Rusmappe matematik 11 - Institut for Matematiske Fag ...

V e l k o m m e n T i l
M a t e m a t i k s t u d i e t !
ϕ
aνxν
aν
≤
aνϕ(xν)
aν
M a t e m a t i s k
R u s m a p p e 2 0 1 1

Indhold
1 Velkommen 4
2 Den første uge 4
2.1 Første dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
2.2 Anden dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
2.3 Rusturen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
2.4 Russere om introforløbet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
3 Verdens vigtigste sang 8
4 En matematikker om matematik 9
5 Matematikstudiet 10
5.1 Studiets indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
5.2 Studiets opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
5.2.1 ECTS-point . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
5.2.2 Blokstruktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
5.2.3 Undervisning og eksamen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
6 Lidt nyttig viden 13
6.1 Fysiske rammer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
6.2 Kommunikation på universitetet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
6.2.1 Den officielle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
6.2.2 Den uofficielle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
7 Det sociale liv 16
7.1 Storesøsterordningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
7.1.1 Fredagssøster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
7.1.2 Madsøster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
7.2 Rusarrangementer efter rusturen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
7.2.1 Rusfest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
7.2.2 Frebar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
7.2.3 Rusjulefrokost . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
7.2.4 Follow-up-tur (FUT) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
7.3 Arrangementer for hele matematik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
7.3.1 Oslohegnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
7.3.2 Fællesmatematisk julefrokost . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
7.3.3 Skitur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
7.3.4 Fastelavnsfest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
7.3.5 Gallafest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
7.3.6 1. maj i Fælledparken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
7.3.7 Pubcrawl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
7.3.8 Forårstur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
7.3.9 Revyer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
7.3.10 Skattejagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
7.3.11 Seminarer og kollokvier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
1

7.4 Foreningslivet på matematik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
7.4.1 Caféen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
7.4.2 ZFC . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
7.4.3 USG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
7.5 At skabe en tradition på matematik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
7.6 At kombinerer sit nye liv med det gamle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
8 En sang af uvurderlig kvalitet 22
9 Universets opbygning 23
9.1 Studenterpolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
10 Boligforhold 25
11 Zoologisk Have 27
11.1 Husk udklædning! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
11.2 Baggrundsviden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
12 Vejlederbeskrivelser 28
13 En sidste sang alle bør kunne 36
14 Encyklopædi 37
15 Kort 42
15.1 Kort over Universitetsparken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
15.2 Kort over HCØ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
16 Kalender 44
2

1 Velkommen
Velkommen til matematikstudiet ved Københavns Universitet!
Denne rusmappe er en guide til dit nye liv som studerende og skal sammen med rusvejlederne
tjene som din primære kilde til information. Rusmappen indeholder hovedsageligt
information, som bliver relevant her i starten, men beskriver også tilværelsen som studerende
sidenhen.
Lad dig ikke afskrække af informationsmængden! I løbet af de første dage, samt på og efter
rusturen, vil alting blive sagt mange gange af rusvejlederne, studievejledningen med flere.
Hav rusmappen på dig under introforløbet, den kan for eksempel være belejlig, når vi
skal afsynge kanoniske hymner. På bagsiden finder du en kalender med de vigtigste datoer på
matematikstudiet i den kommende tid. God fornøjelse og go’ rustur!
2 Den første uge
2.1 Første dag
Mandag morgen den 29. august står du tidligt op og begiver dig afsted til morgenmad hos
den rusvejleder, der er angivet på den morgenmadsinvitation, der lå i samme konvolut som
denne rusmappe. Kl. 7 30 møder du så mellem 10 og 15 af dine nye medstuderende samt 2
rusvejledere. Både disse og resten af vejledertroppen vil være mere end parate til at svare på
eventuelle spørgsmål. Skyd endelig løs! Det er det, vi er her for. Det er vigtigt, at du kommer
til tiden, da programmet for introdagene er meget presset.
Velvidende, at du om ganske kort tid stifter bekendtskab med alle de ting, vi har prøvet
at beskrive i nærværende mappe, og at du næste dag skal på en kanonfed rustur, sidder du nu
og gufler morgenmad og snakker med dine nye medstuderende.
Kl. 9 00 har du og dit morgenmadshold bevæget sig over på instituttet, hvor der indtil kl. 10
vil være præsentation af rusvejlederne samt generel velkomst til studiet ved studie- og institutlederne.
Matematikerne har i introdagene tiltusket sig et lokale, der hedder Auditorium
6 1 . Heri bliver fællesbeskeder givet, og man kan lægge sine ting. Bliver du væk, eller er du
bare generelt forvirret, er der altid mindst en vejleder udstationeret i dette lokale.
I løbet af introdagene vil der blive afholdt en introforelæsning i dit første matematikfag
MatIntro 2 . Desuden er der en introduktion til EDB-systemet på matematik. Der vil forekomme
pauser samt perioder, hvor du ikke skal til introforelæsninger; i sådanne perioder deltager du
i de aktiviteter, der annonceres af dine rusvejledere, bl.a. rundvisning på HCØ og omegn eller
instudering af matematikersange.
Det officielle program slutter kl. 16 00 , men vi vil alligevel anbefale dig at blive hængende
lidt længere. Dine rusvejledere har nemlig noget i ærmet – det bliver super hyggeligt! Vær
opmærksom på at dette “noget“ let kan blive så hyggeligt, at det varer til ud på aftenen (natten?!),
så det er en god idé at have pakket til rusturen allerede om søndagen! Mad har vi
tænkt på.
På skemaform ser din første dag således ud:
1 Se kortet i afsnit 15.2.
2 Se nærmere om fagene i hæftet om linjevalg
4

7 30 - 9 00 Morgenmad og transport til universitetet.
9 00 - 9 30 Ankomst og præsentation af rusvejlederne.
9 30 - 10 00 Studielederen m.fl. byder velkommen.
10 15 - 11 00 Introduktionsforelæsning i MatIntro.
11 15 - 13 15 Frokost og introduktion til EDB-systemet.
13 30 - 13 45 Oplæg fra studievejledningen.
13 45 - 14 00 Oplæg om studenterpolitik.
14 00 - 16 00 Rundvisning.
16 00 - ? Gøgl.
? - ?? Grill (vi giver aftensmaden).
2.2 Anden dag
I dag får du lov at sove lidt længere, da du først skal møde i vores lokale kl. 9 30 . Programmet
for anden dag ses nedenfor.
9 00 - 9 30 Oplæg om MUH og Matematikrevyen i aud. 6.
9 30 - 9 50 Bibliotekspræsentation.
10 00 - 11 00 Oplæg om studiets opbygning (bl.a. linjevalg).
11 15 - 12 30 Præsentation af sidefagene.
12 30 - 13 00 Frokost.
13 15 - 14 45 Oplæg om hvad man kan bruge matematik til.
15 00 - 16 00 Rusvejlederne hiver noget op af hatten.
16 00 Af sted på rustur.
Det skal dog siges, at der kan forekomme mindre ændringer, og du bør derfor kun opfatte
programmet som vejledende.
2.3 Rusturen
Ordet „rus“ [rus] bruges om førsteårsstuderende ved universitetet. Det antages at være opstået
som en afledning af det latinske ord depositurus [depositu’rus], futurum participium af deponere
[depo’nere], som betyder at aflægge eller sætte fra sig. De nyoptagne studerende, ofte
kommende fra landet, modtog fra de ældre tilråbet „rus“, idet de i symbolsk forstand skulle
aflægge deres bondske og dyriske horn og dermed indtræde i de ædle, akademiske rækker.
Det lignende ord rus [ru’s] er betegnelsen for en tilstand af opstemthed, ofte i forbindelse
med indtagelse af alkohol. I det sammensatte ord rustur har medierne og universitetets højere
instanser i de seneste par år, og især i forbindelse med de naturvidenskabelige fag, undladt at
skelne mellem de to betydninger af rus. Det skal i forbindelse hermed nævnes, at hash og andre
forbudte stoffer under ingen omstændigheder tolereres på rusturen og er hjemsendelsesgrund!
Lad os med det samme gøre det klart, at på vores rustur er der plads til alle, uanset om
man drikker øl eller ej! Rusturen er den del af universitetets introduktionsarrangement, hvor
de nye studerende (russerne) drager afsted til en hytte for at lære hinanden bedre at kende og
for grundigt at blive introduceret til deres nye liv på universitetet.
Vi rusvejledere anbefaler varmt, at du tager med på rustur! Vi er faktisk så vilde med
begrebet rustur, at vi har besluttet gladeligt at spendere hele august måned på planlægningen
af din rustur i håb om, at du må få en lige så positiv oplevelse, som vi selv havde i sin tid.
Det lyder måske lidt overdrevet med al den bavl om en sølle hyttetur, men det kan ikke
5

siges nok gange, at rusturen er meget vigtig for dit videre forløb på studiet! Rusturens primære
formål er at give de nyoptagne en chance for at lære deres kommende medstuderende bedre
at kende. Husk på, at man på universitetet ikke bliver delt op i overskuelige klasser, som man
er vant til fra lavere undervisningsinstanser. Man kan sagtens risikere at sidde flere hundrede
til en forelæsning, og så er det mildt sagt rart at kunne genkende nogle ansigter. Samtidig er
det berigende at tale med andre, hvis hjerte også banker for matematikken. Problemet med
matematik er jo, at det er så abstrakt og verdensfjernt, at det er svært at dele med andre end
sine medstuderende. Få "almindelige“ venner eller familie kan forstå de problemer, man går
og tumler med, og derfor er det vigtigt at kunne diskutere den slags med ligesindede. Sådanne
ligesindede kan du møde på rusturen.
Rusturen bliver den fælles referenceramme, du og dine medstuderende vil have resten af
jeres studietid. Blandt matematikstuderende på selv de højeste årgange hører man ind imellem
sætninger, der begynder med “Kan du huske dengang på rusturen, hvor. . .“. De, der har været
på rustur sammen, vil altid kunne dele dette fællesskab; det giver noget at snakke om.
Lad det være sagt med det samme, at H.C. Ørsted Instituttet er et stort sted! Øvelseslokaler
og auditorier ligger på stribe, og tusindvis af studerende myldrer rundt mellem hinanden som
rundtossede myrer i en ødelagt tue. Samtidig er det ingen hemmelighed, at bygningerne ikke er
verdens mest hyggelige og indbydende; det er som om, arkitekten har været bekendt med den
studerendes frygt for sol, frisk luft og grønne træer, for han har overvejende tænkt i auditorier
uden vinduer, skumle fængselsgange og retlinede betonflader. Når de fysiske rammer nu ikke
kan give den fornødne trygge atmosfære, som er en vigtig del af et vellykket studium, er det
op til de studerende selv at skabe rammerne. Studiemiljøet skabes af de studerende og ikke
af bygningen. Så snart du lærer nogle at kende, vil hele dit billede af HCØ være anderledes.
Blot det at kunne nikke en hilsen og veksle et par ord med en medstuderende gør, at hele
ens fokus ændres: de grå betonflader bliver baggrund, og blikket slås ikke længere ned mod
fliserne, men søger nu efter et kendt ansigt og en lille hyggelig sludder ved kantinens borde.
Matematikstudiets rustur løber i år fra tirsdag den 30. august til lørdag den 3. september.
Alle russere er på samme rustur. På rusturen vil der være en masse sjove aktiviteter, samt
nogle oplæg fra vejlederne om fx det sociale liv på HCØ. Derudover er der selvfølgelig også
noget ikke-skemalagt tid, hvor man kan lære sine medstuderende at kende i sit eget tempo.
Det er en tradition, at rusturen hvert år har et tema. Det har den selvfølgelig også i år,
hvor temaet er ZOO, hvilket forøvigt også står i det brev, du modtog sammen med denne
rusmappe. Temaet kan du læse mere om i afsnit 11, side 27.
2.4 Russere om introforløbet
Kirsten Birkegaard Madsen
Jeg startede med at læse matematik sidste sommer (2010) og det har vist sig at være den helt
rigtige beslutning for mig. Matematik er et fantastisk studium, både fagligt og socialt. Matematik
er spændende, en uudtømmelig kilde af viden og matematikere er et dejlig folkefærd.
Jeg blev taget godt af, fra første dag jeg startede og er blevet det lige siden. Introdagene forløb
stille og roligt. Rusvejlederne var meget åbne og imødekommende, hvilket gjorde det let at
føle sig til rette. Der var tid til at få svar på alle ens spørgsmål og lære de andre lidt at kende.
Derefter kom rusturen, som gik med fuld fart og løjer. Den var godt organiseret og der var en
god stemning gennem hele turen. Jeg syntes, det var sjovt at være af sted sådan en stor flok,
at være en del af et større fællesskab, hvilket der også var fokus på gennem alle de aktiviteter
6

vi lavede. Det var 3 år siden, at jeg havde siddet på skolebænken og beskæftiget mig med
matematik, så jeg var lidt bekymret for det faglige. MatIntro gjorde dog, at min hjerne kom
i svingninger igen og alle kom op på samme niveau. Jeg har også erfaret, at hvis du har et
matematisk problem, du ikke selv kan knække, skal du bare sætte dig i matematikkantinen,
så er der helt sikkert et klogt hoved, der kan hjælpe dig på rette vej. Så læn dig trygt tilbage
i sofaen og glæd dig til at starte på dit nye studie.
Jacob Stevne Jørgensen
Der var sommerfugle i maven, da jeg gik op ad trapperne til den lejlighed, hvor jeg skulle til
morgenmad med 2 af mine rusvejledere og 20 af mine nye medstuderende. Og jeg var ikke den
eneste, der følte sådan. Alle så spændte og nervøse ud, og på trods af vejledernes ihærdige
forsøg på at få os i snak, fyldtes lokalet af en tyk genert tavshed. Men bare rolig, efter en
halv times tid begyndte samtalerne så småt at pible frem, og da vi ankom til HCØ, var vi
allerede knyttet lidt tættere, vi vidste, hvem hinanden var, og havde nogle, vi var trygge ved.
Rusturen var fantastisk. På forhånd havde jeg tænkt, at de fleste matematikere sikkert ville
være nogle kedelige, nørdede typer, der ikke var meget spræl i. Men rusturen modbeviste dette.
Der var lidt fra alle hylder blandt mine nye medstuderende. Der var tykke, der var tynde, høje
og lave, brune og lyserøde. Der var det hele. Og alle mødte op med åbne sind, friske på at
lære hinanden at kende. Og med sine egne sange, spil, turneringer og en lang række skægge
traditioner måtte jeg sande, at matematikstudiet virkelig er et socialt studium med plads til
alle. Det var i introdagene, at kælenavnene blev skabt, at anekdoterne kom til, at de første
venskaber knyttedes. Stadig nu efter et år hører man sætninger, der starter med “kan du huske
dengang på rusturen, da...“, og dermed dannede introforløbet en fantastisk ramme for en god
studiestart. Glæd dig!
7

3 Verdens vigtigste sang
Den kanoniske matematikersang
– mel.: Bamses fødselsdag
– tekst: Esben „Med Hår“ Bistrup Halvorsen og Rasmus „Rus“ Resen Amossen,
April 2000
Som mat’matikstuderende, så er jeg svær at narre.
Når andre kalder mig for nørd, så må jeg bare svare:
„Hip hurra for algebra,
Euler, Gauss og Galois
og for rum med en kompakt deformationsretrakt.“
En dag jeg sa’ til kæresten „nu vil jeg dyrke grupper.“
Hun kiggede forbavset op, „det ikke super duper!“
„Jamen det er ej med dig,
gutterne de er på vej.“
„Får du ikke nok af mig?!“ – så rejste hun sin vej.
Nu var jeg blevet singleton og sagde til min moder:
„Jeg er disjunkt med kæresten som Peking med Nyboder.
Inklusionen er nu vendt,
jeg er blevet transcendent.“
„Er du trans, din klamme tøs?!“ – så blev jeg arveløs.
Da arven nu var faldet bort, jeg måtte til at spare.
Jeg talte med min vicevært og kunne ham forklare:
„Pengemængden er kompakt,
jeg vil ha’ en ny kontrakt!“
„Fint med mig, den kommer her: Du bor her ikke mer’!“
Nu var jeg efterhånden ved at få lidt hovedpine.
Jeg tog til hospitalet og fik hjælp af en blondine.
„Hovedsmerten går for vidt,
den sku’ deles op i snit!“
„Hvidt og snit, og så nå’et, ik’?“ – der røg mit overblik.
Jeg har nu få’t det hvide snit og boligen er røget,
men selvom både arv og kær’ste fløj, er jeg fornøjet!
Hip hurra for algebra,
Euler, Gauss og Galois
og for rum med en kompakt deformationsretrakt.
8

4 En matematikker om matematik
Kristian Knudsen Olesen
Jeg startede på matematik i september 2007, så jeg er nu på mit 5. år. Med fare for at det
nok lyder lidt som en kliché, vil jeg sige, at det føles, som var det i går, jeg startede. Jeg kan
stadig huske det meste af mit første år på studiet, hvilket naturligvis var fyldt med indtryk
og oplevelser, og det var helt igennem en magisk tid. Sådan er det selvfølgelig ikke mere. 4 år
er gået, og det er blevet til hverdag at studere matematik. Det har dog ikke gjort det mindre
spændende at lave matematik, specielt fordi jo længere man når, jo mere spændende bliver
den matematik man lærer.
I modsætning til hvad mange mennesker forbinder med matematik, så er det at lave matematik
en meget kreativ proces. Mange er af den overbevisning, at købmandsregning og
matematik er en og samme ting. Dette er langt fra tilfældet. Hvis man har gået på gymnasiet
eller på anden måde har stødt på mere avanceret matematik, så tænker man noget i stil
med at matematik er løsning af 2. gradsligninger, udregning af rumfang eller differentiation af
funktioner. Dette er heller ikke helt rigtigt, for mange af disse processer er også bare regning
i en lidt mere avanceret forstand end købmandsregningerne.
Det er svært at forklare, hvad matematik er og næsten umuligt, hvis ikke personen ved
det i forvejen. Mange tænker på x’er, y’er og ligninger, hvor disse indgår. Disse formler og
ligninger er ikke så meget selve matematikken, som det er det sprog, matematikken formuleres
i. Man vil lægge mærke til, når man starter på matematik, at der er lagt stor vægt på “at
bevise”’ ting. Når man kommer lidt længere i studiet, finder man ud af, at det faktisk næsten
er det eneste, der bliver gjort. Man kan spørge sig selv, hvorfor man skal bruge alt denne tid
på at bevise ting. De er jo nok blevet bevist før de fleste af dem, og dem der ikke er, kunne
læreren nok godt selv have bevist uden de studerendes hjælp. Det er et godt spørgsmål, og
det er et spørgsmål, der afslører lidt af, hvad det vil sige at studere matematik.
Så hvad byder et bevis egentlig på. Ofte rummer beviser meget mere end en retfærdiggørelse
af, at et givent resultat er sandt. Et bevis kan ofte være med til at kaste lys over, hvorfor det
givne resultat rent faktisk er sandt. Ud over dette kan der i selve beviset være brugt metoder,
der kan være nyttige i andre sammenhænge, såsom til at bevise andre resultater der minder
om det. Disse to ting i særdeleshed er nogle af grundene til, at der bliver brugt så meget tid
på at bevise ting. For gennem dette lærer man selv, ikke bare at gengive, men ligefrem at
producere beviser. Ydermere giver det en forståelse af sammenhængen mellem de forskellige
resultater, hvilket hjælper til, at man får en smule intuition om, hvilke resultater der kan
bevises og hvilke, der ikke kan.
Man kan så spørge sig selv om, hvad godt det skal gøre én at være god til at bevise ting.
Og det er et meget naturligt spørgsmål, for det er sjældent noget, der er andvendeligt uden
for studiet. Her er svaret ikke så kompliceret, for hvis man ser det fra en anden synsvinkel, så
er det, man lærer, egentlig bare at løse problemer. Det, man bliver god til, er netop at tage
en problemstilling og formulere den på en sådan måde, så det er klart, hvad problemet egetlig
er, for derefter at finde en løsning på problemet eller afgøre om sådan en findes.
9

5 Matematikstudiet
Har man ikke tidligere forsøgt sig på en videregående uddannelse, forestiller man sig måske,
at universitetet blot er en forlængelse af gymnasiet. Det er det ikke. På dit nye studium er
alting i langt højere grad overladt til dig selv. Det er dit eget ansvar at følge med i timerne
og læse derhjemme. Da der kun er få deciderede "lektier“ 3 , kan man nemt komme bagud og i
værste fald ikke bestå eksamen. Lad os tage en lille introduktion:
5.1 Studiets indhold
Så hvad handler matematik om; hvad er det, du rent faktisk skal i gang med?
Universitetet skriver selv: “I matematikuddannelsen spiller indsigt og forståelse af matematikkens
begrebsverden og tankegang en hovedrolle, mens beregninger indtager en beskeden
plads. De begreber og problemer, der arbejdes med i matematikken, har ofte deres udspring i
andre fag. Den matematiske behandling er kendetegnet ved en skarp præcisering af forudsætninger
og en streng logisk opbygning. Samtidig spiller intuition og fornemmelse en afgørende
rolle.“
Fortvivl ikke, hvis dette ikke kastede den ønskede mængde lys over sagen! Det er svært at
forklare universitetsmatematikken til den, der endnu ikke selv har prøvet kræfter med den. Under
kursusbeskrivelserne i hæftet om linievalg vil du muligvis kunne danne dig et overblik, men
egentlig ved man jo ikke, hvad "indre-produktrum af dimension 2“ og "stabilisatorgrupper“
er, før man har modtaget undervisning om det.
5.2 Studiets opbygning
Matematikstudiet er grundlæggende opbygget af en 3-årig bachelordel med indbygget valgfrihed
samt en 2-årig kandidatdel. Valgfriheden kan bruges inden for matematikstudiet eller på
et sidefag, dette vil vi bede dig læse meget mere om i hæftet om linjevalg.
På bachelordelen vil du møde redskabsfag, introducerende fag og stifte bekendtskab med
en række grundlæggende matematiske discipliner. Der vil endvidere, f.eks. i bachelorprojektet,
der skrives på 3. år, være mulighed for specialisering indenfor et/flere fagområde(r).
Kandidatdelen indeholder få obligatoriske dele og er dermed mere åben for personlig tilpasning
efter interesse. Den munder ud i udformningen af et speciale, der forsvares ved et
mundtligt specialeforsvar.
5.2.1 ECTS-point
Bacheloruddannelsen fylder 180 ECTS-point, heraf 15 benyttet til bachelorprojektet. Kandidatdelen
fylder 120 ECTS-point, heraf 30 benyttet til specialet. Men hvad er disse ECTSpoint?
ECTS står for European Credit Transfer System, og ECTS-point er en standardiseret
enhed til måling af arbejdsbelastning af kurser ved europæiske universiteter. Et normeret
årsværk er fastsat til 60 ECTS-point.
Pointene opnås ved at bestå kurser, og hvert kursus (projektopgaver undtaget) giver 7,5
ECTS-point.
3 Der vil dog det første år være en række obligatoriske afleveringsopgaver – dette vil du få mere at vide om,
når tid er.
10

5.2.2 Blokstruktur
Studieåret er opdelt i fire blokke af hver 9 uger, og derudover er der et par vejledningsuger i
løbet af året. I en blok følger du typisk to sideløbende kurser, der altså tilsammen giver et udbytte
på 15 ECTS-point. Hvert kursus ligger i enten skemagruppe A, B eller C. Skemagruppen
fastlægger undervisningstidspunkter for kurset. Man kan altså ikke følge to kurser i samme skemagruppe,
med mindre man kan undvære undervisningen i det ene kursus. Skemagruppernes
placering på ugedagene fremgår af nedenstående skema:
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
8.00–12.00 B A C A B
13.00–17.00 C B C A
Hvis du eksempelvis tager mat-fys-forløbet (se hæftet om linievalg), skal du have MatIntro
i skemagruppe A og Mekanik 1 i skemagruppe B. I så fald har du altså skemafri mandag
eftermiddag og onsdag. Man skal dog ikke regne med at kunne holde fri på disse tidspunkter,
da de ofte skal bruges på forberedelse og opgaver.
I vejledningsugerne er der forskellige typer af arrangementer, fx orientering om praktikmuligheder,
udlandsophold, bachelorprojekt og valg af kandidatuddannelse. Vejledningsugerne
kan også bruges til faglige arrangementer som for eksempel gæsteforelæsninger, ekskursioner,
virksomhedsbesøg og studenterpolitiske møder med mere. Som studerende kan du benytte dig
af disse tilbud, men du kan også være med til at lave arrangementer, som du finder vigtige og
spændende. Endelig kan du, som de fleste gør, vælge at holde fri, hvilket kan være tiltrængt
efter en intensiv bloks undervisning.
5.2.3 Undervisning og eksamen
På bacheloruddannelsen anvendes primært tre undervisningsformer:
• Forelæsninger foregår i auditorier, hvor en forelæser gennemgår nyt stof. Der er i høj
grad tale om envejskommunikation, fordi der ofte er 100–200 studerende i auditoriet.
• Regneøvelser bruges til gennemgang af stof og regning/gennemgang af teoretiske opgaver.
Dette fungerer meget som den undervisning, man kender fra gymnasiet, med 15–30
studerende og en underviser i et mindre lokale.
• Computerøvelser, hvor teorien kan afprøves ved hjælp af computerprogrammer. Dette
ses mest i starten af studiet.
Man skal ikke forvente, at der i undervisningen bliver brugt tid på repetition. Når et emne er
gennemgået ved forelæsningen, og der er regnet et eksempel eller to, anses stoffet som forstået.
Det er herefter din egen opgave at sørge for, at du rent faktisk har fået noget ud af, hvad der
er blevet fortalt. Det er grunden til, at der kræves meget tid afsat til hjemligt arbejde.
Kurser bestås ved en eksamen. Eksamen kan være én eller en kombination af flere af
følgende former:
• Skriftlig eksamen er oftest på 3 eller 4 timer og kan være med eller uden hjælpemidler.
Opgaverne er typisk i stil med de i øvelserne regnede eller mere eller mindre abstrakte
bevisførelsesspørgsmål.
11

• Mundtlig eksamen kan være med eller uden forberedelsestid. Typisk bevisførelse og
test af forståelse af stoffet – hvad er relevant, hvor bruges hvilke dele af teorien.
• Løbende evaluering kan for eksempel være løbende opgaveaflevering eller projektforløb
med eller uden mundtligt forsvar.
12

6 Lidt nyttig viden
6.1 Fysiske rammer
Når nu studieåret begynder, vil man opdage, at man tilbringer en betragtelig mængde af sin
tid på HCØ (Hans Christian Ørsted-instituttet). HCØ er en af mange bygninger i Universitetsparken.
Bag i denne rusmappe på siderne 42 og 43 finder du kort over Universitetsparken
og HCØ. På kortet over Universitetsparken er indtegnet de forskellige busser, der stopper
nær ved HCØ. På kortet over HCØ er matematikkantinen indtegnet, fordi den er et godt
udgangspunkt for at finde rundt. Det er her, man finder alle de andre matematikere, her man
sidder og spiser frokost og diskuterer dagens oplevelser, og det er her, man afholder søsterordninger.
Der vil i det hele taget ikke gå lang tid, før man har helt styr på, hvor kantinen
befinder sig.
Ganske tæt ved matematikkantinen ligger et computerlokale. Dette er udstyret med
computere med netadgang, så man kan læse e-mails, surfe og se på de vigtige hjemmesider
beskrevet nedenfor. Der er desuden printeren ZAPF, hvor man kan printe studierelevante ting,
såsom forelæsningsnoter og opgaver. Dette computerlokale befinder sig i A111 på 1. sal. Der
er desuden trådløst net på hele HCØ, som kan benyttes, hvis man har egen bærbar computer.
Fra kantinen er der heller ikke langt til E-S01, som er vores studenterkøkken. Det bliver
ofte bare omtalt S01. Det er udstyret med et køkken med køleskab og mikrobølgeovn med
mere, og det er stedet, hvor man søger tilflugt, hvis man synes, der er for mange mennesker
i kantinen. S01 ligger i E-bygningen, som desuden indeholder matematiksekretariatet og
kontorer for forelæsere og forskere fra matematik. For at få adgang til S01, skal man have
aktiveret sit studiekort. Det gøres ved at udfylde den blanket, som kan hentes ved døren ind
til S01 og aflevere den til en af de ansvarlige for S01. Kender man ikke ansigterne på disse
mennesker, kan man altid komme med blanketten til en rusvejleder, som så vil fortælle, hvem
de ansvarlige er.
På E-bygningens 1. sal findes biblioteket, der i sandhed indeholder mange særdeles interessante
bøger, tidsskrifter og artikler. Forståelsen af disse skriverier forudsætter dog matematisk
kunnen omkring kandidatniveau, så biblioteket bliver som regel anvendt som læsesal.
Hertil er det da også ganske fortrinligt, omend det kræver tilladelse at få adgang. Denne
tilladelse kan fås på sekretariatet (se kort).
Når nu man har læst i sine tunge bøger, er blevet klog, har slæbt sine bøger hjem og er
blevet træt i armene, opdager man, at der rundt omkring på HCØ er opstillet skabe. En
ægte delmængde af disse skabe er tilgængelige for de førsteårsstuderende, der først får sat en
hængelås på. Pas dog på med at opbevare værdifulde ting i skabene i omklædningsrummene,
da disse kan brydes op med en lillefinger.
Før alt dette kan foregå, skal man dog skaffe de relevante bøger. Dette sker fx i Polyteknisk
Boghandel, der specielt indkøber bøger, der benyttes i undervisningen på det Naturvidenskabelige
Fakultet. De laver også pakkeløsninger, så du kan købe alle de bøger, du skal bruge
i blok 1 (uanset hvilket sidefag, du vælger), med lidt rabat. De holder priserne nogenlunde
nede - man får i hvert fald 10% studenterrabat på bøgerne. Polyteknisk Boghandel ligger i
Biocenteret (som ligger lige på den anden side af foboldbanerne ved HCØ). Adressen er Ole
Maaløes Vej 5, 2200 København N. De har også en hjemmeside, www.polyteknisk.dk.
13

6.2 Kommunikation på universitetet
6.2.1 Den officielle
Den officielle studiestartshjemmeside for nye matematikere er
http://www.science.ku.dk/studiestart/matematik/
Her kan du finde masser af vigtige informationer om studiestarten og bl.a. tilmelde dig til
rusturen. Af logiske årsager bør tilmelding ske senest 22. august.
Forelæsere bruger som regel e-mails og hjemmesider til at informere om deres kurser. Matematiks
officielle hjemmeside findes på
http://www.math.ku.dk
Herfra er der bl.a. links til kursuskataloget (kaldet en lektionsplan). En anden vigtig adresse
er
http://kunet.dk
som udtales K U net. Her finder man bl.a. selvbetjeningen, som er uhyre vigtig, da det er her
man melder sig til kurser. Du skal ikke selv melde dig til kurser det første halve år, men herefter
bliver det relevant. Desuden kan man se sine eksamensresultater, læse officielle nyheder fra
universitetet etc. Det er også gennem KUnet man får adgang til Absalon, som indeholder
vores kursushjemmesider. Her kan man blandt andet se deltagerlister, følge status på sine
afleveringer, finde ugesedler, informationer omkring eksamen og meget mere. Desuden er der
et aktivt diskussionsforum, der hører til hver kursushjemmeside. Her kan man skrive spørgsmål
og andet angående kurset, og både forelæseren, øvelseslærerne og dine medstuderende vil kunne
være med til at give dig et hurtigt svar på din tvivl. Absalon er dog vigtigst af alt et system,
der kæder dine kurser sammen, så du nemt får et overblik over afleveringsfrister, prøver og
lignende. Du vil få en gennemgående introduktion til Absalon i din første tid på studiet.
Endelig er der
http://sis.ku.dk
hvor man kan læse om kommende kurser.
For enkelte kurser bliver karakterer fra eksamen også slået op på den officielle opslagstavle,
der hænger over for biblioteket, til højre for indgangen. Går man i stedet til venstre,
forbi indgangen til biblioteket og til højre for enden af gangen, kommer man til sekretariatet.
Det er her, man som oftest skal gå hen, hvis man har et „formelt“ ærinde. Det er også her,
man køber kopikort til kopimaskinerne i E-bygningen.
Ved hjælp af sit studiekort kan man komme ind på HCØ døgnet rundt - også i weekenden.
På hverdage behøver man ikke studiekort for at komme ind på HCØ i dagtimerne. Hvis man
vil reservere lokaler, specielt reservere lokaler til eksamenslæsning, og hvis man er heldig, få
tabte nøgler tilbage, sker dette på inspektørkontoret. Har man forlagt større ting, såsom
tasker eller jakker, skal man henvende sig i betjentstuen, der ligger på den anden side af
HCØs hovedindgang. Det er her, pedellerne holder til.
14

6.2.2 Den uofficielle
De syndige, der hverken læser e-mails, kigger på opslagstavler eller sørger for at orientere sig
på anden vis, får ofte deres vitale kalenderinformationer fra tilfældig snak i kantinen. “Kan det
virkelig passe?” spørger de, “det er jo i morgen!”. Så peger man på de omkringstående vægge i
kantinen, hvor der hænger opslag, der tydeligt informerer om de fleste uformelle arrangementer
på studiet. Kommer man aldrig i kantinen, vil de fleste relevante oplysninger være at finde
på elektronisk form. Man traver simpelthen op i computerrummet, åbner en browser og går
ind på MUH (de Matematikstuderendes Uofficielle Hjemmeside). Her finder man, foruden
en kalender med de vigtige begivenheder, en database over samtlige matematikstuderende
og en masse muntert stof, heriblandt en sladderspalte, en spørgekasse og en samling af både
matematiske og konventionelle spøgefuldheder. Siden findes på
http://www.math.ku.dk/muh
og er bestemt et (nej, talrige!) besøg værd.
Ud over at holde øje med opslagstavlerne og MUH, skal man jævnligt tjekke sin e-mail.
Når man er logget på sin netkonto, kan man læse og sende e-mails, og herfra bliver man ofte af
sine medstuderende oplyst om interessante begivenheder. (Er du led og ked af 1 mia. forskellige,
mere eller mindre kryptiske e-mail-adresser, er såvel videresendelse som aliaser muligt.)
Efter rusturen vil der blive oprettet en mailingliste med adressen matrustur11@math.ku.dk.
Mails sendt til denne adresse bliver udsendt til alle nystartede matematikstuderende, samt
rusvejlederne. Listen er ganske effektiv til at indkalde til diverse sociale arrangementer, men
den forudsætter naturligvis, at folk læser deres mail.
15

7 Det sociale liv
Tidligere i denne rusmappe har du læst en ordentlig smøre om vigtigheden af at tage med
på rustur. Rusturen kan på mange måder betragtes som en introduktion til studiemiljøet på
matematik.
De fleste, der starter på matematik, bliver positivt overraskede over den åbenhed, hvormed
de mødes af de andre studerende. På tidligere uddannelsestrin er nogle vant til et hierarkisk
socialt miljø, der ikke altid er lige behageligt. Dette vante hierarki eksisterer ganske enkelt
ikke på matematik; naturligvis er nogle dygtigere end andre, men ingen føler sig af den grund
bedre.
Det eneste, der kræves af dig for at blive en del af dette glimrende sociale miljø, er, at du
ofrer lidt tid på det. Du vil ikke som i gymnasiet dele klasselokale med de samme 25 mennesker
30 timer om ugen, men snarere blive kastet rundt i forskellige grupper i hvert eneste fag.
En god måde at komme ordentligt med i det sociale liv på HCØ er altså ganske enkelt
at afse tid til det. Når undervisningen er overstået, er der oftest mange muligheder for at
engagere sig socialt. Udover at blive hængende i kantinen med dine medstuderende, kan du
deltage aktivt i de arrangementer, der hele tiden byder sig på instituttet og måske endda selv
være med til at arrangere ting; gode idéer er altid velkomne. Endelig kunne man jo melde sig
ind i en af de foreninger, som matematik er tilknyttet (se evt. 7.4). Matematik er kendt som
et af de studier med flest sociale arrangementer, og derfor er det heller ikke livsnødvendigt at
deltage i dem alle; der er rig mulighed for at blive integreret i dit helt eget tempo.
7.1 Storesøsterordningen
De sidste mange år har matematik gjort brug af storesøsterordningen - og med stor succes.
Formålet er at skabe bånd mellem de studerende på tværs af årgange og alder. Storesøstrene
er frivillige, ældre studerende, som sørger for, at der bliver arrangeret eftermiddage eller aftener,
hvor matematikerne kan mødes og hygge sig med hinanden. Det kan varmt anbefales
at melde sig til søsterordningen, og stod det til storesøstrene, skulle deltagelse være en lov.
Søsterordningen bliver introduceret en af de første dage i blok 1.
Der er specielt to søsterordninger, som med tiden er blevet populære, og som jævnligt vender
tilbage gennem hele året. Det drejer sig om Fredagssøster og Madsøster. Derudover kan der
opstå mange spontane og/eller enkeltstående hyggelige stunder; vi nævner i flæng: middage,
faste madordninger, biografture, skovture, spilleaftener, julefrokoster og videoaftener.
7.1.1 Fredagssøster
Der går rygter om, at matematikerne er temmelig glade for kage(r). Derfor har der i flere år
været tradition for kageordning og hygge i matematikkantinen efter endt undervisning kl 12
hver fredag. Dette er en god mulighed for at tale med nogle af de andre studerende og stresse
lidt af efter en hård uge.
7.1.2 Madsøster
Når pengene er små og aftensmaden derfor bliver mindre spændende, er der heldigvis en
løsning: hver torsdag er der mulighed for at mødes med andre sultne matematikere om et
fælles måltid mad. Her kan man fx prøve kræfter med at være kok for mange på én gang.
16

Budgettet holdes naturligvis lavt, så alle kan være med, og når alle er mætte er fundamentet
lagt for en fortsat god aften for de, der vil!
7.2 Rusarrangementer efter rusturen
Efter rusturen er der stadig mange sociale aktiviteter, og nogle er kun er for russere og vejledere.
Hvis du er interesseret, kan du derfor være med til at arrangere disse aktiviteter, snak
med dine vejledere herom. Alle arrangementerne vil blive gennemgået i nærmere detaljer på
rusturen.
I kalenderen på side 44 står de fleste af datoerne for aktiviteterne noteret, så du allerede
nu kan afsætte tid til dem!
7.2.1 Rusfest
Rusfesten er en fest for russerne (altså jer) samt jeres vejledere, som benytter den mindste
undskyldning for at komme til fest. Rusfesten er derfor en helt perfekt mulighed for at lære
dem, du ikke lige fik snakket med på rusturen, at kende. Eller, hvis du af en eller anden årsag
ikke var på rustur, for at møde nogle medstuderende. Hele vejledergruppen anbefaler kraftigt,
at alle russere tager med og gør aftenen fantastisk. Nærmere information om dato og sted for
denne festlige begivenhed følger i starten af blok 1.
7.2.2 Frebar
Alle rusårgange på Naturvidenskabeligt Fakultet har mulighed for at vise, hvad de kan, når det
kommer til at feste. Rusholdene fra NatFak skal nemlig melde sig til at holde frebar (se under
Caféen? på side 20). Det vil sige, at rusholdet skal finde på et tema, pynte op, være udklædte,
stå i bar osv. en given fredag. Der er stor ære og en meget god præmie til det rushold, der
holder efterårets bedste frebar.
7.2.3 Rusjulefrokost
Julefrokoster er jo en dejlig ting, og vi har derfor presset hele to ind i december måned.
Udover FMJ (se 7.3.2) er der en rusjulefrokost, som kun er for russere og vejledere, endnu en
enestående mulighed for at lære dine medstuderende bedre at kende efter det første halvår
på universitetet.Det er op til jer at planlægge festen og dermed afgøre, hvordan aftenen skal
forløbe, selvfølgelig med hjælp fra jeres vejledere. Nærmere info om dato og sted følger i blok
1.
7.2.4 Follow-up-tur (FUT)
Follow-up-turen er en hyttetur for russer og vejledere. Det er en rigtig hyggelig tur, som bringer
mange minder frem fra rusturen. Og endnu vigtigere skaber den nye mindeværdige øjeblikke
sammen med de studerende, der allerede nu er blevet dine gode venner. Jeres FUT ligger vil
ligge i weekenden i marts.
7.3 Arrangementer for hele matematik
Der er også en masse arrangementer, som ikke kun er for russere og deres vejledere. Nogle
er for alle årgange på matematik, mens andre er for hele IMF (Institut for de Matematiske
17

Fag), og nogle er enkelt-aftens fester, mens andre er deciderede udflugter af mere eller mindre
faglig karakter. Hvorom alting er, finder du helt sikkert noget, du synes er værd at deltage i.
Du er også meget velkommen til at være medarrangør for på den måde at sætte dit præg på
det sociale liv inden for matematik. Skulle du have lyst til dette, kan du bare hive fat i en af
vejlederne.
Det ser måske lidt uoverskueligt ud med de mange og tilsyneladende store arrangementer.
Sagen er dog den, at vi bare godt kan lide at komme hinanden ved, også uden for matematikken.
Vi sørger selvfølgeligt også for, at du får en introduktion til disse arrangementer på rusturen.
7.3.1 Oslohegnet
Oslohegnet er en tradition, der startede for en del år siden. Turen, der strækker sig over en
hel weekend, finder sted i tiden kort før starten af blok 2. Ud over det lystige natteliv ombord
på DFDS’s flagskib vil turen også give rig mulighed for at se Oslo, mens færgen ligger til kaj.
Da færgen både har diskotek, pool, biograf og ikke mindst toldfri varer, plejer det at være
en kanon sjov tur og en fremragende mulighed til at lære omkring 25 medstuderende fra alle
årgange (bedre) at kende.
7.3.2 Fællesmatematisk julefrokost
Et af de største arrangementer på matematik er den FællesMatematiske Julefrokost. I modsætning
til rusjulefrokosten er den for alle på studiet, nye russer såvel som gamle veteraner,
og indeholder god mad, en masse hygge og en række sjove indslag undervejs.
7.3.3 Skitur
Der kommer fortsat nye tiltag på matematikstudiet, og nogle arrangementer synes at være
kommet for at blive. Et af disse er den årlig skitur, hvor man i begyndelsen af det nye år
tager af sted til nogle snedækkede bakker og står på ski. Nybegynderne hygger sig sammen på
skiskolen, mens de mere garvede racer rundt andre steder i terrænet - kort sagt, alle kan være
med. Når mørket falder på, samles vi til hygge, afterski, pubcrawl og andre spas og løjer. En
tur for alle, der har lyst til at fjolle rundt på bakkerne og i byen - ta’ med!
7.3.4 Fastelavnsfest
Det er skam ikke kun på rusturen, vi matematikere ynder at klæde os i nogle uvante dragter.
Det gør vi gerne ved enhver given lejlighed. Derfor har vi selvfølgelig også vores egen
fastelavnsfest, hvor bedste udklædning præmieres. Så klæd dig i dit mest opfindsomme skryd,
trop op og vær med til at hygge, grine og slå katten af tønden.
7.3.5 Gallafest
Årets smukkeste fest! Gallafesten, der foregår i sydenden af vandrehallen, er for alle på IMF -
fra den spæde rus til den kløgtige professor. Vi hjælpes altså ad med mat-øk’ere og aktuarer
om at arrangere dette brag af en fest med mange deltagere fra alle retninger og årgange.
Der vil være en lækker 3-retters menu, masser af sjov og selvfølgelig adskillige omgange Les
Lanciers. Så stryg skjorten, find kjolen frem og kom glad! Gallafesten kommer sandsynligvis
til at ligge i blok 3.
18

7.3.6 1. maj i Fælledparken
Ølkroket er et spil, I vil lære om på FUT (se 7.2.4). En årlig tradition er at mødes til fælles
morgenmad 1. maj og derefter bevæge sit korpus over i Fælledparken, hvor den officielle
turnering finder sted. Alle er velkomne, og det plejer at være en urimeligt hyggelig dag, når
vejret holder til det.
7.3.7 Pubcrawl
Som navnet antyder, er en pubcrawl en tur rundt på Københavns måske lidt skumlere bodegaer
nær ved HCØ. Pubcrawlen var en kæmpe succes sidste år med mange deltagere. Man kan
selvfølgelig sagtens møde op og gå som man vil. Dette er endnu en lejlighed til at være
arrangør, for når ruten er lavet, skal den jo også lige afprøves, så resten af studiet ikke sendes
uforsvarligt af sted. Pubcrawlen plejer at ligge engang i løbet af foråret.
7.3.8 Forårstur
Forårsturen er en weekendtur, der ligner FUT. Men denne tur er fælles for alle årgange på
matematik. Endnu en fantastisk mulighed for at lære hinanden at kende på en hyggelig, rolig,
intim og enormt sjov måde. Tidligere var russer forment adgang til denne tur, hvilket har gjort
den populær blandt de ældre studerende, som altså gerne møder talrigt op. Men nu er den
også åben for dig som rus!
7.3.9 Revyer
På NatFak ved Københavns Universitet er der en stolt tradition for at oprføre revyer. I 2004
så Matematikrevyen dagens lys, og siden da har initiativrige matematikere kæmpet for at
udvikle den. Dette er en enestående mulighed for at gøre grin med forelæsere, dvæle i nørdet
matematiker-humor og skabe et stærkt sammenhold mellem alle revyster. På NatFak er der
selvfølgelig en intern rivalisering mellem studierne, og under forestillingerne bliver der skabt
en unik atmosfære, hvor også publikum deltager aktivt i forløbet.
Matematikrevyen overlever udelukkende på de studerendes egne initiativer. Det er et stort
arbejde at sammensætte en 2 timers forestilling med skuespillere, dansere, musikere, teknikere
samt manuskriptforfattere og der er derfor altid brug for nye kræfter. Hvad enten du kan synge,
kan skrive historier eller tekster, er musiker, er interesseret i lyd, lys og teknik, er kreativ med
at sy eller bygge kulisser eller vil spille skuespil har vi brug for dig!
I år opfører vi lørdag d. 3 december, men vi har allerede været i gang med at skrive
manuskript siden februar 2011. Det betyder, at store dele forestillingen allerede er på plads,
men der er altid brug for gode inputs. Sidste år var vi ca. 50 revyster og opførte for første
gang for en udsolgt sal. Den succes vil vi naturligvis gentage. Vi vil holde informationsmøde
kort efter studiestart, hvor alle interesserede kan møde op.
7.3.10 Skattejagt
Skattejagten er en tradition, der startede sidste år, og det viste sig at være en stor succes.
Her møder du en masse af dine medstuderende på tværs af alle årgangene til en dag med leg
rundt i København. I får udleveret en liste med poster - nogle mere seriøse end andre - og så
gælder det ellers om at udføre flest, inden tiden er gået. Skattejagten bliver afholdt i starten
af oktober i år
19

7.3.11 Seminarer og kollokvier
Med jævne mellemrum arrangeres seminarer, hvor enten ansatte eller gæsteforelæsere over et
par timer fortæller om et mere avanceret emne. Typisk relaterer dette sig til deres forskning.
Et studenterkollokvium er på samme måde et fagligt forum, hvor ældre studerende fortæller
om emner, der interesserer dem. Den faglige tilgængelighed af kollokvierne svinger meget.
Kollokvier og seminarer bliver slået op på opslagstavlerne i E-bygningen.
7.4 Foreningslivet på matematik
7.4.1 Caféen?
Caféen? er navnet på den officielle fredagsbar for matematik, fysik, kemi, datalogi og flere til.
I løbet af ugedagene kan Caféen? bruges som lektiecafé, eller man kan bare nyde en øl eller
sodavand med sine medstuderende efter endt undervisning. Caféen? er nemlig også udstyret
med bordfodboldspil, farverige drinks og festlige mennesker, samt særdeles imødekommende
priser.
Om fredagen er historien dog en helt anden. Udover de ’obligatoriske’ frebare flokkes de
studerende for at feste her. På trods af at man - til tider - kan stå som sild i en tønde
(eller måske netop derfor), er Caféen? det oplagte sted at lære andre studerende på Nørre
Campus at kende. Caféen? udbyder også andre arrangementer som bordfodboldturneringer,
vinsmagninger, (tema-)videoaftener og en masse andet.
Caféen? er placeret ved August Krogh-instituttet (meget) tæt på HCØ og har åbent
mandag-onsdag kl. 13-19, torsdag kl. 12-22 og fredag kl. 12-03. Tjek evt. Caféen?’s hjemmeside
ud
7.4.2 ZFC
http://www.cafeen.org
For de sporty har vi ZFC: matematikernes egen sportsklub. ZFC’s fodboldhold er altid aktivt
i Caféen? Cup, som er NatFaks’ interne turnering, hvor hold fra biokemi, fysik, nanoteknologi
og mange andre dyster mod hinanden om den prestigefyldte sejr. Der er skam også mulighed
for at udvide med andre sportsgrene, såsom basketball og volleyball, ligesom ZFC også har
deres egne cheerleaders. Om disse hold fortsætter, afhænger af interessen.
ZFC er altid på udkig efter nye spillere – uanset niveau. Det koster 40 kr. for en hel sæson
(fire blokke) at være medlem, lige meget, hvor mange af aktiviteterne du vælger at være med
til, så det er jo lige til at overkomme. Et medlemsskab af ZFC giver desuden ret til at deltage i
den legendariske julefrokost (der findes mange eksempler på folk, der har meldt sig ind i ZFC
bare for at være med til julefrokosten).
Ellers er der altid stor opbakning fra resten af studiet, når ZFC spiller deres kampe i
Fælledparken.
7.4.3 USG
Universitetets Studenter-Gymnastik er en idrætsforening specielt for studerende, hvor man
kan komme til at dyrke sin yndlingssport til en overkommelig pris. Man kan vælge mellem
mange forskellige niveauer, så der er helt sikkert et hold, der passer til alle – også hvis man
selv vil bestemme og gå på et hold uden træner. Sæsonen går fra september til april, men der
20

er også mulighed for at træne noget af sommerferien, hvis man har lyst til det. Den eneste
ulempe ved USG er, at foreningen er meget populær, så det kan være svært at komme ind på
lige det hold, man gerne vil. Hvis man har lidt tålmodighed, er det dog det hele værd. Også
USG har en hjemmeside:
http://www.usg.dk
7.5 At skabe en tradition på matematik
Du har sikkert allerede fået et godt indtryk af, at matematikere er nogle meget sociale væsener,
og at de meget gerne deltager i alt muligt forskelligt. Det er selvfølgelig en forudsætning, at
der er nogen til at arrangere begivenhederne, men det er slet ikke så svært, som det måske
lyder.
Lad os betragte et praktisk eksempel for at bevise (dvs. sandsynliggøre), at det slet ikke
er så svært at lave et arrangement. Vi vil arrangere en spilleaften, hvor matematikerne kan
komme og dyrke deres spillelidenskab (som mange matematikere sjovt nok har). Dette gør vi
således:
1. Find en dato.
2. Hæng en seddel op i matematikkantinen og send en reklametekst til muh@math.ku.dk,
så det kan blive annonceret på vores kanoniske hjemmeside.
3. Når dagen oprinder kan du evt. købe en kasse øl og nogle sodavand og bruge noget papir
til et stregregnskab
4. Sådan – du er nu en folkehelt på dit studium.
7.6 At kombinerer sit nye liv med det gamle
At starte på universitetet kan ofte medføre store ændringer i din hverdag. Du er måske flyttet
hjemmefra, måske er du helt ny i København. Pludselig er der en masse sociale arrangementer,
som du gerne vil deltage i, og det faglige pres mærkes ofte som hårdere end på gymnasiet. Det
er meget naturligt, og alle har det sådan. Det betyder dog på ingen måde, at du ikke får tid
til kæresten eller dine gamle venner. Det kræver blot en indsats.
På matematik er vi meget åbne, og du er mere end velkommen til at tage venner eller
kæreste med på Caféen?, til andre fester eller arrangmementer og lad dem møde ansigterne
bag de navne, der nu pludselig fylder så stor en del af dit liv.
Universitetet er ikke et nyt liv, men blot en ny fase i dit liv. Du bestemmer selv hvordan
det skal se ud. Nyd det!
21

8 En sang af uvurderlig kvalitet
En matematiker fra HCØ
– mel.: Jeg er en papegøje fra Amerika
– tekst: Kennie Nybo Mortensen, Jens Gustav Jensen, Kennet Andersen, Christian C. Harhoff
og Povl Aage.
Jeg er en matematiker fra HCØ
Jeg var en tur i byen, det var dejligt.
Der mødte jeg en pige, hun var rigtig sød
men hør nu her hvordan det blev forfejlet.
Hun spurgte mig, åh falderi og faldera
„Hva’ laver du, når du ikke er på bar?“
Da svared’ jeg, åh falderi og faldera
„Jeg skriver mit speciale i C*–algebra.“
„Hvor int’ressant med stjerner, er du astrolog?
Hva’ sker der næste måned—jeg er tvilling?
Det rimer fint, for jeg er nemlig pædagog.“
–Her brød jeg ind, fortalte om min stilling.
Og sagde så, åh falderi og faldera,
„Du misforstod mig“ (for jeg var jo rar),
Jeg fortsatte, åh falderi og faldera,
„Det drejer sig om operatoralgebra.“
„Aha, hva’ si’r du, algebrator–opera,
Så må du være noget ved musikken.
Men stjerner og musik, hvad er nu det? Forklar!“
Da måtte jeg docere mat’matikken.
22
Så sagde jeg, åh falderi og faldera,
„Tag B(H), så er vi næsten klar,
hvor H det er, åh falderi og faldera
et Banachrum med prikprodukt halvanden–linear.“
„BH’en af i Bjarnes rum—og Bjarne hvem?
Er Bjarne en af dine sjofle venner?
Nej, jeg må hel’re se at vende snuden hjem,
ta’r ikke hjem til en jeg ikke kender.“
Så råbte hun, åh falderi og faldera
„Er du tenor, eller er jeg blot til nar?“
Da tænkte jeg, åh falderi og faldera
Hvis det skal bli’ til noget, må beskeden være klar!
Så sagde jeg (og det var løgn): „Jeg synger bas
i komponisten Eulers sidste stykke.“
Hun smilte sødt: „Det’ ærlig snak, ej mere gas!
Tag med mig hjem, der vil du gøre lykke!“
Moralen er, åh falderi og faldera:
Hvis du skal score, når du er på bar,
så tal ej sandt, åh falderi og faldera
fortæl hend’ bare, at du spiller el-guitar.

9 Universets opbygning
I dette afsnit kan du læse om den organisatoriske opbygning af Københavns Universitet. For
hvordan er det lige, at matematikstudiet hænger sammen med resten af universitetet?
Københavns Universitet
Bestyrelsen Rektor
Det Naturvidenskabelige Fakultet
Studenterrådet
Studienævnet Akademisk Råd Dekan Natrådet
Institut for Matematisk Fag
Undervisningsudvalget Studieleder Institutleder Fagrådet
Universitetsbestyrelse
Matematik
Dig!
Hele universitetet ledes af en bestyrelse, der er ansvarlig for at fordele universitetets bevillinger
mellem fakulteterne. Her sidder et flertal af folk, der ikke er ansat på universitetet, men der
sidder dog også to studerende. Der er valg en gang om året, og alle studerende kan være
med til at bestemme hvilke studerende, der skal sidde i bestyrelsen gennem Studenterrådet.
Det er også bestyrelsen, som ansætter universitetets rektor. Den nuværende rektor er Ralf
Hemmingsen.
Fakulteter
Universitetet er opdelt i otte fakulteter. Du vil starte det Naturvidenskabelige Fakultet. Hvert
fakultet bliver ledet af en dekan, som sammen med en række prodekaner udgør den daglige
ledelse.
23

Akademisk råd
På hver fakultet findes et Akademisk Råd. Akademisk Råd rådgiver dekanen, blandt andet om
fakultetets økonomi. Rådet nedsættes af dekanen, som også automatisk er formand. Akademisk
råd har ti medlemmer, heraf er 3 studerende, mens de resterende er ansatte ved fakultetet.
Studienævn
Vi har et studienævn, der er tilkyttet det Naturvidenskabelige Fakultet, og som derfor dækker
alle uddannelser på fakultetet. Sådan er det ikke på alle fakulteter. Nogle steder er studienævnene
tilkyttet de enkelte uddannelser. I studienævnet sidder lige mange undervisere og
studerende - fem af hver. Studienævnet tilrettelægger undervisning og bestemmer pensum og
fælles retningslinjer for kurserne. Det er fx studienævnet, man skal henvende sig til, hvis man
vil klage over undervisning eller pensum eller skal søge om dispensation til at gå til eksamen
for fjerde gang.
Institutter
Hvert fakultet er opdelt i en række institutter, hvor de enkelte fag befinder sig. Fx befinder
matematik sig på Institut for Matematiske Fag (IMF). Instituttet har både en institutleder og
en studieleder, som varetager ledelse af instituttet. Vores studieleder hedder Ernst Hansen, og
vores institutleder hedder Erik Kjær Pedersen. Dem kommer du sikkert til at se meget mere
til. På instituttet findes et undervisningsudvalg, hvor de studerende er med til at evaluere og
udvikle undervisning og studiemiljø på instituttet.
9.1 Studenterpolitik
Studenterrådet og fagrådet
Som studerende har man faktisk en del at skulle have sagt – det er blot at gennemskue, hvordan
det foregår. På KU findes Studenterrådet, SR, som er en organisation af studenterpolitisk
aktive studerende fra hele universitetet. De fleste uddannelser eller institutter har en lokal
afdeling af SR, nemlig fagrådet, der jævnligt holder åbne møder for alle studerende. På IMF
findes Fælles Matematisk Fagråd. Det første oplagte skridt på vejen til indflydelse er at møde
op til fagrådsmøderne, der bliver annonceret på opslagstavlerne i kantinen og via mail.
Hvad kan fagrådet? Fagrådet sikrer de studerendes interesser på instituttet eller på selve
uddannelsen. Fx har fagrådet repræsentanter i undervisningsudvalget, som hjælper studielederen
med at træffe beslutninger.
Natrådet
På hvert fakultet findes et fakultetsråd, som er en studenterorganisation for hele fakultetet, en
slags større fagråd. Her sidder repræsentanter fra de forskellige fagråd på fakultetet. Fakultetsrådet
sender fx repræsentanter til Studenterrådet, Akademisk Råd og studienævnene. Vores
fakultetsråd hedder Natrådet. Natrådet holder åbne møder en gang hver måned og diskuterer
løbende emner via mails og i grupperum.
24

10 Boligforhold
Når du nu skal til at studere i København, ville det jo være fedt at bo i eller tæt ved København.
Så her er nogle hjemmesider, der forhåbentlig kan hjælpe til med at få fat i en bolig. Du kan
opskrive dig på ventelister til kollegier eller ungdomsboliger. Disse kan dog være lange, men
kan hjælpe folk i akut bolignød, hvis du bor langt nok væk. Benytter man dette, har man dog
ikke indflydelse på, hvor man kommer til at bo. Det kan bl.a. gøres vha. disse hjemmesider
• www.kollegierneskontor.dk: Kollegiernes Kontor i København har mellem d. 01.08 og
d. 30.09 en akutliste til kollegieværelser.
• www.findbolig.nu: Her kan du både søge kollegier og ungdomsboliger, der tilbydes
gennem Centralindstillingsudvalget (CIU).
Fordelen ved kollegier er, at de ofte har rigt socialt liv, hvilket gør, man kommer i kontakt med
folk fra andre studier og på den måde undgår at blive en "fagidiot". Mange af Københavns
kollegier har deres egne ansøgningsskemaer og forskellige adgangskrav. De kan være svære at
komme ind på, da de har mange ansøgere. Her handler det om at have formuleringerne i orden
og få sendt en kreativ og meget motiverende ansøgning afsted. Nogle kollegier, der ligger tæt
på HCØ, er;
• www.rhk.dk: Rigshospitalets Kollegium, Jagtvej 120, 2200. 5 minutters gang fra HCØ.
Ansøgningsfrist er d. 15. i hver måned.
• www.egmont-kol.dk: Egmont H. Petersens Kollegium, Nørre Allé 75, 2100 København
Ø. Ca. 5 minutters gang fra HCØ. Næste ansøgningfrist d. 15. oktober.
• www.haandvaerkerkollegiet.dk: Håndværkerkollegiet, Bispebjerg Parkalle 22, 2400
København NV. 10 minutters cykeltur fra HCØ. I tilfælde af akut boligmangel kan
man ringe til dem eller møde op personligt i deres kontortid, hver torsdag kl. 18-19. Det
er generelt nemmere at få et værelse her end på de to ovenstående kollegier.
• www.ikol.dk: Industrikollegiet, Rådmansgade 61, 2200 København N. Ca. 5 minutters
cykeltur fra HCØ. Skal ansøges gennem CIU (www.findbolig.nu), men med vedlagt motiveret
ansøgning.
• http://www.kollegiegaarden.dk: Kollegiegården, Tagensvej 52, 2200 København N.
Ca. 5 minutter på cykel fra HCØ. Skal ansøges gennem CIU (www.findbolig.nu).
Kan du vente et år med at flytte hjemmefra, eller har du allerede bestået 60 ECTS-point
(hvad der svarer til et års normerede studier), så kig evt. på
• www.studentergaarden.dk: Studentergården, Tagensvej 15, 2200 København N. Kollegiet
ligger i 5 minutters gåafstand fra HCØ. Næste ansøgningsfrist er d. 1. oktober.
• www.noko.dk: Nordisk Kollegium, Strandboulevarden 32, 2100 København Ø. Kollegiet
ligger 10 minutter på cykel fra HCØ. Næste ansøgningsfrist er d. 15. november.
Københavns Universitet råder også over nogle kollegier. For at komme i betragtning til disse,
skal man have optjent 120 ECTS-point (altså bestået hvad der svarer til 2 års normerede
studier). Man kan læse om dem og finde flere boliglinks på
25

www.studier.ku.dk/studieliv/bolig.
Er du ikke interesseret i kollegier, kan ungdomsboliger eller lejeboliger findes gennem flere
boligforeninger. Mange af disse boligselskaber har dog et medlemskontingent. De kan findes
på
www.boligplaner.dk.
Du kan også kaste dig ud i at leje privat. Mange af disse hjemmesider er eller henviser til betalingsider,
men folk er heldige og finder et godt lejelmål den vej. Nogle af den type hjemmesider
er
• www.boligportal.dk:
• www.lejebolig.dk:
• www.lejdinbolig.dk:
• www.dba.dk:
Alt held og lykke med boligsøgningen.
26

11 Zoologisk Have
Kender du det, at man sjældent får mulighed får at slippe sin indre påfugl fri? Så fortvivl ej!
For i år er temaet for netop din rustur faldet på Zoologisk have. Bliver hytteturen så både dyr
og billig, sidder du måske og tænker. Ja, men inden det bliver alt for vildt, skal vi lige have
et par ting på plads.
11.1 Husk udklædning!
På rusturen skal du være klædt ud i overensstemmelse med temaet. Men hvordan er jeg det? -
Jo, nu skal du høre: Eftersom temaet er faldet på Zoologisk Have, er det jo faktisk ganske nemt,
såfremt du altså allerede har snabel og stødtænder. Hvis ikke dette er tilfældet, så vær ikke
bange. En udklædning kan være meget simpel samtidig med, at den overgår alle andre. Det
handler altså i bund og grund om at finde din udklædningsniche. Der skal ofte meget lidt til.
Noget stribet tøj til en zebra, en bæltetaske kan blive til en kængurupung eller en sort kappe
transformerer den yndigste rus til den farligste flagermus. Ligeledes vil lidt ansigtssminke
måske ikke være dumt. Dyrepasserne opfordrer alle til at klæde sig ud som deres yndlingsdyr,
hvad enten det er en vild vandrende pind eller en tam tiger.
Men skal jeg så gå rundt og ligne en fjollet flamingo all day long? – Selvfølgelig ikke, og du
behøver ikke at luske rundt og agere myresluger, hver gang du møder nogen. En ting er dog
helt sikket, det er super ærgerligt ikke at have en udklædning. Bevares, man er måske ikke
helt så lækker, som man plejer. Det er vi andre til gengæld overhovedet heller ikke. Derfor er
det hele turen værd at have en udklædning parat i tasken, så man med lynets hast kan hive i
sit løve-kostume, hvis nogen skulle forsøge at forstyrre fødekædens orden.
11.2 Baggrundsviden
Du har garanteret hørt udtrykket: ”Det, som adskiller menneskene fra dyrene er . . . ” efterfulgt
af så mange forskellige ting at kardinaliteten af mængden er lig den for de réelle tal. Det er
imidlertid de færreste, der ved, at forskellen i virkeligheden ligger i, at dyrene, (som dyrepassere,
tror jeg nok godt, man kan sige, at vi ved rimeligt meget om det her), de siger ”vuff”,
og det gør menneskene ikke. 2 sekunder, der er én af de andre, som kommer med heste som
modeksempel. Det kan han måske have ret i. Der er nok ikke så mange heste, der siger ”vuff”,
men heldigvis har vi en ny revideret og endelig teori klar.
Det, der i bund grund adskiller menneskene fra dyrene, er, at dyrene enten siger ”vuff” eller
”pruhh”, og det er der ikke ret mange mennesker, der gør. Jeg får lige at vide i min øresnegl,
at der vist lige er noget, jeg har glemt i min teori. Hvad med slanger, siger de.
OK – her kommer det – Det, der i sidste ende går hen og sætter grænsen mellem mennesket
og dyrene, som vi forstår dem, er, at dyrene enten siger ”vuff”, ”pruhh” eller ”hsss”, og at
menneskene ikke gør det.
Jeg får det bekræftet i min øresnegl.
27

12 Vejlederbeskrivelser
Alexander Jasper
Jeg hedder Alexander Jasper, hvor Jasper er mit efternavn, og jeg startede
på matematik på økonomilinjen sidste sommer. Derfor har jeg gået på
matematik i et år. Jeg er ekstremt bange for hvepse. Derfor går jeg meget
sjældent i Zoologisk Have. Det er fjollet, for der er ikke lige så mange
hvepse i Zoologisk Have, som der er en masse andre steder – fx på Bakken.
Men jeg er også idiot, skingrende sindssyg og derudover ret irriterende.
Fx har jeg engang misforstået René med vilje.
Andreas „Midjord“ Midjord
Velkommen til vores fantastiske matematiske Zoo.
Mit navn er Andreas, men bliver oftest kaldt ved mit efternavn
Midjord, ej at forveksles med det mere kendte Midgård, der dog lige
som dit nye studie også er fyldt med magiske og fantastiske væsner.
For blot to år siden var jeg selv et nyt dyr i vores Zoo, men har nu
påtaget mig rollen som dyrepasser i håbet om, at jeg vil kunne give jer
en god start på jeres nye tilværelse.
Som ny i Zoo valgte jeg at bruge halvdelen af min tid på den anden
side af vejen – på et institut kaldet DIKU. Der læste jeg mit sidefag
datalogi, men efter et år besluttede jeg mig for, at der var sjovest på
den matematiske side af vejen. Nu er jeg typisk at finde enten på mit kollegieværelse på Amager
(„øen, der aldrig sover“ – citat P3), den dejlige bygning HCØ, hvori den matematiske verden
hører til eller på Caféen?, hvor man hver fredag (og nogle gange også på hverdage) kan mødes
med de andre dyr i vores Zoo, eller måske endda møde et fremmed dyr i form af en fysiker
eller datalog.
Det kan dog godt blive kedeligt i længden med alle de fysikere og dataloger, s derfor
glæder jeg mig til at se jer på rusturen og forhåbentlig også senere p Caféen?.
Anna Munk Ebbesen
En dag landede jeg pludselig pladask midt i Matematik Zoo. Det
var en overraskende måde, men hvem elsker ikke overraskelser?
Jeg fandt i hvert fald ud af, at jeg var mere end almindeligt glad
for dem. Derfor har jeg endnu ikke forladt stedet. Der er nemlig
altid noget nyt at opleve. Sidste år oplevede jeg fx et nyt kuld
unger komme til verden - jeg fik endda lov til at være med til at
tage imod dem. Rygterne siger, at denne begivenhed vil indtræffe
endnu en gang i nærmeste fremtid.
Derfor holder jeg mig en lille velfortjent pause fra at slentre ned af Matematik Zoos smukke
stier. Faktisk har jeg slet ikke forladt parken siden, jeg landede her for to år siden. Grundet
min yderst optimerede rute har jeg snart været hele parken rundt. Mit favoritsted er dog nok
Børnezoo, der kan man nemlig få lov at slå kolbøtter og puste sæbebobler - to af mine absolut
spidskompetencer.
28

Men nu har jeg ikke tid til at fortælle mere, for jeg har lovet at hjælpe til med de nye små
igen i Âr. SÂ jeg skal jo stå klar til at gribe!
Bo „Maling“ Malling Christensen
Vejleder søger rus til rustur:
Hej derude. Jeg er en dreng på 23 år, der går under navnet Maling.
Jeg søger russere, som kunne være interesseret i at tage med mig på
rustur i slutningen af august. Du skal gerne læse matematik og være
nyligt optaget på studiet. Selv er jeg på mit sidste år af uddannelsen
og håber på, at det bliver et brag af et år!
Jeg er positiv, åben, innovativ, humoristisk og så har jeg en god knoglestruktur.
Hvis du føler, at dette er noget for dig, så tilmeld dig rusturen
nu!
Jeg glæder mig til at se dig.
Christina Slaatorn
Den matematiske Zoo er et vidunderligt sted med masser af liv og
spænding. At se, hvordan de små π-ngviner danser rundt i ring, eller
hvordan de flotte sinusaber svinger sig om træernes grene, er mesterligt.
Jeg har været her i fire år, hvor jeg har brugt det meste af min
tid på at studere alle de fantastiske skabninger, der er herinde. Mest
har jeg koncentreret mig om alle de matematiske dyr, men når der engang
imellem har været en særudstilling om fysiske dyr, har jeg også
brugt noget af min tid på dem. Noget af det allerbedste ved at være
dyrepasser i den matematiske Zoo er dog, når der kommer små nye
matematikerunger til. Så er jeg og de 18 andre dyrepassere med til at
give dem en god start p deres nye tilværelse.
Det glæder jeg mig sådan til at gøre igen i år!
29

Freja Elbro
Jonas „Paw“ Pawlowski Jensen
Det er nu 2 år siden, at jeg selv første gang kom på besøg i denne
zoologiske have. Det må have været en god oplevelse for mig, siden
jeg sidste år, såvel som i år, vælger at vende tilbage som dyrepasser.
Det kan også være, det har noget at gøre med, at jeg har nydt min
daglige gang på matematikstudiet (som i øvrigt må være abeburet her
i haven) i gennem de sidste 2 år, hvoraf halvdelen af første år blev
brugt på Datalogisk Institut for også at studerer datalogi. Her skal så
følge nogle velvalgte ord om min person, hvilke interesser jeg dyrker,
hvad jeg står for og hvor meget jeg glæder mig til, at netop du starter
på matematikstudiet. Det kommer der ikke. Jeg ved ikke, hvem du er, så glæder mig ikke
lige så meget til at møde dig, som jeg gør til at møde og opleve en helt ny årgang brogede
matematikstuderende med alle dens finurligheder, som du er en del af, og forhåbentlig vil
nyde, lige så meget som jeg gjorde. Hvem og hvad jeg så er, er noget du selv må finde ud af,
når du møder mig. Vil dog godt sige, at jeg udover selv at dyrke lidt sport i ny og næ, nyder
at se alle mulige sportsbegivenheder. Så sommeren er altid en sæson for mig, med Tour de
France, Wimbledon, Speedway VM og alt det andet.
Karen „K2“ Hjorth Brusch
Karen har lige siden tidernes morgen, altså da hun startede i
2008, haft tilnavnet K2, dette på trods af hendes ellers oplagte
kælenavn ’Hjortebrusk’. Hjortebrusk er matematiker med sidefag
i den forstand, at hun ikke har haft et rigtigt sidefag – hun har
taget det lidt på må og få. Hjortebrusk har netop skrevet sit
Bachelorprojekt. Hun skrev om knuder, så hvis du har brug for
at få samlet trådene og dannet dig et overblik, så er det hende,
30

du skal have fat i. Hun er nemlig også vicevært.
Hjortebrusk er dog midlertidigt blevet bortvist fra zoologisk have, fordi hun gik rundt om
natten og bandt dyrenes haler sammen. Lige inden rusturen bliver hun dog genansat. Det er
desuden velkendt, at Hjortebrusk har et fingertal forskelligt fra tres.
Katrine Lykke Jensen
Hej, jeg er et lille jungledyr p størrelse med en stor myre. Til dagligt
kan jeg godt lide at svinge mig i træerne og lange gåture i junglen. For
21 år siden klækkede jeg ud af mit æg og mit første ord var ’koordinattransformationsmatrix’.
Siden da har jeg lært at sige ord som mor,
Ernst og far. Mor og far viste sig at være nyttige ord, da jeg stadig bor
hos dem i Allerød. For 2 år siden startede jeg på matematik på KU,
Kænguru Universitetet, men jeg har siden da været lidt omkring for at
finde det helt rigtige sidefag. Senest på mat-øk, hvor jeg nu prøver at
gøre det helt færdigt. Jeg glæder mig rigtig meget til at se alle jer nye
p Matematik og forhåbentlig tager I med på den formidable Rustur.
Det gør jeg i hvert fald.
P.s. Tenna og jeg er lige høje!
Kevin Aguyar Brix
Kendetegn: Sort pels, Argentinsk afstamning, uhørt modermærke og
usynlig hale. Man ser altid Kevin g rundt med et lumsk smil pÂ
læben.
Største bommert: Nytårsaften ’10, behøver vi sige mere? ;)
Kælenavne: Kevinator, Frost, Kevinatrix, Revybossen, Brixxen (som
i ’skal du med op på Brixxen’), Bacon (som i krydderiet) og Ståtrold
(som nytår ’10)
Citater: ’...som man siger’ og ’ØV!’
Kevin om 10 år: Kevin er nyuddannet kandidat i matematik efter 11
års studier. Kevin vælger herefter at tage på turné med sit band META
rundt omkring i Europa, hvor han med sin musik skal få pingvinerne i
verdens største zoologiske haver til at danse.
Fun fact: Kevin har læst fysik som sidefag.
3 ting med på en øde ø: Sin guitar, en GT (Golden reTiger) og Karolines telefonnummer.
Kristian Peter Poulsen
Navn: Kristian Peter Poulsen
Alder: 22 år
Studietid: Skal til andet år
Linjevalg: økonomi
Sport: Løb (marathon)
Fritid: Løb, 7-kabale, politik (DSU og Socialdemokratiet), Roskilde
Festival og lidt FDF (en slags spejderorganisation)
Oprindelsessted: 0-6 år: København, 6-21 år: Frederikshavn (Nordjylland)
31

Dyr: Svanen
Arbejde: Nej
Tid mellem gymnasiet og skolen her: 2 år (vikararbejde på en folkeskole, værnepligt og et par
måneder, hvor jeg egentlig ikke ved, hvad jeg lavede)
Regnefejlsniveau: Højt
Kloghed: Jeg synes selv, jeg er ufattelig klog, men i virkeligheden er jeg nok rigtig dum at høre
på.
Jeg kan allerede li’ dig og glæder mig til at se dig i vores zoologiske have.
Mathias Nisted Velling
Også, måske endda bedre (men ikke nødvendigvis bedst), kendt som
"MyTightAss"eller "MTA". MTA har i godt 2 år græsset på matematikkens
∞-grønne enge, kun afbrudt af enkelte ture til datalogiskoven,
for at få en bit eller 10 af de binære træer.
Selvom MTA endnu har til gode at finde sin egentlige livret, har
han en stor appetit for de symmetriske algebra-blomster, der vokser i
fine grupper på matematikkens enge.
Når ikke MTA græsser rundt og fråder af visdommens vilde planter,
kan man muligvis finde ham hårdt arbejdende med at trække nationaløkonomiens
store hjul på sit studiejob i Nationalbanken.
Eller også er han blot på endnu en berusende og stimulerende vandring over livets, lystens
og lysets slette...
Mathilde Kjær Pedersen
Mit liv som dyrepasser startede egentlig længe før jeg overhovedet kendte
til HCØs gange. Efter at have nusset rundt på Roskilde Gymnasium
kaldte verden, og lige som så mange andre tog jeg af sted. Jeg endte i
New Zealand på et landbrug med alt i alt 500 malke-køer. Men at stå i
kokasser og lege med malkemaskiner kan man altså blive lidt træt af. Så
for et års tid siden fandt jeg vejen til HCØ og startede der som Rus-Mus
på matematik. Jeg valgte at snuse lidt til økonomien, men det bliver
jeg ikke ved med, for så godt dufter det slet ikke. Og nu, hvor jeg har
smagt Caféen?’s Den Blå, set flere fodboldkampe end jeg nogensinde
havde forestillet mig og er flyttet til Nørrebro, glæder jeg mig egentlig
bare til at se jer nye Rus-Mus og byde jer hjerteligt velkommen til vores vidunderlige ZOO af
skønne eksistenser.
Mikkel Strunge
Att: russere ’11, jobansøgning vedrørende rusvejleder
Hej, jeg søger stillingen, fordi jeg synes, det ville være spændende at
være rusvejleder p KU. Jeg afsluttede gymnasiet i 2008, derefter arbejdede
jeg et halvt år som anlægsgartner. Derefter gik jeg et halvt år
32

på Den Rytmiske Højskole, og siden har jeg arbejdet i Stadium. Sidste
år startede jeg på Matematik-Datalogi linjen, og dette har jeg ikke
fortrudt! Nu har jeg holdt sommerferie og er klar til at lave en masse
vejlederarbejde, inden jeg skal starte på andet år af min uddannelse.
Jeg glæder mig til at se jer!
Venlig hilsen Strunge
Nikolaj Borum
Hej alle nye herlige matematikere! Og velkommen til den zoologiske
have bedre kendt under navnet matematik. Jeg glæder mig utrolig
meget til at lære jer alle at kende og vise jer rundt her i haven. Jeg
selv hedder Nikolaj, men går som regel under navnet Borum. Med mine
blot 20 år er jeg stadig et af de nye dyr her på matematik og skal i gang
med mit 2. Âr. Mit første år var jeg rundt omkring og brugte noget af
min tid med at få læst kemi som sidefag. Dette er jeg dog færdig med
nu og kan bruge al min tid på at læse matematik sammen med alle jer
andre! Når jeg ikke trasker rundt sammen med alle de andre dyr på
HCØ, bor jeg i nordvest sammen med René, hvor jeg sørger for at holde mig opdateret på al
den sport, jeg kan. Der findes nemlig kun to ting, der er lige så dejlige som matematik, og det
er, når der er is ved fodringstid og så når man kan sætte sig ned og nyde en god baseballkamp.
Glæd jer til det nye liv på studiet, for det bliver knaldsjovt og dejligt!
33

René Aakær Jensen
Hej russer! Jeg er så René og jeg elsker bogstavet z! Et voldsomt
undervurderet bogstav i det danske alfabet! Det er i år 4 gang,
jeg er vejleder, men denne gang er noget helt specielt for mig, da
vi som bekendt har zoo-tema! Min yndlingsfilm er Zorro, yndlingsmusikken
er jazz og ynglingsbogen er Zappa. Jeg elsker de
hele tal og al statistik. Sidstnævnte har jeg læst i 4 år nu. Jeg er
netop en dag yngre end Lady GaGa og regnede derfor med, at vi i år skulle fejre vores 25 års
fødselsdag sammen. Desværre havde hun andre planer, så det må blive til næste år. Så lover
jeg til gengæld, at I allesammen er inviteret! Foreløbig synes jeg, at I allesammen skal pakke
Zippolighteren, Razz-cd’en og zebra-kostumet og tage med på rustur.
Vi zez.
Knuzzer fra René
Søren Knudby
De fleste på matematikstudiet kalder mig Søren, og det er vel ikke så
mærkeligt. Mine forældre gav mig nemlig navnet for 24 år siden, og selv
den dag i dag trives jeg med det. Jeg har på nuværende tidspunkt læst
matematik i (4+ √ 11)(4− √ 11) år, og det har været nogle fantastiske år.
Matematikkens verden er indviklet, udfordrende, til tider overraskende,
og fremfor alt elegant. Og jeg glæder mig til at præsentere den for dig.
Jeg er ikke nogen god bokser, men til gengæld er jeg glad for at
cykle. Jeg er en dårlig danser, men jeg permuterer som en drøm. Og
hvis du ikke kender min opfattelse af en permutation, så lærer du det
nok snart. Nu har du lært lidt om mig. Jeg glæder mig til at lære lidt
om dig.
Og lige et godt råd til at slutte af med: Tag med på rusturen – du vil uden tvivl blive glad
for det.
Velkommen til matematikstudiet.
Tenna Nielsen
Min kæreste rusunge, det er faktisk kun ét sølle år siden, jeg har været
rusunge nøjagtig lige som dig. Ung, herlig og fuld af energi til at leve
i junglen af matematik. Men nu er jeg klar til at vise dig vejen. Indtil
videre har jeg fulgt den rene sti i junglen og har derfor ikke haft mit
sidefag endnu. I år vil jeg forvilde mig ud på det der KUA for at læse
filosofi samtidig med matematik. Så hvis du nu en dag ender i samme
situation og vil læse noget på den øde ø, vil jeg med alle mine gen som
dyrepasser hjælpe dig rundt i den vilde skov på amager.
Vi ses snart i det vilde!
34

William „The Cool Guy“ Kurdahl Larsen
Grrr. Jeg er en farlig Tiger. Ej, det er jeg ikke, men til gengæld læser
jeg Matematik og har gjort det et år mere end dig. Jeg er altså en 10’er
og ikke en tiger. Du er derimod en 11’er eller en elver, som man siger
blandt venner.
I starten forsøgte jeg mig med at læse fysik som mit sidefag. Kedelige
slavearbejdsøvelser og -forsøg (altså på den fede måde, ikke den ufede)
fik mig dog til at skifte til math på fuld tid. Apropos fuld tid, så kan
man finde mig og de fleste andre vejledere på Caféen?.
Jeg er derudover kendt for at spise utroligt hurtigt, være danse-sky og desuden er jeg ikke
så vild med de mange ordspil som fx Maling, Kevin, René, Kristian, Jasper og specielt Paw
render rundt og laver.
35

13 En sidste sang alle bør kunne
På Mat’matik
– mel.: "Havet er Skønt"fra Den Lille Havfrue
– tekst: Toke ’Loke’ Nørbjerg, Eva Rotenberg, Bo ’Maling’ Christensen — Matematik Revyen
2007
Ja, kurser er altid nemmer’
På et andet fakultet
Men russer, det her I glemmer
At KUA er ildeset
Så selv hvis en dag du dumper
Et fag og det er lidt trist
Så tænk på de andre tumper
Der ikke får spillet whist!
På mat’matik! På mat’matik!
Det’ så moderne, at gi’ sin hjerne
lidt gymnastik
Vi har Kom-An og Algebra
Vi lægger til og trækker fra
Alle de regner, indtil de segner
På mat’matik!
Så hvis du vil være doktor
Og skære i døde folk
Så gi’r vi et samlet: "Fuck dig!"
Og din nekrofile dolk!
Nogen vil sygepleje
Og gi’ andres tarm et skyl
Men her har vi drukspilslege
Og tragter en masse øl!
På mat’matik! På mat’matik!
Ingen, der koder, ingen, der roder
Som på fysik
For deres strenge teori
Den er der ingen mening i
Gå til ekstremer, vis teoremer,
På mat’matik! (På mat’matik)
På mat’matik! (På mat’matik)
Her kan du lære at integrere
Uden panik
For vores fag det er så smukt
Selv det der aldrig bliver brugt
Vi vil studere mere og mere
På mat’matik
36
Polit - det er skidt
For dansk eller spansk
Det’ plat - de er skvat
Og tysk noget pjat
Latin - er til grin
Fysik sutter *biip*
Og idræt - det rene råd
Kemi - nul magi
Dat-hum - er du dum?
Foragt for stat-akt
Jurist - det er trist
En flirt med en nørd
En fejl uden gejl
Og nano er virk’lig skod!
Men mat’matik! Ja mat’matik!
Ingen kan bringe
Dig en så ringe
Pædagogik!
Husk at din forelæsers ord
De betyder ikke spor
Når han dig tugter, brug din instruktor
På mat’matik!
Øller i byen
Og til revyen
På mat’matik!
Drop nu kemien, biologien
Økonomien, geografien
Find drømmepigen
Og mærk magien
På mat’matik!

14 Encyklopædi
Akademisk Boghandel Alternativ til bogladen. Hvis man vil købe sine bøger på dette fine
sted, skal man helt til Panum.
Akademiske kvarter, det Det obligatoriske kvarters forsinkelse fra det angivne tidspunkt.
Algebraisk Et tal er algebraisk, hvis det er rod i et ikke-trivielt heltalspolynomium.
Banachrum Et fuldstændigt, normeret vektorrum.
Biocenter Er et fancy center for diverse ting, som har bio som præfix. De har desuden en
yderst velfungerende kantine med mad, der bestemt er gåturen værd. Indeholder også
M-bar, som er fyldt med lækre biologer fredag aften.
Blok Populært ord for en bunke papirer hæftet sammen på den ene eller anden måde. Tillige
en undervisningsperiode på 9 uger.
Bogladen Polyteknisk Boghandel. Kaldes bogladen blandt lægmænd. Det nærmeste sted at
købe bøger, da det er lige ved biokantinen.
Buzzword Et ord, der er oppe i tiden, om ord, der er oppe i tiden. Fx ny studiestruktur, for
slet ikke at tale om paralipse eller buzzword.
C*-algebra Udtales "se stjerne algebra". En C ∗ –algebra er en Banachalgebra A sammen med
en afbildning ∗: a ↦→ a ∗ af A ind i sig selv, således at ∗ er en involution, der opfylder,
at a ∗ a = a 2 for alle a ∈ A, men det lærer du om i Funktionalanalyse.
Caféen? Dit nye hjem. Det er her matematikere, fysikere, dataloger, naturvidenskab og it’ere,
aktuarer, mat-øk’ere, nano’ere og kemikere har deres fredagsbar. Her er billige øl, bordfodbold
og naturligvis en stripperstang på dansegulvet. Caféen? har åbent mandag til
onsdag fra 13 til 19, torsdag fra 12 til 22 samt fredag fra klokken 12 middag til 3 om
natten. Derudover byder Caféen? på gratis kaffe og peanuts (såfremt man beder om
dette) og ej at forglemme gratis hygge med medmatematikere.
Caféen? Cup De naturvidenskabeliges interne fodboldturnering. Turneringen varer et semester
(også kendt som to blokke, eller et halvt år). Matematik har i mange år domineret
turneringen og er altid blandt favoritterne til at vinde igen. Kampene ligger typisk fredag
eftermiddag.
Cykelkælder Et fint (men hemmeligt) sted at efterlade sin cykel. Ligger i den nordlige ende
af HCØ (under Kemi-bygningen).
Deformationsretrakt (Også kaldet stærk deformationsretrakt). Et delrum A af et topologisk
rum X, således at identiteten på X er homotop relativt til A med en kontinuert udvidelse
r = H(·, 1): X → A af identiteten på A.
DIKU Datalogisk Institut Københavns Universitet. Et sted, hvor der engang er set en pige.
Dilans Et velkendt pizzearia, som du hurtigt vil lære at elske og ære fredag aften! Dets
placering tæt på HCØ (og ikke mindst Caféen?) har gennem tiden gjort, at matematikstuderende
nærmest har sørget for stedets videre overlevelse.
37

DTU Danmarks Tekniske Universitet. Ligger i Lyngby og er nutidens pendant til middelalderens
munkeklostre.
Duniyas Pizza- og shawarmasted. Har den egenskab, at den ligger tættere på HCØ, men
ellers skulle Dilans være at foretrække.
Dyrestalden Matematikernes rum til opbevaring af rustursmaterialer.
Ebba Se: ølbong.
E-bygningen Matematikernes bygning på HCØ.
ECTS-point European Credit Transfer System. Den nationale og internationale standardiserede
måde at udregne kursernes arbejdsbelastning. 60 ECTS-point = 1 årsværk.
Encyklopædi [Ensyklopæ’di] el. [angsyklo’pædi] Fancy ord for opslagsværk/leksikon. Du finder
et fremragende eksemplar lige for næsen af dig.
Ernst Ernst Hansen. Studieleder på matematik. Du kender måske ikke ham, men han ved
hvem du er, hvad du hedder, og hvor du bor. Han er elsket og frygtet af de fleste studerende,
derfor florerer der mange historier om ham. Vidste du fx, at den første bog,
Ernst Hansen skrev, var bibelen? Da han havde rettet alle fejlene, kaldte han den nye
udgave for "Measure theory". Det er i øvrigt alment kendt at Ernst hansen har talt til
uendeligt - 2 gange!
E-Science Ukendt force, der har indtaget kælderetagen i E-bygningen.
ETCS-point En hyppigt forekommende fejlskrivning af ECTS-point.
Euler Leonhard Euler (1707–1783). Den vel nok mest produktive matematiker gennem tiderne
- også i de sidste tolv år af sit liv, hvor han næsten var blind.
Fagråd Et forum for den almindelige matematiker, der har diskussionsværdige sager eller blot
er med i endnu en kageordning. Her får studienævnsrepræsentanterne vejret stemningen
hos den almindelige studerende.
FF Fine Festival. Forbeholdt de allermest suttede og fordrukne. Udenfor frebar–sammenhænge
ses øllen mest hos bumser på bænken foran Netto.
Frebar Den ultimative (og eneste!) måde at bruge sin tid på fredag aften og nat. Det foregår
på Caféen?. Er indiskutabelt den bedste og mest effektive måde at opbygge og udbygge
sit sociale netværk på og stresse af efter en hård uge. Kan stærkt anbefales!
Fredagssøster En fredags hygge-komsammen for matematikere med tilhørende kageordning.
Et godt sted at mødes til en omgang Jungle Speed inden man tager på Caféen.
FUT F for Follow, U for Up og T for Tur. Hvis du er ked af at være kommet hjem fra rustur,
så fortvivl ej, for denne skal naturligvis følges op med endnu en tur - en FUT-tur (for
der er jo ingen, der siger FU-tur). Denne ligger i en weekend i blok 3.
38

Førsteårsprøven Førsteårsprøven er todelt. Første del kræver, at du inden for et år går til
6 eksamener, hvoraf mindst 4 skal være inden for matematik. Anden del går ud på, at
du skal have bestået 6 eksamener inden for 2 år, igen mindst 4 inden for matematik.
Bemærk, at det ikke behøver at være de samme 6. Hvis man ikke består førsteårsprøven,
bliver man smidt ud af universitetet, men I skal ikke bekymre jer; det ses sjældent, at
folk har svært ved at klare dette.
Fælledparken Øst for HCØ ligger denne mægtige park hvor mangt en matematiker tager hen
for at se fodbold. Det er nemlig her matematiks fodboldhold ZFC spiller sine kampe.
Om foråret er dette også et godt sted at spille Ølkrocket er der nogen, der mener at
kunne huske.
Galois Evariste Galois (1811–1832). Fransk matematiker med et kort og tumultagtigt liv.
Grundlagde Galoisteorien, som man lærer om i Algebra 3, før han som 20-årig døde
i en duel over en kvinde. Det med duellen og kvinden er ikke helt sikkert, men i alle
henseender en god historie.
Gauss Carl Friederich Gauss (1777–1855). Muligvis alletiders mest geniale matematiker. Der
er mange historier om Gauss’ tidlige tegn på genialitet. Her er en: En dag kom lille Gauss
for sent i skole, og matematiktimen var næsten forbi, da han trådte ind i lokalet. Han
nåede faktisk kun at nedskrive de seks opgaver, som læreren havde skrevet op på tavlen,
før det ringede ud. Dagen efter gik Gauss grådkvalt op til læreren og undskyldte meget,
for det var kun lykkedes ham at løse fire af de seks opgaver, der var blevet stillet. Dertil
faldt læreren bagover i stolen, for det var slet ikke hjemmeopgaver, han havde skrevet
op, det var uløste problemer! Der er nok ingen, der skal håbe på at blive som Gauss.
Gruppe En gruppe er en mængde udstyret med en associativ komposition; mængden skal
indeholde et neutralt element, og der skal til ethvert element i mængden findes en invers,
ligeledes i mængden.
GT En bredt anerkendt betegnelse for Tuborgs Gyldne Damer – eller generel topologi.
1 1
2
linear En afbildning, der er lineær i den ene variabel og konjugeret linear i den anden.
HCØ Mundtlig og skriftlig forkortelse for H.C. Ørsted instituttet, som er afbildet andetsteds
i dette skrift.
100 minutter Herlig leg, som enhver dreven matematisk øldrikker ikke kan komme udenom.
Sandsynligheden for at gennemføre er måske ikke så stor, til gengæld bliver man fuld i
forsøget.
Hæver Se: Tragt.
IMF Institut for Matematiske Fag holder til i E-bygningen. Instituttet omfatter alle TAP’ere
og VIP’ere tilknyttet statistik, matematik og operationsanalyse (matematikdelen af matøk-studiet).
Ernst Hansen er studieleder. Erik Kjær Pedersen er institutleder.
Immatrikulation En begivenhed, der officielt indskriver dig på universitetet. Der er taler,
og du trykker rektor i hånden. Nu til dags blot en tradition, der ikke har nogen reel
betydning. I år ligger immatrikulation oven i rusturen.
39

Instruktor En ældre studerende eller færdiguddannet person, der varetager undervisning på
klasseniveau.
Jensens ulighed Berømt ulighed om konvekse funktioner. Mere specifikt lyder den
ανxν ανϕ(xν)
ϕ ≤ .
αν
αν
Kantinen Kantinen tilbyder de studerende at købe mad. Maden er af diskutabel kvalitet,
men til gengæld dyr. Man kan alternativt bevæge sig over i Biocenteret, hvor de har en
fremragende kantine.
Kassogram Oversigtsskema over studieforløb.
Kompakt Et topologisk rum siges at være kompakt, hvis enhver åben overdækning af rummet
kan udtyndes til en endelig overdækning.
Kranen Drukspillet man som ølglad rus ikke kan undgå. Det er opfundet af matematikere.
Reglerne svarer til Meyer, men meldingerne og andre detaljer ved spillet læres kun ved at
deltage (en del gange. . . ), da det er strengt forbudt og strafbart at afsløre meldingerne.
Et meget populært spil både på rusturen og frebar.
KU Københavns Universitet.
KUA En betegnelse for en nedrivningsklar bygning på Amager. Her holder humanisterne til.
Lumskebuksen Her tager man hen, når Caféen har lukket. Lumskebuksen er bl.a. kendt fra
sangen: En lumskebuks, en lumskebuks - det er en buks med lumske i.
Magic Cards Spil, der ofte ses spillet af matematikere i matematikkantinen om fredagen.
Madsøster Torsdagsfællesspisning for matematikere. En pragtfuld måde at starte en torsdag
på.
MUH De Matematikstuderendes Uofficielle Hjemmeside. http://www.math.ku.dk/muh
Operatoralgebra En operator er blot et andet navn for en lineær afbildning af vektorrum,
men navnet benyttes især, når afbildningen går fra vektorrummet ind i sig selv.
Oslohegnet Superhyggelig tur til Oslo med Oslobåden. Foregår engang i efteråret.
Paralipse Den talefigur, at man siger, at man vil forbigå noget, som man derved får nævnt.
Penge Det, vi allesammen har alt for lidt af. Husk derfor at søge om SU.
Rekursion Se: Rekursion.
Rus En tilstand man kan befinde sig i efter indtagelse af fx alkohol. Eller en førsteårsstuderende
på universitetet, dvs DIG!
Rusvejleder I år er der 19 styks; alle fundet på et hvervemøde afholdt i foråret.
40

S01 Matematikernes rum, der officielt hedder 04.0.02, og som vi nu desværre er blevet nødt
til at dele med E-Science. Her kan man sidde lidt mere intimt end i kantinen og snakke
om, hvad end man måtte have på hjerte. I rummet befinder sig, foruden borde og stole,
en tavle, vask, kogegrej, to køleskabe og en fryser.
Semester Undervisningsperiode på ca. et halvt år. Et skoleår på KU har traditionelt været
delt op i et efterårssemester og et forårssemester. På NatFak er disse nu blevet afløst af
blokke, således at hvert semester nu udfyldes af to blokke.
Singleton En mængde siges at være en singletonmængde, hvis den består af netop et element.
SIP–Koo Studie–Introduktions–Program–Koordinering. Nogle meget engagerede studerende
udgør dette fælles koordineringsudvalg for studieintroduktionen på hele naturvidenskab.
Shawarmabæltet Del af Nørrebrogade. Her ligger sharwarmajoints’ne tæt, som de rationale
tal gør det i de reelle. Prisen for en stor shawarma (også kaldet dürum) svinger fra 20
til 30 kroner; billigst før Nørrebros Runddel og dyrest ud mod Frederikssundsvej.
Studenterhuset En café/bar midt i byen, hvor man som studerende kan få ret stor rabat på
kaffe, øl osv., hvis man bliver medlem for et overkommeligt og hurtigt indtjent beløb. Er
man træt af for meget fagnørderi, er det et godt sted at møde studerende fra andre fakulteter.
Desuden lægger Studenterhuset hus til utallige temaaftener, liveband–optrædener
og andre arrangementer.
Studenterpolitik Alment engagement fra de studerendes side. De studerendes nødvendige
middel til at få indflydelse i hverdagen på universitetet.
Studiegruppe En klynge af mindst så mange studerende, at samtale er et alternativ til
monolog.
TAP Teknisk Administrativt Personale er en samlet betegnelse for de ansatte, der forestår
rengøring og opretholdelse af ro og orden. Ydermere er sekretærer og andre kontormus
også TAP’ere.
12 Den eneste karakter der duer, hvis man har Ph.D-planer.
42 Svaret på livet, universet og alt det der.
Tragt Se: Ebba.
Transcendent Et tal siges at være transcendent, hvis det ikke er algebraisk.
Vandrehallen HCØ’s centralnerve. Herfra er der døre til de fleste rum.
VIP Mængden af undervisere kaldes VIdenskabeligt Personale.
xkcd Kendt tegneserie hvis primære formål er at levere tegninger til rusmappen.
ølbong Se: Hæver.
Årsværk Den mængde arbejde det antages, at man som fuldtidsstuderende kan overkomme
i løbet af et studieår. Man har i europæiske kredse vedtaget at opdele et årsværk i
standardenheder, kaldet ECTS-point, således at man ved et års fuldtidsstudier bør kunne
bestå kurser af en størrelse svarende til 60 af disse point.
41

15 Kort
15.1 Kort over Universitetsparken
42

15.2 Kort over HCØ
43

16 Kalender
Mandag d. 15/8 Studenterrådets RUS-arrangement
Mandag d. 29/8 Første dag på instituttet
Tirsdag d. 30/8 Anden dag på instituttet. Afsted på rustur kl. ca. 16
Fredag d. 2/9 Immatrikulation (kun for de, der ikke tager på rustur)
Lørdag d. 3/9 Hjem fra rustur. Caféen? holder åbent
Mandag d. 5/9 Officiel blokstart
Fredag d. 9/9 Årets første og største frebar
Lørdag d. 17/9 Rusfest
Fredag i blok 1 Matematik holder rusfrebar
Lørdag d. 1/10 Skattejagt i København med Matematik
Weekend i november Oslohegnet
Mandag d. 21/11 Start på blok 2
Lørdag d. 3/12 Matematikrevy
Decemberaften Rusjulefrokost
fredag i december Fællesmatematisk julefrokost (FMJ)
Vintermånederne 2012 Skitur
Februar Fastelavnsfest
Weekend i marts Follow-Up-Tur (FUT)
Fredag i foråret 2012 Pubcrawl
Tirsdag d. 1/5 2012 1. Maj-arrangement i Fælledparken
Lørdag i foråret 2012 Gallafest
Weekend i foråret 2012 Forårstur
44