og<br />
hendes barn flyttede til egen lejlighed i starten af <strong>2009</strong>, og kvinden fik<br />
arbejde på plejehjem.<br />
I løbet af sommeren flyttede en familie, der havde boet i Rosenly i 1½<br />
år til egen lejlighed. Kvinden går fortsat i sprogskole, og begge børn går<br />
fortsat i daginstitution på <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong>.<br />
I efteråret flyttede endnu en beboer og hendes barn. Også de havde<br />
boet i Rosenly i 1½ år. Rosenly samarbejder med Boligfonden for enlige<br />
mødre og fædre, og de kunne tilbyde en lejlighed til mor og barn. Kvinden<br />
har flittigt fulgt danskundervisning på to forskellige sprogskoler, og<br />
hun går nu på forberedende HF-kursus. Hun har således sluppet starthjælpen<br />
til fordel for SU. Hendes barn går fortsat i daginstitution på<br />
<strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong>.<br />
I løbet af foråret flyttede to unge kvinder uden børn til Rosenly. P.g.a.<br />
familiekonflikter havde de brug for at komme væk fra København og<br />
flyttede derfor til en anden landsdel i december.<br />
Endnu en ung kvinde uden børn flyttede ind pga. familiekonflikter.<br />
22
Møde i Rosenly<br />
Hun respekterede desværre ikke de sikkerhedsregler, der er for at bo i<br />
Rosenly, hvilket kan være katastrofalt for de andre beboere. Vi måtte<br />
derfor afslutte hendes ophold ret hurtigt.<br />
Flere af de kvinder, som er flyttet, har stadig kontakt til Rosenly. De<br />
kigger forbi bare for at sludre lidt - for at få et råd eller for at fortælle nyt<br />
om dem selv eller børnene. Vi har besøgt flere af familierne, efter de er<br />
flyttet, hvor de har fremvist deres nye hjem.<br />
Der er ingen tvivl om, at det har gjort en forskel for familierne, at de<br />
har boet i Rosenly. Det har vist sig, at den helhedsorienterede indsats<br />
som Rosenly sammen med <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong> tilbyder, har haft en<br />
gavnlig indvirkning på kvindens hverdagsliv.<br />
Når sprogskole, daginstitutioner, praktikpladser og hjemmet ligger<br />
tæt på hinanden, gør det samarbejdet omkring kvinderne smidig, og det<br />
giver dem fine muligheder for at komme ind i en god gænge og til at arbejde<br />
med de udfordringer, de hver især har. At læse og oversætte - både<br />
sprogligt og indholdsmæssigt – breve fra myndigheder eller daginstitutioner,<br />
til ledsagelse ved møder eller ved lægen og til råd, vejledning og<br />
sparring i forhold til almenmenneskelige spørgsmål. Kræver vor daglige<br />
støtte.<br />
23
Rosenlys flytning<br />
Blandt forskellige muligheder blev Rosenlys nye lokaler udvalgt. Den<br />
nye beliggenhed, ovenpå den intergrerede dagsinstitution for børn, med<br />
udsigt over Søsterhave og legeplads danner lyse- og hyggelige rammer.<br />
Lokalerne har tidligere været brugt til andre formål, så et omfattende arbejde<br />
stod nu foran håndværkerne. Der skulle rives vægge ned mellem<br />
nogle af værelserne, så de tilsammen fik en god størrelse til en lille familie.<br />
Skabe og andet interiør skulle ligeledes rives ned, der skulle lægges<br />
el og kabler, gulvene slibes, - og alle vægge, døre, træværk samt skabe<br />
skulle males.<br />
Arbejdet stod på hele efteråret, og et par dage før jul stod lokalerne<br />
klar – alt lyst og lækkert. Rosenlys gamle lokaler blev tømt og flyttet – i<br />
snestorm – på ganske få timer.<br />
Lokalerne står nu klar, og nye familier kan flytte ind. Vi afventer i skrivende<br />
stund tilsagn fra en kommune for en kvinde med 3 børn samt enlig<br />
ung kvinde. Og vi glæder os til at byde nye familier velkomne i vore<br />
dejlige rammer.<br />
Rosenly’s nye lokaler ovenpå Lundegård 1<br />
24
Opgave og samarbejde<br />
Af leder inge steenberg, ældreHjemmet lindely<br />
<strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong> indgik i foråret 2008 et samarbejde<br />
med Gentofte kommune om etablering af aflastningspladser i vort<br />
kristne ældrehjem Lindely. Der bor både ældre søstre, private borgere<br />
og nu borgere, der bl.a. i en kortere eller længere periode venter på en<br />
plejehjemsplads et andet sted i Gentofte kommune. Omsorgen og plejen<br />
på Lindely ydes af sygeplejersker, sosuassistenter og -hjælpere, sygehjælpere,<br />
plejeassistenter, blot for at nævne nogle af de faglige grupper.<br />
Aflastningspladserne anvendes som nævnt til borgere, som af Gentofte<br />
kommune er visiteret til en plejebolig med fast personale. Borgerne<br />
er færdigbehandlet på enten Gentofte Hospital eller på Gentofte kommunes<br />
genoptræningsinstitution, Tranehaven, men beboeren er ikke<br />
længere i stand til at klare sig i egen bolig. Ventetiden, kan i så fald, tilbringes<br />
på Lindely.<br />
<strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong> startede op med 6-8 pladser og kom i løbet af<br />
sommeren 2008 op på de nuværende 24 pladser.<br />
Aflastningsboligerne består af stor stue, eget badeværelse samt en<br />
lille entre. Der er telefon og TV i samtlige boliger. Aflastningsborgerne<br />
må ikke medbringe egne møbler, stuen er møbleret, der må ikke hænges<br />
malerier eller andet på væggene. Aflastningsborgeren beholder under<br />
opholdet på Lindely sin faste adresse, idet opholdet på Lindely er<br />
midlertidigt.<br />
Samarbejdspartnere.<br />
Lindelys daglige samarbejdspartner er Tranehaven, som er den visiterende<br />
myndighed.<br />
Når Lindelys aflastningsborgere får en permanent plejebolig, meldes<br />
pladsen ledig hos Tranehaven, som derefter visiterer en ny borger til<br />
Lindely. Dette sker indenfor 24 timer.<br />
Aflastningsborgerne opholder sig i gennemsnit 3-9 måneder på Lindely.<br />
Dette er, naturligvis, meget afhængigt af, hvilken plejebolig, den<br />
25
Dagligstue på Lindely.<br />
enkelte borger har valgt, og hvorvidt borgeren har valgt en specifik plejebolig.<br />
Lindely har også et meget tæt samarbejde med Hjælpemiddelcentralen<br />
i kommunen, som vi oplever som værende lydhøre overfor vore behov.<br />
Det samme gælder de praktiserende læger.<br />
Det er vigtigt, i denne sammenhæng, at fremhæve <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong>s<br />
øvrige medarbejdere: Centralkøkkenet, som altid er lydhøre overfor<br />
vore ønsker eller specielle diæter, Serviceafdelingen, som klarer hverdagens<br />
genvordigheder og rengøring, når man bor i et smukt gammelt hus.<br />
Portfunktionen, som viser vej og hele den administrative support og<br />
ikke mindst støtte fra alle <strong>Stiftelsen</strong>s ”naboafdelinger“<br />
26
Rum på Lindely til bibeltimer, gudstjenester m.v.<br />
Arbejdet<br />
Dette kræver stor fleksibilitet, indlevelsesevne og omstillingsparathed<br />
fra såvel medarbejdere, faste beboere og de aflastningsborgere, som ofte<br />
har mere end en flytning bag sig. Lindely har gennem hele forløbet arbejdet<br />
med at finde den organisationsform, struktur og arbejdsfordeling,<br />
som sådan en opgave kræver. Det er en løbende proces, som hele tiden<br />
skal evalueres, således at Lindely yder en professionel og faglig velbegrundet<br />
service med omsorg og pleje.<br />
Lindelys permanente beboere, søstre og private oplever indimellem,<br />
at dagligdagen er meget turbulent, og vore aflastningsgæster kan finde<br />
det svært at falde til, da Lindely er endnu et midlertidigt ophold, og<br />
mange har svært ved at forstå, at de skal videre til anden bolig og ikke<br />
kan blive boende på Lindely.<br />
Lindelys vigtigste opgave er derfor at skabe så gode, trygge og rolige<br />
rammer for den enkelte som overhovedet muligt. Hverdagen skal tilret-<br />
27
telægges udfra den enkelte borgers behov og ressourcer og så ” tæt på<br />
det normale ” som muligt.<br />
Udover omsorgspersonale er der yderligere 2 ansatte som beskæftigelsesmedarbejdere.<br />
Deres hovedopgave er at samle beboerne til sang,<br />
højtlæsning og samvær m.v. udfra den enkelte beboers/borgers behov.<br />
Ofte er den bedste form for samvær tilstedeværelsen af en ”voksen”,<br />
som har tid og ro til at være sammen med den/de ældre.<br />
Højtidsbestemte arrangementer som, jul, pinse og påske fejres med<br />
samvær omkring ekstra god mad, et godt glas vin og sang. Der er mulighed<br />
for at deltage i Gudstjenesten enten i <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong>s egen<br />
kirke eller på Lindely. Kirkelige handlinger som: Andagter, samtale med<br />
præst, sjælesorg eller skrifte er en vigtig og fundamental del af <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong><br />
<strong>Stiftelsen</strong>s hverdag, og vore aflastningsgæster bliver naturligvis også<br />
tilbudt disse kirkelige handlinger.<br />
Sidst men ikke mindst er Lindelys ansvarshavende medarbejdere uddannet<br />
til at varetage opgaver omkring palliativ pleje og smertebehandling.<br />
Dette betyder, at vi kan give døende og pårørende en så fredfyldt<br />
afslutning på livet som overhovedet muligt.<br />
28
Fra 12 til 24 hospicepladser på <strong>Sankt</strong><br />
<strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong><br />
Af tHomAs feveile – leder Af Hospice og HjemmeHospice<br />
I <strong>2010</strong> udvides hospice fra 12 til 24 senge. Behovet for hospicepladser<br />
er stort, og vi ser frem til, at mange flere patienter og pårørende kan få<br />
glæde af det, vi kan, og det vi står for. Men udvidelse betyder også ombygning,<br />
istandsættelse og genhusning. Og det kan give store udfordringer<br />
et sted, hvor fred, ro, tid og kontinuitet er helt afgørende værdier i<br />
arbejdet.<br />
<strong>2009</strong> og <strong>2010</strong> bliver markante år i Hospices snart 18 år lange historie.<br />
I <strong>2009</strong> udvidede hjemmehospice (<strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> udgående hospice-team)<br />
kapaciteten med 50 %. Nu kan vi yde støtte, behandling og rådgivning<br />
til 45 patienter i hjemmet via telefon og besøg fra sygeplejerske og læge.<br />
Tidligere var tallet 30.<br />
I <strong>2010</strong> er det så det stationære hospice – selve hospicesengene, der<br />
skal være flere af. Antallet fordobles fra 12 til 24.<br />
Indlæggelsestiden på hospice er ofte kort. Mange af patienterne ligger<br />
fra få dage til nogle uger, og kun de færreste ender forløbet med en<br />
udskrivelse. Den korte indlæggelsestid betyder, at de 12 senge hospice<br />
hidtil har haft, hvert år har kunnet rumme 100 – 150 patienter. Derfor<br />
har rigtig mange patienter og pårørende haft gavn af hospice siden åbningen<br />
i oktober 1992. Alligevel har vi måtte sige nej til mange. Til trods<br />
for det store antal patientforløb om året – og til trods for, at der i perioden<br />
siden 1992 er etableret 14 andre hospicer i Danmark – har behovet<br />
for en plads på <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> Hospice de sidste mange år været langt<br />
større, end vi har kunnet imødekomme. Kun sjældent er det sket, at en<br />
tom seng ikke har kunnet fyldes, og de årlige opgørelser har klart vist behovets<br />
størrelse: De registrerede henvendelser med ønske om plads har<br />
været 4-, 5- eller 6 gange større, end vi kunne imødekomme. Det er ikke<br />
sjovt at være vidne til de mange, der har måttet henvende sig forgæves.<br />
Derfor er det også glædeligt, at den nye Region Hovedstaden besluttede<br />
at udvide antallet af hospicepladser i regionen. 26 nye pladser skulle<br />
29
etableres i år <strong>2010</strong>. Det skulle ske med 14 senge på et nyt hospice i Ballerup/Måløv,<br />
og 12 nye senge her i <strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong>.<br />
Med de nye senge kommer den samlede kapacitet i Region Hovedstaden<br />
op på 56 hospicepladser, heraf altså 24 på <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong>.<br />
Samtidig bliver <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> Hospice det største i landet. De øvrige hospicer<br />
har 8-, 10-, 12- eller 14 senge.<br />
Beslutningen om at udvide på <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> var og er fornuftig. Vi har<br />
plads og rum til flere patienter i Dronning Alexandrines hus, og vi har<br />
også meget at bygge videre på. Nemlig de mange års erfaring med behandling,<br />
pleje og omsorg til alvorligt syge og døende. Erfaringen betyder,<br />
at vi forholdsvis hurtig ville kunne etablere de rum, rammer og flere<br />
medarbejdere med fagkundskab, som det kræver at tage sig af endnu<br />
flere patienter og deres pårørende. Det hospice kan og gør i dag, er blevet<br />
udviklet og forfinet i mange år, hele tiden med fokus på de helt særlige<br />
forhold, der gør sig gældende for den helt specielle livssituation,<br />
vore patienter er i. Den viden, vil vi naturligvis gerne gøre til gavn for<br />
flere.<br />
Mere plads og bedre rammer for patienter og pårørende<br />
Selvom vor udvidelse kan gå hurtigere på <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong> end dér,<br />
hvor man skal bygge og etablere et hospice fra grunden, er det alligevel<br />
ikke en helt let opgave at udvide fra 12 til 24 senge. Der gik ikke længe,<br />
før det stod klart, at udvidelsen af hospice ville kræve en større ombygning<br />
af den bygning, som hospice har boet i siden starten (Dronning<br />
Alexandrines hus).<br />
En ombygning, der både skulle skabe plads til 12 nye patientstuer,<br />
men også skulle forny og forbedre bygningen. Huset trængte på flere<br />
områder til en grundlæggende istandsættelse og modernisering. Det blev<br />
derfor også tydeligt for alle, at ombygningen ville blive så omfattende,<br />
at hospice ikke ville kunne fortsætte driften i ombygningsperioden. Larmen,<br />
uroen, støvet og alle de andre gener ville blive uudholdelige.<br />
Til gengæld ville den grundlæggende ombygning give gode muligheder<br />
for at ændre på de rum og rammer, hospice hidtil havde været i. Der<br />
opstod med andre ord en mulighed for at forbedre de forhold, der ikke<br />
har været helt optimale tidligere. Det betyder, at fremtidige patienter<br />
vil få forbedrede forhold både på patientstuerne, i dagligstuerne og ved<br />
30
toiletbesøg og bad. Samtidig vil pårørende have bedre muligheder for at<br />
spise sammen med patienten og for at overnatte – og ikke mindst, vil der<br />
blive bedre forhold for børnene. Samlet skulle det give endnu bedre muligheder<br />
for, at patienten – såvidt muligt - kan fortsætte sit liv, som han<br />
eller hun har levet det - også efter indlæggelse på hospice. Og netop det,<br />
er en vigtig værdi i hospice.<br />
Efter ombygningen i hospice vil personalet også kunne se frem til forbedringer.<br />
Der kommer loftslifte i alle sengestuer, der bliver bedre plads<br />
og en mere hensigtsmæssig indretning af både køkkener, medicinrum,<br />
kontorer, vagtværelse og personalerum.<br />
Genhusningen<br />
Prisen for ombygningen ville naturligvis blive en masse kroner og ører.<br />
Men for patienterne, for de pårørende og for personalet ville prisen<br />
være, at der som nævnt ikke kunne drives hospice i Dronning Alexandrines<br />
hus i en periode. Da ombygningen samtidig ville komme til at<br />
strække sig over et halvt til et helt år, var gode råd var dyre. Hvad skulle<br />
man så gøre?<br />
Flere forskellige løsninger blev overvejet, men alle synes i første omgang<br />
umulige. En midlertidig lukning var helt udelukket. Det kunne nok<br />
være, at man så sig i stand til at lukke hospice ned en måned eller to, men<br />
6 eller 12 måneder kunne man jo ikke sende en stor personalegruppe på<br />
afspadsering eller ferie og da slet ikke afvise de mange patinter igennem<br />
så langt tid. Muligheden for at ombygge den ene halvdel af bygningen,<br />
mens man stadig brugte den anden til hospice eller lignende forslag,<br />
måtte også afskrives. Den ro omkring patient og pårørende, der er så<br />
vigtig i et hospice, ville slet ikke kunne opretholdes. En tredje mulighed<br />
– at genhuse hospice i ombygningsperioden – så heller ikke helt oplagt<br />
ud. For hvor i al verden skulle man kunne finde lokaler, der lige præcis<br />
opfylder de mange krav, et hospice har? Og i givet fald, hvor langt skulle<br />
man så flytte væk?<br />
Ikke så langt, viste det sig. Til alt held lykkedes det <strong>Diakonissehuset</strong>s<br />
ledelse at finde egnede lokaliteter på selve <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong>. I Kastaniehuset<br />
på 2. sal, hvor to af Region Hovedstadens gerontopsykiatriske<br />
afdelinger havde haft til huse, var der rum, plads og faciliteter, som<br />
hospice kunne bruge. Dengang <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong> fungerede som et<br />
31
hospital, havde etagen været en del af medicinsk afdeling, så den grundlæggende<br />
indretning var i orden. Der var patientstuer, skyllerum, medicinrum,<br />
baderum, anretningskøkkener, sengeelevator og trinfri gulve og<br />
indgange. Med maling og en hel del tilretning og tilpasning, blev etagen<br />
gjort klar. Og den 25. november <strong>2009</strong> flyttede hospice i midlertidig genhusning<br />
i Kastaniehuset.<br />
Kort efter flyttede <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> udgående hospice-team (tidligere kaldet<br />
hjemmehospice) med og blev genhuset på 1. sal i Kastaniehuset. Således<br />
kom teamet til at bo lige nedenunder hospice.<br />
Flyttetravlhed og ro omkring patienten<br />
De fleste ved nok, hvordan det er, når man skal flytte. Hvad enten det er<br />
bolig eller arbejdsplads, man flytter med, bliver det en tid præget af uro,<br />
travlhed, forvirring og måske også lidt små stress. Uroen begynder ofte<br />
allerede fra den første flyttekasse samles og varer gerne ved helt til alt<br />
er på plads det nye sted. Det må man normalt leve med og slå sig til tåls<br />
med, at det jo kun er midlertidigt. På et tidspunkt falder alt til ro igen.<br />
Anderledes er det på et hospice. Der er tiden lige nu og her, det handler<br />
om . Vi kan ikke på samme måde lukke øjne og ører og håbe, det<br />
snart bliver godt igen. Det er svært at „acceptere et par dages kaos“, når<br />
de par dage meget vel kan være patientens sidste.<br />
Derfor er det også en meget stor udfordring at flytte et hospice, hvor<br />
det er helt afgørende at sikre, at der er fred, ro og tid omkring patienten<br />
og de pårørende. Det er en opgave, vi brugte meget tid på at forberede<br />
og planlægge. Hele tiden med fokus i patientens behov. Indbygget i planen<br />
måtte også være, at man i sidste ende skulle kunne afvige fra det, der<br />
var planlagt. F.eks. fordi det, når det kom til dagen, ikke ville være forsvarligt<br />
at flytte en patient - fysisk eller etisk.<br />
Både personale og frivillige tog mange ekstraopgaver og meget ekstra<br />
ansvar på sig ved flytningen. Alle gjorde sig umage og strakte sig meget<br />
langt for, at det skulle lykkedes, hvad det faktisk gjorde langt hen ad vejen.<br />
Dermed ikke være sagt, at flytningen slet ikke kunne mærkes. Selve<br />
flyttedagen og dagene omkring har patienterne selvfølgelig måtte opleve<br />
mere uro og virak end i dagligdagen. Men flytningen af både hospice og<br />
<strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> udgående hospice-team gik godt, og vi kom hurtigt godt<br />
på plads. Udover den store kraftanstrengelse fra personalet i hospice og<br />
32
i <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> udgående hospice-team og de frivillige i hospice, ydede<br />
også mange andre en helt utrolig indsats. Vi fik god hjælp fra andre afdelinger<br />
på <strong>Stiftelsen</strong>. Både byggeservice, rengøringen, portørerne og ITkonsulenten<br />
satte alt andet til side og stod parat med det samme, når vi<br />
havde brug for hjælp. På den måde blev flytningen ikke bare en markant<br />
begivenhed i hospice, men også en oplevelse af fællesskab og fælles opgave<br />
på tværs af <strong>Stiftelsen</strong>.<br />
Genhusningen kræver lidt mere i det daglige<br />
Hvordan går genhusningen så? Ja, efter de første par uger lægger den<br />
første forvirring sig, og man vender sig til indretningen og finder efterhånden<br />
ud af, hvor alting er.<br />
Men det er jo ikke det samme, som at alting går lige så glat og automatisk<br />
som før. De rum og omgivelser, man arbejder i, betyder nok mere<br />
for arbejdet, end man lægger mærke til i det daglige. Så når man flytter,<br />
opdager man hurtigt, at der er mange af rutinerne, der ikke bare ligger<br />
på rygraden og i baghovedet af personalet, men på en eller anden måde<br />
også er indlejret i de fysiske rammer. Måske kan man sige det på den<br />
måde: At man husker det hele, man når det hele, man kommer igennem<br />
det hele – og gør det hurtigere og mere automatisk i de sædvanlige rammer.<br />
Og i nye rammer skal man så omvendt: Huske sig selv på mere,<br />
tænke mere, gøre tingene en ekstra gang og derfor også gå flere skridt.<br />
Det betyder, at selvom man skal det samme, som man altid har gjort,<br />
så bliver man lidt mere træt, lidt mere brugt og har lidt mindre energi tilbage,<br />
når vagten er slut. Det kan mærkes.<br />
Helt kort kan man derfor nok sige, at genhusningen går godt, men det<br />
kræver lidt mere energi og arbejde end til daglig. Og så savner vi nogle<br />
af de ting, Kastaniehuset trods alt ikke kan byde på f.eks.: Tagterrasse,<br />
toiletter til hver sengestue og karbaderum.<br />
Den store udfordring ligger stadig foran<br />
Men det går. Og vi ved at, den store udfordring stadig ligger foran os.<br />
Nemlig udvidelsen til dobbelt så mange patienter i helt nyistandsatte<br />
rammer og med en masse nye kolleger, der skal introduceres, undervises<br />
og integreres i gruppen. For ikke at tale om indkøb af senge, møbler,<br />
maskiner osv. Ligesom flytningen og genhusningen er det også no-<br />
33
get, der kræver planlægning, ekstra indsats, større ansvar og fællesskab.<br />
Vi glæder os til det. Både til at lære nye kolleger at kende og få ny inspiration,<br />
og til at mange flere patienter og pårørende kan få glæde, at<br />
det vi kan, og det, vi står for i <strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong>s<br />
Hospice.<br />
Stillerum i Hospice<br />
34
Administrationen i <strong>2009</strong><br />
Af AdministrAtionscHef jørn jensen<br />
<strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong>s Administration fungerer som<br />
stabfunktion for husets øverste ledelse og arbejder med <strong>Stiftelsen</strong>s lønog<br />
personaleadministration, budget- , regnskabs- og økonomiopgaver,<br />
fonds- og legatforvaltning, portfunktion, større byggeprojekter, ledelsessekretariat<br />
og heri bl.a. IT-funktionen.<br />
Administrationen har derfor i det daglige et meget tæt samarbejde<br />
med især forstanderinden og afdelingslederne.<br />
Ansvaret for større byggeprojekter har været en særlig udfordring<br />
i <strong>2009</strong>, idet administrationschefen sammen med forstanderinden er<br />
involveret i de byggeudvalg, der bl.a. er nedsat omkring udvidelsen og<br />
moderniseringen af Hospice og ombygningen af Lindely. Det omfatter<br />
opgaver fra ideoplæg, over dispositionsforslag til udarbejdelse af<br />
udbudsmateriale i samarbejde med arkitekter og ingeniører, Serviceafdelingen<br />
og de afdelinger, der bliver berørt. Herudover kommer i tæt<br />
samarbejde med forstanderinden, forhandlinger med samarbejdspartnere<br />
som Region Hovedstaden og Gentofte Kommune om driftsoverenskomster<br />
og finansieringsløsninger m.v.<br />
Som stabsfunktion for ledelsen har Administrationen været sagsbehandler<br />
vedrørende omdannelsen af 36 boliger i <strong>Stiftelsen</strong>s Ældrehjem<br />
Lindely til private ustøttede plejeboliger og efterfølgende indgåelse af<br />
driftsoverenskomst med Gentofte Kommune. Endelig skal nævnes forarbejder<br />
vedrørende udvidelsen af Lindely med 29 plejeboliger efter<br />
almenboligloven i nær fremtid.<br />
Gennemførelsen af ovennævnte projekter indebærer, at <strong>Stiftelsen</strong>s<br />
aktivitetsniveau udvides. Det gælder såvel målt i kroner som i antal medarbejdere.<br />
Det stiller Administrationen overfor nye og ændrede krav.<br />
Det er en nødvendig forudsætning for opfyldelse af disse krav, at<br />
Administrationen har medarbejdere, der besidder den fornødne faglighed<br />
og erfaring, hvilket indgår i det kommende års planlægning.<br />
35
Organisatorisk blev der fra 1. november <strong>2009</strong> etableret et regnskabsteam<br />
under ledelse af Bitten Toubøll.<br />
Lønområdet danner ligeledes et team med reference til administrationschefen.<br />
På IT-området er der udarbejdet en systemdokumentation over vort<br />
IT-system med en række anbefalinger vedrørende serverne og sikkerhed,<br />
som planlægges implementeret i <strong>2010</strong>.<br />
Administrationen har i det daglige ansvaret for nøglesystemet, telefonsystemet,<br />
TV-overvågning og alarmsystemet. Der er i løbet af <strong>2009</strong><br />
gennemført en række ændringer for at tilgodese sikkerheden såvel inde i<br />
bygningerne som udenfor.<br />
Samtidigt er der indgået aftale med et vagtselskab om vagtrundering.<br />
Ved udgangen af <strong>2009</strong> er målet for Administrationen i den kommende<br />
tid at gennemføre et generelt løft i serviceniveauet især på følgende<br />
områder:<br />
• Forbedring af økonomistyringen, herunder overgang til nyt<br />
økonomisystem<br />
• Lønområdet, især forhandlingsområdet<br />
• IT-området.<br />
Alle opgaver, vi ser frem til at forbedre i samarbejde med nye medarbejdere.<br />
36
<strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong>s Refugium<br />
Smidstrup Strand<br />
Sognevej 15<br />
3250 Gilleleje<br />
Et dejligt sted lige ved kysten i Nordsjælland – et fristed for vækst og<br />
hvile. Her tilbydes kursus- og ferieophold samt afholdelse af møder.<br />
Udover den oprindelige strandvilla og en smuk lille kirke består refugiet<br />
af 22 lyse moderne værelser samt lokaler til mødeaktiviteter.<br />
Ved ønske om afholdelse af arrangementer på refugiet kontakt<br />
telefon: 4831 8025 - refugium@sanktlukas.dk<br />
hjemmesiden: www.sanktlukas.dk<br />
37
Kirkens diakoni<br />
Vi rækker vore hænder frem<br />
som tomme skåle.<br />
Kom til os, Gud, og giv os liv<br />
fra kilder uden for os selv!<br />
Alt godt, til vort og andres vel,<br />
er dine gaver.<br />
I svaghed fremmer du dit værk,<br />
vor nøgne kvist skal sætte knop!<br />
Vi løfter vore hænder op<br />
i bøn for verden.<br />
Lad dem, som lider, finde værn<br />
mod kolde hjerters is og sne!<br />
Lad vore hænders nøgne træ<br />
få blomst og blade!<br />
Lad vore liv her bære frugt<br />
til lægedom for andres sår!<br />
Vi venter, efter smertens vår,<br />
din nådes sommer.<br />
Og sorg og glæde bliver til vækst<br />
med frugt, vi ikke selv kan se.<br />
Din nådes skaberværk skal ske<br />
i tomme hænder.<br />
O Gud, al godheds giver: Kom,<br />
tag bolig i vor fattigdom!<br />
Svein Ellingsen 1975<br />
Peter Balsev-Clausen 1993 DDS nr. 367<br />
38
Søster Ester Johanne Sørensen<br />
02.06.1915-23.04.<strong>2009</strong><br />
Søster Ester havde sit barndomshjem i Thorup, Nordsjælland.<br />
I 1940 blev søster Ester optaget som søsterelev i <strong>Diakonissehuset</strong>.<br />
Søster Ester gennemgik søsterskolen og dernæst sygeplejeuddannelsen.<br />
I maj 1948 blev søster Ester indviet til Diakonisse.<br />
Fra 1945-1981 arbejdede søster Ester på <strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong><br />
<strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong>s hospital en lang årrække som operationssygeplejerske.<br />
1961 blev søster Ester leder af en nyoprettet langtidsmedicinsk<br />
afdeling i Dronning Alexandrines Hus, afdeling C.<br />
Da søster Ester efter mange år på afdeling C afsluttede sin tjeneste<br />
her, påtog søster Ester sig flere forskellige opgaver i forbindelse<br />
med <strong>Diakonissehuset</strong> bl.a. ved omstillingsbordet og i portvagten.<br />
Søster Ester var til stor hjælp med mange praktiske ting i <strong>Diakonissehuset</strong>.<br />
Søster Ester var et beskedent menneske med en særlig<br />
humor, der varmede i hverdagen.<br />
Søster Ester døde efter lang tids sygdom under et ophold på<br />
Gentofte Sygehus.<br />
39
<strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> Diakonifællesskab<br />
pr. 1. januar <strong>2010</strong><br />
Diakonisser Fødested*<br />
Navn Føds.år Indtrådt Adresse<br />
Inger Marie Larsen . . . . . . . . . . . . . . . . . J 1902 01.05.32 <strong>Diakonissehuset</strong>**<br />
Kristine Margrethe Madsen . . . . . . . . . J 1911 01.09.35 do.<br />
Karen Dusine Jensen . . . . . . . . . . . . . . . J 1911 01.09.36 do.<br />
Petra Camilla Poulsen. . . . . . . . . . . . . . . J 1907 01.09.38 do.<br />
Kirsten Adelgunde Vind . . . . . . . . . . . . S 1919 01.04.40 do.<br />
Ruth Petersen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fyn 1918 01.09.41 do.<br />
Marie Møller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . J 1914 01.02.42 do.<br />
Johanne Christine Petersen . . . . . . . . . Sø 1915 01.02.42 do.<br />
Edith Søndergaard Nielsen. . . . . . . . . . J 1920 01.02.43 do.<br />
Ruth Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . S 1924 01.02.44 Birkevænget 45<br />
3600 Frederikssund<br />
Regine Christensen . . . . . . . . . . . . . . . . . Sø 1921 01.09.44 Aalykkevej 1-3, bolig 8<br />
6240 Løgumkloster<br />
Karen Marie Bagge Rasmussen. . . . . . L 1919 01.09.44 <strong>Diakonissehuset</strong>**<br />
Mary Janne Pedersen. . . . . . . . . . . . . . . F 1925 01.02.49 do.<br />
Elsine (Elsi) Dorthea Steffen . . . . . . . . Sø 1931 01.09.50 do.<br />
Jenny Pedersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . J 1930 01.09.50 do.<br />
Anne Christine Marie Jacobsen. . . . . . Sø 1925 01.02.51 do.<br />
Herdis Margrete Glimsholt . . . . . . . . . . J 1925 01.02.51 do.<br />
Ruth Volmar. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . J 1932 01.09.52 do.<br />
Martha Magdalene Jensen . . . . . . . . . . Sø 1932 15.05.53 do.<br />
Ingrid Johannsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sy 1933 01.02.54 do.<br />
Ingrid Ammitzbøll . . . . . . . . . . . . . . . . . . J 1935 01.02.56 do.<br />
Kirsten Guttmann Sørensen. . . . . . . . . K 1936 01.09.56 do.<br />
Birte Zwicky Norup. . . . . . . . . . . . . . . . . J 1936 15.07.57 do.<br />
Jensine Marie Nielsen. . . . . . . . . . . . . . . J 1933 01.09.57 do.<br />
Inger Larsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . S 1940 01.09.61 do.<br />
Gerda Kristine Lauritsen. . . . . . . . . . . . J 1930 15.08.65 do.<br />
41<br />
<strong>Sankt</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Lukas</strong> Diakonifællesskab<br />
Diakonifællesskab
Inge Dall Kaalund . . . . . . . . . . . . . . . . . . J 1934 15.09.65 Tilst Bypark 43<br />
8381 Tilst<br />
IngerMargrethe Preisum. . . . . . . . . . . . K 1948 08.11.69 <strong>Diakonissehuset</strong><br />
Anne Marie Larsen . . . . . . . . . . . . . . . . . S 1956 01.09.74 do.<br />
Marie Oved . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . S 1949 15.04.78 do.<br />
Ingrid Gerner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . K 1962 01.09.86 do.<br />
Edy Kjærsgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . K 1946 01.01.01 do.<br />
Diakon<br />
Marianne West . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . GB 1954 01.01.01 do.<br />
Helle Schultz . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . S 1945 15.05.02 do.<br />
Hospicepræst<br />
Annette Brønnum Nystrup. . . . . . . . . . K 1951 15.11.03 do.<br />
Medlemmer af Diakoni fællesskabet 35<br />
* Forkortelser:<br />
K – København, S – Sjælland, L – Lolland, J – Jylland, Sø – Sønderjylland,<br />
Sy – Sydslesvig, B – GB – England.<br />
** <strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong>, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup.<br />
Af Diakonifællesskabets medlemmer er 9 personer beskæftiget i de forskellige<br />
arbejdsgrene i <strong>Stiftelsen</strong>s regi.<br />
42
Optagelse i Fællesskabet<br />
<strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> Diakonifællesskab<br />
<strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> Diakonifællesskab er et kristent fællesskab, som er kernen i <strong>Diakonissehuset</strong><br />
<strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong>s virke med omsorg for mennesker i alle aldre og<br />
livssituationer. Et fællesskab, hvor Guds kærlighed og omsorg styrker den enkelte<br />
i kristenlivet og i det diakonale arbejde, og et menneskeligt fællesskab, hvor vi<br />
støtter og hjælper hinanden.<br />
Optagelsesbetingelser<br />
I Diakonifællesskabet kan optages personer, der har gennemgået mindst en mellemlang<br />
uddannelse, og medlemskab af Den danske Folkekirke er en forudsætning.<br />
Der vil blive en indlevelsestid af mindst 1 års varighed. I den periode får<br />
ansøgere anvist bolig på <strong>Stiftelsen</strong>, og der er mulighed for at leve sig ind i og leve<br />
med i fællesskabet. Ansøgere må være sunde og raske.<br />
Uddannelse<br />
I indlevelsestiden påbegyndes den diakonale uddannelse, som enten kan være<br />
sammensat af flere af de moduler, der gives ved <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> Uddannelsesafdeling,<br />
eller bestå af en tilsvarende kirkelig, diakonal uddannelse.<br />
Kirkelig indvielse<br />
Efter indlevelsestiden kan ansøgere, der i øvrigt opfylder betingelserne og ønsker<br />
indvielse, efter ledelsens vurdering optages i <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> Diakonifællesskab og<br />
tilbydes en kirkelig indvielse til diakon eller diakonisse. Det er indvielsen, der<br />
giver adgang til betegnelsen diakon eller diakonisse.<br />
Ansøgere, der opfylder betingelserne, men som ikke ønsker en kirkelig indvielse,<br />
kan ligeledes optages i fællesskabet som fuldgyldige medlemmer.<br />
Opgaver<br />
For nogle vil der være mulighed for ansættelse på <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong>, mens<br />
andre må søge beskæftigelse andre steder. Det forventes, at ansøgere vil gå ind i<br />
diakonalt arbejde enten som fuldtidsbeskæftigede eller deltidsbeskæftigede suppleret<br />
med ulønnede opgaver, som man forpligter sig til, og som aftales med den<br />
enkelte.<br />
For yderligere information henvises til forstanderindens kontor. <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> Diakonifællesskab<br />
43<br />
<strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> Diakonifællesskab
Økonomi, bolig og fælles symbol<br />
Et medlem er selvstændigt ansvarlig for sin økonomi. Der betales et årligt beløb til<br />
fællesskabet og til opretholdelse af <strong>Stiftelsen</strong>s virksomhed.<br />
<strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> Diakonifællesskab er i så vid udstrækning, det kan lade sig gøre, et<br />
bofællesskab med bolig på <strong>Stiftelsen</strong>s område.<br />
Et fælles symbol båret med nål eller i kæde eventuelt suppleret med en skjorte<br />
bæres ved både ulønnede og lønnede opgaver for <strong>Stiftelsen</strong>.<br />
44
Vedtægt<br />
for<br />
den selvejende institution<br />
DIAKONISSEHUSET SANKT LUKAS STIFTELSEN<br />
NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL<br />
§1<br />
Den selvejende institutions navn er „<strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong>”.<br />
Institutionen benævnes i det følgende „<strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong>”<br />
eller „<strong>Stiftelsen</strong>”.<br />
<strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong> er stiftet den 8. maj 1900 af Isabelle<br />
Brockenhuus-Løwenhielm og andre initiativtagere.<br />
<strong>Stiftelsen</strong>s hjemsted er Gentofte Kommune.<br />
§2<br />
<strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong> er en diakonal organisation med et Diakonifællesskab.<br />
<strong>Stiftelsen</strong> er hjemmehørende i Den danske Folkekirke og har<br />
dennes evangelisk-lutherske bekendelse som sit grundlag. <strong>Stiftelsen</strong> har følgende<br />
opgaver:<br />
– at uddanne til diakoni<br />
– at indvie til diakonal tjeneste i Folkekirken<br />
– at udøve diakonal virksomhed ved omsorg for mennesker<br />
– at deltage i løsning af diakonale opgaver på kirkeligt grundlag<br />
– at deltage i løsning af humanitære opgaver i øvrigt samt yde støtte til forskning<br />
og uddannelse.<br />
<strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong> er Diakonifællesskabets hjem. Diakonifællesskabet<br />
er et kirkeligt og menneskeligt fællesskab, der også kan omfatte<br />
arbejdsmæssige og økonomiske forpligtelser for medlemmer.<br />
KAPITAL<br />
§3<br />
<strong>Stiftelsen</strong>s grundkapital, som udgør 50 millioner kroner, er tilvejebragt ved indbetaling<br />
ved <strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong>s oprettelse og ved henlæggelse<br />
af regnskabsmæssige overskud siden stiftelsen.<br />
<strong>Stiftelsen</strong> hæfter alene med sin egen kapital efter dansk rets almindelige regler<br />
for alle <strong>Stiftelsen</strong> påhvilende gældsforpligtelser. Vedtægt<br />
45<br />
Vedtægt
Bestyrelsens medlemmer er ansvarlige for <strong>Stiftelsen</strong>s forpligtelser efter dansk<br />
rets almindelige regler herom.<br />
LEDELSE<br />
§4<br />
<strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong> ledes af en bestyrelse på mindst 10 medlemmer.<br />
Medlemmer af bestyrelsen er forstanderen og forstanderinden for <strong>Diakonissehuset</strong><br />
<strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong>, 3 medlemmer udpeget af det i medfør af §7, stk. 1<br />
nedsatte Fællesråd samt mindst 5 andre medlemmer, som vælges af den samlede<br />
bestyrelse. Bestyrelsen bør sammensættes således, at der blandt dens medlemmer<br />
findes personer med indsigt i kirkelige og diakonale forhold samt tekniske,<br />
økonomiske og forvaltningsmæssige forhold.<br />
Bortset fra de af Fællesrådet udpegede medlemmer udpeges bestyrelsens medlemmer<br />
ikke for bestemte tidsrum. Samtlige bestyrelsesmedlemmer fratræder ved<br />
det fyldte 70. år.<br />
Bestyrelsen vælger blandt sine medlemmer for et tidsrum af 2 år en formand,<br />
en næstformand og en kasserer. Valget finder sted på det først afholdte bestyrelsesmøde<br />
i et kalenderår. Genvalg kan finde sted.<br />
§5<br />
Bestyrelsen holder i almindelighed møder i hver januar, maj og oktober måned.<br />
Derudover kan bestyrelsesmøder afholdes efter formandens bestemmelse. Når<br />
et flertal af medlemmerne af det i medfør af §6, stk. 1 nedsatte forretningsudvalg<br />
eller mindst 5 medlemmer af bestyrelsen fremsætter begæring om afholdelse af<br />
bestyrelsesmøde, skal bestyrelsesmøde afholdes.<br />
Formanden leder bestyrelsens møder.<br />
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når halvdelen af dens medlemmer er til stede.<br />
Hvor intet andet er bestemt i nærværende vedtægt eller bestyrelsens forretningsorden,<br />
træffes alle beslutninger i bestyrelsen ved simpel stemmeflerhed. I tilfælde<br />
af stemmelighed har formanden den udslaggivende stemme.<br />
Over forhandlingerne i bestyrelsen føres en protokol, hvori et kort referat af<br />
forhandlingerne samt alle bestyrelsens beslutninger indføres. Protokollen underskrives<br />
af de i mødet deltagende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, der ikke er<br />
enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.<br />
Bestyrelsen kan i en forretningsorden fastsætte nærmere forskrifter for sin<br />
virksomhed.<br />
46
§6<br />
Formanden, næstformanden, kassereren, forstanderen og forstanderinden samt<br />
et af og blandt den øvrige bestyrelse valgt medlem udgør forretningsudvalget.<br />
Valget af dette medlem, som sker for et tidsrum af 2 år, finder sted på det først<br />
afholdte bestyrelsesmøde i et kalenderår. Genvalg kan finde sted.<br />
Forretningsudvalget leder <strong>Stiftelsen</strong>s virksomhed i overensstemmelse med<br />
bestyrelsens beslutninger og fører løbende tilsyn med <strong>Stiftelsen</strong>s virksomhed.<br />
Forretningsudvalget træffer selv bestemmelse om, hvornår møder skal afholdes.<br />
Forretningsudvalget kan fastsætte en forretningsorden for sin virksomhed.<br />
§7<br />
Fællesrådet består af forstanderinden og forstanderen samt 5 medlemmer, der<br />
vælges af diakonifællesskabet ved <strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong> for et<br />
tidsrum af 4 år.<br />
Fællesrådet fastsætter en forretningsorden for sin virksomhed. Forretningsordenen<br />
skal godkendes af bestyrelsen.<br />
Fællesrådet udpeger fra Diakonifællesskabet 3 medlemmer til <strong>Stiftelsen</strong>s bestyrelse.<br />
Medlemmerne udpeges for et tidsrum af 4 år. Genvalg kan finde sted.<br />
§8<br />
Bestyrelsen for <strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong> og Fællesrådet vælger i et<br />
samlet kollegium et medlem af diakonifællesskabet til forstanderinde og en præst<br />
til forstander for <strong>Stiftelsen</strong>. Ved valg af forstander og forstanderinde, som finder<br />
sted ved simpel stemmeflerhed, har hvert bestyrelsesmedlem og hvert medlem<br />
af Fællesrådet en stemme. I tilfælde af stemmelighed er bestyrelsesformandens<br />
stemme udslagsgivende.<br />
Forstander og forstanderinde fratræder med udgangen af den måned, hvor de<br />
fylder 70 år.<br />
Forstanderen og forstanderinden varetager i fællesskab den daglige ledelse af<br />
<strong>Stiftelsen</strong>.<br />
§9<br />
<strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong> kan kun med Fællesrådets samtykke<br />
oprette nye selvejende institutioner.<br />
STIFTELSENS TEGNING<br />
§10<br />
<strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong> tegnes af bestyrelsens formand, næstformand<br />
eller kasserer hver for sig sammen med forstanderen eller forstanderinden. Vedtægt<br />
47<br />
Vedtægt
Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom tegnes <strong>Stiftelsen</strong> dog af 2 af<br />
førnævnte bestyrelsesmedlemmer i forening med forstanderen eller forstanderinden.<br />
Bestyrelsen kan meddele fuldmagt til at tegne <strong>Stiftelsen</strong> i nærmere angivne<br />
anliggender.<br />
ANVENDELSE AF OVERSKUD<br />
§11<br />
Såfremt driften af <strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong> måtte give overskud<br />
anvendes overskuddet inkl. kursreguleringer til opfyldelse af et eller flere af de i<br />
§2 angivne formål.<br />
AFLÆGGELSE AF REGNSKAB OG REVISION<br />
§12<br />
Regnskabsåret er kalenderåret.<br />
For hvert regnskabsår udarbejdes et årsregnskab bestående af balance (status),<br />
resultatopgørelse, noter og årsberetning. Disse dele udgør en helhed.<br />
Årsregnskabet revideres af en af <strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong>s bestyrelse<br />
udpeget statsautoriseret revisor.<br />
VEDTÆGTSÆNDRING OG OPLØSNING<br />
§13<br />
Beslutning om indstilling til fondsmyndigheden om ændring af <strong>Diakonissehuset</strong><br />
<strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong>s vedtægt træffes af <strong>Stiftelsen</strong>s bestyrelse. Vedtagelse af forslag<br />
til ændringer kræver, at mindst 2/3 af de fremmødte bestyrelsesmedlemmer<br />
har stemt derfor på to på hinanden følgende bestyrelsesmøder, som er afholdt<br />
med et mellemliggende tidsrum på mindst 2 uger.<br />
§14<br />
Beslutning om <strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong>s opløsning kan træffes af<br />
bestyrelsen, når mindst 2/3 af bestyrelsen stemmer derfor. Ved <strong>Stiftelsen</strong>s opløsning<br />
anvendes den del af formuen, der ikke er nødvendig til økonomisk sikring<br />
af søstrenes underhold, til de i §2 angivne formål.<br />
Denne vedtægt, der er vedtaget på et styrelsesmøde afholdt d.d. i henhold til de<br />
tidligere love for <strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong>s §7, er en ajourføring af<br />
de tidligere love.<br />
Vedtaget af <strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong>s bestyrelse 30. oktober 2001 og<br />
29. januar 2002.<br />
48
<strong>Diakonissehuset</strong>s bestyrelse<br />
Fhv. kirkeminister A. O. Andersen*, Rødby, (formand)<br />
Statsaut. revisor Anders Bjerglund Andersen*, Espergærde, (kasserer)<br />
Kontorchef Olaf Ingerslev*, Hellerup<br />
Forstanderinde, diakonisse Edy Kjærsgaard*, <strong>Diakonissehuset</strong><br />
<strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong><br />
Biskop LiseLotte Rebel, Helsingør<br />
Diakonisse, søster Inger Larsen, <strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong><br />
Diakonisse, søster Marie Oved, <strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong><br />
Diakon, Helle Schultz, <strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong><br />
Fru,<br />
Hanne Weng, Charlottenlund<br />
Udstillingsleder, Nina Berrig, Vallensbæk (næstformand)<br />
Folketingsmedlem, Charlotte Dyremose<br />
De med * mærkede bestyrelsesmedlemmer danner forretningsudvalg.<br />
Fællesrådet<br />
Diakonisse, søster Inger Larsen<br />
Diakonisse, søster Marie Nielsen<br />
Diakonisse, søster Marie Oved<br />
Diakonisse, søster Kirsten Guttmann Sørensen<br />
Diakonisse, Søster Elsi Steffen<br />
Forstanderinde (formand) Edy Kjærsgaard<br />
<strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong><br />
Forstanderinde: Edy Kjærsgaard<br />
49<br />
Navne, Navne, ledelse ledelse m.v. mv.
<strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> Hospice og<br />
<strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> Hjemmehospice<br />
Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup – Telefon 3945 5200<br />
Fax 3945 5101 – E-post: hospice@sanktlukas.dk<br />
Hospiceleder: Thomas Feveile<br />
Overlæge: Torben Krantz<br />
Overlæge: Hanne Heegaard<br />
Hospicepræst: Pastor Annette Brønnum Nystrup<br />
<strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> Ældreomsorg (pleje)<br />
Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup – Telefon 3945 5200<br />
Fax 3945 5194 – E-post: lindely@sanktlukas.dk<br />
Leder: Inge Steenberg<br />
<strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> Mødestedet<br />
Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup – Telefon 3945 5200<br />
E-post: moedestedet@sanktlukas.dk<br />
Leder: Søster Marie Oved<br />
<strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> Rådgivningstjeneste<br />
Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup – Telefon 3945 5200<br />
E-post: raadgivningskontoret@sanktlukas.dk<br />
Familieterapeuter: Eleonora Skov Andersen og Christina Rasmussen<br />
50
Refugium Smidstrup Strand<br />
Sognevej 15, Smidstrup Strand, 3250 Gilleleje – Telefon 4831 8025<br />
Telefax 4831 9996 – E-post: refugium@sanktlukas.dk<br />
Refugiets værtinde: Helle Schultz<br />
Integreret daginstitution Lundegård<br />
Lundegård I, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup – Telefon 3962 1037<br />
Lundegård II, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup – Telefon 3962 3994<br />
E-post: lundegaard@sanktlukas. dk<br />
Børnehaveleder: Kjeld Gudmandsen<br />
Lundegårds bestyrelse (fælles for Lundegård I og II):<br />
Edy Kjærsgaard, <strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong> (formand)<br />
Søster Inger Larsen, <strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong><br />
Lotte Andersen, (forældrerepræsentant)<br />
Susana Rugtved Rønnow, (forældrerepræsentant, næstformand)<br />
51
Bofællesskabet Rosenly<br />
Bernstorffvej 20, 2900 Hellerup.<br />
Telefon 3945 5140<br />
E-post: rosenly@sanktlukas.dk<br />
Leder: Marianne Honoré<br />
52
Støt <strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong>s arbejde<br />
<strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong> blev oprettet i år 1900 og arbejder indenfor<br />
Den danske Folkekirke. <strong>Stiftelsen</strong> har gennem sit mangeårige virke med omsorg<br />
for mennesker i alle aldre og livssituationer arbejdet med nødstedte mennesker<br />
i forskellige sammenhænge. <strong>Stiftelsen</strong>s erfaring viser, at der fortsat er behov for<br />
aktiv hjælp til samfundets svageste grupper af børn, unge, voksne, ældre, ensomme,<br />
syge og mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. <strong>Diakonissehuset</strong><br />
<strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong> kan ikke uden hjælp fra andre bevare dets brede tilbud af<br />
omsorg til medborgere, som er præget af sociale, psykiske, fysiske og åndelige<br />
problemstillinger. Enhver gave, stor som lille, er derfor meget velkommen og vi<br />
siger hjertelig tak til enhver, som vil betænke <strong>Stiftelsen</strong>s arbejde.<br />
Gaver<br />
Bidrag til <strong>Stiftelsen</strong>s virke kan indbetales på kontonummer 5010 123171-5. Ønsker<br />
De at benytte indbetalingskort kan disse tilsendes. Pengegaver til <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong><br />
<strong>Stiftelsen</strong> eller andre almennyttige organisationer er fradragsberettigede. For at<br />
udnytte fradragsmuligheden skal man yde et bidrag på over kr. 500, da de første<br />
kr. 500 ikke er fradragsberettigede. Det maksimale fradrag i <strong>2009</strong> er kr. 14.500. For<br />
at udnytte fradraget fuldt ud, skal der således gives pengegaver for i alt kr. 1 5. 000.<br />
Gavebrevsordning<br />
Gavebrevsordninger er fradragsberettiget med op til 15% af den årlige bruttoindkomst.<br />
Der er i ordningen ingen minimumsgrænse for indbetaling. En betingelse<br />
for fradragsretten er, at gavebrevet skal gælde i 10 år. Der kan vælges mellem faste<br />
forudbestemte beløb eller en fast procentdel af bruttoindkomsten. For at benytte<br />
Dem af en gavebrevsordning skal De underskrive en erklæring, hvor De oplyser,<br />
hvad De ønsker at give årligt de næste 10 år. Erklæringen skal vedlægges selvangivelsen<br />
for at udnytte fradragsmuligheden. Det skal bemærkes, at det er muligt<br />
at gøre brug af fradrag for både gaver og gavebrevsordning i samme år - periode.<br />
Ægtefæller kan give pengegaver og tegne gavebreve hver for sig og begge udnytte<br />
fradragsmuligheden. Oprettes gavebrevsordning kan der efter ønske opkræves<br />
via PBS (Pengeinstitutternes betalingsservice) med det ønskede beløb og det<br />
ønskede interval.<br />
Oprettelse af testamente<br />
Testamentariske gaver har stor betydning for <strong>Stiftelsen</strong>s arbejde. Ønskes oprettelse<br />
af testamente til fordel for <strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong> yder vi<br />
gerne råd og vejledning. <strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong> er fritaget for at<br />
betale arveafgift.<br />
53
En vifte af tilbud<br />
Brochurer og oplysninger fås ved henvendelse til<br />
<strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong><br />
tlf. 3945 5200 · www.sanktlukas.dk<br />
e-post: admin@sanktlukas.dk<br />
• Diakonifællesskab: Nye medlemmer indbydes til at<br />
deltage i et fællesskab, hvor Guds kærlighed og omsorg styrker den<br />
enkelte i kristenlivet og i det diakonale arbejde; og et menneskeligt<br />
fællesskab, hvor vi støtter og hjælper hinanden.<br />
• Ældreomsorg – pleje: På Lindely, <strong>Stiftelsen</strong>s ældrehjem<br />
tilbydes aflastning i en afgrænset periode samt varige bo- og plejeophold<br />
i ældre-/plejebolig. Lindely består af velindrettede selvstændige<br />
boliger med en lille éntre,bad/toilet samt en dejlig lys stue. Der<br />
er telefon- og tv-stik i alle boliger. Der er godudsigt til haven fra alle<br />
lejligheder.<br />
• Hospice: Omsorg og pleje af alvorligt syge og døende i tryg og<br />
hjemlig atmosfære. Opgaven er at skabe nærvær, yde bedst mulig lindring<br />
af sygdommens symptomer og yde hjælp til at leve med døden<br />
i vente samt støtte og hjælp til de pårørende.<br />
• <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> udgående hospice-team:Itilknytningtil<strong>Sankt</strong><br />
<strong>Lukas</strong> Hospice er der i samarbejde med Region Hovedstaden oprettet<br />
et udgående Hospiceteam. Teamet yder støtte til pleje af uhelbredeligt<br />
syge og døende i eget hjem og på plejehjem.<br />
• Rådgivningstjeneste: Tilbud om individuelle samtaler og parog<br />
familiesamtaler til alle, der har brug for et lyttende øre eller mod<br />
til at tage ansvar.<br />
54
• Mødestedet: Er åbent for alle på pension eller anden form for<br />
overførselsindkomst med tilbud om samvær og forskellige aktiviteter.<br />
Netcafé med mulighed for hjælp på begynderniveau. Alle hverdag<br />
kl.11.30-13.00 har caféen åbent med lun ret, suppe, salat brød og<br />
pålæg. Lørdage og søndage kl. 12.00-14.00 kan fås middagsmad mod<br />
bestilling fredag.<br />
• Bofællesskabet Rosenly: For mødre med børn med etnisk<br />
baggrund.<br />
• Refugium Smidstrup Strand: Åbent for kurser, konferencer,<br />
møder og retræter. Beliggende i dejlige omgivelser nær Gilleleje i<br />
Nordsjælland. Ferieophold tilbydes fortrinsvis i sommerperioden.<br />
• Integreret daginstitution Lundegård I og II: For børn<br />
mellem 0-6 år. Daginstitutionen har plads til 42 børnehavebørn, 24<br />
vuggestuebørn og 6 børn med særlige behov. Institutionen kan sidestilles<br />
med en menighedsbørnehave.<br />
55
<strong>Diakonissehuset</strong> <strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong><br />
arbejder indenfor Den danske Folkekirke.<br />
Et diakonissehus er et kristent fællesskab,<br />
der bærer et arbejde med diakoni.<br />
Diakoni er formidling af Guds omsorg for<br />
menneskelivet – livshjælp, hvor livet er truet.<br />
<strong>Diakonissehuset</strong><br />
<strong>Sankt</strong> <strong>Lukas</strong> <strong>Stiftelsen</strong><br />
Formand: Fhv. kirkeminister A. O. Andersen<br />
Forstanderinde: Edy Kjærsgaard<br />
Bernstorffsvej 20 Telefon Telefax<br />
2900 Hellerup 3945 5200 3945 5300<br />
www.sanktlukas.dk admin@sanktlukas.dk