Uddannelsesprogram - Den lægelige videreuddannelse > Home

Sygehusene i Ringkjøbing Amt 

Ringkjøbing Amt 

1 Indledning. 

Uddannelsesprogram for ansættelse i 

Gynækologi 

Psykiatri 

Kirurgi 

Medicin 

Pædiatri 

i hoveduddannelsen i almen medicin 

Herning Sygehus 

Maj 2004

1.1. Specialet almen medicin. 

Uddannelsen i almen medicin fører primært frem til et arbejde som alment praktiserende læge 

med aftale med Den Offentlige Sygesikring (”ydernummer”). 

Dansk almen medicin har tilsluttet sig den nye europæiske definition af specialet (WONCA 

Europe, juni 2002). Her beskrives specialet og dets udøvere: 

Praktiserende læger er speciallæger uddannet i fagets principper. De er personlige læger; 

primært ansvarlige for den samlede og vedvarende behandling uanset alder, køn og sundhedsproblem. 

De tager sig af den enkelte i forhold til dennes familie, lokalsamfund og kultur i 

respekt for den enkelte patients autonomi. De vedkender sig også deres professionelle ansvar 

overfor lokalsamfundet. 

De integrerer fysiske, psykologiske, sociale, kulturelle og eksistentielle faktorer i den behandlingsplan, 

de sammen med patienten udarbejder, styrket af den viden og tillid, der opstår ved 

gentagne kontakter. 

Praktiserende læger udøver deres professionelle rolle ved at fremme sundhed, forebygge 

sygdomme, eller ved behandling, omsorg eller palliation. Dette sker direkte eller gennem 

andre personer ud fra de sundhedsbehov og tilgængelige ressourcer der er i det samfund, de 

betjener, og de hjælper samtidig patienterne med adgang til disse ydelser i det omfang, det er 

nødvendigt. 

De skal tage ansvaret for udvikling og vedligeholdelse af egne færdigheder, personlige integritet 

og for de værdier som danner grundlaget for en effektiv og sikker omsorg. 

1.2. Uddannelsen i almen medicin. 

Efter fuldført turnusuddannelse er speciallægeuddannelsen 5-årig: ½ års introduktionsstilling 

(I) og 4½ års hoveduddannelse (H). I bilag 1 findes en skematisk oversigt over uddannelsens 

opbygning. 

Den nye målbeskrivelse for uddannelsen i almen medicin findes p.t. udelukkende i en elektronisk 

form på DSAM’s hjemmeside: www.dsam.dk (klik dig videre ind under uddannelse – 

målbeskrivele – ny målbeskrivelse) eller på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk. 

Målbeskrivelsen indeholder en nøjere beskrivelse af specialet og specialeuddannelsen – og 

oplister specifikt de kompetencer, som en uddannelsessøgende i almen medicin skal besidde 

ved afslutningen af uddannelsen. I målbeskrivelsen findes 119 kompetencer i alt – af disse 

skal 7 være erhvervet ved afsluttet I-forløb, og de resterende 112 kompetencer skal erhverves 

i løbet af det 4½ års H-forløb. 

Forudsætninger for ansættelse i Hoveduddannelses-stilling i almen medicin: 

gennemført Introduktionsstilling i almen medicin og derved fået godkendt målbeskrivelsens 

7 I-kompetencer, 

sikker i specialevalg. 

Side 1

Formålet med ansættelse i H-stillingen er at den uddannelsessøgende læge erhverver alle 

målbeskrivelsens kompetencer, og at den uddannelsessøgende således efter gennemført 

uddannelsesforløb kan opnå speciallægeanerkendelse i almen medicin. 

Kompetenceerhvervelsen sker gennem et formaliseret og planlagt uddannelsesforløb, der 

består af , 

2 års ansættelse i almen praksis (2 x ½ år og 1 x 1 år i i alt 2 forskellige praksis), 

returdage til praksis under sygehusansættelserne, 10 dage pr.år, 

2½ års ansættelse på sygehusafdelinger (5 kliniske specialer), 

amtslige temadage for uddannelsessøgende i almen medicin, 

tværfaglige kurser i ledelse, administration og samarbejde, 

et forskningstræningsmodul, 

et 30 dage varende specialespecifikt teoretisk kursus i almen medicin, 

evt. fokuserede kliniske ophold på andre sygehusafdelinger eller hos speciallæger m.v., 

evt. træning i færdighedslaboratorier, 

selvstudium. 

1.3. Uddannelsen i almen medicin i Ringkøbing Amt. 

I Ringkøbing Amt opslås 12 I-stillinger og 10 H-stillinger årligt fordelt på 4 ansættelsesterminer: 

1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november. De samme ansættelsesterminer anvendes i 

de tre øvrige amter i Region Nord. 

Ansættelse i H-stilling sker efter skriftlig ansøgning kombineret med struktureret interview af 

de bedst kvalificerede ansøgere. Ansættelsesudvalget til H-stillingerne består af en repræsentant 

fra administrationen i amtet, den almenmedicinske uddannelsesvejleder, praksisreservelægekoordinatoren, 

en af amtsreservelægerådet udvalgt yngre læge og endelig en overlæge 

udpeget af overlægerådet. 

I Ringkøbing Amt er der ca. 180 alment praktiserende læger – halvdeles af disse læger er 

godkendte som tutorlæger – eller arbejder i praksis, hvor én eller flere kolleger er godkendte 

som tutorlæger. Der er således ca. 40 godkendte tutorpraksis i amtet: dels solopraksis og dels 

kompagniskabspraksis. 

Returdage: i løbet af de 2½ års hospitalsansættelse arbejder den uddannelsessøgende i sin 

”stampraksis” 1 dag månedligt på såkaldte ”returdage”. Formålet med disse returdage til 

praksis er: 

at den uddannelsessøgende vedligeholder og opretholder sin almenmedicinske reference 

ramme 

at uddannelseslægen kan følge patientforløb i praksis 

at den uddannelsessøgende vedligeholder kontakten til praksismiljøet 

at den uddannelsessøgende får inspiration til at uddrage det praksisspecifikke af hospi 

talsansættelserne 

at den uddannelsessøgende møder hovedvejlederen/mentor og har uddannelsesorienterede 

samtaler/mentor-sessioner med denne 

Side 2

at kunne drøfte projektet i forskningstræningsmodulet med tutorlægen 

at evt. få mulighed for at samle data mv. til projektet i forskningstræningsmodulet 

Det er uhyre vigtigt, at den uddannelsessøgende læge af planlægningsmæssige grunde i god 

tid aftaler de konkrete datoer for disse returdage med såvel praksis om sygehusafdeling! 

Temadage: i Ringkøbing Amt mødes alle specialeuddannelsessøgende i almen medicin til 

amtslige temadage – 3 dage pr. semester i tidsrummet fra kl. 8.30 – 14.30. Formålet med 

disse temadage er dobbelt: 

• uddannelse med fokus på det lokale samarbejde, de lokale samarbejdspartnere og samarbejdsrelationer 

• lokal netværksdannelse mellem de uddannelsessøgende. Netværksdannelsen er nyttig 

både i løbet af uddannelsen og efter fuldført uddannelse. Der er oprettet tilskudsbaserede 

12-mandsforeninger for bloklæger i Ringkøbing Amt. 

Supervisionsgrupper: deltagelse i sådanne (fx Balint- eller Bendixmetoden) planlægges i 

amtsligt regi. 

Dette finder typisk sted som kvarte/halve eftermiddage. Deltagelse i sådanne grupper planlæges 

p.t. til at skulle finde sted i praksisamanuensis, fase 3-tiden. 

Uddannelseskoordinatorer i almen medicin i Ringkøbing Amt: 

AMU - almen medicinsk uddannelseskoordinator som står for det individrettede uddannelsesforløb, 

planlægning af amtslige temadage, blokansættelser mv. 

PKL i almen medicin – almen medicinsk postgraduat klinisk lektor 

er en praktiserende læge, der har til opgave at koordinere specialeuddannelsen i almen medicin 

i Ringkøbing Amt – både i relation til de uddannelsessøgende læger og de uddannelsesgivende 

praksis og afdelinger. P.t. bestrides AMU-stillingen og PKL-stillingen af: 

Praktiserende læge Ejvind Mouritsen, Bredgade 22, 6900 Skjern Tlf.: 97 35 03 55, E-mail: 

Ejvind@dadlnet.dk 

2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsessteder. 

H-stillingen består af ansættelser i såvel almen praksis som på sygehusafdelinger. Praksisansættelserne 

finder sted i lægepraksis med godkendt tutorlæge(r) og sygehusansættelserne finder 

sted i godkendte uddannelsesforløb på de pågældende afdelinger. 

Det amtslige videreuddannelsesråd har godkendt nærværende uddannelsesprogram. 

Ansættelserne finder sted i den nedenfor beskrevne rækkefølge og med basis på Sygehuset i 

Herning. 

Side 3

Ansættelse 

nr. 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

Speciale 

Almen praksis I: 

Gynækologi/obstetrik , Herning 

Psykiatri, Herning 

Kirurgi, Herning 

Intern Medicin , Herning 

Pædiatri, Herning 

Almen praksis I 

Almen praksis II: 

Præsentation af de forskellige ansættelsessteder. 

Varighed og tidspunkt 

6 mdr., dato: 

6 mdr., dato: 

6 mdr., dato: 

6 mdr., dato: 

6 mdr., dato: 

6 mdr., dato: 

6 mdr., dato: 

12 mdr., dato: 

Præsentation af almen praksis for praksisamanuensisfase 1-stillingen. 

Se venligst særskilt uddannelsesprogram for dette element. 

2.1. Præsentation af gynækologisk-obstetrisk afdeling, Herning Sygehus. 

Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Ringkøbing Amt, består principielt af tre klinikker beliggende 

på henholdsvis Herning, Holstebro og Ringkøbing Sygehuse. Klinikkerne er een afdeling 

med fælles lægestab og afdelingsledelse. I Herning findes amtets børneafdeling, hvorfor 

den mest patologiske obstetrik samles her. Der er ca. 1800 fødsler / år. I obstetrisk ambulatorium 

findes skanneafsnit, hvor også amtets prænatale diagnostik udføres. Den stationære operative 

gynækologi foregår udelukkende i Herning, hvor der tillige findes gynækologisk ambulatorium 

med alle specialets interesseområder. Al dagkirurgi i amtet foregår i Herning med 

undtagelse af sterilisationer og en del af de provokerede aborter, som foretages i Ringkøbing. 

Vagten dækkes i øjeblikket af en reservelæge i forvagt og en 1.-reservelæge / speciallæge i 

boligvagt. 

I Holstebro findes ca. 1200 fødsler / år med tilhørende obstetrisk ambulatorium samt et gynækologisk 

ambulatorium, som betjenes af en bagvagtskvalificeret læge. Ønsker en reservelæge 

at lægge et antal ambulatoriedage i Holstebro, vil det kunne arrangeres efter forudgående aftale. 

Vagten dækkes af en speciallæge i tilstedeværelsesvagt. 

I Ringkøbing foregår der ca. 400 fødsler / år. Endvidere foretages samtlige sterilisationer og 

en vis del af de provokerede aborter her. Vagten dækkes af sygehuslæger, og de gynækologiske 

speciallæger har således ikke nogen udetjeneste i Ringkøbing. 

Samlet foretages der årligt ca. 800 større gynækologiske operationer samt et tilsvarende antal 

dagkirurgiske indgreb. I afdelingens ambulatorier ses årligt ca. 23000 patienter nogenlunde 

ligeligt fordelt mellem gynækologi og obstetrik. 

Som det således fremgår af ovenstående, vil ap-lægen være ansat med hovedtjenestested i 

Herning, men lejlighedsvis udetjeneste i Holstebro kan komme på tale, ligesom fokuserede 

Side 4

ophold i Holstebro og Ringkøbing må forventes. Der vil altid være behørig adgang til supervision, 

uanset hvor ap-lægen forretter tjeneste. 

Den faste lægestab indgår i en række tværfaglige teams, mens reservelægelaget af hensyn til 

bredden i uddannelsen ikke er søjleopdelt. Der findes i øjeblikket følgende teams : obstetrik, 

almengynækologi incl. blødningsforstyrrelser, infertilitet incl. endokrinologi, urogynækologi 

og onkologisk gynækologi. 

Afdelingen er lønsumstyret, hvilket betyder, at der ikke findes en egentlig personalenormering, 

eftersom afdelingsledelsen frit kan disponere over budgettet til at ansætte det personale, 

der skønnes optimalt. Afdeliningens opbygning, produktion samt den faste lægelige bemanding 

kan ses på Kvinde-Barncentrets hjemmeside på www.sundhed.dk. Hertil kommer 4 

1.-reservelæger i uddannelsesstilling, som arbejder superviseret på speciallægeniveau. Forvagtslaget 

består af 3 introduktionslæger, 5 ap-læger og 1-2 læger ansat i uklassificeret stilling 

eller som led i uddannelsen til andet speciale, fx patologi. 

Den teoretiske kompetenceudvikling sker ved, at ap-lægen dels dyrker selvstudier, dels deltager 

i den undervisningsrække, som løbende tilbydes i afdelingen og på sygehuset. I begrænset 

omfang vil også ap-læger kunne forvente at få bevilliget kurser på centrets regning. 

Ved ansættelsens start tildeles ap-lægen en vejleder, som afholder introduktions-, midtvejsog 

slutsamtaler med denne. Ap-lægen og vejlederen indgår i et forpligtende samarbejde om at 

få uddannelsesressourcerne fordelt på en hensigtsmæssig måde, der er tilpasset netop den 

aktuelle ap-læges behov. Ap-lægen har således selv et medansvar for, at de konkrete uddannelsestiltag 

bliver sat i værk, eksempelvis tildelingen af et bredt patientmateriale i ambulatoriet. 

Vejlederen har ansvaret for, at ikke-patientrelateret kompetenceudvikling, eksempelvis 

fantomøvelser, afholdes, ligesom diverse evalueringer også er vejlederens ansvar. 

Den uddannelsesansvarlige overlæge har det overordnede ansvar for, at uddannelsesprogrammet 

fungerer i praksis. Desuden foretager den uddannelsesansvarlige overlæge de fornødne 

justeringer i uddannelsesplanerne, som skønnes nødvendige ud fra de evalueringer, som aplægerne 

giver ved vejledersamtalerne. I ikke-tilfredsstillende uddannelsesforløb vil den 

uddannelsesansvarlige overlæge skulle involveres på et tidligt tidspunkt. 

Det anses for en selvfølge, at ap-lægen orienterer sig i afdelingens instruksbøger og i den relevante 

litteratur i øvrigt. 

2.2. Præsentation af psykiatrisk afdeling, Herning Sygehus. 

Optageområde og amtslig organisation. 

Psykiatrisk Afdeling Herning fungerer som en sygehusafdeling med behandlingsansvaret for 

mennesker med psykiatriske sygdomme bosat i de 9 sydlige kommuner i Ringkjøbing Amt, 

svarende til et befolkningsunderlag på ca. 165.000 indbyggere. Afdelingen hører administrativt 

under Skole- og Socialudvalget i Ringkjøbing Amt. Med henblik på at fremme kontinuitet 

og sammenhæng i behandlingen er der under direktøren for dette område ansat en psykiatrichef 

med ansvar for de psykiatriske afdelinger i Herning og Holstebro samt socialpsykiatrien. 

Side 5

Ledelse, afdelinger og teams. 

Psykiatrisk Afdeling i Herning ledes af en ledende overlæge og en oversygeplejerske. Afdelingen 

er dels specialeopdelt, dels distriktsopdelt for at opnå kontinuitet i indlæggelsesforløbet, 

øge kendskabet til og samarbejdet med patienter, pårørende og relevante samarbejdspartnere. 

Afdelingen består af 3 almenpsykiatriske afdelinger for hver deres optageområde hver 

med 12 senge, én akut modtageafdeling med 12 senge og én gerontopsykiatrisk afdeling med 

6 senge. Til hver af de 3 almenpsykiatriske afdelinger er der knyttet distriktspsykiatrisk team, 

og der er et gerontopsykiatrisk team for hele regionen. Et eksisterende daghospital påtænkes 

slået sammen med de distriktspsykiatriske teams, således at der bliver en central visitation, 

hvorfra patienten kan afsluttes til egen læge med rådgivning, evt. efter en vurderingssamtale 

eller visiteres til behandling i individuel behandling eller gruppebehandling efter diagnose 

eller funktionrelaterede kriterier. Herudover er der etableret et mobilteam bestående af 4 

sygeplejersker, der skal fungere på akut basis med henblik på alternativer til indlæggelse og 

støtte til patienter efter udskrivning. 

Personale og samarbejde. 

Afdelinger og distriktspsykiatri har tværfaglig bemanding sammensat af læger, psykologer, 

distriktssygeplejersker, socialrådgivere og sekretærer. Der lægges vægt på samarbejde med 

kommunernes socialforvaltninger og psykiatrimedarbejdere, praktiserende læger og socialpsykiatriske 

institutioner i området. Afdelingsarbejde og distriktspsykiatrisk arbejde er tilrettelagt 

ud fra et tværfagligt perspektiv under lægelig ledelse. 

Sengeafdelingerne. 

Afdelingen er placeret bygningsmæssigt i nyrenoverede/nyoprettede faciliteter i sammenhæng 

med Herning Sygehus, med hvilket der samarbejdes med bl.a. gensidig tilsynsforpligtelse, 

vidensudveksling m.m., ligesom vi på vanlig måde rekvirerer undersøgelser fra somatikken. 

Normering. 

Afdelingen er normeret med 9 overlæger, heraf 1 ledende overlæger, 2 afdelingslæger, 3 1. 

reservelæger og 7 reservelæger. 1 overlæge er ansat uden kliniske opgaver og varetager 

uddannelses- og supervisionsopgaver. Endvidere er der en uddannelsesansvarlig overlæge. En 

overlæge har erfaring med anvendelse af rating skalaer. Afdelingen har ansat en overlæge, der 

er ph.d., som kan bistå uddannelsessøgende læger med forskningsrelaterede opgaver. Denne 

overlæge har erfaring med konsultativ bistand overfor praktiserende læger i form af vurderingssamtaler 

(planlagte eller subakutte), telefonrådgivning og mødeaktivitet. Der planlægges 

aktuelt et projekt med en øget indsats overfor ikke psykotiske patienter i forhold til kommunernes 

arbejdsmarkedsafdelinger med forskningsmæssig evaluering af effekten. 

Uddannelse. 

Afdelingen har igennem mange år varetaget uddannelsesforpligtelse for reservelæger i I-stilllinger 

og 1. reservelægestillinger (post kursus) til speciallægeuddannelse i psykiatri samt 

reservelæger til speciallægeuddannelse i almen medicin. Den uddannelsessøgende reservelæge 

er under ansættelsen knyttet til ét afsnit med døgn og ambulant behandling. Den uddannelsessøgende 

reservelæge tildeles en fast vejleder gennem hele forløbet, der varetager klinisk 

vejledning, supervision og teorigennemgang. Afdelingen har godkendte vejledere i psykoterapi. 

Den psykoterapeutiske grunduddannelse foregår i samarbejde med Psykiatrisk Afdeling 

Holstebro og gennemføres med et årligt godkendt 30 timers teorikursus. Afdelingen har 

formaliseret fast ugentlig lægeundervisning i både kliniske og teoretiske emner i semesterfor- 

Side 6

løb, ligesom der er oprettet en Balintgruppe. Den uddannelsessøgende reservelæge kan deltage 

i afdelingens tværfaglige uddannelsesprogram, som består af tematiserede tilbud med 

eksterne, kompetente undervisere, eksempelvis i psykoterapi, psykofarmakologi, psykopatologi, 

bl.a. med anvendelse af gængse psykiatriske rating skalaer som Present State Examination, 

psykiatriloven, andre retslige bestemmelser og klinikker. 

Den uddannelsessøgende reservelæge opfordres ligeledes til at deltage i relevante eksterne 

kurser og uddannelsesforløb. Den uddannelsessøgende reservelæge indgår således i et lægefagligt 

uddannelses og klinisk miljø. 

Den uddannelsessøgende reservelæge arbejder i dagligdagen meget selvstændigt, men under 

kyndig vejledning og trænes i diagnosticering samt undersøgelses- og behandlingsmetoder i 

det enkelte patientforløb. Endvidere optrænes kompetence i tværfagligt samarbejde, administrative 

opgaver og samarbejde med pårørende og eksterne samarbejdspartnere. 

Målgrupper. 

Der er på årsbasis ca. 500 indlæggelser, og der visiteres ca. 150 patienter til daghospitalet. De 

distriktspsykiatriske teams har årligt ca. 5500 kontakter og gerontospykiatrien ca. 2000 kontakter. 

Målgruppen udgøres af almenpsykiatriske patienter i optageområdet fra det fyldte 20. år med 

undtagelse af retspsykiatriske patienter, som kan indlægges på psykiatrisk afdeling i Viborg. 

Målgruppen deles med praktiserende speciallæger i psykiatri og almen praksis efter kriterier 

om behov for indlæggelse eller behov for en tværfaglig indsats, som den ydes i distriktspsykiatrien. 

Afdelingens patientklientel er meget bredt omfattende alle aldersgrupper af voksne 

incl. gerontopsykiatrisk sengeafsnit, hvor afdelingen definerer gerontopsykiatri efter alderskriterium. 

Der er i patientklientellet et bredt diagnosespektrum, dog med hovedvægten 

indenfor svære psykoser og affektive lidelser. 

Vagtfunktion. 

Den uddannelsessøgende reservelæge i I-stilling og i uddannelse til almen medicin indgår i 

7-skiftet bunden vagt fra vagtværelse. Der er i afdelingen et bagvagts- og et beredskabsvagtlag. 

Den uddannelsessøgende 1. reservelæge indgår i bagvagtslaget. 

Der er vagtforpligtelse for et ungdomspsykiatrisk sengeafsnit med 6 senge, hvorved der opnås 

en glimrende mulighed for at få faglig viden og erfaring om denne aldersgruppes specielle 

problemstillinger. Vagtarbejdet byder på akutte vurderinger af akut psykisk syge, inklusive 

akut opståede psykoser, misbrug, personlighedsforstyrrelser og selvmordstruede patienter. 

Daglige rutiner. 

Afdelingen afholder dagligt en morgenkonference til overlevering af vagtarbejdet for den 

afgående vagthavende læge. Ved dette møde gennemgås tillige øvrige faglige og planlægningsmæssige 

problemstillinger. Der er løbende mulighed for ad hoc supervision og rådgivning. 

Der afholdes hver anden uge et møde af ½ time mellem yngre læger og overlæger, og 

Side 7

ca. hver måned et møde af 3 timers varighed. Afdelingen har tilgængelig administrativ 

instruks, vagtinstruks og behandlingsinstruks. 

Nye medarbejdere deltager over to dage i et tværfagligt introduktionsprogram. 

Januar 2004 

Birgitte Aagaard/ad 

Ledende overlæge 

2.3. Præsentation af kirurgisk afdeling, Herning Sygehus. 

Kirurgisk Afdeling, Ringkjøbing Amt består af 4 klinikker: Holstebro, Herning, Tarm og 

Lemvig. Den kirurgiske hoveduddannelse foregår på Klinik Herning og Holstebro. 

Herning Sygehus har lokalfunktion for ca. 110000 indbyggere, hovedsygehusfunktion for ca 

150000 indbyggere og for visse funktioner/specialer amtsfunktion for amtets ca. 275000 indbyggere. 

Sygehuset har ca. 300 senge. Der er ca. 20000 indlæggelser om året og ca 52000 

ambulante besøg. Følgende specialer er repræsenteret på sygehuset: intern medicin (herunder 

cardiologi, endocrinologi og medicinsk gastroenterologi), kirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi/obstetrik, 

anæstesi (herunder intensivafdeling), pædiatri, onkologi og arbejdsmedicin. 

Kirurgisk Klinik, Herning er normeret med 6,5 overlæger og 10 reservelæger. Alle overlæger 

er specialæger i Kirurgi og 2 er tillige speciallæger i Kirurgisk Gastroenterologi. Klinikken 

modtager patienter med gastroenterologiske, endocrine og mamma sygdomme. Klinikken 

varetager også almindelig børnekirurgi. Klinikken har amtsfunktion for thyreoideakirurgi, 

kirurgi for reflux samt Transanal Endoskopisk Mikrokirurgi. 

Klinikken har 48 stationære senge. ambulatorium, endoskopifaciliteter (incl. ERCP) og dagkirurgisk 

aktivitet. Der er ca. 3500 indlæggelser om året, heraf 60% akutte. Der er ca. 4000 

ambulante besøg og 2500 operationer i stationær regi. Der udføres ca. 1000 endoskopier og 

2000 mindre indgreb. 

Kirurgisk Afdeling har i 2002 fået oprettet et forskningsafsnit, placeret på Herning Sygehus. 

Det ledes af en forskningsoverlæge, der er halvtids ansat og i øvrigt ansat som overlæge på 

Kirurgisk Klinik Herning. 

Afdelingen sætter uddannelse højt og forventer du tager aktiv del i dit uddannelsesforløb og 

selv er med til at opsøge uddannelsesgivende situationer. Afdelingen holder daglige konferencer 

og forventer uddannelseslægen også bruger disse i uddannelsesøjemed. Der er mulighed 

for daglig ad hoc supervisering til konferencer mv. Afdelingens læger skiftes til fremlæggelse 

af et emne i de månedlige uddannelseskonferencer i afdelingen. 

Inden ansættelsen fremsendes vagtskema, navn på din vejleder i afdelingen, introduktionsplan 

og instruksbog som vi forventer du har sat dig ind i ved ansættelsen. Afdelingen har adgang 

til Internet og vi har et større bibliotek du altid er velkommen til at benytte. Du kan til enhver 

tid rette henvendelse til afdelingen hvis du har spørgsmål til ansættelsen. 

Side 8

De fokuserede ophold udenfor afdelingen vil ligge efter ca. en måned i afdelingen og i sidste 

del af ansættelsen for hhv. ortopædkirurgi (2 uger) og urologi (1 uge), hvoraf sidstnævnte 

foregår på Holstebro Sygehus. 

Vejledning og evaluering under ansættelsen følger de overordnede retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. 

2.4. Præsentation af intern medicinsk afdeling, Herning Sygehus. 

Medicinsk afdeling, Herning Sygehus er en del af Medicinsk Center, som omfatter de intern 

medicinske afdelinger i Ringkøbing, Herning/Tarm, Holstebro/Lemvig, Reumatologisk Afdeling 

samt Ergo- og Fysioterapiafdelingen og varetager den samlede medicinske funktion for 

amtets 275.000 indbyggere og har funktioner på alle 5 sygehuse. 

Medicinsk afdeling Herning/Tarm er én administrativ enhed med et optageområde på ca 

135.000 indbyggere. Der er samlet ca. 6500 indlæggelser pr. år og 21.000 ambulante besøg. 

Afdelingen har ud over bred intern medicinsk funktion grenspecialefunktion i kardiologi, 

gastroenterologi, endokrinologi og infektionsmedicin med amtsfunktion i invasiv kardiologi 

(KAG og pacemakerfunktion i eget kardiologisk laboratorium) og infektionsmedicin. Afdelingerne 

har tilsammen 126 senge, heraf de 90 i Herning. Der er begge steder daghospital og 

ambulatorium. 

Afdelingsledelse: Ledende overlæge, dr. med. Niels Thorsgaard og oversygeplejerske Mette 

Bruun Pedersen. 

Uddannelsesansvarlig overlæge: Jan Eriksen 

Lægestab: Lægenormeringen er pr. 1.1.2004: 1 ledende overlæge, 12 overlæger, 2 afdelingslæger, 

4 1.reservelæger og 15 reservelæger. Ifølge ny uddannelsesreform 7 turnuslæger, 3 

læger i almen medicin, 3 introduktionslæger og 8 læger i intern medicinske hoveduddannelsesforløb, 

heraf 3 i intern medicin/kardiologi, 2 i intern medicin/gastroenterologi, 2 i intern 

medicin/endokrinologi og 1 i intern medicin/geriatri. 

Vagtlag: Der er 3 vagtlag: Et forvagtslag bestående af turnuslæger, et mellemvagtslag af 

introduktionslæger, læger i første fase af hoveduddannelsesforløb og i almen medicin og et 

bagvagtslag af læger i sidste fase af hoveduddannelsesforløb, afdelingslæger, vagtbærende 

overlæger og indtil videre 1.reservelæger. Der er etableret medicinsk og kardiologisk beredskabsvagt 

af overlæger. 

Vagtarbejde: Der modtages uselekterede patienter i fællesmodtagelse. Akutte hjertepatienter 

modtages dog direkte på kardiologisk afsnit. Visitationsafsnit forventes åbnet i løbet af 2004. 

Røntgenafdelingen er fuldt digitaliseret, og der er mulighed for overførsel af billeder for 

eksempel til neurokirurgisk vurdering i Århus. 

Instrukser: Afdelingens instruksbog er udelukkende computerbaseret og tilgængelig over 

internettet. www.ringamt.dk/su/instruks-med-herning.nsf 

Afdelingen har uddannelsesforpligtelse overfor medicinstuderende på 3. semester, læger i turnus, 

i uddannelse til almen medicin, i introduktionsstilling og i hoveduddannelsesforløb til 

speciallæge i intern medicin/kardiologi, -/gastroenterologi, -/endokrinologi og -/geriatri. 

Side 9

Forskning: Afdelingen deltager i en række multicenterstudier inden for alle specialer og har 

derudover egne projekter bl.a. vedrørende iskæmisk hjertesygdom, kronisk pankreatitis, PPIforbrug 

og ernæring. Der er udgået flere PhD-afhandlinger fra afdelingen. 

Uddannelse: Den uddannelsessøgende gennemgår et 14 dages introduktionsforløb og tildeles 

en vejleder, sammen med hvem der lægges en uddannelsesplan for introduktionsstillingen og 

planlægges evalueringssamtaler. Den uddannelsessøgende vil blive tilknyttet et afsnitsteam 

bestående af læger på flere uddannelsestrin superviseret af en overlæge og med gensidigt 

ansvar for uddannelsen. Det tilstræbes, at der også sker tilknytning til medicinsk dagafsnit , 

hvor tilrettelæggelse af undersøgelsesforløb for ikke indlagte patienter overvejende foregår 

superviseret af de tilknyttede overlæger. 

Den uddannelsessøgende forventes aktivt og selvstændigt at deltage i og bidrage til afdelingens 

undervisningsaktiviteter. Der er ugentlige morgenmøder med undervisning samt månedlig 

fællesundervisning for yngre læger. Der forventes også teambaserede uddannelsesaktiviteter. 

Afdelingen dækker intern medicin bredt, og der vil ikke være egentlige fokuserede ophold. 

De i målbeskrivelsen anførte kompetencer anses alle at kunne opnås på det forventede niveau. 

Der samarbejdes dog med neurologisk afdeling, Holstebro Sygehus om uddannelseskomponenterne 

inden for neurologien. 

Yderligere beskrivelse af afdelingens arbejde vil fremgå af introduktionsmappen, der udleveres 

forud for ansættelsen. 

2.5. Præsentation af pædiatrisk afdeling, Herning Sygehus. 

Indledning. 

Pædiatrien omfatter diagnostik, behandling og kontrol af medfødte og erhvervede lidelser og 

afvigelser fra normalfunktion i barnealderen, det vil sige fra fødsel til overstået pubertet. 

Indenfor gruppen af kronisk syge er pædiatriens målgruppe flere steder udvidet til også at 

omfatte 15-18-årige unge. 

Foruden diagnostik og behandling varetager pædiatrien også rådgivning vedrørende børns 

fysiske og psykiske udvikling samt forebyggelse af sygdom og funktionsforstyrrelser. Specialet 

pædiatri er således, i modsætning til de fleste andre medicinske specialer aldersdefineret 

og ikke organdefineret. Det betyder, at pædiatrien er et meget bredt fag, der kræver tæt samarbejde 

med mange andre lægelige specialer og sundhedsprofessioner, med andre pædiatriske 

afdelinger sammen med amtslige og kommunale instanser. De fleste funktioner indenfor 

pædiatrien varetages således i et tværfagligt samarbejde med andre sundhedsprofessioner. 

I Danmark udøves pædiatri både i den primære og sekundære sektor og i den kommunale 

sundhedstjeneste for børn og unge. 

Børneafdelingen i Ringkjøbing Amt er en pædiatrisk afdeling med basisfunktion, og afdelinger 

på dette niveau varetager diagnostik, behandling og kontrol indenfor funktionsområderne 

almen pædiatri, neonatologi, allergologi, pulmonologi samt neurologi. Herudover varetages 

endokrinologi, kardiologi, gastroenterologi, hepatologi, immunologi, reumatologi, hæmatologi, 

onkologi, nefrologi og specielle infektioner samt metaboliske sygdomme i varierende grad 

på basisniveau, eventuelt i samarbejde med en landsdelsfunktion, hvor Skejby Sygehus er den 

primære landsdelsafdeling. 

Side 10

Pædiatrisk Afdeling, Herning Sygehus er amtets eneste specialafdeling i pædiatri og har som 

optagelsesområde Ringkjøbing Amt med et befolkningsgrundlag på ca. 275.000. 

Afdelingen har 42 senge delt på 2 afsnit, hvoraf Neonatalafsnittet har 17 sengepladser. 

Afdelingen for større børn er delt i 2 afsnit, et for mindre børn og et for større børn. Kirurgiske 

børn indlægges på Pædiatrisk Afdeling, men deres behandling varetages af kirurgisk 

ansatte læger. 

Lægenormeringen er p.t. 8 overlæger, 3 1. reservelæger og 6 reservelæger. Med gennemførelsen 

af den nye speciallægeuddannelse ændres stabsopbygningen. 

Hospitalsuddannelsen i almen praksis i pædiatri finder sted på Pædiatrisk Afdeling i Herning 

og varer 6 måneder. Arbejdsfunktionen er indpasset i forvagtslaget, som p.t. er 7-skiftet i 

2-holdsdrift med døgnvagt lørdag, søndag og helligdage. 

Afdelingens organisatoriske placering, eksterne funktioner, detaljeret arbejdstilrettelæggelse 

og lægernes fordeling på funktionsområder er nærmere beskrevet i “Arbejdsinstruks for 

lægerne på Børneafdelingen, Herning Sygehus”, som kan rekvireres hos den ledende overlæge 

Maurits Dirdal, Børneafdelingen. 

Hospitalsuddannelsen i pædiatri skal give den uddannelsessøgende læge et bredt indblik i 

specialet samt medvirke i uddannelsen som medicinsk ekspert i pædiatri jævnfør kompetencerne 

91, 92, 93, 96, 97, 98, 99, 101, 102, 103, 104, 105 og 106 som beskrevet i målbeskrivelsen 

for speciallægeuddannelsen i almen medicin. 

I målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i almen medicin er beskrevet, hvorledes de forskellige 

kompetencer kan indlæres (indlæringsstrategi). Den faglige uddannelse i Børneafdelingen 

er i høj grad baseret på arbejdsbaseret læring og selvstudie kombineret med teoretisk 

undervisning. Herudover kan der blive tale om fantomøvelser og casepræsentationer. Afdelingen 

arbejder med superviseret ambulatoriefunktion. 

Evalueringen af opnåede kompetencer (evalueringsstrategi) følger forslagene i målbeskrivelsen. 

Det drejer sig overvejende om vejledersamtaler samt samlede vurderinger. Opnåede 

komptencer dokumenteres via Portefølje. Der er ikke kun tale om rent faglige teoretiske/praktiske 

kompetencer. Også kompetencer omhandlende kommunikation, samarbejde, ledelse, 

administration, sundhedsfremmende virksomhed, akademisk holdning til faget og professionelt 

arbejde vil indgå i uddannelsen. 

De anførte kompetencer er minimums kompetencer, der er intet til hinder for, at der kan 

opnås enkelte kompetencer på et højere niveau. 

Evalueringen af den lægelige videreuddannelse finder sted i henhold til “Vejledning og evaluering 

af den lægelige videreuddannelse”, Sundhedsstyrelsen 1998. 

Der foretages introduktionssamtale, midtvejssamtale og slutevalueringssamtale. I forbindelse 

med disse samtaler udarbejdes og justeres den individuelle uddannelsesplan, som beskriver 

hvordan den uddannelsessøgende skal arbejde for at opnå målene med de læringsrammer, der 

findes i afdelingen. Det tilstræbes, at introduktionssamtalerne finder sted indenfor de første 

Side 11

14 dage efter ansættelsen, og det er introduktionslægen og vejlederens fælles ansvar, at samtalerne 

overholdes til tiden. 

Den uddannelsessøgende i uddannelse til almen praksis skal evaluere kvaliteten af den uddannelse, 

afdelingen har tilbudt. Dette foretages sammen med vejlederen i forbindelse med slutevalueringssamtalen 

på officielle skemaer, der via den uddannelsesansvarlige overlæge sendes 

til centerchefen og videreuddannelsesområdet. 

Hvis uddannelsen ikke forløber planmæssigt i henhold til uddannelsesprogrammet og uddannelsesplanen, 

har vejlederen pligt til at forsøge at afhjælpe den uddannelsessøgendes problem. 

Ved utilfredsstillende forløb er både den uddannelsessøgende og vejlederen forpligtet 

til at orientere den uddannelsesansvarlige overlæge. 


Se venligst særskilt uddannelsesprogram for dette element. Det er den samme praksis som 

varetager uddannelsen i fase-1stillingen. 


Se venligst særskilt uddannelsesprogram for dette element. Dette er en ny praksis i forhold til 

ansættelsen i fase1- og fase 2- stillingen. 

3.+ 4. + 5. Præsentation af kompetenceudvikling / læringsstrategier / evalueringsstrategier. 

Dette afsnit er et udpluk af målbeskrivelsen – her præsenteres i skematisk form de kompetencer 

– eller ”mål”, der skal erhverves på sygehuset. 

Det efterfølgende skema består af 4 kolonner: 

Mål: Dette er det overordnede mål/kompetencen. Nummeret refererer til 

målets placering blandt de 119 mål i målbeskrivelseen. 

Konkretisering: Giver en mere udførlig beskrivelse af målet, så dette bliver lettere forståeligt 

og entydigt. Der kan også være tale om eksemplificeringer og 

delmål. 

Læringsmetoder: Beskriver, hvorledes kompetencen kan erhverves – se nedenfor. 

Evalueringsmetoder:Beskriver hvorledes det skal afgøres, om kompetencen er erhvervet - se 

nedenfor. 

Hvert enkelt af kompetencerne skal evalueres for sig – og en tilfredsstillende evaluering attesteres 

i den uddannelsessøgendes Portefølje. I Porteføljeen kan den uddannelsessøgende i 

øvrigt også løbende følge sin egen kompetenceudvikling med hensyn til mål. 

Side 12

Det fremgår specifikt, hvor den pågældende kompetence skal opnås (=attesteres) – men ved 

flere kompetencer kan det være relevant, at dele af kompetencen er erhvervet ved tidligere 

ansættelser. Sådanne delmål noteres i Porteføljeen løbende – og indgår således ved den endelige 

godkendelse af den samlede kompetence. 

Hver ”sygehuskompetence” skal attesteres af den eller de uddannelsesansvarlige læger på de 

forskellige afdelinger. 

Porteføljen er elektronisk og Internet-baseret; – uddannelseslægen og uddannelsesansvarlige 

overlæge/vejleder bestiller hver sit password til portefølje ved påbegyndelse af ansættelsen 

via nedenstående hjemmeside. Dette benyttes til specifikke afsnit af den uddannelsessøgendes 

portefølje. 

Man går ind på www.telemed.dk/logbog (ændres nok fremover til www.telemed.dk/portfolio 

) for i højre øvre hjørne at klikke på "ansøgning". Her kan man så oprette sin egen konto, og 

man får oplyst et brugernavn og en adgangskode via en mail i løbet af få sek., hvis man er 

dadlnet-bruger (i andre tilfælde går der 1-2 dage). Nu kan man aktivere sin konto ved at 

klikke på det anførte link. Dernæst logger man på porteføljen med det modtagne brugernavn 

og adgangskode. 

Dette gælder både for uddannelsesansvarlige overlæge/vejleder og uddannelseslæger. 

Når den ene af parterne har logget sig på kan man ændre i sin profil og finde sin ”makker”. 

Det er ligegyldigt om det er uddannelsesansvarlige overlæge/vejleder eller uddannelseslægen 

der gør det. Den læge man angiver ”makker” vil modtage en e-mail og når pågældende 

bekræfter relationen ved at klikke på det modtagne link så er relationen mellem dem etableret 

Demoversion er tilgængelig på https://www.telemed.dk/logbog med login og password som 

max og max for uddannelseslæge og tom og tom for uddannelsesansvarlige overlæge/vejleder. 

Læsevejledning til skemaet: 

Læringsstrategier: 

For læringsrammerne "almen praksis" og "sygehusafdeling" er angivet mulige læringsstrategier. 

De anførte læringsstrategier skal opfattes som en helhed, og for at opnå det angivne mål 

skal alle læringsstrategier som hovedregel anvendes - dog gælder denne læsevejledning: 

er der mellem to læringsstrategier anført "og" skal begge metoder anvendes; er der mellem 

to læringsstrategier anført "og/eller" kan man frit vælge den ene, den anden eller evt. 

begge metoder. 

De anvendte begreber er defineret nedenfor. 

"Varetagelse af praktisk arbejde" kan bestå i deltagelse i kliniske arbejdsopgaver fx konkret 

arbejde med patienter, undersøgelse, samtale, rådgivning, vejledning, tilrettelæggelse af 

behandlingsforløb eller udredningsprogram. 

Side 13

Det kan dog også være mere specielle opgaver i forbindelse med drift, administration eller 

kvalitets udvikling. 

"Den åbne portefølje " 

er den åbne del af porteføljen (må ses af tutorlæge/vejleder). Denne kan rumme uddannelseslægens 

beskrivelse af, 

uddannelsesplan, 

uddannelsesstedet og en vurdering af dette, 

klinisk vejledning og supervision, 

klinisk arbejde, eksempelvis udvalgte patientforløb, 

læreprocesserne samt af, 

logbogen. 

"Læringsdagbogen/den private portefølje", er den del af porteføljen, der fungerer som 

læringsdagbog til uddannelseslægens personlige brug. 

Heri kan uddannelseslægen eksempelvis notere, 

refleksion over patientforløb, 

refleksion over uddannelsesforløb, 

refleksion over læringsprocesser og deres betingelser i klinikken, 

evalueringsskema for uddannelsesforløb og uddannelsessted. 

"Refleksion over egen arbejdspraksis" betyder, at uddannelseslægen overfor tutor/vejleder 

præsenterer temaer ud fra optegnelser i portefølje både løbende under uddannelsesforløbet og 

ved de formelle evalueringssamtaler. 

"Observation af tutorlæges/vejleders arbejdspraksis" er det begreb, der kommer tættest 

på mesterlæreprincippet - "en-til-en vejledningen" og "demonstrationen under arbejdet" 

med henblik på at den uddannelsessøgende dernæst overtager arbejdsfunktionen med større 

og større selvstændighed. 

Evalueringsstrategier: 

Disse strategier skal som hovedregel betragtes som ligestillede muligheder, og hvor der er 

anført mere end én evalueringsstrategi, skal evalueringen altså ikke nødvendigvis omfatte alle 

de anførte. Der gælder her følgende læsevejledning: er der mellem to evalueringsstrategier 

anført "og" skal begge metoder anvendes; er der mellem to evalueringsstrategier anført 

"og/eller" kan man frit vælge den ene, den anden eller evt. begge metoder; er der anført 

"eller" anbefales kun den ene metode anvendt. 

De anvendte begreber er defineret nedenfor: 

"Vurdering af opgaver" 

Dette kan omfatte uddannelseslægens 

gennemgang af specifikke opgaver sammen med tutor/vejleder såsom: Henvisninger, 

attester, patientforløb, kvalitetssikring (kontrol/kalibrering af instrumenter) 

Side 14

case præsentation - fremlæggelse af patientforløb, video, litteraturgennemgang ved konference. 

"Vurdering af porteføljeoptegnelser" 

Denne metode indebærer, at tutor/vejleder sammen med den uddannelsessøgende gennemgår 

optegnelserne i den åbne del af porteføljen. 

"Vejledersamtale" 

Vejledersamtale er en evalueringsmetode, der primært anvendes med henblik på afdækning af 

den uddannelsessøgendes viden på specifikke områder. Fx kan metoden med udgangspunkt i 

en konkret patient-case anvendes til at tutor/vejleder afdækker den uddannelsessøgendes 

viden om "lovgivningen omkring provokeret abort", viden om begreber som "compliance" og 

"mestring" og viden om "klimakteriets fysiologi og udtryksformer". Udgangspunktet for en 

sådan vejledersamtale kan også være elementer fra porteføljen. 

”Struktureret kollegial bedømmelse” 

Ved læring i praksis (almen praksis og/eller hospitalsafdeling) kan den uddannelsessøgendes 

færdigheder og adfærd observeres direkte eller indirekte. Evalueringsmetoden kan omfatte: 

supervision af arbejdsopgaven med feedback, 

indirekte (tutor er ”flue på væggen”), 

indirekte (samtale op patientforløb/video/taperecording/oplysning fra andet 

personale/andet) ved tutor/vejleder. 

observation af færdigheder og adfærd (udenfeedback - igen direkte eller indirekte. 

"Samlet vurdering" 

Er evaluering bestående af både struktureret kollegial bedømmelse, refleksion over egen 

arbejdspraksis, vurdering af porteføljeoptegnelser og evt. vurdering af opgaver. 

5 Skema over H-stillingens kompetencer under sygehusansættelsen. 

Almen praksis, praksisamanuensis fase-1 stillingen. 


5.1. Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Herning Sygehus. 

Mål 

# 74 

Kunne vurdere, diag- 

nosticere og 

behandle patienter 

med blødningsfor- 

styrrelser 

Konkretisering 

Kunne redegøre for 

kvinders normale 

cyclus/ blødningsmøn- 

ster i forskellige livs- 

faser 

Læringsmetoder 

Varetagelse af praktisk arbejde 

Udfærdigelse af to patientfor- 

løbsprogrammer vedrørende 

patologiske blødningsmønstre 

Evalueringsmetoder 

Samlet vurdering 

og/eller 

Vejledersamtale 

Side 15

# 75 

Kunne rådgive og 

vejlede kvinder/par 

der ønsker gravidite- 

ten afbrudt eller 

ønsker sterilisation 

Redegøre for abnorme 

blødningers termino- 

logi og mulige årsager 

relateret til kvindens 

alder herunder 

opmærksomhed over- 

for neoplastisk betin- 

gede blødninger 

Kunne diagnosticere, 

behandle og visitere 

abnorme blødninger 

Kunne behandle med 

hormoner og infor- 

mere om hormonbe- 

handlingens fordele 

og ulemper 

Redegøre for lovgiv- 

ningen omkring pro- 

vokeret abort 

Kunne håndtere ambi- 

valens og tilbyde samt 

gennemføre samtaler 

før endelig beslutning 

Portefølje 

Læringsdagbog 

Selvstudium i den ved Århus 

Universitet autoriserede lærebog 

i Gynækologi. 

Deltagelse i afdelingens reserve- 

lægeundervisning 

Positiv, individuel selektion af 

ambulante patienter efter aftale 

med afdelingssygeplejersken i 

gynækologisk ambulatorium. 

Herunder tildeles den uddannel- 

sessøgende også patienter med 

inkontinens og prolaps (delmål 

#76). 

Ved behov journalgennemgang 

med speciallæge før og efter den 

ambulante patientkontakt. 

Opfølgning ved prøvesvar 


og 

Portefølje og 

Læringsdagbog og 

Selvstudium 


og 


Side 16

# 77 

Kunne håndtere 

patienter med udflåd 

om abort herunder dis- 

kutere fremtidig præ- 

vention 

Kunne gennemføre 

støttesamtaler efter 

udført abort 

Redegøre for lovgiv- 

ningen omkring steri- 

lisation og kunne 

handle derudfra 

Kunne informere om 

følger og eventuelle 

bivirkninger ved steri- 

lisation 


cyclus, graviditets og 

alders indflydelse på 

den normale vaginale 

sekretion. 

Kunne vurdere nor- 

malt udflåd. 



patologisk udflåd. 





i Gynækologi 

Praktisk arbejde i forundersøgel- 

sesambulatoriet. 

Ophold på Ringkøbing sygehus 

1-2 dage mhp. at se og evt. 

under supervision foretage pro- 

vokeret kirurgisk abort samt 

laparoskopisk sterilisation. 

Gennemføre støttesamtaler i det 

omfang, som de måtte forekom- 

me. 

Selvstudium og 


og 





i Gynækologi 

Iagttagelse og beskrivelse af det 

normale udflod. 


og 


Side 17

# 81 

Kunne udføre gynæ- 

kologiskundersø- gelse 

# 82 

Kunne håndtere gra- 

vide med normalt 

svangerskab, fødsel 

og efterforløb 

• vaginit, cervicit, 

salpingit og intra- 

uterin infektion 

Kunne vejlede om 

relevant hygiejne 

Redegøre for indika- 

tion for undersøgelsen 

Kunne skelne mellem 

normale og patologi- 

ske fund ved under- 

søgelsen, herunder 

bækkenbundsmusku- 

laturens funktion 

Kunne udføre under- 

søgelsen, udtage rele- 

vante prøver, såsom 

podninger, wetsmears 

og smear til cytologisk 

undersøgelse - 

samt informere patien- 

ten om fund 


den normale 

graviditet, fødsel og 

barselsperiode 

Kunne varetage 

svangreprofylaktiske 

Deltagelse i det daglige elektive 

og akutte arbejde. 

Foretage direkte mikroskopi af 

ufarvet præparat efter demon- 

stration ved speciallæge 


og 



Mikroskopi (case præsentation) 

og 

Selvstudium 

Om fornødent fantomtræning og 

instruktion på bedøvet patient, 

men det forventes kun undtagel- 

sesvist at være nødvendigt. 



og 


Læringsdagbog og/eller 



og 


Side 18

# 83 

Kunne håndtere gra- 

vide med normalt 

svangerskab, fødsel 

og efterforløb 

undersøgelser efter 

retningslinierne under 

hensyn til lokale for- 

hold 

Kunne koordinere 

samarbejdet omkring 

den gravide med jor- 

demoder, fødested og 

andre relevante samar- 

bejdspartnere 

Kunne risikovurdere 

graviditeten, visitere 

og agere på tegn på 

sygelige tilstande også 

i fødsel og puerperium 

Kunne bistå ved uven- 

tet fødsel udenfor 

institution 

Redegøre for amnin- 

gens fysiologi og vig- 

tigheden af støtte til 

amning 

Kunne bedømme 

mammae hos lacte- 

rende kvinder med 

henblik på mastitis og 

absces samt lave 

behandlingsplan 

Observationsdag hos jordemo- 

der og fysioterapeut og 



i Obstetrik og 

Deltagelse i afdelingens interne 

undervisning og 

Deltagelse i arbejdet i svang- 

reambulatoriet og 

Fokuseret ophold på fødegangen 

(1-2 dage) og i jordemoderkon- 

sultationen (2-3 dage). 



og 



og 


Side 19

# 85 


patienter der henven- 

der sig med klimak- 

terielle gener 

Kunne rådgive præ- 

gravide/tidligt gravide 

med 

• epilepsi 

• hypertension 

• diabetes mellitus 

• astma 

• andre kroniskemedicinskesygdomme 

Kunne rådgive og vej- 

lede omkring livssti- 

lens betydning for gra- 

viditet og foster 

Kunne informere 

omkring prænatal 

diagnostik 

Redegøre for princip- 

perne for udredning af 

uønsket barnløshed 

Kunne udfærdige et 

udredningsprogram 

for, vejlede og evt. 

behandle for klimakte- 

rielle gener 

Redegøre for klimak- 

teriets fysiologi og 

udtryksformer 


Observationsdag hos jordemo- 

der og fysioterapeut og 


Universitet autoriserede lærebø- 

ger i Obstetrik og Gynækologi 

og 

Deltagelse i vagtarbejdet samt 

stuegang på barselsafsnittet 

Deltagelse i samtaler forud for 

prænatal diagnostik (½ dag) og 

Efter nærmere aftale med afde- 

lingens infertilitetsteam forun- 

dersøge patienter med uønsket 

barnløshed 


og 




i Gynækologi og 

Deltagelse i det daglige arbejde, 

hvor klimakterielle spørgsmål 

Varetagelse af praktisk 

arbejde og 

Side 20

Kunne vejlede 

omkring og iværk- 

sætte samt kontrollere 

hormonterapi 

dukker op i adskillige andre 

sammenhænge 

Supplerende under gynækologisk/obstetrisk ansættelse: 

a. Delmål i # 76vedrørende gynækologiske problemstillinger skal erhverves i gynæko- 

logisk afdeling/praksis og godtgøres i porteføljen til brug under kirurgisk ansættelse. 

b. Mikroskopi-del-kompetencerne skal erhverves i almen praksis (praksisamanuensis 

fase 1) 

5.2. Psykiatrisk Afdeling Herning 

Mål 


# 13 

Kunne håndtere kommunikation 

med specielle patienter 

# 64 

Kunne håndtere patienter 

med angst 

I mødet med den psykiatriske 

patient: 

kunne fastholde egne fysiske 

og psykiske grænser 

I mødet med den kriseramte 

patient: 

redegøre for og have forståelse 

af, at mødet aktiverer 

lægens egne følelser 

I mødet med den diagnostisk 

uafklarede patient: 

kunne rumme den faglige 

usikkerhed 

I mødet med den misbrugende 

patient: 

redegøre for at der i kommunikationen 

med misbrugere 

kan være en øget risiko for 

manipulation 


behandle og visitere patienter 

med angst som følge af: 

• panikangst 

• generaliseret angst 

• dødsangst 

• eksistentiel angst 



arbejde, og 

Rollespil, og 

Portefølje, og 

Læringsdagbog, og 

Observation af 

tutors/vejleders 

arbejdspraksis 


arbejde, og 

Selvstudium, og 



Struktureret kollegial 

bedømmelse 

og 

Vurdering af porteføljeoptegnelser 

eller 



Side 21

# 65 


med personlighedsforstyrrelser 

# 66 

Kunne håndtere patienter, 

der tilhører minoritets-grupper 

# 67 


med organiske psykosyndromer 

# 68 


med misbrug og udforme en 

kontrakt 

Kunne håndtere angstens 

konverteringsformer udtrykt 

ved: 

• fobier 

• somatisering 

• obsessiv kompulsiv tilstand 

• seksuelle dysfunktioner 

• regressive adfærdsformer 


behandle/ visitere patienter 

med personlighedsforstyrrelser 

præsenteret som: 

• psykopati (voldelige, 

selvhævdende, charmerende 

og forførende) 

• lav frustrationstærskel 

• seksuelle afvigere 

(pædofile, incestkrænkere, 

voldtægtsforbrydere 

• kriminelle 

• sociopater 

Kunne agere på viden om, 

at marginaliserede gruppers 

levevilkår har betydning for 

muligheder for lægelig 

behandling af dem (hjemløse, 

posedamer, zigøjnere, 

særlinge) 


med intoxications-udløst 

psykosyndrom 

• parkinsonmedicin 

• prednisolon 

Redegøre for: 

Alkohol, medicin og euforiserende 

stoffers på sygdom 

og sundhed 



arbejde, og 




Gruppediskussion 

eller 

Simulerede patienter 


arbejde, og 




arbejde, og 





arbejde 

og 





og 

Side 22

# 70 


med psykotiske tilstande 

# 72 


med spiseforstyrrelser 

# 73 


med tab og/eller traumer 

Redegøre for differentialdiagnoser 

til stofmisbrug 

Redegøre for afgiftningsbehandling 

og antabusbehandling 

Redegøre for relevante 

behandlingstilbud (fx den 

motiverende samtale, lokale 

behandlingstilbud og 

behandling under internat) 

Kunne udforme en behandlings-kontrakt 


behandle/ visitere patienter 

med psykose 

• skizofreni 

• paranoia 

• depressiv psykose. 

Kunne iværksætte tvangsindlæggelse 

(gul, rød) 


behandle og visitere patienter 

med spiseforstyrrelser 

Redegøre for de forskellige 

former for spiseforstyrrelser 

• anorexi 

• bulimi 

• bingeeting 

Kunne redegøre for krisens 

karakteristika 

Kunne redegøre for sorgprocessens 

normale forløb og 

komplikationer, såsom blokerende 

følelser i sorgen 

(for eks vrede, skam, skyld) 

Gruppediskussion 

og 

Portefølje 

og 



arbejde, og 

Udfyldelse af røde 

og gule papirer ved 

tvangsindlæggelse 

med simulerede 

patienter, og 





arbejde, og 




arbejde, og 


Portefølje 




og 



og 

Refleksion over egen 


Side 23

Kunne redegøre for eksistensen 

af somatiske symptomer 

som udtryk for 

depression 

Kunne spørge ind til og vurdere 

selvmordsrisiko 

Kunne visitere til psykolog 

el. psykiater 

Supplerende under ansættelsen på Psykiatrisk Afdeling Herning: 

# 64: Her søger uddannelseslægen at have kontakt med patienter fra egen praksis via returdagene 

til sin stampraksis – og bliver superviseret i disse forløb på afdelingen. 

5.3. Kirurgisk afdeling, Herning Sygehus. 

# 78 Kunne håndtere 

patienter med smerter 

i abdomen 


patienter med gastrointestinale 

klager 

Kunne diagnosticere, behandle og 

visitere akutte og kroniske smertetilstande 

i maven, herunder: 

• ulcus ventriculi og duodeni 

• pancreatitis 

• aortaaneurysme 

• mesenterialthrombose 

• ileus 

• appendicit og Meckels 

divertikel 

• colon irritabile 

• inflammotoriske tarmsygdomme 

• gynækologiske lidelser 

• psykosomatiske smertetilstande. 

• Kunne behandle stenudløste 

smerter 

• galde og urinveje 

Kunne diagnosticere, behandle/visitere 

de lidelser der ligger bag de 

hyppigste mavetarmsymptomer, fx: 


arbejde og 





arbejde 

og 



Side 24


patienter med karrelaterede 

lidelser 

# 88 


patienter, der henvender 

sig med lidelser 

relateret til mamma 

# 90 (Se supplerende 

nedenfor!) 

Kunne udføre mindre 

kirurgiske indgreb 

# 95 (Se supplerende 

nedenfor!) 

hæmatemese, blødning per rectum, 

ændret afføringsmønster, smerter, 

vægttab, udfyldning, opkastning. 

Kunne udfærdige et udredningsprogram 

for og evt. behandle samt informere 

om undersøgelse ved ventrikelsygdom, 

inflammatorisk tarmsygdomme, 

cancer intestini, malabsorption. 

Kunne varetage kontrol og vejledning 

ved stomi. 

Kunne diagnosticere, behandle/visitere 

patienter med 

• varicer 

• perifere embolier 

• perifere arterielle lidelser 

• aortaaneurismer 

• ulcus cruris 

• lungeembolus 

Kunne udføre mammapalpation. 

Kunne diagnostiserere, behandle 

/visitere de hyppigst forekommende 

mammalidelser: 

- fibroadenomatosis mamma 

-tumor mamma 

- Pagets disease of the nipple 

- mastitis 

- fissura pappillae 

- abcessus mamma 

Have procedurer for skadesbehandling 

og chirurgia minor og kunne 

udføre: 

• fjernelse af hudtumorer 

• fjernelse af negl 

• incision af abcesser 

• fjernelse af fremmedlegemer 

• håndtering af sår, herunder suturering 

Selvstudium 


arbejde, og 



Selvstudium 


arbejde 


arbejde, og 






Struktureret kollegial 

bedømmelse 


Side 25

Kunne primært udrede 

og visitere børn med 

halten, foddeformitet, 

ekstremitets- og 

ledsmerter 

Kunne primært udrede og visitere 

børn med 

• halten 

• foddeformiteter 

• ekstremitets-, led- og rygsmerter 

Kunne diagnosticere 

• hoftelidelser hos børn 

• rygdeformiteter 

Kunne reponere luxation af capitulum 

radii 

Supplerende vedr. kirurgisk ansættelse: 


arbejde, og 



a. Delmål i # 76vedrørende gynækologiske problemstillinger skal være erhvervet i 

gynækologisk afdeling/praksis og godtgjort i Porteføljen. Der skal etableres fokuseret 

ophold på urokirurgisk afd. i Holstebro vedrørende de urologiske delmål. 

b. # 87, # 90 og # 95 opnås via et fokuseret klinisk ophold på ortopædkirurgisk 

afdeling, Herning Sygehus under ansættelsen. 

5.4. Intern medicinsk afdeling, Herning Sygehus. 

Mål 

# 44 


patienter med ødem 

# 46 


patienter med allergi 


Redegøre for, hvilke sygdomme og 

tilstande der kan give ødemer, og 

kunne planlægge udrednings- og 

behandlingsprogram ved: 

• cardiovasculære sygdomme 

• nutritivt betingede ødemer 

• leverlidelser 

• maligne lidelser 

• nyrelidelser 

• immobilisation 

• infektioner/thrombophlebitter 

• medicinbivirkninger 

• allergi (Quincke) 

Ud fra viden om allergiske sygdommes 

ætiologi, pato-fysiologi, symptomatologi 

og forløb stille en diag- 



arbejde, og 





arbejde, og 





og 



Side 26

# 47 


patienter med symptomer 

fra bevægeapparatet 

# 48 


patienter med 

brystsmerter 

nose og iværksætte symptomatisk 

og specifik behandling 

Angive undersøgelsesprincipper for 

lungefunktionsundersøgelse og 

priktest 

Redegøre for, hvilke sygdomme og 

tilstande, der kan give symptomer 

fra bevægeapparatet, samt kunne 

redegøre for relationen til: 

• degenerative lidelser 

• inflammatoriske lidelser 

• knoglesygdomme 

• bløddelslidelser 

Redegøre for neurologiske ledsagesymptomer 

til sygdomme i bevægeapparatet 

Redegøre for hvordan psykiske og 

fysiske belastninger påvirker bevægeapparatet 

Kunne stille en tentativ diagnose ud 

fra anamnese og objektiv undersøgelse 

samt iværksætte yderlige 

udredning og behandling 

Kunne informere/instruere i øvelsesprogrammer 

og forebyggelse 

Kunne hjælpe patienten til at mestre 

sygdomsrollen 

Kunne deltage i et langvarigt 

behandlingsforløb for patienter med 

polymyalgi, rheumatoid arthrit og 

osteoporose 

Kunne diagnosticere og visitere 

patienten med akut indsættende 

brystsmerter 

Kunne anvende vejledninger vedrørende 

iskæmisk hjertesygdom 

Kunne angive ledsagesymptomer 

med henblik på en ætiologisk rubricering 



arbejde, og 





arbejde, og 





og 



og 


Side 27

# 49 


patienter med diabetes 

mellitus 

# 50 


patienter med dyspepsi 

Redegøre for alder og risikofaktorers 

betydning 

Redegøre for psykologiske mekanismer 


visitere patienter med: iskæmisk 

hjertesygdom, thoracale facetledssyndromer, 

myogene thoracale forandringer, 

costafrakturer, pneumothorax, 

lungeemboli, lungetumores 

Kunne diagnosticere og behandle 

diabetes mellitus type I og II og det 

metaboliske syndrom i samarbejde 

med det øvrige sundhedsvæsen 

Kunne diagnosticere og visitere 

ketoacidose og henvise 

Kunne behandle hyper- og hypoglycæmi 

Kunne informere og rådgive om 

patientuddannelse enten i primæreller 

sekundærsektor 

Kunne diagnosticere og visitere diabetiske 

senkomplikationer 


visitere patienter med dyspepsi 

Redegøre for differentialdiagnostiske 

tilstande til smerter i epigastriet 

Kunne stille indikationer for gastroduodenoscopi 

Redegøre for diagnostiske tests for 

helicobacter pylori 

Kunne iværksætte eradicationsbehandling 

Kunne informere og rådgive vedrørende 

sygdom og årsagssammen- 


arbejde, og 





arbejde, og 






og 


Side 28

# 51 


patienter med dyspnoea 

# 52 


patienter med feber 

# 53 


patienter med hovedpine 

hæng i relation til især tobak, alkohol 

og medicin 

Udfra gældende konsensusrapporter 

kunne diagnosticere, behandle og 

visitere patienter med dyspnoea 

som følge af 

• COLD 

• hjerteinsufficiens 

• ischæmisk hjertesygdom 

• astma 

• thoraxdeformiteter 

• metaboliske forstyrrelser 

• anæmi 

• adipositas 

• psykologiske årsager 

• lungeemboli 

Kunne udføre, tolke og agere på 

lungefunktionsundersøgelser og 

EKG 


visitere patienter med feber: 

• herunder infektionssygdomme 

inclusive HIV, TB, 

• eksotiske sygdomme 

• systemiske lidelser 

• maligne lidelser 

Redegøre for valg af antibiotika i 

forhold til resistensmønster, resistensudvikling 

og overfølsomhed 

Redegøre for ledsagesymptomer 


visitere patienter med hovedpine 

som følge af: 

• migræne/Hortons hvp. 

• spændingshovedpine 

• arteriitis temporalis 

• intracranielle processer 

• hypertension 


arbejde og, 


Portefølje, 



arbejde og, 





arbejde, og 






og 



Side 29

# 55 


patienter med 

lipothymi 

# 56 


patienter med 

lymfeknudesvulst 

# 57 


patienter med neurologiske 

symptomer 

(Se suppl. 

nedenfor) 

• akut behandlingskrævende 

hovedpine 


visitere patienter med lipothymi af 

følgende årsager: 

• cardiovasculære 

• cerebrale 

• dehydrerings- 

• metabolisk forstyrrelse 

• medicinbivirkning 

• forgiftning 

• anæmi 

• pludseligt opstået blødning 

- funktionelle 

Kunne iværksætte akut behandling 

(ilt, i.v. væske, Trendelenburg 


visitere patienter med lymfeknudesvulst 

pga.: 

• infektionssygdomme (fx HIV, 

TB) 

• maligne tilstande 

• lymfom 

• leucæmi 

• metastaser 

Udfra gældende vejledninger kunne 

diagnosticere, behandle og visitere 

patienter med de hyppigst forekommende 

neurologiske sygdomme: 

• Apoplexi og sequelae. 

• Dissemineret Sclerose 

• Amyotrofisk Lateral Sclerose 

• Myastenia gravis 

• Parkinsonisme 

• Essentiel familiær tremor 

• Muskeldystrofier 

• Cerebral parese 

• Følger efter polio 

• Narcolepsi 

• Demens 


arbejde, og 





arbejde, og 


Portefølje, 



arbejde, og 







Side 30

# 58 


patienter med neurologiskeanfaldsfænomener 

# 62 


patienter med 

vægtændringer 

# 63 


patienter med afføringsændring 


visitere patienter med neurologiske 

anfaldsfænomener pga.: 

• epilepsi 

• intracranielle processer 

• cerebrovasculære lidelser 

• abstinens-tilstande 

• funktionelle kramper 

• feber 

• metaboliske årsager 


visitere patienter med vægttab: 

• hyperthyreose 

• anorexi 

• andre psykiske lidelser 

• diabetes mellitus 

• cancer 

• malabsorption 

• kroniske sygdomme i øvrigt 


visitere patienter med vægtstigning: 

• adipositas og følgetilstande 

• væskeretention 

• medicin bivirkning 

• store tumorer 

• leverlidelser/ascites 

• mb. cordis incompensatus 

- hypothyreose 

Kunne beregne Body Mass Index 

(BMI) 


visitere patienter med afførings-ændringer 

som følge af: 

• colorectal cancer 

• colon irritabile, 

• inflammatorisk tarmsygdom 


arbejde, og 





arbejde, og 





arbejde, og 







Side 31

• medicinbivirkning 

• malabsorbtion 

• infektiøse årsager 

• myxødem/thyreotoxicose 

• dehydrering/ immobilisation, 

• sequelae efter operation og 

strålebehandling 

• fødemiddelintolerans 

Kunne give kostvejledning og information 

om medicins påvirkning af 

afføringsmønstret 

Supplerende vedr. intern medicinsk ansættelse: 

# 57 ”Kunne håndtere patienter med neurologiske symptomer” opnås via fokuseret ophold af 

5 dages varighed på neurologisk afd. i Holstebro under den medicinske ansættelse 

5.5. Pædiatrisk afdeling, Herning Sygehus. 

Mål 

# 91 

Kunne varetage primær 

udredning/ 

diagnostik/visitation 

af børn med vandladningsgener 

og symptomer 

fra genitalia 

# 92 

Kunne identificere 

børn der er truet psykisk, 

socialt og 

somatisk samt deltage 

i samarbejdet 

om det truede barn 


Behandle ukomplicerede urinvejsinfektioner 

Diagnosticere og visitere kroniske 

urinvejsinfektioner 

Erkende tegn på nyresygdom 

Behandle vådliggere 

Diagnosticere og visitere retentio 

og torsio testis 

Kunne erkende psykiske, sociale 

og somatiske faktorer, der udgør 

en risiko for barnets trivsel/udvikling 

Kunne handle på mistanke om 

omsorgsvigt eller seksuelt misbrug 

Kunne handle ud fra sociallovgivning 

og etiske overvejelser vedrørende 

børn 




arbejde, og 




arbejde, og 


Besøg hos samarbejdsparter 

i socialforvaltning 

(eller 

”stormøde” på pædiatrisk 

afd.) og 




og 


Side 32

# 93 


udredning af 

børns trivsel/udvikling 

# 96 

Kunne foretage 

screeningsundersøgelse 

af nyfødte 

børn 

# 97 


udredning/ 

visitation af børn 

med mavepine 

Kunne indgå i samarbejde om det 

truede barn 

Redegøre for støttemuligheder til 

børn med syge/socialt belastede 

eller misbrugende forældre 

Kunne optegne og fortolke en 

vækstkurve 

Redegøre for årsager til vækstforstyrrelser 

Kunne primær udredning/visitation 

af tidlig eller sen pubertetsudvikling 

Kunne give rådgivning ved adipositas 

Kunne handle ved tegn på dårlig 

trivsel 


børn med fødselslæsioner og 

medfødte misdannelser 

Redegøre for det for tidligt fødte 

barns specielle forhold og problemer 

Kunne behandle ukomplicerede 

navleproblemer 

æKunne skelne mellem ukomplicerede 

og behandlingskrvende 

hudmanifestationer 

Kunne foretage undersøgelse af 

det nyfødte barn 

Kunne behandle arp, trøske og 

bledermatit 

Kunne iværksætte udredningsprogram 

for mavesmerter såvel somatiske 

som nonsomatiske 





arbejde, og 





arbejde, og 

øPorteflje, og 



arbejde, og 



og 



og 



Side 33

# 98 


udredning og 

behandling af børn 

med symptomer fra 

luftveje og thorax 

# 99 

Kunne indlede 

behandling ved 

akutte livstruende tilstande 

Kunne diagnosticere ingvinal hernier, 

visitere disse og kunne informere 

om observation og behandling 

Kunne håndtere børn med spædbarnskolik 

og refluks, samt informere 

deres forældre 


børn med dyspnø/hoste 

Kunne udrede, iværksætte behandling 

og kontrol af astma 

Kunne udrede, iværksætte behandling 

og kontrol af allergi 

Kunne rådgive om allergi profylakse 

Kunne diagnosticere fremmedlegeme 

i lunger og øvre luftveje 


børn med hjertemislyd/tachycardi 

Kunne indlede behandling ved 

akutte livstruende tilstande, herunder: 

• Meningitis/sepsis 

• Diabetisk ketoacidose 

• Akut abdomen 

• Status astmaticus 

• Bevidstløst/bevidsthedssløret 

barn. 

• Respirationsstop 

• Vedvarende kramper. 

• Intracraniel blødning 

• Forgiftninger 

• Livstruende psykoser, herunder 

svær depression 

Kunne iværksætte 

• Relevant transport og 

ledsagelse 





arbejde, og 





arbejde, og 




og 



Side 34

# 101 

Kunne rådgive om 

almindelige genetiske 

og kromosomale 

forstyrrelser 

# 102 


udredning, visitation 

og rådgivning 

ved ”det socialt utilpassede 

barn” 

# 103 

Kunne behandle/visitere 

det blege, trætte 

eller inaktive barn 

# 104 

Kunne håndtere børn 

med feber 

Redegøre for symptomer og hyppigt 

forekommende problemer ved 

de hyppigste genetiske sygdomme 

Kunne give basal rådgivning om 

hyppige genetiske og kromosomale 

forstyrrelser 


børn, samt give information til forældre 

med 

• hyperaktive børn 

• børn med usædvanlig/bekymringsvækkende 

adfærd 

• triste/stille børn 

Kunne primært udrede og 

visitere børn med 

anæmi 

træthed og inaktivitet 

Kunne behandle jernmangelanæmi 

Kunne udføre klinisk og paraklinisk 

undersøgelse af det febrile 

barn 

Kunne behandle følgende tilstande 

• øvre luftvejsinfektion 

(ØLI) 

• otit 

• tonsillit 

• pneumoni 

• gastroenterit 

• pseudocroup 

Kunne vejlede om observation, 

almindelige sygdomsforløb og forholdsregler 





arbejde, og 



Selvstudium og/eller 

besøg på institution 



arbejde, og 





arbejde, og 




og 





Side 35

# 105 


med hovedpine, 

akutte kramper og 

andre symptomer fra 

CNS 

# 106 


med ukompliceret 

akut og kronisk diarre, 

obstipation og 

analgener 


recidiverende infektioner og 

langvarig feber 

Kunne rådgive om smitteforhold 

for infektions-sygdomme 

Kunne identificere symptomer på 

alvorlige infektionssygdom/specielle 

lidelser, der kræver indlæggelse 

• ledhævelse 

• påvirket almen tilstand 

• sværere cardio- pulmonale 

symptomer 

• nakke-ryg-stivhed (NRS) 

• petecchier 

• smertetilstande 

• dehydrering 


ukompliceret hovedpine 


børn med kompliceret hovedpine 

og anfalds fænomener 

Kunne iværksættes akut 

behandling ved kramper 


børn med forsinket psyko-motorisk 

udvikling 

Kunne behandle tilstande med 

akut diarre 

Kunne varetage primær udredning 

og visitation af kronisk diarre 

Kunne varetage primær udredning 

og visitation af analgener og selv 

behandle ukomplicerede tilfælde 

Behandle ukompliceret obstipation 




arbejde, og 






arbejde, og 





Side 36



5.6. Teoretisk uddannelse. 

Det teoretiske uddannelseselement i H-stillingen fremgår af figuren med den skematiske 

opbygning af specialeuddannelsen i almen medicin. Der er dels tværfaglige kurser, det specialespecifikke 

teoretiske kursus og dels forskningstræningsmodulet. 

Tværfagligt kursus i ledelse, administration og samarbejde. 

Kurset afholdes dels regionalt og dels centralt og det/de regionale råd er ansvarlig for den 

praktiske udmøntning af kurset. 

Kurset består af 3 moduler – i alt 10 dage. 

Modul 1: Gennemføres i introduktionsuddannelsen, regionalt (2 dage). 

Modul 2+3: Gennemføres i H-stillingen, regionalt og nationalt (i alt 8 dage) 

For nærmere beskrivelse af disse tværfaglige kurser henvises til målbeskrivelsen. 

Specialespecifikt teoretisk kursus i almen medicin. 

Placeringen af det specialespecifikke teoretiske kursus i almen medicin fremgår af figuren 

med den skematiske opbygning af specialeuddannelsen i almen medicin. Der undervises i alt i 

30 dage – heraf er de 21 dage undervisning i. De resterende 9 dage indeholder teoretisk 

undervisning organiseret amtsligt. 

For en nøjere beskrivelse af indholdet på de enkelte kursusdage henvises til masterplanen for 

kurserne – kan ses på www.dsam.dk . 

Forskningstræningsmodul. 

Indholdet i dette modul er nøjere beskrevet i Målbeskrivelsen. Forskningstræningen består 

dels af et kursuselement og dels af et individuelt/gruppe-vis forløb, hvor et mindre forsknings- 

eller kvalitetsudviklingsprojekt gennemføres. Sluttelig skal dette projekt evalueres 

med henblik på godkendelse. 

Forskningstræningsmodulet planlægges af det regionale råd, og forløbet sker i samarbejde 

med de almenmedicinske institutter og forskningsmiljøer. 

For 2004 er der ikke nogen endelig beskrivelse af den praktiske udformning af modulet men 

følgende mål skal erhverves via et gennemført forskningstræningsmodul: 

# 37 

Vurdering af projekt 

Side 37

Med udgangspunkt i 

den kliniske hverdag 

kunne gennemføre 

et mindre projekt 

# 38 

Kunne angive forskellige 

praktiske og 

teoretiske forståelsesrammer, 

der kan 

medføre forskellige 

opfattelser af den 

kliniske virkelighed 

Kunne omsætte undren til 

konkret problem-formulering. 

Kunne undersøge om problemer 

kan løses på baggrund af 

eksisterende viden. 

Kunne formulere formål med 

et projekt på baggrund af et 

problem i samarbejde med 

tutor. 

Kunne angive de almindeligste 

videnskabelige metoder, 

deres styrker og svagheder og 

kunne vælge metode afhængig 

af formlet. 

Kunne angive principperne for 

udfærdigelsen af en protokol 

og kunne gennemføre enten 

et litteraturstudium eller et 

forsknings- /kvalitetsudviklingsprojekt 

under vejledning. 

Kunne angive principperne for 

og formålet med forskning, 

Medicinsk Teknologi Vurdering 

og kvalitetsudvikling. 

Kunne præsentere/formidle 

egne resultater og tage stilling 

til deres kliniske relevans. 

Angive forskellige praktiske 

og teoretiske forståelsesrammer 

(fx patient-perspektivet 

contra læge-perspektivet, biomedicinsk, 

socio-kulturel, 

psykologisk, eksistentielle, 

patogenetisk, salutogenetisk) 

Angive at forskellige teoretiske 

forståelsesrammer er knyt- 

Gennemførelse af eget 

projekt, og 

Vejledning ved tutorlæge/vejleder, 

og 



Udførelse af projekt, og 




og 



Vurdering af projekt 

og 



Side 38

# 41 

Kunne opsøge, sortere 

og vurdere forskellige 

former for 

viden og integrere 

ny viden i egen klinisk 

praksis 

tet til forskellige videnskabelige 

metoder. 

Være bevidst om, at skift i 

teoretiske forståelsesrammer 

giver nye handlemuligheder i 

praksis. 

Erkende at viden er dynamisk 

tids- og kontekst-afhængig 

Kunne indhente og kritisk 

vurdere ny viden (egen og 

andres) på baggrund af forståelse 

for fejlkilder og begrænsninger 

Kunne anvende viden i egen 

praksis under kritisk hensyntagen 

til relevans og gyldighed 

Kunne anvende implementeringsstrategier 

og aktivt kunne 

iværkstte og fastholde forandringer 

i egen praksis 

Kunne etablere og vedligeholde 

system til opbevaring 

og genfinding af viden. 


Diskussion i 12 mands 

grupper (gruppediskussion), 

og Portefølje, og 


6. Evaluering af den lægelige videreuddannelse/uddannelsesstedet. 

Vurdering af opgaver 

Med Sundhedsstyrelsens "Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse" (januar 

1998) er struktur, retningslinier og ansvarsfordeling fastsat for evaluering i den lægelige videreuddannelse, 

herunder H-stillingen i almen medicin. 

Evalueringssystemet er opbygget af et samtalesystem: introduktionssamtale, justeringssamtale 

og slutevalueringssamtale. 

Formålet med dette evalueringssystem er dobbelt: 

dels skal den uddannelsessøgendes kompetenceudvikling følges – og dette kan evt. medføre 

justering af praksis’s/afdelingens uddannelsesindsats/justering af uddannelsesplanen 

(se beskrivelse af dette i Sundhedsstyrelsens vejledning) 

Side 39

dels skal praksis’s/afdelingens uddannelsesindsats evalueres: H-lægen giver feedback til 

praksis/afdelingen med henblik på optimering af praksis’s/afdelingens uddannelsesfunktion. 

Der anvendes to standardiserede skemaer til dette formål (skema D og E). Det er vigtigt, 

at man fra amtslig side (herunder den almen medicinske uddannelseskoordinator / 

postgraduate kliniske lektor) kan følge kvaliteten i den lægelige videreuddannelse med 

henblik på fortsat optimering af uddannelsen – skema D og E er således vigtige værktøjer 

i dette arbejde. 

Skema D og E sendes til den almen medicinske uddannelseskoordinator / postgraduate kliniske 

lektor, og denne videresender skemaerne til det amtslige videreuddannelsesråd. 

Den almen medicinske uddannelseskoordinator / postgraduate kliniske lektor har ansvaret for 

opfølgning på disse evalueringer. 

7. Vejledning i den lægelige videreuddannelse 

Med Sundhedsstyrelsens "Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse" (januar 

1998) er struktur, retningslinier og ansvarsfordeling fastsat for vejledning i den lægelige videreuddannelse, 

herunder H-stillingen i almen medicin. 

Den overordnede vejledning finder sted i forbindelse med de ”tre samtaler” (introduktionssamtalen, 

justeringssamtalen og slutevalueringssamtalen) – disse samtaler finder sted ved de 

enkelte ansættelsers start, senest efter 14 dage, midtvejs i forløbet og endelig ved ansættelsens 

afslutning. 

NB! Vejledningssamtalen ved ansættelsernes afslutning afsluttes med udfærdigelse og underskrift 

af ”skema CS”, og en forudsætning for dette er at alle planlagte kompetencer er godkendte. 

Mindst ligeså vigtig som disse formelle samtaler er den daglige vejledning, der finder sted i 

praksis/på afdelingen. Denne daglige vejledning er tidligere beskrevet i dette uddannelsesprogram, 

afsnit 2. 

Ansvaret for de formelle samtaler er placeret hos tutorlægen/vejlederen på afdelingen. Ansvaret 

for den daglige vejledning er placeret hos tutorlægen/vejlederen på afdelingen – og hos 

alle uddannelsesgivende læger på afdelingen. 

H-lægen har naturligvis et medansvar for såvel de formelle tre samtaler som den daglige vejledning 

– både hvad angår form og indhold og feedback til afdelingen angående uddannelsen. 

Side 40

Figur med skematisk opbygning af uddannelsen. 

Turnusuddannelse 

Introduktionsstilling 

Hoveduddannelse 

Gynækologi 6 mdr. 

Psykiatri 6 mdr. 

Kirurgi, 6 mdr. 

Medicin, 6 mdr. 

Pædiatri, 6 mdr. 

Klinisk uddannelse 

Hospitalsafdelinger, 12 mdr. 

Praksisreservelæge, 6 mdr. 

Introduktionsamanuensis, 6 mdr. 

Praksisamanuensis, fase 1, 6 mdr. 



Returdage 

til praksis 

7 dage ( 1 A) 

Teoretisk uddannelse 

Specialespecifikt teoretisk 

kursus 

(5 A) 

14 dage (3 A) + 

amtslig supervisionsgruppe 

Tværfaglige 

kurser 

2 + 2 dage 

3 +1 + 4 dage 

Forskningstræning 

12 uger (?) 

Side 41

Uddannelsesprogram - Den lægelige videreuddannelse > Home

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?