LANDSKAB 2011 - Have & Landskab

HAVE & Selandia-CEU, 

LANDSKAB 2011 

Oversigtskort: midtersiderne 

Udstillerlister: uden om midtersiderne 

Standbeskrivelser 56-68 

Messens bredde og dybde 7 

Fagets sammenhængskraft 12 

Tema-artikler 

Planteanvendelse 20 

Regnvand 30 

Gravning 42 

Miljøvenlige maskiner 76 

Ti formænd om faget i tiden 

Ole Kjærgaard 16 

Lene Holm 18 

Niels Kirkegaard 26 

Carsten Visler 40 

Jacob Kamp 48 

Claus Frederiksen 70 

Claus Erik Johnsen 74 

Henning Roed 82 

Martin Nilsson 84 

Skov & Landskabs vicedirektør 52 

PartnerLandskab 72 

Udstillingens historie i 30 år 86 

Slagelse, 24.-26. august 2011 

GRØNT MILJØ 6/2011 5

6 

Kristian Larsen: 

„Alt det gode fra de tidligere 

udstillinger er med på 

Have & Landskab 2011 - og 

hertil kommer en række nye 

tiltag samt et særdeles relevant 

tema: klima og miljø.“ 

VELKOMMEN ! 

Det er tiende gang Have & 

Landskab holdes. Jubilæet 

fejres med et større udstillerareal 

end nogensinde før. Og 

et med omkring 250 udstillere, 

lige så mange som i rekordåret 

2009. Efter at dørene slås op 

onsdag den 24. august kl. 9, er 

der lagt i ovnen til tre aktive 

udstillingsdage i Slagelse hvor 

erhvervsskolen Selandia-CEU’s 

Landbrugs- og Gartnerskole 

for 7. gang huser udstillingen. 

Her er der både mark, skov, 

park og have. En variation der 

matcher fagets bredde. 

„Her kan man se maskiner, 

håndværktøj, inventar, belægninger, 

planter i tusindvis og 

skovudstyr. Alt det gode fra de 

tidligere udstillinger er med på 

Have & Landskab 2011 - og 

hertil kommer en række nye 

tiltag samt et særdeles relevant 

tema, klima og miljø,“ 

fortæller udstilingsleder Kristian 

Larsen. 

Michael Husfeldt, formand 

for arrangørerne bag udstillingen: 

„Vi glæder os rigtigt meget 

til at byde velkommen til 

de mange professionelle besøgende 

fra såvel Danmark som 

vores nordiske naboer.“ Husfeldt 

håber at besøgstallet når 

rekorden fra 2009 på 10.500. 

„Dengang vidste vi til alt held 

ikke at finanskrisen ville blive 

så lang og trække så mange 

spor gennem vores land.“ 

På Selandia er man glade for 

igen at byde velkommen. „Det 

er helt naturligt for os at være 

værter for Have og Landskab 

som er den største fagmesse 

inden for vores uddannelsesområde. 

Vi ser årets Have og 

Landskab som en lejlighed til 

at komme i dialog med samarbejdspartnere 

og kunder om 

ønsker og behov for udvikling 

af nye tiltag inden for vore uddannelsesområder,“ 

siger uddannelseschef 

Helge Arildsø. 

Idéen med den udendørs 

udstilling er nu som før at 

professionelle udstillere møder 

professionelle brugere. 

„Udstillingen er i høj grad stedet 

hvor man som gæst kan 

hente masser af inspiration til 

løsninger som er svære at se 

Omkring 240 stande er klar 24.-26. august 

når Have & Landskab holdes for tiende gang 

andre steder uden at skulle 

bruge meget mere tid,“ fortæller 

Michael Husfeldt. 

Han understreger også at 

udstillingen er mødested mellem 

forskellige faggrupper 

hvis samarbejde ofte er en forudsætning 

for de optimale løsninger 

inden for området: 

„Næppe noget andet sted kan 

man se så meget på en så 

overskuelig måde og samtidig 

blive rådgivet af udstillere der 

Michael Husfeldt: Næppe noget 

andet sted kan man se så meget 

på en så overskuelig måde. 

virkelig ved noget om deres 

produkter og løsninger.“ 

Et generelt tema på udstillingen 

er ‘klima og miljø’ hvor 

ikke mindst afledning af regnvand 

er et aktuelt spørgsmål. 

Det belyses på arrangørernes 

egne stande, men løsninger 

kan også ses på de andre stande. 

„Det er udfordringer som 

flere af vores udstillere har arbejdet 

med i flere år, og der 

bliver vist spændende løsninger 

som bør komme i spil nu,“ 

siger Kristian Larsen. 

I dette udstillingshæfte følges 

temaet op med artikler om 

regnafledning, planteanvendelse 

og miljøvenlige maskiner. 

Endvidere sættes fokus på 

maskingravning i anledning af 

DM i minigraver der holdes på 

udstillingen. Man kan også læse 

om ni grønne formænds 

tanker i tiden og udstillingens 

historie. Og noget om hvad 

man kan bruge udstillingen til 

og hvordan man får mest ud 

af den. Og selvfølgelig få et 

godt hvem-hvad-hvor-overblik 

over udstillerne. sh 

GRØNT MILJØ 6/2011

Praktiske oplysninger ! 

ÅBNINGSTIDER. Onsdag til fredag, 24.-26. august, alle 

dage kl. 9.00-16.00. 

MED BIL. Fra motorvej E20 vælges afkørsel 39, Slagelse Syd, 

og rute 22 mod Kalundborg. Drej efter 4 km til højre ad 

Elmedalsvej. Herfra er der skiltet til p-plads. Fra Sjælland i 

øvrigt køres direkte til rute 22. Det tager ca. 1 time fra København 

og ca. 15 min. fra Storebæltsbroen. 

PARKERING. Der er fri parkering øst og vest for udstillingsområdet 

med indkørsel fra henholdsvis Elmedalsvej og Valbyvej. 

Der er skiltet hen til parkeringsplads. Parkeringsvagternes 

anvisninger skal følges. 

MED TOG OG TAXA. Alle tog undtagen lyntog stopper i 

Slagelse. Køreplanen ses på www.dsb.dk eller oplyses på tlf. 

7013 1415. Fra stationen til udstillingsområdet er der 1,5 

km. Taxa bestilles på tlf. 5853 5353. 

INDGANGE. Udstillingen har tre indgange, to fra Valbyvej 

øst for skoleområdet, et fra Jernbjergvej vest for området. 

ADGANGSKORT. Der er gratis adgang mod at aflevere udfyldt 

adgangskort. Adgangskortet uddeles af udstillerne via 

et elektronisk link. Man udfylder selv kortet og printer. 

Kontakt din leverandør og få et link! 

NAVNESKILTE. Adgangskortet er forsynet med et navneskilt 

som bør bæres synligt. De fastgøres med en holder der 

ligger fremme ved indgangene. 

KATALOG OG KORT. Ved de tre indgange ligger gratis 

udstillingskatalog (det samme som i Grønt Miljø 6/2011) 

samt et praktisk udstillingskort med udstillerlister. Kort og 

lister kan også ses som plancher på udstillingsarealet. 

VÆRT. Selandia - Center for Erhvervsuddannelse. 

UDSTILLINGADRESSE. Have & Landskab ‘11, Selandia-CEU, 

Jernbjerggården, C.A. Olesensvej, 4200 Slagelse. 

UDSTILLINGSKONTOR. Kontoret ligger lige øst for hovedbygningen 

(se kortet). Kontoret har åbent fra torsdag 18. 

august til lørdag 27. august. Tlf. 5197 6829. 

PRESSE. Pressemedarbejder Niels Damsgaard Hansen, tlf. 

5141 7158, står til rådighed. Udstillingskontoret er også 

pressekontor. 

SIKKERHED. Hold god afstand til de arbejdende maskiner. 

Sikkerhedsafmærkninger og anvisninger skal respekteres. 

Færdsel sker på eget ansvar. 

FØRSTEHJÆLP. Førstehjælp ydes af Dansk Røde Kors nær 

skolens hovedbygning (se kortet). Ved brand, behov for ambulance 

mv.: ring 112 og kontakt Røde Kors og udstillingskontoret. 

MAD OG DRIKKE. Der er restaurant i hallen. Her serveres 

fast menu der kan forudbestilles på hl11.dk. Der er to sandwich- 

og pølseboder ude på arealet. Medbragt mad kan spises 

i parkens vestlige del hvor der er borde og bænke. 

ARRANGØRER 

Danske Anlægsgartnere. Skt. Knuds Vej 25, 1903 

Frederiksberg C. Tlf. 3386 0860. www.dag.dk. 

Skov & Landskab, Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg C. 

Tlf. 3528 1500. www.sl.life.ku.dk. 

Maskinleverandørerne, Park, Vej & Anlæg. Kokholm 3 C, 

6000 Kolding. Tlf. 3917 0087. www.maskinlev.dk. 

Danske Planteskoler. Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV 

Tlf. 6617 1714. www.dk-planteskoler.dk. 

Græsblandinger 

af høj kvalitet til 

grønne arealer 

Barenbrug leverer topblandinger til alle typer 

anlægsarbejder. 

For eksempel blandingen 

BAR 41 / Solide 

 

struktur 

 

 

Have & Landskab 

Stand 220 

Dansk repræsentant Barenbrug 

www.semenco.dk 

Michael Møller Larsen, Mobil: 2174 7699 


Bredde og dybde sikrer udbyttet 

At få det hele på én gang og møde hinanden ansigt til ansigt. 

Det er afgørende for både besøgende og udstillere på Have & Landskab 

Af Tilde Tvedt 

Torsdag den 25. august drager 

Ulrich Nielsen og hans 

to chefkollegaer fra Bornholms 

Regionskommunes udførende 

afdeling mod Sjælland. 

Målet er Slagelse hvor de 

vil bruge dagen på at gennemgå 

udstillingen grundigt og 

forberede næste dags besøg. 

De tre danner nemlig fortrop 

for en hel busfuld medarbejdere. 

70 har meldt sig til turen 

i år, og de stiger på dobbeltdækkerbussen 

i Rønne tidligt 

fredag morgen. Deltagerne 

lægger selv fridag til, mens 

kommunen betaler bus og 

mad. 

„Vi ligger jo lidt afsides, og 

på udstillingen har vi chancen 

for at se maskiner og alle nyhederne. 

Her er noget af det 

8 

hele, og leverandørerne har 

tid til at snakke,“ siger Ulrich 

Nielsen. 

Kombinationen af bredde 

og dybde gør Have & Landskab 

attraktiv for både besøgende 

og udstillere. Her kan 

man se et meget stort udvalg 

af produkter på en gang, og 

udstillerne kommer i kontakt 

med en betragtelig del af deres 

kunder. Samtidig er det 

nyttigt at mødes ansigt til ansigt 

og at se, mærke, lugte, 

høre og måske prøve produkterne. 

Sparer tid 

Landskabsarkitekt Marianne 

Rimer fra GHB Landskabsarkitekter 

værdsætter muligheden 

for at se det hele, men vælger 

også ud. „Jeg er især styret af 

det der er aktuelt i mit arbejde 

lige nu, og ser også meget efter 

nyhederne. På den måde 

hjælper udstillingen mig med 

at være på forkant,“ siger hun. 

Marianne Rimer interesserer 

sig især for planter og roser 

planteskolerne for at være 

gode til at fremhæve nye ting 

der er på vej frem. 

Michael Dall, direktør i anlægsgartnerfirmaet 

Sven Bech 

A/S, ser Have & Landskab som 

en mulighed for at spare tid. 

„Hvis vi ikke tog af sted, skulle 

vi bruge meget mere tid på at 

indhente materialer og tage 

ud og besøge leverandørerne. 

På udstillingen kan vi se hvad 

der er på markedet lige nu, og 

nemt sammenligne f.eks. ma- 

skiner.“ Hele ledelsesgruppen 

på ni personer tager med hver 

gang. Ofte har de et helt specifikt 

mål, f.eks. at finde netop 

den gravmaskine firmaet har 

brug for i år. 

Møde kunderne 

Udstillerne gør deres for at leve 

op til de besøgendes ønsker 

om at se det hele på en gang. 

„Vi har faktisk en dårlig vane 

med at tage lidt for meget 

med,“ fortæller Karsten Fog, 

direktør for H.A. Fog A/S. „Det 

er noget med at kunderne altid 

gerne vil se lige netop den 

maskine de har tænkt på at 

købe, og ikke bare en der ligner 

den.“ 

Nyhederne bruges som blikfang. 

I år er det en sneplov der 

På Have & Landskab (her fra 2009) kan de besøgende se det hele på en gang, og udstillerne møder en stor del af deres potentielle kunder. 


Til daglig kommunikerer vi meget elektronisk, og derfor er det ekstra vigtigt også at mødes ansigt til ansigt. Fra Have & Landskab 2009. 

kan monteres på f.eks. en pickup 

og bruges til mindre opgaver 

der ligger spredt. Karsten 

Fog fremhæver Have & Landskab 

som den vigtigste udstilling 

for firmaet der også er 

med på Agromek og Roskilde 

Dyrskue hvert år. Det er afgørende 

at udstillingen er udendørs 

sådan at produkterne kan 

vises i deres rette element. Og 

så er det også meget enklere 

end at stille an indendørs. Han 

synes ikke det er svært at få 

folk i tale. „De er ikke på skovtur, 

men er faglige og saglige. 

På den måde er hver eneste 

besøgende en potentiel kunde 

for os,“ siger Karsten Fog. 

Bjarne Holden er direktør 

for Holdens Planteskole. Han 

vurderer at op mod 70% af firmaets 

kunder besøger Have & 

Landskab. Det er kommuner, 

anlægsgartnere, kirkegårde 

og entreprenører. For ham er 

det samlede antal besøgende 

ikke så afgørende. Han er mere 

interesseret i hvor mange 

bestillere og indkøbsansvarlige 

der kommer. Standen viser nye 

produkter som blikfang og et 

udpluk af det mere almindelige 

sortiment på 8-9.000 varenumre. 

Og det handler ikke 

kun om at skaffe nye kunder. 

„Vi bruger også udstillingen 

til at ’holde terrænet’ ved at 

pleje de kunder vi allerede 

har, f.eks. ved at spørge til en 

tidligere leverance af planter. 

Det kan også være vi opfordrer 

kunderne til at besøge 

planteskolen for at se noget 

bestemt,“ siger Bjarne Holden. 

Fokdal Springvand har været 

med på de fire seneste udstillinger 

med samme placering 

hver gang. For direktør 

Jørgen Fokdal er Have & Landskab 

stedet at møde flest mulige 

kunder - og kundernes 

rådgivere. „Folk kommer tit 

med et konkret problem de 

gerne vil have løst, og vi har 

oplevet at der næsten er kø 

for at komme til at snakke 

med os,“ fortæller han. 

Jørgen Fokdal mener det er 

med til at øge firmaets troværdighed 

at kunderne kan møde 

dem ude i virkeligheden og 

ikke kun på en hjemmeside eller 

i telefonen. „Kunderne får 

en bedre fornemmelse af firmaet 

når de får sat nogle ansigter 

på,“ mener Fokdal. 

Ansigt til ansigt 

Bjarne Holden fremhæver at 

det også er meget nemmere at 

kommunikere med kunderne 

bagefter når man har mødt 

hinanden. „Derfor skal vi være 

lette at komme i dialog med 

på udstillingen. Ikke noget 

med at stå og gemme sig lidt i 

teltet. Hvis vi ikke har så travlt, 

er vi ude foran på standen og 

’fiske’,“ fortæller han. 

For Michael Dall betyder 

det en hel del at møde leverandørerne 

personligt og få 

sat ansigt på. „Det giver et 

bedre samarbejdsklima når vi 

har mødt hinanden, også hvis 

man måske skulle få brug for 

at klage senere,“ siger han. 

Men de andre besøgende er 

også vigtige, og Michael Dall 

og hans kollegaer netværker 

en del med landskabsarkitekter 

og ingeniører undervejs. 

„Så får vi også vist flaget over 

for vores kunder og samarbejdspartnere,“ 

siger han. 

Marianne Rimer værdsætter 

at møde nogle af de leverandører 

hun ellers kun snakker 

i telefon med. Derfor er 

det vigtigt at kunne møde den 

rigtige person på standen og 

få kvalificerede svar. „Udstillingen 

er en del af vores efteruddannelse, 

så det er vigtigt 

ikke at spilde tiden,“ siger 

hun. Men det sociale har også 

en plads fordi hun undervejs 

møder mange andre besøgende 

hun kender. 

De mere uformelle kontakter 

er også vigtige for direktør 

Ole Kjær fra OK-Anlæg. Firmaet 

havde en stand i 2009 og er 

med igen for at præsentere 

bredden i sine aktiviteter. Ole 

Kjær fremhæver den gode atmosfære 

på udstillingen der 

stimulerer gode samtaler. „Der 

bliver også grint meget, og 

mens folk har det rart sammen, 

opdager de måske at der 

er ting de kan hjælpe hinanden 

med,“ siger han. 

For Roskilde Tekniske Skole 

er det at netværke og holde 

kontakten med erhvervslivet 

en afgørende grund til at være 

med på Have & Landskab. 

Skolen bruger udstillingen til 

at gøre sig kendt i forhold til 

mestre der skal ansætte de anlægsgartnere 

m.fl. man uddanner. 

Også tidligere elever 

som har planer om at videreuddanne 

sig, er i målgruppen. 

„Vi får også kontakt med 

udstillere som vi kan bruge i 

undervisningen eller som værter 

for ekskursioner. Når vi har 

mødt dem her, er det nemmere 

at ringe senere,“ fortæller 

uddannelseschef Niels-Ole 

Vibo Jensen. Roskilde Tekniske 


Skole er med på en fælles 

stand for alle erhvervsskoler 

som så også får lejlighed til at 

netværke med hinanden, 

mens medarbejderne i fællesskab 

passer standen. 

I virkeligheden 

Samtidig er det attraktivt at se 

tingene i virkeligheden. „Man 

kan komme helt tæt på og 

f.eks. se godstykkelsen, og 

hvordan svejsningerne er lavet 

på redskaberne. Vi er meget 

detaljerede i vores eftersyn 

hvis vi planlægger at købe en 

bestemt type maskine,“ siger 

Michael Dall. 

Fra starten lagde Have & 

Landskab meget væk på at de 

besøgende skulle have mulighed 

for at prøve maskinerne. 

Man kunne tage en runde 

med græsklipperne og få lov 

at flytte jord med gravkoen. 

10 

Det har ikke længere så stor 

vægt. Men både Michael Dall 

og Ulrich Nielsen fra Bornholms 

Regionskommune har 

erfaring for at man som regel 

godt kan få lov til at starte en 

maskine og fornemme hvordan 

den fungerer. Michael 

Dall synes det er lidt synd at 

der ikke er flere muligheder 

for at afprøve. Til gengæld 

kan man se mere fordi pladsen 

bliver brugt på at tage flere 

forskellige produkter med. 

Ulrich Nielsen fremhæver at 

dem der skal bruge maskinerne, 

også skal have set dem 

først. „Når de selv har været 

med til at vælge, skal de nok 

få dem til at fungere bagefter,“ 

siger han. Derfor er mekanikerne 

også med rundt når 

sjakformændene fra Bornholms 

Regionskommune ser 

nærmere på udvalgte maski- 

ner. Så er de med til at vurdere 

hvordan maskinen eller redskabet 

vil være at reparere. 

Det bedste besøg 

Og hvordan griber man så 

bedst muligt udstillingen an 

uden at ende med blytrætte 

ben, et forvirret hoved og en 

tyngende pose med brochurer? 

Marianne Rimer vælger ud i 

kataloget hjemmefra, men lader 

sig også inspirere. „Nogle 

gange er det lidt tilfældigt 

hvilke stande jeg går ind på 

undervejs. En kop varm kaffe 

kan godt lokke mig ind,“ siger 

hun. På standen skal udstillerne 

vide noget om varen og 

være engagerede. „Men de 

skal altså heller ikke være for 

ihærdige,“ mener hun. 

Marianne Rimer vil også 

gerne have materiale med 

På standen skal udstillerne vide noget om varen og være engagerede. Men heller ikke for ihærdige... 

hjem, men ofte bliver det for 

meget at slæbe rundt på i løbet 

af dagen. Derfor opfordrer 

hun udstillerne til at lave små 

brochurer om deres produkter 

med henvisning til hjemmesider 

eller mulighed for at bestille 

et katalog: „Det virker 

også godt hvis man kan lægge 

sit visitkort på standen og så få 

sendt materiale bagefter.“ 

Hun bruger også kataloget 

som huskeseddel bagefter. 

Toiletter og mad er et tilbagevendende 

diskussionsemne. 

Her er Marianne Rimer klar: 

Man skal ikke gå for langt efter 

nogle af delene, for det tager 

for lang tid. Hun har heller 

ikke det mindste lyst til at stå i 

kø efter mad, men fortrækker 

mange små serveringssteder 

ude på arealet så hun kan få 

stillet sulten undervejs. 

Bornholms Regionskommune 

har tradition for at gribe 

besøget meget systematisk an 

for at få størst muligt udbytte. 

På deres første udstillingsdag 

udpeger de tre chefer maskiner 

og andre produkter de 

gerne vil have sjakformændene 

til at kigge nærmere på når 

de kommer om fredagen. 

„Det pålægger vi dem lidt, 

og de synes det er ok. Udstillingen 

er stor, og for at nå noget, 

må man have en plan,“ siger 

Ulrich Nielsen. I dagens løb 

kan det så være at formændene 

ringer til cheferne og giver 

dem tip om interessante ting 

at se. 

Alle typer medarbejder er 

med, både gartnere, brolæggere 

og legepladsfolk. Også 

afdelingens ’kunder’ fra kommunens 

bestillerfunktion er inviteret. 

Alle ser frem til turen 

der nok er seriøs, men også 

sjov og social. Sidst på eftermiddagen 

stiger de om bord 

på bussen igen. Her kan deltagerne 

få stillet sulten med dagens 

anden sandwich, inden 

turen går tilbage til Bornholm. 

Men det er ikke slut med det. 

På chefernes månedlige møde 

med sjakformændene bliver 

der samlet op på det man så 

på Have & Landskab. De fælles 

iagttagelser er en vigtigt del af 

grundlaget når man f.eks. skal 

købe nye maskiner. ❏ 

SKRIBENT 

Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og 

og ansat på Skov & Landskab, KU, 

som seniorkonsulent på deltid. Hun 

er desuden freelance fagjournalist. 


3F skal ligger fremme p 

højreside efter aftale 


Styrker fagets sammenhængskraft 

Have & Landskab er modnet til en form og størrelse der cementerer udstillingens rolle som 

samlingspunkt for den grønne sektor og giver sidegevinster ud over selve arrangementet 


Have & Landskab er nu så 

stor at den ubestridt er 

det største mødested for grønne 

fagfolk i Danmark. I 2009 

nåede udstillingen det magiske 

ønskemål på 10.000 besøgende, 

og i år håber arrangørerne 

på 11.000 gæster. Det 

betyder at cirka en tredjedel af 

alle ansatte i den grønne sektor 

besøger Have & Landskab. 

Udstillingen har evnet at hage 

sig fast i bevidstheden hos leverandører 

og fagfolk og fungerer 

som samlingspunkt for 

den grønne sektor, både konkret 

og i bredere betydning. 

De allerfleste grønne fagfolk 

kender koncept, tid og sted, 

og genkendeligheden er med 

til at befæste udstillingens position. 

Folk ved hvor de skal 

hen, og de kender området fra 

gang til gang og behøver ikke 

at spilde tid på at finde rundt. 

12 

Størrelsen gør Have & Landskab til 

den største og mest alsidige 

mødeplads for grønne fagfolk. 

Ulempen er så at nordjyderne 

har længst hver gang, indrømmer 

udstillingsleder Kristian 

Larsen. 

Samtidig er alsidigheden på 

plads i kraft af omkring 250 

udstillere der spænder fra den 

mindste staude til den største 

gravko. Her kan man se alt 

hvad der er værd at se på ét 

sted. Der er rigeligt til mindst 

én dags besøg og nok til at få 

folk til at køre efter det. 

En af kvaliteterne er den 

stærke grønne profil, mener 

seniorrådgiver Palle Kristoffersen 

fra Skov & Landskab der 

tidligere har stået i spidsen for 

fire udgaver af udstillingen. 

„Planteskolerne har heldigvis 

fundet ud af at det er her de 

møder kunderne, og derfor 

møder de også talstærkt op“, 

siger han. Samtidig danner 

parken på Selandia i Slagelse 

en frodig ramme om denne 

del af udstillingen. 

Tættere samarbejde 

Når så mange produkter og 

mennesker mødes, øger det 

samtidig folks kendskab til andre 

grene af faget. „De fleste 

går efter noget bestemt, men 

de ser jo også en masse andet 

på vejen og får indblik i hvordan 

andre arbejder,“ vurderer 

Palle Kristoffersen. Denne forståelse 

er ofte forudsætningen 

for et optimalt samarbejde i 

det daglige. 

Effekten rækker helt op til 

de fire arrangører Danske Anlægsgartnere, 

Danske Planteskoler, 

Maskinleverandørerne 

og Skov & Landskab der overtog 

udstillingen i 2005. Direktør 

Stephan Falsner fra Danske 

Anlægsgartnere peger på at 

Have & Landskab skaber en 

form for sammenhængskraft i 

sektoren og en fælles faglig 

forståelse. „Alle parter har et 

fælles ønske om at vise det 

bedste, nyeste og flotteste, og 

så lader vi eventuelle stridigheder 

ligge uden for hegnet,“ 

siger Stephan Falsner der repræsenterer 

anlægsgartnerne 

i udstillingens bestyrelsen. 

Forskningschef Kjell Nilsson, 

bestyrelsesmedlem fra Skov & 

Landskab, fremhæver at det 

tætte samarbejde også har effekt 

ud over udstillingen. „Vi 

kender hinanden bedre nu og 

kan bruge hinanden i hverdagen. 

F.eks. har Maskinleverandørerne 

nu en repræsentant 

med i vores rådgivende udvalg 

for Park og Landskab, og vi 

samarbejder med Danske Anlægsgartnere 

og Danske Planteskoler 

om flere forskningsog 

udviklingsprojekter end 


Palle Kristoffersen: Planteskolerne 

har heldigvis fundet ud af at det 

er her de møder kunderne. 

før.“ Kjell Nilsson mener i det 

hele taget at udstillingen er 

med til at holde sammen på 

sektoren og skabe en fælles 

faglig identitet. 

Politisk synlighed 

Hos Maskinleverandørerne oplever 

branchedirektør og bestyrelsesformand 

for Have & 

Landskab Michael Husfeldt 

også at det gode samarbejde 

om udstillingen smitter af på 

andre sammenhænge, både i 

toppen og blandt medlemmerne. 

Han fremhæver at det nu 

er nemmere at følge tendenserne 

hos de andre arrangører 

og bruge det i ens eget arbejde. 

F.eks. har Stephan Falsner 

netop holdt foredrag på Ma- 

Michael Husfeldt: Det gode samarbejde 

om udstillingen smitter af 

på andre sammenhænge. 

skinleverandørernessommermøde hvor han gav et overblik 

over hvad der rører sig hos anlægsgartnerne 

netop nu. „Det 

skaber konkret værdi for vores 

medlemmer at det er nemt at 

samarbejde,“ siger Michael 

Husfeldt. 

Stephan Falsner peger på at 

udstillingen giver mulighed 

for at gøre den grønne faglighed 

synlig. Derfor havde han 

også set frem til at miljøminister 

Karen Ellemann skulle besøge 

Have & Landskab i år. „Så 

vil hun få lejlighed til at møde 

os personligt og få et indtryk 

ud over de breve Danske Anlægsgartnere 

af og til sender 

hende om emner vi gerne vil 

have fokus på, f.eks. den nye 

MERE PROBLEMATISERENDE TEMAER 

Årets tema er miljø og klima som de fire arrangører på forskellig 

vis sætter fokus på på deres stande. Danske Anlægsgartnere 

viser f.eks. nedsivningsanlæg til regnvand, og på 

Maskinleverandørernes stand kan man prøve el-biler der 

passer til den grønne sektor. 

Seniorrådgiver Palle Kristoffersen fra Skov & Landskab så 

hellere at temaerne havde deres egne stande og var uafhængige 

af udstillernes interesser. Han mener at Have & 

Landskab med fordel kunne være mere problematiserende: 

„De fleste dele af den grønne sektor har behov for ind 

imellem at kigge sig selv efter i sømmene. Det ville være oplagt 

at gøre det på udstillingen hvor man når ud til store 

dele af de grønne fagfolk,“ siger Palle Kristoffersen. 

Emnerne kan være nogle af de små ting der betyder meget 

i hverdagen. Som eksempel nævner Palle Kristoffersen 

at mange træer får uoprettelige skader fordi de påkøres af 

plæneklippere. Her kunne udstillingen komme med bud på 

hvordan man forhindrer det, og hvordan man vurderer de 

skadede træer. „Det vil kunne skabe opmærksomhed om 

store og små faglige problemer og sætte de udstillede produkter 

i større sammenhæng,“ vurderer Palle Kristoffersen. 

PLAZA – DESIGN 

DIN EGEN FLISE 

Slip friheden løs og skab dine egne flise formater, dette giver unikke 

mulighed i dit Projekt. De mange størrelses muligheder som 

Plaza by Starka ® giver, er med til at gøre systemet fleksibelt, som 

smelter ind i dit design/miljø. 

Plaza kan produceres i størrelser mellem 30x200 cm. Tykkelsen er 

6 respektive 12 cm. Overfladen er plan med en god skrid sikkerhed, 

og produceres i to forskellige farver, lysegrå og antracit. Plaza By 

Starka kan evt. produceres med børstede overflade. 

Studér vores hjemmeside, starka.dk. med billeder der viser hvordan 

andre har brugt vores produkter på en kreativ vis. 

Og frem for alt … Lad dig inspirere 

Velkommen! 

Have & Landskab Stand 418 

www.starka.dk | info@starka.dk 


Undervejs lærer de besøgende andre dele af den grønne sektor at kende. En usædvanlig stand eller et meget anderledes produkt. 

affaldsordning for virksomheder,“ 

siger Stephan Falsner. 

Desværre er ministerens besøg 

blevet aflyst. 

Stærk forankring 

For Skov & Landskab betød 

den nye ejermodel der blev 

indført i 2005 at man gik fra 

50% medejerskab til 25% og 

dermed teoretisk mindre indflydelse. 

Men Kjell Nilsson har 

på ingen måde fortrudt. „Vi 

får meget mere ud af vores 

medejerskab nu,“ siger han. 

Begrundelsen er især at ejerkredsens 

sammensætning giver 

en stærkere fælles opbakning 

til udstillingen. 

Beslutningsvejene er desuden 

korte, og derfor er det 

ret nemt at agere, vurderer 

Kjell Nilsson. Samtidig er samarbejdet 

mere forpligtende for 

hver af partnerne fordi de er 

direkte repræsenteret i bestyrelsen, 

uden mellemled. 

Michael Husfeldt er enig i at 

konstruktionen fungerer godt 

og understreger at den tætte 

kontakt til udstillerne er med 

til at skabe en god udstilling. 

„Vi holder meget fast i at det 

er en udstilling der laves af 

fagfolk for fagfolk. Det er med 

til at holde et højt niveau, der 

14 

gør Have & Landskab interessant 

for både udstillere og besøgende,“ 

siger han. 

Direktør Michael Dall fra 

anlægsgartnerfirmaet Sven 

Bech besøger ofte udstillingen. 

Han peger på at Have & Landskab 

giver en sund konkurrence. 

„Firmaerne står tæt, og det 

er nemt at sammenligne. Det 

skærper det faglige niveau og 

betyder at vi kun møder de se- 

Stephan Falsner: Udstillingen giver 

mulighed for at gøre den grønne 

faglighed mere synlig. 

riøse udstillere der tør stå ansigt 

til ansigt med deres kunder,“ 

vurderer han. 

Større endnu? 

Om få dage løber årets udstilling 

af stablen. Og de fire arrangører 

har allerede reserveret 

Selandia i Slagelse til to udstillinger 

mere i 2013 og 2015. 

Spørgsmålet er så om udstillingen 

skal fortsætte med at vok- 

Kjell Nilsson: Mange besøgende 

giver liv og stemning, og arealet 

kan sagtens bære flere gæster. 

se for at fastholde sin position? 

Michael Husfelt mener at 

størrelsen har fundet sit leje 

og peger på at kvalitet er vigtigere 

end kvantitet. For udstillerne 

er antallet af besøgende 

ikke nødvendigvis afgørende. 

Antallet af beslutningsdygtige 

besøgende er mere interessant. 

Det betyder dog ikke at udstillingen 

ikke fortsat skal udvikle 

sig. Hverken Kristian Larsen 

eller Palle Kristoffersen 

tror på en fortsat stigning i besøgstallet. 

De mener at udstillingen 

allerede har fat i hovedparten 

af de potentielle besøgende. 

„Udstillingen kommer 

ideelt set til at vokse i økonomisk 

overskud, men ikke nødvendigvis 

i størrelse,“ siger Kristian 

Larsen. 

Kjell Nilsson er mere optimistisk 

og mener at der altid er 

flere potentielle besøgende at 

gå efter. „Mange besøgende 

giver liv og positiv stemning, 

og arealet kan sagtens bære 

flere gæster,“ vurderer han. ❏ 

SKRIBENT 







„ 

Generelt har medlemmerne 

vist at de har kunnet tilpasse 

forretningen i krisen. De 

har været bevidste om den udfordring 

det er at fokusere på 

opgaver som de kan tjene på. 

Og selv om krisen for vores 

vedkommende ikke er ovre, er 

optimismen vendt tilbage. På 

en skala fra 1 til 10 er den på 

en seks-syv stykker.“ 

Sådan lyder det fra Ole 

Kjærgaard, landsformand for 

Danske Anlægsgartere og direktør 

for en af landets store 

anlægsgartnerfirmaer, OK 

Grøn Anlæg. Det er kun ret få 

virksomheder der er gået konkurs, 

en 6-7 stykker, fortæller 

han, men mange har oplevet 

nedgang i omsætningen og 

pres på likviditeten. 

Krisen har samtidig medført 

en benhård konkurrence i licitationerne. 

Det skyldes bl.a. at 

de store entreprenører begyndte 

at tage mindre opgaver 

da der ikke længere var 

nok store. Men det skyldes 

også anlægsgartnervirksom- 

16 

En skråning plantes til med vedbend 

i juni 2008. Siden har 

anlægsgartnerne været gode til 

at tilpasse sig krisens vilkår. 

Anlægsgartnere klarer sig, men vil gerne have mere 

FORMAND 1. Ole Kjærgaard, Danske Anlægsgartnere 

hederne selv. De kan også være 

fristet til at give et lavt bud 

for at holde forretningen i 

gang, forklarer Kjærgaard. 

Der er heldigvis igen begyndt 

at komme flere udbud. 

Og flere er på vej. I hvert fald 

har dem der er tidligst inde i 

byggeprocessen, bl.a. de rådgivende 

ingeniører, fået mere at 

lave påpeger han. „Og så går 

der gerne fra halvandet til to 

år før vi får respons.“ 

Privathavemarkedet har aldrig 

været helt nede, og det 

har trods krisen været en fornuftig 

forretning for mange 

anlægsgartnere, oplyser Kjærgaard 

der venter at den nye 

fradragsordning kan hjælpe 

havevedligeholdelsen på vej. 

Men med et fradrag på kun 

15.000 kr. pr. person om året 

får man ikke den effekt man 

så i Sverige hvor fradaget var 

omkring det tredobbelte. 

Udbud og miljø 

Ser man længere tid frem kan 

der være endnu flere udbud 

på vej, vurderer Kjærgaard. 

„Og det gælder uanset regeringens 

sammensætning, for 

inden for det grønne er der ret 

stor enighed om at det er i orden 

at konkurrenceudsætte de 

offentlige arbejder. Desuden 

efterlyses der fra offentlig side 

flere grønne aktører. Det ser vi 

bl.a. i Den Grønne Tænketank 

hvor vi samarbejder med de 

kommunale grønne folk. Jeg 

tror at den udliciterede andel 

inden for den offentlige 

grønne drift vil stige fra de nuværende 

cirka 25% til omkring 

35% de næste 4-5 år.“ 

Inden for de sidste år er to 

anlægsgartnervirksomheder 

blevet miljøcertificeret, og det 

bliver ikke de sidste ifølge 

landsformanden. „For miljøet 

er en væsentligt konkurrenceparameter. 

Vi ser at andre faktorer 

end prisen kan tælle 

med op til 50% i en licitation. 

Miljøet kan måske tælle de 

20%, og så betyder det virkelig 

noget ,“ forklarer Kjærgaard 

der har som mål at hans 

egen virksomhed skal være 

miljøcertificeret i 2013 - både 

hvad angår arbejdsmiljøet og 

det ydre miljø. „Og det er ikke 

kun fordi det gavner forretningen. 

Det er også fordi det er et 

oprigtigt ønske om at gavne 

miljøet.“ 

De bedste ydelser 

Danske Anlægsgartnere er en 

dværg blandt kæmper inden 

for byggeriets og jordbrugets 

organisationer. Kan og vil I opretholde 

den situation? 

„Det er noget vi har talt om 

i hovedbestyrelsen i de sidste 

par år. Hvordan kan vi sikre 

medlemmerne de bedste ydelser 

for det kontingent de lægger? 

Som selvstændig organisation 

eller gennem et strategisk 

samarbejde med andre? 

Min egen holdning er at hvis 

vi finder de rigtige partnere, 

kan det være en god idé med 

et strategisk samarbejde, men 

der skal være en god kemi og 

en fælles kultur. Vi skal kunne 

bevare de elementer som 


medlemmerne lægger stor 

vægt på, navnlig det faglige 

miljø og sammenhold.“ 

Og hvis jeg siger Dansk Byggeri 

hvad siger du så? 

„Dansk Byggeri er en meget 

professionel organisation som 

vi kan lære meget af, men jeg 

frygter også at Dansk Byggeri 

er en organisation hvor Danske 

Anlægsgartnere kunne 

drukne. Vi skal gøre op med os 

selv om vi kan bevare vores 

politiske indflydelse. Og hvor 

er Dansk Byggeri i øvrigt selv 

henne om fem år? Der er meget 

bevægelse i organisationsverdenen. 

Desuden har vi i forvejen 

et fint og stærkt samarbejde 

med Håndværksrådet 

om det erhvervspolitiske og 

har tilmed en bestyrelsespost.“ 

Hvad er de mest aktuelle udfordringer 

Danske Anlægsgartnere 

står over for, organisatorisk 

og erhvervspolitisk? 

„En af de mest aktuelle ting 

er helt klart hvordan vi sikrer 

den mest kompetente sparring 

fra foreningen til medlemmerne. 

Skal vi have alle kompetencerne 

selv, skal nogle være 

eksterne eller komme via strategiske 

samarbejdspartnere? 

Hako 

Og så er der lige økonomien 

som skal række til det hele. De 

erhvervspolitiske sager vi har 

fokus på, er primært de sager 

vi arbejder med i byggeanlægsgruppen, 

så som bedre 

styr på RUT-registret (over 

udenlandske virksomheder der 

arbejder i Danmark, red.) og et 

tættere samarbejde med skat 

og politiet om illegal arbejdskraft, 

problemstillinger vedrørende 

de lokale affaldspladser 

Ole Kjærgaard: Hvordan sikrer vi 

den meste kompetente sparring 

fra foreningen til medlemmerne? 

Citymaster 2000 E 5 

102 hk WW 2,0 TDI CR Euro 5 motor 

Vedligeholdelsesfrit 

sod- og partikelfilter i 

helt lukket system - som det 

kendes fra personbiler 

Reducér CO 2 

og dieselpartikler ! 

Ingen udgifter til at vedligeholde 

partikelfilter 

Sugemundstykke 80 cm bredt og på hjul 

Fejebrede op til 2,5 m med 2 stk. 90 cm børster 

Rustfri beholder 2,0 m 3 , tiphøjde 1,45 m 

Valgfri 2- eller 4-hjulsstyring 

Mulighed for Ø 90 cm ukrudtsbørste 

Miljørigtig fejning i din by 

Leveres også i en version med 3 børster 

og - nu som før - at nedbringe 

de administrative byrder for 

selvstændige.“ 

Den kulturelle forskel 

Udstillingen Have & Landskab 

er en undtagelse, men I har aldrig 

samarbejdet ret meget 

med de andre grønne organisationer. 

Hvorfor ikke? 

„Det har jeg heller aldrig 

rigtigt selv forstået. Det kan 

måske ligge lidt i det skel der 

er mellem det arbejdende folk 

og akademikere. Vi føler i 

hvert fald ikke altid at vi deler 

helt samme kemi og kultur. 

Jeg vil dog samtidig sige at vi 

har et godt samarbejde med 

Kommunale Park- og Naturforvaltere 

i Den Grønne Tænketank 

og deres formand Lene 

Holm. Her oplever vi en åben 

tilgang og et fælles mål som 

der skal til hvis man skal få det 

givende samarbejde vi har 

haft om f.eks. den nye standard 

om prækvalifikation til 

grøn drift. Vi har også et fint 

samarbejde med Skov & Landskab, 

både i Den Grønne Tænetank 

og i det faglige udviklingssamarbejdePartnerLandskab.“ 

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration. 

Besøg os på 

stand 123 


Slagelse 

Udstillingen Have & Landskab 

er et andet og mere langvarigt 

eksempel på at man kan 

samarbejde om et fælles succesrigt 

projekt, understreger 

Ole Kjærgaard. „Det er en god 

udstilling. Altid med mange 

maskiner, og som anlægsgartnere 

er vi altid interesseret i 

maskiner, men jeg synes også 

der er en rimelig balance i udstillingen 

så vi får de andre sider 

af faget med. Man får et 

overblik over fagets produkter 

og møder leverandører og kolleger. 

Set med arrangørøjne er 

jeg også glad for at udstillingen 

kan give et afkast.“ 

Er der noget du savner på 

udstillingen? 

„Når man ser udstillinger generelt 

savner jeg tit noget mere 

nytænkning og flere utraditionelle 

løsninger. Der er lidt 

for meget gammel vin på nye 

flasker.“ 

Gammel vin på nye flasker 

vil man dog ikke møde på OK 

Grøn Anlægs egen stand, understreger 

Kjærgaard. „Vi vil 

vise hvem vi er, og hvad vi 

kan, bl.a. inden for miljøvenlige 

løsning. Der er stadig 

mange der ikke kender os.“ sh 

NYHED! 

Odensevej 33, 

5550 Langeskov 

Tlf. 6538 1163 

hako@hako.dk 

www.hako.dk 


Små budgetter og store visioner i kommunerne 

FORMAND 2. Lene Holm, Kommunale Park- og Naturforvaltere 

Omkring hver tredje gæst 

på Have & Landskab kommer 

fra de kommunale vej- og 

parkforvaltninger. Dermed udgør 

de kommunale grønne 

folk den største gruppe af besøgende. 

Den består af alt fra 

maskinførere og anlægsgartnere 

til landskabsarkitekter og 

beskæringseksperter og en 

lang række andre fagfolk. 

Det eneste fællestræk ved 

disse omkring 3.300 vidt forskellige 

kommunale besøgende 

er at de arbejder med udvikling 

og vedligeholdelse af 

nutidens og fremtidens grønne 

rum - parker, landskab og 

natur. Det gør foreningen 


heldigvis også, og 

de repræsenterer en del af disse 

grønne fagfolk. 

Lille budget, nye idéer 

Ude i kommunerne er økonomien 

den store elefant i rummet 

for tiden. Den er tung at 

danse med, og derfor er der 

efterhånden virkelig brug for 

nytænkning hvis budgettet 

skal hænge sammen - og det 

skal det jo, forklarer Lene 

Holm der - ud over at være 

18 

formand for Kommunale Parkog 

Naturforvaltere - også er 

kontorchef for Park & Natur i 

Odense Kommune. 

„I driften er vi kommet forbi 

det punkt hvor vi kan spare 

penge ved at lade græsset blive 

højere inden det slås. Den 

løsning har vi for længst 

brugt. Så vi er ude i seriøs nytænkning. 

I Odense har vi eksempelvis 

omdefineret parkområder 

så de overgår til et 

mere naturagtigt udtryk, og vi 

har nedlagt store arealer med 

klippet pur til mindre driftstunge 

græsområder,“ forklarer 

Lene Holm. Hun understreger 

at selv om der har været 

store nedskæringer, så har 

kvalitetsforringelserne været 

meget lavere end man skulle 

tro ud fra besparelserne. 

Men der er uværgeligt nogle 

hellige køer som må lade livet, 

når livremmen skal spændes 

ind. 

„Det er blevet politisk besluttet 

at vi om et par år også 

skal til at fælde nogle vejtræer 

enkelte udvalgte steder. Det 

lyder jo drastisk, men vi har 

vurderet at selv i en grøn by 

som Odense, er der steder der 

bliver kønnere af at få fjernet 

vejtræerne. De er blevet plantet 

i en bestemt tid for måske 

50 år siden, og disse træer giver 

måske ikke så meget mening 

i byens nuværende billede. 

Vi har jo taget de lavthængende 

frugter, så vi er nødt til 

en seriøs nytænkning. Også 

selv om det er kontroversielt 

at fælde sunde træer. Det vil 

indebære en stor kommunikationsopgave 

over for borgerne“ 

forklarer Lene Holm. 

Den grønne sunde by 

Samtidig med at kommunerne 

altså er under pres for at holde 

udgifterne nede, har der sjældent 

været så stor interesse for 

og fokus på at kommunerne 

udvikler byen, laver klimatilpasninger 

og skaber spændende 

nytænkning, f.eks. også inden 

for sundhed. Netop denne 

udfordring er i centrum på 

Danske Parkdage, som foreningen 

er med til at arrangere, 

for når tiderne kræver sunde, 

grønne byer og budgetterne 

skrumper, er der brug for at 

udveksle idéer og gode erfaringer 

og opbygge netværk. 

„Jeg synes at det er meget 

væsentligt at sætte fokus på 

hvordan vi indretter den sunde, 

grønne by. Helt overordnet 

udstikker den grønne 

struktur rammer for borgernes 

fysiske udfoldelse. En grøn by 

kan understøtte at man bliver 

inspireret og motiveret til at 

træffe nogle sunde valg. Alle 

os der er med til at forvalte 

parker, stier, byområder, skove 

og grønne områder, kan være 

med til at udvikle dem og i 

den daglige drift gøre det 

mere attraktivt at træffe de 

sunde valg i både arbejdstid 

og fritid,“ forklarer Lene Holm 

og påpeger at utallige studier 

har vist at det grønne samtidig 

gør underværker for den menneskelige 

psyke. 

Desuden kan den potentielle 

skadevirkning fra en del af 

klimaforandringerne mindskes 

med et bevidst arbejde med 

det grønne som både kan være 

med til at sikre en ordentlig 

luft, en ordentlig temperatur 

og håndtering af regnen i byerne. 

Og det arbejde er de i 

fuld gang med ude i kommunerne. 

„Det er selvfølgelig forskelligt 

hvor langt landets kom- 

Med åfarten fra Munkemose ned ad Odense Å til Fruens Bøge. Gennem skoven til Carlslund hvor æggekagen venter. Odense når det er bedst. 


muner er kommet med klimaplanerne, 

men vi har jo et ansvar 

for at agere på vores egen 

banehalvdel og forholde os til 

fremtidens varmere og vådere 

klima når vi eksempelvis planter 

træer. De skulle jo gerne 

kunne holde i 100 år selv om 

klimaet forandrer sig.“ 

Borgerne ud i busken 

Det kan selvfølgelig være problematisk 

at forandre byen på 

et stramt budget, men måske 

er kavaleriet på vej? Hvis kommunerne 

spiller deres kort rigtigt, 

har de nemlig adgang til 

en mægtig, uudnyttet ressource 

- borgerne. 

„Man kunne jo godt forestille 

sig at borgerne passer 

nogle af de grønne områder. 

Det har vi i hvert fald intentioner 

om at afprøve i Odense 

Kommune. På et borgermøde i 

forbindelse med anlæggelse af 

et lille grønt areal i et boligområde 

hørte vi borgerne om 

de var interesseret i at passe 

det. Det var de så ikke, men til 

gengæld er vi i dialog med 

nogle borgere om, hvorvidt de 

kan overtage pasningen af 

nogle af træerne. Nogle af 

træerne er dyre i drift, men 

man skal sørge for at udvælge 

opgaven med omhu så det 

både er fagligt og sikkerhedsmæssigt 

forsvarligt. Det forudsætter 

desuden at borgerne 

får en grundig instruktion, og 

overdragelsen skal forberedes 

grundigt,“ understreger Lene 

Holm. 

Generelt mener hun dog at 

det er nødvendigt at ændre på 

borgernes grundholdning før 

deres indsats for alvor kan 

komme til at gøre en forskel. 

Lene Holm: I driften er vi kommet 

forbi det punkt hvor vi kan spare 

penge ved at lade græsset blive 

højere inden det slås. 

„Når borgerne er vant til at 

kommunen ordner alting, så 

springer de ikke til for at overtage 

opgaverne. Det er et 

langt, sejt træk. Men hvis vi ikke 

kan få borgerne til at give 

en hånd med, så kan det ende 

med at der er nogle opgaver 

som der bare ikke er nogen 

der løser. Det er jo skrækscenariet. 

Derfor er det også vigtigt 

at man slår til og griber 

mulighederne de steder hvor 

der er borgerentusiasme og 

borgerenergi, for det er umuligt 

at trække sådanne tiltag 

ned over hovedet på folk,“ 

forklarer Lene Holm. 

Hun er ikke i tvivl om at vi 

selv uden tidens større krav 

om økonomisk nytænkning 

ville have set et øget ønske om 

borgerinddragelse ude i kommunerne, 

men når nu kommunerne 

skal gøre sig umage for 

at få mere ud af det samme 

budget, er en af løsningerne 

uden tvivl at få borgerne til at 

være mere aktive. 

Bedre grønne udbud 

I det nye årtusinde er udbud 

for alvor blevet en del af virkeligheden 

i den grønne sektor. 

Desværre har det ofte været 

endog meget besværligt for 

virksomheder at byde på de 

forskellige opgaver fordi de 

fleste kommuner har hver deres 

måde at kræve opgaverne 

løst på. Men det er Kommunale 

Park- og Naturforvaltere, 

Danske Anlægsgartnere og 

Skov & Landskab ved at arbejde 

med. 

„Vi havde et fantastisk fællesseminar 

i marts hvor der var 

over 100 meget entusiastiske 

deltagere, og det viser med al 

tydelighed at vi har brug for at 

gøre noget ved disse udbud. 

Der er mange delproblemer 

som vi arbejder videre med, 

men allerede nu har vi sat os 

ned for at lave en fælles kvalitetshåndbog 

der beskriver 

hvordan de enkelte elementer 

skal passes. Det vil gøre det 

lettere for alle parter, at der er 

fælles standarder selv om der 

naturligvis skal være plads til 

lokale fingeraftryk,“ siger 

Lene Holm. lt 

Have & 

Landskab 

Stand 312 


En ny tids planteanvendelse 

Af Jane Schul 

Det grønne er godt for øjnene. 

Det er ikke en løs 

påstand, men videnskabeligt 

belyst i alle ender og kanter. 

Udsigten til grønt fra hospitalets 

senge har stor betydning 

for både patienters og personalets 

velbefindende. Det beroliger, 

forkorter indlæggelsestiden 

og nedsætter forbruget 

af smertestillende medicin. 

Det samme forhold gælder 

på arbejdspladsen hvor udsigten 

til grønt har stor betydning 

for stressniveauet. Så er 

man mere tilfreds og syntes 

jobbet er mindre stressende, 

har færre sygedage og mindre 

hovedpine. Børn der leger på 

grønne legepladser er mindre 

syge, bedre til at koncentrere 

sig og har en bedre motorik, 

end børn der leger inde eller 

på en traditionel legeplads. 

Der er altså et klart sam- 

20 

fundsøkonomisk aspekt i udviklingen 

af den grønne by. 

Alligevel har der været et gab 

mellem samfundets erkendelse 

af denne sammenhæng og 

omsætningen til selvfølgelige, 

velfungerende grønne resultater. 

Der er stadig mange arkitekter 

og landskabsarkitekter 

der fravælger den grønne dimension. 

Måske af manglende 

interesse, af modvilje mod den 

ustyrlige natur eller det følelsesprovokerende 

ved blomster 

- selv om der bare er tale om 

formeringsorganer. 

De mener måske at det 

grønne hører hjemme ude på 

landet, at det så at sige ikke 

har en naturlig plads i byen. 

Måske ved de ikke nok om vilkårene 

for integrering af det 

grønne i byggeriet - og det er 

næsten det værste. I hvert fald 

gæsteoptræder det grønne 

ofte kun som ‘sælgende staffage’ 

i konkurrenceprojekterne 

- og som det der alligevel 

bliver sparet væk når projekterne 

skal virkeliggøres. Udearealerne 

ligger jo altid sidst i 

byggeprocessen og er derfor 

dømt til at være offer for de 

næsten uundgåelige overskridelser 

af den projekterede 

byggesum. 

Et tidsdynamisk aspekt 

Selvfølgelig er det ikke let at 

ændre vore dages maskinafhængige 

byggeri. Alligevel 

kan man sommetider ønske sig 

tilbage til de gode gamle dage 

før opfindelsen af de kæmpestore, 

altgravende og tungttrykkende 

maskiner. De billiggør 

byggeriet, men reducerer 

eller ødelægger samtidig muligheden 

for at etablere de tilhørende 

grønne områder. 

Til venstre: Den dynamiske staudehave i Valbyparken 

blev anlagt i den gamle sommerblomstrende have i 

maj 2010 med overvejende store stauder i 2,5/3,5 l 

potter, med 9/pl/m 2 og plantet igennem en topdressing 

af 10 cm 0-8 grus. Det minimerede lugningen 

ganske betydeligt i etableringsfasen. 

Til højre: Allerede 2½ måned senere så den dynamiske 

staudehave i Valbyparken ud som om den havde 

ligget der altid. Den er tilplantet i samarbejde med 

kommunens gartnere med grupper af ledeplanter, 

ledsageplanter og fyldplanter der hver især har deres 

funktion i helheden. 

TEMA 1. Naturlige habitater skal være inspirationen for en ny tids planteanvendelse, 

og projekt, udførelse og drift skal integreres noget mere 

Engang - i barokken - var 

det almindeligt at etablere haverne 

og parkerne før man 

byggede husene. Det var ud 

fra det meget logiske ræsonnement 

at husene var færdige 

når de var færdige, mens haverne 

krævede tid for at nå 

deres fulde potentiale. Det var 

en konsekvens af det meget 

væsentlige tidsdynamiske aspekt 

af det grønne som er gået 

tabt i fremskridtet. Det må 

vi se at få tilbage igen. 

Heldigvis har mange byer efterhånden 

fået grønne planer 

selv om det ikke altid er det 

samme som grønne resultater. 

Københavns Kommune har en 

strategi om at byen skal være 

‘en grøn metropol’ hvor der er 

fokus på byens grønne offentlige 

og tilgængelige arealer. 

Det giver sig bl.a. udtryk i det 

grønne udspil ‘Lommeparker, 


træer og andet grønt’ (2008) 

hvor der lægges op til at byen 

skal være verdens miljømetropol 

i 2015. 

Lommeparkerne er siden 

omdøbt til ‘byhaver’. I alle tilfælde 

betegner både ‘park’ og 

‘have’ et indhegnet område 

hvor parker dog gennemgående 

er store og offentlige, 

mens haver har noget umiskendeligt 

privat og blomstrende 

over sig. Står det til troende, 

må vi håbe at der kan blive 

plads til den efterlyste biodiversitet: 

‘biologisk mangfoldighed 

i en bymæssig sammenhæng’ 

og ‘biotoper i forskellige 

former og størrelser’ 

som kommunen ønsker. 

Slut med monokulturen 

Det må være slut med monokulturen. 

Den er ganske vist 

nem at beskrive og nem at anlægge, 

men hvad med vedligeholdelsen? 

Ukrudt og sygdom 

syner af væsentligt mere i 

bunddækkende masseplantninger. 

Hele alléer går ud på 

en gang. Først elm, så ask og 

hestekastanje der - bevares vel 

- ikke dør, men til gengæld ser 

herrens ud. Der er problemer 

på vej både med lærk, eg og 

platan der tilmed er stærkt allergifremkaldende. 

Provokatorisk? Ja, men behøver 

hele trærækken at være 

monokulturel? Kunne vi ikke 

overveje andre muligheder og 

glædes over forskelligheden? 

Landbruget ved udmærket 

godt at det kun kan lade sig 

gøre at opretholde monokulturer 

ved hjælp af sprøjtemidler. 

Ellers kunne man ikke køre 

forbi adskillige hektarer kun 

med hvede, byg, rug osv. 

Heldigvis har vi erkendt at 

dette sprøjteregime ikke bør 

være nødvendigt i vores parker 

og grønne områder. Problemet 

er blot at vores holdning 

til planteindholdet, vores 

viden og ikke mindst bemandingen 

ikke er fulgt med afskaffelsen 

af kemien. Og så 

knækker filmen - multikulturel 

monokultur er langt fra det 

samme som et velfungerende 

plantesamfund. 

Hvor bagvendt det end lyder, 

kan vores alvorlige klimaproblemer 

måske komme vores 

byer til gavn. Det har endnu 

ikke været helt nok med 

det videnskabelige bevis på at 

det grønne er sundt for samfundet. 

Nu er vi nødt til at finde 

nye måder at håndtere vores 

stigende temperaturer og 

øgede regnvandsmængder på. 

Vi er nødt til at udvide vores 

virkemidler til at rumme en 

større del af planteverdenen 

for at byen for alvor kan blive 

både klimavenlig og biodivers. 

Det gøres gennem byhaver, 

grønne tage, regnbede, facadebegrønning 

- og det skal 

selvfølgelig håndteres arkitektonisk, 

smukt, velovervejet og 

velfungerende. Det er jo ikke 

medicin der er tale om. 

Områder med småkedelige, 

monokulturelle græsplæner, 

bøgepur/snebær og utrivelige 

roser i bar jord giver ikke diversitet. 

Der skal mere til. Vilde 

og tamme blomster, løg, græsser, 

skovbundsplantninger, 

men til gengæld måske færre 

vandafvisende granit- og fliseflader. 

Årstidsvariationen, 

blomstringen og frugtsætningen 

kommer ikke af sig selv 

bare fordi vi planter flere træer. 

Slet ikke, hvis de stadig 

rummes inden for det meget 

begrænsede, velkendte udvalg 

af lind, lind, lind, lidt allergi- 

provokerende plataner og 

syge hestekastanjer. Bare 

‘grønt’ er ikke nok i sig selv. 

Måske ud fra CO 2-mæssige betragtninger, 

men derudover 

rykker det ikke ret meget. 

Enköpings lærestykke 

Et interessant lærestykke kunne 

være den svenske by Enköping 

hvor daværende stadsgartner 

Stefan Mattson tilbage 

i 1990’erne startede arbejdet 

med at ændre byens beplantning. 

Resultatet lod ikke vente 

længe på sig. I 2003 fik byen 

førsteprisen i verdenskonkurrencen 

‘Nations in Bloom’. Det 

var endda med en økonomi 

der lå under gennemsnittet for 

en række tilsvarende danske 

kommuner, konkluderede en 

rapport fra Skov & Landskab. 1 

Parkarealet i Enköping ligger 

meget tæt på det danske 

gennemsnit: 27 m 2 pr. indbygger 

mod 21 hos os. Parkbudgettet 

er på 175 kr./m 2 , mens 

det danske i gennemsnit er på 

274 kr. (2006-tal). Til gengæld 

er arealet med prydplanter 

(primært stauder og løg) ti 

gange så stort pr. indbygger i 

Enköping! Det er altså ikke 


økonomien der er forklaringen 

på den meget store forskel 

på hvor meget biodiversitet 

vores byer rummer. Hvad 

er det så? Driftsformen? Holdningen? 

Kundskaben? Sandsynligvis 

en kombination af 

alle tre dele. 

Man kan konstatere at i 

Enköping Kommune er parkforvaltningen 

en selvstændig 

afdeling, mens den oftest ligger 

i en fælles vej- og parkforvaltning 

i de danske kommuner. 

Den gartneriske pleje 

bliver udført af parkforvaltningens 

egne ansatte, mens den i 

de danske kommuner ofte bliver 

udført af en selvstændig 

kommunal driftsafdeling efter 

bestiller-udfører-modellen. 

Megen af den energi der i 

danske kommuner har været 

brugt til at udarbejde statiske 

plejeplaner til opretholdelse af 

udlicitérbare, statiske grønne 

områder, bliver i Enköping 

brugt til videnudvikling af personalet. 

En forespørgsel til den 

enköpingske plejemanual for 

de mange arealer med blomster 

bliver besvaret med: sådan 

én har vi ikke. Vores gartnere 

ved godt hvad de skal lave. 

22 

Denne sammenhæng mellem 

projekt, plantevalg og 

drift ser jeg som noget af det 

væsentligste for at få genindført 

dynamikken og den biologiske 

mangfoldighed i den 

grønne sektor. 

Naturlige urtesamfund 

Da det næppe er muligt at forbedre 

bemandingen væsentligt, 

må vi overveje grundigt 

hvordan vi kommer frem til 

grønne områder der i højere 

grad lever op til tidens krav og 

samtidig er mere driftsikre end 

monokulturerne. Det ville harmonere 

meget bedre med de 

klimapolitiske holdninger om 

en bæredygtig bynatur og ønskerne 

om at styrke den generelle 

biodiversitet. Ikke baseret 

på en ureflekteret, sentimental 

grøn begejstring, men på 

viden. 

I andre lande som England, 

Tyskland, Holland og Sverige 

har der i højere grad været 

tradition for at arbejde med 

kendskab til planter ud fra de 

plantesamfund de naturligt er 

hjemmehørende i. Altså en 

mere biologisk og dynamisk 

indfaldsvinkel. Vores hjemlige 

Planter kan være konkurrencestærke på mange måder. Her er den store 

tusindstråle, Telekia speciosa, livkraftig i det dynamiske bed i den engelske 

have Waltham Place gennem såvel sin evne til at så sig selv som de 

store, godt dækkende blade. Den rødviolette kløver er Trifolium rubens - 

på dansk kaldet både purpurkløver og fjerkløver. Den er ikke almindelig 

kendt, men er en nem og kraftigtvoksende plante med meget dybtgående 

rødder der sikrer en god stabilitet. 

holdning til planteanvendelsen 

- især inden for området 

‘prydplanter’ - har været næsten 

uændret de sidste 100 år. 

Det har været den æstetiske 

og den rent morfologiske indfaldsvinkel 

der har været gældende, 

ikke den driftsmæssige 

eller den biologiske og dynamiske. 

Det afgørende var om 

planterne klædte hinanden i 

blomsterfarve, og hvor mange 

støvdragere de havde, men 

ikke om de egnede sig til at 

gro sammen under samme pleje-, 

lys-, vand- og jordbundsforhold. 

Selv om haveog landskabsarkitektur 

er og bliver et kulturfænomen, 

er det dog ikke 

desto mindre et naturfænomen 

der er bygget op af en 

række naturelementer som 

sten, planter, jord og vand. 

Disse naturelementer kan have 

meget forskellige karakteristi- 

ka. Bestemte planter præger 

bestemte områder. De udgør 

bestemte vækstsamfund bundet 

sammen af fælles krav til 

tilværelsen. Bortset fra bøgeskoven 

i højsommeren og 

granskoven året rundt, er der 

et naturligt urtesamfund til ethvert 

sted under vores himmelstrøg. 

Disse naturlige habitaters 

karakter og planter er 

det nærliggende at tage udgangspunkt, 

når man skal arbejde 

med beplantninger. 

Både i privat og offentlig sammenhæng. 

Vi har ikke haft den tradition 

herhjemme, men der optræder 

i mange europæiske 

plantekataloger et hjælpesystem 

baseret på disse habitater 

og ikke på planternes æstetik. 

Slår man op f.eks. i Bruns (tysk) 

eller Spruyts (belgisk) kataloger, 

kan man se underlige betegnelser 

som GR1, BR 2-3, W 



1-2 osv. Det er konsekvensen 

af denne viden. Koderne henviser 

til de naturlige habitater 

og rummer den nødvendige 

viden om planternes naturlige 

hjemsted. I grove træk opereres 

der med ‘skovbund/skovbryn’, 

‘eng/steppe’, ‘hede’, 

‘bed’ og ‘sump/vand’ - og med 

underopdelinger efter fugtighed 

og jordtype. 

Fortolkning af engen 

Engen er det lysåbne landskabstræk 

der fremkommer 

hvor jorden afgræsses eller 

hvor der foretages høslet. Ved 

disse kulturindgreb - som 

græsningen eller høslættet jo 

er - fremkommer en blomsterrig 

vegetation med urteagtige 

planter som er tilpasset forholdene. 

Mange af engplanterne 

har over- eller underjordiske 

udløbere der gør at de ‘vandrer’ 

rundt på engen. Det klassiske, 

statiske staudebed med 

få planter i store flader, er derfor 

ikke nødvendigvis hverken 

det bedste eller eneste æstetisk 

eller driftsmæssigt set. Det 

bør holdes hjemme i privaten. 

Betragter man i stedet staudebedet 

som en fortolkning af 

24 

engen, rummer det nye muligheder. 

I stedet for de store, 

monokulturelle flader kan der 

tænkes mere dynamisk med 

relativt mange arter. Det kan 

give en større oplevelsesrigdom, 

en bedre biologisk diversitet 

og dermed en bedre 

sundhedstilstand. Arter der 

breder sig med udløbere, kan 

trives side om side med robuste, 

massive arter. Kortlivede 

eller enårige arter kan fylde 

huller ud og sene bladrige arter 

kan dække for tidlige løg. 

I et sådant bed behøver vi 

ikke at bruge arbejde på at 

fastholde et færdigtegnet billede, 

men på at understøtte 

og male videre. Her bliver anlæg 

til i et samarbejde mellem 

projekt, udførelse og drift, i 

stedet for som nu at være tre 

adskilte faser med hver sit aktørhold. 

Grøn livstidscyklus 

Inden for bygningsverdenen er 

man heldigvis begyndt at arbejde 

med begrebet ‘økonomisk 

livstidscyklus’. Man forholder 

sig f.eks. til hvad det 

koster at reparere et gammelt 

vindue i forhold til at skifte 

Bed med fx sommerfuglebusk eller en 

anden eksot der fungerer 

det ud med et nyt der kun holder 

en tredjedel af tiden. 

På samme måde burde vi se 

på plantninger. Hvad koster 

det at etablere en nyplantning 

i god jord, eventuelt endda 

med et dæklag af ukrudtsdug, 

5-10 cm grus, fræsetørv eller 

steril muld og med tilstrækkelig 

stor plantetæthed og -størrelse? 

Og hvad koster det i 

drift hvor man er i en konstant, 

æstetisk utilfredsstillende 

og forgæves kamp mod 

‘naturen’. Det er vigtigt at nyog/eller 

gennemtænke projekter 

i forhold til den mulige 

anlægs- og driftssituation. 

Vi er nødt til at være os meget 

bevidste om vigtigheden 

af at der skal være en sammenhæng 

fra tegnebordet 

over jorden, plantevalget, 

plantetætheden, anlægsarbejdet 

og til det færdige - og forhåbentligt 

vellykkede resultat. 

Der skal være flere ekstensive, 

dynamiske anlæg. Til 

gengæld måske færre sommerblomster 

og rosenbede. 

Der skal være bedre kvalitetskontrol 

og styrkelse af den 

grønne, faglige stolthed. Det 

er en klar forudsætning for at 

Kendskab til planters vækstkraft og dækkeevne kan mildne skvalderkåls monokulturelle tilbøjeligheder. Her 

reducerer den storbladede hosta kålen til at være et velfungerende bunddække. Det samme gør ganske 

mange andre planter som f.eks. pæoner, store græsser og bregner. 

erhverve sig den nødvendige 

viden og for at kunne levere 

et ordentligt stykke arbejde, 

der lever op til publikums (og 

politikernes) forventninger til 

det grønne. 

Her er vi måske tilbage ved 

Enköping. Måske er det lettere 

at løse nogle af problemerne 

hvis vi har en driftsform der i 

højere grad fokuseret på sammenhæng 

mellem driften og 

projekteringen. Det vil måske 

også være lettere hvis vi har 

en holdning til at byer gerne 

må blomstre - og ikke bare 

være ‘grønne’ - og hvis vi har 

mere viden om hvilke planter 

der duer til hvad. 

Ikke afvise de fremmede 

Der har samtidig været en stigende 

interesse for de hjemmehørende 

plantesamfund. Vi 

spiser ramsløg som aldrig før, 

og det er godt. Holdningen 

kan dog let komme til at 

rumme noget vist puritansk 

med hensyn til ‘fremmede’ 

planter. Ofte begrundet med 

frygten for spredningen af potentielt 

invasive arter. Det kan 

der være gode grunde til, men 

der bør dog efter min mening 

skelnes mellem anlæg der skal 

fungere i byen i lang tid for et 

bredt publikum og begrebet 

‘naturgenoprettelse’ der først 

og fremmest har sin berettigelse 

i det åbne land. 

Bynatur er kulturnatur. Risikoen 

for at udbrede nye bjørneklo-aggressive 

planter er 

meget begrænset og ville kunne 

begrænses yderligere gennem 

en bedre viden og en 

større interesse for planter. 

Chancen for at frembringe velfungerende 

plantninger ville 

øges tilsvarende. En anden 

frygt - at fremmede planter 

ikke skulle være til glæde og 

gavn for dyrelivet - holder heller 

ikke helt vand. Hvorfor 

hedder Buddleja sommerfuglebusk 

på dansk, og hvorfor er 

der masser af bier i lavendlen? 

Fuglene spiser også hjertens 

gerne de japanske paradisæbler 

og de amerikanske bærmispler, 

så mon ikke det går med 

en passende blanding? ❏ 

KILDER 

1) Kjøller, Randrup, Sejr (2007): Brugen 

af prydplanter i Enköping og 

danske kommuner. Videnblad, 3.3-40. 

Skov & Landskab, KU. 

SKRIBENT 

Jane Schul er landskabsarkitekt og 

partner i Schul Landskabsarkitekter. 



26 

De sidste to hårde vintre tog mange vejforvaltere på 

sengen. Det har de intet ønske om at opleve igen. 

Hårde vintre trækker maskinerne i gang igen 

FORMAND 3. Niels Kirkegaard, Maskinleverandørernes Sektion for Park, Vej & Anlæg 

Planter vokser. Derfor har 

finanskrisen også taget 

langt hårdere på de ‘gule’ entreprenørmaskiner 

end på de 

‘grønne’ der er målrettet til 

daglig drift og vedligehold. 

Men i de sidste års krise har 

mange kommuner udskudt 

deres nyindkøb af maskinel, så 

på trods af planternes uimodståelige 

trang til at vokse har 

også den grønne del af maskinhandlernes 

butik haft lavvande 

i omsætningen. Men sådan 

er det ikke længere. 

„Jeg synes at der er mange 

positive ting i markedet. Vi 

kan se at kommunerne er 

kommet i gang med at bestille 

igen. Man kan jo kun udskyde 

den nødvendige udskiftning 

og opgradering så og så længe, 

og nu er de altså kommet i 

gang igen derude,“ fortæller 

Niels Kirkegaard der er formand 

i brancheforeningen 

Maskinleverandørernes sektion 

for Park, Vej og Anlæg. 

„Men selv om det går godt, 

skal vi passe på med at strække 

armene helt op over hovedet, 

for der er stadig folk der 

mener at det hænger lidt, men 

for gennemsnittet i branchen 

går det bedre end før.“ 

Vintrene spiller med 

Det er dog ikke kun det grønne 

vedligehold som er ved at 

skubbe gang i salget hos 

maskinleverandørernes medlemmer. 

De seneste to vintre 

har også været meget aktive 

medspillere i det begyndende 

opsving som Niels Kirkegaard 

nu oplever i salget. 

„Alt efter hvilke briller du 

har haft på, har det jo været 

nogle hårde eller gode vintre. 

De betød at mange blev taget 

på sengen i forhold til deres 

forberedelser til vinteren, og 

det har de intet ønske om at 

opleve igen. Derfor ser vi allerede 

nu en pæn ordreindgang 

til vinterdelen af maskinerne. 

Og det er de også nødt til, for 

mange leverandører melder 

om lange leveringstider, så 

hvis man vil være sikker på at 

vinterberedskabet er klart i 

tide, så er vi nødt til at få ordrerne 

ind nu,“ understreger 

Kirkegaard. Om den kommende 

vinter bliver lige så slem 

som de to forrige, er ikke til at 

sige, men truslen alene er altså 

nok til at sætte skub i maskinleverandørerne 

igen. 

I år håber Niels Kirkegaard 

på rekordmange udstillere på 

Have & Landskab. Han mener 

ikke at der er langt igen, før 

udstillingen kan bevæge sig til 

et nyt niveau hvor den for alvor 

begynder at være interessant 

for kunder fra de nære 

eksportmarkeder. „Måske synes 

tyskerne og svenskerne at 

udstillingen er ved at nå en interessant 

størrelse. Have & 

Landskab er helt klart den 

største og vigtigste udstilling 

for den grønne sektor, det er 

Niels Kirkegaard: Kommunerne er 

i gang med at bestille igen. 

ganske enkelt udstillingen i 

Danmark,“ mener Niels Kirkegaard. 

Han understreger dog 

at der også er blevet lavet en 

stor indsats for det grønne 

område på f.eks. landbrugsmaskinudstillingen 

Agromek. 

Her er der blevet lavet en hel 

hal til de grønne maskiner, og 

deres eksponering er større, 

end den har været selv om det 

stadig er de ‘gule’ maskiner 

der dominerer. 

Energirigtige maskiner 

I disse tider er miljø og klimaforandringer 

lige så umulige 

at komme udenom som 

finanskrisen var. Det gælder 

også selv om man lever af at 

sælge kraftige entreprenørma- 

skiner, og der stadig er lange 

udsigter til at dieselolien kan 

gå på pension. 

„Der er jo et væld af initiativer 

i gang. Vi har bl.a. været 

med til at fremstille køretøjer 

som bliver drevet af en blanding 

af el og en energibærer 

der forsyner nogle brændselsceller, 

og andelen af elbiler 

der bliver solgt i forhold til andre 

maskiner bliver stadig større. 

Men problemet med de 

nye former for energirigtige 

maskiner er udbuddet. Du kan 

jo ikke sætte en ordre ind på 

f.eks. brintkøretøjer så der 

mangler en masse logistik, dokumentation 

og eksperimenter 

før området for alvor rykker. 

Vi mangler simpelthen at 

flytte os fra den nuværende situation 

hvor man snakker om 

alle de gode intentioner, til en 

situation hvor der står 5-10 

brugbare modeller at vælge 

imellem. Det kommer, men 

det har længere udsigter end 

som så,“ siger Kirkegaard. 

Efterspørgslen er til stede, 

og hvis muligheden er der, er 

det Niels Kirkegaards vurdering 

at kunderne grundlæggende 

ikke længere kan finde 

på at vælge løsninger der ikke 

er energirigtige. Og han understreger 

at der er kommet 

en del maskiner på markedet 

som begrænser udslippet af 

CO 2 og andre emissioner. Læs 

nærmere i artiklen ‘De miljøvenlige 

maskiner’ side 86. lt 



Lokale løsninger tager toppen af regnkaos 

TEMA 2. Sommerens oversvømmelser illustrerer nødvendigheden af nye metoder. 

Lokal afledning af regnvand har fuld fart frem, men mangler stadig flere erfaringer at bygge på 


Sidste sommer troede vi det 

var slemt. Men denne gang 

opførte skybruddet over København 

den 2. juli sig mange 

gange værre. En stor del af byens 

gader blev omdannet til 

brede floder da tunge, kulsorte 

skyer slap op til 135 mm 

vand på et par timer. 10-minutters 

intensiteten var den 

højeste Danmarks Meteorologiske 

Institut (DMI) nogensinde 

har målt. Flere motorveje 

var spærret i dagevis, togdriften 

stærkt uregelmæssig, og 

mere end 43.000 husejere anmeldte 

vandskader til forsikringsselskaberne. 

Skybruddet viste kun alt for 

tydeligt at der er hårdt brug 

for lokal afledning af regnvand 

for at klare fremtidens 

vejr. Men metoden er stadig 

ny, så der venter et par udfordringer 

forude. En god håndfuld 

større forskningsprojekter 

er i fuld gang, og flere er på 

vej. Samtidig tager miljøministeren 

nu endelig fat på pro- 

28 

blemerne i forsyningsselskabernes 

takstsystemer og foreslår 

også at en lokalplan kan 

pålægge grundejerne selv at 

håndtere deres regnvand. 

Mudderkastning om regn 

De store mængder regn startede 

øjeblikkeligt en mudderkastning 

om ansvar og penge. 

I Politiken pegede redaktionschef 

Anette Claudi på at regeringspolitikerne 

ikke kan blive 

ved med at lukke øjnene for 

deres ansvar og lade klimatilpasning 

være frivillig for kommunerne. 

Desuden skal opgaven 

løses i fællesskab da vand 

er ligeglad med kommunegrænser. 

Miljøminister Karen 

Ellemann var på banen dagen 

efter med klar besked om at 

opgaven ligger hos kommunerne 

der kender de lokale 

forhold. 

Næste runde af diskussionen 

drejede sig om hvem der skal 

betale. Københavns Energi beklagede 

at de ifølge reglerne 

ikke må bruge spildevandsafgifterne 

til at finansiere klimatilpasning. 

Men det må forsyningsselskaberne 

godt, fastslog 

Thomas Bruun Jessen, 

kontorchef i Naturstyrelsen, 

dagen efter i en pressemeddelelse 

fra Miljøministeriet. Han 

nævner udgifter til rør og kanaler 

der leder regnvand til 

grønne arealer som et eksempel. 

Anlæggene må også godt 

kombineres med rekreative 

hensyn, men så må forsyningen 

kun betale for den del der 

har med regnvand at gøre. Beplantning, 

borde og bænke 

skal indgå i kommunens almindelige 

budget der finansieres 

af skatteindtægter. 

Et par dage senere er Københavns 

miljø- og teknikborgmester 

Ayfer Baykal dog 

stadig i tvivl og efterlyser mere 

klar lovgivning på området. 

Per Jacobsen fra Københavns 

Energi er heller ikke helt sikker 

på at løsningen er i hus. I Berlingske 

Tidende gør han op- 

mærksom på at den nye vandsektorlov 

sætter loft over 

vandselskabernes udgifter. 

„Det nytter jo ikke noget at vi 

i princippet kan brugerfinansiere 

klimatilpasningen, så 

længe en anden lovgivning 

forhindrer os i at øge udgifterne,“ 

siger han til Berlingske 

den 5. juli. 

Naturstyrelsen oplyser på sin 

hjemmeside at der i øjeblikket 

er nogle principielle sager i 

Konkurrenceankenævnet om 

hvilke udgifter forsyningsselskaberne 

kan indregne i spildevandsafgiften. 

Sagerne afgøres 

tidligst sidst i august. 

Ayfer Baykal efterlyser også 

lovgivning der gør det muligt 

at tvinge grundejere til at aflede 

regnvand på egen grund, 

hvad der ikke er muligt i dag. 

Også her havde miljøministeriet 

svar på rede hånd. Pressemeddelelsen 

fortæller at ministeriet 

arbejder på et lovforslag 

der vil gøre det muligt at 

tage klimahensyn med i lokal- 

Infiltrationsplæne i et boligområde. Regnvand fra tagene løber ud på plænen hvor det lidt efter lidt siver ned. Foto: Marina Bergen Jensen. 


Oversvømmelsen i København 2. juli 2011 var et af de mest intense vi har oplevet. Lokalt - som her ved Lyngbyvej - var det næsten barokt. Polfoto. 

planer, f.eks. krav om at bruge 

færre fliser, etablere grønne 

tage eller lade være med at 

bygge på lavtliggende arealer 

i nye bydele. 

Andre kritiserede at regeringen 

ikke har implementeret 

EU’s oversvømmelsesdirektiv 

fuldt ud. Indtil videre har man 

kun taget stilling til oversvømmelse 

fra hav og vandløb - og 

ikke spildevand fra kloakker 

der løber over på grund af 

kraftig regn. 

Alt imens diskussionen fortsatte, 

blev der stadig pumpet 

vand væk på Amagermotorvejen, 

og i tusindvis af husejere 

kæmpede hårdt for at redde 

deres kældre. 

Kloakker slet ikke nok 

Mange råbte på større kloakker, 

men flere fagfolk var hur- 

tigt ude at slå fast at større 

kloakker umuligt kan håndtere 

skybrud af den kaliber København 

oplevede den 2. juli. 

Uanset størrelse. En af dem var 

Marina Bergen Jensen, professor 

i klimatilpasning på Skov & 

Landskab. I Information understregede 

hun at „den regn 

vi så i lørdags, er så voldsom, 

at intet kloaksystem kan klare 

det,“ og argumenterede endnu 

engang for at det vil være 

en fejlinvestering at udvide 

kloaknettet for at løse klimaproblemer. 

Dansk Vand- og Spildevandsforening 

(DANVA) støttede 

samme synspunkt: større 

kloakker er ikke løsningen. Direktør 

Carl-Emil Larsen fra 

DANVA slog til lyd for at bruge 

en række andre løsninger, 

f.eks. at oversvømme offent- 

PRINCIPPER FOR LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND 

Forsinkelse 

(midlertidig 

magasinering, 

opstuvning). 

Nedsivning 

i jord 

(infiltration) 

Fordampning Transport 

Rensning 

lige arealer der kan tåle det. 

Vandet ligger typisk kun 1-2 

døgn, og det er meget billigere 

end at skulle bygge kæmpestore 

kloakrør ned i jorden. 

Den lokale afledning af 

regnvand kan måske ikke løse 

alle problemer, men metoden 

kan tage toppen af de voldsomme 

konsekvenser af kraftig 

regn. „Hvis vi kan få afkoblet 

husene på en masse villaveje, 

så tager det måske de første 

50 mm som så ikke skal 

håndteres andre steder,“ vurderer 

Marina Bergen Jensen. 

Hun afviser ikke at der også 

kan være brug for at udbygge 

kloaknettet nogle steder, men 

den løsning kan ikke stå alene. 

Svagheden er at metoderne 

i lokal afledning af regnvand 

endnu ikke er færdigudviklede. 

Der er ikke noget businessas-usual 

og ingen lærebogsløsninger 

at støtte sig til. Derfor 

er det en lidt større udfordring 

at arbejde med disse løsninger, 

men helt nødvendigt, 

mener Marina Bergen Jensen. 

Hun er involveret i partnerskabsprojektet 

’Vand i byer’ 

hvor mere end 70 forskningsinstitutioner, 

kommuner, for- 

syningsselskaber og virksomheder 

arbejder sammen om at 

tilpasse byerne til nye klimaforhold. 

Et af de overordnede 

mål er at se løsningerne i sammenhæng 

med hinanden. Syv 

projekter er allerede i gang og 

flere er på vej. 

Afkobling lidt efter lidt 

En af de store fordele er at lokal 

afledning kan indføres lidt 

efter lidt og ikke kræver store 

samlede investeringer sådan 

som udbygning af kloaknettet. 

Grundlæggende handler det 

om at forhindre regnvandet - 

eller noget af det - i at løbe ud 

i kloakken med det samme. 

Enten ved at lade det sive ned 

i jorden på udvalgte steder. Eller 

ved at samle det i bassiner 

eller søer hvorfra det senere 

kan sive ned eller løbe ud i 

kloakken når der igen er plads. 

Både private og offentlige 

grundejere har en rolle at 

spille. 

For private grundejere er 

den allermest enkle løsning at 

dreje nedløbsrøret og lade 

vandet løbe ud på græsplænen. 

Men det skal gøres ordentligt 

for at undgå fugtige 


kældre, erosion og oversvømmelse 

af naboens grund. Kommunen 

skal give tilladelse. Faskiner 

og regnbede kan øge 

kapaciteten. Man skal typisk 

acceptere at systemet flyder 

over hvert 2. eller 5. år. Med 

en hævet kant rundt om græsplænen 

kan man også håndtere 

det. Så vil plænen i sjældne 

tilfælde blive til et bassin et 

stykke tid. 

Faskiner og lignende koster 

at etablere. Mange forsyningsselskaber 

betaler tilslutningsbidraget 

helt eller delvist tilbage 

til grundejere der selv håndterer 

deres regnvand. Det kan 

være med til at betale anlægget, 

men hvad med den løbende 

drift? Den koster også penge, 

men folk skal stadig betale 

det samme i årlig vandafledningsafgift 

selv om de sender 

meget mindre vand i kloakken. 

Et udvalg under Miljøministeriet 

har siden sidste sommer 

arbejdet på et forslag om 

differentieret afgift for at stimulere 

grundejerne yderligere 

til at håndtere deres regnvand 

selv. Forslaget forventes at 

blive offentliggjort efter sommerferien. 

Manglende bekymring 

Noget andet er om penge er 

nok til at mobilisere grundejernes 

interesse. En del vil 

måske mene at det er kommunens 

opgave at klare regnvandet. 

Generelt er interessen for 

klimaproblemer heller ikke 

særlig høj. De to seneste klimabarometre 

fra den grønne 

tænketank Concito viser at finanskrisen 

og arbejdsløsheden 

overgår klimaforandringer 

som de emner der bekymrer 

flest danskere allermest. 

Den manglende bekymring 

kan blive et problem. Rapporten 

’Klimatilpasning i danske 

30 

Legeplads i Ørestad, der fungerer som tørt regnvandsbassin. Når det regner meget, vil området en tid være 

fyldt med vand. Foto: Christian Nyerup Nielsen, Rambøll. 

kommuner’ fra Skov & Landskab 

konstaterer at næsten ingen 

beskæftiger sig med hvad 

der motiverer folk. „Her er der 

et stort udviklingspotentiale 

da alle de enkelte borgeres adfærd 

virkelig betyder noget i 

det samlede regnskab uanset 

om vi taler CO 2-udledning eller 

afledning og nedsivning af 

regnvand,“ konkluderer rapporten. 

Haveselskabet har engageret 

sig stærkt i spørgsmålet om 

afledning af regnvand og indledte 

i foråret 2011 projektet 

’Regnvand i haver og parker’ 

sammen med Miljøministeriet. 

„Projektet skal udvikle redskaber 

til kommuner og borgere 

der kan fremme boligområders 

afkobling af regnvand fra 

kloakken,“ siger de to parter i 

en fælles pressemeddelelse 

den 10. april. 

En vis skepsis 

Nogle grundejere er bekymrede 

for om nedsivningen vil 

virke i praksis eller om vandet 

alligevel vil ende i kælderen. 

En vis skepsis findes også hos 

nogle fagfolk. Nogle af de kritiske 

spørgsmål blev luftet i 

Teknik & Miljøs juninummer. 

Projektleder Arne Bernt Hasling 

fra COWI peger bl.a. på at 

mange af de private nedsivningsanlæg 

er dimensioneret 

sådan at man må regne med 

at de løber over en gang om 

året. Det overskydende vand 

vil løbe mod det laveste punkt 

i terrænet som måske er vejen 

eller nabogrunden. Og hvem 

har så ansvaret, spørger Arne 

Hasling. Er det f.eks. forsyningsselskabets 

ansvar hvis 

regnvandet alligevel løber i 

kloakken? 

Karsten Arnbjerg-Nielsen, 

ekspert i regnvand og lektor 

på DTU, mener at mange anlæg 

er så små at de vil blive 

fyldt tre gange om året. Han 

tvivler på at borgerne vil finde 

sig i at have oversvømmede 

haver så tit. Civilingeniør Birgit 

Paludan fra Greve Kommune 

opfordrer til at man tænker de 

Spildevandscentret i Avedøre har etableret en regnvandshave der skal motivere borgerne til at nedsive regnvand. Fra folder om regnvandshaven. 


forskellige løsninger sammen, 

f.eks. ved at lave udløb fra de 

private grunde til afløbssystemer 

som går i funktion når andre 

anlæg er fyldt op. Hun peger 

også på at man i dag ikke 

kan tvinge grundejerne til lokal 

afledning. Derfor er det 

svært at planlægge med 

denne løsning. 

Marina Bergen Jensen medgiver 

at en del af løsningen 

kommer det offentlige ud af 

hænde, men er alligevel optimist: 

„Vi er først lige gået i 

gang med lokal afledning, så 

myndighederne skal geares til 

nye metoder, og det går faktisk 

imponerende godt i mange 

kommuner.“ Hun er heller 

ikke så bekymret for overløb 

fra private anlæg og mener 

det er et spørgsmål om at dimensionere 

med mindst samme 

kapacitet som i resten af 

kommunen, f.eks. en 5-års 

hændelse. 

Befæstelser til regn 

En vigtig udfordring er de store 

befæstede arealer i centrum 

af byerne hvor regnvandet ikke 

kan sive ned. Derfor arbejder 

Skov & Landskab på at teste 

og forbedre befæstelser 

der kan nedsive eller forsinke 

vand uden at miste bæreevnen. 

Et forprojekt designede i 

2010 en forsøgsopstilling der 

nu bliver testet i regi af partnerskabet 

’Vand i byer’. 

Forskellige permeable befæstelser 

afprøves på boligveje, 

små parkeringsplader, cykelog 

gangstier og lignende. Metoden 

bruges allerede i bl.a. 

England og Frankrig, men erfaringerne 

kan ikke overføres 

direkte, bl.a. fordi Danmark 

har mange skift mellem frost 

og tø. En anden udfordring er 

at sikre at vand fra veje ikke 

forurener grundvandet. Derfor 

arbejder man i første omgang 

med permeable befæstelser 

med en membran under. 

Landskabet som buffer 

På det seneste er man også begyndt 

at tænke i hvordan 

landskabet kan inddrages i afledningen. 

I Greve har kommunen 

f.eks. etableret et 

regnvandsbassin opstrøms i 

Olsbækken. Hvis der er udsigt 

til store mængder regn, tømmes 

bassinet ud i bækken så 

der er plads til bygen. Om 

sommeren, hvor der af og til 

er for lidt vand i bækken, kan 

man omvendt supplere med 

vand fra bassinet. 

I Tyskland har en del byer 

aftaler med landmænd om at 

lede overskydende regnvand 

ud på deres marker, fortæller 

Marina Bergen Jensen. Landmændene 

får økonomisk kompensation 

når markerne er 

oversvømmet, og dyrker dem 

helt normalt resten af tiden. 

Denne model er ikke set i Danmark 

endnu. 

Sidegevinsterne 

En positiv sidegevinst er mulighederne 

for at bruge regnvandet 

rekreativt til søer, kanaler, 

legepladser, soppebassiner og 

den slags. Et hovedspørgsmål 

er om vandet er rent nok til 

det. Naturstyrelsen konkluderer 

i rapporten ’Sundhedsaspekter 

ved regnbaseret rekreativt 

vand i større byer’ at regnvand 

fra tage og rene pladser 

kan bruges uden risiko for 

smitte eller giftige stoffer i 

vandet. Risikoen skal dog vurderes 

i hvert enkelt tilfælde. 

Vejvand skal som regel renses 

hvad enten det skal nedsives 

eller bruges i åbne vandflader. 

Et fysisk-biologisk rensesystem 

med dobbeltporøs filtrering 

har i flere år været afprø- 

bærelag 

råjord 

brosten 

afretning 

Brede fuger gør det muligt for 

vand at sive ned i belægningen. 

Kunsten er samtidig at bevare bæreevnen. 

Et projekt i regi af ’Vand i 

byer’ tester for tiden mulighederne. 

Foto: Antje Backhaus. 

ENEMARK 

GRUPPEN 

H.G. ENEMARK A/S 

Baldersbæksvej 40, 2635 Ishøj 

www.hg-enemark.dk 

e-mail: hge-enemark.dk 

■ Vi lagerfører et meget bredt udvalg inden 

for snerydningsmateriel. 

■ 2- og 4-hjulede traktorer leveres i flere 

forskellige modeller med både diesel- og 

benzinmotorer og tilhørende fejemaskiner 

■ Ring for oplysning om nærmeste forhandler. 


Stand 91 


I Middelfart har man ombygget en cykelsti til at kunne fungere som 

bassin og forhindre oversvømmelse af de tilstødende haver. I teorien 

vil der stå vand på stien hvert femte år. Det lille billede viser situationen 

før. Foto: Middelfart Spildevand. 

vet på forsøgsbasis i Ørestad. 

Lige nu er systemet på vej mod 

produktion og salg. 

I Krogebjerparken i den 

vestlige del af Københavns 

Kommune planlægger kommunen 

at afprøve en industrifremstillet 

udgave af rensesystemet. 

Målet er at rense vejvand 

før det ledes ud i Harrestrup 

Å der løber gennem parken. 

„Projektet er første skridt 

mod en mere udbredt brug af 

en metode der hidtil har været 

forsøg,“ siger Marina Bergen 

Jensen der står bag udviklingen 

af dobbeltporøs filtrering. 

Filterjord er en anden måde 

at rense på. I partnerskabet 

’Vand i byer’ afprøver og videreudvikler 

KU-LIFE filterjord 

sammen med kommuner og 

forsyningsselskaber. Jorden 

skal kunne rense regnvand fra 

veje og parkeringspladser, og 

målet er at lave vejledninger 

til at etablere anlæg med filterjord. 

„Desværre er vores seneste 

laboratorietest ret nedslående. 

Vi har afprøvet to tyske 

jorde, men de tilbageholder 

ikke nok kobber, krom og 

zink, så vi må prøve at gøre 

det bedre end tyskerne,“ for- 

32 

tæller Marina Bergen Jensen. 

Større biodiversitet 

Tidligere var regnvandsbassiner 

rent tekniske anlæg, men i 

dag er de tit en del af byens 

grønne områder. Derfor er det 

ikke lige meget hvordan de ser 

ud, og hvad der vokser omkring 

dem. Beplantningen har 

også praktisk betydning ved 

f.eks. at fremme fordampning 

og forebygge erosion. Hvis 

man lader planterne selv indfinde 

sig, vil høje ensformige 

bestande af tagrør, rørgræs og 

dunhammer tit dominere. 

Af ’Regnbassinets rige flora’ 

(Grønt Miljø 8/2010) fremgik 

at der er mange fordele i bevidst 

at etablere varierede 

plantesamfund. Artiklen bygger 

på erfaringer med vegetationsmåtter, 

plugplanter og 

frøblandinger fra Veg Tech. 

Et projekt i regi af ‘Vand i 

byer’ går et skridt videre og 

ser på hvordan anlæg til regnvand 

samtidig kan styrke biodiversiteten. 

Projektet ser nærmere 

på muligheder for at give 

planter og dyr bedre vilkår i 

byen og skabe bedre sammenhæng 

med deres levesteder 

ude i landskabet. Hypotesen 

afprøves i et område langs 

Lynge Å i Allerød Kommune. 

Her skal snart anlægges et 580 

m 3 regnvandsbassin som kommunen 

ønsker at bruge som 

led i en strategi for biologisk 

mangfoldighed fra 2010. Projektet 

er netop startet og skal 

være færdigt i 2014. 

Byplanlægning på tværs 

Alt det foregående handler 

mest om lokal afledning i den 

lille skala. I den store skala kan 

håndteringen af regnvand 

tænkes sammen med en styrkelse 

af byens grønne struktur. 

Idéen er at koble vandets naturlige 

bevægelsesmønstre 

sammen i grønne områder. 

Skal man alligevel lede regnvand 

væk i en grøft, kan det 

måske kombineres med en ny 

cykelforbindelse. 

Eller omvendt kan en sti måske 

bruges til at samle overskydende 

regnvand, sådan som 

man f.eks. har gjort det i Middelfart. 

En cykelog gangsti 

gennem et villakvarter blev 

sænket 20 cm og fik kantsten i 

begge sider. Den kan nu aftage 

100 m 3 vand når det reg- 

ner meget og forhindre at de 

nærmeste haver bliver oversvømmet. 

Adjunkt Ole Fryd fra Skov & 

Landskab har arbejdet med 

regnvand og byplanlægning i 

sit ph.d.-projekt og præsenterer 

resultaterne her i bladet. 

En af udfordringerne er at det 

kræver samarbejde mellem 

faggrupper der ikke er vant til 

at arbejde tæt sammen. 

Odense er en af de kommuner 

der indtil videre er nået 

længst med at samarbejde på 

tværs. Her har man en vandgruppe 

med byplanlæggerne 

for bordenden, fortæller Marina 

Bergen Jensen. Københavns 

Kommune har lavet et 

vandnetværk på tværs af forvaltningerne 

så man f.eks. ved 

hvem man skal have med til 

møder og hvem man kan konsultere 

i sager om regnvand. 

På vej frem 

Opbakningen til lokal afledning 

er i det hele taget god, 

og fagfolkene er helt med, 

vurderer Marina Bergen Jensen 

fra Skov & Landskab og 

henviser til de mange eksempler 

på www.laridanmark.dk. 


Komunalpolitikerne er noget 

mere rådvilde. De skal lære et 

helt nyt system at kende. 

„Kloakker har vi haft i 150 

år, så dem kender alle, men lokal 

afledning har kun været i 

fokus for alvor de senest cirka 

fem år. Vi er alle en smule 

usikre på hvad de nye løsninger 

indebærer, og i hvilken 

grad de kan supplere eller erstatte 

kloakkerne. Så det er 

klart at det kræver tid at få 

skuden vendt i en ny retning,“ 

konstaterer Marina Bergen 

Jensen. ❏ 

KILDER 

Interview med Marina Bergen Jensen 

08.07.11 

Anette Claudi: Et vådt wake-up call, 

Signatur i Politiken 06.07.11. 

Karen Ellemann: Regnen gav kø ved 

håndvasken, debatindlæg i Politiken 

07.07.11. 

Ayfer Baykal: Der er en vandkamp, 

minister, ikke valgkamp, debatindlæg 

i Politiken 12.07.11. 

Pauli Andersen: Pengetørke i vejen 

for skybrudskamp, Berlingske 

05.07.11. 

Miljøministeriet: Kommuner kan 

håndtere monsterregn. Pressemeddelelse 

06.07.11. 

Jørgen Steen Nielsen: Eksperter: Hold 

regnvandet væk fra kloakkerne. Information 

05.07.11. 

TV 2 Nyhederne: Direktør: Kloakker 

gode nok til regn. Nyhed på 

www.tv2.dk 03.07.11. 

Michael Nørgaard: Der er grænser for 

lokal afledning af regnvand, Teknik & 

Miljø, juni-juli 2011. 

Arne Bernt Hassling: LAR Løser Alle 

Regnproblemer – og dog. Teknik & 

Miljø, juni-juli 2011. 

Ole Fryd, Antje Backhaus og Marina 

Bergen Jensen: Regnvand og byens 

grønne områder. Bringes i Teknik & 

Miljø august 2011. 

Lærke Kit Nielsen og Julia Gram-Jensen: 

Regnbassinets rige flora, Grønt 

Miljø 8/2010. 


Bergen Jensen: Vend nedløbsrøret - 

og nedsiv regnvandet gennem græsplænen. 

Videnblade Park og Landskab 

4.3-5, Skov & Landskab 2011. 


Bergen Jensen: Regnvand og byens 

form, Videnblade Park og Landskab 

3.1-75, Skov & Landskab 2011. 

Thomas Hellesen, Dorthe H. Lund, Vibeke 

Nellemann og Karina Sehested: 

Klimatilpasning i danske kommuner - 

et overblik, Arbejdsrapport Skov & 

Landskab nr. 121-2010, Københavns 

Universitet. 

Jes Clauson-Kaas, Anders Dalsgaard, 

Frank Fotel og Lone B. Thuesen: 

Sundhedsaspekter ved regnbaseret 

rekreativt vand i større byer, Naturstyrelsen 

2011. 

www.naturstyrelsen.dk > Vandmiljø > 

Oversvømmelser. 

www.vandibyer.dk > Innovationsprojekter 

> Bevilligede projekter. 

www.dmi.dk > Nyheder > 07.07.11. 

www.concito.info > Presse > Klima 

kan afgøre folketingsvalget. 

www.mim.dk > Nyheder > Pressemeddelelser 

> 11.04.11. 

SKRIBENT 





Regnvand kan måske også være en vej til at styrke biodiversiteten. 

Sø i Valbyparken med varieret bredplantning. Foto: Lærke Kit Nielsen og 

Julia Gram-Jensen. 


Store og 

effektive 

kirkegårde 

Formand 4 

Klaus Frederiksen, 

Foreningen af Danske 

Kirkegårdsledere 

Før eller siden ender vi alle 

alle på kirkegården. Højst 

sandsynligt i en urne. 75% 

vælger nemlig at forlade denne 

verden i flammer frem for 

at blive begravet i intakt 

stand. Herefter venter evigheden. 

Men uanset om man bliver 

brændt eller begravet, er 

fortiden for længst blevet begravet 

oppe hos de levende. 

”Der er ingen der bruger 

trillebør mere. I hvert fald ikke 

blandt de store kirkegårde. De 

bruger læssemaskiner, gravemaskiner, 

dumpere og maskinløsninger 

til ukrudtsbekæmpelse 

og så videre,” forklarer 

Klaus Frederiksen, formand 

for Foreningen af Danske 

Kirkegårde. Han har selv 

sin daglige gang på Garnisons 

34 

Kirkegårdene har gennemgået en omfattende forandring i de seneste år hvor konkurrencen for alvor har 

indfundet sig i kirkegårdsdriften. Muren mellem den evige hvile og den private sektor er revet ned. 


Kirkegård på Østerbro i København. 

At flere og flere vælger at 

blive brændt er ingen nyhed. 

Den udvikling har været undervejs 

i 30 år. Derfor understreger 

Klaus Frederiksen også, 

at kirkegårdene ikke er blevet 

overrumplet og lige pludselig 

står tilbage med en masse 

ubrugt plads. 

”De danske kirkegårde rummer 

50 millioner begravelsespladser, 

og eftersom vi kun er 

5½ millioner, er der masser af 

ubrugte arealer, og det har 

der altid været. Men så kan vi 

jo få de parklignende kirkegårde 

hvor der ikke kun er 

gravsteder, og det er ikke at 

kimse af,” påpeger Klaus 

Frederiksen. 

Prisen for evig hvile 

Hvis man ser ud over alle landets 

kirkegårde, går især et 

ønske igen - ønsket om stilhed. 

Det sidste hvilested skal ikke 

lyde som en byggeplads, og 

derfor har kirkegårdene været 

nogle af de første til at tage 

elkøretøjerne til sig. 

”Der er selvfølgelig kirkegårde 

som stadig bruger benzinkøretøjer, 

men langt de fleste 

har udfaset den del og kører 

på el. Og det er ikke på 

grund af økonomien. Du kan 

få benzinbiler en del billigere 

på den korte bane, men de eldrevne 

har så store fordele, 

f.eks. er de støjsvage, billige i 

drift, og miljøvenlige, at du 

har sparet penge på den lange 

bane og fået en masse andre 

gevinster samtidig,” understreger 

Klaus Frederiksen. 

Der er altså maskiner og 

plads nok på de danske kirkegårde. 

Spørgsmålet er bare om 

de kan følge med i takt med 

at driften af flere og flere kirkegårde 

bliver sendt i udbud. 

”Nu skal vi bringe omkostningerne 

ned og foretage 

kostprisberegninger på alting. 

Det har man nu altid skullet 

gøre på gartnerydelse, så vi 

kunne beregne f.eks. hvad det 

koster at holde et gravsted, 

men rent lovgivningsmæssigt 

er der sket en opstramning så 

man skal foretage kostprisberegninger. 

Nogle gange taber 

kirkegårdene så driften til lokale 

anlægsgartnere, men vi 

har også eksempler på at den 

er vundet tilbage efter at have 

været på private hænder nog- 

le år. Selv krematorierne skal 

lave deres særskilte beregninger 

og skal tage den kostpris 

som en brænding rent faktisk 

koster. De har nok kendt deres 

kostpris tidligere, men det er 

måske ikke alle steder der har 

nøjedes med den,” siger Klaus 

Frederiksen. 

Han fortæller videre at de 

mange udbud og det større 

fokus på omkostninger reelt 

har betydet at mange kirkegårde 

har måttet neddrosle på 

vedligeholdelse af visse dele af 

kirkegården, eksempelvis på 

områder hvor der ikke er gravsteder, 

men mener langt fra at 

der er tale om en væsentlig 

kvalitetsforringelse. 

Hver kirkegård er altså i fuld 

gang med en løbende effektivisering 

og omdannelse af 

udearealerne der naturligvis 

også skal rumme plads til borgernes 

ønsker. Uanset hvordan 

plejeniveauet på kirkegården 

er, så er der nemlig en tydelig 

tendens til at flere og flere ønsker 

at give deres eller deres 

pårørendes endelige hvilested 

et markant, individuelt præg. 

”Her er det individuelt hvor 

vildt man må lave et gravsted. 

Det kommer an på den enkelte 

kirkegård. Nogle har servitutter 

på begravelsespladser 

eller enkelte afdelinger,” fortæller 

Klaus Frederiksen der 

faktisk ikke kan komme på et 

tilfælde hvor en kundes ønske 

til gravstedet har været så ekstremt 

at vedkommende har 

fået et blankt nej. 

Flere sammenlægninger 

Til gengæld mener Klaus Frederiksen 

godt at han kan se 

hvor udviklingen er på vej hen 

for kirkegårdene: 

”Jeg tror at man vil se flere 

og flere sammenlægninger af 

kirkegårde til større enheder. 

Det har vi set meget inden for 

de sidste 3-5 år, for på den 

måde får man større ansættelsesenheder 

i de enkelte provstier. 

Der er selvfølgelig en 

økonomisk fornuft i det, men 

det sociale spiller også en stor 

rolle. Langt de fleste kirkegårde 

har 1-2 medarbejdere, og 

det er jo ikke altid sjovt at gå 

alene. Samtidig giver det de 

enkelte kirkegårde mulighed 

for at købe større og bedre 

maskiner, for hvem gider købe 

en kæmpe maskine som kun 

kører 40 timer om året?” lt 


Det forheksede problem 

TEMA 2. Planlægning af lokal afledning af regnvand på byniveau er en kompliceret proces 

med mange aktører. Ny ph.d.-afhandling ser på hvordan man kan gribe det an 

Af Ole Fryd 

Det er nemt nok på den enkelte 

grund. Men i stor 

skala er det en kompliceret 

proces at etablere lokal afledning 

af regnvand, LAR. Mange 

fagfolk skal med, og man skal 

samarbejde på tværs, prøve sig 

frem og lære undervejs. 

I en nylig afsluttet ph.d.-studie1 

har jeg undersøgt udfordringer 

og muligheder når 

man planlægger LAR på byniveau. 

Her præsenteres de væsentligste 

resultater. 

Klimaforandringernes kraftigere 

skybrud, længere tørke 

og mere vinternedbør udfordrer 

vores måde at håndtere 

regnvand i byerne på. Siden 

2007 har forskningsprojektet 

2BG (Black, Blue and Green) 

arbejdet intenst med LAR som 

ét af de mulige svar på fremtidens 

regnvandshåndtering. 

Min ph.d.-afhandling er udarbejdet 

i 2BG-regi. 

Der er mange usikkerheder 

ved LAR. Elementer som grønne 

tage, regnbede og faskiner 

kender vi. Men hvis 50-100% 

af tagene, fortorvene og vejene 

i den eksisterende by skal 

kobles fra kloakken - og det er 

givetvis den skala vi skal op i - 

er der store usikkerheder om 

regnvandets indvirkning på 

grundvand, vandløb og byens 

generelle karakter. 

Internationalt og i Danmark 

har vi endnu ikke al den viden 

eller de værktøjer der skal til 

for at indføre LAR i stor skala. 

Vi står ved starten af et muligt 

LØSNING PROBLEM 

36 

Samle data 

teknologisk paradigmeskifte 

inden for regnvandshåndtering 

i byerne, men ved ikke 

hvor vi er på vej hen, og om vi 

er på vej ind i en blindgyde. 

Et forhekset problem 

At nedgrave en faskine i baghaven 

er en relativt enkel opgave. 

Den kan løses i en lineær 

proces med dataindsamling 

(f.eks. læse eksisterende vejledninger, 

udføre lokal infiltrationstest), 

analysere de indsamlede 

data, udvikle en løsning 

og realisere løsningen. 

At indføre faskiner og andre 

LAR-elementer i en hel by er 

mere komplekst. Problemfeltet 

har såvel en teknologisk 

som en social dimension. Den 

teknologiske omfatter forholdet 

mellem jord, vand, miljø, 

klima og byens eksisterende 

infrastrukturer. Den sociale dimension 

relaterer sig til samarbejdet 

mellem borgere, fagpersoner 

og myndigheder involveret 

i processen, og som 

hver især kan bidrage til at 

fremme, kvalificere eller sabotere 

udviklingen af LAR. 

Planlægningen af LAR-anlæg 

på byniveau kan ses som 

et ‘forhekset’ problem hvor 

helheden hele tiden reagerer 

på de indgreb man foretager 

og derved ændrer præmissen 

for næste handling. 

LAR i stor skala kan derfor 

ikke løses lineært som faskinen 

i haven. Tværtimod vil løsningerne 

formes i en fortsat vek- 

Analysere data 

Formulere løsning 

selkvirkning mellem problemløsning 

og problemforståelse 

(figur 1). For at konfrontere 

det forheksede problem skal vi 

som samfund og fagpersoner 

eksperimentere, danne ny viden 

og tilpasse løsningerne 

hen ad vejen. Samtidig skal vi 

arbejde frem mod fælles forståelse 

og engagement i opgaven 

på tværs af den enkelte 

aktørs perspektiv. 1,2,3 

Odense Mastercase 

Fra november 2007 til marts 

2008 gennemførtes ‘Odense 

Mastercase’ som et første forsøg 

på den integrerede problemløsning 

og prolemforståelse 

om planlægning af LAR 

på byniveau. Formålet var at 

udvikle de første idéer til en 

løsning for Odense. Med var 

seks medarbejdere fra Odense 

Kommune (miljø, grundvand, 

park og natur, trafik og byplanlægning), 

fem medarbejdere 

fra forsyningsselskabet 

Vandcenter Syd (vandforsyning, 

vandrensning og afløb) 

og ti forskere fra Aarhus Universitet 

(grundvand), Danmarks 

Tekniske Universitet 

(miljø, afløb, grundvand) og 

Københavns Universitet (byplanlægning,landskabsarkitektur, 

miljøkemi). 

I tre grupper arbejdede man 

med henholdsvis vandmængder, 

vandkvalitet og vandets 

socio-kulturelle værdier. Derefter 

udvikledes to synteseprojekter 

i en tværgående grup- 

Realisere løsning 

TID 

pe. Resultatet blev bagefter 

præsenteret for kommunens 

og forsyningsselskabets chefer 

og beslutningstagere (figur 2). 

Det blev fundet rimeligt at 

starte med at specificere den 

hydrologiske udfordring, f.eks. 

hvor mange km faskine der er 

nødvendigt for fuld afkobling 

af et givent opland. Desuden 

fandt man det nyttigt at bruge 

de overordnede byudviklingsmål 

når man skulle prioritere 

løsningsmuligheder i et kloakopland. 

Aktuelle regnvandsinvesteringer 

kan f.eks. fungere 

som løftestang til at realisere 

en ønsket byudvikling. 

F.eks. foreslog man at koble 

en LAR-løsning til en begrønning 

og etablering af et mere 

sammenhængende stiforløb i 

Skibhuskvarteret. Andre mål 

kunne være at fremme sikre 

skoleveje, mere bynatur, mere 

attraktive boligområder og 

smukkere gaderum. 

1½ år efter mastercasen blev 

dens effekt undersøgt blandt 

embedsmænd i Odense. De så 

mastercasen som en effektiv 

måde at lette samarbejdet på 

tværs internt i kommunen og 

forsyningsselskabet og mellem 

de to parter. De anbefalede 

andre byer at gennemføre 

et lignende tværgående 

projekt. 

60% afkobling 

Fra december 2008 til december 

2009 udviklede ph.d.-studerende 

og forskere tilknyttet 

Figur 1. Forskellen mellem et enkelt 

problem som kan løses i en 

lineær proces med dataindsamling, 

dataanalyse, problemløsning 

og implementering (fed streg) og 

et ‘forhekset’ problem der 

pendulerer mellem problemløsning 

og problemforståelse. Figuren 

viser desuden forskellige 

aktørers opfattelse af hvor tæt på 

eller hvor langt fra en bæredygtig 

løsning man er på et givent tidspunkt 

i processen (de to zig-zag 

streger). Efter Conklin 2005. 

Lineær proces 

Aktør 1 

Aktør 2 


Koordinatorer 

Lokal afledning af regnvand er en integreret del af udviklingen af 

Trekroner Øst ved Roskilde. Det sker bl.a. i form af bassiner som opsamler 

afstrømmende regn fra de omgivende tage og belægninger. 

Sivedræn leder vandet til et lokalt vådområde, hvorfra der er forbindelse 

til det øvrige vandløbssystem. Foto: Ole Fryd. 

2BG-projektet et udkast til en 

integreret strategi for LAR i 

det københavnske opland til 

Harrestrup Å. Formålet var at 

belyse muligheder og begrænsninger 

i et cirka 15 km 2 

stort område omkring Brønshøj, 

Husum, Vanløse og Valby. 

Udkastet blev til i samarbejde 

med Københavns Kommune 

og Københavns Energi. 

Det blev indledningsvis anslået 

at omkring 60% af de befæstede 

arealer i området 

skulle afkobles kloakken for at 

opnå den reduktion i kloak- 

Vandmængder 

Vandets 

kvalitet 

Socio-kulturel 

værdi 

Problem 

Løsning 

Møde 1 

overløb til Harrestrup Å som 

kommunen ønskede. Nogle 

arealer blev vurderet relativt 

nemme af afkoble, f.eks. skoler 

og etagehusbebyggelser 

med større grønne områder, 

mens andre arealtyper var 

sværere at håndtere, f.eks. store 

veje og tæt by. 

Sværhedsgraden er bl.a. påvirket 

af kvaliteten af det afstrømmende 

regnvand, antallet 

af aktører der skal tages i 

ed og forholdet mellem befæstede 

arealer og potentielt tilgængelige 

områder til maga- 

Opstart Disciplinære grupper Tværfaglig gruppe 

Møde 2 

Embedsmænd 

Forskere 

Møde 3 

mængder mænngder 

Forskere rs 

GRØNT MILJØ 6/2011 

37 

Fælles møde 

kvalitet 

soc.-kul. soc.- kul. 

vær værdi rdi 

Samarbejde mellem embedsmænd og forskere om 

Odense Mastercase. Foto: Marina Bergen Jensen. 

sinering, rensning og nedsivning 

af regnvand. Også jordbund, 

grundvandsstand, terrænhældning,drikkevandsinteresser 

og jordforureninger 

påvirker de muligheder der er 

for et bestemt område. 

Som resultat af arbejdet 

blev der foreslået en fire-delt 

strategi for at nå den ønskede 

60% afkobling. 

Først ser man hvor langt man 

kommer ved at fokusere på de 

nemmeste områder med størst 

afstand til grundvand og med 

størst terrænhældning. 

Beslutesningsng tagere 

ge 

Embedsmænd 

mbedsmæ sm 

Præsentation 

Dernæst promoveres nedsivning 

i den nordlige del af oplandet 

der fungerer som indvindingsopland. 

Dernæst udnytter man veje 

der skråner ned mod eksisterende 

ådale. De bruges til at 

lede regnvand overfladisk til 

vandløbene via lokale LAR-anlæg 

der magasinerer, transporterer 

og renser regnvandet. 

Endelig etableres kunstige 

recipienter som blå-grønne 

strukturer der gennemskærer 

byen. Disse strukturer lægges i 

overlap med naturlige oversvømmelsesruter 

i tilfælde af 

ekstremregn og de grønne 

forbindelser som kommunen 

ønsker (figur 3). 

Sidstnævnte illustrerer hvordan 

den aktuelle debat om 

regnvandshåndtering giver 

mulighed for at gentænke og 

restrukturere vores byer så de 

kan udvikles til grønnere og 

Figur 2. Struktur for Odense 

Mastercase der blev gennemført i 

perioden fra november 2007 til 

marts 2008.

mere klimarobuste urbane 

landskaber. 

Gennembrud og vildskud 

Udviklingen af LAR-strategien 

for Harrestrup Ås opland afdækkede 

både gennembrud 

og ‘vildskud’ i designprocessen 

4 . Til de væsentlige erfaringer 

hører: 

At det er vigtigt med en korrekt 

afgrænsning af projektområdet. 

Det skal inkludere 

hele åens topografiske opland 

og ikke kun nedstrøms problemområder 

Det er praktisk at operere 

med en klassificering af områder 

der er relativt lette og områder 

der er relativt svære at 

omlægge til LAR. 

Man skal udnytte den underliggende 

hydrologi som præmis 

for udviklingen af designløsninger, 

herunder respektere 

grundvandsforhold og naturlige 

afstrømningsretninger. 

Man skal arbejde på tværs af 

rumlig skala i et system af 

transportveje og magasiner. 

Man skal udvikle en tilpasningsdygtig 

strategi med en 

38 

Figur 3 

Afkoblingsstrategi 

for det københavnske 

opland til Harrestrup Å. 

Grønne korridorer 

Områder med gader 

der falder mod åerne 

Område hvor 

nedsivning promoveres 

Udledning til kloak 

eller kombinerede 

foranstaltninger 

vifte af stedsspecifikke løsninger 

frem for ét koncept der 

rulles ud over hele området. 

Derudover blev det bekræftet 

at mangel på samarbejde, 

videndeling og ansvarsfordeling 

mellem de forskellige fagfolk 

hæmmer udviklingen af 

en integreret strategi og kan 

være en væsentlig tidsrøver. 

Model for planlægning 

På baggrund af de to casestudier 

og en tværfaglig litteraturgennemgang 

kan man opstille 

en model for planlægning 

af LAR. En model der har 

til formål at danne en kollektiv 

forståelse for problem og løsning 

på tværs af fagdiscipliner. 

Modellen udspændes af de 

tre ankerpunkter tid, rum og 

menneskelige værdier: 

Tid relaterer sig til en frekvens, 

herunder LAR-anlæggets 

udseende og funktion i 

tørvejr, i let regn, i kraftig 

regn og i ekstremregn. 

REFERENCER 

1) Conklin, J. (2005): Dialogue Maping: 

Building Shared Understanding 

of Wicked Problems. Hoboken, Wiley. 

2) Rittel, H.W.J. and Webber, M.M. 

(1973): Dilemmas in a General Theory 

of Planning. Policy Sciences. 

3) Uhl-Bien, M., Marion, R. and Mc- 

Kelvey, B. (2007): Complexity Leadership 

Theory: Shifting leadership from 

the industrial age to the knowledge 

era. The Leadership Quarterly. 

4) Backhaus, A. og Fryd, O. (2010): 

Large scale design for landscape 

MENNESKELIGE 

VÆRDIER 

GE 

integrerede LAR-løsninger 

beslutningsprocesser 

(f.eks. ledelses eksperter ) 

rumlige strategier 

(f.eks. arkitekter) 

Den rumlige dimension repræsenterer 

et system af 

punkter og linier lige fra den 

lille terrænregulering i belægningen 

til det overordnede 

landskabsgreb. 

De menneskelige værdier 

favner balancen mellem højteknologiske 

og økologisk 

funderede løsninger. 

Sammen udspænder ankerpunkterne 

tid og rum et felt af 

biofysiske processer med f.eks. 

jord, vand og klima. Rum og 

menneskelige værdier relaterer 

sig til de rumlige strategier 

som byen kan udvikles efter. 

Tid og menneskelige værdier 

udspænder et felt for beslutningsprocesser 

og beslutningers 

modning over tid. De tre 

sfærer repræsenterer behov 

for henholdsvis ingeniør- og 

naturvidenskabelig ekspertise, 

arkitekt- og planfaglig ekspertise 

samt ledelsesekspertise. 

Bæredygtige LAR-løsninger 

udvikles i en gentagen proces i 

rummet udspændt af de tre 

ankerpunkter og de tre tematiske 

sfærer. Løsningen er samtidig 

influeret af historien, den 

based stormwater management - lessons 

learned from a case study in Copenhagen. 

Paper submitted to Environment 

and Planning B: Planning 

and Design. 

PH.D.-AFHANDLINGEN 

En digital kopi af ph.d.-afhandlingen 

kan rekvireres ved at sende en e-mail 

til Ole Fryd, ofr @life.ku.dk. 

SKRIBENT 

Ole Fryd er byplanlægger og adjunkt 

ved Skov & Landskab, KU. 

fremtid 

nutid 

fortid 

RUM 

Figur 4. Model for 

planlægning af LAR. 

(f.eks. ingeniører) 

biofysiske processer 

TID 

aktuelle viden og de ønskede 

mål (figur 4). 

Anbefalinger 

Planlægning af LAR-anlæg i 

stor skala er ikke gjort på én 

dag. Det er en gentagen proces 

der involverer individuelle 

og institutionelle aktører og 

kobler strategiudvikling, modellering, 

implementering, 

monitering og evaluering i en 

tværfaglig ramme. 

Afhandlingen peger i retningen 

af en tværfaglig samarbejdspraksis 

og en reflekterende 

lærings- og beslutningsproces 

hvor vi skal turde handle 

nu og lade de erfaringer vi 

efterhånden oparbejder indgå 

i den videre udvikling af integrerede 

regnvandsløsninger. 

For at opnå det, anbefales 

det at danske byer laver tværfaglige 

LAR-arbejdsgrupper 

der inkluderer eksperter med 

viden om ledelse, byplanlægning 

og biofysiske processer 

med relation til byens vand. 

Og at vi deler vores erfaringer 

på lokalt, regionalt og nationalt 

niveau. ❏ 



Bytræerne har slået rod i bevidstheden 

FORMAND 5. Carsten Visler, Dansk Træplejeforening 

Der var engang hvor et 

kommunalt byggeprojekt 

ofte medførte at de omkringstående 

træer blev fældet eller 

bare efterladt på byggepladsen 

uden tanke for de slagskader 

som de måtte pådrage 

sig. Sådan er det ikke længere. 

„Beslutningstagerne har i de 

senere år fået større fokus på 

træers betydning i bynære 

omgivelse. Nu rådspørger de 

sig hos de eksperter som er 

medlem af foreningen, hvor 

de tidligere tit bare fældede 

træet og plantede et nyt på 

1½ meter. Det nye er at de allerede 

i planlægningsfasen oftere 

søger viden hos os sagkyndige. 

Der bliver desuden 

gjort meget mere for at bevare 

træer ved større byggeprojekter, 

også selv om det nogle 

gange ville være hundrede 

gange billigere at fælde træet 

og købe et nyt af en stor størrelse 

i Tyskland,“ siger Carsten 

Visler, formand for Dansk Træplejeforening. 

Denne udvikling har hjulpet 

til at få sat gang i motorsavene 

hos den lille forenings medlemmer 

igen. Det har mildest 

talt været tiltrængt, fortæller 

Carsten Visler. 

„Privatmarkedet har sim- 

40 

pelthen været lukket helt ned, 

og kommunerne har prøvet at 

skære ned overalt. 2009 var intet 

mindre end katastrofalt, 

for de fleste af vores medlemmer 

er mindre træplejefirmaer 

eller konsulenter, og her har 

krisen ramt hårdt. Der er flere 

træplejefirmaer der har måttet 

dreje nøglen om og de større 

firmaer har været nødt til at 

skære ned.“ 

Gang i foreningen 

Som bekendt er den enes død 

den andens beskæringsopgave, 

og netop dét at der er blevet 

færre om buddet, er en af 

grundene til at udviklingen er 

ved at vende i denne sæson 

for medlemmerne af Dansk 

Træplejeforening. 

„Der er jo blevet længere 

mellem SE-numrene, sådan 

som det vel også er gået i andre 

brancher. Nogle er gået 

før på pension og efterløn, og 

andre har afleveret nøglen til 

banken, og så kører det nu engang 

lettere for dem der står 

tilbage. Naturligvis ikke så forrygende 

som i årene før 2008, 

men det er ok. Kommunerne 

er vendt tilbage, og privatmarkedet 

er åbnet op igen,“ 

forklarer Carsten Visler. 

Det er dog ikke sådan at der 

er blevet luget ud i medlemsskaren, 

for faktisk har Dansk 

Træplejeforening haft en lille 

tilgang af medlemmer i kølvandet 

på krisen. Den stigning 

tilskriver Carsten Visler i høj 

grad at de små virksomheder 

har brug for at profilere sig, 

og da mange af dem kun har 

sig selv og deres bil, så hjælper 

foreningens logo med markedsføringen. 

Savner de store træer 

Carsten Visler skal selv ned og 

udstille på fagudstillingen 

Have & Landskab ‘11 med sit 

firma, og han satser på at næsten 

alle i branchen vil dukke 

på i Slagelse i slutningen af 

august. 

„Jeg ser udstillingen som en 

meget koncentreret samling af 

alt nyt inden for den grønne 

branche, både i forhold til udstyr 

og viden. Det er stedet for 

alle som er bare lidt fremme i 

skoene,“ fortælle han. Han 

har intet at udsætte på selve 

udstillingen, men hvis han 

kunne få lov til at ændre én 

ting, så ville han gerne trylle 

nogle større træer frem på 

arealet dernede. 

„Der mangler nogle træer 

Arbejdet er vendt tilbage. Her har en gammel toptør lind med lidt stammehulhed måttet lade livet i juni. 

Carsten Visler: 2009 var intet mindre 

end katastrofalt for de fleste 

af vores medlemmer. 

som man kunne hænge noget 

grej op i og vise hvad vi kan 

og måske lave en konkurrence. 

Der er mest små træer op 

mod de fem meter, men området 

ser jo nu engang ud som 

det gør,“ siger Carsten Visler. 

Der står godt nok to store 

ahorntræer ved den centrale 

lade hvor der serveres mad, 

men selv om de med deres 

omkring 15 meter har en fin 

størrelse til træklatring m.m. 

er der for lidt plads omkring 

træerne til at der kan stå tilstrækkeligt 

med tilskuere. 

Den elektriske sav 

Ellers synes Visler at udstillingen 

er velfungerende, og han 

glæder sig til at komme ned 

og se på nogle af nyhederne 

inden for hans felt. 

„De motorsave, vi selv bruger 

til at klatre med, er typisk 

tophåndtagssave. Udviklingen 

går i den retning at de bliver 

lettere og lettere med større 

og større effekt og larmer 

mindre og mindre. Bl.a. er der 

en Akkumotorsav til at klatre 

med som jeg godt kunne tænke 

mig at se lidt nærmere på. 

Flishuggere har også udviklet 

sig til mindre fysiske maskiner 

der er mere miljørigtige, og 

det varer forhåbentligt ikke 

længe inden vi kan klatre 

uden benzin i næsen. De sidst 

ti år er dette felt nærmest blevet 

revolutioneret,“ understreger 

Carsten Visler. 

Lidt ligesom beslutningstagernes 

syn på bytræernes betydning 

og indflydelse på lokalmiljøet 

og som et redskab 

til klimatilpasning. lt 



Greenkeeperne holder ikke kun græs 

FORMAND 6. Martin Nilsson, Greenkeeperforeningen 

Flere års boom i golfsporten 

med nye baner og spillere 

stoppede næste samtidig med 

det at det økonomiske boom 

blev til en finanskrise. Resultatet 

var mange konkursramte 

baner og en ny virkelighed for 

alle golfklubber. Det har 

greenkeeperne også mærket, 

fortæller formanden for 

greenkeeperforeningen, Martin 

Nilsson der er chefgreenkeeper 

på Københavns Golfklubs 

bane i Dyrehaven. 

Greenkeepere blev afskediget 

eller sat ned i tid. Og budgetterne 

blev strammere. Nogle 

af tiltagene har kun haft 

midlertidig karakter mens andre 

ser ud til at være permanente 

vilkår. Krisen har dog 

samtidig beredt vejen for nye 

idéer, f.eks. om de multifunktionelle 

golfbaner. 

„De fleste baner der lukkede, 

er nu oppe at køre igen. 

De fleste afskedigede greenkeepere 

er genansat selv om 

det måske ikke er på de helt 

samme vilkår som før. Mange 

er nok kun blevet sæsonansatte 

mens dem der før var sæsonansatte, 

ikke har fået arbejdet 

igen,“ siger Nilsson. 

42 

„Besparelserne har mest 

ramt investeringsbudgettet. 

Men også her er vi generelt på 

vej tilbage,“ fortsætter han. 

„Når man f.eks. ser på maskiner, 

kan man nok udskyde køb 

af nye maskiner et stykke tid, 

men før eller siden må man investere 

igen. Før krisen var der 

mange der pønsede på at udvide 

eller forny deres baner, 

men denne del er skåret helt 

ned og er endnu ikke taget 

op.“ 

Det er også kun mere undtagelsen 

end reglen at der er 

indviet nye baner de sidste par 

år. Tre kan Martin Nilsson 

komme i tanke om, og de var 

alle på tegnebrættet før krisen 

og er atypiske i golfverdenen. 

De to er luksusbaner ved København: 

Royal Golf Center på 

Amager og The Scandinavian 

Golf Club i Farum. Den tredje 

er Kildebjerg Ry hvor banen er 

en del af et byudviklingsprojekt 

og derfor ikke kunne 

skrinlægges. 

Hvad er de mest aktuelle udfordringer 

I står over for som 

fag og forening? 

„For klubberne gælder det 

om at konsolidere sig efter 

nogle turbulente år, og det 

skal de gøre samtidig med at 

konkurrencen mellem klubberne 

er blevet hårdere,“ forklarer 

Martin Nilsson. Det er 

f.eks. ved at blive udbredt at 

være medlem på reduceret 

kontingent hvis man til gengæld 

kun spiller på bestemte 

tidspunkter. 

„Og klubbernes situation 

påvirker greenkeepernes arbejde. 

Chefgreenkeeperne 

skal levere fine baner, men for 

færre penge. Samtidig er den 

strengere pesticidlovgivning 

ved at få effekt og har gjort 

græsplejen sværere. Vi kan 

også blive presset af kortsigtede 

særinteresser, f.eks. når 

det gælder vinteråbning. Det 

har også gjort arbejdsmiljøet 

mere råt. Der er en hurtig vej 

ud hvis resultaterne ikke er 

der. Der er tendens til at 

greenkeeperne skal løbe hurtigere 

og arbejde mere i sæsonen 

inden for den flekstid som 

overenskomsten muliggør.“ 

Kan man som grøn fagmand 

i den situation få lydhørhed 

og trænge igennem med sine 

faglige argumenter? 

„Vi er generelt blevet bedre 

København Golfklubs bane hvor 

Martin Nilsson er chefgreenkeeper, 

er en multifunktionel bane 

der intregreres i omgivelserne. 

Det kan blive fremtiden for alle 

golfbaner. Foto: M. Nilsson. 

til at slå i bordet og slå på fagligheden 

og gå i dialog for at 

få forståelse for vores arbejde. 

Det er også nødvendigt. Efter 

to hårde vintre i træk har der 

været store vinterskader på 

greens og fairways. Det kan 

spillerne forstå i marts og april, 

for sådan ser det også ud 

hjemme i deres egne haver, 

men at græsset også ser dårligt 

ud i maj, har de sværere 

ved at forstå. Vi må f.eks. forklare 

at vi mangler gode svamemidler 

og at en kortsigtet 

pleje i længden gør banerne 

dårligere, f.eks. fordi vi fremmer 

dårlige græsarter. Når vi 

skaber denne forståelse, kan 

fagligheden styre mere.“ 

Kunstgræs er lige blevet tilladt 

på fodboldstadions. Kan 

kunstgræs også være med til 

at løse golfbanernes problem? 

„Vi har stort set kun kunstgræs 

i træningsanlæg. Ude på 

banerne er det ikke slået igennem, 

og det efterspørges heller 

ikke. Spørgsmålet er også 

hvor meget det vil hjælpe, for 

vi skal bruge lige så lang tid på 

pleje kunstgræsset som naturgræsset. 

Det er bare nogle andre 

maskiner.“ 


Multifunktionelle golfbaner 

er lanceret som en måde at 

støtte klubbernes økonomi og 

styrke deres samfundsmæssige 

rolle. Hvad synes du om det? 

„Det har været en øjenåbner, 

ikke bare for mig. Multifunktionelle 

baner kan ikke 

bare være en økonomisk fordel 

når andre kan bruge arealet 

og klubhuset. F.eks. den lokale 

skiklub. Det åbner også 

golfbanen og golfklubben 

mod hele samfundet. Golfbanen 

har god plads, også til at 

have mere skov, søer og natur 

som kan integreres med omgivelserne. 

Det betyder også at 

vi får mere naturpleje, bl.a. 

med dyrehold.“ 

Greenkeepere ved meget 

om græs, men har I ekspertisen 

til træer og naturpleje? 

„Jeg mener at vores uddannelse 

er bred nok. Vi bliver ikke 

eksperter i det hele, men vi 

bliver gode nok til at vide 

hvornår vi selv kan gøre arbejdet, 

og hvornår vi skal have 

andre til det,“ siger Nilsson. 

Greenkeeperne har deres 

egen uddannelse som er et 

forløb af AMU-kurser der kan 

tages på både Sandmosesko- 

len i Nordjylland og på Vilvorde 

i Roskilde. „Og der er god 

søgning på uddannelsen,“ fortæller 

Martin Nilsson. „Det er 

også typisk at man uddannes 

ret sent i livet som greenkeeper. 

Der er også en del der går 

ud af faget igen efter en halv 

snes år, så vi har hele tiden 

brug for nye uddannede. Det 

passer fint sammen.“ 

Nærmeste naboer i fag og 

uddannelse er de groundsmen 

der passer fodboldbaner. „Vi 

deler f.eks. flere fag sammen i 

vores uddannelser, f.eks. i 

græsfagene, og det er helt 

uproblematisk. I det hele taget 

vil vi gerne samarbejde med 

groundsmen. Og da de ikke 

har deres egen forening, vil vi 

også gerne åbne vores forening 

for dem,“ oplyser Nilsson. 

Han understreger for en god 

ordens skyld at greenkeeperforeningen 

reelt hedder Danish 

Greenkeeper Asosication 

selv om alle siger greenkeeperforeningen 

eller DGA. Foreningen 

har knap 600 medlemmer. 

Der er cirka 1000 greenkeepere 

her i landet - i gennemsnit 

200 baner med fem greenkeepere 

på hver. 

KILDE. Interview med Martin Nilsson 

28.6.2011. 

Martin Nilsson: Vi skal levere fine 

baner, men for færre penge. 

Hvilket samarbejde har I 

med andre organisationer? 

„Vi samarbejder med Dansk 

Golfunion på mange områder, 

f.eks. inden for uddannelse og 

pesticidspørgsmålet. Vi har en 

arbejdsgruppe der mødes når 

der er brug for det. Vi er også 

begyndt at samarbejde med 

golftrænernes og golfsekretærernes 

foreninger så vi står mere 

fælles over for klubberne. 

Vi samarbejder med de andre 

nordiske greenkeeperforeninger 

og mødes hvert år ved en 

fælleseuropæisk greenkeeperkonference. 

Vi sidder også alle 

i styregruppen for det nordiske 

forskningssamarbejde 

STERF. Her er vi med til at 

koordinere golfforskningen 

efter de behov hvert land har. 

Men samarbejde med andre 

danske grønne organisationer? 

Det har vi ikke.“ 

Kan greenkeepere bruge 

Have & Landskab til noget? 

„Vi har vores egen udstilling 

‘Demotur’ tilpasset vores behov. 

Den holdes på en golfbane 

hvert andet år forskudt i 

forhold til Have & Landskab, 

undtagen i 2010 hvor de store 

udstillere sagde fra på grund 

af krisen. I 2008 kom der 70-80 

deltagere hver af de to dage. 

Udstillingen kan dog mangle 

nogle leverandører som man 

til gengæld kan møde på Have 

& Landskab. Så den opfatter 

jeg som et fint supplement til 

vores egen udstilling. Som forening 

har opbakningen til Have 

& Landskab været on and 

off, så det er helt op til de enkelte 

greenkeepere at besøge 

udstillingen.“ sh 


Malik Schrøsler er en af 17 deltagere ved årets DM i minigraver der bliver holdt på Have & Landskab. Med sine 20 år er han den yngste deltager i et 

felt af garvede maskinførere. Træningen stod han selv for da han var en lille fyr i Gundsømagle på sin morbrors minigraver af mærket Kennison. 

Et hul i jorden kræver sin mand 

TEMA 3. Det er en kunst at grave et hul i jorden - i hvert fald hvis man skal være hurtig, 

nøjagtig og sikker. DM i minigraver - og minilæsser - viser hvem der er bedst til det 

Af Lars Thorsen 

Næsten alle anlægsprojekter 

starter med et hul i jorden, 

og det opstår ikke af sig 

selv. Nu om dage opstår de i 

kølvandet på et væld af forskellige 

gravemaskiner og aggregater 

monteret på traktorer. 

Her er den såkaldte minigraver 

den hyppigst anvendte 

maskine blandt anlægsgartnere 

og mindre entreprenører. 

Det kan naturligvis virke 

misvisende at kalde noget som 

helst med en vægt på flere 

tons for ‘mini’. Ordet minigraver 

dækker nemlig over et 

bredt spænd af maskiner fra 

lige over 800 kilo og opefter. 

Nogle producenter ændrer 

godt nok navnet på maskinen 

fra minigraver til gravemaski- 

44 

ne efter de 3,5 tons, men man 

kan også få ‘minigravere’ op 

til lige under 10 tons. Det siger 

noget om hvor store gravemaskiner 

man kan få. 

Hvis vi ser bort fra maskinerne 

i den tunge ende, er minigravere 

generelt små og mobile 

nok til at kunne bevæge 

sig næsten overalt, både på 

byggepladsen og i den private 

have. Og de kan tages med på 

en trailer. Det er her at ‘mini’ 

begynder at give mening. 

Du skal selv ville det 

Men hvordan graver man så 

huller i stor stil med sin minigraver? 

Ja, hvis du ikke ved 

det, så er der kun én vej frem. 

Du må ud og hive i håndtage- 

ne selv og flytte noget jord. 

Sådan er det også på uddannelsen 

til eksempelvis byggeog 

anlægsstruktør. Her er undervisning 

i brug af minigraver 

eller andre gravemaskiner såsom 

de større rendegravere og 

gummigeder ikke inkluderet i 

den obligatoriske undervisning, 

men kan tages på separate 

kurser. 

For anlægsgartnereleverne 

er der et ugekursus på grundforløbet 

hvor de stifter bekendtskab 

med de knækstyrede 

maskiner, håndværktøj, 

plæneklippere og pladevibratorer, 

men her er det først og 

fremmest motorlæren der er i 

fokus. Faget hedder ‘Betjening 

og vedligehold af mindre 

gartnermaskiner’ og fås også 

på AMU-uddannelserne. Her 

får de lov til i 10 dage at prøve 

kræfter med maskinerne, men 

der er ikke tid til at blive danmarksmester 

i at føre en minigraver, 

selv om de lærer at 

håndtere maskinerne sikkerhedsmæssigt 

korrekt og undervejs 

i uddannelsen stifter 

mere og mere bekendtskab 

med de forskellige maskiner. 

Derfor må spirende minigraverførere 

selv gøre noget ekstra 

for samle erfaring og blive 

blandt landets bedste. 

Den yngste i feltet 

Det er også tilfældet for Malik 

Schrøsler fra Gundsø Entreprenøren. 

Han er blot tyve år, 


men har alligevel kvalificeret 

sig til Danmarksmesterskabet i 

minigraver på Have & Landskab 

‘11. Det gjorde han ved 

at slå en stribe gamle, garvede 

konkurrenter ved en af de 

indledende runder i Roskilde. I 

alt blev der afholdt kvalifikationer 

hos Loxam-forhandlere 

17 forskellige steder i landet. 

Konkurrencerne foregik på en 

Volvo EC 15 der er en 1,5 tons 

minigraver. Ved konkurrencen 

ved Loxam i Roskilde løb Malik 

med kvalifikationen med en 

sammenlagt tid på 39 sekunder. 

Han er dermed mesterskabets 

yngste deltager, og så 

har han ikke engang gennemført 

‘Betjening og vedligeholdelse 

af mindre gartnermaskiner’. 

Er han bare et maskinelt 

vidunderbarn eller hvad? 

”Nej, nej. Min morbror ejede 

bare en gammel Kennison 

minigraver som jeg har ligget 

og leget med ude i Gundsøagle. 

Jeg har nok været omkring 

12 år da han fik den,” 

fortæller Malik Schrøsler. Det 

er altså lysten der i årevis fik 

Malik til at buldre rundt på de 

mudrede marker vest for Roskilde 

Fjord, og eftersom det er 

lysten der bør drive værket, 

har Grønt Miljø fået Malik 

Schrøsler til at give os en gennemgang 

af hvordan en potentiel 

danmarksmester fører 

sin minigraver. 

”Tja, det hele sidder jo i 

håndleddene,” siger Malik. 

Det er den korte forklaring. 

Den lange forklaring er at de 

fleste minigravere er opbygget 

på samme måde - et førerhus 

der oftest kan dreje 360 grader 

i forhold til larveføddernes 

retning, et sæde, et joystick på 

hver side af føreren og flere 

pedaler og to håndtag foran. 

Og lige i midten sidder maskinføreren 

og hiver i det hele. 

DM i ... læssemaskine 

Hvad Malik og de andre deltagere 

ikke ved, er at Loxam A/S 

har en ekstra entreprenørmaskine 

oppe i ærmet. Loxam er 

arrangøren bag årets DM i minigraver 

og udlover de 10.000 

kr.til vinderen. De har valgt at 

overraske deltagerne ved også 

at kaste dem ud i en læssemaskine. 

”Vi har valgt at koble et par 

læssemaskineøvelser på konkurrencen. 

Selv om det hedder 

DM i minigraver, så er det jo 

GRAV LIGE EN RENDE 

1) Det første du gør, er at sikre at du har den 

rigtige skovl på minigraveren. Det kommer 

naturligvis an på opgaven, men generelt er 

den store planérskovl eller 50’er-skovlen (der 

ikke betegner en gammel skovl fra 1950’erne, 

men derimod at den er 50 cm bred) de 

mest benyttede. Det var også disse to skovle 

som blev benyttet til de to discipliner i de 

indledende runder af DM i minigraver. 

2) Dernæst skal du kaste et blik på den jord 

du skal til at grave i. Råjord er det nemmeste, 

for det er hårdt, mens f.eks. grus er meget 

blødere, og der skal du være meget mere 

fintfølende. ”Altså, det fintfølende er jo 

noget man har i håndleddene, men det indebærer 

at man trækker rigtigt og pænt 

jævnt,” forklarer Malik Schrøsler og vipper 

med joystickene og er klar til at grave. 

3) Gravearmen peger ud mod venstre, så du 

starter med at dreje armen hen foran maskinen 

så den peger lige frem. Det gør du ved 

at træde på pedalen til hovedcylinderen i 

venstre side i den ønskede retning. Derefter 

vil du have armen til at strække sig ud. Det 

sker ved at skubbe begge joysticks fremad 

samtidig indtil hydraulikken har strukket armen 

ud i den længde du ønsker. 

4) Nu skal du til at grave, men lige nu er 

skovlen strakt helt ud, så den skal først vip- 

pes ned i den rigtige vinkel til at grave. Det 

gør du ved at vippe højre joystick ind mod dig 

selv. Derefter trækker du - og husk nu at være 

fintfølende hvis det er blød jord - begge joysticks 

bagud i et jævnt træk så armen trækker 

sig sammen og graver den ønskede rende. 

5) Nu er hullet i jorden klart, men du sidder 

stadig med en skovlfuld jord. Så træder du på 

højre eller venstre side af pedalen til hovedcylinderen 

igen, alt efter hvorhen du vil bevæge 

armen over for at smide jorden. Du kan naturligvis 

også dreje selve førehuset hvilket du gør 

ved at skubbe venstre joystick væk fra eller 

ind mod kroppen. Når du har kørt armen eller 

førerhuset ud til den ene side, skubber du 

højre joystick udad (væk fra dig selv) og skovlen 

åbner sig. Sådan opstår et hul og en bunke 

jord. 

6) Naturligvis må man også forvente at du på 

et tidspunkt skal til at køre med minigraveren. 

Så skal du glemme de to joysticks og i stedet 

koncentrere dig om pedalerne og håndtagene 

foran dig. De to håndtag kan trækkes 

frem eller tilbage når du skal dreje, så det ene 

eller det andet larvebælte holder stille. Imens 

sætter du i gang med pedalen og stopper ved 

at løfte foden igen. 

Og så er du ellers klar til Danmarksmesterskabet 

i minigraver! 

Et typisk førerhus i en minigraver ovenfra. Nærmest føreren er de to joysticks med hver fire funktioner. 

Pedalen i venstre side styrer gravearmens bevægelser, mens de to håndtag og den højre pedal styrer 

larvefødderne. Førerhuse fås i både større og mindre varianter, med og uden lukket kabine. 


Ved den gamle kaserne i Holbæk er Malik Schrösler i gang med at grave render til el-kabler da Grønt Miljø 

kommer forbi. Man kan tillade sig at grave lidt mere på fingerspidsfornemmelsen når der skal graves elkabler 

ned. Det er noget andet hvis man skal lægge kloakledninger i jorden. Så skal renden have det samme fald 

hele vejen, og man vil ofte have en håndmand gående og måle renden med tommestok eller laser. "Vi sørger 

altid for at grave 5 cm ekstra af når der skal lægges kloakledninger for der bliver fyldt 0/8 grus om ledningen, 

så eventuelle ujævnheder udjævnes," fortæller Malik." 

46 

faktisk Danmarks bedste maskinfører 

vi kårer. Og når vi er 

på jagt efter den bedste maskinfører, 

bliver vi nødt til at se 

at han mestrer andre maskiner 

end blot minigraveren. På den 

måde forhindrer vi også at nogen 

af deltagerne kan vinde 

bare ved at træner helt vildt 

siden april, for nogen er måske 

villige til at give den en ekstra 

skalle når man kan vinde 

10.000 kroner,” forklarer Joan 

Thomsen, salgs- og marketingkoordinator 

fra Loxam A/S. 

Men hermed er Grønt Miljø 

også kommet til at lukke katten 

- eller rettere læssemaskinen 

- ud af sækken. Den dag 

Grønt Miljø kommer på gaden, 

er der stadig en god uges 

tid til konkurrencen som går i 

gang fredag den 26. august 

klokken 10. Hvis du er deltager, 

er det altså bare om at 

springe ud af minigraveren og 

få opstøvet en læssemaskine 

hurtigt muligt. 

De maskinførende 

Selv om en minigraver kan 

virke som et groft redskab, 

kan de bedste maskinførere 

grave næsten milimeterpræcist 

på øjemålet, stoppe præcist 

dér hvor de skal og har 

nok ‘fingerspitzgefühl’ til at 

vide om de giver renden det 

rigtige fald m.m. I praksis anvendes 

dog oftest opsætning 

af snor og brug af håndmand 

til at måle rendens dybde med 

tommestok eller laser, for tillid 

er godt, men kontrol er bedre, 

specielt når det gælder tonstunge 

maskiner. 

Men faktisk er selve jordhåndteringen 

kun en del af 

det der kendetegner en god 

maskinfører. Det er også vigtigt 

at vide hvor og hvornår 

man ikke skal køre sin maskine 

rundt i terrænet. Hvis der skal 

være beplantninger, er det 

vigtigt at forebygge traktose 

der opstår når man trykker luften 

ud af jorden og komprimerer 

den. Hvordan man bør 

beskytte jord og vegetation 

fylder meget i den faglige litteratur 

og de faglige normer, 

f.eks. Normer og Vejledning 

for Anlægsgarnerarbejde. 

”Det er noget vi skal og bør 

have fokus på hele tiden,” mener 

anlægsgartner og ledende 

lærer på fagskolen Selandia 

Laurits Jensen. ”Etableringen 

af køreveje er standard på 


GRØNT MILJØ 6/2011 47 

1

To af minigraverens mest trofaste følgesvende: 50'er-skovlen - der har fået sit navn på grund af bredden og ikke sin alder - og planerskovlen til 

højre. Det var også disse to skovltyper der blev brugt i de indledende runder af DM i minigraver. 

større byggepladser, men i private 

haver ser det helt anderledes 

ud. Man skal også helst 

køre på tør eller frossen jord, 

og det kan jo være svært når 

vi har en sommer som i år. Så 

er det svært at leve op til de 

rigtige principper for maskinarbejde,” 

fortæller han. 

Han understreger til gengæld 

at man skal passe på 

med at anse anlægsgartnere 

for maskinførere. ”Vi uddanner 

jo ikke maskinførere. Så 

skal vi give køb på nogle af de 

andre ting som anlægsgartnere 

skal være rigtigt gode til. 

Jeg vil hellere have at anlægsgartneren 

kan fortælle en maskinfører 

præcis hvad han skal 

lave: Hvor meget han skal grave 

af, hvor tykt afretningslaget 

48 

skal være, hvor grøften skal gå 

fra og til, at den skal have et 

10 promilles fald, og at det 

skal gøres med profilskovlen,” 

forklarer Laurits Jensen. 

Mændenes sidste bastion 

Det er ikke noget tilfælde at 

der her bliver sagt ‘han’ om 

maskinføreren. Førerhusene er 

nemlig en af mændenes sidste 

bastioner, og de 17 deltagere 

ved årets DM i minigraver er 

alle mænd. Men nu er fundamentet 

også ved at skride under 

den herre-højborg. 

”Pigerne er begyndt at hoppe 

ombord i maskinerne hvor 

det ellers var svært at få dem 

presset op tidligere og for 20 

år siden helt umuligt. Drengene 

fører sig mere frem og har 

DM I MINIGRAVER OG MINILÆSSER 

■ Fredag den 26. august klokken 10:00 buldrer danmarksmesterskabet i 

minigraver og minilæsser i gang på stand nr. 6 på Have & Landskab. 

■ De 17 vindere af indledende runder hos Loxam-forhandlere i landet 

kæmper om æren som ‘Danmarks bedste maskinfører’ og et rejsegavekort 

på 10.000 kr. fra udlejningsfirmaet Loxam A/S. 

■ Deltagerne bliver delt op i to hold. Første hold starter på minigraverøvelserne, 

mens andet hold begynder at fyre op under minilæsserne. 

Derefter bytter holdene. 

■ I minigraverne skal deltagerne igennem en afretningsøvelse, en øvelse 

hvor de skal præcisionsløfte en betonklods og et spil minigraver-golf. 

■ I læssemaskinerne skal deltagerne vise hvor hurtigt og sikkert de kan 

transportere en usikker last gennem en bane. 

■ Vinderen kåres omkring klokken 15:00 samme dag. 

■ Se deltagerne og en video af disciplinerne på www.minigraverdm.dk. 

bredere albuer, men maskinerne 

er jo vigtige hjælperedskaber 

i faget, og pigerne er heldigvis 

kommet betydeligt mere 

med. På f.eks. plejesiden var 

det et problem for ti år siden, 

men nu er det betydeligt lettere 

at få pigerne til at gå i 

gang med de store græsslåmaskiner, 

buskrydderne og lignende. 

”Det er altså ikke så 

svært, drenge,” siger de når 

drengene spiller for smarte,” 

siger Laurits Jensen. 

Men uanset om maskinføreren 

er af hankøn eller hunkøn, 

mener Laurits Jensen dog at 

det vigtigste er at man kan 

håndtere sin maskine sikkerhedsmæssigt 

korrekt. 

”En maskinfører skal naturligvis 

kunne grave en rende og 

afrette, men sikkerheden er 

vigtigere end om du kan grave 

noget der er plant og jævnt. 

Du skal vide hvor folk er henne 

i din arbejdsradius. Står maskinen 

forsvarligt så den ikke 

vælter når du løfter skovlen? 

Hvor langt ude er det punkt 

hvortil du kan løfte skovlen? 

Hvor meget vægt kan du have 

på? Hvordan sikrer du at det 

du løfter, sidder ordentligt fast 

i den anden ende?” spørger 

Laurits Jensen retorisk. 

Under alle omstændigheder 

kan man på Have & Landskab 

’11 i Slagelse se en håndfuld af 

landets bedste maskinførere 

vise alt det de kan - lige så 

hurtigt de kan. ❏ 



50 

Kunsthåndværket presses af 

for meget bureaukrati 

FORMAND 7. Jacob Kamp, Landskabsarkitektforeningen 

Der er gået bureaukrati, 

stordrift og prisfiksering i 

landskabsarkitektens klassiske 

arbejdsfelt, projekteringen af 

grønne områder. Og det er ikke 

kun for det gode. Slet ikke, 

ifølge Landskabsarkitektforeningens 

formand Jacob Kamp 

når man spørger ham hvad der 

er fagets største udfordring. 

„Den største udfordring er 

for mig at se i den faglige kvalitet 

og udbudsformerne. I totalentreprisen 

og de store EUudbud 

er der et ekstremt fokus 

på pris frem for kvalitet. 

Det gør det svært at styre processen 

så man får kvaliteten 

frem i det endelige produkt. 

Det bliver måske billigst, ikke 

bedst,“ siger han. 

Problemet er også en tendens 

til at det administrative 

kræver flere og flere ressourcer 

at være med i de store udbud, 

bl.a. i form af en meget 

krævende prækvalifikation. 

„Det gør det svært for de mindrelandskabsarkitektvirksomheder 

eller mindre rådgiverteams 

at være med. I stedet tages 

opgaverne af de store ingeniørfirmaer 

som udfører det 

hele inhouse. I bedste fald har 

de egne landskabsarkitekter til 

at tage sig af landskabsarkitektarbejdet, 

men i alle tilfælde 

koster bureaukratiseringen 

nogle ressourcer der går fra i 

anlægssummen og dermed 

det udførte projekt,“ siger Jacob 

Kamp. 

Landskabsfaget har ellers 

fået nye udfordringer inden 

for klimatilpasning, sundhed 

og miljø. Hvilke perspektiver 

ser du for faget? 

„De er gode hvis vi forstår at 

formidle det som faget kan. 

Med ret små investeringer skaber 

vi merværdi. Det sker f.eks. 

når byens landskab indrettes 

så det både kan modtage regn 

og fungere rekreativt. Vi samler 

det naturvidenskabelige og 

det samfundsfundsvidenskabelige 

og giver det en form. Hvis 

vi formår at komme ind i kampen, 

så har faget en fin fremtid.“ 

I forbindelse med den økonomiske 

krise fyrede tegnestu- 

erne masser af folk. Har I noget 

at lave nu? 

„Det virker som om. Fra tegnestuerne 

forlyder det at de 

har travlt og ansætter folk 

igen. Jeg er dog lidt nervøs for 

at det kun er en lille boble på 

grund af offentlige investeringer. 

Jeg har ikke samme overblik 

over hvordan det er i 

kommunerne, men det er mit 

indtryk at landskabsarkitekterne 

bliver siddende fordi de 

kan koordinere og samle.“ 

Der er immervæk en vis arbejdsløshed, 

men ikke blandt 

dem med nogle års erfaring, 

vurderer Kamp. „Problemet er 

de nyuddannede. Arbejdsgiverne 

tager de erfarne så de 

ikke skal lære nye op.“ 

Det giver ifølge Kamp også 

landskabsarkitektskolerne nye 

udfordringer. De skal måske 

overveje antallet af optagne, 

men uddannelsen skal i alle 

tilfælde have et bredere fokus 

så den ikke kun kvalificerer til 

Jacob Kamp: I totalentreprisen og 

de store EU-udbud er der et ekstremt 

fokus på pris frem for kvalitet. 

Det gør det svært at få kvaliteten 

frem i det endelige produkt. 

tegnestuearbejde eller kommunal 

driftsledelse. „Vi har 

meget mere at byde på, bl.a. 

at vores arbejde er procesorienteret,“ 

fastslår Kamp.“ 

„Men samtidig skal man passe 

på ikke at miste fagets kerneværdier. 

Vi skal passe på fag 

som havekunsthistorie og 

planteanvendelse.“ 

Gennem de senere år er andelen 

af offentligt ansatte faldet 

i landskabsarkitektforeningen. 

Er den ved at blive en forening 

for private tegnestuer? 

„Det har vi ikke noget ønske 

om. Tværtimod. Vi ønsker en 

forening hvor man mødes om 

det faglige. Det er der god 

grund til, især når man i det 

daglige arbejde sidder på hver 

sin side af bordet. Men de 

kommunale ansatte har deres 

egen forening, og økonomien 

sætter en grænse for hvor 

mange steder man kan være 

med. Vi håber at landskabsarkitektforeningen 

tilbyder noget 

man har brug for. Vi mødes 

om faget. Vi er ikke en arbejdsgiverforening, 

en fagforening 

eller en standsforening 

hvor man skal have en bestemt 

ansættelse,“ siger Jacob 

Kamp med henvisning til henholdsvis 

Praktiserende Landskabsarkitekters 

Råd, Landskabsarkitekternes 

Forening 

og Kommunale Park- og Naturforvaltere. 

Og hvad er så det som foreningen 

kan tilbyde? 

„Vi har mange arrangementer 

som vi håber er tiltrækkende 

for alle landskabsarkitekter. 

Det kan være lige fra mindre 

uformelle arrangementer til 

den store nordiske kongres, et 

todages arrangement som det 

er vores tur at arrangere i år. 

Det handler om problemer i 

det åbne land og ligger altså 

ikke inden for den typiske tegnestues 

verden, men mere den 

kommunale. Vi har også bladet 

Landskab som er det eneste 

tilbageværende magasin af 

sin art i Norden.“ 

En af foreningens nye tiltag 

er ‘tænketanken’ hvor en flok 

erfarne medlemmer er udset 

til at være en generator for 


I den nye park ved SEB-bank i København er den svenske nåleskov den kunstneriske reference. Foto: SLA. 

høringssvar, debatter og artikler. 

Første indsigelse - om motorvejsplantninger 

- gav en fin 

respons. Og det var fordi det 

var et meget grundigt og sagligt 

forarbejde. Af samme 

grund skal man ikke forvente 

hyppige udmeldinger, understreger 

Kamp. 

Bladet Landskab er jeres 

største aktivitet, men med sit 

fokus på nye projekter afspejler 

det ikke fagets bredde. 

Hvad er jeres tanker med det? 

„Bladet skal udvikle sig stille 

og roligt til at blive bedre og 

bedre. Men det må gerne blive 

bredere. Derfor samtaler vi 

med de andre nordiske foreninger 

om at gøre bladet mere 

fællesnordisk. Vi vil også gerne 

have mere drift- og anlægsteknisk 

stof set ud fra en landskabsarkitektonisk 

vinkel. Her 

støder vi på det problem at 

der ikke er økonomi til forfatterhonorarer. 

Vi skal også se 

på at der er flere grønne fagblade. 

Det er fint at de nærmer 

sig det samme stof, men 

set fra forskellige vinkler.“ 

Hvorfor have en interesseforening 

kun for landskabsarkitekter? 

Hvorfor ikke en grøn 

interesseforening for alle? 

„Faget breder sig ud, og vi 

har derfor vedtaget at gøre 

det lettere at blive optaget i 

foreningen så f.eks. folk med 

en mere almen planlæggeruddannelse 

lettere kan blive 

medlem. Men der er en grænse. 

Vi møder alle mulige for- 

mer for faglighed hele tiden, 

og det er rart at mødes med 

dem der har den samme faglighed 

som en selv. Der er også 

hensynet til kvalitetsstemplet 

MDL som vi tager meget alvorligt. 

Alle kan jo kalde sig landskabsarkitekt.“ 

MDL betyder ‘Medlem af 

Dansk Landskabsarkitektforening’. 

Navnet var indtil generalforsamlingen 

i marts ‘Danske 

Landskabsarkitekter’. 

Egentligt ville man bare hedde 

‘Landskabsarkitektforeningen’ 

(som bruges i daglig tale), men 

netop af hensyn til den indarbejdede 

forkortelse MDL blev 

det formelle navn ‘Dansk 

Landskabsarkitektforening’. 

I de senere år er det som om 

at fagets projekterende side 

har været præget af en arbejdsform 

der er mere kunstnerisk 

end funktionel. Kan du 

se nogen problemer i det? 

„Faget står på to fødder, et 

teknisk-funktionelt og et 

kunstnerisk. Jeg kalder det selv 

kunsthåndværk. De gode projekter 

har begge dele. Det afgørende 

er ikke om man tager 

det ene eller andet først, men 

at resultatet er en symbiose og 

derfor er både kunstnerisk og 

teknisk-funktionelt velfungerende. 

Projektet skal hvile på 

begge fødder. Man skal ikke 

glemme nogen af dem.“ 

Føler I jer presset af skovog 

landskabsingeniører og de have- 

og landskabsingeniører og 

jordbrugsingeniører der er på 

vej? Eller de andre planlæggeruddannelser 

der lige tager 

lidt af det grønne med? 

„Nej, vi føler os ikke presset. 

Jo flere der uddanner og beskæftiger 

sig inden for det 

grønne, desto bedre er det, vil 

jeg sige. Vi har jo også altid 

haft arkitektskolerne der også 

uddanner landskabsarkitekter, 

så vi er vant til det,“ siger Jacob 

Kamp der selv er uddannet 

fra den dominerende landskabsarkitektskole, 

nemlig den 

på Skov & Landskab, Københavns 

Universitet. 

Har I et godt samarbejde 

med de andre grønne organisationer? 

„Som en lille organisation 

søger vi samarbejde med beslægtede 

organisationer hvor 

vi kan få mere ud af at løfte i 

flok. Vi har bl.a. ved at indlede 

samarbejde med Arkitektforeningen, 

Dansk Byplanlaboratorium 

og Landskabsarkitekternes 

Forening. Vi begynder der 

hvor vi mener vi kan få mest 

ud af det. Men vi udelukker 

ikke andre. De er også velkomne 

til at kontakte os.“ 

Kan I bruge udstillingen Have 

& Landskab til noget? 

„Det afhænger af hvilken 

del af faget man taler om. Personligt 

bruger jeg ikke udstillingen 

hvilket nok er typisk for 

tegnestueverdenen, men jeg 

ved at mange andre i faget 

har glæde af den og de netværks- 

og vidensudvekslingsmuligheder 

den giver.“ sh 


Skoven og landskabet kræver handling 

Interview med Kjell Nilsson, landskabsarkitekt og vicedirektør ved Skov & Landskab 

Der bør være højt til loftet 

på et universitet. Men 

det går ikke at akademikerne 

har hovedet så højt oppe i 

trækronerne at de ikke kan se 

branchens praktikere i øjnene 

og interessere sig for lavpraktiske 

spørgsmål. Derfor har 

Skov & Landskab - der hører 

under Københavns Universitet 

- dannet PartnerLandskab der 

skal udføre praksisnær forskning 

og fokusere på konkrete 

løsninger erhvervet kan bruge 

direkte. Derfor er de fleste 

projekter under PartnerLandskab 

afsluttet under et år. 

„Vi har set at der var et udtalt 

behov for den slags projekter. 

Som en del af den akademiske 

verden har vi haft 

meget fokus på akademiske 

resultater, videnskabelig publicering 

og større EU-projekter. 

Derfor har jeg oplevet at vi virkelig 

havde et behov for at 

holde fast i erhvervet med 

denne slags mere lavpraktiske 

projekter,“ siger vicedirektør 

52 

Kjell Nilsson fra Skov & Landskab. 

Skov & Landskab fungerer 

som nationalt center for forskning, 

uddannelse og rådgivning 

i skov, landskabsarkitektur 

og landskabsforvaltning 

samt byplanlægning og bydesign. 

Det er en institution der 

ser det som sin opgave at servicere 

hele grønne branche. 

„I universitet fokuserer man 

meget på fyrtårne og ‘raketprojekter’, 

men en stor del af 

virkeligheden handler altså 

om at løse praktiske problemer, 

og vi kan jo ikke være 

nobelprisvindere alle sammen,“ 

pointerer Kjell Nilsson. 

Han understreger dog samtidig 

at både den højpandede 

og den lavpraktiske forskning 

er nødvendig. 

Heldigvis har projekterne i 

PartnerLandskab fungeret rigtig 

godt. Der er eksempelvis lavet 

undersøgelser om permeable 

belægninger, virksomhedsoverdragedemedarbej- 

dere, opbygningsbeskæring af 

træer og græsklipperrobotter 

på kirkegårde og golfbaner. 

Det er emner som er direkte 

relevante i erhvervet. 

Kamp om pengene 

„Vi eksisterer jo fordi der findes 

et erhverv. Det ville være 

noget andet, hvis vi f.eks. var 

et kemisk institut, men vi er 

placeret midt i den grønne 

branche og har en ambition 

om at vi vil være tæt på erhvervet,“ 

understreger Nilsson. 

Det er også grunden til, at 

Skov & Landskab er en af de 

fire partnere bag udstillingen 

Have & Landskab og netop har 

skrevet under på at de også vil 

stille op i 2013 og 2015. 

Modsat de fleste udstillere 

på Have & Landskab har Skov 

& Landskab ikke mærket noget 

til finanskrisen. Det kan 

Kjell Nilsson i hvert fald ikke 

være sikker på. 

„Vi har fået skåret i basisbevillingerne 

til universitet flere 

gange, og det har resulteret i 

fyringsrunder. Men man kan 

diskutere om det er finanskrisen 

eller en politisk beslutning, 

for samtidig med at der 

er blevet færre basispenge, er 

der flere penge til rådighed, 

som er konkurrenceudsatte,“ 


Den eneste måde som institutionen 

kan håndtere de færre 

basispenge på, er at dygtiggøre 

sig til at konkurrere om 

de store forskningsprogrammer. 

Eksempelvis har Skov & 

Landskab netop fået større 

forskningsbevillinger på vandområdet. 

„Og vi har også koordineret 

et stort EU-projekt 

som lige er afsluttet. Den type 

af projekter har en størrelse 

som kan kompensere for faldet 

i basisbevillingerne. Det 

kan de små projekter under 

PartnerLandskab ikke.“ 

Men forskningsbevillinger er 

kun én del af Skov & Landskabs 

livsblod. Det er også afgørende 

at der er kunder i bu- 


Græsklipperobotter på kirkegårde og golfbaner var emnet for et af de 

lavpraktiske forsøg i PartnerLandskab-regi. Foto: A.M. Dahl Jensen. 

tikken i form af studerende. 

Her kan Kjell Nilsson glæde sig 

over at antallet af ansøgere til 

landskabsarkitektuddannelsen 

i år steget med 50% i forhold 

til 2010. Uddannelsen til skovog 

landskabsingeniør har opretholdt 

den store stigning 

mellem 2009 og 2010. 

Og der er et hold på små 25 

elever klar til den nye uddannelse 

til haveog parkingeniør. 

„Det synes vi er godt i lyset 

af at der går nogle år før 

kendskabet til uddannelsen 

bliver mere udbredt. Og jeg 

mener faktisk, at uddannelsen 

er helt essentiel, da den har 

udfyldt hullet mellem teknologen 

og landskabsarkitekten.“ 

Landskabsarkitekten 

Netop landskabsarkitektuddannelsen 

har været kritiseret 

for at fokusere for meget på 

det kunstneriske og at de studerende 

havde brug for at fokusere 

mere på det tekniske 

under studiet, men det er Kjell 

Nilsson ikke helt enig i. 

„Det er enormt vigtigt at 

man er stærk på det kunstneriske 

område, for det er et kreativt 

fag, men samtidig er et af 

kendetegnene ved vores uddannelse 

at vi har en solid, naturvidenskabelig 

grund at stå 

på. Så der skal være en balance, 

men vi skal selvfølgelig også 

være dygtige til det tekniske,“ 

siger Kjell Nilsson. 

Da Grønt Miljø spørger ham, 

om han mener at landskabsarkitektuddannelsen 

kan forbedres 

og hvordan, svarer han: 

„Det kan altid blive bedre, absolut. 

Jeg synes at bacheloruddannelsen 

fungerer rigtigt 

godt, hvor de er ude i et halvt 

år på et konkret projekt, men 

jeg tror sagtens at vi kan forbedre 

kandidatdelen.“ 

Hvad forskes der i nu? 

Det er et spørgsmål som er 

helt oplagt at stille til vicedirektøren 

for landets førende, 

grønne forskningsinstitution - 

hvad vil fremtiden bringe? 

„Der er mange projekter og 

initiativer i gang om klimaforandringer 

og klimatilpasning, 

og det vil vi se mere af. Noget 

andet er koblingen mellem 

grønne områder og folkesundhed 

og helbred. Et tredje område 

som er ved at komme op 

igen efter at have ligget lidt 

dødt i en årrække, er græs. 

Det skyldes at der er kommet 

mere fokus på miljøet, så behovet 

for udvikling pesticidfri 

pleje og anden miljøvenlig 

drift har gjort græsset meget 

interessant igen. Jeg bliver 

også nødt til at nævne kirkegårdene 

hvor driftsstyring er 

et stort emne. Vi forsøger også 

at starte projekter der handler 

om kirkegården som et terapeutisk 

område for sorg og 

minder, og hvordan man laver 

et design som opfylder dette 

behov,“ siger Kjell Nilsson. 

Skov & Landskab står på 

stand 223 og 258 og viser - 

helt i tråd med vicedirektørens 

udtalelser - den seneste forskning 

om klimatilpasning og 

især regnvandshåndtering. lt 


54 


Udstillere A - Å 

3F, Fagligt Fælles Forbund 257 

3Rod ApS Maskiner 501 

A. Flensborg Herning Maskin. 71 

Abeko 577 

ABG 270 

ACO Nordic A/S 208 

AGCO Danmark A/S 39 

Agrometer A/S 541 

AL-KO Ginge A/S 22 

AMU Nordjylland Sandmosen 259 

AMU Syd 259 

AMU Fyn 259 

Andersen & Nielsen A/S 235 

Anlægsgartner. Junckerhaven 209 

AS Motor Ingvar Madsen ApS 37 

A/S Niels Larsen / Hastrac A/S 51 

ATCO Danmark 52 

Atlantis Denmark 570 

Baugaarden 308 

Bay Christensen A/S 19 

Beam A/S 79 

Bejco & Kramac Maskincom. 143 

Belægningsgruppen, Dansk B. 416 

Bendo A/S 251 

Biilmann Trailer A/S 104 

Biologisk Kakaoflis 210 

Biosand 276 

Birkholm Planteskole A/S 312 

Bogballe A/S 77 

Bondeskovgaard 218 A, 218 B 

Bredal A/S 113 

Bridgestone Danmark A/S 13 

Brochs Maskinhandel 101 

Brugerdata 574 

Brdr. A & O Johansen A/S 280 

Brdr. Holst Sørensen A/S 110 

Byggros A/S 419 

CADO A/S 554 

Carepoint Slagelse 153 

Catman J.N. Jensen & Sønner 154 

Champost ApS 281 

Danmatech ApS 2 

Danregn Vandingsanlæg A/S 544 

Dansand A/S 578 

Dansk Formandsforening 203 

Dansk Overfladebehandling I/S 214 

Dansk Skovkontor A/S 560 

Danske Anlægsgartnere 222 

Danske Planteskoler 309 

Det fag. udd. for anlægsgart. 259 

DLG amba 205 

DM i minigraver 6 

Doppstadt Danmark A/S 53 

Duco ApS 421 

E. Lund-Andersens Planteskole 320 

E. Marker A/S 217 

Egehøj Fliserens 283 

Engbakken A/S 158 

Engcon 1 

Enregis Danmark / LK Gruppen 278 

Epoke A/S 111 

Erenfred Pedersen A/S 70, 250 

ErhvervsAkademi Sjælland 569 

Falco A/S 407 

Farum Beton A/S 404 

Fiat Automobiler Danmark A/S 137 

Filterteknik A/S 40 

FM Maskiner ApS 96 

Fokdal Springvand A/S 551 

Fredslund Gruppen A/S 557 

FSI power-tech 517 

G9 Udventar ApS 411 

Garta 204 

GGP Denmark A/S 122 

GKM A/S 98 

GMR maskiner A/S 112 

Green & Blue Ritter Products 206 

Green Flame 103 

Green Græstage 219 

Grene Danmark A/S 571 

Gunnar Christensens Plantesk. 324 

Grøn Teknik 200 

H.C. Petersen Danmark A/S 90 

H.G. Enemark A/S 91 

Hako Danmark A/S 123 

Hanix Danmark ApS 4 

Hans Møller Vej- og Parkmask. 38 

Hansen & Kiilsholm A/S 16 

HasselHolm AB 575 

Helms TMT-Centret A/S 97 

Hennecke Stauder 311 

Henning Jepsen A/S 572 

Henrik A. Fog A/S 92 

Hjorthede Planteskole A/S 336 

Holdens Planteskole A/S 319 

HTF A/S 57 

Hunsballe Frø A/S 215 

Husqvarna Danmark A/S 55 

Hydrema A/S 152 

Højgård Planteskole 318 

Højvang Miljølaboratorium A/S 267 

Hørve Maskinhandel A/S 32 

Ibsens Gasteknik 34 

IH-Maskiner A/S 156 

Inventarrum A/S 408 

Jessing Gruppen 409 

JLM Scandinavia AB 127 

JMS Maskinservice ApS 61 

Joca A/S 556 

Joel Klerk Planteskole 315 

Johansens Planteskole A/S 313 

John Forlev A/S 72 

Jordbrugets Udd.Center Århus 259 

JP Havedesign 426 

Jutek 141 

Jysk Havevanding 234 

Ketner Outdoor A/S 524 

Kiba Parkmaskiner ApS 36 

Kold college 259 

Kärcher / Belos 15 

Lajers Unikt Møbeldesign ApS 553 

Lauridsen Maskin. / Glad Tra. 62 

LeasingBørsen.dk 273 

Leopolds Rullegræs 100 

Licitationen Byggeriets Dagbl. 201 

Linddana A/S 518 

Lindholm Maskiner A/S 151 

Lithos Natursten ApS 401 

Loxam 138 

Lynex 254 

Lynge Maskinbyg / JLJ ApS 25 

Lyngfeldt A/S 35 

M3 System 212 

Makita Elværktøj Danmark 73 

Maskinhandler Indkøbsringen 165 

Maskinhuset A/S 78 

Maskinleverandørerne 5 

Mastellone Projekt 415 

Mercantec, Byggetek 259 

MO Implements A/S 80 

MS-Teknik ApS 236 

MTD Products Denmark ApS 126 

MultiOne Danmark ApS 140 

Møllegårdens Planteskole ApS 328 

Naturmobil.dk / Gror 230 

NCC Roads A/S 256 

Naboma Quality Seating 63 

Nellemann Agro A/S 150 

New Holland Agriculture Dan. 21 

NHS Maskinfabrik A/S 507 

Nicodan 102 

Nicolaisen & Larsen A/S 14 

Nilfisk-Egholm A/S 11 

Norcar DK A/S 99 

Nordisk Dæk Import A/S 23 

Nordisk Granit Import A/S 425 

Nordisk Kunstgræs Import ApS 548 

Nygaards Planteskole 304 

Nykilde ApS 216 

OG Maskiner A/S 54, 120 

OK grøn anlæg A/S 237 

Ole Mikkelsen A/S 74 

Omtech Electro A/S 27 

Orbicon A/S 277 

Out-sider a/s 413 

P. Kortegaards Planteskole 317 

P. Malmos A/S 253 

Paick Design 114 

Pankas A/S 213 

ParkLand Maskinfabrik A/S 135 

PEMO Bambus 332 

Peter Schjøtts Planteskole 334 

Pilebyg A/S 314 

Plantefokus Svend Andersen 221 

Plantetorvet.dk 255 

Poda Hegn 272 

Pon Equipment A/S 31 

PondTeam AB 573 

PrimeNature A/S 284 

Prodana Seeds A/S 56 

Præstbro Maskiner A/S 125 

PWS Danmark A/S 576 

Ramirent A/S 142 

RC Betonvarer 406 

Ringsted Erhvervs Auto A/S 72 

Roskilde Tekniske Skole 259 

Rubæk & Co. A/S 546 

Saga Trailer ApS 240 

Saint-Gobain Weber A/S 232 

SC Svend Carlsen A/S 93 

Scanlaser 1 

Scan-Motor A/S 157 

S.D. Kjærsgaard 18 

Selandia CEU 259 

Semenco A/S 220 

Skandinavisk Byggeplast ApS 542 

Skov & Landskab, KU 223, 258 

Skovplanteskolen Holmegaard 302 

Skælskør Anlægsgartnere A/S 252 

Solum Dansk Jordforbedring 75 

Spearhead / Green-Tec A/S 58 

Special Maskiner A/S 139 

Sportsbyg A/S 540 

Sports-Zone A/S 282 

Starco 76 

Stark / 4a Entreprenør 238 

Starka 418 

Stemas / Johs. Møller Mask. A/S 50 

Sten + Stil ApS 424 

Stenderup A/S 26 

Stihl 506 

Strøjers Planteskole 316 

Svenningsens Maskinforretning 59 

Sønderup Maskinhandel A/S 121 

TePa Slitdelar 24 

Texas Andreas Petersen A/S 33 

Thors-Design ApS 420 

Thuesen Jensen A/S 402 

Tiltman ApS 3 

Tima A/S 115 

Timan A/S 155 

Trafik Produkter A/S 410 

Tress A/S 543 

Ulefos NV A/S 403 

Uno Koncept A/S 420, 550 

V. Løwener A/S 95 

Variant 116 

Veg Tech A/S 231 

Vejenbrød Planteskole A/S 321 

Veksø A/S 412 

Vermeer Danmark A/S 520 

Verners Planteskole A/S 330 

Vestas Hydromann A/S 124 

Vestre A/S 405 

VI-CA ApS / Grønne Kurser ApS 505 

VICA A/S 417 

Viggo Bendz A/S 94 

Village Sensation 262 

Vinderup Maskiner Aps 82 

Vision Trailer A/S 128 

Vognmand Kold A/S 514 

Wacker Neuson A/S 81 

Wewers A/S 404 

Wienerberger A/S 422 

Wirtgen Denmark A/S 17 

Wood-ways.com A/S 559 

Zinco Danmark I/S 211 

Øbakke A/S 20 

Pr. 9.8.2011: 242 stande og 252 udstillere. 

Forskellen dækker over at der er 

5 udstillere med 2 stande, 10 stande 

med 2 udstillere og 1 stand med 9 udstillere. 

I fire af standene med flere udstillere 

er de alle nævnt som selvstændige udstillere 

i listen: Stand 1 (Engcon / Scanlaser), 

stand 72 (Ringsted Erhvervs Auto 

/ John Forlev), stand 259 (skolerne) 

og stand 404 (Wewers / Farum Beton). 

Bemærk at der ved en fejl er to stande 

med nummer 420 (Thors Design og 

Uno Koncept). 


INDGANG 

302 Skovpl.s. Holmegaard 

Nygaards Pl.s. 

Baugaarden 304 

222 

308 PLANTER & 

223 

255 Birkholm Planteskole 

256 

312 PLANTEETABLERING 

257 

STRØGET 

Pilebyg 

309 

254 

277 253 

221 250 

252 273 272 

280 

220 

219 Green Græstage 

220 Semenco 

200 Byggeteknik 

221 Plantefokus Svend Andersen 

201 Danske Fagmedier 230 Naturmobil.dk / Gror 

203 Dansk Formandsforening 231 VegTech 

N 

204 Garta 

232 Saint-Gobain Weber 

205 DLG 

234 Jysk Havevanding 

206 Green & Blue 

235 Andersen & Nielsen 

208 ACO Nordic 

236 MS-Teknik 

209 Junckerhaven 

237 OK Grøn Anlæg 

UDSTILLER P 

50 meter 

210 Kakao-Flis 

238 Stark / A4 

211 Zinco 

240 Saga Trailer 

212 M3 System 

250 Erenfred Pedersen 

213 Pankas 

251 Bendo 

214 Dansk Overfladebehand. 252 Skælskør Planteskole 

215 Hunsballe 

253 P. Malmos 

216 Nykilde 

254 Lynex 

217 E. Marker 

255 Plantetorvet 

218 Bondeskovgård 

256 NCC Roads 

262 Village Sensation 

267 Højvang Miljølaboratorium 

270 ABG 

MASKINER TOILET 

272 Poda 

273 Leasing Børsen 

Vinderup Naboma 

276 Biosand 

Maskiner 63 

62 

277 Orbicon 

82 Wacker 

Lauridsen Mask. 

278 Eregis / LK Gruppen 

Neuson 

280 Brødrene A & O Johansen 

102 

81 80 61 281 Champost 

MO Implements 

TePa 

282 Sports-Zone 

101 

40 

Variant Brochs 79Beam 

Nordisk Dæk Import 

Fiterteknik 24 

283 Egehøj Fliserens 

116 

Tima 100 Leopolds R. 

23 Al-Ko Ginge 

284 Prime Nature 

Norcar Maskinhuset 

22 

Vision Trailer 115 99 

59 

98 78 

39 

21 

New Holland 

Svenningsens AGCO 

128 

Paick Design 

143 127 

GKM 

Maskinforretning 

20 

Bejco & Kramac 

114 

Øbakke PØLSEVOGN 

142 JLM 

Bredal 

Spearhed Green-Tec 38 

126 

Ramirent 

113 97 

19 

141 MTD 

Helms 

58 Hans Møller Bay Christensen 

158 

125 

96 

Jutek 

TMT 

77 57 Vej og Park 

FM Maskiner 

Engbakken 140 Præstbro 

Bogballe 

18 

76 HTF 

AS Motor 

S.D. Kjærsgaard 

Multione 124 

95 Starco 56 

6 

37 

DM i 

Vestas 

V. Løwener 75 Prodana 36 17 minigraver 

157 

Hydromann 

94 Solum Seeds 

KIBA 

Wirtgen 

Scan-Motor 139 

Viggo Bendz 74 

Special 

O. Mikkelsen 

35 

93 

Maskiner 

55 

Lyngfeldt 16 

TOILET 

156 

123 

S.C. Svend Husqvarna 

Hansen & 

IH-Maskiner 

Carlsen 

34 Kiilsholm 5 

Hako 

Ibsen 

Maskin- 

155 

122 

112 

15 leverandørerne 

Timan 

GMR 

73 

Gasteknik Kärcher/ 

TOILET 

GGP 

Maskiner 92 Makita 

Doppstadt 

33 Belos Nicolaisen Hanix 

154 138 

H.A. Fog Elværktøj 53 

72 52 Texas & Larsen 

MASKINER 

4 Tiltman 

Catman 

Loxam 

John Forlev 

Danmatech 

153 

ATCO 32 14 13 3 

121 

Ringsted Erhvervsauto 51 Hørve MH Bridgestone 2 

Carepoint 137 Sønderup 111 

1 

152 Fiat 

Epoke 91 

71 A/S Niels Pon 31 11 

Engcon / 

A. Flensborg Larsen 

H.G. Enemark 

50 Equipment Nilfisk- Scanlaser 

Hydrema 

165 

90 70 Stemas 

Egholm 

Maskinhandler 151 

135 

H.C. Petersen 

Erenfred Johs. Møller Maskiner 

Inkøbsringen Lindholm 

110 

Petersen 

Parkland 

Brdr. Holst 

120 

Sørensen 

203 200 

OG Maskiner 

205 204 201 

150 

210 206 

Nelleman Agro 

212 209 

211 

231 230 

213 

232 

214 

235 

216 

238 

236 234 

218 217 

215 

262 

219 

238 


267 

240 270 

Skov & Landskab 

251 

276 

278 

281 

282 

JMS 

Biilman 

104 

27 

OmTech Stenderup Maskiner 

Green Flame103 

Maskinservice 26 Lynge Maskinbyg 

Nicodan 

25 

OG Maskiner 

54 

208 

259. Erhvervsskolerne: 

Det faglige uddannelsesudvalg 

for anlægsgartneri 

AMU Fyn 

AMU Nordjylland Sandmoseskolen 

AMU Syd 

Jordbrugets UddannelsesCenter Århus 

Kold college 

STRØGET 

56 

P 


314 Danske Planteskolers 

Strøjers Planteskole 

fællesstand 

Højgård Planteskole 316 

311 

E. Lund-Andersens Planteskole 318 

Hennecke Stauder 

320 313 

Staudegården 

Johansens Planteskole 

322 

Gunnar Christensens Planteskole 

315 

324 

Joel Klerk Planteskole 

317 

Møllegårdens Planteskole 

P. Kortegaards Planteskole 

Borde og 

328 

bænke til Verners Planteskole 

319 

330 

Holdens Planteskole 

medbragt 

mad 

332 321 Vejenbrød Planteskole 

Peter Schjøts Planteskole 334 Thuesen Jensen 

Hjorthede Planteskole 

Lithos / Pavillon 

336 

401 

402 

INDGANG 

Ulefos 

Wewers / Farum Beton 

403 

412 

Vestre 404 

RC Betonvarer 405 411 413 

406 410 415 

408 

416 424 

Falco 

423 Sten+Stil 

407 418 

419 422 Flexys 

Thors Design 

421 Wienerberger 

420 Duco 

Nordisk Granit Import 

Uno Koncept 

417 

PEMU Bambus 

409 

420 

425 

283 

284 

3F 

258 


Mercantec, Byggetek 

Roskilde Tekniske Skole Vilvorde 

Selandia CEU 

259 

STRØGET 

INDGANG 

TOILET 

ErhvervsAkademi Sjælland 

569 

HALLEN 

Dansand 

Abeko 

PWS-dk 

Hasselholm 

Brugerdata 

570 

578 

577 

571 576 

572 575 

574 

573 

Atlantis Danmark 

Grene Danmark 

Henning Jepsen 

Pond Team 

BELÆGNINGER 

& INVENTAR 

RESTAURANT 

408 Inventarrum 

409 Jessing Gruppen 

410 Trafikprodukter 

411 G9 Udventar 

412 Veksø 

413 Outsider 

415 Mastellone 

416 Belægningsgruppen 

417 VICA A/S 

418 Starka 

419 Byggros 

TOILET 

507 

501 

3Rod 

NHS 

Maskinfabrik 

SKOVUDSTYR 

560 

P 


VI-CA 

Dansk 

Skovkontor 

PØLSEVOGN 

Valbyvej 

505 

506 

Stihl 

Ketner 

Outdoor 

524 

520 

Vognmand 

Kold 

518 

Vermeer 

Danmark 

518 517 

FSI 

Powertech 

Linddana 

559 

543 

542 

SAMARITER 541 544 

218B 

551 

550 

540 

546 

548 

557 

UDSTILLERKONTOR 

553 

556 554 

5197 6829 

PRESSE INVENTAR 

5141 7158 

Elmedalsvej 

TOILET 

218B Bondeskovgaard 

540 Sportsbyg 

541 Agrometer 

542 Skandinavisk Byggeplast 

543 Tress 

544 Danregn Vandingsanlæg 

546 Rubæk 

548 Nordisk Kunstgræs Import 

550B Uno Koncept 

551 Fokdal Springvand 

553 Lajers Unikt Møbeldesign 

554 CADO 

556 Joca 

557 Fredslund Gruppen 

559 Wood-ways.com 

Grønt Miljø 6/2011

Udstillere 1-578 

MASKINER 

1 Engcon Nordic AB 

1 Scanlaser 

2 Danmatech ApS 

3 Tiltman ApS 

4 Hanix Danmark ApS 

5 Maskinleverandørerne 

11 Nilfisk-Egholm A/S 

13 Bridgestone Danmark A/S 

14 Nicolaisen & Larsen A/S 

15 Kärcher, Belos 

16 Hansen & Kiilsholm A/S 

17 Wirtgen Denmark A/S 

18 S.D. Kjærsgaard 

19 Bay Christensen A/S 

20 Øbakke A/S 

21 New Holland Agriculture Dan. 

22 AL-KO Ginge A/S 

23 Nordisk Dæk Import A/S 

24 TePa Slitdelar 

25 Lynge Maskinbyg / JLJ ApS 

26 Stenderup A/S 

27 Omtech Electro A/S 

31 Pon Equipment A/S 

32 Hørve Maskinhandel A/S 

33 Texas Andreas Petersen A/S 

34 Ibsens Gasteknik 

35 Lyngfeldt A/S 

36 Kiba Parkmaskiner ApS 

37 AS Motor Ingvar Madsen ApS 

38 Hans Møller Vej- og Parkmask. 

39 AGCO Danmark A/S 

40 Filterteknik A/S 

50 Stemas / Johs. Møller Mask. /S 

51 A/S Niels Larsen / Hastrac A/S 

52 ATCO Danmark 

53 Doppstadt Danmark A/S 

54 OG Maskiner A/S 

55 Husqvarna Danmark A/S 

56 Prodana Seeds A/S 

57 HTF A/S 

58 Spearhead / Green-Tec A/S 

59 Svenningsens Maskinforret. 

61 JMS Maskinservice ApS 

62 Lauridsen Maskin. / Glad Tra. 

63 Naboma Quality Seating 

70 Erenfred Pedersen A/S 

71 A. Flensborg Herning Maskin. 

72 Ringsted Erhvervs Auto A/S 

72 John Forlev A/S 

73 Makita Elværktøj Danmark 

74 Ole Mikkelsen A/S 

75 Solum Dansk Jordforbedring 

76 Starco 

77 Bogballe A/S 

78 Maskinhuset A/S 

79 Beam A/S 

80 MO Implements A/S 

81 Wacker Neuson A/S 

82 Vinderup Maskiner Aps 

90 H.C. Petersen Danmark A/S 

91 H.G. Enemark A/S 

92 Henrik A. Fog A/S 

93 SC Svend Carlsen A/S 

94 Viggo Bendz A/S 

95 V. Løwener A/S 

96 FM Maskiner ApS 

97 Helms TMT-Centret A/S 

98 GKM A/S 

99 Norcar DK A/S 

58 

100 Leopolds Rullegræs 

101 Brochs Maskinhandel 

102 Nicodan 

103 Green Flame 

104 Biilmann Trailer A/S 

106 DM i minigraver 

110 Brdr. Holst Sørensen A/S 

111 Epoke A/S 

112 GMR maskiner A/S 

113 Bredal A/S 

114 Paick Design 

115 Tima A/S 

116 Variant 

120 OG Maskiner A/S 

121 Sønderup Maskinhandel A/S 

122 GGP Denmark A/S 

123 Hako Danmark A/S 

124 Vestas Hydromann A/S 

125 Præstbro Maskiner A/S 

126 MTD Products Denmark ApS 

127 JLM Scandinavia AB 

128 Vision Trailer A/S 

135 ParkLand Maskinfabrik A/S 

137 Fiat Automobiler Danmark A/S 

138 Loxam 

139 Special Maskiner A/S 

140 MultiOne Danmark ApS 

141 Jutek 

142 Ramirent A/S 

143 Bejco & Kramac Maskincom. 

150 Nellemann Agro A/S 

151 Lindholm Maskiner A/S 

152 Hydrema A/S 

153 Carepoint Slagelse 

154 Catman J.N. Jensen & Sønner 

155 Timan A/S 

156 IH-Maskiner A/S 

157 Scan-Motor A/S 

158 Engbakken A/S 

165 Maskinhandler Indkøbsringen 

STRØGET 

200 Grøn Teknik 

201 Licitationen Byggeriets Dagbl. 

203 Dansk Formandsforening 

204 Garta 

205 DLG amba 

206 Green & Blue Ritter Products 

208 ACO Nordic A/S 

209 Anlægsgartner. Junckerhaven 

210 Biologisk Kakaoflis 

211 Zinco Danmark I/S 

212 M3 System 

213 Pankas A/S 

214 Dansk Overfladebehandling 

215 Hunsballe Frø A/S 

216 Nykilde ApS 

217 E. Marker A/S 

218A Bondeskovgaard 

218B Bondeskovgaard 

219 Green Græstage 

220 Semenco A/S 

221 Plantefokus Svend Andersen 

222 Danske Anlægsgartnere 

223 Skov & Landskab, KU 

230 Naturmobil.dk / Gror 

231 Veg Tech A/S 

232 Saint-Gobain Weber A/S 

234 Jysk Havevanding 

235 Andersen & Nielsen A/S 

236 MS-Teknik ApS 

237 OK grøn anlæg A/S 

238 Stark / 4a Entreprenør 

240 Saga Trailer ApS 

250 Erenfred Pedersen A/S 

251 Bendo A/S 

252 Skælskør Anlægsgartnere A/S 

253 P. Malmos A/S 

254 Lynex 

255 Plantetorvet.dk 

256 NCC Roads A/S 

257 3F, Fagligt Fælles Forbund 

258 Skov & Landskab, KU 

259 AMU Fyn 

259 AMU Nordjylland Sandmosen 

259 AMU Syd 

259 Det fag. udd. for anlægsgart. 

259 Jordbrugets Udd.Center Århus 

259 Kold college 

259 Mercantec, Byggetek 

259 Roskilde Tekniske Skole 

259 Selandia CEU 

262 Village Sensation 

267 Højvang Miljølaboratorium 

270 ABG 

272 Poda Hegn 

273 LeasingBørsen.dk 

276 Biosand 

277 Orbicon A/S 

278 Enregis Danmark / LK Grup. 

280 Brdr. A & O Johansen A/S 

281 Champost ApS 

282 Sports-Zone A/S 

283 Egehøj Fliserens 

284 PrimeNature A/S 

PLANTER OG 

PLANTEETABLERING 

302 Skovplanteskolen Holmegaard 

304 Nygaards Planteskole 

308 Baugaarden 

309 Danske Planteskoler 

311 Hennecke Stauder 

312 Birkholm Planteskole A/S 

313 Johansens Planteskole A/S 

314 Pilebyg A/S 

315 Joel Klerk Planteskole 

316 Strøjers Planteskole 

317 P. Kortegaards Planteskole 

318 Højgård Planteskole 

319 Holdens Planteskole A/S 

320 E. Lund-Andersens Planteskole 

321 Vejenbrød Planteskole A/S 

324 Gunnar Christensens Plantesk. 

328 Møllegårdens Planteskole ApS 

330 Verners Planteskole A/S 

332 PEMO Bambus 

334 Peter Schjøtts Planteskole 

336 Hjorthede Planteskole A/S 

BELÆGNINGER OG INVENTAR 

401 Lithos Natursten ApS 

402 Thuesen Jensen A/S 

403 Ulefos NV A/S 

404 Wewers A/S 

404 Farum Beton A/S 

405 Vestre A/S 

406 RC Betonvarer 

407 Falco A/S 

408 Inventarrum A/S 


410 Trafik Produkter A/S 

411 G9 Udventar ApS 

412 Veksø A/S 

413 Out-sider a/s 

415 Mastellone Projekt 

416 Belægningsgruppen, Dansk B. 

417 VICA A/S 

418 Starka 

419 Byggros A/S 

420 Thors-Design ApS 

420 Uno Koncept A/S 

421 Duco ApS 

422 Wienerberger A/S 

424 Sten + Stil ApS 

425 Nordisk Granit Import A/S 

426 JP Havedesign 

SKOVUDSTYR 

501 3Rod ApS Maskiner 

505 VI-CA ApS / Grønne Kurser 

506 Stihl 

507 NHS Maskinfabrik A/S 

514 Vognmand Kold A/S 

517 FSI power-tech 

518 Linddana A/S 

520 Vermeer Danmark A/S 

524 Ketner Outdoor A/S 

INVENTAR 

540 Sportsbyg A/S 

541 Agrometer A/S 

542 Skandinavisk Byggeplast ApS 

543 Tress A/S 

544 Danregn Vandingsanlæg A/S 

546 Rubæk & Co. A/S 

548 Nordisk Kunstgræs Import ApS 

550 Uno Koncept A/S 

551 Fokdal Springvand A/S 

553 Lajers Unikt Møbeldesign ApS 

557 Fredslund Gruppen A/S 

554 CADO A/S 

556 Joca A/S 

559 Wood-ways.com A/S 

560 Dansk Skovkontor A/S 

HALLEN 

569 ErhvervsAkademi Sjælland 

570 Atlantis Denmark 

571 Grene Danmark A/S 

572 Henning Jepsen A/S 

573 PondTeam AB 

574 Brugerdata 

575 HasselHolm AB 

576 PWS Danmark A/S 

577 Abeko 

578 Dansand A/S 

Thors Design og Uno Koncept har ved 

en fejl fået samme nummer 420. 

Stand nr. 218 B (Bondeskovgaard) falder 

uden for systematikken, idet standen 

ligger i gruppen ‘Inventar’. 



Maskiner 

1-165 

1. Engcon Nordic AB. Engcon 

viser udstyr til gravemaskiner. 

Se og prøv hvordan en 

tiltrotator kan forandre din arbejdsdag. 

2020 3584. 

engcon.dk. 

1. Scanlaser. Leverer maskinstyringsløsninger 

til gravemaskiner, 

dozere mv., herunder 

rådgivning, service, support. 

6617 0784. scanlaser.dk. 

2. Danmatech ApS. Hydraulisk 

minidumper (Contractor) 

til anlægsgartnere, entreprenører 

mv. Ny generation med 

vægt på funktion, stabilitet og 

god ergonomi. Sakselift. 3053 

1736. danmatech.com. 

3. Tiltman ApS. Vippehoved, 

nyt kompakt tilbehør som giver 

tilt på alle minigravere under 

2 tons. Manuel og hydraulisk 

skift. Se også tiltskovl, greb 

og rive. 2611 0117. tiltman.dk. 

4. Hanix Danmark ApS. Hanix 

minigravere og PowerPac 

dumpere. Se på standen flere 

typer af hver. Se også materiale 

om ny webshop med reservedele 

til minigravere. 4844 

8331. hanix.dk. scanbolt.dk 

5. Maskinleverandørerne. 

Brancheforening for maskinleverandører 

til bl.a. have, park 

og vej. Se nogle af de maskiner 

som er fremstillet til at arbejde 

mere miljøvenligt og 

bruge mindre fossilt brændstof. 

3927 0087. maskinlev.dk. 

60 

11. Nilfisk-Egholm A/S. 

Fremstiller redskabsbæreren 

Egholm med redskaber. Se City 

Ranger 2200 og Park Ranger 

2150 med f.eks. feje/sugeanlæg, 

ukrudtsbørste, multiklipper, 

græsopsamler og vintergrej. 

9781 1205. egholm.dk. 

13. Bridgestone Danmark 

A/S. Bredt dækprogram (Bridgestone, 

Firestone m.fl.). Regummieringsdæk. 

Service og 

værktøjer til flåder. Se det ny 

Duraforce Utility-dæk til mindre 

maskiner. bridgestone.dk. 

8764 6664. 

14. Nicolaisen & Larsen A/S. 

Forhandler JCB Entreprenørmaskiner. 

Se minigraver, minilæsser, 

teleskoplæsser samt 

JCB Vibromax og diverse udstyr. 

7010 1214. jcb.dk 

15. Kärcher / Belos. Redskabsbærer 

(Belos/Kärcher) 

samt fejemaskiner, højtryksrensere 

(kold/varm) og våd/tør 

støvsugere fra Kärcher. 7020 

6667. karcher.dk. belos.dk. 

16. Hansen & Kiilsholm A/S. 

Walker zeroturn-klippere med 

frontmonteret klipper med eller 

uden opsamler. Cramer løvsugere. 

DM i kørsel med Walker 

på forhindringsbane. 6611 

7532. hansen-kiilsholm.dk. 

17. Wirtgen Denmark A/S. 

Totalleverandør til jord og 

skov. Asfaltmaskiner , knusere 

og sorteringsmaskiner. Forhandler 

af Wirtgen, Vögele, 

Hamm, Kleemann, ATC, AhWi, 

PM maskiner, Logmer. 7556 

3322. wirtgen.dk. 

UDSTILLER P 

TOILET 

Have & Landskab 2007. 

18. S.D. Kjærsgaard. Case 

entreprenørmaskiner. Minigravere, 

rendegravere, gummihjulslæssere 

og Case IH traktor. 

7022 5700. casece.dk. 

sdk.dk. 

19. Bay Christensen A/S. 

Forhandler landbrugs og entreprenørmaskiner. 

Se et udvalg 

fra bl.a. Takeuchi, New 

Holland, Swepac, Giant, superskub, 

Auger Torque og NPK. 

5671 1700. baychristensen.dk. 

20. Øbakke A/S. Importerer 

Takeuchi gravemaskiner, Ahlmann 

læssemaskiner, CompAir 

kompressorer, Gesan generatorer. 

Forhandler Nugent Trailere. 

Se bl.a. den ny 7 ton Takeuchi 

gravemaskine TB 285. 

7025 4420. www.obakke.dk. 

21. New Holland Agriculture 

Danmark - også kendt 

som Clean Energy Leader er 

dybt engageret i at sikre og 

beskytte miljøet. Se miljøvenlige 

traktorer og UTV med 

uendelige brugsmuligheder. 

4085 8101. newholland.dk. 

22. AL-KO Ginge A/S. Plæneklippere, 

plænetraktorer, mosfjerner, 

brændekløver, hækklipper, 

trimmer, buskrydder, 

løvsugere/-blæsere, motorsave, 

jordbor m.m. Mærker: AL- 

KO, Gudenaa, Hitachi Garden 

Tools. 9882 1000. al-ko-dk. 

23. Nordisk Dæk Import A/ 

S. Dækløsninger til grønne 

områder. ‘Kattepoter’ til skånsom 

kørsel på boldbaner mv. 

Alliance 550 og Nokian TRI 2 

dæk med mange muligheder. 

7615 1000. ndias.com. 

24. TePa Slitdelar. Salg af 

sliddele til knusere, flishuggere 

m.m. 0046 70 956 1941. 

tepa.nu. 

Vinderup Naboma 

Maskiner 63 

82 62 

Wacker 

AB Lauridsen 

Neuson 

102 

81 80 61 

MO Implements 

TePa 

101 

40 

50 meter 

Variant Brochs 79 Beam 

Nordisk Dæk Import 

Fiterteknik 24 

116 100 Leopolds R. 

23 Al-Ko Ginge 

Tima 

Norcar Maskinhuset 

22 

Vision Trailer 115 99 

59 

98 78 

39 

21 

New Holland 

Svenningsens AGCO 

128 

Paick Design 

143 127 

GKM 

Maskinforretning 

20 

Bejco & Kramac 

114 

Øbakke PØLSEVOGN 

142 JLM 

Bredal 

Spearhed Green-Tec 38 

126 

Ramirent 

97 

19 

113 

141 MTD 

Helms 

58 Hans Møller Bay Christensen 

158 

125 

96 

Jutek 

TMT 

77 57 Vej og Park 

Engbakken 140 Præstbro 

FM Maskiner 

Bogballe 

18 

76 HTF 

AS Motor 

S.D. Kjærsgaard 

Multione 124 

95 

56 

6 

Starco 

37 

DM i 

Vestas 

V. Løwener 75 Prodana 36 17 minigraver 

157 

Hydromann 

94 Solum Seeds 

KIBA 

Wirtgen 

Scan-Motor 139 

Viggo Bendz 74 

Special 

O. Mikkelsen 

35 

93 

55 

Lyngfeldt 16 

TOILET 

Maskiner 

156 

123 

S.C. Svend Husqvarna 

Hansen & 

IH-Maskiner 

Carlsen 

5 

TOILET 

34 Kiilsholm 

Hako 

Ibsen 

Maskin- 

155 

122 

112 

15 

Timan 

GMR 

73 

Gasteknik 

leverandørerne 

Kärcher/ 

GGP 

Maskiner 92 Makita 

Doppstadt 

33 Belos Nicolaisen Hanix 

154 138 

H.A. Fog 

Elværktøj 53 

72 52 Texas & Larsen 4 Tiltman 

Catman 

Loxam 

ScandiAmats 

Danmatech 

153 

ATCO 32 14 13 3 

121 

Ringsted Erhvervsauto 51 Hørve MH Bridgestone 2 

Carepoint 137 Sønderup 111 

1 

152 Fiat 

Epoke 91 

71 A/S Niels Pon 31 11 

Engcon / 

A. Flensborg Larsen 

H.G. Enemark 

50 Equipment Nilfisk- Scanlaser 

Hydrema 

165 

90 70 Stemas 

Egholm 

Maskinhandler 151 

135 

H.C. Petersen 

Erenfred Johs. Møller Maskiner 

Inkøbsringen Lindholm 

110 

Petersen 

Parkland 

Brdr. Holst 

120 

Sørensen 

OG Maskiner 

150 

Nelleman Agro 

INDGANG 

JMS 

Biilman 

104 

27 

OmTech Stenderup Maskiner 

Green Flame103 

Maskinservice 26 Lynge Maskinbyg 

Nicodan 

25 

OG Maskiner 

54 

N 


25. Lynge Maskinbyg & JLJ 

ApS. Specialkonstruktioner til 

skov, park og entreprenør. Se 

Levelizer 45, fuldhydraulisk justerbar 

undervogn til gravemaskiner 

samt Telescopic gravearme 

til minigravere. 4054 

5484. maskinbyg.com. 

26. Stenderup A/S. Gehl læsser. 

Airman graver. McCormck 

traktor. 7010 6191. 

stenderup.eu. 

27. Omtech Electro A/S. 

Robotplæneklippere: Ambrogio 

og Wiperrobot (italiensk) 

og Belrobotics (belgisk). Maskiner 

fra 400-50.000 m 2 . Endvidere 

robotgolfboldopsamler. 

4642 0204. omtech.dk. 

31. Pon Equipment A/S. Forhandler 

af Caterpillar entreprenørmaskiner. 

Se minigravere, 

skridstyrede minilæsser 

på hjul og bånd, samt kompakte 

læssemaskiner. 7025 

2211. pon-cat.com. 

32. Hørve Maskinhandel A/ 

S. Udstiller den finske Avant 

minilæsser med stort redskabsprogram 

til det grønne og vinter. 

Se også Hanix minigraver 

og Fuchs minilæsser. 5965 

6037. horve-maskinhandel.dk. 

33. Texas Andreas Petersen 

A/S. Demo af Pellenc-serien 

med bl.a. hækkeklipper, 

beskærersakse, kædesave og 

andet. Lithium-ion-batteriet 

holder op til to arbejdsdage. 

6395 5555. texas.dk. 

34. Ibsens Gasteknik. Gasog 

dampbrændere mod 

ukrudt. HOAF og egne produkter, 

hånd- og maskinbetjente. 

Brænding på fortove, 

stier og pladser. 2014 8410. 

fjern-ukrudt.dk 

35. Lyngfeldt A/S. Nye og 

brugte kompakttraktorer, 

græsplejemaskiner og vinterudstyr, 

bl.a. New Holland. 

Kommissionssalg, leje og udlejning. 

lyngfeldt.dk. 8761 3333. 

36. Kiba Parkmaskiner ApS. 

Grillo haveog parkmaskiner. 

Se den ny Grillo FD 1100 plæneklipper 

med nyt sugesystem, 

den ny Grillo FX20 zero-turn 

og den ny Grillo GF2 universaltraktor. 

7025 0020. kiba.dk. 

37. AS Motor - Ingvar Madsen 

ApS. Græsklippere fra AS 

Motor. Håndbugserede, selvkørende 

eller ridere. Rotor- eller 

slagle. Speciale i højt græs, 

ujævnt og stejlt terræn. 7556 

5166. ingvardmadsen.dk. 

DET STORE NAVN 

I SMÅ MASKINER 

JYLLAND - FYN - ØST for STOREBÆLT 

TLF. 70 10 12 14 - www.jcb.dk - jcb@jcb.dk 


38. Hans Møller Vej- og 

Parkmaskiner. Maskiner til 

snerydning og glatførebekæmpelse. 

Rabat- og kantklippere 

og flishuggere. Se glatføremidlet 

C-7 HES der også virker 

ved -20°C med minimum 

af salt. 9538 4416. hmvp.dk. 

39. AGCO Danmark A/S. 

Massey Ferguson og Fendt 

kompakt- og specialtraktorer 

til anlægsgartnere, kommuner 

og golfbaner. 3639 4959. 

agco.dk. 

40. Filterteknik A/S. Filtreringsprodukter 

til, bl.a. entreprenører: 

Oliefiltre, brændstoffiltre, 

hydraulikfiltre, åndefilte, 

kabinefiltre, ventilationsfiltre, 

støvfiltre mv. 5613 1072. 

filterteknik.dk. 

50. Stemas / Johs. Møller 

Maskiner A/S. Grave- og læssemaskiner, 

kompakte minilæssere 

og minigravere, dumpere, 

komprimeringsmateriel. 

Liebherr, Neuson Ammann, 

Weidemann, Yanmar. 7454 

5555. jmm-group.com. 

51. A/S Niels Larsen / Hastrac 

A/S. Plæneklippere, saltspredere, 

brændekløvere og 

rygsprøjter. Se Hustler Zero 

Turn og Murray Zero Turn. 

Elektrisk drevene APV salt- 

Fra Have & Landskab 2009. 

62 

spredere. Rondini saltspredere. 

Matabi rygsprøjter. 5761 2400. 

nila.dk. hastrac.dk. 

52. ATCO Danmark. Gianni 

Ferrari plæneklippere med 

stort tilbehørsprogram til den 

professionelle bruger. 6440 

3018. atcodanmark.dk. 

53. Doppstadt Danmark A/ 

S. Mobile og stationære løsninger 

til knusning, sortering 

m.v. Se de nye Randex vogne 

og Easi-Screen, kompakt mobil 

sortérmaskine velegnet til anlægsgartnere. 

7674 8585. 

doppstadt.dk. 

54. OG Maskiner A/S. Bredt 

program i maskiner til bekæmpelse 

af sne og is. Sneplove, fejemaskiner, 

saltstrøer. 2077 

4000. ogmaskiner.dk. 

55. Husqvarna Danmark A/ 

S. Se maskiner fra Husqvarna, 

Jonsered og Klippo til skov, 

have og park. Bl.a. motorsave, 

trimmere, ridere og robotklippere. 

www.husqvarna.dk. 

4587 7979. 

56. Prodana Seeds A/S. Maskiner 

til bl.a. eftersåning, topdressing 

og vertikalskæring. 

Masterline græsfrøblandinger 

og flere typer rullegræs. Fokus 

på masseudlægning af løg. 

6317 1600. prodana.dk. 

57. HTF A/S. Maskiner og udstyr 

til pleje. Se den ny løvsuger 

MK6 og FarmerTruck i eludgave 

og med benzin/elmotor, 

Minilast med diesel-, benzin- 

eller elmotor samt Multisuger. 

9711 6466. htf-as.dk. 

58. Spearhead / Green-Tec 

A/S. Spearhead og Twose rotorslåmaskiner, 

slagleklippere. 

Se også en serie Twiga rabatog 

hegnsklippere med op til 

9,2 m rækkevidde og bag/ 

midt/frontmontering. 7555 

3644. twose.eu. spearhead.eu. 

59. Svenningsens Maskinforretning 

A/S. Totalleverandør 

af maskiner og tilbehør til 

entreprenøropgaver og drift 

af veje og græs. Bobcat (entreprenørgrej), 

Kubota (Ground 

Care), Holder (redskabsbærere), 

Ransomes & Jacobsen 

(græsklippere), Indespension 

(trailere), E-Z-GO, Melex & 

Goupil (køretøjer), Smithco, 

Turfco, Ryan, Bernhard (golfudstyr), 

Bertolini & Kersten (2hjulsmaskiner), 

Wiedenmann 

& Amazone (græspleje), Nido/ 

Schmidt (saltspredere). 3250 

2902. svenningsens.dk. 

61. JMS Maskinservice ApS. 

Hunklinger kantstens- og belægningstænger 

til sten og fli- 

ser. Nyhed: Gribetang til 3,5-6 

t maskine og ny belægningstangsmodel. 

4016 7273. jmsmaskinservice.dk. 

62. Lauridsen Maskinhandel 

ApS / Glad Trading A/S. 

Ifor Williams trailere, Terex 

grave- og læssemaskiner, jordbor 

og hydrauliske hamre. 

Giant minilæssere, pladevibratorer, 

laserinstrumenter, belægningstænger 

mv. 2099 

0015. laumas.dk. 

63. Naboma Quality Seating. 

Ergonomi og komfort. 

Førerstole: KAB Seating, SA- 

VAS Seating, König Sitze mv. 

Tilbehør: Drejeplar, plandæmpere, 

tilt mv. Helkropvibrationer: 

måling, vejledning. 9838 

9515. naboma.dk. 

70. Erenfred Pedersen A/S. 

Entreprenør maskiner, gummihjulslæssere, 

minigravere, 

dumpere, pladevibratorer, 

mm. 9813 7722. ep.dk 

71. A. Flensborg Herning 

Maskinfabrik A/S. Elektriske 

ladvogne, motortrucks, elarbejdsbil 

og golfbiler. 9712 

6300. af-truck.dk. 

72. John Forlev A/S. Salg og 

udlejning af jernkøreplader 

samt letvægtskøreplader fra 

26 depoter i hele Danmark. 


CO 2-fri stampere/mejsler. 

Stripsbindere. Jernbindere. 

7023 0801. johnforlev.dk. 

72. Ringsted Erhvervs Auto 

A/S. Bredt udsnit af Iveco erhvervsbiler, 

bl.a. specialopbygninger 

til anlægsbranchen og 

kommuner. Se nye modeller 

med EEV-motor med lavt udslip. 

5761 3232. reauto.dk. 

73. Makita Elværktøj Danmark. 

Del af Makita Werkzeug, 

Tyskland. Producerer 

professionelt elværktøj og maskiner 

til skov og have. Lagerfører 

komplet sortiment i maskiner, 

tilbehør og reservedele. 

7625 4400. makita.dk. 

74. Ole Mikkelsen A/S. Anlæg 

og omlæg af fodboldbaner, 

golfbaner og idrætsanlæg. 

Jordarbejde med gps-styring. 

Kloakarbejde og rensning 

af strande, festivaler mv. 

8693 7877. olemikkelsen.dk. 

75. Solum Dansk Jordforbedring. 

Vækstmedier, græspleje 

og entreprenørydelser til 

den grønne sektor. Mærkevarer: 

D-gro A, SuperMuld, Bold- 

Mix, GreenMix, TeestedMix 

m.m. 4399 5020. solum.com. 

76. Starco. Alt i slanger, dæk 

og hjul til græs, trailere mv. 

samt småhjul til sækkevogn, 

trillebør og andre vogne. Lappevæske, 

punkterfrie dæk og 

PUR-fyldning af hjul. 8754 

0000. starco.com. 

77. Bogballe A/S. Salt- og 

sandsprederprogram til saltning 

og grusning af veje, parkeringspladser 

og stier. Se også 

gødningsspreder til parker, 

boldbaner og golfbaner. 7589 

3266. www.bogballe.com. 

78. Maskinhuset A/S. Importerer 

Terex entreprenørmaskiner 

og Pichon minilæssere. Se 

et udsnit af gravere, rendegravere 

og gummihjulslæssere. 

Nyt: 1 tons graver og 2-hjulsstyret 

rendegraver fra Terex. 

7561 8300. maskinhuset.dk. 

79. Beam A/S. Beam og Johnston 

fejemaskiner (1-14 m 3 ) til 

anlægsgartnere, kommuner 

mv. Gmeiner saltspredere (0,8- 

9,0 m 3 ) til traktorer, varevogne 

og lastvogne. 8684 7600. 

beamsweepers.com. 

80. MO Implements A/S. 

Maschio universalafpudsere og 

traktorfræsere. Hauer snerydningsmateriel, 

140-360 cm, til 

traktor og lastbil. Hauer saltspredere 

og selvlæssende traktorspredere 

op til 8 meter. 

9614 0444. mo-i.dk. 

81. Wacker Neuson A/S. Se 

de fleste af Wacker Neusons 

mindre produkter: betonudstyr, 

vibrationsplader, stampere, 

el- og motorhamre mv. Se 

også generatorer, forsyningsteknik 

mv. 4615 3600. 

wackerneuson.com. 

82. Vinderup Maskiner ApS. 

Importerer Cheng Gong gummiged 

og rendegravere. Fremstiller 

den knækstyrede minilæsser 

VM Loader. Se 3,2 ton 

CG gummiged og VM Loader i 

flere varianter. 9744 1700. 

vinderup-maskiner.dk. 

90. H.C. Petersen Danmark 

A/S. Redskabsbærere, traktorer, 

græsklippere, redskaber 

mv. til områdepleje, vintertjeneste 

og transport. Iseki, Vitra, 

ClubCar, Ventrac, Peruzzo, 

Badboy, Tugger, Hürlimann. 

Mange nyheder. 7673 1133. 

hcpetersen.dk. 

91. H.G. Enemark A/S. 2-hjulede 

basistraktorer (Rapid, Valpadana), 

jordfræser, stennedlægningsfræser, 

mekanisk 

ukrudtsbekæmpelse (Lipco, 

R2), snerydningsudstyr, lette 

fejemaskiner, papiropsamlere, 

2-hjulet buskrydder. 4396 

6677. hg-enemark.dk. 

92. Henrik A. Fog A/S. Mega 

elbil, Nibbi og Agria universaltraktor, 

egne redskaber, PIXY 

minilæssere, Nimos redskabsbærer 

Grasshopper Z-Turn. Nyheder: 

Meyer sneplove/saltspredere. 

Se også Kioti-traktor 

og den ny Antonio Carraro Superpark. 

4396 6611. hafog.dk. 

93. SC Svend Carlsen A/S. 

Importør for Toro med maskiner 

til plænepleje, jordbearbejdning 

mv. Nyt: Groundsmaster 

360, Reelmaster 7000, 

Workman MDX-D og Greensmaster 

Triflex 3420 (hybrid). 

6610 9200. sc-svendcarlsen.dk. 

94. Viggo Bendz A/S. Rasco 

vejvedligeholdelsesmateriel, 

sneplove, saltspredere og rabatklipper. 

Montabert hydraulikhamre. 

LST udstyr mv. til 

nedbrydning og genbrug. Husmann 

neddeler til træ og affald. 

Vimek skovmaskiner. 

4396 4122. viggobendz.dk. 

95. V. Løwener A/S. Udstiller 

nyeste Kubota minigraver i 2tonsklassen, 

KX 019-4. Desuden 

vises en RAVO fejemaskine 

til kommuner og entreprenører 

samt et udpluk af Kubotas 

og Bomags program. 4320 

0300. www.loewener.dk. 


96. FM Maskiner ApS. Producerer 

og markedsfører professionelle 

maskiner til vejvedligeholdelse: 

ukrudtsdampere, 

fejemaskiner, græsklippere, 

sneplove og sand/-saltspredere. 

7697 2070. fm-maskiner.dk. 

97. Helms TMT-Centret A/S. 

Entreprenør- og anlægsgartnermaskiner: 

Schäffer, Cams, 

Bomford, TYM, Bigab, Bucher 

Schörling, Dieci, Lasergrader, 

Brevi, Hidromek, Arctic Cat, 

Komatsu Forest. 9928 2930. 

helmstmt.com. 

98. GKM A/S. Posch, professionelt 

grej til brænde-oparbejdning. 

Save kløvemaskiner 

og tilbehør. InTrac læssemaskiner. 

Saphir frontlæsseredskaber 

samt Granit reservedele og 

tilbehør til bl.a. skov, have og 

park. 7466 4625. gkm.dk. 

99. Norcar DK A/S. Minilæssere 

produceret i Finland. De 

findes i flere størrelser til et 

utal af opgaver. Af tilbehør 

kan nævnes klipper, fræser, 

boremodul, slagleklipper mm. 

9621 9020. www.norcar.com. 

100. Leopolds Rullegræs. 

Fremstiller og udstiller rullegræs 

i almindelige ruller på 61 

x 164 cm samt store ruller på 

64 

120 cm x 40 meter. 5687 0095. 

leopolds-rullegraes.dk. 

101. Brochs Maskinhandel. 

Løvsugere og kantfræsere. Nyheder: 

Pro Vac 600 løvsuger, 

ingen tung slange, ingen tunge 

sække, minimal slitage. Type 

8-9, kraftig løvsuger til 

smalle stier. Pro Cut kantfræser, 

nemmeste vej til lige græskanter. 

7567 8008. brochs.dk. 

102. Nicodan. Kompakte 

transportkøretøjer til udendørs 

brug på kirkegårde, i 

gartnerier og lignende. Benzin- 

eller eldrift. 8757 2055. 

nicodan.dk. 

103. Green Flame. CartMate, 

ergonomisk transportredskab 

hvor alt løft er overflødiggjort. 

Weed-Jet ukrudtsdamper. 

Green-Flame ukrudtsbrændere. 

4353 1800. green-flame.dk. 

www.cartmate.dk. 

104. Biilmann Trailer A/S. 

Producent og importør af maskintrailere 

og erhvervstrailere. 

Diverse størrelser, materiale, 

udstyr mv. Se både standardtrailere 

og totalløsninger. 

7020 4142. biilmanntrailer.dk. 

106. DM i minigraver. Danmarksmesterskabet 

i minigraver 

og minilæsser 26. aug. kl. 

10-15. 17 maskinførere kan blive 

‘Danmarks bedste maskinfører’. 

www.minigraverdm.dk. 

110. Brdr. Holst Sørensen A/ 

S. Giant minilæssere. Se et 

bredt udvalg, bl.a. V52T med 

lift og mekanisk PTO. Se også 

slagle og hegnsklippere fra 

Orsi, Oelle minidumpere og 

Holsø kroghejsevogn. 7688 

4400. www.bhsribe.dk 

111. Epoke A/S. Villeton sneplov, 

SIRIUS AST ladspreder, 

IGLOO båndspreder, TP liftophængte 

traktorspredere, væskespredere, 

dataopsamling, 

GPS-styret spredning. 7696 

2200. epoke.dk. 

112. GMR maskiner A/S. 

Stensballe og Nesbo traktorredskaber, 

græsklipper, snerydningsmateriel,miljøfejemaskiner. 

Stama kirkegårdsmateriel, 

multitruck, løvsuger. K- 

Vognen, tipvogne og løvsuger. 

7564 3611. gmr.dk. 

113. Bredal A/S. Fra en basis i 

kalk- og gødningsspredere til 

landbruget fremstilles spredere 

til flere formål (salt, sand, 

kompost). Nyt: liftophængt 

sand/saltspreder, bugseret 

sandudlægger og TurfDresser. 

7589 5177. bredal.com. 

114. Paick Design. UniPaick 

kantstenstang til minigraver, 

rendegraver mv. samt supplerende 

værktøjer til bl.a. kortere 

kantsten, radiuskantsten 

og kampesten. Se nyudviklede 

værktøjer og nyt løfteåg. 2030 

9750. paick.dk. 

115. Tima A/S. Honda plæneklippere, 

4-takt buskryddere, 

fræsere samt mobile generatoranlæg 

og vandpumper. 

3634 2550. hondapower.dk. 

116. Variant. Trailerproducent. 

Ny maskintrailerserie 

med bladfjedre. Trailer med 

trevejstip. Tiptrailer til havetraktorer. 

Tre-akslet Uni-trailer 

med tip til maskiner. Ladtrailer 

med spil, alubund og sliske. 

7572 0400. variant.dk. 

120. OG Maskiner A/S. Grej 

til have, park og vej. Se den 

elektriske Green Machine fejesugemaskine 

og den Euro 5opbyggede 

lastbilmonterede 

feje-sugemaskine Brock uden 

hjælpemotor. Se også ny elladbil 

fra Spijkstaal og Irus 

Quatrak til skrænter. 4399 

7999. ogmaskiner.dk. 


Maskinområdet på 


121. Sønderup Maskinhandel 

A/S. Ferrari to/firehjulede 

traktorer, BCS græsklippere, 

to/firehjulede traktorer. Muratori 

stennedlægningsfræser, 

fræser, slagle, rotorharve. Boby 

730 og Garden M58 såmaskine. 

Sitrex rotorklipper. 9865 

3255. www.ferrarimaskiner.dk. 

122. GGP Denmark A/S. Stiga 

plæneklippere, Stiga ridere, 

Stiga Titan redskabsbærer, Billy 

Goat løvsugere og -blæsere. 

4343 7766. stiga.dk. 

123. Hako Danmark a/s. Salg 

og service af Hako og Multicar 

gadefejemaskiner, eltrækker, 

traktorer og knækstyrede redskabsbærere. 

Elfejemaskiner 

med opsamler, snerydningsmateriel 

og græsklipper. 6538 

1163. hako.dk. 

124. Vestas Hydromann A/ 

S. Se salt- og grusspredere, 

snefræsere og -slynger, sweepere, 

Snowline sneskær, Diamant 

stenriver. Vejledning i 

montage, brug og vedligehold. 

9734 1233. 

vestashydromann.com. 

125. Præstbro Maskiner A/ 

S. Se bl.a. Valpadana Landini 

specialtraktorer, traktor sneplove 

fra 1,25 op til 4 meter, 

helt ny serie af lastbil sneplove, 

Ortolan slagleklippere og 

stennedlæggere. 

126. MTD Products Denmark 

ApS. Cub Cadet -plæneklippere 

og universalkøretøjer. 

Beskæringsværktøj (Wolf), 

brændekløver. 8711 9100. 

mtdeurope.com. 

127. JLM Scandinavia AB. 

Ditch Witch styrbar underboring, 

kædegravere og vibrationsplove, 

jordraketter og burster 

samt Zahn multimaskiner. 

+46 40671 1480. jlm.se. 

128. Vision Trailer A/S. Kroghejstrailere 

med flere ladtyper: 

Stållad med og uden løvsider. 

Alu-lad med og uden presenningsruf. 

Kundetilpassede containere. 

Totalvægt 3500 kg, 

nyttelast 2100-2200 kg. 7585 

3044. visiontrailer.dk. 

135. ParkLand Maskinfabrik 

A/S. GreenLine Combi-Trailer, 

vertikalskærer, løvsuger, komposter, 

Combi-skovl, slagleklipper, 

græsklipper. Med en 

GreenLine Combi-Trailer samles 

op til tre processer, i en arbejdsopgave. 

5764 2105. 

parkland.dk. 


137. Fiat Automobiler Danmark 

A/S. Komplet varebilsprogram: 

Fiorino, den ny Doblò 

Cargo (årets varebil), Scudo 

kassevogn, Ducato varebiler/ 

busser. Hertil den ny ladbil 

Doblò Work Up og Ducato 

med enkelt/dobbelt kabine. 

4322 8800. fiatprofessional.dk. 

138. Loxam. Udlejning af 

jord- og anlægsmateriel, entreprenørmateriel, 

grønt materiel, 

lifte, skurvogne og moduler. 

18 afdelinger i Danmark. 

7015 4400. loxam.dk. 

139. Special Maskiner A/S. 

Maskiner til vejarbejde, vandløb, 

skov, græs og snerydning. 

Import af anerkendte maskinmærker 

i hele Europa. 6256 

1667. special-maskiner.com. 

140. MultiOne Danmark 

ApS. Multimaskinen MultiOne 

og udstyr, bl.a. plæneklipper, 

hækklipper, kost, bor, fræser, 

sneplov mv. Se også Genie teleskoplæsser, 

Sauerburger minilæsser 

mv. 8727 1297. 

www.multionedanmark.dk. 

141. Jutek. Goldoni kompakttraktorer. 

Se bl.a. et sæt til 

græsplæne bestående af en 

kraftig Goldoni Euro med en 

stærk stennedlægningsfræser 


66 

fra GarboGreen. 7022 0420. 

jutek.nu. 

142. Ramirent A/S. Udlejning 

af byggeog anlægsmaskiner, 

lifte, håndværktøj, skurvogne, 

pavilloner og meget mere. 

Professionel rådgivning. 20 afdelinger 

i hele landet. 7015 

2222. ramirent.dk 

143. Bejco & Kramac Maskincompagni 

A/S. Bejco minidumper. 

Hinowa minidumper, 

minigraver, mandskabslift. 

Eurocomach minigraver, grave/læsser. 

Canginibenne lynskift, 

skovle. Socomec hydraulikhamre. 

Fast Verdini skæreog 

vibrationsmateriel. 8692 

4870. bejco.dk. 

150. Nellemann Agro A/S. 

Hele John Deere’s sortiment af 

haveog parkmaskiner. Fra 

plæneklippere over golfmaskiner 

til kompakttraktorer og 

gatorer. www.johndeere.dk. 

4373 6400. 

151. Lindholm Maskiner A/ 

S. Verti-Drain, eftersåningsmaskiner, 

topdressere, kunstgræsmaskiner 

mv. fra Redexim. Trilo 

feje- og sugevogne, vertikalskærere 

og løvblæsere. Progressive 

rotorklippere. 7244 

1112. lindholmmaskiner.dk. 

152. Hydrema A/S. Udvikler 

og producerer entreprenørmaskiner. 

Også til anlægsgartnere: 

Dumper 912HM med meget 

lavt dæktryk. Knækstyrede 

rendegraver 906D ESD med integreret 

sideforskydning. 9837 

1333. www.hydrema.com. 

153. Carepoint Slagelse. 

Volkswagen erhvervsbiler, den 

ny VW Crafter, VW Transporter 

med specialopbygning, VW 

Amarok, VW Touareg. Miljøvenlige 

biler kan være store, 

rummelige og kraftfulde. 5850 

4300. carepoint-slagelse.dk. 

154. Catman - J.N. Jensen & 

Sønner ApS. Catman motortruck, 

hydrostatisk drift. Løvsugere, 

selvkørende, bugserede, 

liftophængte eller ladmonterede. 

Øko-river, ukrudtsriver, 

bugserede eller liftophængte. 

7483 3108. www.catman.dk. 

155. Timan A/S. Tool-Trac, alsidig 

redskabsbærer. RC-750, 

fjernstyret buskrydder til buskrydning 

på skråninger m.m. 

Brugen højner arbejdsmiljøet 

og giver god økonomi. 9733 

0360. timan.dk. 

156. IH-Maskiner A/S. Nyhed: 

Speedy-Cutter 1200, fjernstyret 

græsklipper. Se desuden Mu- 

stang, Job-Mann & Pau læssemaskiner, 

IHI gravemaskiner, 

Rampicar minidumpere, Rotair 

hydraulikhamre og Belle & 

Paclite vibrationsmateriel. 

6596 7802. ih-maskiner.dk. 

157. Scan-Motor A/S. Haveog 

parkmaskiner. Ryobi-serie 

med lithiumbatterier: klipper, 

trimmer, kædesav, hækklipper, 

løvblæser. Nye Ariens og 

Westwood plænetraktorer/ 

ridere med udstyr. Ny Compact 

brændekløver. Vari Adela skiveklippere. 

8652 1255. 

www.scan-motor.dk. 

158. Engbakken A/S. Materiel 

til anlæg og pleje af græsarealer, 

herunder Verti Quake, 

Ecodresser samt Topdresser. Se 

også udstyr til strandrensning, 

terrænkørende maskiner og 

alle typer slibning af klippere. 

6595 1262. engbakken.dk. 

165. Maskinhandler Indkøbsringen 

AMBA. Ferris og 

Simplicity Zero Turn-klippere. 

VPM 3400 redskabsbærer. Japanske 

kompakttraktorer. 

Goes ATV’ere. Kuhn sprøjter 

og mulchmaskiner. McConnel 

hegns/rabatklippere. Rauch 

spredere. 7640 8600. mi.dk. 



TOILET 

INDGANG 

Strøget 

200-283 

200. Grøn Teknik. Se avisen 

Grøn Teknik og websitet 

grønteknik.dk. Nyheder om 

den grønne sektor med maskiner 

og udstyr. Største udbud 

af brugte maskiner. 15 gange 

årligt som sektion i ByggeTeknik. 

9626 5240. grønteknik.dk. 

201. Licitationen Byggeriets 

Dagblad. Orientering om 

byggeog anlægsbranchen 

med fokus på politiske, økonomiske 

og tekniske aspekter. 

Henvender sig til alle i byggeog 

anlægssektoren. Torsdag 

udkommer ‘Maskiner og materielsektionen’ 

i ekstra oplag. 

7015 0222. licitationen.dk. 

203. Dansk Formandsforening. 

Faglig organisation for 

gartnerformænd mv. i byggeri 

og anlæg. Overenskomst, kurser, 

Formandsbladet. 3296 

5622. danskformand.dk. 

68 

259 

N 

50 meter 

223 

258 

222 

257 

255 

256 

254 

277 253 

221 250 

252 273 272 

280 

220 

213 

214 

216 

218 217 

215 

219 

240 270 

251 

276 

278 

281 

283 282 

284 

204. Garta. Organisk gødning 

(Marathon), champignon kompost, 

biologisk bekæmpelse og 

vejsalt. 3368 5050. garta.dk. 

205. DLG amba. Køb af gødning, 

planteværn, telefoni og 

forsikring samt andre haveprodukter 

til en fordelagtig pris 

sammen som landmanden. 

3368 3000. dlg.dk. 

206. Green & Blue Ritter 

Products ApS. Græsarmering 

og andre ‘åbne’ befæstelser af 

kunststof. Produkter til grønne 

tage (bl.a. vandingskassetter), 

nedsivning, plant og naturpleje. 

Ergonomiske redskaber. 

7020 1513. greenandblue.dk. 

208. ACO Nordic A/S. Løsninger 

til håndtering af regnvand. 

ACO linieafvanding i polymerbeton 

og plast, brøndgods, 

græsarmering, højtvandslukke 

mv. Beregningsvejledninger 

og hjælp til projektering. 

5766 6500. aco.dk. 

209. Anlægsgartnerfirmaet 

Junckerhaven. Viser fremti- 

203 200 

205 204 201 

210 

208 206 

212 211 

209 

231 230 

232 

235 

238 

236 234 

262 

238 267 

dens badevand. Svømmesøer, 

naturpools, friluftsbade og 

natursøer samt prydbassiner. 

Det klare ferskvand renses helt 

biologisk. junckerhaven.dk. 

svømmesøen.dk. 4649 6103. 

210. Biologisk Kakaoflis. 

Kakaoflis til kemikaliefri 

ukrudtsbekæmpelse og dekorativ 

jorddækning. Sandpropperen 

til hurtigt fyldning af 

sandsække, f.eks. mod oversvømmelser. 

Udviklet til NATO. 

4848 5870. kakao-flis.dk. 

211. Zinco Danmark I/S. Systemløsninger 

til grønne tage. 

Ekstensive og intensive tage. 

Brandgodkendte løsninger. Se 

også de forskellige typer systemmuld 

til optimal vækst. 

8628 0466. zinco.dk. 

212. M3 System. Gummifliser 

og gummigranulatprodukter: 

faldunderlag til legepladsen, 

græsgittermåtter, belægningssten, 

kant- og palisadeelementer, 

pullerter, blomsterkummer. 

8687 7694. m3-system.dk. 

Strøget, Have & Landskab 2009. 

INDGANG 

213. Pankas A/S. Produktion 

og udlægning af asfalt. Der vises 

forskellige asfalttyper og 

informeres om deres brug. Information 

om nye miljøvenlige 

teknikker, bl.a. støjreducerende 

belægning. 4565 0300. 

www.pankas.dk. 

214. Dansk Overfladebehandling 

I/S. Miljørigtig belægning 

på stier, pladser, veje 

og p-arealer. Bl.a. med Vegecol, 

et transperant og vegetabilsk 

bindemiddel til overfladebelægninger 

med sten i flere 

farver. 6444 2533. dob.dk. 

215. Hunsballe Frø A/S. Kvalitetsplænegræs 

til haver, anlæg, 

idrætspladser, fodboldbaner, 

vejrabatter. Sprøjtesåning. 

Lagerfører alle græsblandinger 

på sortimentslisten. Specialblandinger 

efter aftale. 5857 

1470. hunsballe.dk. 

216. Nykilde ApS. Grønne 

tage, frø, vegetation, miljø. 

Nykilde udvikler, producerer 

og markedsfører produkter og 

løsninger til den grønne sektor. 

www.nykilde.eu. 5858 

4072. 

217. E. Marker A/S. Miljøvenlige 

produkter til golfbaner og 

stadions. Gødning, mykorrhiza, 

ukrudtsmidler, vandpleje, 

jordprøver, rådgivning. Sund 

vækst uden pesticider med 

Osmo, TourTurf og Humber 

Palmers. 7467 0808. 

www.emarker.dk. 

218 A. Bondeskovgaard. 

Ultralyds-scanning af nedfaldstruede 

træer med Arbosonic 

Råddetektor. Eksklusive 

støjhegn i thuja, træbroer og 

materialer til legepladser. 4649 

6027. bondeskovgaard.dk. 

219. Green Græstage. Patenteret 

græstagsystem. Legepladsudstyr. 

Nye systemblokke 

i beton til støttemure og rumopdeling. 

6597 2945. 

green-gt.dk. 



Strøget, Have & Landskab 2007. 

220. Semenco A/S. Specialiseret 

i produkter til golfbaner og 

idrætsanlæg i samarbejde med 

anerkendte leverandører af 

græsfrø (Barenbrug), gødning 

(Scott) og jord/græsplejemidler 

(Vitax og Aquatrols). 9627 

0400. semenco.dk. 

221. Plantefokus Svend Andersen. 

Faglig rådgivning om 

træer og planter. Optimering 

af projekter, anlæg og løbende 

drift. Tværgående erfaringer 

og sparring mellem professionelle 

grønne faggrupper. 

plantefokus.dk. 3032 7233. 

222. Danske Anlægsgartnere. 

Arbejdsgiver- og brancheorganisation 

for anlægsgartnervirksomheder. 

Fokus 

på lokal håndtering af regnvand, 

muligheder og eksempler. 

De grønne Kloakentreprenører 

er med på standen. 

3386 0860. dag.dk. 

223, 258. Skov & Landskab, 

KU. Regnvandsløsninger og 

permeable befæstelser. Håndtering 

af regnvand på egen 

grund. Mobilt havemiljø. Uddannelsen 

til Have- og Parkingeniør. 

Videntjenesten for 

Park og Landskab. Champagnebrus 

på køl! 3533 1500. 

sl.life.ku.dk. videntjenesten.dk. 

230. Naturmobil.dk. Viser 

hvordan smartphones og gpsbaserede 

applikationer kan 

fortælle om natur, landskab 

og kulturarv - direkte i hånden 

på brugeren. Mød Landskabsværkstedet 

der rådgiver om 

park og landskab (landskab. 

nu) og Gror der viser grøn formidling 

(grontmiljo.dk). 

70 

231. Veg Tech A/S. Vegetationsteknik 

til byggeri og bymiljø. 

Vegetationsmåtter med op 

til 30 plantearter. Plugplanter 

og frø. Planter og opbygninger 

til grønne tage, bunddække, 

regnvandssystemer og bynatur. 

3962 6869. vegtech.dk. 

232. Saint-Gobain Weber A/ 

S. Leca - produkter og løsninger 

til grønne tage, planter og 

blomster, Lokal Afledning af 

Regnvand og glatførebekæmpelse. 

7010 1025. weber.dk. 

234. Jysk Havevanding. Vandingsanlæg 

til haver og parker. 

Boring, pumper, brønde, 

automatisk styring med popup 

sprinkler. Montering af 

vandingsanlæg. 2250 7577. 

jysk-havevanding.dk. 

235. Andersen & Nielsen A/ 

S. Laser-Prof måleudstyr, bl.a. 

lasere, nivellering, vaterpas, laser-afstandsmålere 

og DigPilot 

trådløs maskinstyring. Leica 

Geosystems er med på standen. 

3641 0200. ankas.dk. 

laser-prof.dk. 

236. MS-Teknik ApS. Komplet 

udstyrsprogram for pesticidfri 

ukrudtsbekæmpelse med 

damp, dampgenerator, håndbåret 

udstyr, traktormonteret 

udtyr, bærrerammer mm. 2026 

3810. ms-teknik.dk. 

237. OK grøn anlæg A/S. 

Miljørigtige løsninger inden 

for jord og kloak, anlægsarbejde, 

pleje og vedligeholdelse, 

ejendomsservice. 5753 7509. 

ok-as.dk. 

238. Stark/4a Entreprenør. 

Udstyr til bygge og anlæg: 

Weber Pladevibrator, PN Stø- 

begods, Husqvarna kapsav, Engell 

arbejdstøj, Hedensted motorbør, 

Pratec generator, CTV 

kloak-tv, CST Berger lasere, 

Bosch elværktøj, afspærringsmateriel. 

8934 3434. stark.dk. 

240. Saga Trailer ApS. Eneimportør 

af trailere fra Nugent 

og Tiki. Se et udvalg fra 750 til 

3500 kg. Stort lager af reservedele 

især til Ifor Williams, men 

også til Nugent og Tiki. Se et 

udpluk af sortimentet. 8661 

3101. www.sagatrailer.dk. 

250. Erenfred Pedersen A/S. 

Værktøj og tilbehør til anlæg, 

jord, kloak m.m. 9813 7722. 

ep.dk 

251. Bendo A/S. Værktøj, maskiner 

og forbrugsvarer til 

værksteder m.m. Se bl.a. miljøbakker/reoler, 

tank, væskemåler, 

svejsetæpper, plastskovle, 

pumper. 5682 0549. bendo.dk. 

252. Skælskør Anlægsgartnere 

A/S. Med temaet ‘Paradisets 

Have’ præsenteres firmaets 

fagområder: kloak, nyanlæg/renovering, 

taghaver, træpleje, 

drift- og vedligeholdelse, 

kontorbeplantning. 5816 

4700. skag.dk. 

253. P. Malmos A/S. Anlæg, 

drift og pleje af små som store 

anlæg. Etablering af grønne 

tage hvor planternes form og 

tilbageholdelse af vand er i fokus. 

5959 5342. pmalmos.dk. 

254. Lynex. Fjernstyrede maskiner 

på larvebånd, især til 

græsklip, men de større modeller 

er redskabsbærere til alle 

redskaber. Producerer og 

udvikler i Danmark. 5042 4750. 

lynex.dk. 

255. Plantetorvet.dk. Alt i 

planter, haveudstyr og anlægsmaterialer. 

Se bl.a. letvægtskrukker 

og nye blomstrende 

bunddækkesortiment. 

Onlinebutik med stort udvalg. 

8657 7557. plantetorvet.dk. 

256. NCC Roads A/S. Spumaanlæg 

til termisk ukrudtsbehandling 

med varmt vand og 

skum. Microhold-bil til små asfaltopgaver. 

Genbrugsblokke 

til bl.a. materialesiloer. Digitale 

afspærringsplaner, skilte 

og afspærring. 7996 2323. 

ncc.dk/roads. 

257. 3F, Fagligt Fælles Forbund. 

Overenskomster, sikkerhed 

og arbejdsmiljø, uddannelse 

og efteruddannelse. Og 

sunde snacks. 70 300 300. 

www.3f.dk. 

259. Erhvervsskolerne. Fællesstand 

via Det Faglige Uddannelsesudvalg 

for Anlægsgartneri. 

Skolerne inden for 

anlægsgartner, greenkeeper 

og groundsman orienterer om 

fagets ungdoms- og AMU-uddannelser, 

herunder muligheden 

for GVU. 8 skoler deltager: 

Roskilde Tekniske Skole Vilvorde, 

Selandia CEU, Kold college, 

AMU Fyn, AMU Syd, Mercantec 

Byggetek, Jordbrugets Uddannelsescenter 

Århus, AMU 

Nordjylland Sandmosen. 3587 

8732. blivanlaegsgartner.dk. 

262. Village Sensation. 

Blomstrende sommerplanter 

og stedsegrønne vinterkasser i 

dekorative designs. Speciale i 

pelargoniumsøjler. Specialiseret 

i udeområder i firmaer, institutioner 

mv. +31 25253 

4455. village-sensation.com. 

267. Højvang Miljølaboratorium 

A/S. Laboratorium 

med speciale i miljøanalyser, 

kemiske, fysiske, mikrobiologiske. 

Prøvetagning af jord, 

kompost, grus, sediment, slam, 

aske, slagger, vand, luft, materialer. 

5824 2458. hmlab.dk. 

270. ABG. Skræddersyede 

tankanlæg til brændstof, herunder 

også dieselpumper, filtre 

og andet miljøtilbehør. 

Køb, salg eller leasing. +46 

4215 9215. www.abg.se. 

272. Poda Hegn. Hegnsløsninger 

til naturpleje, have og 

park, virksomheder m.v. Elhegn, 

lægtehegn, raftehegn, 

porte og låger. Se det nye Poda 

Multinet, diskret sikringshegn 

på Økopæle. Råd om 

hegn, materialer og montage. 

7020 2720. poda.dk. 


273. LeasingBørsen.dk. Internetportal 

for leasing af maskiner 

inden for bl.a. entreprenør 

og vej & park. Hurtig, nem 

adgang til over 35.000 kunder. 

6018 1700. leasingbørsen.dk. 

276. Biosand. Ukrudtshindrende 

fugemateriale. Granulat 

af voks og kvartssand der 

fejes ned i fugerne, opvarmes 

og bliver fast. 100% miljøvenlig. 

Holder til kraftigt sug. 

4178 4144. biosand.dk. 

277. Orbicon A/S. Rådgivning 

inden for digital kortlægning 

af grønne områder, kirkegårde, 

rabatter mv. Præsentation 

af programmet ParkReg med 

PDA løsning til kontrol/ajourføring 

af kort. 5154 1118. 

www.orbicon.dk. 

278. Enregis Danmark / LK 

Gruppen. Enregis regnvandshåndtering. 

Kan forsinke og 

nedsive regnvand og rense 

det for f.eks. olie og tungmetaller.10-10.000 

m 3 regnvand 

uden overløb. 2688 6080. lkgruppen.dk. 

280. Brødrene A & O Johansen 

A/S. Ergonomisk værktøj 

til belægning. Se demoområde 

med nyheder. Støvfri skæring. 

Vakuum-stenhåndtering. Lyd- 

dæmpning af diamantklinger. 

Båndsav til sten. Pladevibratorer, 

stenskæremaskiner, kapsave, 

handsker og sikkerhedsudstyr. 

7028 0000. www.ao.dk. 

281. Champost ApS. Jordforbedringsprodukter. 

Champost 

er hestegødning der er varmebehandlet 

og komposteret, fri 

for svampe, snegle og ukrudtsfrø. 

Analyseret salmonellafri. 

Bigbags til døren. 96191880. 

champost.dk. 

282. Sports-Zone A/S. Sureplay 

gummibelægninger og 

faldunderlag til legepladser og 

udeområder. Op til 3 m faldhøjde. 

4034 5875. 

sport-zone.dk. 

283. Egehøj Fliserens. Fliserens 

mod grå belægninger og 

pletter på sten, fliser eller beton. 

4296 7017. 

egehoej-fliserens.vpweb.dk. 

284. PrimeNature A/S. Konsulentfirma 

med speciale i naturetablering. 

Præsentation af 

ny projektidé: folkeskov. Entreprenørindsats 

ved etablering 

af bynær skov. 7670 1111. 

primenature.com. 

AMU kurser på 

Selandia CEU 

Målrettede kurser inden for: 

Anlægsgartneri 

Jord og planter 

 

Muligheder med mere... C.A. Olesensvej 2 | 4200 Slagelse | www.selandia-ceu.dk 


 

 

 

 

Kirkegårde 

 

 

Bliv faglært anlægsgartner gennem efteruddannelses- 

gave 

du beskæftiger dig med. 

Vi tilbyder uddannelsesplanlægning og IKV – Individuel 

 

individuelle mål. 

Se også vores kursuskalender på 

 

Eller kontakt os for yderligere information 

på telefon: 58 56 73 02

Planter og 

planteetablering 

302-336 

302. Skovplanteskolen Holmegaard. 

Produktion og levering 

af et bredt udvalg af ‘Holmebøg’ 

til alle former for 

parkog haveanlæg. skovplanteskolenholmegaard. 

dk. 

8638 7111. 

304. Nygaards Planteskole. 

Hækplanter og bunddække i 

10 cm potter. Desuden bærbuske, 

græs, prydbuske, stauder 

samt stedsegrønne. Nyheder: 

Buxus semp. Nopur og Rhus 

arom. Nordic Carpet. 7536 

6088. nygaardsplanteskole.dk. 

308. Baugaarden. Levende 

kunst i form af træer og skulpturer 

af levende flettepil. 

Dansk design og håndværk, 

produceret i Danmark. Målrettet 

private og erhvervslivet. 

4030 7306. baugaarden.dk. 

309. Danske Planteskoler. 

Brancheorganisation for planteskoler. 

Hør bl.a. om foreningens 

pr-kampagner om ‘Grønne 

Pletter’ og ‘Bynære Skove’. 

Se et sortiment af planter til 

haver og anlæg samt træer og 

buske til bynære skove. Skilte 

og folk på standen oplyser om 

planterne. 6617 1714. 

danskeplanteskoler.dk 

Planteområdet på 


72 

311. Hennecke Stauder. Se 

et stort udvalg i stauder, bunddække 

og græsser. Planteskolen 

rummer 850 sorter i stauder 

og stenbedsplanter, græsser, 

krydderurter, nytteplanter 

og bregner. 5545 9266. 

www.henneckestauder.dk. 

312. Birkholm Planteskole 

A/S. Viser mulighed for kontraktdyrkning, 

produktion i 

SpringRing, anbefalet opbindingssystem 

til træer, solitære 

træer. Nyheder i linde-sortiment 

samt ny bunddækkende 

Rhus. Faglig rådgivning. 

48173126. birk-holm.dk. 

313. Johansens Planteskole 

A/S. Udstiller et udsnit af de 

planter og serviceydelser planteskolen 

yder den grønne sektor. 

Se desuden den ny hjemmeside 

med hjælp til anlægsgartnere. 

7586 6222. 

johansens-planteskole.dk. 

314. Pilebyg A/S. Hegn, støjskærme 

og land-art i præmieret 

design. F.eks. det færdigflettede 

grønne harlekinhegn 

der fejrer ti års jubilæum. Desuden 

Vestkysthegn af afbarket 

tør pil og Det Grønne Element, 

støjskærm i levende eller tør 

pil. 9896 2071. pilebyg.dk. 

N 

Peter Schjøts Planteskole 

Hjorthede Planteskole 

Strøjers Planteskole 

Højgård Planteskole 

E. Lund-Andersens Planteskole 

Staudegården 

Gunnar Christensens Planteskole 

Møllegårdens Planteskole 

Verners Planteskole 

PEMU Bambus 

315. Joel Klerk Planteskole. 

Fokus på ‘designertræer’ hvor 

træer formgives til bl.a. vejtræ 

og flerstammet træ. Se forskellige 

trædesigns samt et udsnit 

af syrener og øvrigt sortiment 

samt ny standard for vejtræer. 

4821 0771. klerk.dk. 

316. Strøjers Planteskole. 

Egen produktion af træer til 

have og landskab, frugttræer 

og småtræer i potter. Også leverandør 

af hæk- og læplanter, 

bunddækkeplanter, slyngplanter, 

rododendron m.m. 

6478 1266. strojerplant.dk. 

317. P. Kortegaards Planteskole. 

Planter og montering 

af planter på dæk. Træer til 

sommerlevering. Det elektroniske 

katalog. 6597 2656. 

kortegaard.dk. 

318. Højgård Planteskole. 

Hækplanter, læplanter, skovplanter, 

roser. Rosennyheder 

af serien Flower Circus. 9753 

8005. hoejgaardplant.dk. 

319. Holdens Planteskole A/ 

S. Totalleverandør af planter 

til den grønne sektor. Kvalitet, 

service, rådgivning, miljø - og 

planter til tiden. Ny standard 

for bytræer. Bonsai og formklippede 

solitærplanter. 7536 

4099. www.holden.dk. 

320. E. Lund-Andersens 

Planteskole ApS. Udendørsplanter 

til et grønt og klimavenligt 

miljø. Store træer, 

hæk- og bunddækkeplanter. 

Grønne skærme til haven. 

Grønne containerplanter. 5885 

9200. elaplant.dk. 

321. Vejenbrød Planteskole 

A/S. Buske, træer og stedsegrønne 

i alle størrelser. Rhododendron, 

roser, stauder i alle 

302 

304 

308 

312 

309 

314 

316 

318 311 

320 313 

322 

324 

328 

315 

317 

330 

319 

332 321 

334 

336 

Nygaards Pl.s. 

Baugaarden 

Birkholm Planteskole 

Pilebyg 

Holdens Planteskole 

INDGANG 

Skovpl.s. Holmegaard 

Danske Planteskolers 

fællesstand 

Hennecke Stauder 

Johansens Planteskole 

Joel Klerk Planteskole 


Vejenbrød Planteskole 

INDGANG 

farver til den professionelle 

grønne fagmand året rundt. 

4828 0177. vp-as.dk. 

324. Gunnar Christensens 

Planteskole. Produktion af 

prydplanter til professionelle 

plantebrugere. Fokus på hvordan 

man skaber en blomstrende 

kommune, bl.a. med stauder 

og græsser i bede og krukker. 

5780 8070. gcplant.dk. 

328. Møllegårdens Planteskole 

ApS. Færdige planteløsninger: 

Prima Færdig Hæk, Prima 

Færdig bunddække, rullegræs 

og hækelementer. Se 

den nye Malus sargenti som 

Prima Færdig Hæk samt bunddække 

i ruller. 6599 2195. 

primafaerdig.dk. 

330. Verners Planteskole A/ 

S. Hækplanter i potter, dværgstedsegrønne 

samt bunddække 

velegnet til kirkegårde. Solitærbuske 

og stedsegrønne 

med klump velegnet til grønne 

anlæg. 8696 1433. 

vernersplanteskole.dk. 

332. PEMO Bambus. Sorter 

af gul og sort bambus til haver 

og parker, fra små krukkebambus 

til store læbambus. 7022 

0625. pemo-bambus.dk. 

334. Peter Schjøtts Planteskole. 

Nem og ergonomisk 

plantning med ‘plug-planter’. 

Hækplanter, hegnsplanter, 

vildtplanter og juletræsplanter. 

Barrods- og dækrodsplanter 

til skovbrug og juletræer. 

7577 2552. planteskole.dk. 

336. Hjorthede Planteskole 

A/S. Producerer et bredt udvalg 

af barrodsplanter til haver, 

anlæg, skov og juletræer. 

8668 6488. 

hjorthede-planteskole.dk. 



Belægninger og inventar 

401-425 

401. Lithos Natursten ApS. 

Eksklusive naturstensfliser, 

bl.a. indisk sandsten, skifer og 

tyrkisk travertin. Flere farver 

og specialprodukter. Mobile 

løsninger til bestilling/tilbud. 

9711 8393. www.lithos.dk. 

402. Thuesen Jensen A/S. 

Esferica plantekumme i jern. 

Carmen plantekumme i benton. 

OAS plantekumme i glasfiber 

og hele Mona vandingssystem 

med kuber m.m. 7020 

5222. tj.dk 

403. Ulefos NV A/S. Produkter 

fra Victor Stanley Inc., en 

global førende producent af 

bænke, affaldsbeholdere, 

plantekummer mv. der præges 

af kvalitet, design, handicapvenlighed 

og holdbarhed. 

3649 6111. ulefosnv.dk. 

404. Wewers A/S & Farum 

Beton A/S. Belægningssten, 

græsarmering, fliser, kantsten, 

trin, støttemur, granit. Nyheder 

i farver, overflader, nanoteknologi 

og nye dimensioner. 

5925 7575. wewers.dk. 4495 

1544. farumbeton.dk. 

74 

405. Vestre A/S. Bredt sortiment 

af design-udemøbler til 

offentlige rum. Fokus på årets 

nyheder: Corten stål, Vroom 

cirkelbænk og affaldsbeholder 

og Acceptor kildesortering. 

0047 560 6188877. vestre.com. 

406. RC Betonvarer. Fremstiller 

en bred vifte af betonprodukter, 

bl.a. kantsten, fliser, 

belægningssten, betonrør og 

brøndgods. Se på standen 

spændende betonbelægninger 

i flotte farver og spændende 

mønstre. 8665 8055. rc.dk. 

407. Falco A/S. Byrumsinventar 

og cykelparkering, overdækning, 

modulbænke, inventar-serien 

FalcoLinea, bordbænkesæt, 

pullerter, affaldskurve 

m.m. Flere nyheder. 

7536 8100. www.falcoas.dk. 

408. Inventarrum A/S. Byrumsinventar,cykeloverdækninger/stativer, 

bænke, plinte, 

bord-bænkesæt, affaldsbeholdere 

m.m. Betonmøbler fra 

. 

Mago. Nye designs fra Athena, 

Arredo Urbano mm. 7556 

4700. inventarrum.dk. 

Thuesen Jensen 

Lithos / Pavillon 

401 

402 

INDGANG 

Ulefos 

Wewers / Farum Beton 

403 

412 

Vestre 404 

408 Inventarrum 

RC Betonvarer 405 411 413 


406 410 415 

410 Trafikprodukter 

408 

416 424 411 G9 Udventar 

Falco 

423 Sten+Stil 412 Veksø 

407 418 

419 422 Flexys 413 Outsider 

421 Wienerberger 415 Mastellone 

Thors Design 

420 Duco 

416 Belægningsgruppen 

425 Uno Koncept 

417 VICA A/S 

Nordisk 

418 Starka 

Granit Import 

419 Byggros 

417 

409 

420 

409. Jessing Gruppen. Producerer 

by- og parkudstyr: 

bænke/plinte, bordbænkesæt, 

affaldsbeholdere, cykelstativer 

og overdækninger. Udvikling 

og samarbejde med arkitekter. 

Alle materialer er miljøgodkendte. 

8686 5999. 

jessing.eu. 

410. Trafik Produkter A/S. 

LKF Surface Branding: dekorationer, 

firmalogoer m.m. til 

asfalt. Hopla: dartspil, taltavler, 

hinkeruder mv. til belægninger. 

LKF afspærring, afmærkning 

og gadeinventar, 

ny trafikchikane. 5930 2424. 

trafikprodukter.dk. 

411. G9 Udventar ApS. Vedligeholdelsesfri 

produkter med 

fokus på miljøcertificeret recyclingplast. 

Ny serie af bænke 

N 

og borde. Vedligeholdelsesfri 

belægning. Nyt bænkdesign 

fra Panser. Områdesikring med 

pullerter og støbejernssteler. 

7023 2999. www.g9.dk. 

412. Veksø A/S. ‘We enrich 

livable cities’ er temaet for en 

anderledes og dialogbaseret 

stand. Vel mødt til en snak under 

Veksø-overdækningen 

omgivet af bl.a. cyklismeprodukter, 

LED-belysning samt 

bænke og borde.4042 7046. 

vekso.com. 

413. Out-sider a/s. Kreative 

bud på byrumsinventar. Skulpturelle 

betonmøbler med integreret 

solcellelys og sæder af 

højtrykslaminat. Nye modeller 

i plastmøbler, bl.a. farverige 

siddepullerter HopOp. 2673 

4030. out-sider.dk. 


415. Mastellone - Projekt. 

Byrumsinventar: bænke, cykelstativer, 

affaldsbeholdere, pullerter, 

plinte. Plantekummer, 

cortenstål, rustfrit stål. Store 

terracottakummer. Nyt i alle 

typer. Sandstone natursten. 

3828 5853. mastellone.dk. 

416. Belægningsgruppen, 

Dansk Beton. Nyeste viden 

om betonbelægning. 7216 

0000. betonsten.dk. 

417. VICA A/S. Isolerede og 

vedligeholdelsesfrie kvalitets 

pavilloner, orangerier og udestuer. 

7550 4899. vica.as. 

418. Starka. Belægningssten, 

fliser, Bradstones og murelementer 

i beton. På standen 

kan man se et bredt udvalg af 

firmaets produkter og studere 

hvordan de kan bruges kreativt. 

4127 2010. starka.dk. 

419. Byggros A/S. LAR løsninger 

som Diadem grønne tagløsninger, 

VertiPlant grønt 

vægsystem og permeable belægning. 

Ecoraster ridebanesystem, 

Denviro solvarmeanlæg 

og træpillefyr. 5948 9000. 

byggros.com. 

420. Thors-Design ApS. Udvikler 

byens møbler til promenader, 

bolig- og erhvervsområ- 

der, torve, parke og strande. 

Genbruger 50 år gammelt bolværk 

fra nedlagte færgelejer. 

9713 3995. thors-design.dk. 

420. Uno Koncept A/S. Se 

den nyeste trend inden for 

motionsredskaber som demonstreres 

live. Tal med Unos fitnesskonsulent. 

Se også Sona 

og Sutu der kombinerer ny 

elektronik med lys, lyd, leg og 

boldspil. 7020 6070. uno.dk. 

421. Duco ApS. Brøndgods, 

render mv. til afvanding samt 

byudstyr. Nyheder: kamuflerede 

dæksler fra Yucon, fliser, 

støbejernsrender og corten- 


stålkanter. Se også Ducolets 

rørbrøndkarme og Hugos riste/ 

dæksler og Hydrotec vandrender. 

6618 0894. duco.dk. 

422. Wienerberger A/S. 

Belægningstegl, taktilsten, 

glaserede tegl samt produkter 

fra Baggeridge og Penter Klinker. 

7013 1322. 

www.wienerberger.dk. 

424. Sten + Stil ApS. Permeable 

belægninger, designfliser, 

Arena belægningssten, granitfliser 

i storformat, belægningspleje, 

Laticrete og Norstone 

stenpaneler. 6013 8080. 

stenstil.dk. 

425. Nordisk Granit Import 

A/S. Naturstensprodukter fra 

stenhuggeren: belægninger, 

trappetrin, bænke, udsmykninger, 

skulpturer og firmaprofiler. 

9751 1511. 

www.nordiskgranit.dk. 

426. JP Havedesign. Frostog 

hærværkssikre krukker og 

plantekummer. Store og 

danskproducerede i sort granit 

eller farvet beton. Nyhed: 

Krukker i alle farver med 

marmorlignende overflader. 

2460 0346. jp-havedesign.dk. 


Fra området med skovudstyr, Have & Landskab 2007. 

76 

Driftsikker teknologi 

der går i dybden 

NYHEDER og DEMONSTRATION 

Have & Landskab 2011. Stand 517 

Stort udvalg af: 

Selvkørende, benzin, diesel 

Selvkørende, radiostyrede 

Håndholdte på 2 hjul, benzin 

Løsninger til minilæssere, 

minigravere, rendegravere, 

gravemaskiner, traktorer m.m. 

fsi 

7580 5558 . mail@fsi.dk . www.fsi.dk 

Skovudstyr 

501-524 

501. 3Rod ApS Maskiner. 

Bæltedrevne flismaskiner (Jensen), 

rodfræsere (Predator) og 

rodfræsersystem (Multitip). 45 

82 4472. 3rod.dk. 

505. VI-CA ApS / Grønne 

Kurser ApS. Træplejeudstyr. 

SIP sikkerhedsbeklædning. 

Professionelle, intensive, faglige 

kurser. www.vi-ca.dk. 

www.g-kurser.dk. 

506. Stihl. Stihl og Viking maskiner 

til skov, park og have. I 

år vises udelukkende nyheder 

på standen. De omfatter motorsave, 

buskryddere, akku- 

560 

N 

Dansk 

Skovkontor 

520 

Vermeer 

Danmark 

524 

maskiner og hækklippere. 

3686 0500. stihl.dk. 

507. NHS Maskinfabrik A/S. 

NHS Flishuggere til have eller 

skov. Traktormonteret eller på 

egen trailer med dieselmotor. 

Modeller der tager op til13,18, 

22, 30 og 45 cm stammer. 

nhs-flishugger.dk. 8720 6500. 

514. Vognmand Kold. Bark 

og flis til afdækning, flis til ridebaner, 

sphagnum til surbundsbede. 

Levering og eventuel 

kran/grab udlægning på 

stedet. 4635 0531. www.koldbark.dk. 

517. FSI power-tech. Udvikling 

og produktion af stub/ 

rodfræsere. Stort sortiment af 

selvkørende løsninger samt til 

montering på gravemaskiner, 

minilæssere, traktorer samt 

håndholdte. 7580 5558. fsi.dk. 

518. Linddana A/S. TP Flishuggere 

til have, park eller 

skovbrug. Monteret på trailer 

med egen motor eller til traktor. 

7580 5200. tp.dk. 

520. Vermeer Danmark A/S. 

Vermeer stubfræsere fra småt 

til stort. Vermeer flishuggere 

fra Ø16 cm til de helt store 

maskiner. Sherrill, Pfanner og 

meget andet i topkapningsudstyr. 

4499 1188. vermeer.dk. 

524. Ketner Outdoor A/S. 

ECHO og Shindaiwa to-takts 

maskiner (motorsave, buskrydder, 

hækklipper, løvblæser, 

multimaskine), Briggs & Stratton 

motorer, Snapper plæneklippere 

og Lizard robotplæneklippere. 

8827 1166. 

ketnerskovoghave.dk. 

560. Dansk Skovkontor A/S. 

Alt i beskæringsudstyr, beklædning 

og håndværktøj. 

herunder bl.a. stammebeskyttere, 

rygsprøjter, plantesystemer, 

målegrej. 5783 0110. 

dansk-skovkontor.dk. 

3Rod 

518 517 

Linddana 

Ketner 

Outdoor 

501 

VI-CA 

505 

FSI 

Powertech 

506 

Stihl 

518 

507 

NHS 

Maskinfabrik 

PØLSEVOGN 

Vognmand 

Kold 


Inventar 

540-559 

218B. Bondeskovgaard. 

Præsenterer ny bænkeserie 

NatureHistory designet af Monica 

Ritterband. 4649 6027. 

bondeskovgaard.dk. 

540. Sportsbyg A/S. Støbte 

faldunderlag til legepladser, 

sportsbelægninger i gummi og 

kunstgræs. sportsbyg.dk 

4632 1701. 

541. Agrometer A/S. Forskellige 

typer vandingsanlæg til 

rekreative og grønne områder: 

golfbaner, idrætsanlæg, haver, 

parker, firmadomiciler mv. 

Få en snak om dine muligheder. 

7672 1300. agrometer.dk. 

542. Skandinavisk Byggeplast 

ApS. Vandgennemtrængelig 

belægning med TTE armering. 

Undgå oversvømmelse. 

Se TTE armering med græs 

og belægning og demo hvor 

vand trænger gennem. 8684 

5555. tte.as. 

543. Tress A/S. Udbyder af 

sports- og aktivitetsudstyr i 

Skandinavien. Mål/net, basket, 

multibaner, legepladser, parkouranlæg, 

udendørs fitness- 

udstyr. Totalleverandør af 

idræts- og legeområder. 8652 

2200. tress.dk. 

544. Danregn vandingsanlæg 

a/s. Vandingsanlæg til 

fodboldbaner, golf kunstgræs. 

m.v. Automatisk rodzonevanding 

til træer. Hunter pop up 

sprinklere, magnetventiler, 

vejrstationer. Vandingsmaskiner, 

pumper, minivandværk. 

Sivevanding. 5672 5200. 

danregn.dk. 

546. Rubæk & Co. A/S. Udstiller 

designprodukter inden 

for vej- og parkudstyr. Funktionelt 

udstyr i god kvalitet. 

Nyheder inden for pullerter, 

bænke og miljøbokse. 4058 

8800. www.rubaek.dk. 

548. Nordisk Kunstgræs Import 

ApS. Kunstgræs til fritid, 

sport og leg: fodbold, golf, 

tennis, haver, legepladser samt 

specialprodukter. Seneste om 

kunstgræs til fodbold mv. 

6618 5046. kunstgraes.dk. 

550. Uno Koncept A/S. Folk 

fra Free-Run viser parkour. 

7020 6070. uno.dk. 

551. Fokdal Springvand A/S. 

Springvand til det offentlige 

rum. Interaktive springvand. 

Trykknap til indbygning i as- 

Have & Landskab Stand 520 

falt. Se ny handicapvenlig drikkevandsfontæne. 

5944 0565. 

www.fokdalpringvand.dk. 

553. Lajers Unikt møbeldesign 

aps. Dansk designvirksomhed 

der laver vedligeholdelsesfrie 

møbler i eksklusive 

betonmaterialer mv. til byer, 

landskaber og rum hvor stil og 

kvalitet er vigtig. 7027 2263. 

lajers.dk. 

554. CADO A/S. Totalleverandør 

af produkter til udendørs 

arealer . Legepladser, outdoorfitness, 

legehuse, parkinventar, 

multibaner, bord/bænke 

sæt, solafskærmning. 7022 

2628. cado.dk. 

556. Joca A/S. Parkmøbler: 

bænke, blomsterkummer, 

CityTwist mm. Nedgravede systemer: 

CityScape, CityWaste, 

Molok og Mol. Batteriboks. 

4014 9940. joca.dk. 

557. Fredslund Gruppen A/ 

S. Hörmann garageporte. 

Flagstænger i glasfiber og træ. 

Egehegn. fredslund.dk. 5926 

8089. fredslundporte.dk. 

559. Wood-ways.com A/S. 

Træbroer til vandløb, åer, søer, 

grøfter, moser m.v. Fodgængerbroer, 

materielbroer. Alle 

længder, bredder, former og 

farver. Design efter behov og 

forhold. FSC-certificeret. 6137 

7588. wood-ways.com. 


N 

560 

559 

543 

542 

SAMARITER 541 544 

218B 

551 

550 

540 

546 

548 

557 

UDSTILLERKONTOR 

553 

556 554 

PRESSE

Hallen 

569-578 

569. ErhvervsAkademi Sjælland 

Campus Slagelse. 

Jordbrugsteknolog- og jordbrugsingeniøruddannelser. 

5856 7000. campusslagelse.dk. 

570 Atlantis Denmark A/S. 

Beregner/udfører vandkunst, 

springvand, musikspringvand. 

Udføres gerne i samarbejde 

med anlægsentreprenører og 

byggefirmaer samt ingeniørog 

arkitektfirmaer. Alt i pondog 

springvandsprodukter. 

5760 0606. aqua-tech.dk 

571. Grene Danmark A/S. 

Reservedele og tilbehør til 

landbrug, have, park og skov. 

Trimmerudstyr, bl.a. med Erasure 

trimmerhoved hvor snøren 

er afløst af slange. Redskaber, 

aluramper, sprøjter, værktøj, 

beklædning, LED lygter, 

hegn og Webshop. 9680 8500. 

grene.com/agro. 

572. Henning Jepsen A/S. 

Spectra nivelleringsinstrumenter 

og rotorlasere. Laserliner 

78 

måleinstrumenter. Optimas 

brolægningsværktøj og stenklippere. 

Starmix Iindustri- og 

håndværkstøvsugere. 4345 

7244. henning-jepsen.dk 

573. PondTeam AB. Alt til 

bassiner. Firestone EPDM 

membraner, nye strømbesparende 

pumper, komplette flydende 

fontæner. Ny belysning, 

bl.a. LED-spots. Nye mekaniske 

UV-C Profiltre. Doseringspumper 

og vandplejemidler. 4466 

9909. pondteam.com. 

574. Brugerdata. Totale itløsninger 

til bl.a. entreprenører 

og tekniske forvaltninger. 

Lige fra minisystemer til totale 

systemer med bl.a. budgettering, 

planlægning og økonomistyring 

med løn-, kunde-, 

indkøbs-, betalings-, lager-, 

time-, sags- og maskinstyring. 

6442 1663. brugerdata.dk. 

575. HasselHolm AB. Rod-, 

stød- og stubfræsning som tjenesteydelse/service. 

Dybde-, 

special- og ekstensiv fræsning. 

Fræsning af hække, buskads 

og rodvæltere. +46 322 50290. 

hasselholm.se. 

INDGANG 

Atlantis Danmark 

Grene Danmark 

Henning Jepsen 

570 

571 

Dansand 

578 Abeko 

577 

576 

572 575 

573 

574 

Pond Team 

576. PWS Danmark A/S. 

Nedgravede affaldssystemer. 

Papirkurve. Affaldsbeholdere. 

Sand/saltbeholdere. Skabe til 

opbevaring af problemaffald. 

Batteribeholdere. Skjulere til 

affaldsspande. 7070 1173. 

www.pwsas.dk. 

577. Abeko. En af Europas 

største regntøjsproducenter. 

60 års erfaring i at producere 

og udvikle tøj som kan holde 

ErhvervsAkademi Sjælland 

PWS-dk 

Hasselholm 

Brugerdata 

RESTAURANT 

til al slags vejr og har høj komfort. 

Bredt sortiment. 7585 

7267. abeko.dk. 

578. Dansand A/S. Danfast 

fugemørtel der hærder, egnet 

til terrasser, indkørsler og heller. 

Danfugesand og Danfugestenmel 

med dokumenteret 

effekt. Faldsand, den originale 

faldsand. Stigrus til golf- og 

sportsanlæg. Bunkersand. 

8682 5811. dansand.dk. 

Udstillingsruten går durk gennem hallen hvor restauranten ligger i den anden ende. Så selv om vejret er godt kommer folk forbi. Fra 2009. 

569 

N 



Det tætte samarbejde mellem forskning og praksis 

Rigtig håndtering af jord. Gennemtrængelige belægninger. Standard for allétræer. 

Det er nogle af de projekter som netværket PartnerLandskab har gennemført siden 2008 


Ideen med PartnerLandskab 

er at lave små projekter der 

umiddelbart kan bruges i hverdagen. 

14 partnere fra den 

grønne sektor er med i netværket 

og bidrager økonomisk 

og fagligt. Projekterne gennemføres 

i et tæt samarbejde 

mellem partnerne og forskere 

fra Skov & Landskab som står 

bag PartnerLandskab. 

Konstruktionen er blevet 

godt modtaget og har efter 

tre år vist sig holdbar. Faktisk 

er det svært at få partnerne til 

at nævne større svagheder. 

Banechef Torben Kastrup Petersen 

fra Dansk Golf Union 

peger især på det tværfaglige 

som værdifuldt. „Chancen for 

at arbejde sammen med andre 

i sektoren har stor vægt for os. 

Det giver mulighed for at tænke 

nogle tanker, vi ikke kunne 

have tænkt alene,“ siger han. 

I fællesskab 

De 14 partnere er mest organisationer, 

men også nogle større 

virksomheder og en enkelt 

kommune. Hver betaler 29.500 

kr. om året for at være med. 

De bruges til at finansiere projekterne. 

Hvert medlem bestemmer 

selv hvordan deres 

penge skal bruges, f.eks. om 

alle skal lægges i ét projekt eller 

fordeles på flere. Partnerne 

mødes to gange om året, diskuterer 

de projekter der er i 

gang og vælger nye. Der bliver 

også udvekslet erfaringer. 

80 

Jan Støvring fra Skov & 

Landskab styrer projekter og 

processer. Han er godt tilfreds 

med opbakningen. „Gruppen 

har en meget passende størrelse 

og sammensætning, selv om 

vi gerne så at nogle statslige 

aktører var med, f.eks. Vejdirektoratet 

eller Slots- og Ejendomsstyrelsen,“ 

siger han. 

Projekterne gennemføres 

med forskere fra Skov & Landskab 

i spidsen. Med i købet får 

partnerne et abonnement på 

Videntjenesten for Park og 

Landskab og muligheden for 

at profilere sig på medlemskabet 

af PartnerLandskab med 

det fælles logo. 

Odense Kommune har været 

med siden efteråret 2008 

og er glade for muligheden 

for at få undersøgt faglige 

spørgsmål ret hurtigt. „Vi synes 

også det er værdifuldt at 

flere arbejder sammen om 

projekterne,“ siger landskabsarkitekt 

Bo Hune fra Park & 

Natur. 

Indehaver Jørn Jørgensen 

fra P. Kortegaards Planteskole 

værdsætter også muligheden 

for at finde løsninger i fællesskab 

og få kendskab til behovene 

hos dem der aftager 

planteskolens træer. 

I Praktiserende Landskabsarkitekters 

Råd var bestyrelsen 

først en smule skeptisk over 

for at skulle betale for at være 

med i en arbejdsgruppe. „Men 

vi syntes grundlæggende at 

Tre blade fra Quercus frainetto viser forskel i bladudvikling ved kraftig, 

let og ingen beskæring. Denne art er i dag kun lidt anvendt i Danmark, 

men tyske og hollandske studier viser at den kan være særdeles egnet 

til byformål, formentlig også i Danmark. Fra PartnerLandskabs projekt 

om alternativ planteanvendelse. Foto: Bytræaboretet, Oliver Bühler. 

ideen var god, og at Partner- 

Landskab virkede godt og enkelt 

organiseret hvad det stadig 

er,“ siger sekretariatsleder 

og landskabsarkitekt Knud 

W.Ø. Larsen. 

Aktuelle projekter 

Seks projekter er allerede gennemført, 

bl.a. om at håndtere 

jord uden at forringe vækstkvaliteten. 

Resultaterne formidles 

på hjemmesiden 

www.partnerlandskab.dk hvor 

alle kan læse med. Flere af 

projekterne har tidligere været 

omtalt i Grønt Miljø. 

Lige nu er PartnerLandskab i 

gang med projektet ’Optimering 

af belægninger’ der bl.a. 

ser på fugens og forbandtets 

betydning for belægningens 

holdbarhed. ’Etablerings- og 

opbygningsbeskæring’ belyser 

hvordan forskellige former for 

beskæring påvirker æstetik, 

kronearkitektur og skud- og 

stammevækst. Projektet ’Gødning 

og gødningsplaner for 

træer’ skal forsyne sektoren 

med en beskrivelse af gødningstyper 

og gødningsmetoder 

til især træer og buske. 

Lever op til forventningen 

Jørn Jørgensen er indtil videre 

godt tilfreds med udbyttet af 

planteskolens medlemskab. 

„Det er jo ikke fordi Partner- 

Landskab opfinder en ny dyb 

tallerken, men der bliver sat 

fokus på problemerne sådan 

GAMMELT ØNSKE REALISERET 

at folk er mere opmærksomme,“ 

siger han. Som eksempel 

nævner Jørn Jørgensen projektet 

om jord. Her manglede der 

egentlig ikke viden, men den 

var gået lidt for meget i glemmebogen. 

Praktiserende Landskabsarkitekters 

Råd har lige besluttet 

at fortsætte sit medlemskab. 

Resultaterne er nyttige, men 

bestyrelsen bruger også PartnerLandskab 

til at give foreningen 

mere fagligt indhold 

og aktivere flere medlemmer 

end dem der altid er med, fortæller 

Knud W.Ø. Larsen. Han 

er også tilfreds med at PartnerLandskab 

kobler de forskellige 

spillere i den grønne sektor 

tættere sammen. Resultaterne 

af projekterne formidles 

bl.a. i nyhedsbreve til Praktiserende 

Landskabsarkitekter 

Råds medlemmer med links til 

PartnerLandskabs hjemmeside. 

I Odense orienterer Bo Hune 

typisk om resultaterne på et 

kontormøde. Også her engagerer 

man andre medarbejdere. 

F.eks. er Peter Worm 

med i det aktuelle projekt om 

træer fordi det til daglig er 

ham der bestiller beskæring i 

Odense Kommune. 

Torben Kastrup Petersen fra 

Dansk Golf Union nævner projektet 

om græsklipperobotter 

som et skoleeksempel på hvordan 

PartnerLandskab fungerer 

når det er bedst. Her fandt 

Dansk Golf Union og For- 

PartnerLandskab realiserer et gammelt ønske i den grønne 

sektor. Da Skov & Landskab fusionerede med Landbohøjskolen 

i 2004, trådte sektoropgaverne en smule i baggrunden, 

og projekterne blev generelt større. Det efterlod et hul med 

behov for at få undersøgt spørgsmål eller få afprøvet dem i 

lille skala med hurtigt resultat. Pengene manglede, og organisationen 

var ikke helt gearet til denne type opgaver. Alligevel 

var ønsket om tættere samarbejde med praktikerne 

også til stede hos Skov & Landskab, fortæller Jan Støvring, 

der er projektkoordinator for PartnerLandskab. 

I 2008 lykkedes det at udmønte ønskerne i PartnerLandskab 

der organiserer samarbejdet i en fast ramme. Partnerne og 

Skov & Landskab finansierer i fællesskab. Hovedemnerne er 

planter, terræn, etablering og driftsteknik, byøkologi, parkforvaltning, 

landskabsplanlægning og projektering. 


SE DE MILJØRIGTIGE LØSNINGER INDENFOR TRAKTORER OG UTV. 

New Holland Agriculture, også kendt som Clean Energy Leader, er dybt engageret i 

at sikre og beskytte miljøet.Vi viser miljøvenlige traktorer og UTV med uendelige 

anvendelsesmuligheder på vores stand, som bl.a. omfatter mulighed for kørsel på 

100% biodiesel og de nyeste Tier4A maskiner med ECOBlue TM SCR-teknologi. 

Vi glæder os til en snak med dig på vores stand - vi serverer kaffe og ”ren luft”. 

Hvis du allerede nu vil vide mere om vores miljøstrategi så klik ind på www.thecleanenergyleader.com 


jeppe reklame-vejen

82 


Stand 221 

Svend Andersen 

Professionel træ- og planterådgivning 

Din direkte 

vej til faglig 

sparring og 

udvikling. 

Tlf.: 30 32 72 33 

www.plantefokus.dk 

MED I PARTNERLANDSKAB 


Danske Planteskoler 

Danske Skov & Landskabsingeniører 

Dansk Golf Union 

Dansk Træplejeforening 

Foreningen Danske Kirkegårdsledere 


Landsforeningen af Menighedsråd 

Praktiserende Landskabsarkitekters Råd 

3F og BAT-kartellet 

Birkeholm Planteskole A/S 


Odense Kommune 


Billedet: Et af PartnerLandskabs igangværende 

projekter undersøger problemer 

med flisebelægninger, her jævnhed. 

Projektet dokumenterer omfanget 

og kommer med bud på mulige årsager. 

Foto: Nivah Hastrup. 

eningen af Danske Kirkegårdsledere 

ud af at de havde mange 

sammenfaldende interesser. 

Både golfbaner og kirkegårde 

har store græsarealer, 

og gravere og greenkeepere 

har på mange måder den samme 

rolle på hvert deres areal. 

„Vi har en meget fælles, og 

det kan vi måske også udnytte 

i kommende projekter. F.eks. 

skal både golfbaner og kirkegårde 

rumme flere rekreative 

funktioner i fremtiden,“ siger 

Torben Kastrup Petersen. 

Flere fremhæver det velorganiserede 

som noget af 

grundlaget for succesen. „Vi 

oplever det som meget overkommeligt 

at være med, både 

praktisk og økonomisk. Der er 

styr på organiseringen så vi 

ikke bruger mere tid end højst 

nødvendigt,“ siger Bo Hune 

fra Odense Kommune. 

Ud over skrivebordet 

Jan Støvring prøver at holde 

processerne så enkle som muligt. 

Og det fungerer, vurderer 

han. Han fremhæver bl.a. at 

partnerne er gode til at finde 

fagpersoner i deres bagland 

der kan være med i projekter- 

ne. De er også meget villige til 

at fungere som forsøgsværter. 

„Det er vigtigt at løfte projekterne 

ud over skrivebordet. Vi 

snakker meget med folk derude 

og prøver at komme et 

spadestik dybere i projekterne,“ 

siger han. 

For Skov & Landskab handler 

det i høj grad om at have 

fingeren på pulsen og få kvalificeret 

projektideerne. „For os 

er PartnerLandskab ’fra viden 

til handling’ i en nøddeskal,“ 

siger Jan Støvring. Foreløbig 

har et af projekterne ført til et 

større forskningsprojekt der 

udvikler og tester vandgennemtrængelige 

bærelag. Målet 

er at aflede regnvand gennem 

befæstelser. Projektet er 

finansieret af partnerskabet 

’Vand i byer’ og løber frem til 

2014. Sådan var det nok ikke 

blevet uden PartnerLandskabs 

indledende projekt. 

Resultaterne fra alle projekter 

bruges også i undervisningen 

og er på den måde med til 

at oplære kommende fagfolk. 

Også plads til forbedring 

Selv om PartnerLandskab generelt 

fungerer efter hensig- 

ten, kan det indimellem dog 

være svært for Skov & Landskabs 

medarbejdere at finde 

den nødvendige tid til projekterne, 

fortæller Jan Støvring. 

Knud W.Ø. Larsen har af og 

til oplevet at der var lidt langt 

mellem projektmøderne så 

man godt kunne tabe tråden 

lidt, men han ser det ikke som 

noget stort problem. Til gengæld 

kunne han godt ønske 

sig flere projekter om de ’hårde’ 

materialer der fylder meget 

i det daglige arbejde. 

Jørn Jørgensen peger på at 

konkurrence mellem nogle af 

medlemmerne af og til kan få 

dem til at holde kortene lidt 

for tæt til kroppen sådan at 

dialogen ikke bliver åben nok. 

„Det har ikke været et problem 

hidtil, men det er en potentiel 

risiko, der kan forringe 

arbejdet i PartnerLandskab,“ 

siger han 

Torben Kastrup Petersen efterlyser 

endnu mere samarbejde 

på tværs. De grupper der 

står bag de enkelte projekter 

må gerne være endnu mere 

blandede. Det gælder i øvrigt 

også hos forskerne på Skov & 

Landskab. De kunne udnytte 


institutionens viden bedre ved 

at inddrage flere fagområder, 

når opgaverne skal løses, mener 

han. 

Både Jørn Jørgensen og 

Knud W.Ø. Larsen ser gerne 

nogle flere kommuner med i 

PartnerLandskab, fordi de har 

en bred berøringsflade med 

faget. Ellers er de enige om at 

størrelsen på 14 medlemmer 

egentlig er meget passende. 

Alle de interviewede mener at 

PartnerLandskab har en fremtid, 

måske især fordi arbejdet 

er så konkret. „Ofte snakker vi 

om at man burde gøre noget 

ved dét og dét, men så kommer 

det ikke længere. Det er 

der mulighed for med Partner- 

Landskab,“ siger Bo Hune fra 

Odense Kommune. ❏ 

PÅ HAVE & LANDSKAB 

På Have & Landskab kan man møde 

Jan Støvring på Skov & Landskabs 

stand og få en snak om aktuelle projekter 

og resultater. På standen præsenterer 

PartnerLandskab bærelagsmaterialer 

og konstruktioner for gennemtrængelige 

befæstelser. 

SKRIBENT 






84 

24.-26. august 

Fremtiden sættes i sten 

FORMAND 8 

Claus Erik Johnsen, Brolæggerlauget 

Det er heldigt at Brolæggerlauget 

blev dannet i 

1886. Hvis det var sket et år eller 

to før, ville laugets 125-års 

jubilæum nemlig have ramt 

midt i en historisk hård krise 

for branchen. Sådan gik det 

dog ikke. I stedet kan formand 

Claus Erik Johnsen glæde sig 

over at det lysner over brostensbelægningerne 

i horisonten, 

selv om det holdt hårdt. 

„Vi har haft en barsk tid. De 

to seneste vintre har været 

hårde, og i forvejen har finanskrisen 

rent ud sagt taget hårdt 

på os. Men det går fremad, og 

der er virkelig ved at gå hul på 

bylden. Vi har alle fået arbejdsopgaver,“ 


„Men der er stadig rift om 

priserne, og man skal virkelig 

spidse blyanten hvis man vil 

være med. Her skal det ikke 

være nogen hemmelighed at 

vi på de store opgaver er i 

hård konkurrence med store 

anlægsgartnerfirmaer. Men 

det er glædeligt at de alligevel 

ikke kan klare sig uden os. Når 

de vinder de store opgaver, er 

det alligevel os der udfører arbejdet 

som underentreprenører,“ 

understreger Claus Erik 

Johnsen. Han pointerer at vi i 

de kommende år vil se mange 

brolæggervirksomheder som 

tilbyder gartnerydelser såsom 

beplantning og græssåning. 

Claus Erik Johnsen: Vi vil fremover 

se mange brolæggervirksomheder 

som tilbyder gartnerydelser . 

I de senere år er flere og flere 

brolæggermestre begyndt 

at beskæftige sig med flere typer 

opgaver end blot brolægning. 

„Der er mange firmaer 

der eksempelvis udfører vinerbekæmpelse. 

Det er først for 

alvor kommet i gang i år, for 

før de to sidste vintre havde vi 

5 år i træk hvor det næsten 

ikke var vinter. Nu har mange 

sadlet om, for vi er jo hårdt 

ramt når vi ikke kan komme i 

jorden. I denne sæson har vinteren 

taget fire måneder,“ forklarer 

Claus Erik Johnsen. 

Der er altså kommet maskiner 

til vinterbekæmpelse i 

brolæggernes maskinhaller. 

De hårde vintre har været med 

til at trække maskinleverandørerne 

op af krisens dynd. 

Kong Vinter giver altså på 

gyngerne hvad han tager på 

karrusellerne. 

Men det er ikke kun brolæggere 

på fejemaskinerne og 

saltsprederne der er et tegn på 

at branchen udvikler sig. Tidligere 

var brolæggerfaget en 

branche hvor næsten alle arbejdede 

sig en pukkel til. Sådan 

er det ikke i dag hvor der 

inden for en kortere årrække 

har været en sand revolution 

inden for maskinløsninger til 

bl.a. tunge løft og jordkomprimering. 

„Med de mange teknologiske 

løsninger der er kommet 

på markedet, er der ingen 

undskyldninger længere for at 

udsætte sig for voldsomme belastninger 

inden for brolæggerfaget. 

Der findes ganske 

enkelt udstyr til det meste 

hvor man før i tiden løftede 

det hele selv. Derfor er det slet 

ikke så hårdt som det har været. 

Desuden passer de unge 

mennesker bedre på sig selv 

og spiller fodbold og går i 

motionscenteret,“ fortæller oldermanden. 

Netop de unge mennesker 

har til gengæld haft svært ved 

at få fodfæste i faget under 

krisen. „Som firmaer har vi 

haft det problem at vi har haft 

for lidt arbejdsopgaver, og så 

er det naturligt at man holder 

igen med at tage lærlinge. 

Men nu har jeg indtryk af at 


Henrik Oscar Henriksen ApS lægger brosten i fangegården ved Sorø Ting og arresthus. 

flere søger om at komme i 

lære som brolægger. Det skyldes 

givetvis også at der heller 

ikke er til at få plads hos murerne 

og tømrerne. Desuden 

er tilskuddet for at tage en 

lærling sat op til 70.000 kroner, 

hvilket helt sikkert også 

hjælper,“ lyder det fra Claus 

Erik Johnsen. Han understreger 

at skolerne er blevet rigtigt 

gode til at lægge skoleopholdet 

- bortset fra grunduddannelsen 

- i vinterperioden 

hvor der er småt med 

brolæggerarbejde. 

På udstillingen glæder Claus 

Erik Johnsen sig til at se på forskellige 

løftegrej, specielt fordi 

der har været problemer med 

at få visse vaccummaskiner, 

der f.eks. kører på batteri, til 

at suge nok. Til gengæld har 

producenterne lyttet til brolæggerne, 

så nu er de nye fliser 

fra flere fabrikker tætte i 

overfladen og til at løfte hvor 

de gamle fliser ofte var meget 

åbne i overfladen, hvilket kræver 

et stort vaccuumsug, forklarer 

Johnsen. Heldigvis er 

der også flere udstillere der vil 

vise løftegrej på Have & Landskab 

‘11. lt 


De miljøvenlige maskiner 

TEMA 4. Alternativerne til fossilt brændstof er en vigtige faktor i maskinernes grønne regnskab 

I 

dag går maskinerne mest på 

fossile brændstoffer som 

diesel og benzin, men i fremtiden 

kommer der andre energikilder 

som biobrændstof og 

brint. Det vil sammen med 

bedre batterityper gøre elmotoren 

mere brugt. Dermed 

slipper man for meget af den 

problematiske udstødning. 

Men også forbrændingsmotorerne 

får en stadig renere udstødning, 

bl.a. takket være 

partikelfiltre. Og behovet for 

energi kan falde fordi man finder 

på snildere teknologier der 

kan yde det samme eller mere 

for mindre energi. 

Hvor langt man er kommet i 

udviklingen, kan man få et 

indblik i på Have & Landskab 

hvor ‘miljøvenlige maskiner’ er 

det tema Maskinlevarandørerne 

satser på, især på organisationens 

fællesstand hvor 

man samler de produkter der 

tydeligst viser perspektivet. 

„Fremtidens maskiner får 

også andre drivmidler end fossile 

brændstoffer,“ siger konsulent 

Per Hedetoft, Maskinleverandørerne. 

„Vi ved at det 

interesserer mange kunder at 

86 

opgaverne bliver løst på en 

miljørigtig måde, og derfor 

håber vi at kunne vise rigtigt 

mange maskiner hos os. Fremtidens 

maskiner kører på drivmidler 

der har en god miljøprofil 

og samtidig har et lavere 

lydniveau til glæde for såvel 

brugere som omgivelser.“ 

Man har valgt især at fokusere 

på forbruget af fossilt 

brændstof og den udstødning 

der følger med. Forbruget af 

fossilt brændstof er en væsentlig 

del af hele miljøspørgsmålet. 

Ikke kun fordi det er en 

begrænset ressource der skaber 

et stort CO 2-udslip og derfor 

kan påvirke klimaet. Også 

fordi man skaber andre forureninger 

og støj som både belaster 

lokalmiljøet og arbejdsmiljøet. 

Brændstoffet er en vigtig 

del af en maskines totale miljøpåvirkning 

når man ser på 

både fremstilling, brug og 

bortskaffelse, altså hele livscyklen 

fra ‘vugge til grav’. 

I fremtiden vil man uden 

tvivl se at mange forbrændingsmotorer 

erstattes af elmotorer. 

Men det er ikke elmotoren 

i sig selv der er det 

De batteridrevne Pellenc-beskærersakse drives af et lithium-ion-batteri der bæres på ryggen. 

FOSSILT BRÆNDSTOF 

■ Fossil betyder ‘opgravet’. Fossile brændstoffer er opgravede 

brændstoffer. De er af organisk oprindelse - planter og 

dyr - og består derfor mest af kulstof og brint. 

■ Med fossile brændstoffer menes mest kul, olie og naturgas 

som har ligget i jorden i millioner af år og er blevet omdannet 

under et meget stort tryk. Fossile brændstoffer kan dog 

også være nyere materialer som tørv. 

■ Når fossile brændstoffer brændes af, reagerer kulstof og 

brint med ilt. Derved frigøres den energi man er ude efter, 

men der dannes også kuldioxid, CO 2, der er den væsentligste 

drivhusgas. Metan, lattergas og ozon er andre drivhusgasser. 

Rørcellebatterierne giver Modec-lastvognen en aktionsradius op til 

160 km, men bidrager også til en stor egenvægt. 

interessante. Det er hvor 

strømmen kommer fra. 

Batteriteknologien 

I dag er det stadig mest sådan 

at elmotorer drives af et genopladeligt 

batteri (akkumulator) 

der jævnligt lades op. De 

elkøretøjer der findes i dag, 

som bl.a. trucks og pickups, er 

normalt forsynet med de billige, 

men store og tunge rørcellebatterier. 

Det er blysyrebatterier 

med blyfyldte rør 

med syre uden om. En gammel 

teknologi der er forfinet gennem 

årene. 

Rørcellebatterier er f.eks. 

brugt i den engelske Modeclastbil 

der kan laste 2300 kg og 

med sin 102 hk motor har en 

aktionsradius op til 160 km og 

en topfart på 80 km/t. Men 

batterierne gør bilen tung, 

5500 kg og derfor energikrævende. 

Bilen kunne ses på Bay 

Christensens stand i 2009, men 


GMR’s Stama eltruck er forsynet med brændselsceller der har træsprit 

som drivmiddel. Derfor kan den også trække eludtag til redskaber. 

siden er fabrikken gået konkurs. 

Det er ikke lutter lagkage 

at lave miljøvenligt grej. 

De mere energitætte nikkelkadmium-batterier 

er bl.a. 

brugt i 90’ernes elbiler. De er 

lettere og dyrere end blysyrebatterier 

og taber ikke lige så 

meget kapacitet i frost. Mest 

effektivt blandt de batterityper 

der i dag er på markedet 

er lithium-ion-batteriet der 

bl.a. er kendt fra mobiltelefoner 

og computere. De kan i 

modsætning til blysyre- og 

nikkel-kadmium-batterier kasseres 

som almindeligt affald. 

Lithium-ion-batteriet har 

også en fremtid inden for de 

grønne maskiner, i første omgang 

de mindre af dem. Her 

eksploderer anvendelsen nærmest 

i øjeblikket. F.eks. har 

Gardena, Stihl og Ryobi sendt 

serier af lette havemaskiner og 

redskaber på markedet med 

bl.a. trimmere, buskryddere, 

plæneklippere, hækklippere 

og kædesave. De kan ses hos 

henholdsvis Husqvarna, Stihl 

og Scan Motor. Hos Texas kan 

man desuden se Pellenc elbeskæresakse 

som drives af et 

rygbårent lithium-ion-batteri. 

Men også lidt større maskiner 

bruger denne batteriteknologi. 

Det gør fejemaskinen 

Green Machines 500 ZE der importeres 

af OG Maskiner. 

GGP’s nye Stiga Park Mirage er 

den første rider drevet af lithium-ion-batteri. 

Den kan klippe 

op til fem kvarter på en opladning. 

Uden motorlyd. Driftsøkonomien 

anføres som cirka 

den samme som for en tilsvarende 

benzinmodel. Også 

GMR Maskiners Stama eltruck 

har lithium-ion batterier. 

Lithium-ion har dog også 

ulemper: Det er sart og skal 

beskyttes mod både overlast 

og frost, og det mister ret meget 

kapacitet når det ikke bru- 

Fejemaskinen Green Machines 500 ZE drives af et lithium-ion-batteri der 

ellers mest kendes fra telefoner og computere. Maskinen blev præsenteret 

på COP15-mødet i København 2009 og er siden brugt til at feje 

omkring Bella Centret. Batteriet driver en 6kW elmotor. 

ges. Men der forskes meget i 

at forbedre teknologien. 

Brændselsceller og brint 

Elmotorens strøm kan også 

komme fra brændselsceller. I 

princippet fungerer en brændselscelle 

som et batteri, men 

den skal ikke oplades. Den bliver 

ved med at producere 

strøm - samt varme og vand - 

så længe der tilføres brændsel. 

Det sker ved at tilføre brint til 

anoden og luft (ilt) til katoden. 

En celle leverer en spændingsforskel 

på cirka 1 Volt. De 

bygges sammen i serier så man 

får en cellestak med den 

spænding man ønsker. Strømmen 

ledes gerne til et batteri 

så brændselscellen ikke skal 

køre hele tiden, men kun når 

batteriet er ved at være fladt. 

Men hvor får man brint fra? 

Det får man ved at spalte vand 

til brint og ilt ved hjælp af 

elektricitet hvorefter brinten 

opbevares under stort tryk for 

ikke at fylde alt for meget. Råstoffet 

vand er intet problem, 

men processen - elektrolyse - 

er energikrævende og miljøvenligheden 

afhænger af om 

produktionen kan kobles til 

vedvarende energikilder. 

Brændselscellerne findes i 

mange typer med forskellige 

elektrolytter (det stof som cellen 

er lavet af). Der er bl.a. typer 

der kan udnytte naturgas, 

kulgas og sprit som energikilde. 

Den omdannes til brint 

inde i brændselscellen. Det 

gør teknologien billigere og 

mere praktisk end den dyre 

brint i upraktiske trykflasker. 

På Have & Landskab ‘09 viste 

GMR en Stama-minitruck 

der som eksperiment var forsynet 

med brændselsceller og 

en 10 liter brintflaske. Man 

regnede dog med at der nok 

i første omgang var mere 

fremtid i træsprit (metanol) 

som energikilde. Sådan blev 

det også. Der er siden solgt 

fire trucks med brændselsceller, 

alle drevet af træsprit. På 

Have & Landskab ’11 udstilles 

trucken både med én 4kW elmotor 

og en knækstyret med 

to elmotorer og firehjulstræk. 

De har begge 240 V udtag til 

redskaber - en kontant fordel 

af brændselscellernes konstante 

produktion af strøm. 

Brændselsceller blev som 

princip kendt i 1800-tallet, 

men blev først udviklet til en 

brugbar form under USA’s 

rumprogram i 60’erne. Der forskes 

meget for at gøre brændselscellerne 

billigere. Der er 

mange bil-prototyper med 

brændselsceller, men de er 

langt fra at kunne sættes i 

produktion. Teknologien er 

mere fremme i nicheproduktioner 

som GMR-trucken. 

Biobrændstoffer 

I stedet for at bruge fossilt 

brændstof kan man bruge 

biobrændstof som drivmiddel 

i motorerne. Biobrændstof er 

brændstof fremstillet af biomasse. 

Det har indtil nu enten 

været ethanol eller biodiesel. 

Ethanol (alkohol) fremstilles 

lettest af sukker- eller stivelsesholdige 

afgrøder som roer og 

korn. Ethanol kan dog også la- 


ves af fiberholdigt affald som 

halm og grene. Planter består 

typisk af 35-40% cellulose som 

med enzymer nedbrydes til 

glukose og gæres til ethanol. 

Ethanol kan bruges rent, men 

blandes normalt i benzinen eller 

dieselen, bl.a. for at opfylde 

EU-kravet om 7% biokomponent 

i diesel. Statoil fremstiller 

ethanol af affaldstoffer, 

bl.a. i Kalundborg. 

Biodiesel er en olie der er 

baseret på koldpresset planteolie 

fra f.eks. raps- eller soyafrø. 

Fremstillingsprocessen er 

simpel og restprodukterne kan 

bruges som foder eller brændsel. 

Biodiesel kan også være 

fremstillet af animalsk fedt og 

andet bioaffald. 

Biodiesel er hård ved gummi 

og har i kold tilstand en lav 

viskositet (tyktflydende). Det 

kræver derfor at motoren bygges 

om, bl.a. med dobbelt 

tank så motoren kan begynde 

på diesel. Ældre dieselmotorer 

kan dog normalt køre direkte 

på biodiesel. I øvrigt lugter udstødningen 

af friture. 

Der er busser som i dag kører 

på biodiesel fremstillet af 

slagteriaffald. Der er endnu ik- 

88 

John Deere 2500 E-D er en hybrid 

med en dieselmotor og en 

elmotor. Batteriet lades op mens 

dieselmotoren er i funktion. 

ke eksempler på at grønne 

maskiner kører på biodiesel. 

„Men der forskes meget i 

det, så vi får brændstoffet før 

eller siden til vores maskiner,“ 

spår Per Hedetoft. 

Både ethanol og biodiessel 

fremstilles lettest af fødevarer. 

Det kan sætte både fødevarepriser 

og naturområder under 

pres. Denne ulempe kan i begge 

tilfælde elimineres ved at 

bruge affaldsprodukter, men 

det er dyrere. I alle tilfælde er 

det også et spørgsmål om 

hvordan biomassen udnyttes 


edst: Ved at brænde den af i 

elværker eller ved at omdanne 

den til biobrændstof. 

Hybrider 

Til fremtidens motorløsninger 

hører også hybrider, to motorsystemer 

der kan supplere hinanden. 

Den hybrid der kendes, 

er maskiner med dieselmotor 

og elmotor - og hvor batterierne 

lades op, mens dieselmotoren 

er i gang. Idéen er bl.a. at 

man kan køre frem til arbejdsstedet 

på diesel, og bruge elmotoren 

på arbejdspladsen - 

til fordel for både arbejdsmiljøet 

og naboerne der undgår 

støj og os. Det er derimod 

uklart om hybriden samlet set 

sparer fossilt brændstof. Fordelene 

ligger andre steder. 

Et eksempel på en hybrid er 

John Deeres trehjulede greenklipper 

2500 E-D hvor klippeledene 

drives af en elmotor. 

Derved kan dieselmotoren under 

klipningen køre for lavere 

omdrejninger. Desuden undgår 

man hydraulikslanger frem 

til klippeledene og dermed risiko 

for oliespild på det sarte 

græs. John Deere planlægger 

også at en fairwayklipper skal 

komme i en hybridudgave. 

Hybrider er dyrere end ikkehybrider, 

men ikke meget. 

Model 2500 E-D har en halvsøster. 

2500 D der bare er uden 

elmotor. Prisforskellen er kun 

12.000 kr. (knap 6%). 

Partikelfiltre 

Partikelfiltre er ingen fordel 

når det gælder om at spare 

på fossilt brændstof. Faktisk 

sænker partikelfiltre motorens 

effekt og øger dermed 

Forkatalysator 

‘dieselbrænder’ 

til regenerering Partikelfilter af 

keramik med 

små kanaler 

Lyddæmper 

brændstofforbruget. Men filtrene 

kan fjerne de fleste 

sodpartikler (over 80% oplyser 

Trafikstyrelsen) og en del 

af skadelige gasser som kulilte 

og kulbrinter. Og det vil 

man normalt prioritere. 

Partikelfilteret er opbygget 

af små kanaler af keramik. 

Osen tvinges gennem kanalvæggen 

hvor partiklerne fanges. 

Filteret skal jævnligt regenereres 

(partiklerne brændes 

af) så filtret ikke stopper. Det 

kan f.eks. ske med en indbygget 

katalysator - der forbruger 

diesel. Det kan også ske ved at 

tilsætte hjælpestoffet AdBlue 

der består af 32,5% urinstof i 

vand. Fra sin egen tank sprøjtes 

væsken ind i udstødningssystemet 

hvor den nedbryder 

udstødningsgasserne til vand 

og kvælstof. Trods regenereringen 

skal filtret dog af og til 

renses for aske. 

Filtret leveres som en integreret 

enhed med filtre, katalysator, 

pumper, elektronik 

mv. Der kan også være en opvarmer 

der hæver osens temperatur 

så den lettere kan filtreres. 

Selv om partikelfiltre allerede 

findes, er de stadig 

fremtid på arbejdspladserne. 

Der er nemlig endnu ikke 

krav om at entreprenørmaskiner 

skal bruge dem, og i 

miljøzoner er kravet forbeholdt 

køretøjer på vejene. 

En renere benzin 

En renere udstødning kan 

man også opnå ved at bruge 

renere benzin. Det koster ikke 

ekstra, men dyrere brændstof. 

Et eksempel er Aspens 

alkylatbenzin. Den er lavet af 

alkylatvæske som man kan 

fremstille på raffinaderiet som 

det renest mulige petroleums- 

Principgodkendt partikelfilter, (Purefi Active System). 

Partikelfilteret monteres i stedet for den originale lyddæmper 

og virker derfor både som lyddæmper og partikelfilter. 


Stiga Park Mirage drives af lithium-ion-batterier. Den knækstyrede rider kan klippe i op til fem kvarter 

hvorefter den skal lades op i otte timer. Hastigheden ved græsklipning er 6 km/t og cirka 10 ved transport. 

produkt. Alkylatet blandes 

med andre komponenter så 

man får et produkt der kan 

bruges i de fleste småmotorer. 

Når man bruger denne benzin 

slipper man næsten helt 

for farlige stoffer som benzen 

og aromater. Desuden holdes 

tændrør og forbrændingskammer 

renere så man får maksimal 

effekt - og dermed mindre 

brændstofforbrug. Til gen- 

90 

gæld koste alkylatbenzin cirka 

20 kr. mere pr. liter i forhold til 

almindelig benzin. 

Alkylatbenzin er beregnet til 

småmaskiner som plæneklippere, 

græstrimmere, motorsave, 

buskryddere og hækklippere, 

både til totakts- og firtaktsmotorer. 

I forhold til f.eks. bilmotorer 

er de små motorer 

normalt stærkt forurenende 

når de bruger almindelig ben- 

zin, og det skaber et meget 

usundt arbejdsmiljø. Den høje 

pris skal desuden ses i forhold 

til de relativt små brændstofmængder 

der er tale om. 

Renere motorteknologi 

At udvikle selve motorteknologien 

er også en udvej. På 

større motorer er det almindeligt 

med en elektronisk 

motorstyring der justerer 

brændstofmængden i forhold 

til behovet. Man kan 

også forfine konstruktionen 

og ændre dens specifikationer. 

Udviklingen forstærkes 

af de EU-baserede lovkrav til 

især støj og emissioner af 

bl.a. kvælstofilter, kulbrinter, 

sodpartikler og svovl. Kravene 

er tilpasset de forskellige 

motortyper og -størrelser og 

skærpes løbende. 

Et eksempel på en forbedret 

motorteknologi for totaktsmotorer 

er Husqvarnas 

X-Torq der bruges på bl.a. 

motorsave og buskryddere. 

Her sørger en ekstra luftkanal 

for at der kommer frisk 

luft ind i cylinderen så der 

ikke kommer lige så meget 

uforbrændt benzindamp ud i 

udstødningen. Den kan sænke 

emissionsniveauet med op 

til 75% og brændstofforbruget 

med op til 20%. 

Et andet eksempel er AS 

Motors græsklippere der er 

specialiseret til at klippe i stejlt 

terræn og hvor man derfor må 

bruge de normalt meget svinende 

totaktsmotorer. Her har 

man nedsat udslippet med en 

meget mager brændstofblan- 


ding som bl.a. muliggøres af 

en ny karburatorteknologi og 

bedre forbrændingsværdier. 

I stedet for at udvikle motorer 

der sparer fossil energi, kan 

man udvikle maskinløsninger 

der kræver mindre energi. Et 

eksempel er løvblæsere med 

aksial blæsehjul - i modsætning 

til det normale radiale 

blæsehjul. De kræver mindre 

Prøver med Aspens 

alkylatbenzin. 

MILJØVENLIG MASKINER PÅ MASKINLEVERANDØRERENS FÆLLESSTAND 

Maskinleverandørerne har 

på stand 4 samlet sine medlemmers 

særligt miljøvenlige 

maskiner. Der er nøgleoplysninger 

og henvisning til udstillerens 

egen stand. 

Den 8. august var følgende 

maskiner godkendt: 

■ Stama Minitruck med brændselsceller. GMR 

■ Green Machines fejemaskine med lithium-ion-batteri. OG 

■ John Deere 2500 E-D greenklipper, hybrid. Nellemann Agro 

■ Ukrudtsdamper, FM Maskiner 

■ Mega, eldrevet pickup. H.A. Fog 

■ Stiga Park Mirage, el-rider med lithium-ion-batteri. GGP 

■ Melex elbil. Svenningsens Maskinforretning 

energi for samme ydelse og 

kan derfor drives af en mindre 

benzinmotor eller af en elmotor. 

Det er bl.a. udnyttet i 

Stihls aksialblæsersystem ‘Axial 

blower’. Det indgår i den nye 

Akku-serie der drives af en elmotor 

med lithium-ion-batteri. 

Systemet bruges endvidere i 

KombiSystem hvor forskellige 

redskaber monteres på den 

samme buskrydder med en 

lille benzinmotor. 

Gennembruddet kommer 

Det koster gerne lidt mere at 

få de miljøvenlige maskiner. 

Derfor er efterspørgslen også 

faldet under den økonomiske 

krise, erkender Per Hedetoft 

fra Maskinleverandørerne: 

„Lige nu tænker de fleste på 

økonomi og ikke så meget på 

miljø. men det varer ikke ved. 

Mange vil gerne tænke på miljøet 

hvis økonomien rækker.“ 

Som han fastslår, vil de miljøvenlige 

maskiner få deres 

gennembrud. Det vil de på 

grund af den teknologiske udvikling. 

Og fordi kommuner 

og entreprenører kan se nytten 

i at profilere sig på maskiner 

der tager hensyn til både 

arbejdsmiljøet, det lokale miljø 

og det globale. sh 

KILDER 

www.biobrændstof.com 

www.ecomotion.dk 

www.trafikstyrelsen.dk 

www.wikipedia.com 

Interview og korrespondance med 

Per Hedetoft, Kristian Jørgensen, Jan 

Schønberg m.fl. juni-juli 2011. 

Grønt Miljø 7/2009. 

Omtalte leverandørers hjemmesider. 


Den merværdi 

som planter giver 

FORMAND 8 

Henning Roed, Danske Planteskoler 

„Planterne kommer til sidst i 

byggeriet, men til sidst kom 

krisen også til os. Samtidig har 

vi som bekendt haft et par 

hårde vintre. Fra december 

2009 til januar 2011 var der 

sne og frost over 40% af tiden 

- og derfor hverken produktion 

eller kunder. Det var ikke 

befordrende. Vi står ikke med 

hænderne opad, men er trods 

alt ved godt mod,“ fortæller 

planteskoleejer Henning Roed 

fra Roeds Planteskole. Og fra 

17. juni Danske Planteskolers 

nye formand. 

En mere langsigtet tendens 

er en stigende konkurrence fra 

udenlandske planteskoler. 

„Det er jo i høj grad en manuel 

produktion, og vi er i konkurrence 

med billigere producenter. 

Arbejdskraft er bare 

dyrere i Danmark end andre 

steder, det har vi ingen indflydelse 

på. Men så må vi arbejde 

hårdere og have en tættere 

dialog med kunderne. Ét er at 

planterne er billige, noget andet 

om det er de rigtige planter 

til de rigtige steder.“ 

At priserne presses ned er 

dog i alle tilfælde et vilkår 

planteskolerne må leve med. 

„Det er også sundt med konkurrence, 

men det er et problem 

hvis planteskolerne ikke 

har ressourcer til at udvikle sig. 

Så står vi med håret i postkassen 

om ti år.“ 

Danske planteskoler er i alle 

tilfælde blevet meget mere 

produktive. Erhvervet har i 

mange år været gennem en 

strukturrationalisering hvor 

der er blevet færre, men større 

og mere specialiserede planteskoler. 

Som Roed fortæller: 

„Man specialiserer sin produktion 

efter sit marked, hvad enten 

det er hæk- og læplanter, 

juletræer eller stauder. Hovedparten 

af planteskolerne bliver 

strammere og strammere i deres 

sortiment.“ 

Men inden for deres speciale 

kan de vel godt have en stor 

variation? 

„Det afhænger af produktionen. 

Hvis man producerer til 

92 

forretningskæder, vil man normalt 

have et lille sortiment for 

at holde stykprisen nede, men 

hvis man producerer til f.eks. 

plantehandler kan der kræves 

et større sortiment. Man kan 

ikke generalisere.“ 

Der har i årevis været talt 

om hvor vigtigt det er med de 

rigtige provenienser i landskabsplanter. 

Er det vigtigt 

nok til at gå uden om billige 

planter nede fra Europa? 

„Ja det er. Proveniensen spiller 

en rolle man ikke kan komme 

uden om. Den skal tåle det 

danske klima hvor især blæsten 

og det lange forår stiller 

store krav. I udbud stilles der 

altid krav om proveniens og 

det gør der også når private 

køber planter til større plantninger, 

og der er en konsulent 

på opgaven. Men privatkunder 

der køber ind til haven går 

ikke op i det.“ 

Med DAFO-planterne var 

man i hvert fald sikker på at få 

en klimatilpasset og sund 

plante. Hvad blev der af dem? 

„Som varemærke afgik de 

ved døden. Generelt betragtede 

kunderne ikke DAFO som 

højværdiplanter. Derfor var 

der ikke provenu til at udvikle 

og beholde sortimentet. Der 

burde have været et licenssystem 

fra starten af, så det ikke 

Henning Roed: Er trods alt ved godt mod. Foto: Lotte Bjarke. 

var så let at køre frihjul. Som 

selekterede sorter eksisterer 

DAFO-planterne stadig, men 

de markedsføres uden mærket 

og der selekteres selvfølgelig 

heller ikke nye i DAFO-regi.“ 

Hvordan går det med at selektere 

nye sorter når der ikke 

er et DAFO-regi at gøre det i? 

„For øjeblikket foregår selektion 

af nye sorter ude i den 

enkle planteskole. Ofte handler 

det om sorter fra andre 

lande som man afprøver til det 

danske klima i nogle år inden 

de sendes på markedet.“ 

En af tidens tendenser har 

været ‘instant garden’ med 

Store hæg, Prunus padus ‘Select,’ ligger den 30. marts klar til at blive plantet ved opkørslen til en stibro. 


færdiggræs og store planter. 

Holder det stadig? 

„Tilbage i 2007-08 lignede 

det en markant tendens, men 

den har ikke udviklet sig voldsomt, 

måske folk har fået færre 

penge på lommerne. Der er 

også folk der foretrækker at se 

planterne vokse op.“ 

Er der nogle trends i det 

planteskolerne udbud på Have 

& Landskab, eller er det tilfældigt 

hvad der kommer? 

„Tilfældigheder er det ikke. 

Man kan ikke bare tage en tilfældig 

plante, sætte produktionen 

i gang og sige at det er 

en nyhed. Det vil ingen betale 

for. Nyheden skal have en kvalitet, 

en egenskab som man ellers 

ikke har på markedet. De 

er en udvikling der koster, og 

inden man sætter produktionen 

i gang, må man afprøve 

planten så man til sidst står 

med noget der duer. Det er tit 

særlige forskningsvirksomheder 

der står for denne produktudvikling, 

f.eks. inden for 

stauder, roser og frugttræer. 

Det er noget der tager år.“ 

Hvad er de største udfordringer 

planteskolefaget står 

over for lige nu? 

Biologiske løsninger: 

„Det er helt klart at sælge 

budskabet om den merværdi 

som planter giver. Det skal vi 

sælge til planlæggere, politikere, 

private bygherrer og 

boligejere. Mange undersøgelser 

viser at planter giver mange 

fordele: bedre klima, gladere 

mennesker, højere værdi på 

de tilhørende bygninger, kortere 

salgstid på ejendommene 

når der er en pænt og velholdt 

beplantning. For erhvervsvirksomheder 

er det en signalværdi 

som mange slet ikke har fået 

øje på. Tag et eksempel som 

McDonald der altid har en 

pæn beplantning rundt om 

deres restauranter. Det er ikke 

tilfældigt, de ved kunderne føler 

sig bedre tilpas i pæne og 

grønne omgivelser, og det 

øger sandsynligheden for de 

vender tilbage.“ 

Der er kommet et normforslag 

til højtstammede træer 

der går meget mere detaljeret 

til værks end plantestandarden. 

Er det en vej I støtter? 

„Jeg ved at alle træplanteskolerne 

producere efter de 

nye normer, så det er mere 

end godt på vej.“ 

I har en fællesstand på Have 

Spil sammen med miljøet 

– sund fornuft, idag og for fremtiden! 

E. Marker er specialist i biologiske 

løsninger til pleje af parkanlæg, 

golfbaner, fodboldbaner og lign. 

Kontakt os – og hør mere om 

helt naturlige og bæredygtige 

produkter. 

& Landskab med 400 plantearter. 

Hvad kan man se der? 

„Meningen er mest at vise 

den mangfoldighed som planteskolerne 

kan byde på. Det 

kan både være nyheder og ældre 

ting. Der kommer hele tiden 

nye kunder der har brug 

for gammel viden. Vi bruger 

sloganet ‘vi planter et grønnere 

samfund’. Det er også et 

signal om den meget ensformige 

- eller fraværende - beplantning 

man kan opleve 

mange steder.“ 

En af foreningens nye markedsføringskampagner 

er 

‘grønne pletter’. Hvert eller 

hver andet år finder foreningen 

i samarbejde med en by 

eller kommune en plads i byen 

som tilplantes til en grøn plet. 

Meningen er at åbne folks øjne 

for de værdier det grønne 

giver. Og så skal det selvfølgelig 

markedsføres med skilte, 

hjemmeside og lokal presse. 

En anden ny pr-aktivitet retter 

sig mod en større grøn 

plet, nemlig bynære skove. Ikke 

sådan at foreningen vil finansiere 

nye skove, men man 

vil fokusere på information og 

kom-i-gang-materiale. „Vi vil 

Græspleje/græsfrø 

Organiske gødninger 

Specialgødninger 

Mykorrhiza 

Ukrudtsbekæmpelse 

Vandpleje 

Analyser og sygdomstests 


Stand 217 

lave et opråb til byplanlæggere 

og politikere. En tur i skoven 

kan spare mange piller,“ 

siger Henning Roed. 

Der er i de senere år blevet 

flere og flere planteskoler der 

udstiller på Have & Landskab. 

Hvad er baggrunden? 

„Ja, der er nogle ting der 

skal modnes med tiden. Dem 

der udstiller har indset at der 

skal snakkes med kunderne og 

lyttes til dem. Måske har de 

nogle ønsker som vi ikke før 

har opfattet. Samtidig er hele 

det markedsområde som udstillingen 

dækker, blevet et 

større og større marked.“ 

Kritik over Have & Landskab 

har Roed ikke rigtigt. „Vi er 

med til at udfylde rammerne, 

og så må vi jo selv gøre noget 

ved det hvis vi synes der er noget 

som mangler.“ 

Danske Planteskoler holder 

selv en anden udstilling, nemlig 

Plantefagmessen der holdes 

hvert år i august, sidst på Langesø 

Gods på Fyn. Her er målgruppen 

dog en helt anden 

end på Have & Landskab, understreger 

Roed, nemlig plantehandlere 

og eksportører, 

ikke landskabssektoren. sh 

Chefgartner Jens Povlsen: 

OSMO er LEGOLAND ® Billunds 

foretrukne leverandør af 

organiske og miljøvenlige 

gødningsprodukter. 

E. Marker A/S 

Tlf.: +45 74 67 08 08 

salg@emarker.dk 

www.emarker.dk 


LEGO, LEGO logo og LEGOLAND er varemærker tilhørende LEGO Gruppen og her anvendt med speciel tilladelse. © 2011 LEGO Gruppen.

Grønne udstillinger i 30 år 

Fagudstillinger har længe været en del af faget, men mål og stil har varieret gennem årene 

Af Søren Holgersen 

Fælles maskindemonstrationer var en central del af de første udstillinger. Her leder LDA’s fagkonsulent Jes Krarup - i midten med megafon - en 

græsklipperdemonstration. Det er efter alt at dømme maskindemonstrationen i Ølstykke 1983. 

Udstillinger har været en 

del af det grønne fag næsten 

lige så længe det har eksisteret. 

Store publikumsudstillinger 

kendes tilbage fra 20’erne. 

Historien er dog noget kortere 

hvis begrebet snævres ind 

til udstillinger hvor flere leverandører 

samtidig viser produkter 

for en større gruppe 

fagfolk. 

Med denne definition hører 

anlægsgartnerfolkets red- 

94 

skabsdage og maskindemonstrationer 

formentligt til de 

første. De begyndte at tage 

form i begyndelsen af 60’erne 

da fagets mekanisering for alvor 

tog fart. En række leverandører 

stillede op, typisk på en 

stor anlægsgartners plads. Den 

seneste og største af denne 

førstegenerationsudstillinger 

var maskindemonstrationen i 

1983 på K. Flemming Jacobsens 

plads i Ølstykke. En udstil- 

Odense Congress Center. Byggeriet var mindre i 80’erne, og er blevet 

endnu i større i dag end det er her på dette Google Earth-billede. Stadium 

Arena Fyn er siden opført lige nordvest for de viste haller og hvor 

bl.a. ‘kendistræerne’ blev plantet. Længere mod nordvest er der her 

parkeringsplads og byggeri, men i 80’erne var det åbne marker som 

blev brugt til maskindemonstrationer. 

ling som Landsforeningen 

Danske Anlægsgartnermestre 

(LDA) stod bag. 

I omtalen fra dengang nævnes 

både først 36, siden ‘over 

50’ udstillere og et besøg på 

præcist 1729 fagfolk. „En ubetinget 

succes set med arrangørernes 

øjne,“ lød det bagefter. 

Satsningen lå primært på 

maskiner blandt udstillerne og 

anlægsgartnere blandt gæsterne, 

men i sin markedsføring 

henvendte man sig bredere. 

Det famlende perspektiv sås i 

arrangementets navn der både 

blev kaldt ‘LDA’s maskindemonstration’, 

‘Det grønne område’ 

og ‘Grønt Miljø’ som bladet 

der startede samme år. 

Vækst og anlæg i gang 

Maskindemonstrationen i 1983 

stod dog ikke alene. Samme år 

debuterede Vækst og Anlæg i 

et samarbejde mellem LDA og 

TAL DER TIT TAGES MED ET GRAN SALT 

De tal som udstillingsarrangører opgiver om besøgs- og udstillertal 

er gerne usikre og skal tit tages med et gran salt. 

■ Udstillertallet oplyses som regel både før og efter udstillingen, 

og det kan variere fordi der gerne kommer enkelte udstillere 

til i sidste øjeblik. Desuden skelnes ikke altid mellem antal 

udstillere og antal stande. Det kan variere fordi nogle udstillere 

har flere stande, mens andre deler en stand. Om nogle udstillere 

kan man diskutere om de skal tælles med fordi de indgår 

i en fællesstand eller har fået et hjørne hos en kollega. 

■ Besøgstallet kan hvile på alt lige fra anslåede tal til en præcis 

optælling baseret på et billetsystem. Man kan lægge udstillerog 

arrangørpersonel mv. til for at få det til at se pænere ud. 

■ I alle tilfælde er udstillerog besøgstallet også afhængigt af 

arrangøren som kan have interesse i at pynte på tallene af 

hensyn til kommende udstillinger. Det gælder især besøgstallet 

som er svært at kontrollere af andre. Historien byder på nogle 

tilfælde der næsten kun kan karakteriseres som fantasital. 

■ Det er ikke normalt med en uafhængig statistik. Tallene for 

Have & Landskab er dog ret præcise og pålidelige. Her er besøgsstatistikken 

baseret på at hver besøgsgæst udfylder en talon 

som bagefter tælles sammen. 


messearrangøren Fyns Forum i 

Odense. Den var tænkt som en 

bredere og landsdækkende 

haludstilling for hele faget 

hvor også private kunne komme. 

Alt sammen i modsætning 

til de mere lokale maskindemoer 

som skulle køre ved siden 

af. Ambitionerne var store, 

ikke mindst takket være 

LDA’s nye dynamiske direktør 

Jens Raunkjær. 

58 udstillere annonceredes 

der med til den første Vækst 

og Anlæg hvor man primært 

udstillede i hallen, men også 

kunne udstille udendørs på 

den omgivende parkeringsplads. 

3500 besøgende skulle 

der være dukket op. Det er et 

ubekræftet tal som først dukker 

op da næste Vækst og Anlæg 

annonceres. Usikre be- 

søgstal har belastet udstillingshistorien. 

De skal tages med et 

gran salt, især når tallene bruges 

i den senere markedsføring. 

Men besøgstallet var i alle 

tilfælde nok til at udstillingen 

blev gentaget. 

I LDA besindede man sig 

dog. For fremtiden skulle der 

kun holdes én udstilling om 

året, nemlig Vækst og Anlæg 

hvor man kombinerede haludstillingen 

og maskindemonstrationen. 

Udstillingen skulle 

holdes omkring 1. juni og være 

landsdækkende, men flyttes 

fra landsdel til landsdel. Og 

man ville gerne have andre 

grønne organisationer med. 

Faglige arrangementer 

Det kom delvist til at holde 

stik. Hvert år 1980’erne ud 

blev der holdt Vækst og Anlæg. 

Det blev dog hvert år i 

Fyns Forum der lå centralt og 

dengang havde en ubygget 

mark ved siden af til maskindemonstrationer. 

Og de fleste 

andre grønne organisationer 

kom - navnlig op til 1985-udstillingen 

- med i den rådgivende 

og delvist medhjælpende 

baggrundsgruppe. 

Gruppen stod for de faglige 

arrangementer, først og fremmest 

maskindemonstrationer 

og konferenceprogrammer 

som også fyldte meget. Fyns 

Forum tog sig af standene, det 

praktiske arrangement og 

markedsføringen. 

Udstillingens baggrund forklarer 

hvorfor man lagde så 

stor vægt på maskindemonstrationerne. 

Udstillerne meld- 

Fyns Forum 24. maj 1984. Nationalbankdirektør 

Erik Hoffmeyer 

planter et træ mens anlægsgartnermester 

Karl Flemming Jacobsen 

holder stokken. Skikken med at 

lade en kendis plante et træ indledtes 

dette år som led i den daværende 

Plant-et-træ-kampagne. 

te maskiner til den ønskede 

kategori: græsklipning, jordbehandling, 

flishugning mv. 

Derefter skulle maskinerne én 

efter én vise deres værd under 

en kort arbejdsøvelse. Det hele 

blev styret af en demonstrationsleder 

udstyret med megafon. 

Idéen var at sammenligne 

de forskellige mærkers præstationer 

under realistiske forhold. 

Maskindemonstrationernes 

form blev dog hurtigt et problem 

når der kom mange maskiner 

og udstillingsgæster. 

Man udvidede arealerne hen 

over årene, men måtte efterhånde 

erkende formens begrænsning. 

Konceptet muliggjorde 

heller ikke i praksis at 

udstillingsgæsterne selv kunne 

prøve maskinerne. 

Udstillingen bød på et større 

konferenceprogram, og det 

var let at gå fra hallen direkte 

ind i konferencerummet. Programmet 

blev fra 1985 peppet 

op med ‘Grønne Fags Dag’ 

som Fællesrådet for havekultur 

og landskabspleje holdt i 

reprise, i 1985 med temaet ‘natur- 

og landskabspleje’. 

Træ og pris 

I 1984 indledtes skikken med 

at lade en kendis plante et 

træ. Første år - hvor nationalbankdirektør 

Erik Hoffmeyer 

svingede skovlen - var plantningen 

et led i den daværende 

‘Plant-et-træ-kampagne’, men 

det blev et fast indslag de følgende 

år. Træerne findes ikke 

mere. Odense Congress Center 

har siden udvidet flere gange, 

og i 2007 opførtes ‘Stadium 

Arena Fyn’ på det sted hvor 

træerne stod. Det vigtigste var 

trods alt også selve planteseancen. 

Den var et led i den 

profilering af udstillingen - og 

af faget - som der også blev 

lagt stor vægt på. 

Gennem flere år blev også 

Danske Anlægsgarteres pris 

‘Årets grønne anlæg’ afsløret 

ved udstillingens åbning. Første 

gang var i 1985 hvor temaet 

var gårdrydningen og fol- 


Vækst og Anlæg 1990 dannede en lille landsby på Favrholm hvor NOVO i dag har kursusejendom. Men potentialet udendørs blev ikke udnyttet. 

kene bag Ewaldsgadekarréen 

på Nørrebro i København tog 

prisen. Efter den pompøse åbning 

var der tid til en eksklusiv 

rundvisning og frokost for de 

særligt indbudte gæster. Og 

efter første udstillingsdag kunne 

udstillerne mødes til ‘Grønt 

Træfpunkt’. 

Så småt at tage form 

I 1984 var udstillingssuccessen 

behersket. „Idéen med Vækst 

og Anlæg hvor anlægsgartner- 

96 

Besøg os på 

stand 123 


Slagelse 

fagets grønne folk mødes en 

gang årligt begynder så småt 

at tage form,“ lød det i Grønt 

Miljø bagefter, men de godt 

3000 besøgende var „for lidt 

faget taget i betragtning“ som 

Jens Raunkjær meddelte. 

I 1985 gik det bedre. Man 

fik 71 udstillere der samtidig 

havde større bredde end før. 

Senere oplystes at der var 92 

udstillere og ‘cirka 6000’ besøgende 

selv om der nu kun var 

to udstillingsdage. Den sidste 

45 hk Yanmar dieselmotor 

Komfortkabine med aircon, luftsæde og radio 

2 fuldramme døre med oplukkelige ruder 

Rustfri beholder, 1 m 3 / tiphøjde 1,4 m 

Automatisk 4 WD i arbejdsgear 

Transporthastighed 28 km/t 

To automotive kørepedaler til frem og bak 

Hydraulisk tippelad på redskabsbærer 

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration. 

åbne dag for private var skåret 

væk. Udstillertallet steg lidt i 

1986, men besøgstallet angives 

denne gang kun til 4200. 

Der holdtes nogenlunde status 

quo i 1987. 

Vækst og Anlæg toppede 

året efter. I 1988 kunne man 

lokke med 122 udstillere. Efter 

udstillingen gjorde man status: 

130 udstillere og 5000 besøgsgæster. 

Tallene ‘overgik tidligere 

rekorder’ som det meddeles. 

Tallet på 6000 fra 1985 

Hako 

Citymaster 1200 

Citytrac 4200 

Professionel gadefejemaskine 

og redskabsbærer 

må formentligt karakteriseres 

som et utroværdigt pr-tal. 

Baggrundsgruppen var i 

1988 også større end nogensinde 

før. Bl.a. var det nydannede 

Parkteknisk Institut kommet 

med. Det medvirkede til 

at give større bredde, hed det i 

tiden. De faglige arrangementer 

var mere omfattende end 

før, og man kunne lægge vejen 

forbi det nærliggende 

Blangstedgård og se det nye 

eksperimentbyggeri. 

Odensevej 33, 5550 Langeskov 

Tlf. 6538 1163 hako@hako.dk 

www.hako.dk 


Men der var også nye udfordringer.Maskindemonstrationerne 

er ikke givtige nok når 

der er så mange, lød kritikken. 

Både udstillere og gæster ønskede 

at kunne demonstrere 

makiner på selve standen og 

på demoarealer. De ønskede 

også at udstillingen kom rundt 

i landet. Der blev også luftet 

frygt for om interessen for udstillingen 

kunne holde på det 

overfyldte messemarked, især i 

den byggekrise som fulgte i 

kartoffelkurens kølvand. 

I 1989 forsattes konceptet 

dog nogenlunde uændret. 

Men udstillingsledelsen havde 

allerede bestemt at udstillingen 

fremover kun skulle holdes 

hvert andet år i Fyns Forum, 

mens udstillingen de mellemliggende 

år skulle rundt i 

landet og have mere karakter 

af maskindemonstration. „Det 

skal stadig være fagets egen 

udstilling. Man holder fast ved 

at udstillingen er mere end udstillere. 

Det skal være bred 

forbrugeroplysning,“ lød det 

fra LDA’s Michael Nielsen lige 

før 89-udstillingen. Konceptet 

fra 1983 blev støvet af og taget 

til nåde. 

Det betød at Vækst og Anlæg 

i 1990 kunne opleves på 

statens gamle forsøgsgård 

Favrholm syd for Hillerød. Men 

man satte sig mellem to stole. 

Nok var det en udendørs messe, 

men med de små indendørsagtige 

stande var konceptet 

ikke afgørende anderledes. 

To klippere krydser hinanden ved Fyns Forum en gang i 80’erne. Ved de fælles demonstrationer var det ikke 

udstillingsgæster der kørte maskinerne, men leverandørerne selv. Tit i pænt messeoutfit med slips. 


Stand 75 

Der var ikke bedre muligheder 

for at demonstrere maskiner 

end før. Og konferencerne og 

‘grønt træfpunkt’ var lagt så 

langt væk at kun få deltog. 

Favrholmudstillingen bød 

også på en tilbagevenden til 

de tre dages åbning med adgang 

for private sidste dag. 

Det var ellers droppet efter 

1984. Successen var heller ikke 

denne gang til en gentagelse. 

Have & Landskab fødes 

De grønne organisationer ville 

gerne gå videre med at udvikle 

udstillingen, men Fyns Forum 

holdt igen. Det førte til et 


Have & Landskab 1992 i Gram. Det hele foregik i fri luft. Meget af tiden i regnvejr. 

brud. LDA førte an, men organisationernes 

formelle udstillingsregi 

var Fællesrådet for 

havekultur og landskabspleje 

der netop i 1990 blev reorganiseret 

til Have & Landskabsrådet. 

Der var i forvejen et stort 

overlap mellem rådets medlemsorganisationer 

og Vækst 

og Anlægs baggrundsgruppe. 

„Vi ønsker en messe generelt 

mere faglig og praktisk 

orienteret end vi har kunnet 

98 

opnå i samarbejdet med Fyns 

Forum,“ sagde Per Malmos, 

formand for Have & Landskabsrådet. 

Rådet blev nedlagt 

i 2009 på grund af for ringe 

opbakning blandt medlemsorganisationerne, 

men dengang 

var der håb om at gøre rådet 

til noget stort. Rådet lagde 

derfor også navn til udstillingen 

som døbtes Have & Landskab 

- og ikke det mere dækkende 

Park & Landskab. 

Have & Landskabsrådet ville 

dog ikke stå alene om en ny 

udstilling, men søgte samarbejde 

med Parkteknisk Institut 

hvis søsterinstitut Skovteknisk 

Institut i forvejen arrangerede 

skovmaskinudstillingen Skov & 

Teknik. Det blev et ja. Og giftermålet 

skulle siden vise sig at 

være langtidsholdbart selv om 

navne og ejerskab ændrede 

sig. Park- og Skovteknisk Institut 

blev siden en del af Forsk- 

Selandias jordbrugsafdeling har lagt plads til de fleste gange Have & Landskab er afviklet. Rammerne er tilpas 

varierede med mark, park, have og skov. Arealerne er rubuste, og der er god plads. Skolens bygninger er dem 

med de røde tage i midten. De første gange lå maskinområdet vest for skolen, men er siden flyttet til markerne 

nordøst for skolen. Det har givet udstillingen en bedre indre sammenhæng. Fra Google Earth. 

ningscentret for Skov & Landskab 

som i dag er en del af Københavns 

Universitet. 

Arbejdende udstilling 

Med Have & Landskab realiserede 

branchen de ønsker man 

ikke fik igennem hos Fyns Forum. 

„Både besøgende og udstillere 

har efterspurgt nye 

rammer der kan tilføre den efterhånden 

noget forudsigelige 

og velkendte udstillingsform 

nye idéer og indhold. Vi vil 

derfor lave en arbejdende udstilling 

hvor de udstillede produkter 

demonstreres og afprøves 

i praksis på stedet. Derfor 

er messen primært udendørs,“ 

forklarede LDA’s fagkonsulent 

Michael Nielsen, projektleder 

sammen med Parkteknisk Instituts 

Palle Kristoffersen. Udstillingen 

skulle rundt i landet og 

kun holdes hver andet eller 

tredje år. 

Selv om det kunne se sådan 

ud, var det ikke idéen at få 

flere messer. Tværtimod. Man 

ville lave en udstilling der ryddede 

det overfyldte grønne 

messemarked. Som mellemste 

led i ‘fremtidens indkøbskoncept’ 

skulle udstillingen give 

mulighed for at sammenligne 

og prøve alternativer. Konceptet 

bestod ellers af et første 

led hvor enkeltleverandører 

kom til virksomheden og et 

sidste led hvor fik det store 

overblik, f.eks. på den tyske 

udstilling GaLaBau. Sloganet 

blev ‘en arbejdende friluftsudstilling 

for grønne fagfolk arrangeret 

af grønne fagfolk’. 

Med den nye udstiling gik 

man også bort fra en traditionel 

organisation med en messevirksomhed 

der tager sig af 

det praktiske. Fra nu af blev 

det en netværksorganisation 

hvor man hen ad vejen ansatte 

projektledere og hyrede 

hjælp. De eventuelle overskud 

gik tilbage til parterne som 

støtte til organisationernes 

faglige arbejde og udvikling. 

Organisationen blev senere 

betegnet som ‘letbenet’ af en 

formand for maskinleverandørforeningen, 

men ikke desto 

mindre skulle den vise sig at 

være meget stabil. Med formelle 

ændringer har den siden 

kørt i næsten 20 år. 

Efter at de grønne organisationer 

brød med Fyns Forum 

fortsatte messearrangøren 

med Vækst og Anlæg. ‘Hjem 


til Fyn’ lød slagordet for Vækst 

og anlæg i Fyns Forum i efteråret 

1991. En ren haludstilling 

som kun holdt en enkelt gang. 

Tiden var løbet fra de indendørs 

pæne messer med små 

stande og funklende maskiner. 

Fyns Forum nåede dog at 

indgå en aftale med messen 

ISAK (Indkøbsmesse for stat, 

amt og kommune) om at holde 

de to udstillinger på skift. 

ISAK var i 80’erne en konkurrent 

man måtte regne med. 

Dens svaghed var en meget 

bred profil uden et klart fokus. 

Arrangøren Dr. Margrethehallen 

i Fredericia opgav messen 

da 90’erne begyndte. 

Regnfulde Gram 

At man tog de geografiske ønsker 

alvorligt viste sig da man 

valgte sønderjyske Gram som 

det sted hvor Have & Landskab 

skulle debutere i september 

1992. At udstillingen foregik i 

en slotspark var heller ikke tilfældigt. 

En del af det nye koncept 

var at bruge et grønt område 

der i sig selv var en udflugt 

værd. Som besøgsgæst 

skulle man også betale for at 

komme ind. Det var et led i 

princippet om at faget var fælles 

om udstillingen. 

Med 88 udstillere og et besøgstal 

omkring de 3000 var 

tallene dog ikke større end 

dem man kendte fra Vækst og 

Anlæg. Man kunne i første 

forsøg ikke tiltrække de store 

maskinleverandører der havde 

nok af andre messer at stille 

op på. 

Standene var anbragt langs 

en rute som perler på en snor. 

Systemet sikrede at alle besøgsgæster 

kom forbi alle 

stande. Princippet blev opretholdt 

på de følgende udstillinger, 

men måtte efterhånden 

blødes op med parallelle ruter 

og genveje efterhånden som 

udstillertallet voksede. 

Den gamle tanke om bred 

forbrugeroplysning fortsatte, 

men fik et andet udtryk i Have 

& Landskab end i Vækst og 

Anlæg. Hvor det før handlede 

om fælles maskindemonstrationer 

og konferencer, var det 

nu især forberedte demonstrationsplantninger 

og andre 

specialstande hvor arrangørerne 

var den udfarende kraft. I 

Gram kunne man bl.a. studere 

en DAFO-have og en coniferahave. 

Et danmarksmesterskab i 

græsklipning var der også blevet 

plads til - mest af pr-mæssige 

grunde, og TV2 Syd dukkede 

heldigvis op. 

Måske på grund af de store 

forventninger kom der kritik 

bagefter, bl.a. at der var for få 

muligheder for at sammenligne 

produkter, og at der ikke 

var nogen haveudstilling. Projektlederne 

Palle Kristoffersen 

og Torben Dam advarede mod 

at „forventningerne ikke skrues 

op i det himmelblå.“ Heldig 

med vejret var man nu heller 

ikke. Den første Have & Landskab 

i Gram Slotspark blev også 

den vådeste. Men trods den 

betingede succes blev den første 

Have & Landskab heller ikke 

den sidste. 

Jernbjerggården 

Fra Gram skulle Have & Landskab 

til Sjælland annoncerede 

Have & Landskab 1992 i Gram. Vinderen af DM i græsklipning får 

håndtryk og diplom af SiD’s Svend Ove Pedersen. 


100 

www.kiba.dk 

FD1100 

Nyeste model med nyt sugesystem. 

Optimal opsamling af 

græs og løv. 900 l beholder med 

højtip. Minimal venderadius. 

Have & Landskab - mød os på stand 36 

Climber S 7 

Climber er skabt til at løse opgaver 

på svært fremkommelige 

steder som naturgrunde, 

rabatter og skråninger m.m. 

udstillingsledelsen. Det blev 

Slagelse 1995, nærmere betegnet 

på Teknisk Skole Slagelses 

jordbrugsafdeling, Jernbjerggården. 

Den skulle siden vise 

sig at blive et fast udstillingssted, 

men dengang var det 

blot tænkt som et enkelt besøg 

for vandreudstillingen. Det 

var også første og sidste gang 

at der var tre års interval. Ellers 

har det været to. 

Efter udstillingen hed det 

137 udstillere på 160 stande 

og 4350 gæster. Begge tal var 

klart bedre end i første forsøg. 

Igen var der forberedte plant- 

2011 

FX 20 Zero Turning 

Nyeste frontmonterede Zero 

Turning klipper. Hurtigt skift 

fra bioklip til bagudkast fra 

førersædet. 

G85 

Fejemaskine som fås i flere 

varianter. Alle med danskproduceret 

500 mm fejeringe 

og galvaniseret skærm. 

Skolevej 30 Drastrup 

8960 Randers SØ Info@kiba.dk 

Tlf. 70 25 00 20 Fax 70 25 00 30 

ninger, bl.a. bunddækkeplanter 

i skolens park, roser og fire 

plantninger med allétræer. I 

tiden bedømmes udstillingen 

som en stor succes, men det viste 

sig også at det var svært at 

få udstillingen gjort så arbejdende 

som man havde forestillet 

sig. Det var svært at hive 

gæsterne op på maskinerne. 

Udstillingen var også den 

første med DM i anlægsgartneri 

hvor hold fra hver af de 

enkelte anlægsgartnerskoler 

konkurrerede om at anlægge 

det samme anlæg. Værten var 

så ubeskeden selv at vinde før- 

ste gang. Arrangementet var 

især indført for at få medieomtale, 

og det var ikke uden 

effekt. 

Marienbjerget 

To år efter gik turen til Århus 

hvor Marienbjergparken lagde 

areal til Have & Landskab ‘97. 

Denne gang kunne man lokke 

med 160 udstillere på 190 

stande. Op mod 6000 gæster 

tog mod invitationen der også 

omfattede forsøgsplantninger 

med dækmaterialer og frugttræer, 

forsøg med forvildning 

af urter, ‘præghaver’ og naturlegeplads. 

„At 30% af de ansatte i sektoren 

besøger udstillingen i løbet 

af to dage markerer Have 

& Landskab som 90’ernes samlende 

arrangement,“ lød det 

bagefter fra Palle Kristoffersen 

der var udstillingsleder, denne 

gang sammen med Gert Juhl. 

De kunne glæde sig over at 

vejret holdt da først udstillingen 

åbnede. Efter 4 ugers hede 

og tørke faldt der 117 mm 

de tre dage før åbningen. 

I mellemtiden var udstillingens 

regi lavet om. I skyggen 

af et underskud fra udstillingen 

Havekultur 96 havde Have 

& Landskabsrådet trukket de 

økonomiske følehorn til sig. 

Rådets økonomiske rolle blev 

overtaget af Forskningscentret 

for Skov & Landskab og af De 

Grønne Udstillinger ApS hvor 

Have & Landskabsrådets medlemmer 

skulle købe anparter. 

Det var i praksis dog kun LDA 

og Dansk Planteskoleejerforening 

der gjorde det. 

Have & Landskabsrådet bevarede 

dog en tilknytning til 

udstillingen, bl.a. ved at stille 

den ene projektleder og få del 

i overskuddet. Det stoppede 

endeligt da rådet i 2003 dros- 

lede sine aktiviteter i bund. 

Derefter blev udstillingens 

ejerskab efter en del spilfægteri 

lagt i et helt nyt udstillingsselskab 

med de fire nuværende 

ejere: Danske Planteskoler, 

Danske Anlægsgartnere, 

Maskinleverandørerne og 

Skov & Landskab. 

Aktiverende 

1999-udstillingen flyttede til 

bage til Slagelse. Igen kunne 

man notere sig fremgang i 

både udstillerog besøgstal. 

6400 besøgsgæster nåede man 

op på og 166 udstillere. Antallet 

af åbningsdage blev udvidet 

fra to til tre. 

Der var nu gået fire år siden 

man første gang havde været 

på stedet, så man slog på at 

forsøgsplantningerne var vokset 

godt til og med fordel 

kunne genses. Nye specialstande 

var der dog også under den 

fælles overskrift ‘miljøvenlige 

anlægs- og plejeteknikker i 

park og landskab’. Lokal afledning 

af regnvand var første 

gang med som tema. Det skulle 

ikke blive den sidste gang. 

De ikke-kommercielle indslag 

var samtidig begyndt at få mere 

karakter af små specialstande 

end før. Denne tendens 

skulle fortsætte på de næste 

udstillinger. 

Selv om planteskolerne delvist 

svigtede, var der generel 

stor tilfredshed med afviklingen. 

„Jeg synes selv det var 

den bedste og flotteste udstilling 

inden for haveog landskabsbranchen 

jeg har set i 

Skandinavien. Set i forhold til 

udstillingens idé om at være 

arbejdende og aktiverende er 

vi nået længere end før,“ udtalte 

projektleder Palle Kristoffersen 

der denne gang dannede 

duo med Line Mortensen. 


Demonstrationsplantninger var en væsentlig del af 90’ernes Have & Landskab. Her tester projektleder Palle Kristoffersen en plantning med 

allétræer før udstillingen i 2005. Træerne står der stadig og kan studeres bag Have & Landskabs stand 223. 


Maskinleverandørerne var 

knapt så tilfredse, bl.a. med 

markedsføringen. Især udstillerne 

med store maskiner 

havde fået for lidt ud af det. 

Denne erfaring var siden med 

til at præcisere udstillingens 

naturlige grænse. 

Smukke Hindsgavl 

Hindsgavl Slot ved Middelfart 

var location i 2001. Det blev 

den hidtil sidste gang man 

praktiserede tanken om en rejsende 

udstilling. Hindsgavl tilbød 

meget smukke rammer, 

men det følsomme område 

medførte også en vanskelig logistik 

da maskinerne skulle ind 

og ud af området. De to nye 

projektledere, Kristian Larsen 

fra Forskningsentret for Skov 

sen & Landskab og Jørgen 

Nimb Lassen fra Have & Landskabsrådet 

fik sved på panden. 

Siden groede udstillingen fast i 

Slagelse hvor der var varierende 

og robuste fysiske rammer 

og mulighed for at genbruge 

allerede etablerede faciliteter. 

På Hindgavl fortsatte den 

nye tradition med demonstrationsplantninger, 

og igen var 

den miljøvenlige drift i fokus. 

Man fornemmede dog at specialstandene 

begyndte at få en 

bredere sammensætning end 

før med bl.a. allétræer, miljøvenlig 

pleje af græs og belægninger, 

valg af fuger, miljøvenlig 

brug af træ samt lokal nedsivning 

af regnvand der igen 

var med. Dertil kom specialudstillinger 

om havekulturbyen 

og skov og golf. 

Udstillingen bød også på 

nordisk mesterskab i træklatring 

og en skulpturudstilling i 

slotsparken i samarbejde med 

Dansk Billedhuggerforbund. 

Og DM i anlægsgartneri resulterede 

i en permanent skærehave 

til slottet. Det blev dog 

sidste gang at dette mesterskab 

blev holdt. For både skolerne 

og de praktiske arrangører 

- LDA og SiD - var det trods 

alt for dyrt i forhold til den preffekt 

man kunne få. 

Det var en spændende udstilling 

for det rekordstore besøg 

på 8200 gæster. Og antallet 

af udstillere kunne akkurat 

også slå ny rekord med 168 

udstillere. Igen åbnede man 

for private på den sidste dag 

for at vise gæstfrihed og få lokal 

goodwill. Det benyttede 

omkring 500 sig af. 

102 

Hindsgavl Slot ved Middelfart husede Have & Landskab 2001. En meget smuk, men også følsom lokalitet lige 

ned til Lillebælt. Maskinområdet lå placeret på markerne lige vest for slottet og haven. Den renoverede Hindsgavl 

Allé der fører til slottet var i sig selv en specialstand. Øverst til venstre ses den oprindelige slotsbanke. 

DM i anlægsgartneri er i gang på Have & Landskab 1999 i Slagelse. Et pr-mæssigt trækplaster. 


Maskinleverandørene med 

de store maskiner fik igen for 

lidt ud af det. Formanden Mikael 

Knøfler beklagede bl.a. 

entréen på de 100 kr. som han 

mente kunne holde besøgende 

borte. Og så var det for besværligt 

at komme til og fra 

med det store grej. Kritikken 

blev imødekommet. Hindsgavl 

kom i hvert fald ikke ind i billedet 

igen, og entreén kunne 

man fremover slippe for ved at 

udfylde et deltagerkort. Fra 

2005 blev entréordningen lagt 

helt i graven med det nuværende 

gæstekortsystem der 

samtidig er med til at markedsføre 

udstillingen. 

Ingen sammenlægning 

Før 2001-udstillingen gik en af 

samarbejdspartnerne bag udstillingen, 

BLEM (Brancheforeningen 

for leverandører af 

entreprenørmateriel, nu Maskinleverandørerne) 

ud af 

samarbejdet. Man ville samle 

alle sine kunder til én udstilling, 

nemlig den udvidede entreprenørudstiling 

Entreprenør 

& Grønne Anlæg som foreningen 

selv holdt med Messecenter 

Herning som arrangør. Så 

slap man for at skulle udstille 

hvert år. De enkelte medlemmer 

kunne dog frit vælge selv 

at deltage på Have & Landskab, 

og det gjorde de fleste 

af dem med ‘grønne’ maskiner 

på programmet. 

Både før og efter Have & 

Landskab 2001 blev der gjort 

forsøg på at fusionere de to 

udstillinger, men det faldt til 

sidst til jorden. Messecenter 

Herning ville være enearrangør. 

Parterne bag Have & 

Landskab, Have & Landskabsrådet 

og Forskningscentret for 

Skov & Landskab ville være 

med til at arrangere og ville 

desuden have afsat penge til 

faglige temaer. Forhandlingen 

blev afbrudt. 

Da 2003-udstillingen nærmede 

sig skærpede BLEM sin 

politik. Foreningens medlemmer 

vedtog at de ville stå sammen 

og ikke deltage på Have 

& Landskab. Det holdt de og 

fik samtidig i hast arrangeret 

en Entreprenør & Grønne Anlæg 

uden for nummer - på et 

ulige år som efter gammel aftale 

‘tilhørte’ Have & Landskab. 

Have & Landskab rykkede 

derfor undtagelsesvist frem 

til maj, men beholdt de velkendte 

rammer i Slagelse. 

Udstillertallet faldt for første 

gang i udstillingens historie, 

men ikke meget, der var stadig 

maskiner, og besøgstallet 

steg endda til godt 8600. Entreprenør 

& Grønne Anlæg var 

ingen reel konkurrent, formentligt 

fordi den ikke dækkede 

fagområdet nær så alsidigt. 

Uenigheden blandt maskinleverandørerne 

var til at få 

øje på. Det var sidste gang 

man så en fælles boycot. 

Miljøvenlig anlæg og drift 

var igen på temaprogrammet 

sammen med golf. Som noget 

nyt var også arbejdsmiljø, 

grønne skolegårde og ny plante-temadag 

med denne gang. 

2003 var også året da udstillingskataloget 

første gang 

blev en del af Grønt Miljø. Sådan 

har det været lige siden. 

Skårene blev klinket 

For at få maskinudstillerne til 

at dukke op, var det om at 

komme ud af takt med Entreprenør 

& Grønne Anlæg. Derfor 

var man hurtig til at annoncere 


2004 - allerede året efter. Det 

Der studeres topafskrælning af græs på Have & Landskab 2001. Det er 

den 15. august - den varmeste udstillingsdag hidtil. 

– kvalitet ind til 

mindste detalje 

ELIET 

KOMPOSTKVÆRN 

ELIET har udviklet og patenteret 

sit eget skæresystem kaldet 

Chopping Principle. 

Knivene skærer 

med årerne 

af træet, 

hvilket giver 

en høj ydelse 

med lille 

motoreffekt. 

Se alle 

modelller 

på 

www.flextrading.dk 

Priser fra12.700,incl. 

moms 15.875,- 

ELIET KS240 

KANTSKÆRER 

Kraftig og enkel 

konstruktion, 

6 indstillinger af 

skæredybde/vinkel, 

5,0 hk. Honda GC160 

motor. 

Vejl.pris 6.396,incl. 

moms 7.996,- 

Priser fra7.396,incl. 

moms 9.245,- 

Hvidemøllevej 9-11 | 8920 Randers NV 

Tlf. 89 14 14 89 | Fax 89 14 14 90 

salg@flextrading.dk | www.flextrading.dk 

ELIET 

VERTIKALSKÆRER 

Kraftige vertikalskærere specielt 

til udlejning og professionelt brug. 

Findes i 40 og 50 cm arbejdsbredde. 

Vejl.pris 16.996,incl. 

moms 21.245,- 

ELIET EDGE 

STYLER PRO 

Kantskærer som 

skærer græsset helt fri. 

Motor 4,0 hk Honda 

GX120. Variabel hastighed 

(1–2,5 km/t.), afvibreret 

multijusterbart håndtag. 

Gartnerens barkflis 

Den rigtige dækbark 

til den rigtige pris 

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet 

en vare, mange efterspørger - og med god grund. 

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til 

omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi 

naturligvis fragtfrit. 

Pris kr./m 

SJÆLLAND JYLLAND/FYN 

Granbark, fra ................................ 175,- ............. 195,- 

Fyrrebark, 20 til 60 mm, fra ......... 215,- ............. 235,- 

Vedflis/træflis, fra ......................... 180,- ............. 190,- 

Spagnum, fra ................................ 170,- ............. 190,- 

3 excl. moms 

Varerne kan desuden afhentes ab lager RGS 90 A/S, Selinevej, 

2300 København S (tlf. 3248 9090) i.h.t. RGS prisliste. 

Ved større mængder: indhent venligst tilbud 

DSV Transport A/S 

www.dsvmiljoe.dk 

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818 

Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk 


lev dog ændret fordi Maskinleverandørerne 

ændrede politik 

og opgav Entreprenør & 

Grønne Anlæg. Og med Have 

& Landskabsrådets deroute 

blev udstillingen lagt ind i et 

helt nyt fælles selskab. 

Skårene blev klinket, både 

internt og eksternt, og der var 

skabt et fodslag der stadig holder. 

„Det er med stor tilfredshed 

at det er lykkedes at finde 

sammen om én stor grøn udstilling,“ 

hed det i en fælles 

udmeldelse. Og næste udstilling 

skulle være i 2005, igen i 

Slagelse som nu var fast lokalitet. 

Kristian Larsen fortsatte 

alene som projektleder, en 

rolle han siden har haft. 

104 

19 UDSTILLINGER Udstilling 

Om det kun var den fælles 

organisatoriske opbakning eller 

ej, så nåede man 200 udstillere 

og 9400 gæster. De var 

generelt godt tilfredse, ikke 

mindst med planteområdet 

der for første gang fyldte noget, 

men udstillingens størrelse 

satte også spørgsmålstegn 

ved den fysiske struktur. Systemet 

med udstillingsruten der 

ledte forbi alle udstillere var 

blevet for gennemhullet. 

Temastandene handlede 

denne gang om det grønne og 

sundheden, vintertjeneste, 

ukrudtbekæmpelse på belægninger 

og natur på golfbaner. 

Men temastandenes betydning 

for udstillingen var nu 

Sted og tid Udstillere Gæster 

LDA’s maskindemo K. Fl. Jacobsen, Ølstykke 2-3/6 1983 Godt 50 1.729 

Vækst og Anlæg Fyns Forum, Odense, 22-24/9 1983 58 3.500 

Vækst og Anlæg ‘84 Fyns Forum, Odense, 24-26/5 1984 ? Godt 3.000 

Vækst og Anlæg ‘85 Fyns Forum, Odense, 6-7/6 1985 92 Ca. 6.000? 

Vækst og Anlæg ‘86 Fyns Forum, Odense, 28-29/5 1986 Godt 100 4.200 

Vækst og Anlæg ‘87 Fyns Forum, Odense, 20-21/5 1987 Ca. 100 Ca. 4.100 

Vækst og Anlæg ‘88 Fyns Forum, Odense, 1-2/6 1988 130 5.000 

Vækst og Anlæg ‘89 Fyns Forum, Odense, 31/5-1/6 1989 ? ? 

Vækst og Anlæg ´90 Favrholm, Hillerød, 7-9/6 1990 Over 100 ? 

Have & Landskab ‘92 Gram Slotspark, 2-3/9 1992 100 3.000 

Have & Landskab ‘95 Teknisk Skole Slagelse, 6-7/9 1995 137 4.350 

Have & Landskab ‘97 Marienbjergparken, Århus, 27-28/8 1997 160 6.000 

Have & Landskab ‘99 Teknisk Skole Slagelse. 24-26/8 1999 166 6.400 

Have & Landskab ‘01 Hindsgavl Slot, Middelfart, 15-17/8 2001 168 8.200 

Have & Landskab ‘03 Teknisk Skole Slagelse, 21-23. maj 2003 156 8.620 

Have & Landskab ‘05 Selandia-CEU, Slagelse. 31/8-2/9 2005 200 9.400 

Have & Landskab ‘07 Selandia-CEU, Slagelse. 29-31/8 2007 233 9.850 

Have & Landskab ‘09 Selandia-CEU, Slagelse. 26-28/8 2009 242 10.488 

Have & Landskab ‘11 Selandia-CEU, Slagelse. 24-26/8 2011 253 ? 

primært knyttet til markedsføringen. 

I modsætning til i 2003 

var der igen åbent for private 

sidste dag. Det var sidste gang 

det skete. 

2007 og 2009 

Udstillingen i 2007 tog konsekvensen 

af kritikken og møblerede 

om på udstillingsarealet. 

Ruteforløbet blev kortere 

og udstillingen mere kompakt 

som det kendes i dag. Samtidig 

fik udstillingen forstærket 

sit grønne præg da planteskolerne 

stillede ret talstærkt op - 

hvilket de også gjorde to år efter. 

Temastandene var nu reduceret 

til arrangørernes egne 

stande med driftsoptimering i 

På Have & Landskab 2007 medvirkede de talstærke planteskoler til at give udstillingen en bedre balance end tidligere. 

den offentlige sektor som en 

ret vag fællesnævner. 

Med 233 udstillere og 9850 

gæster fik man atter en gang 

rekordtal. Og det trods det relativt 

fugtige vejr. Det bekræftede 

igen at vejrliget ikke betyder 

alverden for besøget. 

På den næste Have & Landskab 

i 2009 fik man bekræftet 

at økonomisk krise heller ikke 

nødvendigvis smitter af på udstillingsinteressen. 

Finanskrisen 

var slået igennem i 2008 og 

dens betydning var imødeset 

med nogen bekymring, men 

den fik hverken betydning for 

udstiller- eller besøgsinteresen. 

Med 242 udstillere og et besøgstal 

der for første gang 


kom over 10.000, satte man 

endnu engang rekord. 

Arrangørernes temaer tog 

denne gang udgangspunkt i 

klimaforandringerne. Hos 

Danske Anlægsgartnere kunne 

man se en ‘CO 2-beregner’ og 

hos Maskinleverandørerne fik 

man et træ med hvis man 

købte en maskine! 

Større og slankere 

Have & Landskab er blevet bofast, 

er blevet meget større siden 

1992. Der er næsten tre 

gange så mange udstillere og 

over tre gange så mange besøgende. 

Men der er sket mange 

andre ændringer, ikke mindst 

fordi udstillingsledelsen har 

været hurtig til at indarbejde 

udstillernes kritik. 

Set over årene er Have & 

Landskab blevet en mere professionel 

udstilling - og efterhånden 

har tilmed klassiske 

kritikpunkter som bespisning 

og toiletforhold nået en rimelig 

standard. Den første udstilling 

i 1992 var præget af begejstring 

og pionérånd hvor 

man ved fælles hjælp fik en 

billig og praktisk udstilling på 

benene. Branchens fagblade 

accepterede f.eks. at annoncere 

gratis. Siden blev udstillingen 

og budgetterne større. 

Det samme blev standpriserne. 

„Pionerånden er med til at 

få det i gang, men man kan 

ikke forlade sig på den, og så 

er man nødt til at indrette udstillingen 

så den kan køre 

uden. Det mister man måske 

noget ved, men man vinder i 

professionalitet. Man skal også 

huske at nogle grupper af udstillere 

stiller høje krav til at de 

tekniske ydelser er i orden. Det 

koster, men det er en balancegang 

i forhold til de små udstillere,“ 

sagde Kristian Larsen 

ugen før 2001-udstillingen. 

En karakteristisk ændring er 

at udstillernes betaling i begyndelsen 

var baseret på en 

deltagerret gradueret efter 

værdien af det udstillede. Ud 

fra idéen om den arbejdende 

udstilling kunne man bruge så 

meget plads man selv ville. Fra 

2003 gik man over til at betale 

efter facadelængden ud til udstillingsruten. 

Så stor var interessen 

for at prøve maskinerne 

selv nemlig heller ikke. Udstillingen 

bruges mest til at prækvalificere 

indekøbet. De fleste 

nøjes derfor med at se og 

snakke. Så må den eventuelle 

praktiske test vente. 

Med større budgetter og 

overskud er udstillingen også 

reorganiseret. Det er ikke længere 

alle fagets organisationer 

der formelt står bag udstillingen, 

men kun de større der 

havde økonomi til at gå ind i 

finansiering af udstillingen. 

Stadig arrangeres den efter 

netværksmetoden uden at involvere 

et messefirma. Det har 

ikke svækket stabiliteten. At 

udstillingen nu holdes for 10. 

gang på 18 år er trods alt ikke 

hverdagskost. 

Temaer skifter natur 

Perioden har også ændret 

holdningen til de ‘faglige aktiviteter’ 

der ligger ud over de 

almindelige stande. Fælles maskindemonstrationer 

og konferencer 

hørte allerede i 1992 

fortiden til, og de senere demonstrationsplantninger 

og 

DM i anlægsgartneri og græsklipning 

forsvandt. 

Længst holdt de mindre specialstande 

der præsenterede 

en buket af faglige problemstillinger. 

De har i høj grad været 

præget af forskellige varianter 

inden for temaet miljøvenlig 

anlæg og drift, men 

kunne dog også tage andre 

emner op. Temaerne har været 

en markør for hvad der var 

oppe i tiden. Regnvandet kom 

til, siden golfen og det grønne 

og sundheden. 

De senere gange Have & 

Landskab er holdt, er de såkaldte 

temaer reduceret til dét 

som arrangørerne gør mest ud 

af på deres egne stande. Det 

er ikke længere et udstillingstema, 

men et standtema. I 

2009 - og i 2011 - er klima og 

miljø dog en generel overskrift 

for de fire arrangørstande. 

Tilbage er de helt almindelige 

kommercielle stande. I 

dén forstand er udstillingen 

blevet næsten så ‘rå og slank’ 

som den gamle konkurrent, 

Entreprenør & Grønne Anlæg. 

Ingen garniture i form af konferencer, 

ikke-kommercielle 

stande og pr-motiverede indslag. 

Til gengæld er udstillingen 

blevet bredere. Der er 

ikke længere helt det samme 

behov for fælles faglige aktiviteter. 

I hvert fald er der ikke 

tid til at deltage i dem hvis 

man skal nå hele udstillingen 

rundt. Det gamle ideal om 


Stand 121 

LØSER ALLE 

VEDLIGEHOLDS- 

OG ANLÆGSOPGAVER 

Importør 

Sønderup Maskinhandel A/S 

Hjedsbækvej 464, 9541 Suldrup. Tlf. 9865 3255. 

mail@fbdk.dk. www.ferrarimaskiner.dk 

Sønderup Maskinhandel A/S har specialiseret sig i at levere alt 

professionelt udstyr til den grønne sektor. Vi har et bredt program 

af maskiner til renholdelse, vedligehold og anlæg. 


ed forbrugeroplysning har 

fået et nyt indhold. 

Det har altid været et mål at 

få stor bredde - det vil sige at 

få udstillersammensætningen 

til at afspejle det reelle marked. 

Det generelle problem 

har altid været at leverandører 

af inventar, belægninger og 

navnlig planter har været underrepræsenteret 

så udstillingerne 

er blevet domineret af 

maskiner. Det fornemmes stadig. 

Maskinstandene er stadig 

cirka det halve af hele udstillingen, 

men deres talmæssige 

dominans føles mindre fordi 

alle grupper har fået større volumen 

og har hver deres udstilling 

i udstillingen. 

Maskinernes dominans har 

præget valget af ikke-kommercielle 

temastande som bl.a. 

er brugt til at give plantesiden 

mere vægt og derved give udstillingen 

større balance. Dette 

behov er ikke længere så udtalt 

hvilket igen har mindsket 

behovet for temastande. 

Holdningen til at invitere 

private med på udstillingen 

har fulgt en skiftende kurs siden 

1983. Hvad vejer tungest: 

besværet med de ligegyldige 

106 

osere eller den ekstra profilering 

og goodwill man kan opnå? 

Siden 2005 har svaret været 

at ulemperne er størst. 

Entreprenørudstillingen 

Vækst og anlæg samt Have & 

Landskab har aldrig været alene. 

Deres historie har i høj 

grad været påvirket af andre 

aktører på messemarkedet. 

Det gælder især entreprenørmessen 

der efter en længere 

pause blev taget op i 

1987 under navnet E87. Det 

var en arbejdende udstilling 

der typisk lå i en grusgrav eller 

en militær øvelsesplads hvor 

de store maskiner kunne udfolde 

sig relativt frit. Bag udstillingen 

stod BLEM, den daværende 

brancheforening for 

maskinleverandører. 

Fra 1990 (E90) gik foreningen 

i samarbejde med Messecenter 

Herning. Messen blev 

døbt om til Entreprenør & 

Grønne Anlæg og blev holdt i 

1992 som en del af HI-messen, 

men i 1996, 1998, 2000, 2002 

og 2003 som en selvstændig 

udendørs messe. Det grønne 

navn signalerede mere konkurrence 

mod den nye Have & 

Landskab, men det var kun på 

maskinsiden. Udstillingen stoppede 

da Maskinleverandørerne 

i 2004 gik i samarbejde om 

Have & Landskab. 

Entreprenørmessen blev i 

2006 under byggeog anlægsboomet 

relanceret som E06 i 

Vandel i Midtjylland, men kun 

for de store entreprenørmaskiner. 

Samme år fulgte den nye 

Maskin Messen som dog kun 

blev holdt denne ene gang. 

E09 kom igen i 2009, selv om 

Maskinleverandørerne ville have 

den aflyst på grund af krisen 

der ramte leverandørerne 

af stort entreprenørgrej hårdt. 

Den hyrede arrangør Exponator 

A/S gennemførte dog udstillingen 

- uden Maskinleverandørernes 

medlemmer. Den 

blev derfor tyndt besat i dét 

der ellers er udstillingens særkende: 

de store maskiner. 

En sammenlægning af Have 

& Landskab og Entreprenør & 

Grønne Anlæg var på tale et 

par gange, men Maskinleverandørernes 

‘gule’ medlemmer 

foretrak hver gang en egentlig 

messeorganisation som partner. 

Maskinleverandørernes 

medlemmer bruger i dag Have 

& Landskab, HI-messen og 

landbrugsudstillingen Agromek 

som det passer sig bedst. 

De to sidstnævnte er blevet 

velassorterede entreprenørudstillinger, 

men uden Have & 

Landskabs grønne alsidighed. 

Skov, kloak og planter 

Siden 1962 har der været 

‘skovmaskindemonstration’ 

hvert tredje år arrangeret af 

Skovteknisk Institut. Den blev i 

1990 til Skov & Teknik. Efter 

sin 2006-udgave blev udstillingen 

overtaget af den private 

pyntegrøntudstilling Langesø 

Messen og sidst holdt i 2010. 

En anden udstilling med en 

berøringsflade til det grønne 

er Rørcenterdagene som Teknologisk 

Institut i mange år 

har holdt i Tåstrup. Vil man se 

på kloakprodukter, findes intet 

bedre sted. Danske Planteskoler 

afholder også - ud over 

at være med i Have & Landskab 

- Plantefagmessen hvert 

år, men den er specifikt rettet 

mod plantehandlende. 

Af udenlandske messer der 

siden 80’erne har påvirket de 

danske messer, falder den tyske 

GaLaBau mest i øjnene. 


På maskinområdet var Entreprenør & Grønne Anlæg (EGA) i flere år en konkurrent til Have & Landskab. Her er det fra EGA 2000 der blev holdt 

24.-27. maj 2000 på det militære øvelsesareal i Højstrup ved Odense. Senere flyttede man til den gamle Flyvestation Vandel. 

Det er en stor udstilling der ikke 

kun bringer forhandler og 

forbruger sammen, men også 

producent og forhandler. 

Til Have & Landskab er der i 

dag ingen direkte dansk konkurrent 

som dækker det samme 

fagområde. Nærmest er 

den lille ‘Grøn fagmesse’ som 

AMU Nordjylland siden 2007 

har holdt på Sandmoseskolen i 

Vendsyssel. At denne udstilling 

er opstået i den del af landet 

der er længst fra Slagelse, er 

næppe tilfældigt. De senere 

års besøgsstatistikker fra Have 

& Landskab viser netop at besøget 

falder klart med stigende 

afstand til udstillingen. Og 

relativt færrest er der fra 

Nordjylland. Denne sammenhæng 

var også i sin tid en del 

af baggrunden for at udstillingen 

skulle rundt i landet. ❏ 

KILDER 

Anlægsgartneren 1980-1982. 

Grønt Miljø 1983-2010. 

SKRIBENT 

Søren Holgersen er Grønt Miljøs redaktør 

og har deltaget og/eller medvirket 

på alle Vækst og Anlæg og 

Have & Landskab siden 1985. 


108

LANDSKAB 2011 - Have & Landskab

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?