FlueFisker - Federation of Fly Fishers Denmark

lidt mere hyggelige end andre. For det er
et par rigtigt hyggelige dage jeg har der.
Kombineret kastekursus, snak om grej,
undervisning i insektliv og fiskeri for dem
der har lyst.
Næste å tur er en tur til Villestrup å. Min søn er
så heldig at blive medlem af fiskeforeningen,
der har fiskerettighederne i åen. Og de sælger
gæstekort. Så min søn, min nevø og jeg lejer
os ind på et ’Zimmer/Rooms’ i nabolaget.
Og jeg skal da lige love for der findes rent
vand i Danmark endnu! Aldrig har jeg da set
så rent et vandløb. Selv hvor åen er dybest
er bunden helt tydelig. Utroligt! Men det
betyder så også, at jeg finder ud af at jeg er for
stor og bevæger mig for påfaldende for de fisk der
er i åen. For fisk det ER der! Knægtene fanger fisk
og jeg skræmmer dem væk. Men det skal absolut
prøves igen,
når jeg igen
har lært at
kravle på
alle fire.
For det er
der virkelig
brug for
sådan et
sted!
Men kurset
i tørflue
f i s k e r i
var nu så
interessant,
at jeg igen
i år meldte mig til. Og endnu engang bliver jeg
ikke skuffet. At høre på begejstrede undervisere,
John Petermann, Henrik Juhl Pedersen og Bjarne
Laursen er en oplevelse af de helt store. Og
igen med masser af hyggelige deltagere! Men
igen: danske sommerdage med masser af regn
og dårligt vejr. Så ingen fisk overhovedet. Men
utroligt lærerigt igen igen. På græs med stangen
og se om man kan få de kast frem der er brug for.
Og Bjarnes entusiasme omkring insekter skal
man bare opleve! Det er rigtig godt med sådan en
undervisning. Men hvad der ellers skete i denne
weekend, er der sikkert en anden der fortæller lidt
om.
Men nu var det så ved at være lidt (meget)
- 1 -
irriterende ikke at fange fisk. Så sønnen og jeg
aftalte vi skulle til Kongeåen igen weekenden
efter kurset. Kunne jo tænkes der var bedre vejr
eller bare fisk der ringer. Så vi tog på kiggetur
om fredagen. Og der var liv! Vi stod og kiggede
på fisk der bare åd og åd. Lige for næsen af os!
Fantastisk!! Så aftalen blev, at vi dagen efter,
dvs. om lørdagen, ville tage på fisketur fra
morgenstunden.
Endnu engang viser det danske sommervejr sig
fra sin værste side. Rigtigt skummelt med regn og
masser af skyer og ingen sol. Vi tænker begge højt,
at vi skulle have taget os sammen dagen i forvejen.
Men så…… Det klarer op, vinden lægger sig og
der kommer aktivitet fra fiskene. Der er insekter
på vandet og fiskene går bananas. De æder alt der
kommer forbi. Det vil sige selektive er de nu. For
E. Danica tager de, men ikke altid ’svovlfluen’
(H. Sulphurea), som jeg kalder den. Eller nogen
gange omvendt. Men vi går i gang med at fiske.
Jeg står i starten bare og kigger på hvad knægten
laver. Spotter fisken, ser hvad den æder, sætter en
flue på der imiterer insektet den lige åd, kaster til
den og får den på. Sådan!!
Så går jeg selv i gang. Finder en fisk der ’ringer’,
kaster efter den, når lige at tænke: ’perfekt kast’ og
så : SLAM’!! Den er sgu på! Jeg er helt befippet.
Linen er slap og jeg kan ikke få den stram inden
fisken igen er væk. Men det giver blod på tanden.
Så bare i gang igen. Samme sag: den ringer, jeg
kaster, når igen knap nok at tænke: ’perfekt kast’
og den er på.
Nu har jeg så hørt så meget om, at det er vigtigt
at holde linen stram. Er jo selvfølgelig kroge uden
modhager jeg fisker med. Men da min stang er en