LANDSKAB 2011 - Have & Landskab

hl13.dk

LANDSKAB 2011 - Have & Landskab

HAVE & Selandia-CEU,

LANDSKAB 2011

Oversigtskort: midtersiderne

Udstillerlister: uden om midtersiderne

Standbeskrivelser 56-68

Messens bredde og dybde 7

Fagets sammenhængskraft 12

Tema-artikler

Planteanvendelse 20

Regnvand 30

Gravning 42

Miljøvenlige maskiner 76

Ti formænd om faget i tiden

Ole Kjærgaard 16

Lene Holm 18

Niels Kirkegaard 26

Carsten Visler 40

Jacob Kamp 48

Claus Frederiksen 70

Claus Erik Johnsen 74

Henning Roed 82

Martin Nilsson 84

Skov & Landskabs vicedirektør 52

PartnerLandskab 72

Udstillingens historie i 30 år 86

Slagelse, 24.-26. august 2011

GRØNT MILJØ 6/2011 5


6

Kristian Larsen:

„Alt det gode fra de tidligere

udstillinger er med på

Have & Landskab 2011 - og

hertil kommer en række nye

tiltag samt et særdeles relevant

tema: klima og miljø.“

VELKOMMEN !

Det er tiende gang Have &

Landskab holdes. Jubilæet

fejres med et større udstillerareal

end nogensinde før. Og

et med omkring 250 udstillere,

lige så mange som i rekordåret

2009. Efter at dørene slås op

onsdag den 24. august kl. 9, er

der lagt i ovnen til tre aktive

udstillingsdage i Slagelse hvor

erhvervsskolen Selandia-CEU’s

Landbrugs- og Gartnerskole

for 7. gang huser udstillingen.

Her er der både mark, skov,

park og have. En variation der

matcher fagets bredde.

„Her kan man se maskiner,

håndværktøj, inventar, belægninger,

planter i tusindvis og

skovudstyr. Alt det gode fra de

tidligere udstillinger er med på

Have & Landskab 2011 - og

hertil kommer en række nye

tiltag samt et særdeles relevant

tema, klima og miljø,“

fortæller udstilingsleder Kristian

Larsen.

Michael Husfeldt, formand

for arrangørerne bag udstillingen:

„Vi glæder os rigtigt meget

til at byde velkommen til

de mange professionelle besøgende

fra såvel Danmark som

vores nordiske naboer.“ Husfeldt

håber at besøgstallet når

rekorden fra 2009 på 10.500.

„Dengang vidste vi til alt held

ikke at finanskrisen ville blive

så lang og trække så mange

spor gennem vores land.“

På Selandia er man glade for

igen at byde velkommen. „Det

er helt naturligt for os at være

værter for Have og Landskab

som er den største fagmesse

inden for vores uddannelsesområde.

Vi ser årets Have og

Landskab som en lejlighed til

at komme i dialog med samarbejdspartnere

og kunder om

ønsker og behov for udvikling

af nye tiltag inden for vore uddannelsesområder,“

siger uddannelseschef

Helge Arildsø.

Idéen med den udendørs

udstilling er nu som før at

professionelle udstillere møder

professionelle brugere.

„Udstillingen er i høj grad stedet

hvor man som gæst kan

hente masser af inspiration til

løsninger som er svære at se

Omkring 240 stande er klar 24.-26. august

når Have & Landskab holdes for tiende gang

andre steder uden at skulle

bruge meget mere tid,“ fortæller

Michael Husfeldt.

Han understreger også at

udstillingen er mødested mellem

forskellige faggrupper

hvis samarbejde ofte er en forudsætning

for de optimale løsninger

inden for området:

„Næppe noget andet sted kan

man se så meget på en så

overskuelig måde og samtidig

blive rådgivet af udstillere der

Michael Husfeldt: Næppe noget

andet sted kan man se så meget

på en så overskuelig måde.

virkelig ved noget om deres

produkter og løsninger.“

Et generelt tema på udstillingen

er ‘klima og miljø’ hvor

ikke mindst afledning af regnvand

er et aktuelt spørgsmål.

Det belyses på arrangørernes

egne stande, men løsninger

kan også ses på de andre stande.

„Det er udfordringer som

flere af vores udstillere har arbejdet

med i flere år, og der

bliver vist spændende løsninger

som bør komme i spil nu,“

siger Kristian Larsen.

I dette udstillingshæfte følges

temaet op med artikler om

regnafledning, planteanvendelse

og miljøvenlige maskiner.

Endvidere sættes fokus på

maskingravning i anledning af

DM i minigraver der holdes på

udstillingen. Man kan også læse

om ni grønne formænds

tanker i tiden og udstillingens

historie. Og noget om hvad

man kan bruge udstillingen til

og hvordan man får mest ud

af den. Og selvfølgelig få et

godt hvem-hvad-hvor-overblik

over udstillerne. sh

GRØNT MILJØ 6/2011


Praktiske oplysninger !

ÅBNINGSTIDER. Onsdag til fredag, 24.-26. august, alle

dage kl. 9.00-16.00.

MED BIL. Fra motorvej E20 vælges afkørsel 39, Slagelse Syd,

og rute 22 mod Kalundborg. Drej efter 4 km til højre ad

Elmedalsvej. Herfra er der skiltet til p-plads. Fra Sjælland i

øvrigt køres direkte til rute 22. Det tager ca. 1 time fra København

og ca. 15 min. fra Storebæltsbroen.

PARKERING. Der er fri parkering øst og vest for udstillingsområdet

med indkørsel fra henholdsvis Elmedalsvej og Valbyvej.

Der er skiltet hen til parkeringsplads. Parkeringsvagternes

anvisninger skal følges.

MED TOG OG TAXA. Alle tog undtagen lyntog stopper i

Slagelse. Køreplanen ses på www.dsb.dk eller oplyses på tlf.

7013 1415. Fra stationen til udstillingsområdet er der 1,5

km. Taxa bestilles på tlf. 5853 5353.

INDGANGE. Udstillingen har tre indgange, to fra Valbyvej

øst for skoleområdet, et fra Jernbjergvej vest for området.

ADGANGSKORT. Der er gratis adgang mod at aflevere udfyldt

adgangskort. Adgangskortet uddeles af udstillerne via

et elektronisk link. Man udfylder selv kortet og printer.

Kontakt din leverandør og få et link!

NAVNESKILTE. Adgangskortet er forsynet med et navneskilt

som bør bæres synligt. De fastgøres med en holder der

ligger fremme ved indgangene.

KATALOG OG KORT. Ved de tre indgange ligger gratis

udstillingskatalog (det samme som i Grønt Miljø 6/2011)

samt et praktisk udstillingskort med udstillerlister. Kort og

lister kan også ses som plancher på udstillingsarealet.

VÆRT. Selandia - Center for Erhvervsuddannelse.

UDSTILLINGADRESSE. Have & Landskab ‘11, Selandia-CEU,

Jernbjerggården, C.A. Olesensvej, 4200 Slagelse.

UDSTILLINGSKONTOR. Kontoret ligger lige øst for hovedbygningen

(se kortet). Kontoret har åbent fra torsdag 18.

august til lørdag 27. august. Tlf. 5197 6829.

PRESSE. Pressemedarbejder Niels Damsgaard Hansen, tlf.

5141 7158, står til rådighed. Udstillingskontoret er også

pressekontor.

SIKKERHED. Hold god afstand til de arbejdende maskiner.

Sikkerhedsafmærkninger og anvisninger skal respekteres.

Færdsel sker på eget ansvar.

FØRSTEHJÆLP. Førstehjælp ydes af Dansk Røde Kors nær

skolens hovedbygning (se kortet). Ved brand, behov for ambulance

mv.: ring 112 og kontakt Røde Kors og udstillingskontoret.

MAD OG DRIKKE. Der er restaurant i hallen. Her serveres

fast menu der kan forudbestilles på hl11.dk. Der er to sandwich-

og pølseboder ude på arealet. Medbragt mad kan spises

i parkens vestlige del hvor der er borde og bænke.

ARRANGØRER

Danske Anlægsgartnere. Skt. Knuds Vej 25, 1903

Frederiksberg C. Tlf. 3386 0860. www.dag.dk.

Skov & Landskab, Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg C.

Tlf. 3528 1500. www.sl.life.ku.dk.

Maskinleverandørerne, Park, Vej & Anlæg. Kokholm 3 C,

6000 Kolding. Tlf. 3917 0087. www.maskinlev.dk.

Danske Planteskoler. Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV

Tlf. 6617 1714. www.dk-planteskoler.dk.

Græsblandinger

af høj kvalitet til

grønne arealer

Barenbrug leverer topblandinger til alle typer

anlægsarbejder.

For eksempel blandingen

BAR 41 / Solide


struktur



Have & Landskab

Stand 220

Dansk repræsentant Barenbrug

www.semenco.dk

Michael Møller Larsen, Mobil: 2174 7699

GRØNT MILJØ 6/2011 7


Bredde og dybde sikrer udbyttet

At få det hele på én gang og møde hinanden ansigt til ansigt.

Det er afgørende for både besøgende og udstillere på Have & Landskab

Af Tilde Tvedt

Torsdag den 25. august drager

Ulrich Nielsen og hans

to chefkollegaer fra Bornholms

Regionskommunes udførende

afdeling mod Sjælland.

Målet er Slagelse hvor de

vil bruge dagen på at gennemgå

udstillingen grundigt og

forberede næste dags besøg.

De tre danner nemlig fortrop

for en hel busfuld medarbejdere.

70 har meldt sig til turen

i år, og de stiger på dobbeltdækkerbussen

i Rønne tidligt

fredag morgen. Deltagerne

lægger selv fridag til, mens

kommunen betaler bus og

mad.

„Vi ligger jo lidt afsides, og

på udstillingen har vi chancen

for at se maskiner og alle nyhederne.

Her er noget af det

8

hele, og leverandørerne har

tid til at snakke,“ siger Ulrich

Nielsen.

Kombinationen af bredde

og dybde gør Have & Landskab

attraktiv for både besøgende

og udstillere. Her kan

man se et meget stort udvalg

af produkter på en gang, og

udstillerne kommer i kontakt

med en betragtelig del af deres

kunder. Samtidig er det

nyttigt at mødes ansigt til ansigt

og at se, mærke, lugte,

høre og måske prøve produkterne.

Sparer tid

Landskabsarkitekt Marianne

Rimer fra GHB Landskabsarkitekter

værdsætter muligheden

for at se det hele, men vælger

også ud. „Jeg er især styret af

det der er aktuelt i mit arbejde

lige nu, og ser også meget efter

nyhederne. På den måde

hjælper udstillingen mig med

at være på forkant,“ siger hun.

Marianne Rimer interesserer

sig især for planter og roser

planteskolerne for at være

gode til at fremhæve nye ting

der er på vej frem.

Michael Dall, direktør i anlægsgartnerfirmaet

Sven Bech

A/S, ser Have & Landskab som

en mulighed for at spare tid.

„Hvis vi ikke tog af sted, skulle

vi bruge meget mere tid på at

indhente materialer og tage

ud og besøge leverandørerne.

På udstillingen kan vi se hvad

der er på markedet lige nu, og

nemt sammenligne f.eks. ma-

skiner.“ Hele ledelsesgruppen

på ni personer tager med hver

gang. Ofte har de et helt specifikt

mål, f.eks. at finde netop

den gravmaskine firmaet har

brug for i år.

Møde kunderne

Udstillerne gør deres for at leve

op til de besøgendes ønsker

om at se det hele på en gang.

„Vi har faktisk en dårlig vane

med at tage lidt for meget

med,“ fortæller Karsten Fog,

direktør for H.A. Fog A/S. „Det

er noget med at kunderne altid

gerne vil se lige netop den

maskine de har tænkt på at

købe, og ikke bare en der ligner

den.“

Nyhederne bruges som blikfang.

I år er det en sneplov der

Have & Landskab (her fra 2009) kan de besøgende se det hele på en gang, og udstillerne møder en stor del af deres potentielle kunder.

GRØNT MILJØ 6/2011


Til daglig kommunikerer vi meget elektronisk, og derfor er det ekstra vigtigt også at mødes ansigt til ansigt. Fra Have & Landskab 2009.

kan monteres på f.eks. en pickup

og bruges til mindre opgaver

der ligger spredt. Karsten

Fog fremhæver Have & Landskab

som den vigtigste udstilling

for firmaet der også er

med på Agromek og Roskilde

Dyrskue hvert år. Det er afgørende

at udstillingen er udendørs

sådan at produkterne kan

vises i deres rette element. Og

så er det også meget enklere

end at stille an indendørs. Han

synes ikke det er svært at få

folk i tale. „De er ikke på skovtur,

men er faglige og saglige.

På den måde er hver eneste

besøgende en potentiel kunde

for os,“ siger Karsten Fog.

Bjarne Holden er direktør

for Holdens Planteskole. Han

vurderer at op mod 70% af firmaets

kunder besøger Have &

Landskab. Det er kommuner,

anlægsgartnere, kirkegårde

og entreprenører. For ham er

det samlede antal besøgende

ikke så afgørende. Han er mere

interesseret i hvor mange

bestillere og indkøbsansvarlige

der kommer. Standen viser nye

produkter som blikfang og et

udpluk af det mere almindelige

sortiment på 8-9.000 varenumre.

Og det handler ikke

kun om at skaffe nye kunder.

„Vi bruger også udstillingen

til at ’holde terrænet’ ved at

pleje de kunder vi allerede

har, f.eks. ved at spørge til en

tidligere leverance af planter.

Det kan også være vi opfordrer

kunderne til at besøge

planteskolen for at se noget

bestemt,“ siger Bjarne Holden.

Fokdal Springvand har været

med på de fire seneste udstillinger

med samme placering

hver gang. For direktør

Jørgen Fokdal er Have & Landskab

stedet at møde flest mulige

kunder - og kundernes

rådgivere. „Folk kommer tit

med et konkret problem de

gerne vil have løst, og vi har

oplevet at der næsten er kø

for at komme til at snakke

med os,“ fortæller han.

Jørgen Fokdal mener det er

med til at øge firmaets troværdighed

at kunderne kan møde

dem ude i virkeligheden og

ikke kun på en hjemmeside eller

i telefonen. „Kunderne får

en bedre fornemmelse af firmaet

når de får sat nogle ansigter

på,“ mener Fokdal.

Ansigt til ansigt

Bjarne Holden fremhæver at

det også er meget nemmere at

kommunikere med kunderne

bagefter når man har mødt

hinanden. „Derfor skal vi være

lette at komme i dialog med

på udstillingen. Ikke noget

med at stå og gemme sig lidt i

teltet. Hvis vi ikke har så travlt,

er vi ude foran på standen og

’fiske’,“ fortæller han.

For Michael Dall betyder

det en hel del at møde leverandørerne

personligt og få

sat ansigt på. „Det giver et

bedre samarbejdsklima når vi

har mødt hinanden, også hvis

man måske skulle få brug for

at klage senere,“ siger han.

Men de andre besøgende er

også vigtige, og Michael Dall

og hans kollegaer netværker

en del med landskabsarkitekter

og ingeniører undervejs.

„Så får vi også vist flaget over

for vores kunder og samarbejdspartnere,“

siger han.

Marianne Rimer værdsætter

at møde nogle af de leverandører

hun ellers kun snakker

i telefon med. Derfor er

det vigtigt at kunne møde den

rigtige person på standen og

få kvalificerede svar. „Udstillingen

er en del af vores efteruddannelse,

så det er vigtigt

ikke at spilde tiden,“ siger

hun. Men det sociale har også

en plads fordi hun undervejs

møder mange andre besøgende

hun kender.

De mere uformelle kontakter

er også vigtige for direktør

Ole Kjær fra OK-Anlæg. Firmaet

havde en stand i 2009 og er

med igen for at præsentere

bredden i sine aktiviteter. Ole

Kjær fremhæver den gode atmosfære

på udstillingen der

stimulerer gode samtaler. „Der

bliver også grint meget, og

mens folk har det rart sammen,

opdager de måske at der

er ting de kan hjælpe hinanden

med,“ siger han.

For Roskilde Tekniske Skole

er det at netværke og holde

kontakten med erhvervslivet

en afgørende grund til at være

med på Have & Landskab.

Skolen bruger udstillingen til

at gøre sig kendt i forhold til

mestre der skal ansætte de anlægsgartnere

m.fl. man uddanner.

Også tidligere elever

som har planer om at videreuddanne

sig, er i målgruppen.

„Vi får også kontakt med

udstillere som vi kan bruge i

undervisningen eller som værter

for ekskursioner. Når vi har

mødt dem her, er det nemmere

at ringe senere,“ fortæller

uddannelseschef Niels-Ole

Vibo Jensen. Roskilde Tekniske

GRØNT MILJØ 6/2011 9


Skole er med på en fælles

stand for alle erhvervsskoler

som så også får lejlighed til at

netværke med hinanden,

mens medarbejderne i fællesskab

passer standen.

I virkeligheden

Samtidig er det attraktivt at se

tingene i virkeligheden. „Man

kan komme helt tæt på og

f.eks. se godstykkelsen, og

hvordan svejsningerne er lavet

på redskaberne. Vi er meget

detaljerede i vores eftersyn

hvis vi planlægger at købe en

bestemt type maskine,“ siger

Michael Dall.

Fra starten lagde Have &

Landskab meget væk på at de

besøgende skulle have mulighed

for at prøve maskinerne.

Man kunne tage en runde

med græsklipperne og få lov

at flytte jord med gravkoen.

10

Det har ikke længere så stor

vægt. Men både Michael Dall

og Ulrich Nielsen fra Bornholms

Regionskommune har

erfaring for at man som regel

godt kan få lov til at starte en

maskine og fornemme hvordan

den fungerer. Michael

Dall synes det er lidt synd at

der ikke er flere muligheder

for at afprøve. Til gengæld

kan man se mere fordi pladsen

bliver brugt på at tage flere

forskellige produkter med.

Ulrich Nielsen fremhæver at

dem der skal bruge maskinerne,

også skal have set dem

først. „Når de selv har været

med til at vælge, skal de nok

få dem til at fungere bagefter,“

siger han. Derfor er mekanikerne

også med rundt når

sjakformændene fra Bornholms

Regionskommune ser

nærmere på udvalgte maski-

ner. Så er de med til at vurdere

hvordan maskinen eller redskabet

vil være at reparere.

Det bedste besøg

Og hvordan griber man så

bedst muligt udstillingen an

uden at ende med blytrætte

ben, et forvirret hoved og en

tyngende pose med brochurer?

Marianne Rimer vælger ud i

kataloget hjemmefra, men lader

sig også inspirere. „Nogle

gange er det lidt tilfældigt

hvilke stande jeg går ind på

undervejs. En kop varm kaffe

kan godt lokke mig ind,“ siger

hun. På standen skal udstillerne

vide noget om varen og

være engagerede. „Men de

skal altså heller ikke være for

ihærdige,“ mener hun.

Marianne Rimer vil også

gerne have materiale med

På standen skal udstillerne vide noget om varen og være engagerede. Men heller ikke for ihærdige...

hjem, men ofte bliver det for

meget at slæbe rundt på i løbet

af dagen. Derfor opfordrer

hun udstillerne til at lave små

brochurer om deres produkter

med henvisning til hjemmesider

eller mulighed for at bestille

et katalog: „Det virker

også godt hvis man kan lægge

sit visitkort på standen og så få

sendt materiale bagefter.“

Hun bruger også kataloget

som huskeseddel bagefter.

Toiletter og mad er et tilbagevendende

diskussionsemne.

Her er Marianne Rimer klar:

Man skal ikke gå for langt efter

nogle af delene, for det tager

for lang tid. Hun har heller

ikke det mindste lyst til at stå i

kø efter mad, men fortrækker

mange små serveringssteder

ude på arealet så hun kan få

stillet sulten undervejs.

Bornholms Regionskommune

har tradition for at gribe

besøget meget systematisk an

for at få størst muligt udbytte.

På deres første udstillingsdag

udpeger de tre chefer maskiner

og andre produkter de

gerne vil have sjakformændene

til at kigge nærmere på når

de kommer om fredagen.

„Det pålægger vi dem lidt,

og de synes det er ok. Udstillingen

er stor, og for at nå noget,

må man have en plan,“ siger

Ulrich Nielsen. I dagens løb

kan det så være at formændene

ringer til cheferne og giver

dem tip om interessante ting

at se.

Alle typer medarbejder er

med, både gartnere, brolæggere

og legepladsfolk. Også

afdelingens ’kunder’ fra kommunens

bestillerfunktion er inviteret.

Alle ser frem til turen

der nok er seriøs, men også

sjov og social. Sidst på eftermiddagen

stiger de om bord

på bussen igen. Her kan deltagerne

få stillet sulten med dagens

anden sandwich, inden

turen går tilbage til Bornholm.

Men det er ikke slut med det.

På chefernes månedlige møde

med sjakformændene bliver

der samlet op på det man så

Have & Landskab. De fælles

iagttagelser er en vigtigt del af

grundlaget når man f.eks. skal

købe nye maskiner. ❏

SKRIBENT

Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og

og ansat på Skov & Landskab, KU,

som seniorkonsulent på deltid. Hun

er desuden freelance fagjournalist.

GRØNT MILJØ 6/2011


3F skal ligger fremme p

højreside efter aftale

GRØNT MILJØ 6/2011 11


Styrker fagets sammenhængskraft

Have & Landskab er modnet til en form og størrelse der cementerer udstillingens rolle som

samlingspunkt for den grønne sektor og giver sidegevinster ud over selve arrangementet

Af Tilde Tvedt

Have & Landskab er nu så

stor at den ubestridt er

det største mødested for grønne

fagfolk i Danmark. I 2009

nåede udstillingen det magiske

ønskemål på 10.000 besøgende,

og i år håber arrangørerne

på 11.000 gæster. Det

betyder at cirka en tredjedel af

alle ansatte i den grønne sektor

besøger Have & Landskab.

Udstillingen har evnet at hage

sig fast i bevidstheden hos leverandører

og fagfolk og fungerer

som samlingspunkt for

den grønne sektor, både konkret

og i bredere betydning.

De allerfleste grønne fagfolk

kender koncept, tid og sted,

og genkendeligheden er med

til at befæste udstillingens position.

Folk ved hvor de skal

hen, og de kender området fra

gang til gang og behøver ikke

at spilde tid på at finde rundt.

12

Størrelsen gør Have & Landskab til

den største og mest alsidige

mødeplads for grønne fagfolk.

Ulempen er så at nordjyderne

har længst hver gang, indrømmer

udstillingsleder Kristian

Larsen.

Samtidig er alsidigheden på

plads i kraft af omkring 250

udstillere der spænder fra den

mindste staude til den største

gravko. Her kan man se alt

hvad der er værd at se på ét

sted. Der er rigeligt til mindst

én dags besøg og nok til at få

folk til at køre efter det.

En af kvaliteterne er den

stærke grønne profil, mener

seniorrådgiver Palle Kristoffersen

fra Skov & Landskab der

tidligere har stået i spidsen for

fire udgaver af udstillingen.

„Planteskolerne har heldigvis

fundet ud af at det er her de

møder kunderne, og derfor

møder de også talstærkt op“,

siger han. Samtidig danner

parken på Selandia i Slagelse

en frodig ramme om denne

del af udstillingen.

Tættere samarbejde

Når så mange produkter og

mennesker mødes, øger det

samtidig folks kendskab til andre

grene af faget. „De fleste

går efter noget bestemt, men

de ser jo også en masse andet

på vejen og får indblik i hvordan

andre arbejder,“ vurderer

Palle Kristoffersen. Denne forståelse

er ofte forudsætningen

for et optimalt samarbejde i

det daglige.

Effekten rækker helt op til

de fire arrangører Danske Anlægsgartnere,

Danske Planteskoler,

Maskinleverandørerne

og Skov & Landskab der overtog

udstillingen i 2005. Direktør

Stephan Falsner fra Danske

Anlægsgartnere peger på at

Have & Landskab skaber en

form for sammenhængskraft i

sektoren og en fælles faglig

forståelse. „Alle parter har et

fælles ønske om at vise det

bedste, nyeste og flotteste, og

så lader vi eventuelle stridigheder

ligge uden for hegnet,“

siger Stephan Falsner der repræsenterer

anlægsgartnerne

i udstillingens bestyrelsen.

Forskningschef Kjell Nilsson,

bestyrelsesmedlem fra Skov &

Landskab, fremhæver at det

tætte samarbejde også har effekt

ud over udstillingen. „Vi

kender hinanden bedre nu og

kan bruge hinanden i hverdagen.

F.eks. har Maskinleverandørerne

nu en repræsentant

med i vores rådgivende udvalg

for Park og Landskab, og vi

samarbejder med Danske Anlægsgartnere

og Danske Planteskoler

om flere forskningsog

udviklingsprojekter end

GRØNT MILJØ 6/2011


Palle Kristoffersen: Planteskolerne

har heldigvis fundet ud af at det

er her de møder kunderne.

før.“ Kjell Nilsson mener i det

hele taget at udstillingen er

med til at holde sammen på

sektoren og skabe en fælles

faglig identitet.

Politisk synlighed

Hos Maskinleverandørerne oplever

branchedirektør og bestyrelsesformand

for Have &

Landskab Michael Husfeldt

også at det gode samarbejde

om udstillingen smitter af på

andre sammenhænge, både i

toppen og blandt medlemmerne.

Han fremhæver at det nu

er nemmere at følge tendenserne

hos de andre arrangører

og bruge det i ens eget arbejde.

F.eks. har Stephan Falsner

netop holdt foredrag på Ma-

Michael Husfeldt: Det gode samarbejde

om udstillingen smitter af

på andre sammenhænge.

skinleverandørernessommermøde hvor han gav et overblik

over hvad der rører sig hos anlægsgartnerne

netop nu. „Det

skaber konkret værdi for vores

medlemmer at det er nemt at

samarbejde,“ siger Michael

Husfeldt.

Stephan Falsner peger på at

udstillingen giver mulighed

for at gøre den grønne faglighed

synlig. Derfor havde han

også set frem til at miljøminister

Karen Ellemann skulle besøge

Have & Landskab i år. „Så

vil hun få lejlighed til at møde

os personligt og få et indtryk

ud over de breve Danske Anlægsgartnere

af og til sender

hende om emner vi gerne vil

have fokus på, f.eks. den nye

MERE PROBLEMATISERENDE TEMAER

Årets tema er miljø og klima som de fire arrangører på forskellig

vis sætter fokus på på deres stande. Danske Anlægsgartnere

viser f.eks. nedsivningsanlæg til regnvand, og på

Maskinleverandørernes stand kan man prøve el-biler der

passer til den grønne sektor.

Seniorrådgiver Palle Kristoffersen fra Skov & Landskab

hellere at temaerne havde deres egne stande og var uafhængige

af udstillernes interesser. Han mener at Have &

Landskab med fordel kunne være mere problematiserende:

„De fleste dele af den grønne sektor har behov for ind

imellem at kigge sig selv efter i sømmene. Det ville være oplagt

at gøre det på udstillingen hvor man når ud til store

dele af de grønne fagfolk,“ siger Palle Kristoffersen.

Emnerne kan være nogle af de små ting der betyder meget

i hverdagen. Som eksempel nævner Palle Kristoffersen

at mange træer får uoprettelige skader fordi de påkøres af

plæneklippere. Her kunne udstillingen komme med bud på

hvordan man forhindrer det, og hvordan man vurderer de

skadede træer. „Det vil kunne skabe opmærksomhed om

store og små faglige problemer og sætte de udstillede produkter

i større sammenhæng,“ vurderer Palle Kristoffersen.

PLAZA – DESIGN

DIN EGEN FLISE

Slip friheden løs og skab dine egne flise formater, dette giver unikke

mulighed i dit Projekt. De mange størrelses muligheder som

Plaza by Starka ® giver, er med til at gøre systemet fleksibelt, som

smelter ind i dit design/miljø.

Plaza kan produceres i størrelser mellem 30x200 cm. Tykkelsen er

6 respektive 12 cm. Overfladen er plan med en god skrid sikkerhed,

og produceres i to forskellige farver, lysegrå og antracit. Plaza By

Starka kan evt. produceres med børstede overflade.

Studér vores hjemmeside, starka.dk. med billeder der viser hvordan

andre har brugt vores produkter på en kreativ vis.

Og frem for alt … Lad dig inspirere

Velkommen!

Have & Landskab Stand 418

www.starka.dk | info@starka.dk

GRØNT MILJØ 6/2011 13


Undervejs lærer de besøgende andre dele af den grønne sektor at kende. En usædvanlig stand eller et meget anderledes produkt.

affaldsordning for virksomheder,“

siger Stephan Falsner.

Desværre er ministerens besøg

blevet aflyst.

Stærk forankring

For Skov & Landskab betød

den nye ejermodel der blev

indført i 2005 at man gik fra

50% medejerskab til 25% og

dermed teoretisk mindre indflydelse.

Men Kjell Nilsson har

på ingen måde fortrudt. „Vi

får meget mere ud af vores

medejerskab nu,“ siger han.

Begrundelsen er især at ejerkredsens

sammensætning giver

en stærkere fælles opbakning

til udstillingen.

Beslutningsvejene er desuden

korte, og derfor er det

ret nemt at agere, vurderer

Kjell Nilsson. Samtidig er samarbejdet

mere forpligtende for

hver af partnerne fordi de er

direkte repræsenteret i bestyrelsen,

uden mellemled.

Michael Husfeldt er enig i at

konstruktionen fungerer godt

og understreger at den tætte

kontakt til udstillerne er med

til at skabe en god udstilling.

„Vi holder meget fast i at det

er en udstilling der laves af

fagfolk for fagfolk. Det er med

til at holde et højt niveau, der

14

gør Have & Landskab interessant

for både udstillere og besøgende,“

siger han.

Direktør Michael Dall fra

anlægsgartnerfirmaet Sven

Bech besøger ofte udstillingen.

Han peger på at Have & Landskab

giver en sund konkurrence.

„Firmaerne står tæt, og det

er nemt at sammenligne. Det

skærper det faglige niveau og

betyder at vi kun møder de se-

Stephan Falsner: Udstillingen giver

mulighed for at gøre den grønne

faglighed mere synlig.

riøse udstillere der tør stå ansigt

til ansigt med deres kunder,“

vurderer han.

Større endnu?

Om få dage løber årets udstilling

af stablen. Og de fire arrangører

har allerede reserveret

Selandia i Slagelse til to udstillinger

mere i 2013 og 2015.

Spørgsmålet er så om udstillingen

skal fortsætte med at vok-

Kjell Nilsson: Mange besøgende

giver liv og stemning, og arealet

kan sagtens bære flere gæster.

se for at fastholde sin position?

Michael Husfelt mener at

størrelsen har fundet sit leje

og peger på at kvalitet er vigtigere

end kvantitet. For udstillerne

er antallet af besøgende

ikke nødvendigvis afgørende.

Antallet af beslutningsdygtige

besøgende er mere interessant.

Det betyder dog ikke at udstillingen

ikke fortsat skal udvikle

sig. Hverken Kristian Larsen

eller Palle Kristoffersen

tror på en fortsat stigning i besøgstallet.

De mener at udstillingen

allerede har fat i hovedparten

af de potentielle besøgende.

„Udstillingen kommer

ideelt set til at vokse i økonomisk

overskud, men ikke nødvendigvis

i størrelse,“ siger Kristian

Larsen.

Kjell Nilsson er mere optimistisk

og mener at der altid er

flere potentielle besøgende at

gå efter. „Mange besøgende

giver liv og positiv stemning,

og arealet kan sagtens bære

flere gæster,“ vurderer han. ❏

SKRIBENT

Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og

og ansat på Skov & Landskab, KU,

som seniorkonsulent på deltid. Hun

er desuden freelance fagjournalist.

GRØNT MILJØ 6/2011


GRØNT MILJØ 6/2011 15



Generelt har medlemmerne

vist at de har kunnet tilpasse

forretningen i krisen. De

har været bevidste om den udfordring

det er at fokusere på

opgaver som de kan tjene på.

Og selv om krisen for vores

vedkommende ikke er ovre, er

optimismen vendt tilbage. På

en skala fra 1 til 10 er den på

en seks-syv stykker.“

Sådan lyder det fra Ole

Kjærgaard, landsformand for

Danske Anlægsgartere og direktør

for en af landets store

anlægsgartnerfirmaer, OK

Grøn Anlæg. Det er kun ret få

virksomheder der er gået konkurs,

en 6-7 stykker, fortæller

han, men mange har oplevet

nedgang i omsætningen og

pres på likviditeten.

Krisen har samtidig medført

en benhård konkurrence i licitationerne.

Det skyldes bl.a. at

de store entreprenører begyndte

at tage mindre opgaver

da der ikke længere var

nok store. Men det skyldes

også anlægsgartnervirksom-

16

En skråning plantes til med vedbend

i juni 2008. Siden har

anlægsgartnerne været gode til

at tilpasse sig krisens vilkår.

Anlægsgartnere klarer sig, men vil gerne have mere

FORMAND 1. Ole Kjærgaard, Danske Anlægsgartnere

hederne selv. De kan også være

fristet til at give et lavt bud

for at holde forretningen i

gang, forklarer Kjærgaard.

Der er heldigvis igen begyndt

at komme flere udbud.

Og flere er på vej. I hvert fald

har dem der er tidligst inde i

byggeprocessen, bl.a. de rådgivende

ingeniører, fået mere at

lave påpeger han. „Og så går

der gerne fra halvandet til to

år før vi får respons.“

Privathavemarkedet har aldrig

været helt nede, og det

har trods krisen været en fornuftig

forretning for mange

anlægsgartnere, oplyser Kjærgaard

der venter at den nye

fradragsordning kan hjælpe

havevedligeholdelsen på vej.

Men med et fradrag på kun

15.000 kr. pr. person om året

får man ikke den effekt man

så i Sverige hvor fradaget var

omkring det tredobbelte.

Udbud og miljø

Ser man længere tid frem kan

der være endnu flere udbud

på vej, vurderer Kjærgaard.

„Og det gælder uanset regeringens

sammensætning, for

inden for det grønne er der ret

stor enighed om at det er i orden

at konkurrenceudsætte de

offentlige arbejder. Desuden

efterlyses der fra offentlig side

flere grønne aktører. Det ser vi

bl.a. i Den Grønne Tænketank

hvor vi samarbejder med de

kommunale grønne folk. Jeg

tror at den udliciterede andel

inden for den offentlige

grønne drift vil stige fra de nuværende

cirka 25% til omkring

35% de næste 4-5 år.“

Inden for de sidste år er to

anlægsgartnervirksomheder

blevet miljøcertificeret, og det

bliver ikke de sidste ifølge

landsformanden. „For miljøet

er en væsentligt konkurrenceparameter.

Vi ser at andre faktorer

end prisen kan tælle

med op til 50% i en licitation.

Miljøet kan måske tælle de

20%, og så betyder det virkelig

noget ,“ forklarer Kjærgaard

der har som mål at hans

egen virksomhed skal være

miljøcertificeret i 2013 - både

hvad angår arbejdsmiljøet og

det ydre miljø. „Og det er ikke

kun fordi det gavner forretningen.

Det er også fordi det er et

oprigtigt ønske om at gavne

miljøet.“

De bedste ydelser

Danske Anlægsgartnere er en

dværg blandt kæmper inden

for byggeriets og jordbrugets

organisationer. Kan og vil I opretholde

den situation?

„Det er noget vi har talt om

i hovedbestyrelsen i de sidste

par år. Hvordan kan vi sikre

medlemmerne de bedste ydelser

for det kontingent de lægger?

Som selvstændig organisation

eller gennem et strategisk

samarbejde med andre?

Min egen holdning er at hvis

vi finder de rigtige partnere,

kan det være en god idé med

et strategisk samarbejde, men

der skal være en god kemi og

en fælles kultur. Vi skal kunne

bevare de elementer som

GRØNT MILJØ 6/2011


medlemmerne lægger stor

vægt på, navnlig det faglige

miljø og sammenhold.“

Og hvis jeg siger Dansk Byggeri

hvad siger du så?

„Dansk Byggeri er en meget

professionel organisation som

vi kan lære meget af, men jeg

frygter også at Dansk Byggeri

er en organisation hvor Danske

Anlægsgartnere kunne

drukne. Vi skal gøre op med os

selv om vi kan bevare vores

politiske indflydelse. Og hvor

er Dansk Byggeri i øvrigt selv

henne om fem år? Der er meget

bevægelse i organisationsverdenen.

Desuden har vi i forvejen

et fint og stærkt samarbejde

med Håndværksrådet

om det erhvervspolitiske og

har tilmed en bestyrelsespost.“

Hvad er de mest aktuelle udfordringer

Danske Anlægsgartnere

står over for, organisatorisk

og erhvervspolitisk?

„En af de mest aktuelle ting

er helt klart hvordan vi sikrer

den mest kompetente sparring

fra foreningen til medlemmerne.

Skal vi have alle kompetencerne

selv, skal nogle være

eksterne eller komme via strategiske

samarbejdspartnere?

Hako

Og så er der lige økonomien

som skal række til det hele. De

erhvervspolitiske sager vi har

fokus på, er primært de sager

vi arbejder med i byggeanlægsgruppen,

så som bedre

styr på RUT-registret (over

udenlandske virksomheder der

arbejder i Danmark, red.) og et

tættere samarbejde med skat

og politiet om illegal arbejdskraft,

problemstillinger vedrørende

de lokale affaldspladser

Ole Kjærgaard: Hvordan sikrer vi

den meste kompetente sparring

fra foreningen til medlemmerne?

Citymaster 2000 E 5

102 hk WW 2,0 TDI CR Euro 5 motor

Vedligeholdelsesfrit

sod- og partikelfilter i

helt lukket system - som det

kendes fra personbiler

Reducér CO 2

og dieselpartikler !

Ingen udgifter til at vedligeholde

partikelfilter

Sugemundstykke 80 cm bredt og på hjul

Fejebrede op til 2,5 m med 2 stk. 90 cm børster

Rustfri beholder 2,0 m 3 , tiphøjde 1,45 m

Valgfri 2- eller 4-hjulsstyring

Mulighed for Ø 90 cm ukrudtsbørste

Miljørigtig fejning i din by

Leveres også i en version med 3 børster

og - nu som før - at nedbringe

de administrative byrder for

selvstændige.“

Den kulturelle forskel

Udstillingen Have & Landskab

er en undtagelse, men I har aldrig

samarbejdet ret meget

med de andre grønne organisationer.

Hvorfor ikke?

„Det har jeg heller aldrig

rigtigt selv forstået. Det kan

måske ligge lidt i det skel der

er mellem det arbejdende folk

og akademikere. Vi føler i

hvert fald ikke altid at vi deler

helt samme kemi og kultur.

Jeg vil dog samtidig sige at vi

har et godt samarbejde med

Kommunale Park- og Naturforvaltere

i Den Grønne Tænketank

og deres formand Lene

Holm. Her oplever vi en åben

tilgang og et fælles mål som

der skal til hvis man skal få det

givende samarbejde vi har

haft om f.eks. den nye standard

om prækvalifikation til

grøn drift. Vi har også et fint

samarbejde med Skov & Landskab,

både i Den Grønne Tænetank

og i det faglige udviklingssamarbejdePartnerLandskab.“

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.

Besøg os på

stand 123

Have & Landskab

Slagelse

Udstillingen Have & Landskab

er et andet og mere langvarigt

eksempel på at man kan

samarbejde om et fælles succesrigt

projekt, understreger

Ole Kjærgaard. „Det er en god

udstilling. Altid med mange

maskiner, og som anlægsgartnere

er vi altid interesseret i

maskiner, men jeg synes også

der er en rimelig balance i udstillingen

så vi får de andre sider

af faget med. Man får et

overblik over fagets produkter

og møder leverandører og kolleger.

Set med arrangørøjne er

jeg også glad for at udstillingen

kan give et afkast.“

Er der noget du savner på

udstillingen?

„Når man ser udstillinger generelt

savner jeg tit noget mere

nytænkning og flere utraditionelle

løsninger. Der er lidt

for meget gammel vin på nye

flasker.“

Gammel vin på nye flasker

vil man dog ikke møde på OK

Grøn Anlægs egen stand, understreger

Kjærgaard. „Vi vil

vise hvem vi er, og hvad vi

kan, bl.a. inden for miljøvenlige

løsning. Der er stadig

mange der ikke kender os.“ sh

NYHED!

Odensevej 33,

5550 Langeskov

Tlf. 6538 1163

hako@hako.dk

www.hako.dk

GRØNT MILJØ 6/2011 17


Små budgetter og store visioner i kommunerne

FORMAND 2. Lene Holm, Kommunale Park- og Naturforvaltere

Omkring hver tredje gæst

Have & Landskab kommer

fra de kommunale vej- og

parkforvaltninger. Dermed udgør

de kommunale grønne

folk den største gruppe af besøgende.

Den består af alt fra

maskinførere og anlægsgartnere

til landskabsarkitekter og

beskæringseksperter og en

lang række andre fagfolk.

Det eneste fællestræk ved

disse omkring 3.300 vidt forskellige

kommunale besøgende

er at de arbejder med udvikling

og vedligeholdelse af

nutidens og fremtidens grønne

rum - parker, landskab og

natur. Det gør foreningen

Kommunale Park- og Naturforvaltere

heldigvis også, og

de repræsenterer en del af disse

grønne fagfolk.

Lille budget, nye idéer

Ude i kommunerne er økonomien

den store elefant i rummet

for tiden. Den er tung at

danse med, og derfor er der

efterhånden virkelig brug for

nytænkning hvis budgettet

skal hænge sammen - og det

skal det jo, forklarer Lene

Holm der - ud over at være

18

formand for Kommunale Parkog

Naturforvaltere - også er

kontorchef for Park & Natur i

Odense Kommune.

„I driften er vi kommet forbi

det punkt hvor vi kan spare

penge ved at lade græsset blive

højere inden det slås. Den

løsning har vi for længst

brugt. Så vi er ude i seriøs nytænkning.

I Odense har vi eksempelvis

omdefineret parkområder

så de overgår til et

mere naturagtigt udtryk, og vi

har nedlagt store arealer med

klippet pur til mindre driftstunge

græsområder,“ forklarer

Lene Holm. Hun understreger

at selv om der har været

store nedskæringer, så har

kvalitetsforringelserne været

meget lavere end man skulle

tro ud fra besparelserne.

Men der er uværgeligt nogle

hellige køer som må lade livet,

når livremmen skal spændes

ind.

„Det er blevet politisk besluttet

at vi om et par år også

skal til at fælde nogle vejtræer

enkelte udvalgte steder. Det

lyder jo drastisk, men vi har

vurderet at selv i en grøn by

som Odense, er der steder der

bliver kønnere af at få fjernet

vejtræerne. De er blevet plantet

i en bestemt tid for måske

50 år siden, og disse træer giver

måske ikke så meget mening

i byens nuværende billede.

Vi har jo taget de lavthængende

frugter, så vi er nødt til

en seriøs nytænkning. Også

selv om det er kontroversielt

at fælde sunde træer. Det vil

indebære en stor kommunikationsopgave

over for borgerne“

forklarer Lene Holm.

Den grønne sunde by

Samtidig med at kommunerne

altså er under pres for at holde

udgifterne nede, har der sjældent

været så stor interesse for

og fokus på at kommunerne

udvikler byen, laver klimatilpasninger

og skaber spændende

nytænkning, f.eks. også inden

for sundhed. Netop denne

udfordring er i centrum på

Danske Parkdage, som foreningen

er med til at arrangere,

for når tiderne kræver sunde,

grønne byer og budgetterne

skrumper, er der brug for at

udveksle idéer og gode erfaringer

og opbygge netværk.

„Jeg synes at det er meget

væsentligt at sætte fokus på

hvordan vi indretter den sunde,

grønne by. Helt overordnet

udstikker den grønne

struktur rammer for borgernes

fysiske udfoldelse. En grøn by

kan understøtte at man bliver

inspireret og motiveret til at

træffe nogle sunde valg. Alle

os der er med til at forvalte

parker, stier, byområder, skove

og grønne områder, kan være

med til at udvikle dem og i

den daglige drift gøre det

mere attraktivt at træffe de

sunde valg i både arbejdstid

og fritid,“ forklarer Lene Holm

og påpeger at utallige studier

har vist at det grønne samtidig

gør underværker for den menneskelige

psyke.

Desuden kan den potentielle

skadevirkning fra en del af

klimaforandringerne mindskes

med et bevidst arbejde med

det grønne som både kan være

med til at sikre en ordentlig

luft, en ordentlig temperatur

og håndtering af regnen i byerne.

Og det arbejde er de i

fuld gang med ude i kommunerne.

„Det er selvfølgelig forskelligt

hvor langt landets kom-

Med åfarten fra Munkemose ned ad Odense Å til Fruens Bøge. Gennem skoven til Carlslund hvor æggekagen venter. Odense når det er bedst.

GRØNT MILJØ 6/2011


muner er kommet med klimaplanerne,

men vi har jo et ansvar

for at agere på vores egen

banehalvdel og forholde os til

fremtidens varmere og vådere

klima når vi eksempelvis planter

træer. De skulle jo gerne

kunne holde i 100 år selv om

klimaet forandrer sig.“

Borgerne ud i busken

Det kan selvfølgelig være problematisk

at forandre byen på

et stramt budget, men måske

er kavaleriet på vej? Hvis kommunerne

spiller deres kort rigtigt,

har de nemlig adgang til

en mægtig, uudnyttet ressource

- borgerne.

„Man kunne jo godt forestille

sig at borgerne passer

nogle af de grønne områder.

Det har vi i hvert fald intentioner

om at afprøve i Odense

Kommune. På et borgermøde i

forbindelse med anlæggelse af

et lille grønt areal i et boligområde

hørte vi borgerne om

de var interesseret i at passe

det. Det var de så ikke, men til

gengæld er vi i dialog med

nogle borgere om, hvorvidt de

kan overtage pasningen af

nogle af træerne. Nogle af

træerne er dyre i drift, men

man skal sørge for at udvælge

opgaven med omhu så det

både er fagligt og sikkerhedsmæssigt

forsvarligt. Det forudsætter

desuden at borgerne

får en grundig instruktion, og

overdragelsen skal forberedes

grundigt,“ understreger Lene

Holm.

Generelt mener hun dog at

det er nødvendigt at ændre på

borgernes grundholdning før

deres indsats for alvor kan

komme til at gøre en forskel.

Lene Holm: I driften er vi kommet

forbi det punkt hvor vi kan spare

penge ved at lade græsset blive

højere inden det slås.

„Når borgerne er vant til at

kommunen ordner alting, så

springer de ikke til for at overtage

opgaverne. Det er et

langt, sejt træk. Men hvis vi ikke

kan få borgerne til at give

en hånd med, så kan det ende

med at der er nogle opgaver

som der bare ikke er nogen

der løser. Det er jo skrækscenariet.

Derfor er det også vigtigt

at man slår til og griber

mulighederne de steder hvor

der er borgerentusiasme og

borgerenergi, for det er umuligt

at trække sådanne tiltag

ned over hovedet på folk,“

forklarer Lene Holm.

Hun er ikke i tvivl om at vi

selv uden tidens større krav

om økonomisk nytænkning

ville have set et øget ønske om

borgerinddragelse ude i kommunerne,

men når nu kommunerne

skal gøre sig umage for

at få mere ud af det samme

budget, er en af løsningerne

uden tvivl at få borgerne til at

være mere aktive.

Bedre grønne udbud

I det nye årtusinde er udbud

for alvor blevet en del af virkeligheden

i den grønne sektor.

Desværre har det ofte været

endog meget besværligt for

virksomheder at byde på de

forskellige opgaver fordi de

fleste kommuner har hver deres

måde at kræve opgaverne

løst på. Men det er Kommunale

Park- og Naturforvaltere,

Danske Anlægsgartnere og

Skov & Landskab ved at arbejde

med.

„Vi havde et fantastisk fællesseminar

i marts hvor der var

over 100 meget entusiastiske

deltagere, og det viser med al

tydelighed at vi har brug for at

gøre noget ved disse udbud.

Der er mange delproblemer

som vi arbejder videre med,

men allerede nu har vi sat os

ned for at lave en fælles kvalitetshåndbog

der beskriver

hvordan de enkelte elementer

skal passes. Det vil gøre det

lettere for alle parter, at der er

fælles standarder selv om der

naturligvis skal være plads til

lokale fingeraftryk,“ siger

Lene Holm. lt

Have &

Landskab

Stand 312

GRØNT MILJØ 6/2011 19


En ny tids planteanvendelse

Af Jane Schul

Det grønne er godt for øjnene.

Det er ikke en løs

påstand, men videnskabeligt

belyst i alle ender og kanter.

Udsigten til grønt fra hospitalets

senge har stor betydning

for både patienters og personalets

velbefindende. Det beroliger,

forkorter indlæggelsestiden

og nedsætter forbruget

af smertestillende medicin.

Det samme forhold gælder

på arbejdspladsen hvor udsigten

til grønt har stor betydning

for stressniveauet. Så er

man mere tilfreds og syntes

jobbet er mindre stressende,

har færre sygedage og mindre

hovedpine. Børn der leger på

grønne legepladser er mindre

syge, bedre til at koncentrere

sig og har en bedre motorik,

end børn der leger inde eller

på en traditionel legeplads.

Der er altså et klart sam-

20

fundsøkonomisk aspekt i udviklingen

af den grønne by.

Alligevel har der været et gab

mellem samfundets erkendelse

af denne sammenhæng og

omsætningen til selvfølgelige,

velfungerende grønne resultater.

Der er stadig mange arkitekter

og landskabsarkitekter

der fravælger den grønne dimension.

Måske af manglende

interesse, af modvilje mod den

ustyrlige natur eller det følelsesprovokerende

ved blomster

- selv om der bare er tale om

formeringsorganer.

De mener måske at det

grønne hører hjemme ude på

landet, at det så at sige ikke

har en naturlig plads i byen.

Måske ved de ikke nok om vilkårene

for integrering af det

grønne i byggeriet - og det er

næsten det værste. I hvert fald

gæsteoptræder det grønne

ofte kun som ‘sælgende staffage’

i konkurrenceprojekterne

- og som det der alligevel

bliver sparet væk når projekterne

skal virkeliggøres. Udearealerne

ligger jo altid sidst i

byggeprocessen og er derfor

dømt til at være offer for de

næsten uundgåelige overskridelser

af den projekterede

byggesum.

Et tidsdynamisk aspekt

Selvfølgelig er det ikke let at

ændre vore dages maskinafhængige

byggeri. Alligevel

kan man sommetider ønske sig

tilbage til de gode gamle dage

før opfindelsen af de kæmpestore,

altgravende og tungttrykkende

maskiner. De billiggør

byggeriet, men reducerer

eller ødelægger samtidig muligheden

for at etablere de tilhørende

grønne områder.

Til venstre: Den dynamiske staudehave i Valbyparken

blev anlagt i den gamle sommerblomstrende have i

maj 2010 med overvejende store stauder i 2,5/3,5 l

potter, med 9/pl/m 2 og plantet igennem en topdressing

af 10 cm 0-8 grus. Det minimerede lugningen

ganske betydeligt i etableringsfasen.

Til højre: Allerede 2½ måned senere så den dynamiske

staudehave i Valbyparken ud som om den havde

ligget der altid. Den er tilplantet i samarbejde med

kommunens gartnere med grupper af ledeplanter,

ledsageplanter og fyldplanter der hver især har deres

funktion i helheden.

TEMA 1. Naturlige habitater skal være inspirationen for en ny tids planteanvendelse,

og projekt, udførelse og drift skal integreres noget mere

Engang - i barokken - var

det almindeligt at etablere haverne

og parkerne før man

byggede husene. Det var ud

fra det meget logiske ræsonnement

at husene var færdige

når de var færdige, mens haverne

krævede tid for at nå

deres fulde potentiale. Det var

en konsekvens af det meget

væsentlige tidsdynamiske aspekt

af det grønne som er gået

tabt i fremskridtet. Det må

vi se at få tilbage igen.

Heldigvis har mange byer efterhånden

fået grønne planer

selv om det ikke altid er det

samme som grønne resultater.

Københavns Kommune har en

strategi om at byen skal være

‘en grøn metropol’ hvor der er

fokus på byens grønne offentlige

og tilgængelige arealer.

Det giver sig bl.a. udtryk i det

grønne udspil ‘Lommeparker,

GRØNT MILJØ 6/2011


træer og andet grønt’ (2008)

hvor der lægges op til at byen

skal være verdens miljømetropol

i 2015.

Lommeparkerne er siden

omdøbt til ‘byhaver’. I alle tilfælde

betegner både ‘park’ og

‘have’ et indhegnet område

hvor parker dog gennemgående

er store og offentlige,

mens haver har noget umiskendeligt

privat og blomstrende

over sig. Står det til troende,

må vi håbe at der kan blive

plads til den efterlyste biodiversitet:

‘biologisk mangfoldighed

i en bymæssig sammenhæng’

og ‘biotoper i forskellige

former og størrelser’

som kommunen ønsker.

Slut med monokulturen

Det må være slut med monokulturen.

Den er ganske vist

nem at beskrive og nem at anlægge,

men hvad med vedligeholdelsen?

Ukrudt og sygdom

syner af væsentligt mere i

bunddækkende masseplantninger.

Hele alléer går ud på

en gang. Først elm, så ask og

hestekastanje der - bevares vel

- ikke dør, men til gengæld ser

herrens ud. Der er problemer

på vej både med lærk, eg og

platan der tilmed er stærkt allergifremkaldende.

Provokatorisk? Ja, men behøver

hele trærækken at være

monokulturel? Kunne vi ikke

overveje andre muligheder og

glædes over forskelligheden?

Landbruget ved udmærket

godt at det kun kan lade sig

gøre at opretholde monokulturer

ved hjælp af sprøjtemidler.

Ellers kunne man ikke køre

forbi adskillige hektarer kun

med hvede, byg, rug osv.

Heldigvis har vi erkendt at

dette sprøjteregime ikke bør

være nødvendigt i vores parker

og grønne områder. Problemet

er blot at vores holdning

til planteindholdet, vores

viden og ikke mindst bemandingen

ikke er fulgt med afskaffelsen

af kemien. Og så

knækker filmen - multikulturel

monokultur er langt fra det

samme som et velfungerende

plantesamfund.

Hvor bagvendt det end lyder,

kan vores alvorlige klimaproblemer

måske komme vores

byer til gavn. Det har endnu

ikke været helt nok med

det videnskabelige bevis på at

det grønne er sundt for samfundet.

Nu er vi nødt til at finde

nye måder at håndtere vores

stigende temperaturer og

øgede regnvandsmængder på.

Vi er nødt til at udvide vores

virkemidler til at rumme en

større del af planteverdenen

for at byen for alvor kan blive

både klimavenlig og biodivers.

Det gøres gennem byhaver,

grønne tage, regnbede, facadebegrønning

- og det skal

selvfølgelig håndteres arkitektonisk,

smukt, velovervejet og

velfungerende. Det er jo ikke

medicin der er tale om.

Områder med småkedelige,

monokulturelle græsplæner,

bøgepur/snebær og utrivelige

roser i bar jord giver ikke diversitet.

Der skal mere til. Vilde

og tamme blomster, løg, græsser,

skovbundsplantninger,

men til gengæld måske færre

vandafvisende granit- og fliseflader.

Årstidsvariationen,

blomstringen og frugtsætningen

kommer ikke af sig selv

bare fordi vi planter flere træer.

Slet ikke, hvis de stadig

rummes inden for det meget

begrænsede, velkendte udvalg

af lind, lind, lind, lidt allergi-

provokerende plataner og

syge hestekastanjer. Bare

‘grønt’ er ikke nok i sig selv.

Måske ud fra CO 2-mæssige betragtninger,

men derudover

rykker det ikke ret meget.

Enköpings lærestykke

Et interessant lærestykke kunne

være den svenske by Enköping

hvor daværende stadsgartner

Stefan Mattson tilbage

i 1990’erne startede arbejdet

med at ændre byens beplantning.

Resultatet lod ikke vente

længe på sig. I 2003 fik byen

førsteprisen i verdenskonkurrencen

‘Nations in Bloom’. Det

var endda med en økonomi

der lå under gennemsnittet for

en række tilsvarende danske

kommuner, konkluderede en

rapport fra Skov & Landskab. 1

Parkarealet i Enköping ligger

meget tæt på det danske

gennemsnit: 27 m 2 pr. indbygger

mod 21 hos os. Parkbudgettet

er på 175 kr./m 2 , mens

det danske i gennemsnit er på

274 kr. (2006-tal). Til gengæld

er arealet med prydplanter

(primært stauder og løg) ti

gange så stort pr. indbygger i

Enköping! Det er altså ikke

GRØNT MILJØ 6/2011 21


økonomien der er forklaringen

på den meget store forskel

på hvor meget biodiversitet

vores byer rummer. Hvad

er det så? Driftsformen? Holdningen?

Kundskaben? Sandsynligvis

en kombination af

alle tre dele.

Man kan konstatere at i

Enköping Kommune er parkforvaltningen

en selvstændig

afdeling, mens den oftest ligger

i en fælles vej- og parkforvaltning

i de danske kommuner.

Den gartneriske pleje

bliver udført af parkforvaltningens

egne ansatte, mens den i

de danske kommuner ofte bliver

udført af en selvstændig

kommunal driftsafdeling efter

bestiller-udfører-modellen.

Megen af den energi der i

danske kommuner har været

brugt til at udarbejde statiske

plejeplaner til opretholdelse af

udlicitérbare, statiske grønne

områder, bliver i Enköping

brugt til videnudvikling af personalet.

En forespørgsel til den

enköpingske plejemanual for

de mange arealer med blomster

bliver besvaret med: sådan

én har vi ikke. Vores gartnere

ved godt hvad de skal lave.

22

Denne sammenhæng mellem

projekt, plantevalg og

drift ser jeg som noget af det

væsentligste for at få genindført

dynamikken og den biologiske

mangfoldighed i den

grønne sektor.

Naturlige urtesamfund

Da det næppe er muligt at forbedre

bemandingen væsentligt,

må vi overveje grundigt

hvordan vi kommer frem til

grønne områder der i højere

grad lever op til tidens krav og

samtidig er mere driftsikre end

monokulturerne. Det ville harmonere

meget bedre med de

klimapolitiske holdninger om

en bæredygtig bynatur og ønskerne

om at styrke den generelle

biodiversitet. Ikke baseret

på en ureflekteret, sentimental

grøn begejstring, men på

viden.

I andre lande som England,

Tyskland, Holland og Sverige

har der i højere grad været

tradition for at arbejde med

kendskab til planter ud fra de

plantesamfund de naturligt er

hjemmehørende i. Altså en

mere biologisk og dynamisk

indfaldsvinkel. Vores hjemlige

Planter kan være konkurrencestærke på mange måder. Her er den store

tusindstråle, Telekia speciosa, livkraftig i det dynamiske bed i den engelske

have Waltham Place gennem såvel sin evne til at så sig selv som de

store, godt dækkende blade. Den rødviolette kløver er Trifolium rubens -

på dansk kaldet både purpurkløver og fjerkløver. Den er ikke almindelig

kendt, men er en nem og kraftigtvoksende plante med meget dybtgående

rødder der sikrer en god stabilitet.

holdning til planteanvendelsen

- især inden for området

‘prydplanter’ - har været næsten

uændret de sidste 100 år.

Det har været den æstetiske

og den rent morfologiske indfaldsvinkel

der har været gældende,

ikke den driftsmæssige

eller den biologiske og dynamiske.

Det afgørende var om

planterne klædte hinanden i

blomsterfarve, og hvor mange

støvdragere de havde, men

ikke om de egnede sig til at

gro sammen under samme pleje-,

lys-, vand- og jordbundsforhold.

Selv om have- og landskabsarkitektur

er og bliver et kulturfænomen,

er det dog ikke

desto mindre et naturfænomen

der er bygget op af en

række naturelementer som

sten, planter, jord og vand.

Disse naturelementer kan have

meget forskellige karakteristi-

ka. Bestemte planter præger

bestemte områder. De udgør

bestemte vækstsamfund bundet

sammen af fælles krav til

tilværelsen. Bortset fra bøgeskoven

i højsommeren og

granskoven året rundt, er der

et naturligt urtesamfund til ethvert

sted under vores himmelstrøg.

Disse naturlige habitaters

karakter og planter er

det nærliggende at tage udgangspunkt,

når man skal arbejde

med beplantninger.

Både i privat og offentlig sammenhæng.

Vi har ikke haft den tradition

herhjemme, men der optræder

i mange europæiske

plantekataloger et hjælpesystem

baseret på disse habitater

og ikke på planternes æstetik.

Slår man op f.eks. i Bruns (tysk)

eller Spruyts (belgisk) kataloger,

kan man se underlige betegnelser

som GR1, BR 2-3, W

GRØNT MILJØ 6/2011


GRØNT MILJØ 6/2011 23


1-2 osv. Det er konsekvensen

af denne viden. Koderne henviser

til de naturlige habitater

og rummer den nødvendige

viden om planternes naturlige

hjemsted. I grove træk opereres

der med ‘skovbund/skovbryn’,

‘eng/steppe’, ‘hede’,

‘bed’ og ‘sump/vand’ - og med

underopdelinger efter fugtighed

og jordtype.

Fortolkning af engen

Engen er det lysåbne landskabstræk

der fremkommer

hvor jorden afgræsses eller

hvor der foretages høslet. Ved

disse kulturindgreb - som

græsningen eller høslættet jo

er - fremkommer en blomsterrig

vegetation med urteagtige

planter som er tilpasset forholdene.

Mange af engplanterne

har over- eller underjordiske

udløbere der gør at de ‘vandrer’

rundt på engen. Det klassiske,

statiske staudebed med

få planter i store flader, er derfor

ikke nødvendigvis hverken

det bedste eller eneste æstetisk

eller driftsmæssigt set. Det

bør holdes hjemme i privaten.

Betragter man i stedet staudebedet

som en fortolkning af

24

engen, rummer det nye muligheder.

I stedet for de store,

monokulturelle flader kan der

tænkes mere dynamisk med

relativt mange arter. Det kan

give en større oplevelsesrigdom,

en bedre biologisk diversitet

og dermed en bedre

sundhedstilstand. Arter der

breder sig med udløbere, kan

trives side om side med robuste,

massive arter. Kortlivede

eller enårige arter kan fylde

huller ud og sene bladrige arter

kan dække for tidlige løg.

I et sådant bed behøver vi

ikke at bruge arbejde på at

fastholde et færdigtegnet billede,

men på at understøtte

og male videre. Her bliver anlæg

til i et samarbejde mellem

projekt, udførelse og drift, i

stedet for som nu at være tre

adskilte faser med hver sit aktørhold.

Grøn livstidscyklus

Inden for bygningsverdenen er

man heldigvis begyndt at arbejde

med begrebet ‘økonomisk

livstidscyklus’. Man forholder

sig f.eks. til hvad det

koster at reparere et gammelt

vindue i forhold til at skifte

Bed med fx sommerfuglebusk eller en

anden eksot der fungerer

det ud med et nyt der kun holder

en tredjedel af tiden.

På samme måde burde vi se

på plantninger. Hvad koster

det at etablere en nyplantning

i god jord, eventuelt endda

med et dæklag af ukrudtsdug,

5-10 cm grus, fræsetørv eller

steril muld og med tilstrækkelig

stor plantetæthed og -størrelse?

Og hvad koster det i

drift hvor man er i en konstant,

æstetisk utilfredsstillende

og forgæves kamp mod

‘naturen’. Det er vigtigt at nyog/eller

gennemtænke projekter

i forhold til den mulige

anlægs- og driftssituation.

Vi er nødt til at være os meget

bevidste om vigtigheden

af at der skal være en sammenhæng

fra tegnebordet

over jorden, plantevalget,

plantetætheden, anlægsarbejdet

og til det færdige - og forhåbentligt

vellykkede resultat.

Der skal være flere ekstensive,

dynamiske anlæg. Til

gengæld måske færre sommerblomster

og rosenbede.

Der skal være bedre kvalitetskontrol

og styrkelse af den

grønne, faglige stolthed. Det

er en klar forudsætning for at

Kendskab til planters vækstkraft og dækkeevne kan mildne skvalderkåls monokulturelle tilbøjeligheder. Her

reducerer den storbladede hosta kålen til at være et velfungerende bunddække. Det samme gør ganske

mange andre planter som f.eks. pæoner, store græsser og bregner.

erhverve sig den nødvendige

viden og for at kunne levere

et ordentligt stykke arbejde,

der lever op til publikums (og

politikernes) forventninger til

det grønne.

Her er vi måske tilbage ved

Enköping. Måske er det lettere

at løse nogle af problemerne

hvis vi har en driftsform der i

højere grad fokuseret på sammenhæng

mellem driften og

projekteringen. Det vil måske

også være lettere hvis vi har

en holdning til at byer gerne

må blomstre - og ikke bare

være ‘grønne’ - og hvis vi har

mere viden om hvilke planter

der duer til hvad.

Ikke afvise de fremmede

Der har samtidig været en stigende

interesse for de hjemmehørende

plantesamfund. Vi

spiser ramsløg som aldrig før,

og det er godt. Holdningen

kan dog let komme til at

rumme noget vist puritansk

med hensyn til ‘fremmede’

planter. Ofte begrundet med

frygten for spredningen af potentielt

invasive arter. Det kan

der være gode grunde til, men

der bør dog efter min mening

skelnes mellem anlæg der skal

fungere i byen i lang tid for et

bredt publikum og begrebet

‘naturgenoprettelse’ der først

og fremmest har sin berettigelse

i det åbne land.

Bynatur er kulturnatur. Risikoen

for at udbrede nye bjørneklo-aggressive

planter er

meget begrænset og ville kunne

begrænses yderligere gennem

en bedre viden og en

større interesse for planter.

Chancen for at frembringe velfungerende

plantninger ville

øges tilsvarende. En anden

frygt - at fremmede planter

ikke skulle være til glæde og

gavn for dyrelivet - holder heller

ikke helt vand. Hvorfor

hedder Buddleja sommerfuglebusk

på dansk, og hvorfor er

der masser af bier i lavendlen?

Fuglene spiser også hjertens

gerne de japanske paradisæbler

og de amerikanske bærmispler,

så mon ikke det går med

en passende blanding? ❏

KILDER

1) Kjøller, Randrup, Sejr (2007): Brugen

af prydplanter i Enköping og

danske kommuner. Videnblad, 3.3-40.

Skov & Landskab, KU.

SKRIBENT

Jane Schul er landskabsarkitekt og

partner i Schul Landskabsarkitekter.

GRØNT MILJØ 6/2011


GRØNT MILJØ 6/2011 25


26

De sidste to hårde vintre tog mange vejforvaltere på

sengen. Det har de intet ønske om at opleve igen.

Hårde vintre trækker maskinerne i gang igen

FORMAND 3. Niels Kirkegaard, Maskinleverandørernes Sektion for Park, Vej & Anlæg

Planter vokser. Derfor har

finanskrisen også taget

langt hårdere på de ‘gule’ entreprenørmaskiner

end på de

‘grønne’ der er målrettet til

daglig drift og vedligehold.

Men i de sidste års krise har

mange kommuner udskudt

deres nyindkøb af maskinel, så

på trods af planternes uimodståelige

trang til at vokse har

også den grønne del af maskinhandlernes

butik haft lavvande

i omsætningen. Men sådan

er det ikke længere.

„Jeg synes at der er mange

positive ting i markedet. Vi

kan se at kommunerne er

kommet i gang med at bestille

igen. Man kan jo kun udskyde

den nødvendige udskiftning

og opgradering så og så længe,

og nu er de altså kommet i

gang igen derude,“ fortæller

Niels Kirkegaard der er formand

i brancheforeningen

Maskinleverandørernes sektion

for Park, Vej og Anlæg.

„Men selv om det går godt,

skal vi passe på med at strække

armene helt op over hovedet,

for der er stadig folk der

mener at det hænger lidt, men

for gennemsnittet i branchen

går det bedre end før.“

Vintrene spiller med

Det er dog ikke kun det grønne

vedligehold som er ved at

skubbe gang i salget hos

maskinleverandørernes medlemmer.

De seneste to vintre

har også været meget aktive

medspillere i det begyndende

opsving som Niels Kirkegaard

nu oplever i salget.

„Alt efter hvilke briller du

har haft på, har det jo været

nogle hårde eller gode vintre.

De betød at mange blev taget

på sengen i forhold til deres

forberedelser til vinteren, og

det har de intet ønske om at

opleve igen. Derfor ser vi allerede

nu en pæn ordreindgang

til vinterdelen af maskinerne.

Og det er de også nødt til, for

mange leverandører melder

om lange leveringstider, så

hvis man vil være sikker på at

vinterberedskabet er klart i

tide, så er vi nødt til at få ordrerne

ind nu,“ understreger

Kirkegaard. Om den kommende

vinter bliver lige så slem

som de to forrige, er ikke til at

sige, men truslen alene er altså

nok til at sætte skub i maskinleverandørerne

igen.

I år håber Niels Kirkegaard

på rekordmange udstillere på

Have & Landskab. Han mener

ikke at der er langt igen, før

udstillingen kan bevæge sig til

et nyt niveau hvor den for alvor

begynder at være interessant

for kunder fra de nære

eksportmarkeder. „Måske synes

tyskerne og svenskerne at

udstillingen er ved at nå en interessant

størrelse. Have &

Landskab er helt klart den

største og vigtigste udstilling

for den grønne sektor, det er

Niels Kirkegaard: Kommunerne er

i gang med at bestille igen.

ganske enkelt udstillingen i

Danmark,“ mener Niels Kirkegaard.

Han understreger dog

at der også er blevet lavet en

stor indsats for det grønne

område på f.eks. landbrugsmaskinudstillingen

Agromek.

Her er der blevet lavet en hel

hal til de grønne maskiner, og

deres eksponering er større,

end den har været selv om det

stadig er de ‘gule’ maskiner

der dominerer.

Energirigtige maskiner

I disse tider er miljø og klimaforandringer

lige så umulige

at komme udenom som

finanskrisen var. Det gælder

også selv om man lever af at

sælge kraftige entreprenørma-

skiner, og der stadig er lange

udsigter til at dieselolien kan

gå på pension.

„Der er jo et væld af initiativer

i gang. Vi har bl.a. været

med til at fremstille køretøjer

som bliver drevet af en blanding

af el og en energibærer

der forsyner nogle brændselsceller,

og andelen af elbiler

der bliver solgt i forhold til andre

maskiner bliver stadig større.

Men problemet med de

nye former for energirigtige

maskiner er udbuddet. Du kan

jo ikke sætte en ordre ind på

f.eks. brintkøretøjer så der

mangler en masse logistik, dokumentation

og eksperimenter

før området for alvor rykker.

Vi mangler simpelthen at

flytte os fra den nuværende situation

hvor man snakker om

alle de gode intentioner, til en

situation hvor der står 5-10

brugbare modeller at vælge

imellem. Det kommer, men

det har længere udsigter end

som så,“ siger Kirkegaard.

Efterspørgslen er til stede,

og hvis muligheden er der, er

det Niels Kirkegaards vurdering

at kunderne grundlæggende

ikke længere kan finde

på at vælge løsninger der ikke

er energirigtige. Og han understreger

at der er kommet

en del maskiner på markedet

som begrænser udslippet af

CO 2 og andre emissioner. Læs

nærmere i artiklen ‘De miljøvenlige

maskiner’ side 86. lt

GRØNT MILJØ 6/2011


GRØNT MILJØ 6/2011 27


Lokale løsninger tager toppen af regnkaos

TEMA 2. Sommerens oversvømmelser illustrerer nødvendigheden af nye metoder.

Lokal afledning af regnvand har fuld fart frem, men mangler stadig flere erfaringer at bygge på

Af Tilde Tvedt

Sidste sommer troede vi det

var slemt. Men denne gang

opførte skybruddet over København

den 2. juli sig mange

gange værre. En stor del af byens

gader blev omdannet til

brede floder da tunge, kulsorte

skyer slap op til 135 mm

vand på et par timer. 10-minutters

intensiteten var den

højeste Danmarks Meteorologiske

Institut (DMI) nogensinde

har målt. Flere motorveje

var spærret i dagevis, togdriften

stærkt uregelmæssig, og

mere end 43.000 husejere anmeldte

vandskader til forsikringsselskaberne.

Skybruddet viste kun alt for

tydeligt at der er hårdt brug

for lokal afledning af regnvand

for at klare fremtidens

vejr. Men metoden er stadig

ny, så der venter et par udfordringer

forude. En god håndfuld

større forskningsprojekter

er i fuld gang, og flere er på

vej. Samtidig tager miljøministeren

nu endelig fat på pro-

28

blemerne i forsyningsselskabernes

takstsystemer og foreslår

også at en lokalplan kan

pålægge grundejerne selv at

håndtere deres regnvand.

Mudderkastning om regn

De store mængder regn startede

øjeblikkeligt en mudderkastning

om ansvar og penge.

I Politiken pegede redaktionschef

Anette Claudi på at regeringspolitikerne

ikke kan blive

ved med at lukke øjnene for

deres ansvar og lade klimatilpasning

være frivillig for kommunerne.

Desuden skal opgaven

løses i fællesskab da vand

er ligeglad med kommunegrænser.

Miljøminister Karen

Ellemann var på banen dagen

efter med klar besked om at

opgaven ligger hos kommunerne

der kender de lokale

forhold.

Næste runde af diskussionen

drejede sig om hvem der skal

betale. Københavns Energi beklagede

at de ifølge reglerne

ikke må bruge spildevandsafgifterne

til at finansiere klimatilpasning.

Men det må forsyningsselskaberne

godt, fastslog

Thomas Bruun Jessen,

kontorchef i Naturstyrelsen,

dagen efter i en pressemeddelelse

fra Miljøministeriet. Han

nævner udgifter til rør og kanaler

der leder regnvand til

grønne arealer som et eksempel.

Anlæggene må også godt

kombineres med rekreative

hensyn, men så må forsyningen

kun betale for den del der

har med regnvand at gøre. Beplantning,

borde og bænke

skal indgå i kommunens almindelige

budget der finansieres

af skatteindtægter.

Et par dage senere er Københavns

miljø- og teknikborgmester

Ayfer Baykal dog

stadig i tvivl og efterlyser mere

klar lovgivning på området.

Per Jacobsen fra Københavns

Energi er heller ikke helt sikker

på at løsningen er i hus. I Berlingske

Tidende gør han op-

mærksom på at den nye vandsektorlov

sætter loft over

vandselskabernes udgifter.

„Det nytter jo ikke noget at vi

i princippet kan brugerfinansiere

klimatilpasningen, så

længe en anden lovgivning

forhindrer os i at øge udgifterne,“

siger han til Berlingske

den 5. juli.

Naturstyrelsen oplyser på sin

hjemmeside at der i øjeblikket

er nogle principielle sager i

Konkurrenceankenævnet om

hvilke udgifter forsyningsselskaberne

kan indregne i spildevandsafgiften.

Sagerne afgøres

tidligst sidst i august.

Ayfer Baykal efterlyser også

lovgivning der gør det muligt

at tvinge grundejere til at aflede

regnvand på egen grund,

hvad der ikke er muligt i dag.

Også her havde miljøministeriet

svar på rede hånd. Pressemeddelelsen

fortæller at ministeriet

arbejder på et lovforslag

der vil gøre det muligt at

tage klimahensyn med i lokal-

Infiltrationsplæne i et boligområde. Regnvand fra tagene løber ud på plænen hvor det lidt efter lidt siver ned. Foto: Marina Bergen Jensen.

GRØNT MILJØ 6/2011


Oversvømmelsen i København 2. juli 2011 var et af de mest intense vi har oplevet. Lokalt - som her ved Lyngbyvej - var det næsten barokt. Polfoto.

planer, f.eks. krav om at bruge

færre fliser, etablere grønne

tage eller lade være med at

bygge på lavtliggende arealer

i nye bydele.

Andre kritiserede at regeringen

ikke har implementeret

EU’s oversvømmelsesdirektiv

fuldt ud. Indtil videre har man

kun taget stilling til oversvømmelse

fra hav og vandløb - og

ikke spildevand fra kloakker

der løber over på grund af

kraftig regn.

Alt imens diskussionen fortsatte,

blev der stadig pumpet

vand væk på Amagermotorvejen,

og i tusindvis af husejere

kæmpede hårdt for at redde

deres kældre.

Kloakker slet ikke nok

Mange råbte på større kloakker,

men flere fagfolk var hur-

tigt ude at slå fast at større

kloakker umuligt kan håndtere

skybrud af den kaliber København

oplevede den 2. juli.

Uanset størrelse. En af dem var

Marina Bergen Jensen, professor

i klimatilpasning på Skov &

Landskab. I Information understregede

hun at „den regn

vi så i lørdags, er så voldsom,

at intet kloaksystem kan klare

det,“ og argumenterede endnu

engang for at det vil være

en fejlinvestering at udvide

kloaknettet for at løse klimaproblemer.

Dansk Vand- og Spildevandsforening

(DANVA) støttede

samme synspunkt: større

kloakker er ikke løsningen. Direktør

Carl-Emil Larsen fra

DANVA slog til lyd for at bruge

en række andre løsninger,

f.eks. at oversvømme offent-

PRINCIPPER FOR LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND

Forsinkelse

(midlertidig

magasinering,

opstuvning).

Nedsivning

i jord

(infiltration)

Fordampning Transport

Rensning

lige arealer der kan tåle det.

Vandet ligger typisk kun 1-2

døgn, og det er meget billigere

end at skulle bygge kæmpestore

kloakrør ned i jorden.

Den lokale afledning af

regnvand kan måske ikke løse

alle problemer, men metoden

kan tage toppen af de voldsomme

konsekvenser af kraftig

regn. „Hvis vi kan få afkoblet

husene på en masse villaveje,

så tager det måske de første

50 mm som så ikke skal

håndteres andre steder,“ vurderer

Marina Bergen Jensen.

Hun afviser ikke at der også

kan være brug for at udbygge

kloaknettet nogle steder, men

den løsning kan ikke stå alene.

Svagheden er at metoderne

i lokal afledning af regnvand

endnu ikke er færdigudviklede.

Der er ikke noget businessas-usual

og ingen lærebogsløsninger

at støtte sig til. Derfor

er det en lidt større udfordring

at arbejde med disse løsninger,

men helt nødvendigt,

mener Marina Bergen Jensen.

Hun er involveret i partnerskabsprojektet

’Vand i byer’

hvor mere end 70 forskningsinstitutioner,

kommuner, for-

syningsselskaber og virksomheder

arbejder sammen om at

tilpasse byerne til nye klimaforhold.

Et af de overordnede

mål er at se løsningerne i sammenhæng

med hinanden. Syv

projekter er allerede i gang og

flere er på vej.

Afkobling lidt efter lidt

En af de store fordele er at lokal

afledning kan indføres lidt

efter lidt og ikke kræver store

samlede investeringer sådan

som udbygning af kloaknettet.

Grundlæggende handler det

om at forhindre regnvandet -

eller noget af det - i at løbe ud

i kloakken med det samme.

Enten ved at lade det sive ned

i jorden på udvalgte steder. Eller

ved at samle det i bassiner

eller søer hvorfra det senere

kan sive ned eller løbe ud i

kloakken når der igen er plads.

Både private og offentlige

grundejere har en rolle at

spille.

For private grundejere er

den allermest enkle løsning at

dreje nedløbsrøret og lade

vandet løbe ud på græsplænen.

Men det skal gøres ordentligt

for at undgå fugtige

GRØNT MILJØ 6/2011 29


kældre, erosion og oversvømmelse

af naboens grund. Kommunen

skal give tilladelse. Faskiner

og regnbede kan øge

kapaciteten. Man skal typisk

acceptere at systemet flyder

over hvert 2. eller 5. år. Med

en hævet kant rundt om græsplænen

kan man også håndtere

det. Så vil plænen i sjældne

tilfælde blive til et bassin et

stykke tid.

Faskiner og lignende koster

at etablere. Mange forsyningsselskaber

betaler tilslutningsbidraget

helt eller delvist tilbage

til grundejere der selv håndterer

deres regnvand. Det kan

være med til at betale anlægget,

men hvad med den løbende

drift? Den koster også penge,

men folk skal stadig betale

det samme i årlig vandafledningsafgift

selv om de sender

meget mindre vand i kloakken.

Et udvalg under Miljøministeriet

har siden sidste sommer

arbejdet på et forslag om

differentieret afgift for at stimulere

grundejerne yderligere

til at håndtere deres regnvand

selv. Forslaget forventes at

blive offentliggjort efter sommerferien.

Manglende bekymring

Noget andet er om penge er

nok til at mobilisere grundejernes

interesse. En del vil

måske mene at det er kommunens

opgave at klare regnvandet.

Generelt er interessen for

klimaproblemer heller ikke

særlig høj. De to seneste klimabarometre

fra den grønne

tænketank Concito viser at finanskrisen

og arbejdsløsheden

overgår klimaforandringer

som de emner der bekymrer

flest danskere allermest.

Den manglende bekymring

kan blive et problem. Rapporten

’Klimatilpasning i danske

30

Legeplads i Ørestad, der fungerer som tørt regnvandsbassin. Når det regner meget, vil området en tid være

fyldt med vand. Foto: Christian Nyerup Nielsen, Rambøll.

kommuner’ fra Skov & Landskab

konstaterer at næsten ingen

beskæftiger sig med hvad

der motiverer folk. „Her er der

et stort udviklingspotentiale

da alle de enkelte borgeres adfærd

virkelig betyder noget i

det samlede regnskab uanset

om vi taler CO 2-udledning eller

afledning og nedsivning af

regnvand,“ konkluderer rapporten.

Haveselskabet har engageret

sig stærkt i spørgsmålet om

afledning af regnvand og indledte

i foråret 2011 projektet

’Regnvand i haver og parker’

sammen med Miljøministeriet.

„Projektet skal udvikle redskaber

til kommuner og borgere

der kan fremme boligområders

afkobling af regnvand fra

kloakken,“ siger de to parter i

en fælles pressemeddelelse

den 10. april.

En vis skepsis

Nogle grundejere er bekymrede

for om nedsivningen vil

virke i praksis eller om vandet

alligevel vil ende i kælderen.

En vis skepsis findes også hos

nogle fagfolk. Nogle af de kritiske

spørgsmål blev luftet i

Teknik & Miljøs juninummer.

Projektleder Arne Bernt Hasling

fra COWI peger bl.a. på at

mange af de private nedsivningsanlæg

er dimensioneret

sådan at man må regne med

at de løber over en gang om

året. Det overskydende vand

vil løbe mod det laveste punkt

i terrænet som måske er vejen

eller nabogrunden. Og hvem

har så ansvaret, spørger Arne

Hasling. Er det f.eks. forsyningsselskabets

ansvar hvis

regnvandet alligevel løber i

kloakken?

Karsten Arnbjerg-Nielsen,

ekspert i regnvand og lektor

på DTU, mener at mange anlæg

er så små at de vil blive

fyldt tre gange om året. Han

tvivler på at borgerne vil finde

sig i at have oversvømmede

haver så tit. Civilingeniør Birgit

Paludan fra Greve Kommune

opfordrer til at man tænker de

Spildevandscentret i Avedøre har etableret en regnvandshave der skal motivere borgerne til at nedsive regnvand. Fra folder om regnvandshaven.

GRØNT MILJØ 6/2011


forskellige løsninger sammen,

f.eks. ved at lave udløb fra de

private grunde til afløbssystemer

som går i funktion når andre

anlæg er fyldt op. Hun peger

også på at man i dag ikke

kan tvinge grundejerne til lokal

afledning. Derfor er det

svært at planlægge med

denne løsning.

Marina Bergen Jensen medgiver

at en del af løsningen

kommer det offentlige ud af

hænde, men er alligevel optimist:

„Vi er først lige gået i

gang med lokal afledning, så

myndighederne skal geares til

nye metoder, og det går faktisk

imponerende godt i mange

kommuner.“ Hun er heller

ikke så bekymret for overløb

fra private anlæg og mener

det er et spørgsmål om at dimensionere

med mindst samme

kapacitet som i resten af

kommunen, f.eks. en 5-års

hændelse.

Befæstelser til regn

En vigtig udfordring er de store

befæstede arealer i centrum

af byerne hvor regnvandet ikke

kan sive ned. Derfor arbejder

Skov & Landskab på at teste

og forbedre befæstelser

der kan nedsive eller forsinke

vand uden at miste bæreevnen.

Et forprojekt designede i

2010 en forsøgsopstilling der

nu bliver testet i regi af partnerskabet

’Vand i byer’.

Forskellige permeable befæstelser

afprøves på boligveje,

små parkeringsplader, cykelog

gangstier og lignende. Metoden

bruges allerede i bl.a.

England og Frankrig, men erfaringerne

kan ikke overføres

direkte, bl.a. fordi Danmark

har mange skift mellem frost

og tø. En anden udfordring er

at sikre at vand fra veje ikke

forurener grundvandet. Derfor

arbejder man i første omgang

med permeable befæstelser

med en membran under.

Landskabet som buffer

På det seneste er man også begyndt

at tænke i hvordan

landskabet kan inddrages i afledningen.

I Greve har kommunen

f.eks. etableret et

regnvandsbassin opstrøms i

Olsbækken. Hvis der er udsigt

til store mængder regn, tømmes

bassinet ud i bækken så

der er plads til bygen. Om

sommeren, hvor der af og til

er for lidt vand i bækken, kan

man omvendt supplere med

vand fra bassinet.

I Tyskland har en del byer

aftaler med landmænd om at

lede overskydende regnvand

ud på deres marker, fortæller

Marina Bergen Jensen. Landmændene

får økonomisk kompensation

når markerne er

oversvømmet, og dyrker dem

helt normalt resten af tiden.

Denne model er ikke set i Danmark

endnu.

Sidegevinsterne

En positiv sidegevinst er mulighederne

for at bruge regnvandet

rekreativt til søer, kanaler,

legepladser, soppebassiner og

den slags. Et hovedspørgsmål

er om vandet er rent nok til

det. Naturstyrelsen konkluderer

i rapporten ’Sundhedsaspekter

ved regnbaseret rekreativt

vand i større byer’ at regnvand

fra tage og rene pladser

kan bruges uden risiko for

smitte eller giftige stoffer i

vandet. Risikoen skal dog vurderes

i hvert enkelt tilfælde.

Vejvand skal som regel renses

hvad enten det skal nedsives

eller bruges i åbne vandflader.

Et fysisk-biologisk rensesystem

med dobbeltporøs filtrering

har i flere år været afprø-

bærelag

råjord

brosten

afretning

Brede fuger gør det muligt for

vand at sive ned i belægningen.

Kunsten er samtidig at bevare bæreevnen.

Et projekt i regi af ’Vand i

byer’ tester for tiden mulighederne.

Foto: Antje Backhaus.

ENEMARK

GRUPPEN

H.G. ENEMARK A/S

Baldersbæksvej 40, 2635 Ishøj

www.hg-enemark.dk

e-mail: hge-enemark.dk

■ Vi lagerfører et meget bredt udvalg inden

for snerydningsmateriel.

■ 2- og 4-hjulede traktorer leveres i flere

forskellige modeller med både diesel- og

benzinmotorer og tilhørende fejemaskiner

■ Ring for oplysning om nærmeste forhandler.

Have & Landskab

Stand 91

GRØNT MILJØ 6/2011 31


I Middelfart har man ombygget en cykelsti til at kunne fungere som

bassin og forhindre oversvømmelse af de tilstødende haver. I teorien

vil der stå vand på stien hvert femte år. Det lille billede viser situationen

før. Foto: Middelfart Spildevand.

vet på forsøgsbasis i Ørestad.

Lige nu er systemet på vej mod

produktion og salg.

I Krogebjerparken i den

vestlige del af Københavns

Kommune planlægger kommunen

at afprøve en industrifremstillet

udgave af rensesystemet.

Målet er at rense vejvand

før det ledes ud i Harrestrup

Å der løber gennem parken.

„Projektet er første skridt

mod en mere udbredt brug af

en metode der hidtil har været

forsøg,“ siger Marina Bergen

Jensen der står bag udviklingen

af dobbeltporøs filtrering.

Filterjord er en anden måde

at rense på. I partnerskabet

’Vand i byer’ afprøver og videreudvikler

KU-LIFE filterjord

sammen med kommuner og

forsyningsselskaber. Jorden

skal kunne rense regnvand fra

veje og parkeringspladser, og

målet er at lave vejledninger

til at etablere anlæg med filterjord.

„Desværre er vores seneste

laboratorietest ret nedslående.

Vi har afprøvet to tyske

jorde, men de tilbageholder

ikke nok kobber, krom og

zink, så vi må prøve at gøre

det bedre end tyskerne,“ for-

32

tæller Marina Bergen Jensen.

Større biodiversitet

Tidligere var regnvandsbassiner

rent tekniske anlæg, men i

dag er de tit en del af byens

grønne områder. Derfor er det

ikke lige meget hvordan de ser

ud, og hvad der vokser omkring

dem. Beplantningen har

også praktisk betydning ved

f.eks. at fremme fordampning

og forebygge erosion. Hvis

man lader planterne selv indfinde

sig, vil høje ensformige

bestande af tagrør, rørgræs og

dunhammer tit dominere.

Af ’Regnbassinets rige flora’

(Grønt Miljø 8/2010) fremgik

at der er mange fordele i bevidst

at etablere varierede

plantesamfund. Artiklen bygger

på erfaringer med vegetationsmåtter,

plugplanter og

frøblandinger fra Veg Tech.

Et projekt i regi af ‘Vand i

byer’ går et skridt videre og

ser på hvordan anlæg til regnvand

samtidig kan styrke biodiversiteten.

Projektet ser nærmere

på muligheder for at give

planter og dyr bedre vilkår i

byen og skabe bedre sammenhæng

med deres levesteder

ude i landskabet. Hypotesen

afprøves i et område langs

Lynge Å i Allerød Kommune.

Her skal snart anlægges et 580

m 3 regnvandsbassin som kommunen

ønsker at bruge som

led i en strategi for biologisk

mangfoldighed fra 2010. Projektet

er netop startet og skal

være færdigt i 2014.

Byplanlægning på tværs

Alt det foregående handler

mest om lokal afledning i den

lille skala. I den store skala kan

håndteringen af regnvand

tænkes sammen med en styrkelse

af byens grønne struktur.

Idéen er at koble vandets naturlige

bevægelsesmønstre

sammen i grønne områder.

Skal man alligevel lede regnvand

væk i en grøft, kan det

måske kombineres med en ny

cykelforbindelse.

Eller omvendt kan en sti måske

bruges til at samle overskydende

regnvand, sådan som

man f.eks. har gjort det i Middelfart.

En cykel- og gangsti

gennem et villakvarter blev

sænket 20 cm og fik kantsten i

begge sider. Den kan nu aftage

100 m 3 vand når det reg-

ner meget og forhindre at de

nærmeste haver bliver oversvømmet.

Adjunkt Ole Fryd fra Skov &

Landskab har arbejdet med

regnvand og byplanlægning i

sit ph.d.-projekt og præsenterer

resultaterne her i bladet.

En af udfordringerne er at det

kræver samarbejde mellem

faggrupper der ikke er vant til

at arbejde tæt sammen.

Odense er en af de kommuner

der indtil videre er nået

længst med at samarbejde på

tværs. Her har man en vandgruppe

med byplanlæggerne

for bordenden, fortæller Marina

Bergen Jensen. Københavns

Kommune har lavet et

vandnetværk på tværs af forvaltningerne

så man f.eks. ved

hvem man skal have med til

møder og hvem man kan konsultere

i sager om regnvand.

På vej frem

Opbakningen til lokal afledning

er i det hele taget god,

og fagfolkene er helt med,

vurderer Marina Bergen Jensen

fra Skov & Landskab og

henviser til de mange eksempler

på www.laridanmark.dk.

GRØNT MILJØ 6/2011


Komunalpolitikerne er noget

mere rådvilde. De skal lære et

helt nyt system at kende.

„Kloakker har vi haft i 150

år, så dem kender alle, men lokal

afledning har kun været i

fokus for alvor de senest cirka

fem år. Vi er alle en smule

usikre på hvad de nye løsninger

indebærer, og i hvilken

grad de kan supplere eller erstatte

kloakkerne. Så det er

klart at det kræver tid at få

skuden vendt i en ny retning,“

konstaterer Marina Bergen

Jensen. ❏

KILDER

Interview med Marina Bergen Jensen

08.07.11

Anette Claudi: Et vådt wake-up call,

Signatur i Politiken 06.07.11.

Karen Ellemann: Regnen gav kø ved

håndvasken, debatindlæg i Politiken

07.07.11.

Ayfer Baykal: Der er en vandkamp,

minister, ikke valgkamp, debatindlæg

i Politiken 12.07.11.

Pauli Andersen: Pengetørke i vejen

for skybrudskamp, Berlingske

05.07.11.

Miljøministeriet: Kommuner kan

håndtere monsterregn. Pressemeddelelse

06.07.11.

Jørgen Steen Nielsen: Eksperter: Hold

regnvandet væk fra kloakkerne. Information

05.07.11.

TV 2 Nyhederne: Direktør: Kloakker

gode nok til regn. Nyhed på

www.tv2.dk 03.07.11.

Michael Nørgaard: Der er grænser for

lokal afledning af regnvand, Teknik &

Miljø, juni-juli 2011.

Arne Bernt Hassling: LAR Løser Alle

Regnproblemer – og dog. Teknik &

Miljø, juni-juli 2011.

Ole Fryd, Antje Backhaus og Marina

Bergen Jensen: Regnvand og byens

grønne områder. Bringes i Teknik &

Miljø august 2011.

Lærke Kit Nielsen og Julia Gram-Jensen:

Regnbassinets rige flora, Grønt

Miljø 8/2010.

Ole Fryd, Antje Backhaus og Marina

Bergen Jensen: Vend nedløbsrøret -

og nedsiv regnvandet gennem græsplænen.

Videnblade Park og Landskab

4.3-5, Skov & Landskab 2011.

Ole Fryd, Antje Backhaus og Marina

Bergen Jensen: Regnvand og byens

form, Videnblade Park og Landskab

3.1-75, Skov & Landskab 2011.

Thomas Hellesen, Dorthe H. Lund, Vibeke

Nellemann og Karina Sehested:

Klimatilpasning i danske kommuner -

et overblik, Arbejdsrapport Skov &

Landskab nr. 121-2010, Københavns

Universitet.

Jes Clauson-Kaas, Anders Dalsgaard,

Frank Fotel og Lone B. Thuesen:

Sundhedsaspekter ved regnbaseret

rekreativt vand i større byer, Naturstyrelsen

2011.

www.naturstyrelsen.dk > Vandmiljø >

Oversvømmelser.

www.vandibyer.dk > Innovationsprojekter

> Bevilligede projekter.

www.dmi.dk > Nyheder > 07.07.11.

www.concito.info > Presse > Klima

kan afgøre folketingsvalget.

www.mim.dk > Nyheder > Pressemeddelelser

> 11.04.11.

SKRIBENT

Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og

og ansat på Skov & Landskab, KU,

som seniorkonsulent på deltid. Hun

er desuden freelance fagjournalist.

Regnvand kan måske også være en vej til at styrke biodiversiteten.

Sø i Valbyparken med varieret bredplantning. Foto: Lærke Kit Nielsen og

Julia Gram-Jensen.

GRØNT MILJØ 6/2011 33


Store og

effektive

kirkegårde

Formand 4

Klaus Frederiksen,

Foreningen af Danske

Kirkegårdsledere

Før eller siden ender vi alle

alle på kirkegården. Højst

sandsynligt i en urne. 75%

vælger nemlig at forlade denne

verden i flammer frem for

at blive begravet i intakt

stand. Herefter venter evigheden.

Men uanset om man bliver

brændt eller begravet, er

fortiden for længst blevet begravet

oppe hos de levende.

”Der er ingen der bruger

trillebør mere. I hvert fald ikke

blandt de store kirkegårde. De

bruger læssemaskiner, gravemaskiner,

dumpere og maskinløsninger

til ukrudtsbekæmpelse

og så videre,” forklarer

Klaus Frederiksen, formand

for Foreningen af Danske

Kirkegårde. Han har selv

sin daglige gang på Garnisons

34

Kirkegårdene har gennemgået en omfattende forandring i de seneste år hvor konkurrencen for alvor har

indfundet sig i kirkegårdsdriften. Muren mellem den evige hvile og den private sektor er revet ned.

GRØNT MILJØ 6/2011


Kirkegård på Østerbro i København.

At flere og flere vælger at

blive brændt er ingen nyhed.

Den udvikling har været undervejs

i 30 år. Derfor understreger

Klaus Frederiksen også,

at kirkegårdene ikke er blevet

overrumplet og lige pludselig

står tilbage med en masse

ubrugt plads.

”De danske kirkegårde rummer

50 millioner begravelsespladser,

og eftersom vi kun er

5½ millioner, er der masser af

ubrugte arealer, og det har

der altid været. Men så kan vi

jo få de parklignende kirkegårde

hvor der ikke kun er

gravsteder, og det er ikke at

kimse af,” påpeger Klaus

Frederiksen.

Prisen for evig hvile

Hvis man ser ud over alle landets

kirkegårde, går især et

ønske igen - ønsket om stilhed.

Det sidste hvilested skal ikke

lyde som en byggeplads, og

derfor har kirkegårdene været

nogle af de første til at tage

elkøretøjerne til sig.

”Der er selvfølgelig kirkegårde

som stadig bruger benzinkøretøjer,

men langt de fleste

har udfaset den del og kører

på el. Og det er ikke på

grund af økonomien. Du kan

få benzinbiler en del billigere

på den korte bane, men de eldrevne

har så store fordele,

f.eks. er de støjsvage, billige i

drift, og miljøvenlige, at du

har sparet penge på den lange

bane og fået en masse andre

gevinster samtidig,” understreger

Klaus Frederiksen.

Der er altså maskiner og

plads nok på de danske kirkegårde.

Spørgsmålet er bare om

de kan følge med i takt med

at driften af flere og flere kirkegårde

bliver sendt i udbud.

”Nu skal vi bringe omkostningerne

ned og foretage

kostprisberegninger på alting.

Det har man nu altid skullet

gøre på gartnerydelse, så vi

kunne beregne f.eks. hvad det

koster at holde et gravsted,

men rent lovgivningsmæssigt

er der sket en opstramning så

man skal foretage kostprisberegninger.

Nogle gange taber

kirkegårdene så driften til lokale

anlægsgartnere, men vi

har også eksempler på at den

er vundet tilbage efter at have

været på private hænder nog-

le år. Selv krematorierne skal

lave deres særskilte beregninger

og skal tage den kostpris

som en brænding rent faktisk

koster. De har nok kendt deres

kostpris tidligere, men det er

måske ikke alle steder der har

nøjedes med den,” siger Klaus

Frederiksen.

Han fortæller videre at de

mange udbud og det større

fokus på omkostninger reelt

har betydet at mange kirkegårde

har måttet neddrosle på

vedligeholdelse af visse dele af

kirkegården, eksempelvis på

områder hvor der ikke er gravsteder,

men mener langt fra at

der er tale om en væsentlig

kvalitetsforringelse.

Hver kirkegård er altså i fuld

gang med en løbende effektivisering

og omdannelse af

udearealerne der naturligvis

også skal rumme plads til borgernes

ønsker. Uanset hvordan

plejeniveauet på kirkegården

er, så er der nemlig en tydelig

tendens til at flere og flere ønsker

at give deres eller deres

pårørendes endelige hvilested

et markant, individuelt præg.

”Her er det individuelt hvor

vildt man må lave et gravsted.

Det kommer an på den enkelte

kirkegård. Nogle har servitutter

på begravelsespladser

eller enkelte afdelinger,” fortæller

Klaus Frederiksen der

faktisk ikke kan komme på et

tilfælde hvor en kundes ønske

til gravstedet har været så ekstremt

at vedkommende har

fået et blankt nej.

Flere sammenlægninger

Til gengæld mener Klaus Frederiksen

godt at han kan se

hvor udviklingen er på vej hen

for kirkegårdene:

”Jeg tror at man vil se flere

og flere sammenlægninger af

kirkegårde til større enheder.

Det har vi set meget inden for

de sidste 3-5 år, for på den

måde får man større ansættelsesenheder

i de enkelte provstier.

Der er selvfølgelig en

økonomisk fornuft i det, men

det sociale spiller også en stor

rolle. Langt de fleste kirkegårde

har 1-2 medarbejdere, og

det er jo ikke altid sjovt at gå

alene. Samtidig giver det de

enkelte kirkegårde mulighed

for at købe større og bedre

maskiner, for hvem gider købe

en kæmpe maskine som kun

kører 40 timer om året?” lt

GRØNT MILJØ 6/2011 35


Det forheksede problem

TEMA 2. Planlægning af lokal afledning af regnvand på byniveau er en kompliceret proces

med mange aktører. Ny ph.d.-afhandling ser på hvordan man kan gribe det an

Af Ole Fryd

Det er nemt nok på den enkelte

grund. Men i stor

skala er det en kompliceret

proces at etablere lokal afledning

af regnvand, LAR. Mange

fagfolk skal med, og man skal

samarbejde på tværs, prøve sig

frem og lære undervejs.

I en nylig afsluttet ph.d.-studie1

har jeg undersøgt udfordringer

og muligheder når

man planlægger LAR på byniveau.

Her præsenteres de væsentligste

resultater.

Klimaforandringernes kraftigere

skybrud, længere tørke

og mere vinternedbør udfordrer

vores måde at håndtere

regnvand i byerne på. Siden

2007 har forskningsprojektet

2BG (Black, Blue and Green)

arbejdet intenst med LAR som

ét af de mulige svar på fremtidens

regnvandshåndtering.

Min ph.d.-afhandling er udarbejdet

i 2BG-regi.

Der er mange usikkerheder

ved LAR. Elementer som grønne

tage, regnbede og faskiner

kender vi. Men hvis 50-100%

af tagene, fortorvene og vejene

i den eksisterende by skal

kobles fra kloakken - og det er

givetvis den skala vi skal op i -

er der store usikkerheder om

regnvandets indvirkning på

grundvand, vandløb og byens

generelle karakter.

Internationalt og i Danmark

har vi endnu ikke al den viden

eller de værktøjer der skal til

for at indføre LAR i stor skala.

Vi står ved starten af et muligt

LØSNING PROBLEM

36

Samle data

teknologisk paradigmeskifte

inden for regnvandshåndtering

i byerne, men ved ikke

hvor vi er på vej hen, og om vi

er på vej ind i en blindgyde.

Et forhekset problem

At nedgrave en faskine i baghaven

er en relativt enkel opgave.

Den kan løses i en lineær

proces med dataindsamling

(f.eks. læse eksisterende vejledninger,

udføre lokal infiltrationstest),

analysere de indsamlede

data, udvikle en løsning

og realisere løsningen.

At indføre faskiner og andre

LAR-elementer i en hel by er

mere komplekst. Problemfeltet

har såvel en teknologisk

som en social dimension. Den

teknologiske omfatter forholdet

mellem jord, vand, miljø,

klima og byens eksisterende

infrastrukturer. Den sociale dimension

relaterer sig til samarbejdet

mellem borgere, fagpersoner

og myndigheder involveret

i processen, og som

hver især kan bidrage til at

fremme, kvalificere eller sabotere

udviklingen af LAR.

Planlægningen af LAR-anlæg

på byniveau kan ses som

et ‘forhekset’ problem hvor

helheden hele tiden reagerer

på de indgreb man foretager

og derved ændrer præmissen

for næste handling.

LAR i stor skala kan derfor

ikke løses lineært som faskinen

i haven. Tværtimod vil løsningerne

formes i en fortsat vek-

Analysere data

Formulere løsning

selkvirkning mellem problemløsning

og problemforståelse

(figur 1). For at konfrontere

det forheksede problem skal vi

som samfund og fagpersoner

eksperimentere, danne ny viden

og tilpasse løsningerne

hen ad vejen. Samtidig skal vi

arbejde frem mod fælles forståelse

og engagement i opgaven

på tværs af den enkelte

aktørs perspektiv. 1,2,3

Odense Mastercase

Fra november 2007 til marts

2008 gennemførtes ‘Odense

Mastercase’ som et første forsøg

på den integrerede problemløsning

og prolemforståelse

om planlægning af LAR

på byniveau. Formålet var at

udvikle de første idéer til en

løsning for Odense. Med var

seks medarbejdere fra Odense

Kommune (miljø, grundvand,

park og natur, trafik og byplanlægning),

fem medarbejdere

fra forsyningsselskabet

Vandcenter Syd (vandforsyning,

vandrensning og afløb)

og ti forskere fra Aarhus Universitet

(grundvand), Danmarks

Tekniske Universitet

(miljø, afløb, grundvand) og

Københavns Universitet (byplanlægning,landskabsarkitektur,

miljøkemi).

I tre grupper arbejdede man

med henholdsvis vandmængder,

vandkvalitet og vandets

socio-kulturelle værdier. Derefter

udvikledes to synteseprojekter

i en tværgående grup-

Realisere løsning

TID

pe. Resultatet blev bagefter

præsenteret for kommunens

og forsyningsselskabets chefer

og beslutningstagere (figur 2).

Det blev fundet rimeligt at

starte med at specificere den

hydrologiske udfordring, f.eks.

hvor mange km faskine der er

nødvendigt for fuld afkobling

af et givent opland. Desuden

fandt man det nyttigt at bruge

de overordnede byudviklingsmål

når man skulle prioritere

løsningsmuligheder i et kloakopland.

Aktuelle regnvandsinvesteringer

kan f.eks. fungere

som løftestang til at realisere

en ønsket byudvikling.

F.eks. foreslog man at koble

en LAR-løsning til en begrønning

og etablering af et mere

sammenhængende stiforløb i

Skibhuskvarteret. Andre mål

kunne være at fremme sikre

skoleveje, mere bynatur, mere

attraktive boligområder og

smukkere gaderum.

1½ år efter mastercasen blev

dens effekt undersøgt blandt

embedsmænd i Odense. De så

mastercasen som en effektiv

måde at lette samarbejdet på

tværs internt i kommunen og

forsyningsselskabet og mellem

de to parter. De anbefalede

andre byer at gennemføre

et lignende tværgående

projekt.

60% afkobling

Fra december 2008 til december

2009 udviklede ph.d.-studerende

og forskere tilknyttet

Figur 1. Forskellen mellem et enkelt

problem som kan løses i en

lineær proces med dataindsamling,

dataanalyse, problemløsning

og implementering (fed streg) og

et ‘forhekset’ problem der

pendulerer mellem problemløsning

og problemforståelse. Figuren

viser desuden forskellige

aktørers opfattelse af hvor tæt på

eller hvor langt fra en bæredygtig

løsning man er på et givent tidspunkt

i processen (de to zig-zag

streger). Efter Conklin 2005.

Lineær proces

Aktør 1

Aktør 2

GRØNT MILJØ 6/2011


Koordinatorer

Lokal afledning af regnvand er en integreret del af udviklingen af

Trekroner Øst ved Roskilde. Det sker bl.a. i form af bassiner som opsamler

afstrømmende regn fra de omgivende tage og belægninger.

Sivedræn leder vandet til et lokalt vådområde, hvorfra der er forbindelse

til det øvrige vandløbssystem. Foto: Ole Fryd.

2BG-projektet et udkast til en

integreret strategi for LAR i

det københavnske opland til

Harrestrup Å. Formålet var at

belyse muligheder og begrænsninger

i et cirka 15 km 2

stort område omkring Brønshøj,

Husum, Vanløse og Valby.

Udkastet blev til i samarbejde

med Københavns Kommune

og Københavns Energi.

Det blev indledningsvis anslået

at omkring 60% af de befæstede

arealer i området

skulle afkobles kloakken for at

opnå den reduktion i kloak-

Vandmængder

Vandets

kvalitet

Socio-kulturel

værdi

Problem

Løsning

Møde 1

overløb til Harrestrup Å som

kommunen ønskede. Nogle

arealer blev vurderet relativt

nemme af afkoble, f.eks. skoler

og etagehusbebyggelser

med større grønne områder,

mens andre arealtyper var

sværere at håndtere, f.eks. store

veje og tæt by.

Sværhedsgraden er bl.a. påvirket

af kvaliteten af det afstrømmende

regnvand, antallet

af aktører der skal tages i

ed og forholdet mellem befæstede

arealer og potentielt tilgængelige

områder til maga-

Opstart Disciplinære grupper Tværfaglig gruppe

Møde 2

Embedsmænd

Forskere

Møde 3

mængder mænngder

Forskere rs

GRØNT MILJØ 6/2011

37

Fælles møde

kvalitet

soc.-kul. soc.- kul.

vær værdi rdi

Samarbejde mellem embedsmænd og forskere om

Odense Mastercase. Foto: Marina Bergen Jensen.

sinering, rensning og nedsivning

af regnvand. Også jordbund,

grundvandsstand, terrænhældning,drikkevandsinteresser

og jordforureninger

påvirker de muligheder der er

for et bestemt område.

Som resultat af arbejdet

blev der foreslået en fire-delt

strategi for at nå den ønskede

60% afkobling.

Først ser man hvor langt man

kommer ved at fokusere på de

nemmeste områder med størst

afstand til grundvand og med

størst terrænhældning.

Beslutesningsng tagere

ge

Embedsmænd

mbedsmæ sm

Præsentation

Dernæst promoveres nedsivning

i den nordlige del af oplandet

der fungerer som indvindingsopland.

Dernæst udnytter man veje

der skråner ned mod eksisterende

ådale. De bruges til at

lede regnvand overfladisk til

vandløbene via lokale LAR-anlæg

der magasinerer, transporterer

og renser regnvandet.

Endelig etableres kunstige

recipienter som blå-grønne

strukturer der gennemskærer

byen. Disse strukturer lægges i

overlap med naturlige oversvømmelsesruter

i tilfælde af

ekstremregn og de grønne

forbindelser som kommunen

ønsker (figur 3).

Sidstnævnte illustrerer hvordan

den aktuelle debat om

regnvandshåndtering giver

mulighed for at gentænke og

restrukturere vores byer så de

kan udvikles til grønnere og

Figur 2. Struktur for Odense

Mastercase der blev gennemført i

perioden fra november 2007 til

marts 2008.


mere klimarobuste urbane

landskaber.

Gennembrud og vildskud

Udviklingen af LAR-strategien

for Harrestrup Ås opland afdækkede

både gennembrud

og ‘vildskud’ i designprocessen

4 . Til de væsentlige erfaringer

hører:

At det er vigtigt med en korrekt

afgrænsning af projektområdet.

Det skal inkludere

hele åens topografiske opland

og ikke kun nedstrøms problemområder

Det er praktisk at operere

med en klassificering af områder

der er relativt lette og områder

der er relativt svære at

omlægge til LAR.

Man skal udnytte den underliggende

hydrologi som præmis

for udviklingen af designløsninger,

herunder respektere

grundvandsforhold og naturlige

afstrømningsretninger.

Man skal arbejde på tværs af

rumlig skala i et system af

transportveje og magasiner.

Man skal udvikle en tilpasningsdygtig

strategi med en

38

Figur 3

Afkoblingsstrategi

for det københavnske

opland til Harrestrup Å.

Grønne korridorer

Områder med gader

der falder mod åerne

Område hvor

nedsivning promoveres

Udledning til kloak

eller kombinerede

foranstaltninger

vifte af stedsspecifikke løsninger

frem for ét koncept der

rulles ud over hele området.

Derudover blev det bekræftet

at mangel på samarbejde,

videndeling og ansvarsfordeling

mellem de forskellige fagfolk

hæmmer udviklingen af

en integreret strategi og kan

være en væsentlig tidsrøver.

Model for planlægning

På baggrund af de to casestudier

og en tværfaglig litteraturgennemgang

kan man opstille

en model for planlægning

af LAR. En model der har

til formål at danne en kollektiv

forståelse for problem og løsning

på tværs af fagdiscipliner.

Modellen udspændes af de

tre ankerpunkter tid, rum og

menneskelige værdier:

Tid relaterer sig til en frekvens,

herunder LAR-anlæggets

udseende og funktion i

tørvejr, i let regn, i kraftig

regn og i ekstremregn.

REFERENCER

1) Conklin, J. (2005): Dialogue Maping:

Building Shared Understanding

of Wicked Problems. Hoboken, Wiley.

2) Rittel, H.W.J. and Webber, M.M.

(1973): Dilemmas in a General Theory

of Planning. Policy Sciences.

3) Uhl-Bien, M., Marion, R. and Mc-

Kelvey, B. (2007): Complexity Leadership

Theory: Shifting leadership from

the industrial age to the knowledge

era. The Leadership Quarterly.

4) Backhaus, A. og Fryd, O. (2010):

Large scale design for landscape

MENNESKELIGE

VÆRDIER

GE

integrerede LAR-løsninger

beslutningsprocesser

(f.eks. ledelses eksperter )

rumlige strategier

(f.eks. arkitekter)

Den rumlige dimension repræsenterer

et system af

punkter og linier lige fra den

lille terrænregulering i belægningen

til det overordnede

landskabsgreb.

De menneskelige værdier

favner balancen mellem højteknologiske

og økologisk

funderede løsninger.

Sammen udspænder ankerpunkterne

tid og rum et felt af

biofysiske processer med f.eks.

jord, vand og klima. Rum og

menneskelige værdier relaterer

sig til de rumlige strategier

som byen kan udvikles efter.

Tid og menneskelige værdier

udspænder et felt for beslutningsprocesser

og beslutningers

modning over tid. De tre

sfærer repræsenterer behov

for henholdsvis ingeniør- og

naturvidenskabelig ekspertise,

arkitekt- og planfaglig ekspertise

samt ledelsesekspertise.

Bæredygtige LAR-løsninger

udvikles i en gentagen proces i

rummet udspændt af de tre

ankerpunkter og de tre tematiske

sfærer. Løsningen er samtidig

influeret af historien, den

based stormwater management - lessons

learned from a case study in Copenhagen.

Paper submitted to Environment

and Planning B: Planning

and Design.

PH.D.-AFHANDLINGEN

En digital kopi af ph.d.-afhandlingen

kan rekvireres ved at sende en e-mail

til Ole Fryd, ofr @life.ku.dk.

SKRIBENT

Ole Fryd er byplanlægger og adjunkt

ved Skov & Landskab, KU.

fremtid

nutid

fortid

RUM

Figur 4. Model for

planlægning af LAR.

(f.eks. ingeniører)

biofysiske processer

TID

aktuelle viden og de ønskede

mål (figur 4).

Anbefalinger

Planlægning af LAR-anlæg i

stor skala er ikke gjort på én

dag. Det er en gentagen proces

der involverer individuelle

og institutionelle aktører og

kobler strategiudvikling, modellering,

implementering,

monitering og evaluering i en

tværfaglig ramme.

Afhandlingen peger i retningen

af en tværfaglig samarbejdspraksis

og en reflekterende

lærings- og beslutningsproces

hvor vi skal turde handle

nu og lade de erfaringer vi

efterhånden oparbejder indgå

i den videre udvikling af integrerede

regnvandsløsninger.

For at opnå det, anbefales

det at danske byer laver tværfaglige

LAR-arbejdsgrupper

der inkluderer eksperter med

viden om ledelse, byplanlægning

og biofysiske processer

med relation til byens vand.

Og at vi deler vores erfaringer

på lokalt, regionalt og nationalt

niveau. ❏

GRØNT MILJØ 6/2011


GRØNT MILJØ 6/2011 39


Bytræerne har slået rod i bevidstheden

FORMAND 5. Carsten Visler, Dansk Træplejeforening

Der var engang hvor et

kommunalt byggeprojekt

ofte medførte at de omkringstående

træer blev fældet eller

bare efterladt på byggepladsen

uden tanke for de slagskader

som de måtte pådrage

sig. Sådan er det ikke længere.

„Beslutningstagerne har i de

senere år fået større fokus på

træers betydning i bynære

omgivelse. Nu rådspørger de

sig hos de eksperter som er

medlem af foreningen, hvor

de tidligere tit bare fældede

træet og plantede et nyt på

1½ meter. Det nye er at de allerede

i planlægningsfasen oftere

søger viden hos os sagkyndige.

Der bliver desuden

gjort meget mere for at bevare

træer ved større byggeprojekter,

også selv om det nogle

gange ville være hundrede

gange billigere at fælde træet

og købe et nyt af en stor størrelse

i Tyskland,“ siger Carsten

Visler, formand for Dansk Træplejeforening.

Denne udvikling har hjulpet

til at få sat gang i motorsavene

hos den lille forenings medlemmer

igen. Det har mildest

talt været tiltrængt, fortæller

Carsten Visler.

„Privatmarkedet har sim-

40

pelthen været lukket helt ned,

og kommunerne har prøvet at

skære ned overalt. 2009 var intet

mindre end katastrofalt,

for de fleste af vores medlemmer

er mindre træplejefirmaer

eller konsulenter, og her har

krisen ramt hårdt. Der er flere

træplejefirmaer der har måttet

dreje nøglen om og de større

firmaer har været nødt til at

skære ned.“

Gang i foreningen

Som bekendt er den enes død

den andens beskæringsopgave,

og netop dét at der er blevet

færre om buddet, er en af

grundene til at udviklingen er

ved at vende i denne sæson

for medlemmerne af Dansk

Træplejeforening.

„Der er jo blevet længere

mellem SE-numrene, sådan

som det vel også er gået i andre

brancher. Nogle er gået

før på pension og efterløn, og

andre har afleveret nøglen til

banken, og så kører det nu engang

lettere for dem der står

tilbage. Naturligvis ikke så forrygende

som i årene før 2008,

men det er ok. Kommunerne

er vendt tilbage, og privatmarkedet

er åbnet op igen,“

forklarer Carsten Visler.

Det er dog ikke sådan at der

er blevet luget ud i medlemsskaren,

for faktisk har Dansk

Træplejeforening haft en lille

tilgang af medlemmer i kølvandet

på krisen. Den stigning

tilskriver Carsten Visler i høj

grad at de små virksomheder

har brug for at profilere sig,

og da mange af dem kun har

sig selv og deres bil, så hjælper

foreningens logo med markedsføringen.

Savner de store træer

Carsten Visler skal selv ned og

udstille på fagudstillingen

Have & Landskab ‘11 med sit

firma, og han satser på at næsten

alle i branchen vil dukke

på i Slagelse i slutningen af

august.

„Jeg ser udstillingen som en

meget koncentreret samling af

alt nyt inden for den grønne

branche, både i forhold til udstyr

og viden. Det er stedet for

alle som er bare lidt fremme i

skoene,“ fortælle han. Han

har intet at udsætte på selve

udstillingen, men hvis han

kunne få lov til at ændre én

ting, så ville han gerne trylle

nogle større træer frem på

arealet dernede.

„Der mangler nogle træer

Arbejdet er vendt tilbage. Her har en gammel toptør lind med lidt stammehulhed måttet lade livet i juni.

Carsten Visler: 2009 var intet mindre

end katastrofalt for de fleste

af vores medlemmer.

som man kunne hænge noget

grej op i og vise hvad vi kan

og måske lave en konkurrence.

Der er mest små træer op

mod de fem meter, men området

ser jo nu engang ud som

det gør,“ siger Carsten Visler.

Der står godt nok to store

ahorntræer ved den centrale

lade hvor der serveres mad,

men selv om de med deres

omkring 15 meter har en fin

størrelse til træklatring m.m.

er der for lidt plads omkring

træerne til at der kan stå tilstrækkeligt

med tilskuere.

Den elektriske sav

Ellers synes Visler at udstillingen

er velfungerende, og han

glæder sig til at komme ned

og se på nogle af nyhederne

inden for hans felt.

„De motorsave, vi selv bruger

til at klatre med, er typisk

tophåndtagssave. Udviklingen

går i den retning at de bliver

lettere og lettere med større

og større effekt og larmer

mindre og mindre. Bl.a. er der

en Akkumotorsav til at klatre

med som jeg godt kunne tænke

mig at se lidt nærmere på.

Flishuggere har også udviklet

sig til mindre fysiske maskiner

der er mere miljørigtige, og

det varer forhåbentligt ikke

længe inden vi kan klatre

uden benzin i næsen. De sidst

ti år er dette felt nærmest blevet

revolutioneret,“ understreger

Carsten Visler.

Lidt ligesom beslutningstagernes

syn på bytræernes betydning

og indflydelse på lokalmiljøet

og som et redskab

til klimatilpasning. lt

GRØNT MILJØ 6/2011


GRØNT MILJØ 6/2011 41


Greenkeeperne holder ikke kun græs

FORMAND 6. Martin Nilsson, Greenkeeperforeningen

Flere års boom i golfsporten

med nye baner og spillere

stoppede næste samtidig med

det at det økonomiske boom

blev til en finanskrise. Resultatet

var mange konkursramte

baner og en ny virkelighed for

alle golfklubber. Det har

greenkeeperne også mærket,

fortæller formanden for

greenkeeperforeningen, Martin

Nilsson der er chefgreenkeeper

på Københavns Golfklubs

bane i Dyrehaven.

Greenkeepere blev afskediget

eller sat ned i tid. Og budgetterne

blev strammere. Nogle

af tiltagene har kun haft

midlertidig karakter mens andre

ser ud til at være permanente

vilkår. Krisen har dog

samtidig beredt vejen for nye

idéer, f.eks. om de multifunktionelle

golfbaner.

„De fleste baner der lukkede,

er nu oppe at køre igen.

De fleste afskedigede greenkeepere

er genansat selv om

det måske ikke er på de helt

samme vilkår som før. Mange

er nok kun blevet sæsonansatte

mens dem der før var sæsonansatte,

ikke har fået arbejdet

igen,“ siger Nilsson.

42

„Besparelserne har mest

ramt investeringsbudgettet.

Men også her er vi generelt på

vej tilbage,“ fortsætter han.

„Når man f.eks. ser på maskiner,

kan man nok udskyde køb

af nye maskiner et stykke tid,

men før eller siden må man investere

igen. Før krisen var der

mange der pønsede på at udvide

eller forny deres baner,

men denne del er skåret helt

ned og er endnu ikke taget

op.“

Det er også kun mere undtagelsen

end reglen at der er

indviet nye baner de sidste par

år. Tre kan Martin Nilsson

komme i tanke om, og de var

alle på tegnebrættet før krisen

og er atypiske i golfverdenen.

De to er luksusbaner ved København:

Royal Golf Center på

Amager og The Scandinavian

Golf Club i Farum. Den tredje

er Kildebjerg Ry hvor banen er

en del af et byudviklingsprojekt

og derfor ikke kunne

skrinlægges.

Hvad er de mest aktuelle udfordringer

I står over for som

fag og forening?

„For klubberne gælder det

om at konsolidere sig efter

nogle turbulente år, og det

skal de gøre samtidig med at

konkurrencen mellem klubberne

er blevet hårdere,“ forklarer

Martin Nilsson. Det er

f.eks. ved at blive udbredt at

være medlem på reduceret

kontingent hvis man til gengæld

kun spiller på bestemte

tidspunkter.

„Og klubbernes situation

påvirker greenkeepernes arbejde.

Chefgreenkeeperne

skal levere fine baner, men for

færre penge. Samtidig er den

strengere pesticidlovgivning

ved at få effekt og har gjort

græsplejen sværere. Vi kan

også blive presset af kortsigtede

særinteresser, f.eks. når

det gælder vinteråbning. Det

har også gjort arbejdsmiljøet

mere råt. Der er en hurtig vej

ud hvis resultaterne ikke er

der. Der er tendens til at

greenkeeperne skal løbe hurtigere

og arbejde mere i sæsonen

inden for den flekstid som

overenskomsten muliggør.“

Kan man som grøn fagmand

i den situation få lydhørhed

og trænge igennem med sine

faglige argumenter?

„Vi er generelt blevet bedre

København Golfklubs bane hvor

Martin Nilsson er chefgreenkeeper,

er en multifunktionel bane

der intregreres i omgivelserne.

Det kan blive fremtiden for alle

golfbaner. Foto: M. Nilsson.

til at slå i bordet og slå på fagligheden

og gå i dialog for at

få forståelse for vores arbejde.

Det er også nødvendigt. Efter

to hårde vintre i træk har der

været store vinterskader på

greens og fairways. Det kan

spillerne forstå i marts og april,

for sådan ser det også ud

hjemme i deres egne haver,

men at græsset også ser dårligt

ud i maj, har de sværere

ved at forstå. Vi må f.eks. forklare

at vi mangler gode svamemidler

og at en kortsigtet

pleje i længden gør banerne

dårligere, f.eks. fordi vi fremmer

dårlige græsarter. Når vi

skaber denne forståelse, kan

fagligheden styre mere.“

Kunstgræs er lige blevet tilladt

på fodboldstadions. Kan

kunstgræs også være med til

at løse golfbanernes problem?

„Vi har stort set kun kunstgræs

i træningsanlæg. Ude på

banerne er det ikke slået igennem,

og det efterspørges heller

ikke. Spørgsmålet er også

hvor meget det vil hjælpe, for

vi skal bruge lige så lang tid på

pleje kunstgræsset som naturgræsset.

Det er bare nogle andre

maskiner.“

GRØNT MILJØ 6/2011


Multifunktionelle golfbaner

er lanceret som en måde at

støtte klubbernes økonomi og

styrke deres samfundsmæssige

rolle. Hvad synes du om det?

„Det har været en øjenåbner,

ikke bare for mig. Multifunktionelle

baner kan ikke

bare være en økonomisk fordel

når andre kan bruge arealet

og klubhuset. F.eks. den lokale

skiklub. Det åbner også

golfbanen og golfklubben

mod hele samfundet. Golfbanen

har god plads, også til at

have mere skov, søer og natur

som kan integreres med omgivelserne.

Det betyder også at

vi får mere naturpleje, bl.a.

med dyrehold.“

Greenkeepere ved meget

om græs, men har I ekspertisen

til træer og naturpleje?

„Jeg mener at vores uddannelse

er bred nok. Vi bliver ikke

eksperter i det hele, men vi

bliver gode nok til at vide

hvornår vi selv kan gøre arbejdet,

og hvornår vi skal have

andre til det,“ siger Nilsson.

Greenkeeperne har deres

egen uddannelse som er et

forløb af AMU-kurser der kan

tages på både Sandmosesko-

len i Nordjylland og på Vilvorde

i Roskilde. „Og der er god

søgning på uddannelsen,“ fortæller

Martin Nilsson. „Det er

også typisk at man uddannes

ret sent i livet som greenkeeper.

Der er også en del der går

ud af faget igen efter en halv

snes år, så vi har hele tiden

brug for nye uddannede. Det

passer fint sammen.“

Nærmeste naboer i fag og

uddannelse er de groundsmen

der passer fodboldbaner. „Vi

deler f.eks. flere fag sammen i

vores uddannelser, f.eks. i

græsfagene, og det er helt

uproblematisk. I det hele taget

vil vi gerne samarbejde med

groundsmen. Og da de ikke

har deres egen forening, vil vi

også gerne åbne vores forening

for dem,“ oplyser Nilsson.

Han understreger for en god

ordens skyld at greenkeeperforeningen

reelt hedder Danish

Greenkeeper Asosication

selv om alle siger greenkeeperforeningen

eller DGA. Foreningen

har knap 600 medlemmer.

Der er cirka 1000 greenkeepere

her i landet - i gennemsnit

200 baner med fem greenkeepere

på hver.

KILDE. Interview med Martin Nilsson

28.6.2011.

Martin Nilsson: Vi skal levere fine

baner, men for færre penge.

Hvilket samarbejde har I

med andre organisationer?

„Vi samarbejder med Dansk

Golfunion på mange områder,

f.eks. inden for uddannelse og

pesticidspørgsmålet. Vi har en

arbejdsgruppe der mødes når

der er brug for det. Vi er også

begyndt at samarbejde med

golftrænernes og golfsekretærernes

foreninger så vi står mere

fælles over for klubberne.

Vi samarbejder med de andre

nordiske greenkeeperforeninger

og mødes hvert år ved en

fælleseuropæisk greenkeeperkonference.

Vi sidder også alle

i styregruppen for det nordiske

forskningssamarbejde

STERF. Her er vi med til at

koordinere golfforskningen

efter de behov hvert land har.

Men samarbejde med andre

danske grønne organisationer?

Det har vi ikke.“

Kan greenkeepere bruge

Have & Landskab til noget?

„Vi har vores egen udstilling

‘Demotur’ tilpasset vores behov.

Den holdes på en golfbane

hvert andet år forskudt i

forhold til Have & Landskab,

undtagen i 2010 hvor de store

udstillere sagde fra på grund

af krisen. I 2008 kom der 70-80

deltagere hver af de to dage.

Udstillingen kan dog mangle

nogle leverandører som man

til gengæld kan møde på Have

& Landskab. Så den opfatter

jeg som et fint supplement til

vores egen udstilling. Som forening

har opbakningen til Have

& Landskab været on and

off, så det er helt op til de enkelte

greenkeepere at besøge

udstillingen.“ sh

GRØNT MILJØ 6/2011 43


Malik Schrøsler er en af 17 deltagere ved årets DM i minigraver der bliver holdt på Have & Landskab. Med sine 20 år er han den yngste deltager i et

felt af garvede maskinførere. Træningen stod han selv for da han var en lille fyr i Gundsømagle på sin morbrors minigraver af mærket Kennison.

Et hul i jorden kræver sin mand

TEMA 3. Det er en kunst at grave et hul i jorden - i hvert fald hvis man skal være hurtig,

nøjagtig og sikker. DM i minigraver - og minilæsser - viser hvem der er bedst til det

Af Lars Thorsen

Næsten alle anlægsprojekter

starter med et hul i jorden,

og det opstår ikke af sig

selv. Nu om dage opstår de i

kølvandet på et væld af forskellige

gravemaskiner og aggregater

monteret på traktorer.

Her er den såkaldte minigraver

den hyppigst anvendte

maskine blandt anlægsgartnere

og mindre entreprenører.

Det kan naturligvis virke

misvisende at kalde noget som

helst med en vægt på flere

tons for ‘mini’. Ordet minigraver

dækker nemlig over et

bredt spænd af maskiner fra

lige over 800 kilo og opefter.

Nogle producenter ændrer

godt nok navnet på maskinen

fra minigraver til gravemaski-

44

ne efter de 3,5 tons, men man

kan også få ‘minigravere’ op

til lige under 10 tons. Det siger

noget om hvor store gravemaskiner

man kan få.

Hvis vi ser bort fra maskinerne

i den tunge ende, er minigravere

generelt små og mobile

nok til at kunne bevæge

sig næsten overalt, både på

byggepladsen og i den private

have. Og de kan tages med på

en trailer. Det er her at ‘mini’

begynder at give mening.

Du skal selv ville det

Men hvordan graver man så

huller i stor stil med sin minigraver?

Ja, hvis du ikke ved

det, så er der kun én vej frem.

Du må ud og hive i håndtage-

ne selv og flytte noget jord.

Sådan er det også på uddannelsen

til eksempelvis byggeog

anlægsstruktør. Her er undervisning

i brug af minigraver

eller andre gravemaskiner såsom

de større rendegravere og

gummigeder ikke inkluderet i

den obligatoriske undervisning,

men kan tages på separate

kurser.

For anlægsgartnereleverne

er der et ugekursus på grundforløbet

hvor de stifter bekendtskab

med de knækstyrede

maskiner, håndværktøj,

plæneklippere og pladevibratorer,

men her er det først og

fremmest motorlæren der er i

fokus. Faget hedder ‘Betjening

og vedligehold af mindre

gartnermaskiner’ og fås også

på AMU-uddannelserne. Her

får de lov til i 10 dage at prøve

kræfter med maskinerne, men

der er ikke tid til at blive danmarksmester

i at føre en minigraver,

selv om de lærer at

håndtere maskinerne sikkerhedsmæssigt

korrekt og undervejs

i uddannelsen stifter

mere og mere bekendtskab

med de forskellige maskiner.

Derfor må spirende minigraverførere

selv gøre noget ekstra

for samle erfaring og blive

blandt landets bedste.

Den yngste i feltet

Det er også tilfældet for Malik

Schrøsler fra Gundsø Entreprenøren.

Han er blot tyve år,

GRØNT MILJØ 6/2011


men har alligevel kvalificeret

sig til Danmarksmesterskabet i

minigraver på Have & Landskab

‘11. Det gjorde han ved

at slå en stribe gamle, garvede

konkurrenter ved en af de

indledende runder i Roskilde. I

alt blev der afholdt kvalifikationer

hos Loxam-forhandlere

17 forskellige steder i landet.

Konkurrencerne foregik på en

Volvo EC 15 der er en 1,5 tons

minigraver. Ved konkurrencen

ved Loxam i Roskilde løb Malik

med kvalifikationen med en

sammenlagt tid på 39 sekunder.

Han er dermed mesterskabets

yngste deltager, og så

har han ikke engang gennemført

‘Betjening og vedligeholdelse

af mindre gartnermaskiner’.

Er han bare et maskinelt

vidunderbarn eller hvad?

”Nej, nej. Min morbror ejede

bare en gammel Kennison

minigraver som jeg har ligget

og leget med ude i Gundsøagle.

Jeg har nok været omkring

12 år da han fik den,”

fortæller Malik Schrøsler. Det

er altså lysten der i årevis fik

Malik til at buldre rundt på de

mudrede marker vest for Roskilde

Fjord, og eftersom det er

lysten der bør drive værket,

har Grønt Miljø fået Malik

Schrøsler til at give os en gennemgang

af hvordan en potentiel

danmarksmester fører

sin minigraver.

”Tja, det hele sidder jo i

håndleddene,” siger Malik.

Det er den korte forklaring.

Den lange forklaring er at de

fleste minigravere er opbygget

på samme måde - et førerhus

der oftest kan dreje 360 grader

i forhold til larveføddernes

retning, et sæde, et joystick på

hver side af føreren og flere

pedaler og to håndtag foran.

Og lige i midten sidder maskinføreren

og hiver i det hele.

DM i ... læssemaskine

Hvad Malik og de andre deltagere

ikke ved, er at Loxam A/S

har en ekstra entreprenørmaskine

oppe i ærmet. Loxam er

arrangøren bag årets DM i minigraver

og udlover de 10.000

kr.til vinderen. De har valgt at

overraske deltagerne ved også

at kaste dem ud i en læssemaskine.

”Vi har valgt at koble et par

læssemaskineøvelser på konkurrencen.

Selv om det hedder

DM i minigraver, så er det jo

GRAV LIGE EN RENDE

1) Det første du gør, er at sikre at du har den

rigtige skovl på minigraveren. Det kommer

naturligvis an på opgaven, men generelt er

den store planérskovl eller 50’er-skovlen (der

ikke betegner en gammel skovl fra 1950’erne,

men derimod at den er 50 cm bred) de

mest benyttede. Det var også disse to skovle

som blev benyttet til de to discipliner i de

indledende runder af DM i minigraver.

2) Dernæst skal du kaste et blik på den jord

du skal til at grave i. Råjord er det nemmeste,

for det er hårdt, mens f.eks. grus er meget

blødere, og der skal du være meget mere

fintfølende. ”Altså, det fintfølende er jo

noget man har i håndleddene, men det indebærer

at man trækker rigtigt og pænt

jævnt,” forklarer Malik Schrøsler og vipper

med joystickene og er klar til at grave.

3) Gravearmen peger ud mod venstre, så du

starter med at dreje armen hen foran maskinen

så den peger lige frem. Det gør du ved

at træde på pedalen til hovedcylinderen i

venstre side i den ønskede retning. Derefter

vil du have armen til at strække sig ud. Det

sker ved at skubbe begge joysticks fremad

samtidig indtil hydraulikken har strukket armen

ud i den længde du ønsker.

4) Nu skal du til at grave, men lige nu er

skovlen strakt helt ud, så den skal først vip-

pes ned i den rigtige vinkel til at grave. Det

gør du ved at vippe højre joystick ind mod dig

selv. Derefter trækker du - og husk nu at være

fintfølende hvis det er blød jord - begge joysticks

bagud i et jævnt træk så armen trækker

sig sammen og graver den ønskede rende.

5) Nu er hullet i jorden klart, men du sidder

stadig med en skovlfuld jord. Så træder du på

højre eller venstre side af pedalen til hovedcylinderen

igen, alt efter hvorhen du vil bevæge

armen over for at smide jorden. Du kan naturligvis

også dreje selve førehuset hvilket du gør

ved at skubbe venstre joystick væk fra eller

ind mod kroppen. Når du har kørt armen eller

førerhuset ud til den ene side, skubber du

højre joystick udad (væk fra dig selv) og skovlen

åbner sig. Sådan opstår et hul og en bunke

jord.

6) Naturligvis må man også forvente at du på

et tidspunkt skal til at køre med minigraveren.

Så skal du glemme de to joysticks og i stedet

koncentrere dig om pedalerne og håndtagene

foran dig. De to håndtag kan trækkes

frem eller tilbage når du skal dreje, så det ene

eller det andet larvebælte holder stille. Imens

sætter du i gang med pedalen og stopper ved

at løfte foden igen.

Og så er du ellers klar til Danmarksmesterskabet

i minigraver!

Et typisk førerhus i en minigraver ovenfra. Nærmest føreren er de to joysticks med hver fire funktioner.

Pedalen i venstre side styrer gravearmens bevægelser, mens de to håndtag og den højre pedal styrer

larvefødderne. Førerhuse fås i både større og mindre varianter, med og uden lukket kabine.

GRØNT MILJØ 6/2011 45


Ved den gamle kaserne i Holbæk er Malik Schrösler i gang med at grave render til el-kabler da Grønt Miljø

kommer forbi. Man kan tillade sig at grave lidt mere på fingerspidsfornemmelsen når der skal graves elkabler

ned. Det er noget andet hvis man skal lægge kloakledninger i jorden. Så skal renden have det samme fald

hele vejen, og man vil ofte have en håndmand gående og måle renden med tommestok eller laser. "Vi sørger

altid for at grave 5 cm ekstra af når der skal lægges kloakledninger for der bliver fyldt 0/8 grus om ledningen,

så eventuelle ujævnheder udjævnes," fortæller Malik."

46

faktisk Danmarks bedste maskinfører

vi kårer. Og når vi er

på jagt efter den bedste maskinfører,

bliver vi nødt til at se

at han mestrer andre maskiner

end blot minigraveren. På den

måde forhindrer vi også at nogen

af deltagerne kan vinde

bare ved at træner helt vildt

siden april, for nogen er måske

villige til at give den en ekstra

skalle når man kan vinde

10.000 kroner,” forklarer Joan

Thomsen, salgs- og marketingkoordinator

fra Loxam A/S.

Men hermed er Grønt Miljø

også kommet til at lukke katten

- eller rettere læssemaskinen

- ud af sækken. Den dag

Grønt Miljø kommer på gaden,

er der stadig en god uges

tid til konkurrencen som går i

gang fredag den 26. august

klokken 10. Hvis du er deltager,

er det altså bare om at

springe ud af minigraveren og

få opstøvet en læssemaskine

hurtigt muligt.

De maskinførende

Selv om en minigraver kan

virke som et groft redskab,

kan de bedste maskinførere

grave næsten milimeterpræcist

på øjemålet, stoppe præcist

dér hvor de skal og har

nok ‘fingerspitzgefühl’ til at

vide om de giver renden det

rigtige fald m.m. I praksis anvendes

dog oftest opsætning

af snor og brug af håndmand

til at måle rendens dybde med

tommestok eller laser, for tillid

er godt, men kontrol er bedre,

specielt når det gælder tonstunge

maskiner.

Men faktisk er selve jordhåndteringen

kun en del af

det der kendetegner en god

maskinfører. Det er også vigtigt

at vide hvor og hvornår

man ikke skal køre sin maskine

rundt i terrænet. Hvis der skal

være beplantninger, er det

vigtigt at forebygge traktose

der opstår når man trykker luften

ud af jorden og komprimerer

den. Hvordan man bør

beskytte jord og vegetation

fylder meget i den faglige litteratur

og de faglige normer,

f.eks. Normer og Vejledning

for Anlægsgarnerarbejde.

”Det er noget vi skal og bør

have fokus på hele tiden,” mener

anlægsgartner og ledende

lærer på fagskolen Selandia

Laurits Jensen. ”Etableringen

af køreveje er standard på

GRØNT MILJØ 6/2011


GRØNT MILJØ 6/2011 47

1


To af minigraverens mest trofaste følgesvende: 50'er-skovlen - der har fået sit navn på grund af bredden og ikke sin alder - og planerskovlen til

højre. Det var også disse to skovltyper der blev brugt i de indledende runder af DM i minigraver.

større byggepladser, men i private

haver ser det helt anderledes

ud. Man skal også helst

køre på tør eller frossen jord,

og det kan jo være svært når

vi har en sommer som i år. Så

er det svært at leve op til de

rigtige principper for maskinarbejde,”

fortæller han.

Han understreger til gengæld

at man skal passe på

med at anse anlægsgartnere

for maskinførere. ”Vi uddanner

jo ikke maskinførere. Så

skal vi give køb på nogle af de

andre ting som anlægsgartnere

skal være rigtigt gode til.

Jeg vil hellere have at anlægsgartneren

kan fortælle en maskinfører

præcis hvad han skal

lave: Hvor meget han skal grave

af, hvor tykt afretningslaget

48

skal være, hvor grøften skal gå

fra og til, at den skal have et

10 promilles fald, og at det

skal gøres med profilskovlen,”

forklarer Laurits Jensen.

Mændenes sidste bastion

Det er ikke noget tilfælde at

der her bliver sagt ‘han’ om

maskinføreren. Førerhusene er

nemlig en af mændenes sidste

bastioner, og de 17 deltagere

ved årets DM i minigraver er

alle mænd. Men nu er fundamentet

også ved at skride under

den herre-højborg.

”Pigerne er begyndt at hoppe

ombord i maskinerne hvor

det ellers var svært at få dem

presset op tidligere og for 20

år siden helt umuligt. Drengene

fører sig mere frem og har

DM I MINIGRAVER OG MINILÆSSER

■ Fredag den 26. august klokken 10:00 buldrer danmarksmesterskabet i

minigraver og minilæsser i gang på stand nr. 6 på Have & Landskab.

■ De 17 vindere af indledende runder hos Loxam-forhandlere i landet

kæmper om æren som ‘Danmarks bedste maskinfører’ og et rejsegavekort

på 10.000 kr. fra udlejningsfirmaet Loxam A/S.

■ Deltagerne bliver delt op i to hold. Første hold starter på minigraverøvelserne,

mens andet hold begynder at fyre op under minilæsserne.

Derefter bytter holdene.

■ I minigraverne skal deltagerne igennem en afretningsøvelse, en øvelse

hvor de skal præcisionsløfte en betonklods og et spil minigraver-golf.

■ I læssemaskinerne skal deltagerne vise hvor hurtigt og sikkert de kan

transportere en usikker last gennem en bane.

■ Vinderen kåres omkring klokken 15:00 samme dag.

■ Se deltagerne og en video af disciplinerne på www.minigraverdm.dk.

bredere albuer, men maskinerne

er jo vigtige hjælperedskaber

i faget, og pigerne er heldigvis

kommet betydeligt mere

med. På f.eks. plejesiden var

det et problem for ti år siden,

men nu er det betydeligt lettere

at få pigerne til at gå i

gang med de store græsslåmaskiner,

buskrydderne og lignende.

”Det er altså ikke så

svært, drenge,” siger de når

drengene spiller for smarte,”

siger Laurits Jensen.

Men uanset om maskinføreren

er af hankøn eller hunkøn,

mener Laurits Jensen dog at

det vigtigste er at man kan

håndtere sin maskine sikkerhedsmæssigt

korrekt.

”En maskinfører skal naturligvis

kunne grave en rende og

afrette, men sikkerheden er

vigtigere end om du kan grave

noget der er plant og jævnt.

Du skal vide hvor folk er henne

i din arbejdsradius. Står maskinen

forsvarligt så den ikke

vælter når du løfter skovlen?

Hvor langt ude er det punkt

hvortil du kan løfte skovlen?

Hvor meget vægt kan du have

på? Hvordan sikrer du at det

du løfter, sidder ordentligt fast

i den anden ende?” spørger

Laurits Jensen retorisk.

Under alle omstændigheder

kan man på Have & Landskab

’11 i Slagelse se en håndfuld af

landets bedste maskinførere

vise alt det de kan - lige så

hurtigt de kan. ❏

GRØNT MILJØ 6/2011


GRØNT MILJØ 6/2011 49


50

Kunsthåndværket presses af

for meget bureaukrati

FORMAND 7. Jacob Kamp, Landskabsarkitektforeningen

Der er gået bureaukrati,

stordrift og prisfiksering i

landskabsarkitektens klassiske

arbejdsfelt, projekteringen af

grønne områder. Og det er ikke

kun for det gode. Slet ikke,

ifølge Landskabsarkitektforeningens

formand Jacob Kamp

når man spørger ham hvad der

er fagets største udfordring.

„Den største udfordring er

for mig at se i den faglige kvalitet

og udbudsformerne. I totalentreprisen

og de store EUudbud

er der et ekstremt fokus

på pris frem for kvalitet.

Det gør det svært at styre processen

så man får kvaliteten

frem i det endelige produkt.

Det bliver måske billigst, ikke

bedst,“ siger han.

Problemet er også en tendens

til at det administrative

kræver flere og flere ressourcer

at være med i de store udbud,

bl.a. i form af en meget

krævende prækvalifikation.

„Det gør det svært for de mindrelandskabsarkitektvirksomheder

eller mindre rådgiverteams

at være med. I stedet tages

opgaverne af de store ingeniørfirmaer

som udfører det

hele inhouse. I bedste fald har

de egne landskabsarkitekter til

at tage sig af landskabsarkitektarbejdet,

men i alle tilfælde

koster bureaukratiseringen

nogle ressourcer der går fra i

anlægssummen og dermed

det udførte projekt,“ siger Jacob

Kamp.

Landskabsfaget har ellers

fået nye udfordringer inden

for klimatilpasning, sundhed

og miljø. Hvilke perspektiver

ser du for faget?

„De er gode hvis vi forstår at

formidle det som faget kan.

Med ret små investeringer skaber

vi merværdi. Det sker f.eks.

når byens landskab indrettes

så det både kan modtage regn

og fungere rekreativt. Vi samler

det naturvidenskabelige og

det samfundsfundsvidenskabelige

og giver det en form. Hvis

vi formår at komme ind i kampen,

så har faget en fin fremtid.“

I forbindelse med den økonomiske

krise fyrede tegnestu-

erne masser af folk. Har I noget

at lave nu?

„Det virker som om. Fra tegnestuerne

forlyder det at de

har travlt og ansætter folk

igen. Jeg er dog lidt nervøs for

at det kun er en lille boble på

grund af offentlige investeringer.

Jeg har ikke samme overblik

over hvordan det er i

kommunerne, men det er mit

indtryk at landskabsarkitekterne

bliver siddende fordi de

kan koordinere og samle.“

Der er immervæk en vis arbejdsløshed,

men ikke blandt

dem med nogle års erfaring,

vurderer Kamp. „Problemet er

de nyuddannede. Arbejdsgiverne

tager de erfarne så de

ikke skal lære nye op.“

Det giver ifølge Kamp også

landskabsarkitektskolerne nye

udfordringer. De skal måske

overveje antallet af optagne,

men uddannelsen skal i alle

tilfælde have et bredere fokus

så den ikke kun kvalificerer til

Jacob Kamp: I totalentreprisen og

de store EU-udbud er der et ekstremt

fokus på pris frem for kvalitet.

Det gør det svært at få kvaliteten

frem i det endelige produkt.

tegnestuearbejde eller kommunal

driftsledelse. „Vi har

meget mere at byde på, bl.a.

at vores arbejde er procesorienteret,“

fastslår Kamp.“

„Men samtidig skal man passe

på ikke at miste fagets kerneværdier.

Vi skal passe på fag

som havekunsthistorie og

planteanvendelse.“

Gennem de senere år er andelen

af offentligt ansatte faldet

i landskabsarkitektforeningen.

Er den ved at blive en forening

for private tegnestuer?

„Det har vi ikke noget ønske

om. Tværtimod. Vi ønsker en

forening hvor man mødes om

det faglige. Det er der god

grund til, især når man i det

daglige arbejde sidder på hver

sin side af bordet. Men de

kommunale ansatte har deres

egen forening, og økonomien

sætter en grænse for hvor

mange steder man kan være

med. Vi håber at landskabsarkitektforeningen

tilbyder noget

man har brug for. Vi mødes

om faget. Vi er ikke en arbejdsgiverforening,

en fagforening

eller en standsforening

hvor man skal have en bestemt

ansættelse,“ siger Jacob

Kamp med henvisning til henholdsvis

Praktiserende Landskabsarkitekters

Råd, Landskabsarkitekternes

Forening

og Kommunale Park- og Naturforvaltere.

Og hvad er så det som foreningen

kan tilbyde?

„Vi har mange arrangementer

som vi håber er tiltrækkende

for alle landskabsarkitekter.

Det kan være lige fra mindre

uformelle arrangementer til

den store nordiske kongres, et

todages arrangement som det

er vores tur at arrangere i år.

Det handler om problemer i

det åbne land og ligger altså

ikke inden for den typiske tegnestues

verden, men mere den

kommunale. Vi har også bladet

Landskab som er det eneste

tilbageværende magasin af

sin art i Norden.“

En af foreningens nye tiltag

er ‘tænketanken’ hvor en flok

erfarne medlemmer er udset

til at være en generator for

GRØNT MILJØ 6/2011


I den nye park ved SEB-bank i København er den svenske nåleskov den kunstneriske reference. Foto: SLA.

høringssvar, debatter og artikler.

Første indsigelse - om motorvejsplantninger

- gav en fin

respons. Og det var fordi det

var et meget grundigt og sagligt

forarbejde. Af samme

grund skal man ikke forvente

hyppige udmeldinger, understreger

Kamp.

Bladet Landskab er jeres

største aktivitet, men med sit

fokus på nye projekter afspejler

det ikke fagets bredde.

Hvad er jeres tanker med det?

„Bladet skal udvikle sig stille

og roligt til at blive bedre og

bedre. Men det må gerne blive

bredere. Derfor samtaler vi

med de andre nordiske foreninger

om at gøre bladet mere

fællesnordisk. Vi vil også gerne

have mere drift- og anlægsteknisk

stof set ud fra en landskabsarkitektonisk

vinkel. Her

støder vi på det problem at

der ikke er økonomi til forfatterhonorarer.

Vi skal også se

på at der er flere grønne fagblade.

Det er fint at de nærmer

sig det samme stof, men

set fra forskellige vinkler.“

Hvorfor have en interesseforening

kun for landskabsarkitekter?

Hvorfor ikke en grøn

interesseforening for alle?

„Faget breder sig ud, og vi

har derfor vedtaget at gøre

det lettere at blive optaget i

foreningen så f.eks. folk med

en mere almen planlæggeruddannelse

lettere kan blive

medlem. Men der er en grænse.

Vi møder alle mulige for-

mer for faglighed hele tiden,

og det er rart at mødes med

dem der har den samme faglighed

som en selv. Der er også

hensynet til kvalitetsstemplet

MDL som vi tager meget alvorligt.

Alle kan jo kalde sig landskabsarkitekt.“

MDL betyder ‘Medlem af

Dansk Landskabsarkitektforening’.

Navnet var indtil generalforsamlingen

i marts ‘Danske

Landskabsarkitekter’.

Egentligt ville man bare hedde

Landskabsarkitektforeningen’

(som bruges i daglig tale), men

netop af hensyn til den indarbejdede

forkortelse MDL blev

det formelle navn ‘Dansk

Landskabsarkitektforening’.

I de senere år er det som om

at fagets projekterende side

har været præget af en arbejdsform

der er mere kunstnerisk

end funktionel. Kan du

se nogen problemer i det?

„Faget står på to fødder, et

teknisk-funktionelt og et

kunstnerisk. Jeg kalder det selv

kunsthåndværk. De gode projekter

har begge dele. Det afgørende

er ikke om man tager

det ene eller andet først, men

at resultatet er en symbiose og

derfor er både kunstnerisk og

teknisk-funktionelt velfungerende.

Projektet skal hvile på

begge fødder. Man skal ikke

glemme nogen af dem.“

Føler I jer presset af skov- og

landskabsingeniører og de have-

og landskabsingeniører og

jordbrugsingeniører der er på

vej? Eller de andre planlæggeruddannelser

der lige tager

lidt af det grønne med?

„Nej, vi føler os ikke presset.

Jo flere der uddanner og beskæftiger

sig inden for det

grønne, desto bedre er det, vil

jeg sige. Vi har jo også altid

haft arkitektskolerne der også

uddanner landskabsarkitekter,

så vi er vant til det,“ siger Jacob

Kamp der selv er uddannet

fra den dominerende landskabsarkitektskole,

nemlig den

på Skov & Landskab, Københavns

Universitet.

Har I et godt samarbejde

med de andre grønne organisationer?

„Som en lille organisation

søger vi samarbejde med beslægtede

organisationer hvor

vi kan få mere ud af at løfte i

flok. Vi har bl.a. ved at indlede

samarbejde med Arkitektforeningen,

Dansk Byplanlaboratorium

og Landskabsarkitekternes

Forening. Vi begynder der

hvor vi mener vi kan få mest

ud af det. Men vi udelukker

ikke andre. De er også velkomne

til at kontakte os.“

Kan I bruge udstillingen Have

& Landskab til noget?

„Det afhænger af hvilken

del af faget man taler om. Personligt

bruger jeg ikke udstillingen

hvilket nok er typisk for

tegnestueverdenen, men jeg

ved at mange andre i faget

har glæde af den og de netværks-

og vidensudvekslingsmuligheder

den giver.“ sh

GRØNT MILJØ 6/2011 51


Skoven og landskabet kræver handling

Interview med Kjell Nilsson, landskabsarkitekt og vicedirektør ved Skov & Landskab

Der bør være højt til loftet

på et universitet. Men

det går ikke at akademikerne

har hovedet så højt oppe i

trækronerne at de ikke kan se

branchens praktikere i øjnene

og interessere sig for lavpraktiske

spørgsmål. Derfor har

Skov & Landskab - der hører

under Københavns Universitet

- dannet PartnerLandskab der

skal udføre praksisnær forskning

og fokusere på konkrete

løsninger erhvervet kan bruge

direkte. Derfor er de fleste

projekter under PartnerLandskab

afsluttet under et år.

„Vi har set at der var et udtalt

behov for den slags projekter.

Som en del af den akademiske

verden har vi haft

meget fokus på akademiske

resultater, videnskabelig publicering

og større EU-projekter.

Derfor har jeg oplevet at vi virkelig

havde et behov for at

holde fast i erhvervet med

denne slags mere lavpraktiske

projekter,“ siger vicedirektør

52

Kjell Nilsson fra Skov & Landskab.

Skov & Landskab fungerer

som nationalt center for forskning,

uddannelse og rådgivning

i skov, landskabsarkitektur

og landskabsforvaltning

samt byplanlægning og bydesign.

Det er en institution der

ser det som sin opgave at servicere

hele grønne branche.

„I universitet fokuserer man

meget på fyrtårne og ‘raketprojekter’,

men en stor del af

virkeligheden handler altså

om at løse praktiske problemer,

og vi kan jo ikke være

nobelprisvindere alle sammen,“

pointerer Kjell Nilsson.

Han understreger dog samtidig

at både den højpandede

og den lavpraktiske forskning

er nødvendig.

Heldigvis har projekterne i

PartnerLandskab fungeret rigtig

godt. Der er eksempelvis lavet

undersøgelser om permeable

belægninger, virksomhedsoverdragedemedarbej-

dere, opbygningsbeskæring af

træer og græsklipperrobotter

på kirkegårde og golfbaner.

Det er emner som er direkte

relevante i erhvervet.

Kamp om pengene

„Vi eksisterer jo fordi der findes

et erhverv. Det ville være

noget andet, hvis vi f.eks. var

et kemisk institut, men vi er

placeret midt i den grønne

branche og har en ambition

om at vi vil være tæt på erhvervet,“

understreger Nilsson.

Det er også grunden til, at

Skov & Landskab er en af de

fire partnere bag udstillingen

Have & Landskab og netop har

skrevet under på at de også vil

stille op i 2013 og 2015.

Modsat de fleste udstillere

Have & Landskab har Skov

& Landskab ikke mærket noget

til finanskrisen. Det kan

Kjell Nilsson i hvert fald ikke

være sikker på.

„Vi har fået skåret i basisbevillingerne

til universitet flere

gange, og det har resulteret i

fyringsrunder. Men man kan

diskutere om det er finanskrisen

eller en politisk beslutning,

for samtidig med at der

er blevet færre basispenge, er

der flere penge til rådighed,

som er konkurrenceudsatte,“

fortæller han.

Den eneste måde som institutionen

kan håndtere de færre

basispenge på, er at dygtiggøre

sig til at konkurrere om

de store forskningsprogrammer.

Eksempelvis har Skov &

Landskab netop fået større

forskningsbevillinger på vandområdet.

„Og vi har også koordineret

et stort EU-projekt

som lige er afsluttet. Den type

af projekter har en størrelse

som kan kompensere for faldet

i basisbevillingerne. Det

kan de små projekter under

PartnerLandskab ikke.“

Men forskningsbevillinger er

kun én del af Skov & Landskabs

livsblod. Det er også afgørende

at der er kunder i bu-

GRØNT MILJØ 6/2011


Græsklipperobotter på kirkegårde og golfbaner var emnet for et af de

lavpraktiske forsøg i PartnerLandskab-regi. Foto: A.M. Dahl Jensen.

tikken i form af studerende.

Her kan Kjell Nilsson glæde sig

over at antallet af ansøgere til

landskabsarkitektuddannelsen

i år steget med 50% i forhold

til 2010. Uddannelsen til skovog

landskabsingeniør har opretholdt

den store stigning

mellem 2009 og 2010.

Og der er et hold på små 25

elever klar til den nye uddannelse

til have- og parkingeniør.

„Det synes vi er godt i lyset

af at der går nogle år før

kendskabet til uddannelsen

bliver mere udbredt. Og jeg

mener faktisk, at uddannelsen

er helt essentiel, da den har

udfyldt hullet mellem teknologen

og landskabsarkitekten.“

Landskabsarkitekten

Netop landskabsarkitektuddannelsen

har været kritiseret

for at fokusere for meget på

det kunstneriske og at de studerende

havde brug for at fokusere

mere på det tekniske

under studiet, men det er Kjell

Nilsson ikke helt enig i.

„Det er enormt vigtigt at

man er stærk på det kunstneriske

område, for det er et kreativt

fag, men samtidig er et af

kendetegnene ved vores uddannelse

at vi har en solid, naturvidenskabelig

grund at stå

på. Så der skal være en balance,

men vi skal selvfølgelig også

være dygtige til det tekniske,“

siger Kjell Nilsson.

Da Grønt Miljø spørger ham,

om han mener at landskabsarkitektuddannelsen

kan forbedres

og hvordan, svarer han:

„Det kan altid blive bedre, absolut.

Jeg synes at bacheloruddannelsen

fungerer rigtigt

godt, hvor de er ude i et halvt

år på et konkret projekt, men

jeg tror sagtens at vi kan forbedre

kandidatdelen.“

Hvad forskes der i nu?

Det er et spørgsmål som er

helt oplagt at stille til vicedirektøren

for landets førende,

grønne forskningsinstitution -

hvad vil fremtiden bringe?

„Der er mange projekter og

initiativer i gang om klimaforandringer

og klimatilpasning,

og det vil vi se mere af. Noget

andet er koblingen mellem

grønne områder og folkesundhed

og helbred. Et tredje område

som er ved at komme op

igen efter at have ligget lidt

dødt i en årrække, er græs.

Det skyldes at der er kommet

mere fokus på miljøet, så behovet

for udvikling pesticidfri

pleje og anden miljøvenlig

drift har gjort græsset meget

interessant igen. Jeg bliver

også nødt til at nævne kirkegårdene

hvor driftsstyring er

et stort emne. Vi forsøger også

at starte projekter der handler

om kirkegården som et terapeutisk

område for sorg og

minder, og hvordan man laver

et design som opfylder dette

behov,“ siger Kjell Nilsson.

Skov & Landskab står på

stand 223 og 258 og viser -

helt i tråd med vicedirektørens

udtalelser - den seneste forskning

om klimatilpasning og

især regnvandshåndtering. lt

GRØNT MILJØ 6/2011 53


54

GRØNT MILJØ 6/2011


Udstillere A - Å

3F, Fagligt Fælles Forbund 257

3Rod ApS Maskiner 501

A. Flensborg Herning Maskin. 71

Abeko 577

ABG 270

ACO Nordic A/S 208

AGCO Danmark A/S 39

Agrometer A/S 541

AL-KO Ginge A/S 22

AMU Nordjylland Sandmosen 259

AMU Syd 259

AMU Fyn 259

Andersen & Nielsen A/S 235

Anlægsgartner. Junckerhaven 209

AS Motor Ingvar Madsen ApS 37

A/S Niels Larsen / Hastrac A/S 51

ATCO Danmark 52

Atlantis Denmark 570

Baugaarden 308

Bay Christensen A/S 19

Beam A/S 79

Bejco & Kramac Maskincom. 143

Belægningsgruppen, Dansk B. 416

Bendo A/S 251

Biilmann Trailer A/S 104

Biologisk Kakaoflis 210

Biosand 276

Birkholm Planteskole A/S 312

Bogballe A/S 77

Bondeskovgaard 218 A, 218 B

Bredal A/S 113

Bridgestone Danmark A/S 13

Brochs Maskinhandel 101

Brugerdata 574

Brdr. A & O Johansen A/S 280

Brdr. Holst Sørensen A/S 110

Byggros A/S 419

CADO A/S 554

Carepoint Slagelse 153

Catman J.N. Jensen & Sønner 154

Champost ApS 281

Danmatech ApS 2

Danregn Vandingsanlæg A/S 544

Dansand A/S 578

Dansk Formandsforening 203

Dansk Overfladebehandling I/S 214

Dansk Skovkontor A/S 560

Danske Anlægsgartnere 222

Danske Planteskoler 309

Det fag. udd. for anlægsgart. 259

DLG amba 205

DM i minigraver 6

Doppstadt Danmark A/S 53

Duco ApS 421

E. Lund-Andersens Planteskole 320

E. Marker A/S 217

Egehøj Fliserens 283

Engbakken A/S 158

Engcon 1

Enregis Danmark / LK Gruppen 278

Epoke A/S 111

Erenfred Pedersen A/S 70, 250

ErhvervsAkademi Sjælland 569

Falco A/S 407

Farum Beton A/S 404

Fiat Automobiler Danmark A/S 137

Filterteknik A/S 40

FM Maskiner ApS 96

Fokdal Springvand A/S 551

Fredslund Gruppen A/S 557

FSI power-tech 517

G9 Udventar ApS 411

Garta 204

GGP Denmark A/S 122

GKM A/S 98

GMR maskiner A/S 112

Green & Blue Ritter Products 206

Green Flame 103

Green Græstage 219

Grene Danmark A/S 571

Gunnar Christensens Plantesk. 324

Grøn Teknik 200

H.C. Petersen Danmark A/S 90

H.G. Enemark A/S 91

Hako Danmark A/S 123

Hanix Danmark ApS 4

Hans Møller Vej- og Parkmask. 38

Hansen & Kiilsholm A/S 16

HasselHolm AB 575

Helms TMT-Centret A/S 97

Hennecke Stauder 311

Henning Jepsen A/S 572

Henrik A. Fog A/S 92

Hjorthede Planteskole A/S 336

Holdens Planteskole A/S 319

HTF A/S 57

Hunsballe Frø A/S 215

Husqvarna Danmark A/S 55

Hydrema A/S 152

Højgård Planteskole 318

Højvang Miljølaboratorium A/S 267

Hørve Maskinhandel A/S 32

Ibsens Gasteknik 34

IH-Maskiner A/S 156

Inventarrum A/S 408

Jessing Gruppen 409

JLM Scandinavia AB 127

JMS Maskinservice ApS 61

Joca A/S 556

Joel Klerk Planteskole 315

Johansens Planteskole A/S 313

John Forlev A/S 72

Jordbrugets Udd.Center Århus 259

JP Havedesign 426

Jutek 141

Jysk Havevanding 234

Ketner Outdoor A/S 524

Kiba Parkmaskiner ApS 36

Kold college 259

Kärcher / Belos 15

Lajers Unikt Møbeldesign ApS 553

Lauridsen Maskin. / Glad Tra. 62

LeasingBørsen.dk 273

Leopolds Rullegræs 100

Licitationen Byggeriets Dagbl. 201

Linddana A/S 518

Lindholm Maskiner A/S 151

Lithos Natursten ApS 401

Loxam 138

Lynex 254

Lynge Maskinbyg / JLJ ApS 25

Lyngfeldt A/S 35

M3 System 212

Makita Elværktøj Danmark 73

Maskinhandler Indkøbsringen 165

Maskinhuset A/S 78

Maskinleverandørerne 5

Mastellone Projekt 415

Mercantec, Byggetek 259

MO Implements A/S 80

MS-Teknik ApS 236

MTD Products Denmark ApS 126

MultiOne Danmark ApS 140

Møllegårdens Planteskole ApS 328

Naturmobil.dk / Gror 230

NCC Roads A/S 256

Naboma Quality Seating 63

Nellemann Agro A/S 150

New Holland Agriculture Dan. 21

NHS Maskinfabrik A/S 507

Nicodan 102

Nicolaisen & Larsen A/S 14

Nilfisk-Egholm A/S 11

Norcar DK A/S 99

Nordisk Dæk Import A/S 23

Nordisk Granit Import A/S 425

Nordisk Kunstgræs Import ApS 548

Nygaards Planteskole 304

Nykilde ApS 216

OG Maskiner A/S 54, 120

OK grøn anlæg A/S 237

Ole Mikkelsen A/S 74

Omtech Electro A/S 27

Orbicon A/S 277

Out-sider a/s 413

P. Kortegaards Planteskole 317

P. Malmos A/S 253

Paick Design 114

Pankas A/S 213

ParkLand Maskinfabrik A/S 135

PEMO Bambus 332

Peter Schjøtts Planteskole 334

Pilebyg A/S 314

Plantefokus Svend Andersen 221

Plantetorvet.dk 255

Poda Hegn 272

Pon Equipment A/S 31

PondTeam AB 573

PrimeNature A/S 284

Prodana Seeds A/S 56

Præstbro Maskiner A/S 125

PWS Danmark A/S 576

Ramirent A/S 142

RC Betonvarer 406

Ringsted Erhvervs Auto A/S 72

Roskilde Tekniske Skole 259

Rubæk & Co. A/S 546

Saga Trailer ApS 240

Saint-Gobain Weber A/S 232

SC Svend Carlsen A/S 93

Scanlaser 1

Scan-Motor A/S 157

S.D. Kjærsgaard 18

Selandia CEU 259

Semenco A/S 220

Skandinavisk Byggeplast ApS 542

Skov & Landskab, KU 223, 258

Skovplanteskolen Holmegaard 302

Skælskør Anlægsgartnere A/S 252

Solum Dansk Jordforbedring 75

Spearhead / Green-Tec A/S 58

Special Maskiner A/S 139

Sportsbyg A/S 540

Sports-Zone A/S 282

Starco 76

Stark / 4a Entreprenør 238

Starka 418

Stemas / Johs. Møller Mask. A/S 50

Sten + Stil ApS 424

Stenderup A/S 26

Stihl 506

Strøjers Planteskole 316

Svenningsens Maskinforretning 59

Sønderup Maskinhandel A/S 121

TePa Slitdelar 24

Texas Andreas Petersen A/S 33

Thors-Design ApS 420

Thuesen Jensen A/S 402

Tiltman ApS 3

Tima A/S 115

Timan A/S 155

Trafik Produkter A/S 410

Tress A/S 543

Ulefos NV A/S 403

Uno Koncept A/S 420, 550

V. Løwener A/S 95

Variant 116

Veg Tech A/S 231

Vejenbrød Planteskole A/S 321

Veksø A/S 412

Vermeer Danmark A/S 520

Verners Planteskole A/S 330

Vestas Hydromann A/S 124

Vestre A/S 405

VI-CA ApS / Grønne Kurser ApS 505

VICA A/S 417

Viggo Bendz A/S 94

Village Sensation 262

Vinderup Maskiner Aps 82

Vision Trailer A/S 128

Vognmand Kold A/S 514

Wacker Neuson A/S 81

Wewers A/S 404

Wienerberger A/S 422

Wirtgen Denmark A/S 17

Wood-ways.com A/S 559

Zinco Danmark I/S 211

Øbakke A/S 20

Pr. 9.8.2011: 242 stande og 252 udstillere.

Forskellen dækker over at der er

5 udstillere med 2 stande, 10 stande

med 2 udstillere og 1 stand med 9 udstillere.

I fire af standene med flere udstillere

er de alle nævnt som selvstændige udstillere

i listen: Stand 1 (Engcon / Scanlaser),

stand 72 (Ringsted Erhvervs Auto

/ John Forlev), stand 259 (skolerne)

og stand 404 (Wewers / Farum Beton).

Bemærk at der ved en fejl er to stande

med nummer 420 (Thors Design og

Uno Koncept).

GRØNT MILJØ 6/2011 55


INDGANG

302 Skovpl.s. Holmegaard

Nygaards Pl.s.

Baugaarden 304

222

308 PLANTER &

223

255 Birkholm Planteskole

256

312 PLANTEETABLERING

257

STRØGET

Pilebyg

309

254

277 253

221 250

252 273 272

280

220

219 Green Græstage

220 Semenco

200 Byggeteknik

221 Plantefokus Svend Andersen

201 Danske Fagmedier 230 Naturmobil.dk / Gror

203 Dansk Formandsforening 231 VegTech

N

204 Garta

232 Saint-Gobain Weber

205 DLG

234 Jysk Havevanding

206 Green & Blue

235 Andersen & Nielsen

208 ACO Nordic

236 MS-Teknik

209 Junckerhaven

237 OK Grøn Anlæg

UDSTILLER P

50 meter

210 Kakao-Flis

238 Stark / A4

211 Zinco

240 Saga Trailer

212 M3 System

250 Erenfred Pedersen

213 Pankas

251 Bendo

214 Dansk Overfladebehand. 252 Skælskør Planteskole

215 Hunsballe

253 P. Malmos

216 Nykilde

254 Lynex

217 E. Marker

255 Plantetorvet

218 Bondeskovgård

256 NCC Roads

262 Village Sensation

267 Højvang Miljølaboratorium

270 ABG

MASKINER TOILET

272 Poda

273 Leasing Børsen

Vinderup Naboma

276 Biosand

Maskiner 63

62

277 Orbicon

82 Wacker

Lauridsen Mask.

278 Eregis / LK Gruppen

Neuson

280 Brødrene A & O Johansen

102

81 80 61 281 Champost

MO Implements

TePa

282 Sports-Zone

101

40

Variant Brochs 79Beam

Nordisk Dæk Import

Fiterteknik 24

283 Egehøj Fliserens

116

Tima 100 Leopolds R.

23 Al-Ko Ginge

284 Prime Nature

Norcar Maskinhuset

22

Vision Trailer 115 99

59

98 78

39

21

New Holland

Svenningsens AGCO

128

Paick Design

143 127

GKM

Maskinforretning

20

Bejco & Kramac

114

Øbakke PØLSEVOGN

142 JLM

Bredal

Spearhed Green-Tec 38

126

Ramirent

113 97

19

141 MTD

Helms

58 Hans Møller Bay Christensen

158

125

96

Jutek

TMT

77 57 Vej og Park

FM Maskiner

Engbakken 140 Præstbro

Bogballe

18

76 HTF

AS Motor

S.D. Kjærsgaard

Multione 124

95 Starco 56

6

37

DM i

Vestas

V. Løwener 75 Prodana 36 17 minigraver

157

Hydromann

94 Solum Seeds

KIBA

Wirtgen

Scan-Motor 139

Viggo Bendz 74

Special

O. Mikkelsen

35

93

Maskiner

55

Lyngfeldt 16

TOILET

156

123

S.C. Svend Husqvarna

Hansen &

IH-Maskiner

Carlsen

34 Kiilsholm 5

Hako

Ibsen

Maskin-

155

122

112

15 leverandørerne

Timan

GMR

73

Gasteknik Kärcher/

TOILET

GGP

Maskiner 92 Makita

Doppstadt

33 Belos Nicolaisen Hanix

154 138

H.A. Fog Elværktøj 53

72 52 Texas & Larsen

MASKINER

4 Tiltman

Catman

Loxam

John Forlev

Danmatech

153

ATCO 32 14 13 3

121

Ringsted Erhvervsauto 51 Hørve MH Bridgestone 2

Carepoint 137 Sønderup 111

1

152 Fiat

Epoke 91

71 A/S Niels Pon 31 11

Engcon /

A. Flensborg Larsen

H.G. Enemark

50 Equipment Nilfisk- Scanlaser

Hydrema

165

90 70 Stemas

Egholm

Maskinhandler 151

135

H.C. Petersen

Erenfred Johs. Møller Maskiner

Inkøbsringen Lindholm

110

Petersen

Parkland

Brdr. Holst

120

Sørensen

203 200

OG Maskiner

205 204 201

150

210 206

Nelleman Agro

212 209

211

231 230

213

232

214

235

216

238

236 234

218 217

215

262

219

238

Danske Anlægsgartnere

267

240 270

Skov & Landskab

251

276

278

281

282

JMS

Biilman

104

27

OmTech Stenderup Maskiner

Green Flame103

Maskinservice 26 Lynge Maskinbyg

Nicodan

25

OG Maskiner

54

208

259. Erhvervsskolerne:

Det faglige uddannelsesudvalg

for anlægsgartneri

AMU Fyn

AMU Nordjylland Sandmoseskolen

AMU Syd

Jordbrugets UddannelsesCenter Århus

Kold college

STRØGET

56

P

GRØNT MILJØ 6/2011


314 Danske Planteskolers

Strøjers Planteskole

fællesstand

Højgård Planteskole 316

311

E. Lund-Andersens Planteskole 318

Hennecke Stauder

320 313

Staudegården

Johansens Planteskole

322

Gunnar Christensens Planteskole

315

324

Joel Klerk Planteskole

317

Møllegårdens Planteskole

P. Kortegaards Planteskole

Borde og

328

bænke til Verners Planteskole

319

330

Holdens Planteskole

medbragt

mad

332 321 Vejenbrød Planteskole

Peter Schjøts Planteskole 334 Thuesen Jensen

Hjorthede Planteskole

Lithos / Pavillon

336

401

402

INDGANG

Ulefos

Wewers / Farum Beton

403

412

Vestre 404

RC Betonvarer 405 411 413

406 410 415

408

416 424

Falco

423 Sten+Stil

407 418

419 422 Flexys

Thors Design

421 Wienerberger

420 Duco

Nordisk Granit Import

Uno Koncept

417

PEMU Bambus

409

420

425

283

284

3F

258

Skov & Landskab

Mercantec, Byggetek

Roskilde Tekniske Skole Vilvorde

Selandia CEU

259

STRØGET

INDGANG

TOILET

ErhvervsAkademi Sjælland

569

HALLEN

Dansand

Abeko

PWS-dk

Hasselholm

Brugerdata

570

578

577

571 576

572 575

574

573

Atlantis Danmark

Grene Danmark

Henning Jepsen

Pond Team

BELÆGNINGER

& INVENTAR

RESTAURANT

408 Inventarrum

409 Jessing Gruppen

410 Trafikprodukter

411 G9 Udventar

412 Veksø

413 Outsider

415 Mastellone

416 Belægningsgruppen

417 VICA A/S

418 Starka

419 Byggros

TOILET

507

501

3Rod

NHS

Maskinfabrik

SKOVUDSTYR

560

P

GRØNT MILJØ 6/2011 57

VI-CA

Dansk

Skovkontor

PØLSEVOGN

Valbyvej

505

506

Stihl

Ketner

Outdoor

524

520

Vognmand

Kold

518

Vermeer

Danmark

518 517

FSI

Powertech

Linddana

559

543

542

SAMARITER 541 544

218B

551

550

540

546

548

557

UDSTILLERKONTOR

553

556 554

5197 6829

PRESSE INVENTAR

5141 7158

Elmedalsvej

TOILET

218B Bondeskovgaard

540 Sportsbyg

541 Agrometer

542 Skandinavisk Byggeplast

543 Tress

544 Danregn Vandingsanlæg

546 Rubæk

548 Nordisk Kunstgræs Import

550B Uno Koncept

551 Fokdal Springvand

553 Lajers Unikt Møbeldesign

554 CADO

556 Joca

557 Fredslund Gruppen

559 Wood-ways.com

Grønt Miljø 6/2011


Udstillere 1-578

MASKINER

1 Engcon Nordic AB

1 Scanlaser

2 Danmatech ApS

3 Tiltman ApS

4 Hanix Danmark ApS

5 Maskinleverandørerne

11 Nilfisk-Egholm A/S

13 Bridgestone Danmark A/S

14 Nicolaisen & Larsen A/S

15 Kärcher, Belos

16 Hansen & Kiilsholm A/S

17 Wirtgen Denmark A/S

18 S.D. Kjærsgaard

19 Bay Christensen A/S

20 Øbakke A/S

21 New Holland Agriculture Dan.

22 AL-KO Ginge A/S

23 Nordisk Dæk Import A/S

24 TePa Slitdelar

25 Lynge Maskinbyg / JLJ ApS

26 Stenderup A/S

27 Omtech Electro A/S

31 Pon Equipment A/S

32 Hørve Maskinhandel A/S

33 Texas Andreas Petersen A/S

34 Ibsens Gasteknik

35 Lyngfeldt A/S

36 Kiba Parkmaskiner ApS

37 AS Motor Ingvar Madsen ApS

38 Hans Møller Vej- og Parkmask.

39 AGCO Danmark A/S

40 Filterteknik A/S

50 Stemas / Johs. Møller Mask. /S

51 A/S Niels Larsen / Hastrac A/S

52 ATCO Danmark

53 Doppstadt Danmark A/S

54 OG Maskiner A/S

55 Husqvarna Danmark A/S

56 Prodana Seeds A/S

57 HTF A/S

58 Spearhead / Green-Tec A/S

59 Svenningsens Maskinforret.

61 JMS Maskinservice ApS

62 Lauridsen Maskin. / Glad Tra.

63 Naboma Quality Seating

70 Erenfred Pedersen A/S

71 A. Flensborg Herning Maskin.

72 Ringsted Erhvervs Auto A/S

72 John Forlev A/S

73 Makita Elværktøj Danmark

74 Ole Mikkelsen A/S

75 Solum Dansk Jordforbedring

76 Starco

77 Bogballe A/S

78 Maskinhuset A/S

79 Beam A/S

80 MO Implements A/S

81 Wacker Neuson A/S

82 Vinderup Maskiner Aps

90 H.C. Petersen Danmark A/S

91 H.G. Enemark A/S

92 Henrik A. Fog A/S

93 SC Svend Carlsen A/S

94 Viggo Bendz A/S

95 V. Løwener A/S

96 FM Maskiner ApS

97 Helms TMT-Centret A/S

98 GKM A/S

99 Norcar DK A/S

58

100 Leopolds Rullegræs

101 Brochs Maskinhandel

102 Nicodan

103 Green Flame

104 Biilmann Trailer A/S

106 DM i minigraver

110 Brdr. Holst Sørensen A/S

111 Epoke A/S

112 GMR maskiner A/S

113 Bredal A/S

114 Paick Design

115 Tima A/S

116 Variant

120 OG Maskiner A/S

121 Sønderup Maskinhandel A/S

122 GGP Denmark A/S

123 Hako Danmark A/S

124 Vestas Hydromann A/S

125 Præstbro Maskiner A/S

126 MTD Products Denmark ApS

127 JLM Scandinavia AB

128 Vision Trailer A/S

135 ParkLand Maskinfabrik A/S

137 Fiat Automobiler Danmark A/S

138 Loxam

139 Special Maskiner A/S

140 MultiOne Danmark ApS

141 Jutek

142 Ramirent A/S

143 Bejco & Kramac Maskincom.

150 Nellemann Agro A/S

151 Lindholm Maskiner A/S

152 Hydrema A/S

153 Carepoint Slagelse

154 Catman J.N. Jensen & Sønner

155 Timan A/S

156 IH-Maskiner A/S

157 Scan-Motor A/S

158 Engbakken A/S

165 Maskinhandler Indkøbsringen

STRØGET

200 Grøn Teknik

201 Licitationen Byggeriets Dagbl.

203 Dansk Formandsforening

204 Garta

205 DLG amba

206 Green & Blue Ritter Products

208 ACO Nordic A/S

209 Anlægsgartner. Junckerhaven

210 Biologisk Kakaoflis

211 Zinco Danmark I/S

212 M3 System

213 Pankas A/S

214 Dansk Overfladebehandling

215 Hunsballe Frø A/S

216 Nykilde ApS

217 E. Marker A/S

218A Bondeskovgaard

218B Bondeskovgaard

219 Green Græstage

220 Semenco A/S

221 Plantefokus Svend Andersen

222 Danske Anlægsgartnere

223 Skov & Landskab, KU

230 Naturmobil.dk / Gror

231 Veg Tech A/S

232 Saint-Gobain Weber A/S

234 Jysk Havevanding

235 Andersen & Nielsen A/S

236 MS-Teknik ApS

237 OK grøn anlæg A/S

238 Stark / 4a Entreprenør

240 Saga Trailer ApS

250 Erenfred Pedersen A/S

251 Bendo A/S

252 Skælskør Anlægsgartnere A/S

253 P. Malmos A/S

254 Lynex

255 Plantetorvet.dk

256 NCC Roads A/S

257 3F, Fagligt Fælles Forbund

258 Skov & Landskab, KU

259 AMU Fyn

259 AMU Nordjylland Sandmosen

259 AMU Syd

259 Det fag. udd. for anlægsgart.

259 Jordbrugets Udd.Center Århus

259 Kold college

259 Mercantec, Byggetek

259 Roskilde Tekniske Skole

259 Selandia CEU

262 Village Sensation

267 Højvang Miljølaboratorium

270 ABG

272 Poda Hegn

273 LeasingBørsen.dk

276 Biosand

277 Orbicon A/S

278 Enregis Danmark / LK Grup.

280 Brdr. A & O Johansen A/S

281 Champost ApS

282 Sports-Zone A/S

283 Egehøj Fliserens

284 PrimeNature A/S

PLANTER OG

PLANTEETABLERING

302 Skovplanteskolen Holmegaard

304 Nygaards Planteskole

308 Baugaarden

309 Danske Planteskoler

311 Hennecke Stauder

312 Birkholm Planteskole A/S

313 Johansens Planteskole A/S

314 Pilebyg A/S

315 Joel Klerk Planteskole

316 Strøjers Planteskole

317 P. Kortegaards Planteskole

318 Højgård Planteskole

319 Holdens Planteskole A/S

320 E. Lund-Andersens Planteskole

321 Vejenbrød Planteskole A/S

324 Gunnar Christensens Plantesk.

328 Møllegårdens Planteskole ApS

330 Verners Planteskole A/S

332 PEMO Bambus

334 Peter Schjøtts Planteskole

336 Hjorthede Planteskole A/S

BELÆGNINGER OG INVENTAR

401 Lithos Natursten ApS

402 Thuesen Jensen A/S

403 Ulefos NV A/S

404 Wewers A/S

404 Farum Beton A/S

405 Vestre A/S

406 RC Betonvarer

407 Falco A/S

408 Inventarrum A/S

409 Jessing Gruppen

410 Trafik Produkter A/S

411 G9 Udventar ApS

412 Veksø A/S

413 Out-sider a/s

415 Mastellone Projekt

416 Belægningsgruppen, Dansk B.

417 VICA A/S

418 Starka

419 Byggros A/S

420 Thors-Design ApS

420 Uno Koncept A/S

421 Duco ApS

422 Wienerberger A/S

424 Sten + Stil ApS

425 Nordisk Granit Import A/S

426 JP Havedesign

SKOVUDSTYR

501 3Rod ApS Maskiner

505 VI-CA ApS / Grønne Kurser

506 Stihl

507 NHS Maskinfabrik A/S

514 Vognmand Kold A/S

517 FSI power-tech

518 Linddana A/S

520 Vermeer Danmark A/S

524 Ketner Outdoor A/S

INVENTAR

540 Sportsbyg A/S

541 Agrometer A/S

542 Skandinavisk Byggeplast ApS

543 Tress A/S

544 Danregn Vandingsanlæg A/S

546 Rubæk & Co. A/S

548 Nordisk Kunstgræs Import ApS

550 Uno Koncept A/S

551 Fokdal Springvand A/S

553 Lajers Unikt Møbeldesign ApS

557 Fredslund Gruppen A/S

554 CADO A/S

556 Joca A/S

559 Wood-ways.com A/S

560 Dansk Skovkontor A/S

HALLEN

569 ErhvervsAkademi Sjælland

570 Atlantis Denmark

571 Grene Danmark A/S

572 Henning Jepsen A/S

573 PondTeam AB

574 Brugerdata

575 HasselHolm AB

576 PWS Danmark A/S

577 Abeko

578 Dansand A/S

Thors Design og Uno Koncept har ved

en fejl fået samme nummer 420.

Stand nr. 218 B (Bondeskovgaard) falder

uden for systematikken, idet standen

ligger i gruppen ‘Inventar’.

GRØNT MILJØ 6/2011


GRØNT MILJØ 6/2011 59


Maskiner

1-165

1. Engcon Nordic AB. Engcon

viser udstyr til gravemaskiner.

Se og prøv hvordan en

tiltrotator kan forandre din arbejdsdag.

2020 3584.

engcon.dk.

1. Scanlaser. Leverer maskinstyringsløsninger

til gravemaskiner,

dozere mv., herunder

rådgivning, service, support.

6617 0784. scanlaser.dk.

2. Danmatech ApS. Hydraulisk

minidumper (Contractor)

til anlægsgartnere, entreprenører

mv. Ny generation med

vægt på funktion, stabilitet og

god ergonomi. Sakselift. 3053

1736. danmatech.com.

3. Tiltman ApS. Vippehoved,

nyt kompakt tilbehør som giver

tilt på alle minigravere under

2 tons. Manuel og hydraulisk

skift. Se også tiltskovl, greb

og rive. 2611 0117. tiltman.dk.

4. Hanix Danmark ApS. Hanix

minigravere og PowerPac

dumpere. Se på standen flere

typer af hver. Se også materiale

om ny webshop med reservedele

til minigravere. 4844

8331. hanix.dk. scanbolt.dk

5. Maskinleverandørerne.

Brancheforening for maskinleverandører

til bl.a. have, park

og vej. Se nogle af de maskiner

som er fremstillet til at arbejde

mere miljøvenligt og

bruge mindre fossilt brændstof.

3927 0087. maskinlev.dk.

60

11. Nilfisk-Egholm A/S.

Fremstiller redskabsbæreren

Egholm med redskaber. Se City

Ranger 2200 og Park Ranger

2150 med f.eks. feje/sugeanlæg,

ukrudtsbørste, multiklipper,

græsopsamler og vintergrej.

9781 1205. egholm.dk.

13. Bridgestone Danmark

A/S. Bredt dækprogram (Bridgestone,

Firestone m.fl.). Regummieringsdæk.

Service og

værktøjer til flåder. Se det ny

Duraforce Utility-dæk til mindre

maskiner. bridgestone.dk.

8764 6664.

14. Nicolaisen & Larsen A/S.

Forhandler JCB Entreprenørmaskiner.

Se minigraver, minilæsser,

teleskoplæsser samt

JCB Vibromax og diverse udstyr.

7010 1214. jcb.dk

15. Kärcher / Belos. Redskabsbærer

(Belos/Kärcher)

samt fejemaskiner, højtryksrensere

(kold/varm) og våd/tør

støvsugere fra Kärcher. 7020

6667. karcher.dk. belos.dk.

16. Hansen & Kiilsholm A/S.

Walker zeroturn-klippere med

frontmonteret klipper med eller

uden opsamler. Cramer løvsugere.

DM i kørsel med Walker

på forhindringsbane. 6611

7532. hansen-kiilsholm.dk.

17. Wirtgen Denmark A/S.

Totalleverandør til jord og

skov. Asfaltmaskiner , knusere

og sorteringsmaskiner. Forhandler

af Wirtgen, Vögele,

Hamm, Kleemann, ATC, AhWi,

PM maskiner, Logmer. 7556

3322. wirtgen.dk.

UDSTILLER P

TOILET

Have & Landskab 2007.

18. S.D. Kjærsgaard. Case

entreprenørmaskiner. Minigravere,

rendegravere, gummihjulslæssere

og Case IH traktor.

7022 5700. casece.dk.

sdk.dk.

19. Bay Christensen A/S.

Forhandler landbrugs og entreprenørmaskiner.

Se et udvalg

fra bl.a. Takeuchi, New

Holland, Swepac, Giant, superskub,

Auger Torque og NPK.

5671 1700. baychristensen.dk.

20. Øbakke A/S. Importerer

Takeuchi gravemaskiner, Ahlmann

læssemaskiner, CompAir

kompressorer, Gesan generatorer.

Forhandler Nugent Trailere.

Se bl.a. den ny 7 ton Takeuchi

gravemaskine TB 285.

7025 4420. www.obakke.dk.

21. New Holland Agriculture

Danmark - også kendt

som Clean Energy Leader er

dybt engageret i at sikre og

beskytte miljøet. Se miljøvenlige

traktorer og UTV med

uendelige brugsmuligheder.

4085 8101. newholland.dk.

22. AL-KO Ginge A/S. Plæneklippere,

plænetraktorer, mosfjerner,

brændekløver, hækklipper,

trimmer, buskrydder,

løvsugere/-blæsere, motorsave,

jordbor m.m. Mærker: AL-

KO, Gudenaa, Hitachi Garden

Tools. 9882 1000. al-ko-dk.

23. Nordisk Dæk Import A/

S. Dækløsninger til grønne

områder. ‘Kattepoter’ til skånsom

kørsel på boldbaner mv.

Alliance 550 og Nokian TRI 2

dæk med mange muligheder.

7615 1000. ndias.com.

24. TePa Slitdelar. Salg af

sliddele til knusere, flishuggere

m.m. 0046 70 956 1941.

tepa.nu.

Vinderup Naboma

Maskiner 63

82 62

Wacker

AB Lauridsen

Neuson

102

81 80 61

MO Implements

TePa

101

40

50 meter

Variant Brochs 79 Beam

Nordisk Dæk Import

Fiterteknik 24

116 100 Leopolds R.

23 Al-Ko Ginge

Tima

Norcar Maskinhuset

22

Vision Trailer 115 99

59

98 78

39

21

New Holland

Svenningsens AGCO

128

Paick Design

143 127

GKM

Maskinforretning

20

Bejco & Kramac

114

Øbakke PØLSEVOGN

142 JLM

Bredal

Spearhed Green-Tec 38

126

Ramirent

97

19

113

141 MTD

Helms

58 Hans Møller Bay Christensen

158

125

96

Jutek

TMT

77 57 Vej og Park

Engbakken 140 Præstbro

FM Maskiner

Bogballe

18

76 HTF

AS Motor

S.D. Kjærsgaard

Multione 124

95

56

6

Starco

37

DM i

Vestas

V. Løwener 75 Prodana 36 17 minigraver

157

Hydromann

94 Solum Seeds

KIBA

Wirtgen

Scan-Motor 139

Viggo Bendz 74

Special

O. Mikkelsen

35

93

55

Lyngfeldt 16

TOILET

Maskiner

156

123

S.C. Svend Husqvarna

Hansen &

IH-Maskiner

Carlsen

5

TOILET

34 Kiilsholm

Hako

Ibsen

Maskin-

155

122

112

15

Timan

GMR

73

Gasteknik

leverandørerne

Kärcher/

GGP

Maskiner 92 Makita

Doppstadt

33 Belos Nicolaisen Hanix

154 138

H.A. Fog

Elværktøj 53

72 52 Texas & Larsen 4 Tiltman

Catman

Loxam

ScandiAmats

Danmatech

153

ATCO 32 14 13 3

121

Ringsted Erhvervsauto 51 Hørve MH Bridgestone 2

Carepoint 137 Sønderup 111

1

152 Fiat

Epoke 91

71 A/S Niels Pon 31 11

Engcon /

A. Flensborg Larsen

H.G. Enemark

50 Equipment Nilfisk- Scanlaser

Hydrema

165

90 70 Stemas

Egholm

Maskinhandler 151

135

H.C. Petersen

Erenfred Johs. Møller Maskiner

Inkøbsringen Lindholm

110

Petersen

Parkland

Brdr. Holst

120

Sørensen

OG Maskiner

150

Nelleman Agro

INDGANG

JMS

Biilman

104

27

OmTech Stenderup Maskiner

Green Flame103

Maskinservice 26 Lynge Maskinbyg

Nicodan

25

OG Maskiner

54

N

GRØNT MILJØ 6/2011


25. Lynge Maskinbyg & JLJ

ApS. Specialkonstruktioner til

skov, park og entreprenør. Se

Levelizer 45, fuldhydraulisk justerbar

undervogn til gravemaskiner

samt Telescopic gravearme

til minigravere. 4054

5484. maskinbyg.com.

26. Stenderup A/S. Gehl læsser.

Airman graver. McCormck

traktor. 7010 6191.

stenderup.eu.

27. Omtech Electro A/S.

Robotplæneklippere: Ambrogio

og Wiperrobot (italiensk)

og Belrobotics (belgisk). Maskiner

fra 400-50.000 m 2 . Endvidere

robotgolfboldopsamler.

4642 0204. omtech.dk.

31. Pon Equipment A/S. Forhandler

af Caterpillar entreprenørmaskiner.

Se minigravere,

skridstyrede minilæsser

på hjul og bånd, samt kompakte

læssemaskiner. 7025

2211. pon-cat.com.

32. Hørve Maskinhandel A/

S. Udstiller den finske Avant

minilæsser med stort redskabsprogram

til det grønne og vinter.

Se også Hanix minigraver

og Fuchs minilæsser. 5965

6037. horve-maskinhandel.dk.

33. Texas Andreas Petersen

A/S. Demo af Pellenc-serien

med bl.a. hækkeklipper,

beskærersakse, kædesave og

andet. Lithium-ion-batteriet

holder op til to arbejdsdage.

6395 5555. texas.dk.

34. Ibsens Gasteknik. Gasog

dampbrændere mod

ukrudt. HOAF og egne produkter,

hånd- og maskinbetjente.

Brænding på fortove,

stier og pladser. 2014 8410.

fjern-ukrudt.dk

35. Lyngfeldt A/S. Nye og

brugte kompakttraktorer,

græsplejemaskiner og vinterudstyr,

bl.a. New Holland.

Kommissionssalg, leje og udlejning.

lyngfeldt.dk. 8761 3333.

36. Kiba Parkmaskiner ApS.

Grillo have- og parkmaskiner.

Se den ny Grillo FD 1100 plæneklipper

med nyt sugesystem,

den ny Grillo FX20 zero-turn

og den ny Grillo GF2 universaltraktor.

7025 0020. kiba.dk.

37. AS Motor - Ingvar Madsen

ApS. Græsklippere fra AS

Motor. Håndbugserede, selvkørende

eller ridere. Rotor- eller

slagle. Speciale i højt græs,

ujævnt og stejlt terræn. 7556

5166. ingvardmadsen.dk.

DET STORE NAVN

I SMÅ MASKINER

JYLLAND - FYN - ØST for STOREBÆLT

TLF. 70 10 12 14 - www.jcb.dk - jcb@jcb.dk

GRØNT MILJØ 6/2011 61


38. Hans Møller Vej- og

Parkmaskiner. Maskiner til

snerydning og glatførebekæmpelse.

Rabat- og kantklippere

og flishuggere. Se glatføremidlet

C-7 HES der også virker

ved -20°C med minimum

af salt. 9538 4416. hmvp.dk.

39. AGCO Danmark A/S.

Massey Ferguson og Fendt

kompakt- og specialtraktorer

til anlægsgartnere, kommuner

og golfbaner. 3639 4959.

agco.dk.

40. Filterteknik A/S. Filtreringsprodukter

til, bl.a. entreprenører:

Oliefiltre, brændstoffiltre,

hydraulikfiltre, åndefilte,

kabinefiltre, ventilationsfiltre,

støvfiltre mv. 5613 1072.

filterteknik.dk.

50. Stemas / Johs. Møller

Maskiner A/S. Grave- og læssemaskiner,

kompakte minilæssere

og minigravere, dumpere,

komprimeringsmateriel.

Liebherr, Neuson Ammann,

Weidemann, Yanmar. 7454

5555. jmm-group.com.

51. A/S Niels Larsen / Hastrac

A/S. Plæneklippere, saltspredere,

brændekløvere og

rygsprøjter. Se Hustler Zero

Turn og Murray Zero Turn.

Elektrisk drevene APV salt-

Fra Have & Landskab 2009.

62

spredere. Rondini saltspredere.

Matabi rygsprøjter. 5761 2400.

nila.dk. hastrac.dk.

52. ATCO Danmark. Gianni

Ferrari plæneklippere med

stort tilbehørsprogram til den

professionelle bruger. 6440

3018. atcodanmark.dk.

53. Doppstadt Danmark A/

S. Mobile og stationære løsninger

til knusning, sortering

m.v. Se de nye Randex vogne

og Easi-Screen, kompakt mobil

sortérmaskine velegnet til anlægsgartnere.

7674 8585.

doppstadt.dk.

54. OG Maskiner A/S. Bredt

program i maskiner til bekæmpelse

af sne og is. Sneplove, fejemaskiner,

saltstrøer. 2077

4000. ogmaskiner.dk.

55. Husqvarna Danmark A/

S. Se maskiner fra Husqvarna,

Jonsered og Klippo til skov,

have og park. Bl.a. motorsave,

trimmere, ridere og robotklippere.

www.husqvarna.dk.

4587 7979.

56. Prodana Seeds A/S. Maskiner

til bl.a. eftersåning, topdressing

og vertikalskæring.

Masterline græsfrøblandinger

og flere typer rullegræs. Fokus

på masseudlægning af løg.

6317 1600. prodana.dk.

57. HTF A/S. Maskiner og udstyr

til pleje. Se den ny løvsuger

MK6 og FarmerTruck i eludgave

og med benzin/elmotor,

Minilast med diesel-, benzin-

eller elmotor samt Multisuger.

9711 6466. htf-as.dk.

58. Spearhead / Green-Tec

A/S. Spearhead og Twose rotorslåmaskiner,

slagleklippere.

Se også en serie Twiga rabatog

hegnsklippere med op til

9,2 m rækkevidde og bag/

midt/frontmontering. 7555

3644. twose.eu. spearhead.eu.

59. Svenningsens Maskinforretning

A/S. Totalleverandør

af maskiner og tilbehør til

entreprenøropgaver og drift

af veje og græs. Bobcat (entreprenørgrej),

Kubota (Ground

Care), Holder (redskabsbærere),

Ransomes & Jacobsen

(græsklippere), Indespension

(trailere), E-Z-GO, Melex &

Goupil (køretøjer), Smithco,

Turfco, Ryan, Bernhard (golfudstyr),

Bertolini & Kersten (2hjulsmaskiner),

Wiedenmann

& Amazone (græspleje), Nido/

Schmidt (saltspredere). 3250

2902. svenningsens.dk.

61. JMS Maskinservice ApS.

Hunklinger kantstens- og belægningstænger

til sten og fli-

ser. Nyhed: Gribetang til 3,5-6

t maskine og ny belægningstangsmodel.

4016 7273. jmsmaskinservice.dk.

62. Lauridsen Maskinhandel

ApS / Glad Trading A/S.

Ifor Williams trailere, Terex

grave- og læssemaskiner, jordbor

og hydrauliske hamre.

Giant minilæssere, pladevibratorer,

laserinstrumenter, belægningstænger

mv. 2099

0015. laumas.dk.

63. Naboma Quality Seating.

Ergonomi og komfort.

Førerstole: KAB Seating, SA-

VAS Seating, König Sitze mv.

Tilbehør: Drejeplar, plandæmpere,

tilt mv. Helkropvibrationer:

måling, vejledning. 9838

9515. naboma.dk.

70. Erenfred Pedersen A/S.

Entreprenør maskiner, gummihjulslæssere,

minigravere,

dumpere, pladevibratorer,

mm. 9813 7722. ep.dk

71. A. Flensborg Herning

Maskinfabrik A/S. Elektriske

ladvogne, motortrucks, elarbejdsbil

og golfbiler. 9712

6300. af-truck.dk.

72. John Forlev A/S. Salg og

udlejning af jernkøreplader

samt letvægtskøreplader fra

26 depoter i hele Danmark.

GRØNT MILJØ 6/2011


CO 2-fri stampere/mejsler.

Stripsbindere. Jernbindere.

7023 0801. johnforlev.dk.

72. Ringsted Erhvervs Auto

A/S. Bredt udsnit af Iveco erhvervsbiler,

bl.a. specialopbygninger

til anlægsbranchen og

kommuner. Se nye modeller

med EEV-motor med lavt udslip.

5761 3232. reauto.dk.

73. Makita Elværktøj Danmark.

Del af Makita Werkzeug,

Tyskland. Producerer

professionelt elværktøj og maskiner

til skov og have. Lagerfører

komplet sortiment i maskiner,

tilbehør og reservedele.

7625 4400. makita.dk.

74. Ole Mikkelsen A/S. Anlæg

og omlæg af fodboldbaner,

golfbaner og idrætsanlæg.

Jordarbejde med gps-styring.

Kloakarbejde og rensning

af strande, festivaler mv.

8693 7877. olemikkelsen.dk.

75. Solum Dansk Jordforbedring.

Vækstmedier, græspleje

og entreprenørydelser til

den grønne sektor. Mærkevarer:

D-gro A, SuperMuld, Bold-

Mix, GreenMix, TeestedMix

m.m. 4399 5020. solum.com.

76. Starco. Alt i slanger, dæk

og hjul til græs, trailere mv.

samt småhjul til sækkevogn,

trillebør og andre vogne. Lappevæske,

punkterfrie dæk og

PUR-fyldning af hjul. 8754

0000. starco.com.

77. Bogballe A/S. Salt- og

sandsprederprogram til saltning

og grusning af veje, parkeringspladser

og stier. Se også

gødningsspreder til parker,

boldbaner og golfbaner. 7589

3266. www.bogballe.com.

78. Maskinhuset A/S. Importerer

Terex entreprenørmaskiner

og Pichon minilæssere. Se

et udsnit af gravere, rendegravere

og gummihjulslæssere.

Nyt: 1 tons graver og 2-hjulsstyret

rendegraver fra Terex.

7561 8300. maskinhuset.dk.

79. Beam A/S. Beam og Johnston

fejemaskiner (1-14 m 3 ) til

anlægsgartnere, kommuner

mv. Gmeiner saltspredere (0,8-

9,0 m 3 ) til traktorer, varevogne

og lastvogne. 8684 7600.

beamsweepers.com.

80. MO Implements A/S.

Maschio universalafpudsere og

traktorfræsere. Hauer snerydningsmateriel,

140-360 cm, til

traktor og lastbil. Hauer saltspredere

og selvlæssende traktorspredere

op til 8 meter.

9614 0444. mo-i.dk.

81. Wacker Neuson A/S. Se

de fleste af Wacker Neusons

mindre produkter: betonudstyr,

vibrationsplader, stampere,

el- og motorhamre mv. Se

også generatorer, forsyningsteknik

mv. 4615 3600.

wackerneuson.com.

82. Vinderup Maskiner ApS.

Importerer Cheng Gong gummiged

og rendegravere. Fremstiller

den knækstyrede minilæsser

VM Loader. Se 3,2 ton

CG gummiged og VM Loader i

flere varianter. 9744 1700.

vinderup-maskiner.dk.

90. H.C. Petersen Danmark

A/S. Redskabsbærere, traktorer,

græsklippere, redskaber

mv. til områdepleje, vintertjeneste

og transport. Iseki, Vitra,

ClubCar, Ventrac, Peruzzo,

Badboy, Tugger, Hürlimann.

Mange nyheder. 7673 1133.

hcpetersen.dk.

91. H.G. Enemark A/S. 2-hjulede

basistraktorer (Rapid, Valpadana),

jordfræser, stennedlægningsfræser,

mekanisk

ukrudtsbekæmpelse (Lipco,

R2), snerydningsudstyr, lette

fejemaskiner, papiropsamlere,

2-hjulet buskrydder. 4396

6677. hg-enemark.dk.

92. Henrik A. Fog A/S. Mega

elbil, Nibbi og Agria universaltraktor,

egne redskaber, PIXY

minilæssere, Nimos redskabsbærer

Grasshopper Z-Turn. Nyheder:

Meyer sneplove/saltspredere.

Se også Kioti-traktor

og den ny Antonio Carraro Superpark.

4396 6611. hafog.dk.

93. SC Svend Carlsen A/S.

Importør for Toro med maskiner

til plænepleje, jordbearbejdning

mv. Nyt: Groundsmaster

360, Reelmaster 7000,

Workman MDX-D og Greensmaster

Triflex 3420 (hybrid).

6610 9200. sc-svendcarlsen.dk.

94. Viggo Bendz A/S. Rasco

vejvedligeholdelsesmateriel,

sneplove, saltspredere og rabatklipper.

Montabert hydraulikhamre.

LST udstyr mv. til

nedbrydning og genbrug. Husmann

neddeler til træ og affald.

Vimek skovmaskiner.

4396 4122. viggobendz.dk.

95. V. Løwener A/S. Udstiller

nyeste Kubota minigraver i 2tonsklassen,

KX 019-4. Desuden

vises en RAVO fejemaskine

til kommuner og entreprenører

samt et udpluk af Kubotas

og Bomags program. 4320

0300. www.loewener.dk.

GRØNT MILJØ 6/2011 63


96. FM Maskiner ApS. Producerer

og markedsfører professionelle

maskiner til vejvedligeholdelse:

ukrudtsdampere,

fejemaskiner, græsklippere,

sneplove og sand/-saltspredere.

7697 2070. fm-maskiner.dk.

97. Helms TMT-Centret A/S.

Entreprenør- og anlægsgartnermaskiner:

Schäffer, Cams,

Bomford, TYM, Bigab, Bucher

Schörling, Dieci, Lasergrader,

Brevi, Hidromek, Arctic Cat,

Komatsu Forest. 9928 2930.

helmstmt.com.

98. GKM A/S. Posch, professionelt

grej til brænde-oparbejdning.

Save kløvemaskiner

og tilbehør. InTrac læssemaskiner.

Saphir frontlæsseredskaber

samt Granit reservedele og

tilbehør til bl.a. skov, have og

park. 7466 4625. gkm.dk.

99. Norcar DK A/S. Minilæssere

produceret i Finland. De

findes i flere størrelser til et

utal af opgaver. Af tilbehør

kan nævnes klipper, fræser,

boremodul, slagleklipper mm.

9621 9020. www.norcar.com.

100. Leopolds Rullegræs.

Fremstiller og udstiller rullegræs

i almindelige ruller på 61

x 164 cm samt store ruller på

64

120 cm x 40 meter. 5687 0095.

leopolds-rullegraes.dk.

101. Brochs Maskinhandel.

Løvsugere og kantfræsere. Nyheder:

Pro Vac 600 løvsuger,

ingen tung slange, ingen tunge

sække, minimal slitage. Type

8-9, kraftig løvsuger til

smalle stier. Pro Cut kantfræser,

nemmeste vej til lige græskanter.

7567 8008. brochs.dk.

102. Nicodan. Kompakte

transportkøretøjer til udendørs

brug på kirkegårde, i

gartnerier og lignende. Benzin-

eller eldrift. 8757 2055.

nicodan.dk.

103. Green Flame. CartMate,

ergonomisk transportredskab

hvor alt løft er overflødiggjort.

Weed-Jet ukrudtsdamper.

Green-Flame ukrudtsbrændere.

4353 1800. green-flame.dk.

www.cartmate.dk.

104. Biilmann Trailer A/S.

Producent og importør af maskintrailere

og erhvervstrailere.

Diverse størrelser, materiale,

udstyr mv. Se både standardtrailere

og totalløsninger.

7020 4142. biilmanntrailer.dk.

106. DM i minigraver. Danmarksmesterskabet

i minigraver

og minilæsser 26. aug. kl.

10-15. 17 maskinførere kan blive

‘Danmarks bedste maskinfører’.

www.minigraverdm.dk.

110. Brdr. Holst Sørensen A/

S. Giant minilæssere. Se et

bredt udvalg, bl.a. V52T med

lift og mekanisk PTO. Se også

slagle og hegnsklippere fra

Orsi, Oelle minidumpere og

Holsø kroghejsevogn. 7688

4400. www.bhsribe.dk

111. Epoke A/S. Villeton sneplov,

SIRIUS AST ladspreder,

IGLOO båndspreder, TP liftophængte

traktorspredere, væskespredere,

dataopsamling,

GPS-styret spredning. 7696

2200. epoke.dk.

112. GMR maskiner A/S.

Stensballe og Nesbo traktorredskaber,

græsklipper, snerydningsmateriel,miljøfejemaskiner.

Stama kirkegårdsmateriel,

multitruck, løvsuger. K-

Vognen, tipvogne og løvsuger.

7564 3611. gmr.dk.

113. Bredal A/S. Fra en basis i

kalk- og gødningsspredere til

landbruget fremstilles spredere

til flere formål (salt, sand,

kompost). Nyt: liftophængt

sand/saltspreder, bugseret

sandudlægger og TurfDresser.

7589 5177. bredal.com.

114. Paick Design. UniPaick

kantstenstang til minigraver,

rendegraver mv. samt supplerende

værktøjer til bl.a. kortere

kantsten, radiuskantsten

og kampesten. Se nyudviklede

værktøjer og nyt løfteåg. 2030

9750. paick.dk.

115. Tima A/S. Honda plæneklippere,

4-takt buskryddere,

fræsere samt mobile generatoranlæg

og vandpumper.

3634 2550. hondapower.dk.

116. Variant. Trailerproducent.

Ny maskintrailerserie

med bladfjedre. Trailer med

trevejstip. Tiptrailer til havetraktorer.

Tre-akslet Uni-trailer

med tip til maskiner. Ladtrailer

med spil, alubund og sliske.

7572 0400. variant.dk.

120. OG Maskiner A/S. Grej

til have, park og vej. Se den

elektriske Green Machine fejesugemaskine

og den Euro 5opbyggede

lastbilmonterede

feje-sugemaskine Brock uden

hjælpemotor. Se også ny elladbil

fra Spijkstaal og Irus

Quatrak til skrænter. 4399

7999. ogmaskiner.dk.

GRØNT MILJØ 6/2011


Maskinområdet på

Have & Landskab 2007.

121. Sønderup Maskinhandel

A/S. Ferrari to/firehjulede

traktorer, BCS græsklippere,

to/firehjulede traktorer. Muratori

stennedlægningsfræser,

fræser, slagle, rotorharve. Boby

730 og Garden M58 såmaskine.

Sitrex rotorklipper. 9865

3255. www.ferrarimaskiner.dk.

122. GGP Denmark A/S. Stiga

plæneklippere, Stiga ridere,

Stiga Titan redskabsbærer, Billy

Goat løvsugere og -blæsere.

4343 7766. stiga.dk.

123. Hako Danmark a/s. Salg

og service af Hako og Multicar

gadefejemaskiner, eltrækker,

traktorer og knækstyrede redskabsbærere.

Elfejemaskiner

med opsamler, snerydningsmateriel

og græsklipper. 6538

1163. hako.dk.

124. Vestas Hydromann A/

S. Se salt- og grusspredere,

snefræsere og -slynger, sweepere,

Snowline sneskær, Diamant

stenriver. Vejledning i

montage, brug og vedligehold.

9734 1233.

vestashydromann.com.

125. Præstbro Maskiner A/

S. Se bl.a. Valpadana Landini

specialtraktorer, traktor sneplove

fra 1,25 op til 4 meter,

helt ny serie af lastbil sneplove,

Ortolan slagleklippere og

stennedlæggere.

126. MTD Products Denmark

ApS. Cub Cadet -plæneklippere

og universalkøretøjer.

Beskæringsværktøj (Wolf),

brændekløver. 8711 9100.

mtdeurope.com.

127. JLM Scandinavia AB.

Ditch Witch styrbar underboring,

kædegravere og vibrationsplove,

jordraketter og burster

samt Zahn multimaskiner.

+46 40671 1480. jlm.se.

128. Vision Trailer A/S. Kroghejstrailere

med flere ladtyper:

Stållad med og uden løvsider.

Alu-lad med og uden presenningsruf.

Kundetilpassede containere.

Totalvægt 3500 kg,

nyttelast 2100-2200 kg. 7585

3044. visiontrailer.dk.

135. ParkLand Maskinfabrik

A/S. GreenLine Combi-Trailer,

vertikalskærer, løvsuger, komposter,

Combi-skovl, slagleklipper,

græsklipper. Med en

GreenLine Combi-Trailer samles

op til tre processer, i en arbejdsopgave.

5764 2105.

parkland.dk.

GRØNT MILJØ 6/2011 65


137. Fiat Automobiler Danmark

A/S. Komplet varebilsprogram:

Fiorino, den ny Doblò

Cargo (årets varebil), Scudo

kassevogn, Ducato varebiler/

busser. Hertil den ny ladbil

Doblò Work Up og Ducato

med enkelt/dobbelt kabine.

4322 8800. fiatprofessional.dk.

138. Loxam. Udlejning af

jord- og anlægsmateriel, entreprenørmateriel,

grønt materiel,

lifte, skurvogne og moduler.

18 afdelinger i Danmark.

7015 4400. loxam.dk.

139. Special Maskiner A/S.

Maskiner til vejarbejde, vandløb,

skov, græs og snerydning.

Import af anerkendte maskinmærker

i hele Europa. 6256

1667. special-maskiner.com.

140. MultiOne Danmark

ApS. Multimaskinen MultiOne

og udstyr, bl.a. plæneklipper,

hækklipper, kost, bor, fræser,

sneplov mv. Se også Genie teleskoplæsser,

Sauerburger minilæsser

mv. 8727 1297.

www.multionedanmark.dk.

141. Jutek. Goldoni kompakttraktorer.

Se bl.a. et sæt til

græsplæne bestående af en

kraftig Goldoni Euro med en

stærk stennedlægningsfræser

Have & Landskab 2009.

66

fra GarboGreen. 7022 0420.

jutek.nu.

142. Ramirent A/S. Udlejning

af bygge- og anlægsmaskiner,

lifte, håndværktøj, skurvogne,

pavilloner og meget mere.

Professionel rådgivning. 20 afdelinger

i hele landet. 7015

2222. ramirent.dk

143. Bejco & Kramac Maskincompagni

A/S. Bejco minidumper.

Hinowa minidumper,

minigraver, mandskabslift.

Eurocomach minigraver, grave/læsser.

Canginibenne lynskift,

skovle. Socomec hydraulikhamre.

Fast Verdini skæreog

vibrationsmateriel. 8692

4870. bejco.dk.

150. Nellemann Agro A/S.

Hele John Deere’s sortiment af

have- og parkmaskiner. Fra

plæneklippere over golfmaskiner

til kompakttraktorer og

gatorer. www.johndeere.dk.

4373 6400.

151. Lindholm Maskiner A/

S. Verti-Drain, eftersåningsmaskiner,

topdressere, kunstgræsmaskiner

mv. fra Redexim. Trilo

feje- og sugevogne, vertikalskærere

og løvblæsere. Progressive

rotorklippere. 7244

1112. lindholmmaskiner.dk.

152. Hydrema A/S. Udvikler

og producerer entreprenørmaskiner.

Også til anlægsgartnere:

Dumper 912HM med meget

lavt dæktryk. Knækstyrede

rendegraver 906D ESD med integreret

sideforskydning. 9837

1333. www.hydrema.com.

153. Carepoint Slagelse.

Volkswagen erhvervsbiler, den

ny VW Crafter, VW Transporter

med specialopbygning, VW

Amarok, VW Touareg. Miljøvenlige

biler kan være store,

rummelige og kraftfulde. 5850

4300. carepoint-slagelse.dk.

154. Catman - J.N. Jensen &

Sønner ApS. Catman motortruck,

hydrostatisk drift. Løvsugere,

selvkørende, bugserede,

liftophængte eller ladmonterede.

Øko-river, ukrudtsriver,

bugserede eller liftophængte.

7483 3108. www.catman.dk.

155. Timan A/S. Tool-Trac, alsidig

redskabsbærer. RC-750,

fjernstyret buskrydder til buskrydning

på skråninger m.m.

Brugen højner arbejdsmiljøet

og giver god økonomi. 9733

0360. timan.dk.

156. IH-Maskiner A/S. Nyhed:

Speedy-Cutter 1200, fjernstyret

græsklipper. Se desuden Mu-

stang, Job-Mann & Pau læssemaskiner,

IHI gravemaskiner,

Rampicar minidumpere, Rotair

hydraulikhamre og Belle &

Paclite vibrationsmateriel.

6596 7802. ih-maskiner.dk.

157. Scan-Motor A/S. Haveog

parkmaskiner. Ryobi-serie

med lithiumbatterier: klipper,

trimmer, kædesav, hækklipper,

løvblæser. Nye Ariens og

Westwood plænetraktorer/

ridere med udstyr. Ny Compact

brændekløver. Vari Adela skiveklippere.

8652 1255.

www.scan-motor.dk.

158. Engbakken A/S. Materiel

til anlæg og pleje af græsarealer,

herunder Verti Quake,

Ecodresser samt Topdresser. Se

også udstyr til strandrensning,

terrænkørende maskiner og

alle typer slibning af klippere.

6595 1262. engbakken.dk.

165. Maskinhandler Indkøbsringen

AMBA. Ferris og

Simplicity Zero Turn-klippere.

VPM 3400 redskabsbærer. Japanske

kompakttraktorer.

Goes ATV’ere. Kuhn sprøjter

og mulchmaskiner. McConnel

hegns/rabatklippere. Rauch

spredere. 7640 8600. mi.dk.

GRØNT MILJØ 6/2011


GRØNT MILJØ 6/2011 67


TOILET

INDGANG

Strøget

200-283

200. Grøn Teknik. Se avisen

Grøn Teknik og websitet

grønteknik.dk. Nyheder om

den grønne sektor med maskiner

og udstyr. Største udbud

af brugte maskiner. 15 gange

årligt som sektion i ByggeTeknik.

9626 5240. grønteknik.dk.

201. Licitationen Byggeriets

Dagblad. Orientering om

bygge- og anlægsbranchen

med fokus på politiske, økonomiske

og tekniske aspekter.

Henvender sig til alle i byggeog

anlægssektoren. Torsdag

udkommer ‘Maskiner og materielsektionen’

i ekstra oplag.

7015 0222. licitationen.dk.

203. Dansk Formandsforening.

Faglig organisation for

gartnerformænd mv. i byggeri

og anlæg. Overenskomst, kurser,

Formandsbladet. 3296

5622. danskformand.dk.

68

259

N

50 meter

223

258

222

257

255

256

254

277 253

221 250

252 273 272

280

220

213

214

216

218 217

215

219

240 270

251

276

278

281

283 282

284

204. Garta. Organisk gødning

(Marathon), champignon kompost,

biologisk bekæmpelse og

vejsalt. 3368 5050. garta.dk.

205. DLG amba. Køb af gødning,

planteværn, telefoni og

forsikring samt andre haveprodukter

til en fordelagtig pris

sammen som landmanden.

3368 3000. dlg.dk.

206. Green & Blue Ritter

Products ApS. Græsarmering

og andre ‘åbne’ befæstelser af

kunststof. Produkter til grønne

tage (bl.a. vandingskassetter),

nedsivning, plant og naturpleje.

Ergonomiske redskaber.

7020 1513. greenandblue.dk.

208. ACO Nordic A/S. Løsninger

til håndtering af regnvand.

ACO linieafvanding i polymerbeton

og plast, brøndgods,

græsarmering, højtvandslukke

mv. Beregningsvejledninger

og hjælp til projektering.

5766 6500. aco.dk.

209. Anlægsgartnerfirmaet

Junckerhaven. Viser fremti-

203 200

205 204 201

210

208 206

212 211

209

231 230

232

235

238

236 234

262

238 267

dens badevand. Svømmesøer,

naturpools, friluftsbade og

natursøer samt prydbassiner.

Det klare ferskvand renses helt

biologisk. junckerhaven.dk.

svømmesøen.dk. 4649 6103.

210. Biologisk Kakaoflis.

Kakaoflis til kemikaliefri

ukrudtsbekæmpelse og dekorativ

jorddækning. Sandpropperen

til hurtigt fyldning af

sandsække, f.eks. mod oversvømmelser.

Udviklet til NATO.

4848 5870. kakao-flis.dk.

211. Zinco Danmark I/S. Systemløsninger

til grønne tage.

Ekstensive og intensive tage.

Brandgodkendte løsninger. Se

også de forskellige typer systemmuld

til optimal vækst.

8628 0466. zinco.dk.

212. M3 System. Gummifliser

og gummigranulatprodukter:

faldunderlag til legepladsen,

græsgittermåtter, belægningssten,

kant- og palisadeelementer,

pullerter, blomsterkummer.

8687 7694. m3-system.dk.

Strøget, Have & Landskab 2009.

INDGANG

213. Pankas A/S. Produktion

og udlægning af asfalt. Der vises

forskellige asfalttyper og

informeres om deres brug. Information

om nye miljøvenlige

teknikker, bl.a. støjreducerende

belægning. 4565 0300.

www.pankas.dk.

214. Dansk Overfladebehandling

I/S. Miljørigtig belægning

på stier, pladser, veje

og p-arealer. Bl.a. med Vegecol,

et transperant og vegetabilsk

bindemiddel til overfladebelægninger

med sten i flere

farver. 6444 2533. dob.dk.

215. Hunsballe Frø A/S. Kvalitetsplænegræs

til haver, anlæg,

idrætspladser, fodboldbaner,

vejrabatter. Sprøjtesåning.

Lagerfører alle græsblandinger

på sortimentslisten. Specialblandinger

efter aftale. 5857

1470. hunsballe.dk.

216. Nykilde ApS. Grønne

tage, frø, vegetation, miljø.

Nykilde udvikler, producerer

og markedsfører produkter og

løsninger til den grønne sektor.

www.nykilde.eu. 5858

4072.

217. E. Marker A/S. Miljøvenlige

produkter til golfbaner og

stadions. Gødning, mykorrhiza,

ukrudtsmidler, vandpleje,

jordprøver, rådgivning. Sund

vækst uden pesticider med

Osmo, TourTurf og Humber

Palmers. 7467 0808.

www.emarker.dk.

218 A. Bondeskovgaard.

Ultralyds-scanning af nedfaldstruede

træer med Arbosonic

Råddetektor. Eksklusive

støjhegn i thuja, træbroer og

materialer til legepladser. 4649

6027. bondeskovgaard.dk.

219. Green Græstage. Patenteret

græstagsystem. Legepladsudstyr.

Nye systemblokke

i beton til støttemure og rumopdeling.

6597 2945.

green-gt.dk.

GRØNT MILJØ 6/2011


GRØNT MILJØ 6/2011 69


Strøget, Have & Landskab 2007.

220. Semenco A/S. Specialiseret

i produkter til golfbaner og

idrætsanlæg i samarbejde med

anerkendte leverandører af

græsfrø (Barenbrug), gødning

(Scott) og jord/græsplejemidler

(Vitax og Aquatrols). 9627

0400. semenco.dk.

221. Plantefokus Svend Andersen.

Faglig rådgivning om

træer og planter. Optimering

af projekter, anlæg og løbende

drift. Tværgående erfaringer

og sparring mellem professionelle

grønne faggrupper.

plantefokus.dk. 3032 7233.

222. Danske Anlægsgartnere.

Arbejdsgiver- og brancheorganisation

for anlægsgartnervirksomheder.

Fokus

på lokal håndtering af regnvand,

muligheder og eksempler.

De grønne Kloakentreprenører

er med på standen.

3386 0860. dag.dk.

223, 258. Skov & Landskab,

KU. Regnvandsløsninger og

permeable befæstelser. Håndtering

af regnvand på egen

grund. Mobilt havemiljø. Uddannelsen

til Have- og Parkingeniør.

Videntjenesten for

Park og Landskab. Champagnebrus

på køl! 3533 1500.

sl.life.ku.dk. videntjenesten.dk.

230. Naturmobil.dk. Viser

hvordan smartphones og gpsbaserede

applikationer kan

fortælle om natur, landskab

og kulturarv - direkte i hånden

på brugeren. Mød Landskabsværkstedet

der rådgiver om

park og landskab (landskab.

nu) og Gror der viser grøn formidling

(grontmiljo.dk).

70

231. Veg Tech A/S. Vegetationsteknik

til byggeri og bymiljø.

Vegetationsmåtter med op

til 30 plantearter. Plugplanter

og frø. Planter og opbygninger

til grønne tage, bunddække,

regnvandssystemer og bynatur.

3962 6869. vegtech.dk.

232. Saint-Gobain Weber A/

S. Leca - produkter og løsninger

til grønne tage, planter og

blomster, Lokal Afledning af

Regnvand og glatførebekæmpelse.

7010 1025. weber.dk.

234. Jysk Havevanding. Vandingsanlæg

til haver og parker.

Boring, pumper, brønde,

automatisk styring med popup

sprinkler. Montering af

vandingsanlæg. 2250 7577.

jysk-havevanding.dk.

235. Andersen & Nielsen A/

S. Laser-Prof måleudstyr, bl.a.

lasere, nivellering, vaterpas, laser-afstandsmålere

og DigPilot

trådløs maskinstyring. Leica

Geosystems er med på standen.

3641 0200. ankas.dk.

laser-prof.dk.

236. MS-Teknik ApS. Komplet

udstyrsprogram for pesticidfri

ukrudtsbekæmpelse med

damp, dampgenerator, håndbåret

udstyr, traktormonteret

udtyr, bærrerammer mm. 2026

3810. ms-teknik.dk.

237. OK grøn anlæg A/S.

Miljørigtige løsninger inden

for jord og kloak, anlægsarbejde,

pleje og vedligeholdelse,

ejendomsservice. 5753 7509.

ok-as.dk.

238. Stark/4a Entreprenør.

Udstyr til bygge og anlæg:

Weber Pladevibrator, PN Stø-

begods, Husqvarna kapsav, Engell

arbejdstøj, Hedensted motorbør,

Pratec generator, CTV

kloak-tv, CST Berger lasere,

Bosch elværktøj, afspærringsmateriel.

8934 3434. stark.dk.

240. Saga Trailer ApS. Eneimportør

af trailere fra Nugent

og Tiki. Se et udvalg fra 750 til

3500 kg. Stort lager af reservedele

især til Ifor Williams, men

også til Nugent og Tiki. Se et

udpluk af sortimentet. 8661

3101. www.sagatrailer.dk.

250. Erenfred Pedersen A/S.

Værktøj og tilbehør til anlæg,

jord, kloak m.m. 9813 7722.

ep.dk

251. Bendo A/S. Værktøj, maskiner

og forbrugsvarer til

værksteder m.m. Se bl.a. miljøbakker/reoler,

tank, væskemåler,

svejsetæpper, plastskovle,

pumper. 5682 0549. bendo.dk.

252. Skælskør Anlægsgartnere

A/S. Med temaet ‘Paradisets

Have’ præsenteres firmaets

fagområder: kloak, nyanlæg/renovering,

taghaver, træpleje,

drift- og vedligeholdelse,

kontorbeplantning. 5816

4700. skag.dk.

253. P. Malmos A/S. Anlæg,

drift og pleje af små som store

anlæg. Etablering af grønne

tage hvor planternes form og

tilbageholdelse af vand er i fokus.

5959 5342. pmalmos.dk.

254. Lynex. Fjernstyrede maskiner

på larvebånd, især til

græsklip, men de større modeller

er redskabsbærere til alle

redskaber. Producerer og

udvikler i Danmark. 5042 4750.

lynex.dk.

255. Plantetorvet.dk. Alt i

planter, haveudstyr og anlægsmaterialer.

Se bl.a. letvægtskrukker

og nye blomstrende

bunddækkesortiment.

Onlinebutik med stort udvalg.

8657 7557. plantetorvet.dk.

256. NCC Roads A/S. Spumaanlæg

til termisk ukrudtsbehandling

med varmt vand og

skum. Microhold-bil til små asfaltopgaver.

Genbrugsblokke

til bl.a. materialesiloer. Digitale

afspærringsplaner, skilte

og afspærring. 7996 2323.

ncc.dk/roads.

257. 3F, Fagligt Fælles Forbund.

Overenskomster, sikkerhed

og arbejdsmiljø, uddannelse

og efteruddannelse. Og

sunde snacks. 70 300 300.

www.3f.dk.

259. Erhvervsskolerne. Fællesstand

via Det Faglige Uddannelsesudvalg

for Anlægsgartneri.

Skolerne inden for

anlægsgartner, greenkeeper

og groundsman orienterer om

fagets ungdoms- og AMU-uddannelser,

herunder muligheden

for GVU. 8 skoler deltager:

Roskilde Tekniske Skole Vilvorde,

Selandia CEU, Kold college,

AMU Fyn, AMU Syd, Mercantec

Byggetek, Jordbrugets Uddannelsescenter

Århus, AMU

Nordjylland Sandmosen. 3587

8732. blivanlaegsgartner.dk.

262. Village Sensation.

Blomstrende sommerplanter

og stedsegrønne vinterkasser i

dekorative designs. Speciale i

pelargoniumsøjler. Specialiseret

i udeområder i firmaer, institutioner

mv. +31 25253

4455. village-sensation.com.

267. Højvang Miljølaboratorium

A/S. Laboratorium

med speciale i miljøanalyser,

kemiske, fysiske, mikrobiologiske.

Prøvetagning af jord,

kompost, grus, sediment, slam,

aske, slagger, vand, luft, materialer.

5824 2458. hmlab.dk.

270. ABG. Skræddersyede

tankanlæg til brændstof, herunder

også dieselpumper, filtre

og andet miljøtilbehør.

Køb, salg eller leasing. +46

4215 9215. www.abg.se.

272. Poda Hegn. Hegnsløsninger

til naturpleje, have og

park, virksomheder m.v. Elhegn,

lægtehegn, raftehegn,

porte og låger. Se det nye Poda

Multinet, diskret sikringshegn

på Økopæle. Råd om

hegn, materialer og montage.

7020 2720. poda.dk.

GRØNT MILJØ 6/2011


273. LeasingBørsen.dk. Internetportal

for leasing af maskiner

inden for bl.a. entreprenør

og vej & park. Hurtig, nem

adgang til over 35.000 kunder.

6018 1700. leasingbørsen.dk.

276. Biosand. Ukrudtshindrende

fugemateriale. Granulat

af voks og kvartssand der

fejes ned i fugerne, opvarmes

og bliver fast. 100% miljøvenlig.

Holder til kraftigt sug.

4178 4144. biosand.dk.

277. Orbicon A/S. Rådgivning

inden for digital kortlægning

af grønne områder, kirkegårde,

rabatter mv. Præsentation

af programmet ParkReg med

PDA løsning til kontrol/ajourføring

af kort. 5154 1118.

www.orbicon.dk.

278. Enregis Danmark / LK

Gruppen. Enregis regnvandshåndtering.

Kan forsinke og

nedsive regnvand og rense

det for f.eks. olie og tungmetaller.10-10.000

m 3 regnvand

uden overløb. 2688 6080. lkgruppen.dk.

280. Brødrene A & O Johansen

A/S. Ergonomisk værktøj

til belægning. Se demoområde

med nyheder. Støvfri skæring.

Vakuum-stenhåndtering. Lyd-

dæmpning af diamantklinger.

Båndsav til sten. Pladevibratorer,

stenskæremaskiner, kapsave,

handsker og sikkerhedsudstyr.

7028 0000. www.ao.dk.

281. Champost ApS. Jordforbedringsprodukter.

Champost

er hestegødning der er varmebehandlet

og komposteret, fri

for svampe, snegle og ukrudtsfrø.

Analyseret salmonellafri.

Bigbags til døren. 96191880.

champost.dk.

282. Sports-Zone A/S. Sureplay

gummibelægninger og

faldunderlag til legepladser og

udeområder. Op til 3 m faldhøjde.

4034 5875.

sport-zone.dk.

283. Egehøj Fliserens. Fliserens

mod grå belægninger og

pletter på sten, fliser eller beton.

4296 7017.

egehoej-fliserens.vpweb.dk.

284. PrimeNature A/S. Konsulentfirma

med speciale i naturetablering.

Præsentation af

ny projektidé: folkeskov. Entreprenørindsats

ved etablering

af bynær skov. 7670 1111.

primenature.com.

AMU kurser på

Selandia CEU

Målrettede kurser inden for:

Anlægsgartneri

Jord og planter


Muligheder med mere... C.A. Olesensvej 2 | 4200 Slagelse | www.selandia-ceu.dk

GRØNT MILJØ 6/2011 71





Kirkegårde



Bliv faglært anlægsgartner gennem efteruddannelses-

gave

du beskæftiger dig med.

Vi tilbyder uddannelsesplanlægning og IKV – Individuel


individuelle mål.

Se også vores kursuskalender på


Eller kontakt os for yderligere information

på telefon: 58 56 73 02


Planter og

planteetablering

302-336

302. Skovplanteskolen Holmegaard.

Produktion og levering

af et bredt udvalg af ‘Holmebøg’

til alle former for

park- og haveanlæg. skovplanteskolenholmegaard.

dk.

8638 7111.

304. Nygaards Planteskole.

Hækplanter og bunddække i

10 cm potter. Desuden bærbuske,

græs, prydbuske, stauder

samt stedsegrønne. Nyheder:

Buxus semp. Nopur og Rhus

arom. Nordic Carpet. 7536

6088. nygaardsplanteskole.dk.

308. Baugaarden. Levende

kunst i form af træer og skulpturer

af levende flettepil.

Dansk design og håndværk,

produceret i Danmark. Målrettet

private og erhvervslivet.

4030 7306. baugaarden.dk.

309. Danske Planteskoler.

Brancheorganisation for planteskoler.

Hør bl.a. om foreningens

pr-kampagner om ‘Grønne

Pletter’ og ‘Bynære Skove’.

Se et sortiment af planter til

haver og anlæg samt træer og

buske til bynære skove. Skilte

og folk på standen oplyser om

planterne. 6617 1714.

danskeplanteskoler.dk

Planteområdet på

Have & Landskab 2009.

72

311. Hennecke Stauder. Se

et stort udvalg i stauder, bunddække

og græsser. Planteskolen

rummer 850 sorter i stauder

og stenbedsplanter, græsser,

krydderurter, nytteplanter

og bregner. 5545 9266.

www.henneckestauder.dk.

312. Birkholm Planteskole

A/S. Viser mulighed for kontraktdyrkning,

produktion i

SpringRing, anbefalet opbindingssystem

til træer, solitære

træer. Nyheder i linde-sortiment

samt ny bunddækkende

Rhus. Faglig rådgivning.

48173126. birk-holm.dk.

313. Johansens Planteskole

A/S. Udstiller et udsnit af de

planter og serviceydelser planteskolen

yder den grønne sektor.

Se desuden den ny hjemmeside

med hjælp til anlægsgartnere.

7586 6222.

johansens-planteskole.dk.

314. Pilebyg A/S. Hegn, støjskærme

og land-art i præmieret

design. F.eks. det færdigflettede

grønne harlekinhegn

der fejrer ti års jubilæum. Desuden

Vestkysthegn af afbarket

tør pil og Det Grønne Element,

støjskærm i levende eller tør

pil. 9896 2071. pilebyg.dk.

N

Peter Schjøts Planteskole

Hjorthede Planteskole

Strøjers Planteskole

Højgård Planteskole

E. Lund-Andersens Planteskole

Staudegården

Gunnar Christensens Planteskole

Møllegårdens Planteskole

Verners Planteskole

PEMU Bambus

315. Joel Klerk Planteskole.

Fokus på ‘designertræer’ hvor

træer formgives til bl.a. vejtræ

og flerstammet træ. Se forskellige

trædesigns samt et udsnit

af syrener og øvrigt sortiment

samt ny standard for vejtræer.

4821 0771. klerk.dk.

316. Strøjers Planteskole.

Egen produktion af træer til

have og landskab, frugttræer

og småtræer i potter. Også leverandør

af hæk- og læplanter,

bunddækkeplanter, slyngplanter,

rododendron m.m.

6478 1266. strojerplant.dk.

317. P. Kortegaards Planteskole.

Planter og montering

af planter på dæk. Træer til

sommerlevering. Det elektroniske

katalog. 6597 2656.

kortegaard.dk.

318. Højgård Planteskole.

Hækplanter, læplanter, skovplanter,

roser. Rosennyheder

af serien Flower Circus. 9753

8005. hoejgaardplant.dk.

319. Holdens Planteskole A/

S. Totalleverandør af planter

til den grønne sektor. Kvalitet,

service, rådgivning, miljø - og

planter til tiden. Ny standard

for bytræer. Bonsai og formklippede

solitærplanter. 7536

4099. www.holden.dk.

320. E. Lund-Andersens

Planteskole ApS. Udendørsplanter

til et grønt og klimavenligt

miljø. Store træer,

hæk- og bunddækkeplanter.

Grønne skærme til haven.

Grønne containerplanter. 5885

9200. elaplant.dk.

321. Vejenbrød Planteskole

A/S. Buske, træer og stedsegrønne

i alle størrelser. Rhododendron,

roser, stauder i alle

302

304

308

312

309

314

316

318 311

320 313

322

324

328

315

317

330

319

332 321

334

336

Nygaards Pl.s.

Baugaarden

Birkholm Planteskole

Pilebyg

Holdens Planteskole

INDGANG

Skovpl.s. Holmegaard

Danske Planteskolers

fællesstand

Hennecke Stauder

Johansens Planteskole

Joel Klerk Planteskole

P. Kortegaards Planteskole

Vejenbrød Planteskole

INDGANG

farver til den professionelle

grønne fagmand året rundt.

4828 0177. vp-as.dk.

324. Gunnar Christensens

Planteskole. Produktion af

prydplanter til professionelle

plantebrugere. Fokus på hvordan

man skaber en blomstrende

kommune, bl.a. med stauder

og græsser i bede og krukker.

5780 8070. gcplant.dk.

328. Møllegårdens Planteskole

ApS. Færdige planteløsninger:

Prima Færdig Hæk, Prima

Færdig bunddække, rullegræs

og hækelementer. Se

den nye Malus sargenti som

Prima Færdig Hæk samt bunddække

i ruller. 6599 2195.

primafaerdig.dk.

330. Verners Planteskole A/

S. Hækplanter i potter, dværgstedsegrønne

samt bunddække

velegnet til kirkegårde. Solitærbuske

og stedsegrønne

med klump velegnet til grønne

anlæg. 8696 1433.

vernersplanteskole.dk.

332. PEMO Bambus. Sorter

af gul og sort bambus til haver

og parker, fra små krukkebambus

til store læbambus. 7022

0625. pemo-bambus.dk.

334. Peter Schjøtts Planteskole.

Nem og ergonomisk

plantning med ‘plug-planter’.

Hækplanter, hegnsplanter,

vildtplanter og juletræsplanter.

Barrods- og dækrodsplanter

til skovbrug og juletræer.

7577 2552. planteskole.dk.

336. Hjorthede Planteskole

A/S. Producerer et bredt udvalg

af barrodsplanter til haver,

anlæg, skov og juletræer.

8668 6488.

hjorthede-planteskole.dk.

GRØNT MILJØ 6/2011


GRØNT MILJØ 6/2011 73


Belægninger og inventar

401-425

401. Lithos Natursten ApS.

Eksklusive naturstensfliser,

bl.a. indisk sandsten, skifer og

tyrkisk travertin. Flere farver

og specialprodukter. Mobile

løsninger til bestilling/tilbud.

9711 8393. www.lithos.dk.

402. Thuesen Jensen A/S.

Esferica plantekumme i jern.

Carmen plantekumme i benton.

OAS plantekumme i glasfiber

og hele Mona vandingssystem

med kuber m.m. 7020

5222. tj.dk

403. Ulefos NV A/S. Produkter

fra Victor Stanley Inc., en

global førende producent af

bænke, affaldsbeholdere,

plantekummer mv. der præges

af kvalitet, design, handicapvenlighed

og holdbarhed.

3649 6111. ulefosnv.dk.

404. Wewers A/S & Farum

Beton A/S. Belægningssten,

græsarmering, fliser, kantsten,

trin, støttemur, granit. Nyheder

i farver, overflader, nanoteknologi

og nye dimensioner.

5925 7575. wewers.dk. 4495

1544. farumbeton.dk.

74

405. Vestre A/S. Bredt sortiment

af design-udemøbler til

offentlige rum. Fokus på årets

nyheder: Corten stål, Vroom

cirkelbænk og affaldsbeholder

og Acceptor kildesortering.

0047 560 6188877. vestre.com.

406. RC Betonvarer. Fremstiller

en bred vifte af betonprodukter,

bl.a. kantsten, fliser,

belægningssten, betonrør og

brøndgods. Se på standen

spændende betonbelægninger

i flotte farver og spændende

mønstre. 8665 8055. rc.dk.

407. Falco A/S. Byrumsinventar

og cykelparkering, overdækning,

modulbænke, inventar-serien

FalcoLinea, bordbænkesæt,

pullerter, affaldskurve

m.m. Flere nyheder.

7536 8100. www.falcoas.dk.

408. Inventarrum A/S. Byrumsinventar,cykeloverdækninger/stativer,

bænke, plinte,

bord-bænkesæt, affaldsbeholdere

m.m. Betonmøbler fra

.

Mago. Nye designs fra Athena,

Arredo Urbano mm. 7556

4700. inventarrum.dk.

Thuesen Jensen

Lithos / Pavillon

401

402

INDGANG

Ulefos

Wewers / Farum Beton

403

412

Vestre 404

408 Inventarrum

RC Betonvarer 405 411 413

409 Jessing Gruppen

406 410 415

410 Trafikprodukter

408

416 424 411 G9 Udventar

Falco

423 Sten+Stil 412 Veksø

407 418

419 422 Flexys 413 Outsider

421 Wienerberger 415 Mastellone

Thors Design

420 Duco

416 Belægningsgruppen

425 Uno Koncept

417 VICA A/S

Nordisk

418 Starka

Granit Import

419 Byggros

417

409

420

409. Jessing Gruppen. Producerer

by- og parkudstyr:

bænke/plinte, bordbænkesæt,

affaldsbeholdere, cykelstativer

og overdækninger. Udvikling

og samarbejde med arkitekter.

Alle materialer er miljøgodkendte.

8686 5999.

jessing.eu.

410. Trafik Produkter A/S.

LKF Surface Branding: dekorationer,

firmalogoer m.m. til

asfalt. Hopla: dartspil, taltavler,

hinkeruder mv. til belægninger.

LKF afspærring, afmærkning

og gadeinventar,

ny trafikchikane. 5930 2424.

trafikprodukter.dk.

411. G9 Udventar ApS. Vedligeholdelsesfri

produkter med

fokus på miljøcertificeret recyclingplast.

Ny serie af bænke

N

og borde. Vedligeholdelsesfri

belægning. Nyt bænkdesign

fra Panser. Områdesikring med

pullerter og støbejernssteler.

7023 2999. www.g9.dk.

412. Veksø A/S. ‘We enrich

livable cities’ er temaet for en

anderledes og dialogbaseret

stand. Vel mødt til en snak under

Veksø-overdækningen

omgivet af bl.a. cyklismeprodukter,

LED-belysning samt

bænke og borde.4042 7046.

vekso.com.

413. Out-sider a/s. Kreative

bud på byrumsinventar. Skulpturelle

betonmøbler med integreret

solcellelys og sæder af

højtrykslaminat. Nye modeller

i plastmøbler, bl.a. farverige

siddepullerter HopOp. 2673

4030. out-sider.dk.

GRØNT MILJØ 6/2011


415. Mastellone - Projekt.

Byrumsinventar: bænke, cykelstativer,

affaldsbeholdere, pullerter,

plinte. Plantekummer,

cortenstål, rustfrit stål. Store

terracottakummer. Nyt i alle

typer. Sandstone natursten.

3828 5853. mastellone.dk.

416. Belægningsgruppen,

Dansk Beton. Nyeste viden

om betonbelægning. 7216

0000. betonsten.dk.

417. VICA A/S. Isolerede og

vedligeholdelsesfrie kvalitets

pavilloner, orangerier og udestuer.

7550 4899. vica.as.

418. Starka. Belægningssten,

fliser, Bradstones og murelementer

i beton. På standen

kan man se et bredt udvalg af

firmaets produkter og studere

hvordan de kan bruges kreativt.

4127 2010. starka.dk.

419. Byggros A/S. LAR løsninger

som Diadem grønne tagløsninger,

VertiPlant grønt

vægsystem og permeable belægning.

Ecoraster ridebanesystem,

Denviro solvarmeanlæg

og træpillefyr. 5948 9000.

byggros.com.

420. Thors-Design ApS. Udvikler

byens møbler til promenader,

bolig- og erhvervsområ-

der, torve, parke og strande.

Genbruger 50 år gammelt bolværk

fra nedlagte færgelejer.

9713 3995. thors-design.dk.

420. Uno Koncept A/S. Se

den nyeste trend inden for

motionsredskaber som demonstreres

live. Tal med Unos fitnesskonsulent.

Se også Sona

og Sutu der kombinerer ny

elektronik med lys, lyd, leg og

boldspil. 7020 6070. uno.dk.

421. Duco ApS. Brøndgods,

render mv. til afvanding samt

byudstyr. Nyheder: kamuflerede

dæksler fra Yucon, fliser,

støbejernsrender og corten-

Have & Landskab 2009.

stålkanter. Se også Ducolets

rørbrøndkarme og Hugos riste/

dæksler og Hydrotec vandrender.

6618 0894. duco.dk.

422. Wienerberger A/S.

Belægningstegl, taktilsten,

glaserede tegl samt produkter

fra Baggeridge og Penter Klinker.

7013 1322.

www.wienerberger.dk.

424. Sten + Stil ApS. Permeable

belægninger, designfliser,

Arena belægningssten, granitfliser

i storformat, belægningspleje,

Laticrete og Norstone

stenpaneler. 6013 8080.

stenstil.dk.

425. Nordisk Granit Import

A/S. Naturstensprodukter fra

stenhuggeren: belægninger,

trappetrin, bænke, udsmykninger,

skulpturer og firmaprofiler.

9751 1511.

www.nordiskgranit.dk.

426. JP Havedesign. Frostog

hærværkssikre krukker og

plantekummer. Store og

danskproducerede i sort granit

eller farvet beton. Nyhed:

Krukker i alle farver med

marmorlignende overflader.

2460 0346. jp-havedesign.dk.

GRØNT MILJØ 6/2011 75


Fra området med skovudstyr, Have & Landskab 2007.

76

Driftsikker teknologi

der går i dybden

NYHEDER og DEMONSTRATION

Have & Landskab 2011. Stand 517

Stort udvalg af:

Selvkørende, benzin, diesel

Selvkørende, radiostyrede

Håndholdte på 2 hjul, benzin

Løsninger til minilæssere,

minigravere, rendegravere,

gravemaskiner, traktorer m.m.

fsi

7580 5558 . mail@fsi.dk . www.fsi.dk

Skovudstyr

501-524

501. 3Rod ApS Maskiner.

Bæltedrevne flismaskiner (Jensen),

rodfræsere (Predator) og

rodfræsersystem (Multitip). 45

82 4472. 3rod.dk.

505. VI-CA ApS / Grønne

Kurser ApS. Træplejeudstyr.

SIP sikkerhedsbeklædning.

Professionelle, intensive, faglige

kurser. www.vi-ca.dk.

www.g-kurser.dk.

506. Stihl. Stihl og Viking maskiner

til skov, park og have. I

år vises udelukkende nyheder

på standen. De omfatter motorsave,

buskryddere, akku-

560

N

Dansk

Skovkontor

520

Vermeer

Danmark

524

maskiner og hækklippere.

3686 0500. stihl.dk.

507. NHS Maskinfabrik A/S.

NHS Flishuggere til have eller

skov. Traktormonteret eller på

egen trailer med dieselmotor.

Modeller der tager op til13,18,

22, 30 og 45 cm stammer.

nhs-flishugger.dk. 8720 6500.

514. Vognmand Kold. Bark

og flis til afdækning, flis til ridebaner,

sphagnum til surbundsbede.

Levering og eventuel

kran/grab udlægning på

stedet. 4635 0531. www.koldbark.dk.

517. FSI power-tech. Udvikling

og produktion af stub/

rodfræsere. Stort sortiment af

selvkørende løsninger samt til

montering på gravemaskiner,

minilæssere, traktorer samt

håndholdte. 7580 5558. fsi.dk.

518. Linddana A/S. TP Flishuggere

til have, park eller

skovbrug. Monteret på trailer

med egen motor eller til traktor.

7580 5200. tp.dk.

520. Vermeer Danmark A/S.

Vermeer stubfræsere fra småt

til stort. Vermeer flishuggere

fra Ø16 cm til de helt store

maskiner. Sherrill, Pfanner og

meget andet i topkapningsudstyr.

4499 1188. vermeer.dk.

524. Ketner Outdoor A/S.

ECHO og Shindaiwa to-takts

maskiner (motorsave, buskrydder,

hækklipper, løvblæser,

multimaskine), Briggs & Stratton

motorer, Snapper plæneklippere

og Lizard robotplæneklippere.

8827 1166.

ketnerskovoghave.dk.

560. Dansk Skovkontor A/S.

Alt i beskæringsudstyr, beklædning

og håndværktøj.

herunder bl.a. stammebeskyttere,

rygsprøjter, plantesystemer,

målegrej. 5783 0110.

dansk-skovkontor.dk.

3Rod

518 517

Linddana

Ketner

Outdoor

501

VI-CA

505

FSI

Powertech

506

Stihl

518

507

NHS

Maskinfabrik

PØLSEVOGN

Vognmand

Kold

GRØNT MILJØ 6/2011


Inventar

540-559

218B. Bondeskovgaard.

Præsenterer ny bænkeserie

NatureHistory designet af Monica

Ritterband. 4649 6027.

bondeskovgaard.dk.

540. Sportsbyg A/S. Støbte

faldunderlag til legepladser,

sportsbelægninger i gummi og

kunstgræs. sportsbyg.dk

4632 1701.

541. Agrometer A/S. Forskellige

typer vandingsanlæg til

rekreative og grønne områder:

golfbaner, idrætsanlæg, haver,

parker, firmadomiciler mv.

Få en snak om dine muligheder.

7672 1300. agrometer.dk.

542. Skandinavisk Byggeplast

ApS. Vandgennemtrængelig

belægning med TTE armering.

Undgå oversvømmelse.

Se TTE armering med græs

og belægning og demo hvor

vand trænger gennem. 8684

5555. tte.as.

543. Tress A/S. Udbyder af

sports- og aktivitetsudstyr i

Skandinavien. Mål/net, basket,

multibaner, legepladser, parkouranlæg,

udendørs fitness-

udstyr. Totalleverandør af

idræts- og legeområder. 8652

2200. tress.dk.

544. Danregn vandingsanlæg

a/s. Vandingsanlæg til

fodboldbaner, golf kunstgræs.

m.v. Automatisk rodzonevanding

til træer. Hunter pop up

sprinklere, magnetventiler,

vejrstationer. Vandingsmaskiner,

pumper, minivandværk.

Sivevanding. 5672 5200.

danregn.dk.

546. Rubæk & Co. A/S. Udstiller

designprodukter inden

for vej- og parkudstyr. Funktionelt

udstyr i god kvalitet.

Nyheder inden for pullerter,

bænke og miljøbokse. 4058

8800. www.rubaek.dk.

548. Nordisk Kunstgræs Import

ApS. Kunstgræs til fritid,

sport og leg: fodbold, golf,

tennis, haver, legepladser samt

specialprodukter. Seneste om

kunstgræs til fodbold mv.

6618 5046. kunstgraes.dk.

550. Uno Koncept A/S. Folk

fra Free-Run viser parkour.

7020 6070. uno.dk.

551. Fokdal Springvand A/S.

Springvand til det offentlige

rum. Interaktive springvand.

Trykknap til indbygning i as-

Have & Landskab Stand 520

falt. Se ny handicapvenlig drikkevandsfontæne.

5944 0565.

www.fokdalpringvand.dk.

553. Lajers Unikt møbeldesign

aps. Dansk designvirksomhed

der laver vedligeholdelsesfrie

møbler i eksklusive

betonmaterialer mv. til byer,

landskaber og rum hvor stil og

kvalitet er vigtig. 7027 2263.

lajers.dk.

554. CADO A/S. Totalleverandør

af produkter til udendørs

arealer . Legepladser, outdoorfitness,

legehuse, parkinventar,

multibaner, bord/bænke

sæt, solafskærmning. 7022

2628. cado.dk.

556. Joca A/S. Parkmøbler:

bænke, blomsterkummer,

CityTwist mm. Nedgravede systemer:

CityScape, CityWaste,

Molok og Mol. Batteriboks.

4014 9940. joca.dk.

557. Fredslund Gruppen A/

S. Hörmann garageporte.

Flagstænger i glasfiber og træ.

Egehegn. fredslund.dk. 5926

8089. fredslundporte.dk.

559. Wood-ways.com A/S.

Træbroer til vandløb, åer, søer,

grøfter, moser m.v. Fodgængerbroer,

materielbroer. Alle

længder, bredder, former og

farver. Design efter behov og

forhold. FSC-certificeret. 6137

7588. wood-ways.com.

GRØNT MILJØ 6/2011 77

N

560

559

543

542

SAMARITER 541 544

218B

551

550

540

546

548

557

UDSTILLERKONTOR

553

556 554

PRESSE


Hallen

569-578

569. ErhvervsAkademi Sjælland

Campus Slagelse.

Jordbrugsteknolog- og jordbrugsingeniøruddannelser.

5856 7000. campusslagelse.dk.

570 Atlantis Denmark A/S.

Beregner/udfører vandkunst,

springvand, musikspringvand.

Udføres gerne i samarbejde

med anlægsentreprenører og

byggefirmaer samt ingeniørog

arkitektfirmaer. Alt i pondog

springvandsprodukter.

5760 0606. aqua-tech.dk

571. Grene Danmark A/S.

Reservedele og tilbehør til

landbrug, have, park og skov.

Trimmerudstyr, bl.a. med Erasure

trimmerhoved hvor snøren

er afløst af slange. Redskaber,

aluramper, sprøjter, værktøj,

beklædning, LED lygter,

hegn og Webshop. 9680 8500.

grene.com/agro.

572. Henning Jepsen A/S.

Spectra nivelleringsinstrumenter

og rotorlasere. Laserliner

78

måleinstrumenter. Optimas

brolægningsværktøj og stenklippere.

Starmix Iindustri- og

håndværkstøvsugere. 4345

7244. henning-jepsen.dk

573. PondTeam AB. Alt til

bassiner. Firestone EPDM

membraner, nye strømbesparende

pumper, komplette flydende

fontæner. Ny belysning,

bl.a. LED-spots. Nye mekaniske

UV-C Profiltre. Doseringspumper

og vandplejemidler. 4466

9909. pondteam.com.

574. Brugerdata. Totale itløsninger

til bl.a. entreprenører

og tekniske forvaltninger.

Lige fra minisystemer til totale

systemer med bl.a. budgettering,

planlægning og økonomistyring

med løn-, kunde-,

indkøbs-, betalings-, lager-,

time-, sags- og maskinstyring.

6442 1663. brugerdata.dk.

575. HasselHolm AB. Rod-,

stød- og stubfræsning som tjenesteydelse/service.

Dybde-,

special- og ekstensiv fræsning.

Fræsning af hække, buskads

og rodvæltere. +46 322 50290.

hasselholm.se.

INDGANG

Atlantis Danmark

Grene Danmark

Henning Jepsen

570

571

Dansand

578 Abeko

577

576

572 575

573

574

Pond Team

576. PWS Danmark A/S.

Nedgravede affaldssystemer.

Papirkurve. Affaldsbeholdere.

Sand/saltbeholdere. Skabe til

opbevaring af problemaffald.

Batteribeholdere. Skjulere til

affaldsspande. 7070 1173.

www.pwsas.dk.

577. Abeko. En af Europas

største regntøjsproducenter.

60 års erfaring i at producere

og udvikle tøj som kan holde

ErhvervsAkademi Sjælland

PWS-dk

Hasselholm

Brugerdata

RESTAURANT

til al slags vejr og har høj komfort.

Bredt sortiment. 7585

7267. abeko.dk.

578. Dansand A/S. Danfast

fugemørtel der hærder, egnet

til terrasser, indkørsler og heller.

Danfugesand og Danfugestenmel

med dokumenteret

effekt. Faldsand, den originale

faldsand. Stigrus til golf- og

sportsanlæg. Bunkersand.

8682 5811. dansand.dk.

Udstillingsruten går durk gennem hallen hvor restauranten ligger i den anden ende. Så selv om vejret er godt kommer folk forbi. Fra 2009.

569

N

GRØNT MILJØ 6/2011


GRØNT MILJØ 6/2011 79


Det tætte samarbejde mellem forskning og praksis

Rigtig håndtering af jord. Gennemtrængelige belægninger. Standard for allétræer.

Det er nogle af de projekter som netværket PartnerLandskab har gennemført siden 2008

Af Tilde Tvedt

Ideen med PartnerLandskab

er at lave små projekter der

umiddelbart kan bruges i hverdagen.

14 partnere fra den

grønne sektor er med i netværket

og bidrager økonomisk

og fagligt. Projekterne gennemføres

i et tæt samarbejde

mellem partnerne og forskere

fra Skov & Landskab som står

bag PartnerLandskab.

Konstruktionen er blevet

godt modtaget og har efter

tre år vist sig holdbar. Faktisk

er det svært at få partnerne til

at nævne større svagheder.

Banechef Torben Kastrup Petersen

fra Dansk Golf Union

peger især på det tværfaglige

som værdifuldt. „Chancen for

at arbejde sammen med andre

i sektoren har stor vægt for os.

Det giver mulighed for at tænke

nogle tanker, vi ikke kunne

have tænkt alene,“ siger han.

I fællesskab

De 14 partnere er mest organisationer,

men også nogle større

virksomheder og en enkelt

kommune. Hver betaler 29.500

kr. om året for at være med.

De bruges til at finansiere projekterne.

Hvert medlem bestemmer

selv hvordan deres

penge skal bruges, f.eks. om

alle skal lægges i ét projekt eller

fordeles på flere. Partnerne

mødes to gange om året, diskuterer

de projekter der er i

gang og vælger nye. Der bliver

også udvekslet erfaringer.

80

Jan Støvring fra Skov &

Landskab styrer projekter og

processer. Han er godt tilfreds

med opbakningen. „Gruppen

har en meget passende størrelse

og sammensætning, selv om

vi gerne så at nogle statslige

aktører var med, f.eks. Vejdirektoratet

eller Slots- og Ejendomsstyrelsen,“

siger han.

Projekterne gennemføres

med forskere fra Skov & Landskab

i spidsen. Med i købet får

partnerne et abonnement på

Videntjenesten for Park og

Landskab og muligheden for

at profilere sig på medlemskabet

af PartnerLandskab med

det fælles logo.

Odense Kommune har været

med siden efteråret 2008

og er glade for muligheden

for at få undersøgt faglige

spørgsmål ret hurtigt. „Vi synes

også det er værdifuldt at

flere arbejder sammen om

projekterne,“ siger landskabsarkitekt

Bo Hune fra Park &

Natur.

Indehaver Jørn Jørgensen

fra P. Kortegaards Planteskole

værdsætter også muligheden

for at finde løsninger i fællesskab

og få kendskab til behovene

hos dem der aftager

planteskolens træer.

I Praktiserende Landskabsarkitekters

Råd var bestyrelsen

først en smule skeptisk over

for at skulle betale for at være

med i en arbejdsgruppe. „Men

vi syntes grundlæggende at

Tre blade fra Quercus frainetto viser forskel i bladudvikling ved kraftig,

let og ingen beskæring. Denne art er i dag kun lidt anvendt i Danmark,

men tyske og hollandske studier viser at den kan være særdeles egnet

til byformål, formentlig også i Danmark. Fra PartnerLandskabs projekt

om alternativ planteanvendelse. Foto: Bytræaboretet, Oliver Bühler.

ideen var god, og at Partner-

Landskab virkede godt og enkelt

organiseret hvad det stadig

er,“ siger sekretariatsleder

og landskabsarkitekt Knud

W.Ø. Larsen.

Aktuelle projekter

Seks projekter er allerede gennemført,

bl.a. om at håndtere

jord uden at forringe vækstkvaliteten.

Resultaterne formidles

på hjemmesiden

www.partnerlandskab.dk hvor

alle kan læse med. Flere af

projekterne har tidligere været

omtalt i Grønt Miljø.

Lige nu er PartnerLandskab i

gang med projektet ’Optimering

af belægninger’ der bl.a.

ser på fugens og forbandtets

betydning for belægningens

holdbarhed. ’Etablerings- og

opbygningsbeskæring’ belyser

hvordan forskellige former for

beskæring påvirker æstetik,

kronearkitektur og skud- og

stammevækst. Projektet ’Gødning

og gødningsplaner for

træer’ skal forsyne sektoren

med en beskrivelse af gødningstyper

og gødningsmetoder

til især træer og buske.

Lever op til forventningen

Jørn Jørgensen er indtil videre

godt tilfreds med udbyttet af

planteskolens medlemskab.

„Det er jo ikke fordi Partner-

Landskab opfinder en ny dyb

tallerken, men der bliver sat

fokus på problemerne sådan

GAMMELT ØNSKE REALISERET

at folk er mere opmærksomme,“

siger han. Som eksempel

nævner Jørn Jørgensen projektet

om jord. Her manglede der

egentlig ikke viden, men den

var gået lidt for meget i glemmebogen.

Praktiserende Landskabsarkitekters

Råd har lige besluttet

at fortsætte sit medlemskab.

Resultaterne er nyttige, men

bestyrelsen bruger også PartnerLandskab

til at give foreningen

mere fagligt indhold

og aktivere flere medlemmer

end dem der altid er med, fortæller

Knud W.Ø. Larsen. Han

er også tilfreds med at PartnerLandskab

kobler de forskellige

spillere i den grønne sektor

tættere sammen. Resultaterne

af projekterne formidles

bl.a. i nyhedsbreve til Praktiserende

Landskabsarkitekter

Råds medlemmer med links til

PartnerLandskabs hjemmeside.

I Odense orienterer Bo Hune

typisk om resultaterne på et

kontormøde. Også her engagerer

man andre medarbejdere.

F.eks. er Peter Worm

med i det aktuelle projekt om

træer fordi det til daglig er

ham der bestiller beskæring i

Odense Kommune.

Torben Kastrup Petersen fra

Dansk Golf Union nævner projektet

om græsklipperobotter

som et skoleeksempel på hvordan

PartnerLandskab fungerer

når det er bedst. Her fandt

Dansk Golf Union og For-

PartnerLandskab realiserer et gammelt ønske i den grønne

sektor. Da Skov & Landskab fusionerede med Landbohøjskolen

i 2004, trådte sektoropgaverne en smule i baggrunden,

og projekterne blev generelt større. Det efterlod et hul med

behov for at få undersøgt spørgsmål eller få afprøvet dem i

lille skala med hurtigt resultat. Pengene manglede, og organisationen

var ikke helt gearet til denne type opgaver. Alligevel

var ønsket om tættere samarbejde med praktikerne

også til stede hos Skov & Landskab, fortæller Jan Støvring,

der er projektkoordinator for PartnerLandskab.

I 2008 lykkedes det at udmønte ønskerne i PartnerLandskab

der organiserer samarbejdet i en fast ramme. Partnerne og

Skov & Landskab finansierer i fællesskab. Hovedemnerne er

planter, terræn, etablering og driftsteknik, byøkologi, parkforvaltning,

landskabsplanlægning og projektering.

GRØNT MILJØ 6/2011


SE DE MILJØRIGTIGE LØSNINGER INDENFOR TRAKTORER OG UTV.

New Holland Agriculture, også kendt som Clean Energy Leader, er dybt engageret i

at sikre og beskytte miljøet.Vi viser miljøvenlige traktorer og UTV med uendelige

anvendelsesmuligheder på vores stand, som bl.a. omfatter mulighed for kørsel på

100% biodiesel og de nyeste Tier4A maskiner med ECOBlue TM SCR-teknologi.

Vi glæder os til en snak med dig på vores stand - vi serverer kaffe og ”ren luft”.

Hvis du allerede nu vil vide mere om vores miljøstrategi så klik ind på www.thecleanenergyleader.com

GRØNT MILJØ 6/2011 81

jeppe reklame-vejen


82

Have & Landskab

Stand 221

Svend Andersen

Professionel træ- og planterådgivning

Din direkte

vej til faglig

sparring og

udvikling.

Tlf.: 30 32 72 33

www.plantefokus.dk

MED I PARTNERLANDSKAB

Danske Anlægsgartnere

Danske Planteskoler

Danske Skov & Landskabsingeniører

Dansk Golf Union

Dansk Træplejeforening

Foreningen Danske Kirkegårdsledere

Kommunale Park- og Naturforvaltere

Landsforeningen af Menighedsråd

Praktiserende Landskabsarkitekters Råd

3F og BAT-kartellet

Birkeholm Planteskole A/S

P. Kortegaards Planteskole

Odense Kommune

Skov & Landskab

Billedet: Et af PartnerLandskabs igangværende

projekter undersøger problemer

med flisebelægninger, her jævnhed.

Projektet dokumenterer omfanget

og kommer med bud på mulige årsager.

Foto: Nivah Hastrup.

eningen af Danske Kirkegårdsledere

ud af at de havde mange

sammenfaldende interesser.

Både golfbaner og kirkegårde

har store græsarealer,

og gravere og greenkeepere

har på mange måder den samme

rolle på hvert deres areal.

„Vi har en meget fælles, og

det kan vi måske også udnytte

i kommende projekter. F.eks.

skal både golfbaner og kirkegårde

rumme flere rekreative

funktioner i fremtiden,“ siger

Torben Kastrup Petersen.

Flere fremhæver det velorganiserede

som noget af

grundlaget for succesen. „Vi

oplever det som meget overkommeligt

at være med, både

praktisk og økonomisk. Der er

styr på organiseringen så vi

ikke bruger mere tid end højst

nødvendigt,“ siger Bo Hune

fra Odense Kommune.

Ud over skrivebordet

Jan Støvring prøver at holde

processerne så enkle som muligt.

Og det fungerer, vurderer

han. Han fremhæver bl.a. at

partnerne er gode til at finde

fagpersoner i deres bagland

der kan være med i projekter-

ne. De er også meget villige til

at fungere som forsøgsværter.

„Det er vigtigt at løfte projekterne

ud over skrivebordet. Vi

snakker meget med folk derude

og prøver at komme et

spadestik dybere i projekterne,“

siger han.

For Skov & Landskab handler

det i høj grad om at have

fingeren på pulsen og få kvalificeret

projektideerne. „For os

er PartnerLandskab ’fra viden

til handling’ i en nøddeskal,“

siger Jan Støvring. Foreløbig

har et af projekterne ført til et

større forskningsprojekt der

udvikler og tester vandgennemtrængelige

bærelag. Målet

er at aflede regnvand gennem

befæstelser. Projektet er

finansieret af partnerskabet

’Vand i byer’ og løber frem til

2014. Sådan var det nok ikke

blevet uden PartnerLandskabs

indledende projekt.

Resultaterne fra alle projekter

bruges også i undervisningen

og er på den måde med til

at oplære kommende fagfolk.

Også plads til forbedring

Selv om PartnerLandskab generelt

fungerer efter hensig-

ten, kan det indimellem dog

være svært for Skov & Landskabs

medarbejdere at finde

den nødvendige tid til projekterne,

fortæller Jan Støvring.

Knud W.Ø. Larsen har af og

til oplevet at der var lidt langt

mellem projektmøderne så

man godt kunne tabe tråden

lidt, men han ser det ikke som

noget stort problem. Til gengæld

kunne han godt ønske

sig flere projekter om de ’hårde’

materialer der fylder meget

i det daglige arbejde.

Jørn Jørgensen peger på at

konkurrence mellem nogle af

medlemmerne af og til kan få

dem til at holde kortene lidt

for tæt til kroppen sådan at

dialogen ikke bliver åben nok.

„Det har ikke været et problem

hidtil, men det er en potentiel

risiko, der kan forringe

arbejdet i PartnerLandskab,“

siger han

Torben Kastrup Petersen efterlyser

endnu mere samarbejde

på tværs. De grupper der

står bag de enkelte projekter

må gerne være endnu mere

blandede. Det gælder i øvrigt

også hos forskerne på Skov &

Landskab. De kunne udnytte

GRØNT MILJØ 6/2011


institutionens viden bedre ved

at inddrage flere fagområder,

når opgaverne skal løses, mener

han.

Både Jørn Jørgensen og

Knud W.Ø. Larsen ser gerne

nogle flere kommuner med i

PartnerLandskab, fordi de har

en bred berøringsflade med

faget. Ellers er de enige om at

størrelsen på 14 medlemmer

egentlig er meget passende.

Alle de interviewede mener at

PartnerLandskab har en fremtid,

måske især fordi arbejdet

er så konkret. „Ofte snakker vi

om at man burde gøre noget

ved dét og dét, men så kommer

det ikke længere. Det er

der mulighed for med Partner-

Landskab,“ siger Bo Hune fra

Odense Kommune. ❏

PÅ HAVE & LANDSKAB

Have & Landskab kan man møde

Jan Støvring på Skov & Landskabs

stand og få en snak om aktuelle projekter

og resultater. På standen præsenterer

PartnerLandskab bærelagsmaterialer

og konstruktioner for gennemtrængelige

befæstelser.

SKRIBENT

Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og

og ansat på Skov & Landskab, KU,

som seniorkonsulent på deltid. Hun

er desuden freelance fagjournalist.

GRØNT MILJØ 6/2011 83


84

24.-26. august

Fremtiden sættes i sten

FORMAND 8

Claus Erik Johnsen, Brolæggerlauget

Det er heldigt at Brolæggerlauget

blev dannet i

1886. Hvis det var sket et år eller

to før, ville laugets 125-års

jubilæum nemlig have ramt

midt i en historisk hård krise

for branchen. Sådan gik det

dog ikke. I stedet kan formand

Claus Erik Johnsen glæde sig

over at det lysner over brostensbelægningerne

i horisonten,

selv om det holdt hårdt.

„Vi har haft en barsk tid. De

to seneste vintre har været

hårde, og i forvejen har finanskrisen

rent ud sagt taget hårdt

på os. Men det går fremad, og

der er virkelig ved at gå hul på

bylden. Vi har alle fået arbejdsopgaver,“

fortæller han.

„Men der er stadig rift om

priserne, og man skal virkelig

spidse blyanten hvis man vil

være med. Her skal det ikke

være nogen hemmelighed at

vi på de store opgaver er i

hård konkurrence med store

anlægsgartnerfirmaer. Men

det er glædeligt at de alligevel

ikke kan klare sig uden os. Når

de vinder de store opgaver, er

det alligevel os der udfører arbejdet

som underentreprenører,“

understreger Claus Erik

Johnsen. Han pointerer at vi i

de kommende år vil se mange

brolæggervirksomheder som

tilbyder gartnerydelser såsom

beplantning og græssåning.

Claus Erik Johnsen: Vi vil fremover

se mange brolæggervirksomheder

som tilbyder gartnerydelser .

I de senere år er flere og flere

brolæggermestre begyndt

at beskæftige sig med flere typer

opgaver end blot brolægning.

„Der er mange firmaer

der eksempelvis udfører vinerbekæmpelse.

Det er først for

alvor kommet i gang i år, for

før de to sidste vintre havde vi

5 år i træk hvor det næsten

ikke var vinter. Nu har mange

sadlet om, for vi er jo hårdt

ramt når vi ikke kan komme i

jorden. I denne sæson har vinteren

taget fire måneder,“ forklarer

Claus Erik Johnsen.

Der er altså kommet maskiner

til vinterbekæmpelse i

brolæggernes maskinhaller.

De hårde vintre har været med

til at trække maskinleverandørerne

op af krisens dynd.

Kong Vinter giver altså på

gyngerne hvad han tager på

karrusellerne.

Men det er ikke kun brolæggere

på fejemaskinerne og

saltsprederne der er et tegn på

at branchen udvikler sig. Tidligere

var brolæggerfaget en

branche hvor næsten alle arbejdede

sig en pukkel til. Sådan

er det ikke i dag hvor der

inden for en kortere årrække

har været en sand revolution

inden for maskinløsninger til

bl.a. tunge løft og jordkomprimering.

„Med de mange teknologiske

løsninger der er kommet

på markedet, er der ingen

undskyldninger længere for at

udsætte sig for voldsomme belastninger

inden for brolæggerfaget.

Der findes ganske

enkelt udstyr til det meste

hvor man før i tiden løftede

det hele selv. Derfor er det slet

ikke så hårdt som det har været.

Desuden passer de unge

mennesker bedre på sig selv

og spiller fodbold og går i

motionscenteret,“ fortæller oldermanden.

Netop de unge mennesker

har til gengæld haft svært ved

at få fodfæste i faget under

krisen. „Som firmaer har vi

haft det problem at vi har haft

for lidt arbejdsopgaver, og så

er det naturligt at man holder

igen med at tage lærlinge.

Men nu har jeg indtryk af at

GRØNT MILJØ 6/2011


Henrik Oscar Henriksen ApS lægger brosten i fangegården ved Sorø Ting og arresthus.

flere søger om at komme i

lære som brolægger. Det skyldes

givetvis også at der heller

ikke er til at få plads hos murerne

og tømrerne. Desuden

er tilskuddet for at tage en

lærling sat op til 70.000 kroner,

hvilket helt sikkert også

hjælper,“ lyder det fra Claus

Erik Johnsen. Han understreger

at skolerne er blevet rigtigt

gode til at lægge skoleopholdet

- bortset fra grunduddannelsen

- i vinterperioden

hvor der er småt med

brolæggerarbejde.

På udstillingen glæder Claus

Erik Johnsen sig til at se på forskellige

løftegrej, specielt fordi

der har været problemer med

at få visse vaccummaskiner,

der f.eks. kører på batteri, til

at suge nok. Til gengæld har

producenterne lyttet til brolæggerne,

så nu er de nye fliser

fra flere fabrikker tætte i

overfladen og til at løfte hvor

de gamle fliser ofte var meget

åbne i overfladen, hvilket kræver

et stort vaccuumsug, forklarer

Johnsen. Heldigvis er

der også flere udstillere der vil

vise løftegrej på Have & Landskab

‘11. lt

GRØNT MILJØ 6/2011 85


De miljøvenlige maskiner

TEMA 4. Alternativerne til fossilt brændstof er en vigtige faktor i maskinernes grønne regnskab

I

dag går maskinerne mest på

fossile brændstoffer som

diesel og benzin, men i fremtiden

kommer der andre energikilder

som biobrændstof og

brint. Det vil sammen med

bedre batterityper gøre elmotoren

mere brugt. Dermed

slipper man for meget af den

problematiske udstødning.

Men også forbrændingsmotorerne

får en stadig renere udstødning,

bl.a. takket være

partikelfiltre. Og behovet for

energi kan falde fordi man finder

på snildere teknologier der

kan yde det samme eller mere

for mindre energi.

Hvor langt man er kommet i

udviklingen, kan man få et

indblik i på Have & Landskab

hvor ‘miljøvenlige maskiner’ er

det tema Maskinlevarandørerne

satser på, især på organisationens

fællesstand hvor

man samler de produkter der

tydeligst viser perspektivet.

„Fremtidens maskiner får

også andre drivmidler end fossile

brændstoffer,“ siger konsulent

Per Hedetoft, Maskinleverandørerne.

„Vi ved at det

interesserer mange kunder at

86

opgaverne bliver løst på en

miljørigtig måde, og derfor

håber vi at kunne vise rigtigt

mange maskiner hos os. Fremtidens

maskiner kører på drivmidler

der har en god miljøprofil

og samtidig har et lavere

lydniveau til glæde for såvel

brugere som omgivelser.“

Man har valgt især at fokusere

på forbruget af fossilt

brændstof og den udstødning

der følger med. Forbruget af

fossilt brændstof er en væsentlig

del af hele miljøspørgsmålet.

Ikke kun fordi det er en

begrænset ressource der skaber

et stort CO 2-udslip og derfor

kan påvirke klimaet. Også

fordi man skaber andre forureninger

og støj som både belaster

lokalmiljøet og arbejdsmiljøet.

Brændstoffet er en vigtig

del af en maskines totale miljøpåvirkning

når man ser på

både fremstilling, brug og

bortskaffelse, altså hele livscyklen

fra ‘vugge til grav’.

I fremtiden vil man uden

tvivl se at mange forbrændingsmotorer

erstattes af elmotorer.

Men det er ikke elmotoren

i sig selv der er det

De batteridrevne Pellenc-beskærersakse drives af et lithium-ion-batteri der bæres på ryggen.

FOSSILT BRÆNDSTOF

■ Fossil betyder ‘opgravet’. Fossile brændstoffer er opgravede

brændstoffer. De er af organisk oprindelse - planter og

dyr - og består derfor mest af kulstof og brint.

■ Med fossile brændstoffer menes mest kul, olie og naturgas

som har ligget i jorden i millioner af år og er blevet omdannet

under et meget stort tryk. Fossile brændstoffer kan dog

også være nyere materialer som tørv.

■ Når fossile brændstoffer brændes af, reagerer kulstof og

brint med ilt. Derved frigøres den energi man er ude efter,

men der dannes også kuldioxid, CO 2, der er den væsentligste

drivhusgas. Metan, lattergas og ozon er andre drivhusgasser.

Rørcellebatterierne giver Modec-lastvognen en aktionsradius op til

160 km, men bidrager også til en stor egenvægt.

interessante. Det er hvor

strømmen kommer fra.

Batteriteknologien

I dag er det stadig mest sådan

at elmotorer drives af et genopladeligt

batteri (akkumulator)

der jævnligt lades op. De

elkøretøjer der findes i dag,

som bl.a. trucks og pickups, er

normalt forsynet med de billige,

men store og tunge rørcellebatterier.

Det er blysyrebatterier

med blyfyldte rør

med syre uden om. En gammel

teknologi der er forfinet gennem

årene.

Rørcellebatterier er f.eks.

brugt i den engelske Modeclastbil

der kan laste 2300 kg og

med sin 102 hk motor har en

aktionsradius op til 160 km og

en topfart på 80 km/t. Men

batterierne gør bilen tung,

5500 kg og derfor energikrævende.

Bilen kunne ses på Bay

Christensens stand i 2009, men

GRØNT MILJØ 6/2011


GMR’s Stama eltruck er forsynet med brændselsceller der har træsprit

som drivmiddel. Derfor kan den også trække eludtag til redskaber.

siden er fabrikken gået konkurs.

Det er ikke lutter lagkage

at lave miljøvenligt grej.

De mere energitætte nikkelkadmium-batterier

er bl.a.

brugt i 90’ernes elbiler. De er

lettere og dyrere end blysyrebatterier

og taber ikke lige så

meget kapacitet i frost. Mest

effektivt blandt de batterityper

der i dag er på markedet

er lithium-ion-batteriet der

bl.a. er kendt fra mobiltelefoner

og computere. De kan i

modsætning til blysyre- og

nikkel-kadmium-batterier kasseres

som almindeligt affald.

Lithium-ion-batteriet har

også en fremtid inden for de

grønne maskiner, i første omgang

de mindre af dem. Her

eksploderer anvendelsen nærmest

i øjeblikket. F.eks. har

Gardena, Stihl og Ryobi sendt

serier af lette havemaskiner og

redskaber på markedet med

bl.a. trimmere, buskryddere,

plæneklippere, hækklippere

og kædesave. De kan ses hos

henholdsvis Husqvarna, Stihl

og Scan Motor. Hos Texas kan

man desuden se Pellenc elbeskæresakse

som drives af et

rygbårent lithium-ion-batteri.

Men også lidt større maskiner

bruger denne batteriteknologi.

Det gør fejemaskinen

Green Machines 500 ZE der importeres

af OG Maskiner.

GGP’s nye Stiga Park Mirage er

den første rider drevet af lithium-ion-batteri.

Den kan klippe

op til fem kvarter på en opladning.

Uden motorlyd. Driftsøkonomien

anføres som cirka

den samme som for en tilsvarende

benzinmodel. Også

GMR Maskiners Stama eltruck

har lithium-ion batterier.

Lithium-ion har dog også

ulemper: Det er sart og skal

beskyttes mod både overlast

og frost, og det mister ret meget

kapacitet når det ikke bru-

Fejemaskinen Green Machines 500 ZE drives af et lithium-ion-batteri der

ellers mest kendes fra telefoner og computere. Maskinen blev præsenteret

på COP15-mødet i København 2009 og er siden brugt til at feje

omkring Bella Centret. Batteriet driver en 6kW elmotor.

ges. Men der forskes meget i

at forbedre teknologien.

Brændselsceller og brint

Elmotorens strøm kan også

komme fra brændselsceller. I

princippet fungerer en brændselscelle

som et batteri, men

den skal ikke oplades. Den bliver

ved med at producere

strøm - samt varme og vand -

så længe der tilføres brændsel.

Det sker ved at tilføre brint til

anoden og luft (ilt) til katoden.

En celle leverer en spændingsforskel

på cirka 1 Volt. De

bygges sammen i serier så man

får en cellestak med den

spænding man ønsker. Strømmen

ledes gerne til et batteri

så brændselscellen ikke skal

køre hele tiden, men kun når

batteriet er ved at være fladt.

Men hvor får man brint fra?

Det får man ved at spalte vand

til brint og ilt ved hjælp af

elektricitet hvorefter brinten

opbevares under stort tryk for

ikke at fylde alt for meget. Råstoffet

vand er intet problem,

men processen - elektrolyse -

er energikrævende og miljøvenligheden

afhænger af om

produktionen kan kobles til

vedvarende energikilder.

Brændselscellerne findes i

mange typer med forskellige

elektrolytter (det stof som cellen

er lavet af). Der er bl.a. typer

der kan udnytte naturgas,

kulgas og sprit som energikilde.

Den omdannes til brint

inde i brændselscellen. Det

gør teknologien billigere og

mere praktisk end den dyre

brint i upraktiske trykflasker.

Have & Landskab ‘09 viste

GMR en Stama-minitruck

der som eksperiment var forsynet

med brændselsceller og

en 10 liter brintflaske. Man

regnede dog med at der nok

i første omgang var mere

fremtid i træsprit (metanol)

som energikilde. Sådan blev

det også. Der er siden solgt

fire trucks med brændselsceller,

alle drevet af træsprit. På

Have & Landskab ’11 udstilles

trucken både med én 4kW elmotor

og en knækstyret med

to elmotorer og firehjulstræk.

De har begge 240 V udtag til

redskaber - en kontant fordel

af brændselscellernes konstante

produktion af strøm.

Brændselsceller blev som

princip kendt i 1800-tallet,

men blev først udviklet til en

brugbar form under USA’s

rumprogram i 60’erne. Der forskes

meget for at gøre brændselscellerne

billigere. Der er

mange bil-prototyper med

brændselsceller, men de er

langt fra at kunne sættes i

produktion. Teknologien er

mere fremme i nicheproduktioner

som GMR-trucken.

Biobrændstoffer

I stedet for at bruge fossilt

brændstof kan man bruge

biobrændstof som drivmiddel

i motorerne. Biobrændstof er

brændstof fremstillet af biomasse.

Det har indtil nu enten

været ethanol eller biodiesel.

Ethanol (alkohol) fremstilles

lettest af sukker- eller stivelsesholdige

afgrøder som roer og

korn. Ethanol kan dog også la-

GRØNT MILJØ 6/2011 87


ves af fiberholdigt affald som

halm og grene. Planter består

typisk af 35-40% cellulose som

med enzymer nedbrydes til

glukose og gæres til ethanol.

Ethanol kan bruges rent, men

blandes normalt i benzinen eller

dieselen, bl.a. for at opfylde

EU-kravet om 7% biokomponent

i diesel. Statoil fremstiller

ethanol af affaldstoffer,

bl.a. i Kalundborg.

Biodiesel er en olie der er

baseret på koldpresset planteolie

fra f.eks. raps- eller soyafrø.

Fremstillingsprocessen er

simpel og restprodukterne kan

bruges som foder eller brændsel.

Biodiesel kan også være

fremstillet af animalsk fedt og

andet bioaffald.

Biodiesel er hård ved gummi

og har i kold tilstand en lav

viskositet (tyktflydende). Det

kræver derfor at motoren bygges

om, bl.a. med dobbelt

tank så motoren kan begynde

på diesel. Ældre dieselmotorer

kan dog normalt køre direkte

på biodiesel. I øvrigt lugter udstødningen

af friture.

Der er busser som i dag kører

på biodiesel fremstillet af

slagteriaffald. Der er endnu ik-

88

John Deere 2500 E-D er en hybrid

med en dieselmotor og en

elmotor. Batteriet lades op mens

dieselmotoren er i funktion.

ke eksempler på at grønne

maskiner kører på biodiesel.

„Men der forskes meget i

det, så vi får brændstoffet før

eller siden til vores maskiner,“

spår Per Hedetoft.

Både ethanol og biodiessel

fremstilles lettest af fødevarer.

Det kan sætte både fødevarepriser

og naturområder under

pres. Denne ulempe kan i begge

tilfælde elimineres ved at

bruge affaldsprodukter, men

det er dyrere. I alle tilfælde er

det også et spørgsmål om

hvordan biomassen udnyttes

GRØNT MILJØ 6/2011


edst: Ved at brænde den af i

elværker eller ved at omdanne

den til biobrændstof.

Hybrider

Til fremtidens motorløsninger

hører også hybrider, to motorsystemer

der kan supplere hinanden.

Den hybrid der kendes,

er maskiner med dieselmotor

og elmotor - og hvor batterierne

lades op, mens dieselmotoren

er i gang. Idéen er bl.a. at

man kan køre frem til arbejdsstedet

på diesel, og bruge elmotoren

på arbejdspladsen -

til fordel for både arbejdsmiljøet

og naboerne der undgår

støj og os. Det er derimod

uklart om hybriden samlet set

sparer fossilt brændstof. Fordelene

ligger andre steder.

Et eksempel på en hybrid er

John Deeres trehjulede greenklipper

2500 E-D hvor klippeledene

drives af en elmotor.

Derved kan dieselmotoren under

klipningen køre for lavere

omdrejninger. Desuden undgår

man hydraulikslanger frem

til klippeledene og dermed risiko

for oliespild på det sarte

græs. John Deere planlægger

også at en fairwayklipper skal

komme i en hybridudgave.

Hybrider er dyrere end ikkehybrider,

men ikke meget.

Model 2500 E-D har en halvsøster.

2500 D der bare er uden

elmotor. Prisforskellen er kun

12.000 kr. (knap 6%).

Partikelfiltre

Partikelfiltre er ingen fordel

når det gælder om at spare

på fossilt brændstof. Faktisk

sænker partikelfiltre motorens

effekt og øger dermed

Forkatalysator

‘dieselbrænder’

til regenerering Partikelfilter af

keramik med

små kanaler

Lyddæmper

brændstofforbruget. Men filtrene

kan fjerne de fleste

sodpartikler (over 80% oplyser

Trafikstyrelsen) og en del

af skadelige gasser som kulilte

og kulbrinter. Og det vil

man normalt prioritere.

Partikelfilteret er opbygget

af små kanaler af keramik.

Osen tvinges gennem kanalvæggen

hvor partiklerne fanges.

Filteret skal jævnligt regenereres

(partiklerne brændes

af) så filtret ikke stopper. Det

kan f.eks. ske med en indbygget

katalysator - der forbruger

diesel. Det kan også ske ved at

tilsætte hjælpestoffet AdBlue

der består af 32,5% urinstof i

vand. Fra sin egen tank sprøjtes

væsken ind i udstødningssystemet

hvor den nedbryder

udstødningsgasserne til vand

og kvælstof. Trods regenereringen

skal filtret dog af og til

renses for aske.

Filtret leveres som en integreret

enhed med filtre, katalysator,

pumper, elektronik

mv. Der kan også være en opvarmer

der hæver osens temperatur

så den lettere kan filtreres.

Selv om partikelfiltre allerede

findes, er de stadig

fremtid på arbejdspladserne.

Der er nemlig endnu ikke

krav om at entreprenørmaskiner

skal bruge dem, og i

miljøzoner er kravet forbeholdt

køretøjer på vejene.

En renere benzin

En renere udstødning kan

man også opnå ved at bruge

renere benzin. Det koster ikke

ekstra, men dyrere brændstof.

Et eksempel er Aspens

alkylatbenzin. Den er lavet af

alkylatvæske som man kan

fremstille på raffinaderiet som

det renest mulige petroleums-

Principgodkendt partikelfilter, (Purefi Active System).

Partikelfilteret monteres i stedet for den originale lyddæmper

og virker derfor både som lyddæmper og partikelfilter.

GRØNT MILJØ 6/2011 89


Stiga Park Mirage drives af lithium-ion-batterier. Den knækstyrede rider kan klippe i op til fem kvarter

hvorefter den skal lades op i otte timer. Hastigheden ved græsklipning er 6 km/t og cirka 10 ved transport.

produkt. Alkylatet blandes

med andre komponenter så

man får et produkt der kan

bruges i de fleste småmotorer.

Når man bruger denne benzin

slipper man næsten helt

for farlige stoffer som benzen

og aromater. Desuden holdes

tændrør og forbrændingskammer

renere så man får maksimal

effekt - og dermed mindre

brændstofforbrug. Til gen-

90

gæld koste alkylatbenzin cirka

20 kr. mere pr. liter i forhold til

almindelig benzin.

Alkylatbenzin er beregnet til

småmaskiner som plæneklippere,

græstrimmere, motorsave,

buskryddere og hækklippere,

både til totakts- og firtaktsmotorer.

I forhold til f.eks. bilmotorer

er de små motorer

normalt stærkt forurenende

når de bruger almindelig ben-

zin, og det skaber et meget

usundt arbejdsmiljø. Den høje

pris skal desuden ses i forhold

til de relativt små brændstofmængder

der er tale om.

Renere motorteknologi

At udvikle selve motorteknologien

er også en udvej. På

større motorer er det almindeligt

med en elektronisk

motorstyring der justerer

brændstofmængden i forhold

til behovet. Man kan

også forfine konstruktionen

og ændre dens specifikationer.

Udviklingen forstærkes

af de EU-baserede lovkrav til

især støj og emissioner af

bl.a. kvælstofilter, kulbrinter,

sodpartikler og svovl. Kravene

er tilpasset de forskellige

motortyper og -størrelser og

skærpes løbende.

Et eksempel på en forbedret

motorteknologi for totaktsmotorer

er Husqvarnas

X-Torq der bruges på bl.a.

motorsave og buskryddere.

Her sørger en ekstra luftkanal

for at der kommer frisk

luft ind i cylinderen så der

ikke kommer lige så meget

uforbrændt benzindamp ud i

udstødningen. Den kan sænke

emissionsniveauet med op

til 75% og brændstofforbruget

med op til 20%.

Et andet eksempel er AS

Motors græsklippere der er

specialiseret til at klippe i stejlt

terræn og hvor man derfor må

bruge de normalt meget svinende

totaktsmotorer. Her har

man nedsat udslippet med en

meget mager brændstofblan-

GRØNT MILJØ 6/2011


ding som bl.a. muliggøres af

en ny karburatorteknologi og

bedre forbrændingsværdier.

I stedet for at udvikle motorer

der sparer fossil energi, kan

man udvikle maskinløsninger

der kræver mindre energi. Et

eksempel er løvblæsere med

aksial blæsehjul - i modsætning

til det normale radiale

blæsehjul. De kræver mindre

Prøver med Aspens

alkylatbenzin.

MILJØVENLIG MASKINER PÅ MASKINLEVERANDØRERENS FÆLLESSTAND

Maskinleverandørerne har

på stand 4 samlet sine medlemmers

særligt miljøvenlige

maskiner. Der er nøgleoplysninger

og henvisning til udstillerens

egen stand.

Den 8. august var følgende

maskiner godkendt:

■ Stama Minitruck med brændselsceller. GMR

■ Green Machines fejemaskine med lithium-ion-batteri. OG

■ John Deere 2500 E-D greenklipper, hybrid. Nellemann Agro

■ Ukrudtsdamper, FM Maskiner

■ Mega, eldrevet pickup. H.A. Fog

■ Stiga Park Mirage, el-rider med lithium-ion-batteri. GGP

■ Melex elbil. Svenningsens Maskinforretning

energi for samme ydelse og

kan derfor drives af en mindre

benzinmotor eller af en elmotor.

Det er bl.a. udnyttet i

Stihls aksialblæsersystem ‘Axial

blower’. Det indgår i den nye

Akku-serie der drives af en elmotor

med lithium-ion-batteri.

Systemet bruges endvidere i

KombiSystem hvor forskellige

redskaber monteres på den

samme buskrydder med en

lille benzinmotor.

Gennembruddet kommer

Det koster gerne lidt mere at

få de miljøvenlige maskiner.

Derfor er efterspørgslen også

faldet under den økonomiske

krise, erkender Per Hedetoft

fra Maskinleverandørerne:

„Lige nu tænker de fleste på

økonomi og ikke så meget på

miljø. men det varer ikke ved.

Mange vil gerne tænke på miljøet

hvis økonomien rækker.“

Som han fastslår, vil de miljøvenlige

maskiner få deres

gennembrud. Det vil de på

grund af den teknologiske udvikling.

Og fordi kommuner

og entreprenører kan se nytten

i at profilere sig på maskiner

der tager hensyn til både

arbejdsmiljøet, det lokale miljø

og det globale. sh

KILDER

www.biobrændstof.com

www.ecomotion.dk

www.trafikstyrelsen.dk

www.wikipedia.com

Interview og korrespondance med

Per Hedetoft, Kristian Jørgensen, Jan

Schønberg m.fl. juni-juli 2011.

Grønt Miljø 7/2009.

Omtalte leverandørers hjemmesider.

GRØNT MILJØ 6/2011 91


Den merværdi

som planter giver

FORMAND 8

Henning Roed, Danske Planteskoler

„Planterne kommer til sidst i

byggeriet, men til sidst kom

krisen også til os. Samtidig har

vi som bekendt haft et par

hårde vintre. Fra december

2009 til januar 2011 var der

sne og frost over 40% af tiden

- og derfor hverken produktion

eller kunder. Det var ikke

befordrende. Vi står ikke med

hænderne opad, men er trods

alt ved godt mod,“ fortæller

planteskoleejer Henning Roed

fra Roeds Planteskole. Og fra

17. juni Danske Planteskolers

nye formand.

En mere langsigtet tendens

er en stigende konkurrence fra

udenlandske planteskoler.

„Det er jo i høj grad en manuel

produktion, og vi er i konkurrence

med billigere producenter.

Arbejdskraft er bare

dyrere i Danmark end andre

steder, det har vi ingen indflydelse

på. Men så må vi arbejde

hårdere og have en tættere

dialog med kunderne. Ét er at

planterne er billige, noget andet

om det er de rigtige planter

til de rigtige steder.“

At priserne presses ned er

dog i alle tilfælde et vilkår

planteskolerne må leve med.

„Det er også sundt med konkurrence,

men det er et problem

hvis planteskolerne ikke

har ressourcer til at udvikle sig.

Så står vi med håret i postkassen

om ti år.“

Danske planteskoler er i alle

tilfælde blevet meget mere

produktive. Erhvervet har i

mange år været gennem en

strukturrationalisering hvor

der er blevet færre, men større

og mere specialiserede planteskoler.

Som Roed fortæller:

„Man specialiserer sin produktion

efter sit marked, hvad enten

det er hæk- og læplanter,

juletræer eller stauder. Hovedparten

af planteskolerne bliver

strammere og strammere i deres

sortiment.“

Men inden for deres speciale

kan de vel godt have en stor

variation?

„Det afhænger af produktionen.

Hvis man producerer til

92

forretningskæder, vil man normalt

have et lille sortiment for

at holde stykprisen nede, men

hvis man producerer til f.eks.

plantehandler kan der kræves

et større sortiment. Man kan

ikke generalisere.“

Der har i årevis været talt

om hvor vigtigt det er med de

rigtige provenienser i landskabsplanter.

Er det vigtigt

nok til at gå uden om billige

planter nede fra Europa?

„Ja det er. Proveniensen spiller

en rolle man ikke kan komme

uden om. Den skal tåle det

danske klima hvor især blæsten

og det lange forår stiller

store krav. I udbud stilles der

altid krav om proveniens og

det gør der også når private

køber planter til større plantninger,

og der er en konsulent

på opgaven. Men privatkunder

der køber ind til haven går

ikke op i det.“

Med DAFO-planterne var

man i hvert fald sikker på at få

en klimatilpasset og sund

plante. Hvad blev der af dem?

„Som varemærke afgik de

ved døden. Generelt betragtede

kunderne ikke DAFO som

højværdiplanter. Derfor var

der ikke provenu til at udvikle

og beholde sortimentet. Der

burde have været et licenssystem

fra starten af, så det ikke

Henning Roed: Er trods alt ved godt mod. Foto: Lotte Bjarke.

var så let at køre frihjul. Som

selekterede sorter eksisterer

DAFO-planterne stadig, men

de markedsføres uden mærket

og der selekteres selvfølgelig

heller ikke nye i DAFO-regi.“

Hvordan går det med at selektere

nye sorter når der ikke

er et DAFO-regi at gøre det i?

„For øjeblikket foregår selektion

af nye sorter ude i den

enkle planteskole. Ofte handler

det om sorter fra andre

lande som man afprøver til det

danske klima i nogle år inden

de sendes på markedet.“

En af tidens tendenser har

været ‘instant garden’ med

Store hæg, Prunus padus ‘Select,’ ligger den 30. marts klar til at blive plantet ved opkørslen til en stibro.

GRØNT MILJØ 6/2011


færdiggræs og store planter.

Holder det stadig?

„Tilbage i 2007-08 lignede

det en markant tendens, men

den har ikke udviklet sig voldsomt,

måske folk har fået færre

penge på lommerne. Der er

også folk der foretrækker at se

planterne vokse op.“

Er der nogle trends i det

planteskolerne udbud på Have

& Landskab, eller er det tilfældigt

hvad der kommer?

„Tilfældigheder er det ikke.

Man kan ikke bare tage en tilfældig

plante, sætte produktionen

i gang og sige at det er

en nyhed. Det vil ingen betale

for. Nyheden skal have en kvalitet,

en egenskab som man ellers

ikke har på markedet. De

er en udvikling der koster, og

inden man sætter produktionen

i gang, må man afprøve

planten så man til sidst står

med noget der duer. Det er tit

særlige forskningsvirksomheder

der står for denne produktudvikling,

f.eks. inden for

stauder, roser og frugttræer.

Det er noget der tager år.“

Hvad er de største udfordringer

planteskolefaget står

over for lige nu?

Biologiske løsninger:

„Det er helt klart at sælge

budskabet om den merværdi

som planter giver. Det skal vi

sælge til planlæggere, politikere,

private bygherrer og

boligejere. Mange undersøgelser

viser at planter giver mange

fordele: bedre klima, gladere

mennesker, højere værdi på

de tilhørende bygninger, kortere

salgstid på ejendommene

når der er en pænt og velholdt

beplantning. For erhvervsvirksomheder

er det en signalværdi

som mange slet ikke har fået

øje på. Tag et eksempel som

McDonald der altid har en

pæn beplantning rundt om

deres restauranter. Det er ikke

tilfældigt, de ved kunderne føler

sig bedre tilpas i pæne og

grønne omgivelser, og det

øger sandsynligheden for de

vender tilbage.“

Der er kommet et normforslag

til højtstammede træer

der går meget mere detaljeret

til værks end plantestandarden.

Er det en vej I støtter?

„Jeg ved at alle træplanteskolerne

producere efter de

nye normer, så det er mere

end godt på vej.“

I har en fællesstand på Have

Spil sammen med miljøet

– sund fornuft, idag og for fremtiden!

E. Marker er specialist i biologiske

løsninger til pleje af parkanlæg,

golfbaner, fodboldbaner og lign.

Kontakt os – og hør mere om

helt naturlige og bæredygtige

produkter.

& Landskab med 400 plantearter.

Hvad kan man se der?

„Meningen er mest at vise

den mangfoldighed som planteskolerne

kan byde på. Det

kan både være nyheder og ældre

ting. Der kommer hele tiden

nye kunder der har brug

for gammel viden. Vi bruger

sloganet ‘vi planter et grønnere

samfund’. Det er også et

signal om den meget ensformige

- eller fraværende - beplantning

man kan opleve

mange steder.“

En af foreningens nye markedsføringskampagner

er

‘grønne pletter’. Hvert eller

hver andet år finder foreningen

i samarbejde med en by

eller kommune en plads i byen

som tilplantes til en grøn plet.

Meningen er at åbne folks øjne

for de værdier det grønne

giver. Og så skal det selvfølgelig

markedsføres med skilte,

hjemmeside og lokal presse.

En anden ny pr-aktivitet retter

sig mod en større grøn

plet, nemlig bynære skove. Ikke

sådan at foreningen vil finansiere

nye skove, men man

vil fokusere på information og

kom-i-gang-materiale. „Vi vil

Græspleje/græsfrø

Organiske gødninger

Specialgødninger

Mykorrhiza

Ukrudtsbekæmpelse

Vandpleje

Analyser og sygdomstests

Have & Landskab

Stand 217

lave et opråb til byplanlæggere

og politikere. En tur i skoven

kan spare mange piller,“

siger Henning Roed.

Der er i de senere år blevet

flere og flere planteskoler der

udstiller på Have & Landskab.

Hvad er baggrunden?

„Ja, der er nogle ting der

skal modnes med tiden. Dem

der udstiller har indset at der

skal snakkes med kunderne og

lyttes til dem. Måske har de

nogle ønsker som vi ikke før

har opfattet. Samtidig er hele

det markedsområde som udstillingen

dækker, blevet et

større og større marked.“

Kritik over Have & Landskab

har Roed ikke rigtigt. „Vi er

med til at udfylde rammerne,

og så må vi jo selv gøre noget

ved det hvis vi synes der er noget

som mangler.“

Danske Planteskoler holder

selv en anden udstilling, nemlig

Plantefagmessen der holdes

hvert år i august, sidst på Langesø

Gods på Fyn. Her er målgruppen

dog en helt anden

end på Have & Landskab, understreger

Roed, nemlig plantehandlere

og eksportører,

ikke landskabssektoren. sh

Chefgartner Jens Povlsen:

OSMO er LEGOLAND ® Billunds

foretrukne leverandør af

organiske og miljøvenlige

gødningsprodukter.

E. Marker A/S

Tlf.: +45 74 67 08 08

salg@emarker.dk

www.emarker.dk

GRØNT MILJØ 6/2011 93

LEGO, LEGO logo og LEGOLAND er varemærker tilhørende LEGO Gruppen og her anvendt med speciel tilladelse. © 2011 LEGO Gruppen.


Grønne udstillinger i 30 år

Fagudstillinger har længe været en del af faget, men mål og stil har varieret gennem årene

Af Søren Holgersen

Fælles maskindemonstrationer var en central del af de første udstillinger. Her leder LDA’s fagkonsulent Jes Krarup - i midten med megafon - en

græsklipperdemonstration. Det er efter alt at dømme maskindemonstrationen i Ølstykke 1983.

Udstillinger har været en

del af det grønne fag næsten

lige så længe det har eksisteret.

Store publikumsudstillinger

kendes tilbage fra 20’erne.

Historien er dog noget kortere

hvis begrebet snævres ind

til udstillinger hvor flere leverandører

samtidig viser produkter

for en større gruppe

fagfolk.

Med denne definition hører

anlægsgartnerfolkets red-

94

skabsdage og maskindemonstrationer

formentligt til de

første. De begyndte at tage

form i begyndelsen af 60’erne

da fagets mekanisering for alvor

tog fart. En række leverandører

stillede op, typisk på en

stor anlægsgartners plads. Den

seneste og største af denne

førstegenerationsudstillinger

var maskindemonstrationen i

1983 på K. Flemming Jacobsens

plads i Ølstykke. En udstil-

Odense Congress Center. Byggeriet var mindre i 80’erne, og er blevet

endnu i større i dag end det er her på dette Google Earth-billede. Stadium

Arena Fyn er siden opført lige nordvest for de viste haller og hvor

bl.a. ‘kendistræerne’ blev plantet. Længere mod nordvest er der her

parkeringsplads og byggeri, men i 80’erne var det åbne marker som

blev brugt til maskindemonstrationer.

ling som Landsforeningen

Danske Anlægsgartnermestre

(LDA) stod bag.

I omtalen fra dengang nævnes

både først 36, siden ‘over

50’ udstillere og et besøg på

præcist 1729 fagfolk. „En ubetinget

succes set med arrangørernes

øjne,“ lød det bagefter.

Satsningen lå primært på

maskiner blandt udstillerne og

anlægsgartnere blandt gæsterne,

men i sin markedsføring

henvendte man sig bredere.

Det famlende perspektiv sås i

arrangementets navn der både

blev kaldt ‘LDA’s maskindemonstration’,

‘Det grønne område’

og ‘Grønt Miljø’ som bladet

der startede samme år.

Vækst og anlæg i gang

Maskindemonstrationen i 1983

stod dog ikke alene. Samme år

debuterede Vækst og Anlæg i

et samarbejde mellem LDA og

TAL DER TIT TAGES MED ET GRAN SALT

De tal som udstillingsarrangører opgiver om besøgs- og udstillertal

er gerne usikre og skal tit tages med et gran salt.

■ Udstillertallet oplyses som regel både før og efter udstillingen,

og det kan variere fordi der gerne kommer enkelte udstillere

til i sidste øjeblik. Desuden skelnes ikke altid mellem antal

udstillere og antal stande. Det kan variere fordi nogle udstillere

har flere stande, mens andre deler en stand. Om nogle udstillere

kan man diskutere om de skal tælles med fordi de indgår

i en fællesstand eller har fået et hjørne hos en kollega.

■ Besøgstallet kan hvile på alt lige fra anslåede tal til en præcis

optælling baseret på et billetsystem. Man kan lægge udstillerog

arrangørpersonel mv. til for at få det til at se pænere ud.

■ I alle tilfælde er udstiller- og besøgstallet også afhængigt af

arrangøren som kan have interesse i at pynte på tallene af

hensyn til kommende udstillinger. Det gælder især besøgstallet

som er svært at kontrollere af andre. Historien byder på nogle

tilfælde der næsten kun kan karakteriseres som fantasital.

■ Det er ikke normalt med en uafhængig statistik. Tallene for

Have & Landskab er dog ret præcise og pålidelige. Her er besøgsstatistikken

baseret på at hver besøgsgæst udfylder en talon

som bagefter tælles sammen.

GRØNT MILJØ 6/2011


messearrangøren Fyns Forum i

Odense. Den var tænkt som en

bredere og landsdækkende

haludstilling for hele faget

hvor også private kunne komme.

Alt sammen i modsætning

til de mere lokale maskindemoer

som skulle køre ved siden

af. Ambitionerne var store,

ikke mindst takket være

LDA’s nye dynamiske direktør

Jens Raunkjær.

58 udstillere annonceredes

der med til den første Vækst

og Anlæg hvor man primært

udstillede i hallen, men også

kunne udstille udendørs på

den omgivende parkeringsplads.

3500 besøgende skulle

der være dukket op. Det er et

ubekræftet tal som først dukker

op da næste Vækst og Anlæg

annonceres. Usikre be-

søgstal har belastet udstillingshistorien.

De skal tages med et

gran salt, især når tallene bruges

i den senere markedsføring.

Men besøgstallet var i alle

tilfælde nok til at udstillingen

blev gentaget.

I LDA besindede man sig

dog. For fremtiden skulle der

kun holdes én udstilling om

året, nemlig Vækst og Anlæg

hvor man kombinerede haludstillingen

og maskindemonstrationen.

Udstillingen skulle

holdes omkring 1. juni og være

landsdækkende, men flyttes

fra landsdel til landsdel. Og

man ville gerne have andre

grønne organisationer med.

Faglige arrangementer

Det kom delvist til at holde

stik. Hvert år 1980’erne ud

blev der holdt Vækst og Anlæg.

Det blev dog hvert år i

Fyns Forum der lå centralt og

dengang havde en ubygget

mark ved siden af til maskindemonstrationer.

Og de fleste

andre grønne organisationer

kom - navnlig op til 1985-udstillingen

- med i den rådgivende

og delvist medhjælpende

baggrundsgruppe.

Gruppen stod for de faglige

arrangementer, først og fremmest

maskindemonstrationer

og konferenceprogrammer

som også fyldte meget. Fyns

Forum tog sig af standene, det

praktiske arrangement og

markedsføringen.

Udstillingens baggrund forklarer

hvorfor man lagde så

stor vægt på maskindemonstrationerne.

Udstillerne meld-

Fyns Forum 24. maj 1984. Nationalbankdirektør

Erik Hoffmeyer

planter et træ mens anlægsgartnermester

Karl Flemming Jacobsen

holder stokken. Skikken med at

lade en kendis plante et træ indledtes

dette år som led i den daværende

Plant-et-træ-kampagne.

te maskiner til den ønskede

kategori: græsklipning, jordbehandling,

flishugning mv.

Derefter skulle maskinerne én

efter én vise deres værd under

en kort arbejdsøvelse. Det hele

blev styret af en demonstrationsleder

udstyret med megafon.

Idéen var at sammenligne

de forskellige mærkers præstationer

under realistiske forhold.

Maskindemonstrationernes

form blev dog hurtigt et problem

når der kom mange maskiner

og udstillingsgæster.

Man udvidede arealerne hen

over årene, men måtte efterhånde

erkende formens begrænsning.

Konceptet muliggjorde

heller ikke i praksis at

udstillingsgæsterne selv kunne

prøve maskinerne.

Udstillingen bød på et større

konferenceprogram, og det

var let at gå fra hallen direkte

ind i konferencerummet. Programmet

blev fra 1985 peppet

op med ‘Grønne Fags Dag’

som Fællesrådet for havekultur

og landskabspleje holdt i

reprise, i 1985 med temaet ‘natur-

og landskabspleje’.

Træ og pris

I 1984 indledtes skikken med

at lade en kendis plante et

træ. Første år - hvor nationalbankdirektør

Erik Hoffmeyer

svingede skovlen - var plantningen

et led i den daværende

‘Plant-et-træ-kampagne’, men

det blev et fast indslag de følgende

år. Træerne findes ikke

mere. Odense Congress Center

har siden udvidet flere gange,

og i 2007 opførtes ‘Stadium

Arena Fyn’ på det sted hvor

træerne stod. Det vigtigste var

trods alt også selve planteseancen.

Den var et led i den

profilering af udstillingen - og

af faget - som der også blev

lagt stor vægt på.

Gennem flere år blev også

Danske Anlægsgarteres pris

‘Årets grønne anlæg’ afsløret

ved udstillingens åbning. Første

gang var i 1985 hvor temaet

var gårdrydningen og fol-

GRØNT MILJØ 6/2011 95


Vækst og Anlæg 1990 dannede en lille landsby på Favrholm hvor NOVO i dag har kursusejendom. Men potentialet udendørs blev ikke udnyttet.

kene bag Ewaldsgadekarréen

på Nørrebro i København tog

prisen. Efter den pompøse åbning

var der tid til en eksklusiv

rundvisning og frokost for de

særligt indbudte gæster. Og

efter første udstillingsdag kunne

udstillerne mødes til ‘Grønt

Træfpunkt’.

Så småt at tage form

I 1984 var udstillingssuccessen

behersket. „Idéen med Vækst

og Anlæg hvor anlægsgartner-

96

Besøg os på

stand 123

Have & Landskab

Slagelse

fagets grønne folk mødes en

gang årligt begynder så småt

at tage form,“ lød det i Grønt

Miljø bagefter, men de godt

3000 besøgende var „for lidt

faget taget i betragtning“ som

Jens Raunkjær meddelte.

I 1985 gik det bedre. Man

fik 71 udstillere der samtidig

havde større bredde end før.

Senere oplystes at der var 92

udstillere og ‘cirka 6000’ besøgende

selv om der nu kun var

to udstillingsdage. Den sidste

45 hk Yanmar dieselmotor

Komfortkabine med aircon, luftsæde og radio

2 fuldramme døre med oplukkelige ruder

Rustfri beholder, 1 m 3 / tiphøjde 1,4 m

Automatisk 4 WD i arbejdsgear

Transporthastighed 28 km/t

To automotive kørepedaler til frem og bak

Hydraulisk tippelad på redskabsbærer

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.

åbne dag for private var skåret

væk. Udstillertallet steg lidt i

1986, men besøgstallet angives

denne gang kun til 4200.

Der holdtes nogenlunde status

quo i 1987.

Vækst og Anlæg toppede

året efter. I 1988 kunne man

lokke med 122 udstillere. Efter

udstillingen gjorde man status:

130 udstillere og 5000 besøgsgæster.

Tallene ‘overgik tidligere

rekorder’ som det meddeles.

Tallet på 6000 fra 1985

Hako

Citymaster 1200

Citytrac 4200

Professionel gadefejemaskine

og redskabsbærer

må formentligt karakteriseres

som et utroværdigt pr-tal.

Baggrundsgruppen var i

1988 også større end nogensinde

før. Bl.a. var det nydannede

Parkteknisk Institut kommet

med. Det medvirkede til

at give større bredde, hed det i

tiden. De faglige arrangementer

var mere omfattende end

før, og man kunne lægge vejen

forbi det nærliggende

Blangstedgård og se det nye

eksperimentbyggeri.

Odensevej 33, 5550 Langeskov

Tlf. 6538 1163 hako@hako.dk

www.hako.dk

GRØNT MILJØ 6/2011


Men der var også nye udfordringer.Maskindemonstrationerne

er ikke givtige nok når

der er så mange, lød kritikken.

Både udstillere og gæster ønskede

at kunne demonstrere

makiner på selve standen og

på demoarealer. De ønskede

også at udstillingen kom rundt

i landet. Der blev også luftet

frygt for om interessen for udstillingen

kunne holde på det

overfyldte messemarked, især i

den byggekrise som fulgte i

kartoffelkurens kølvand.

I 1989 forsattes konceptet

dog nogenlunde uændret.

Men udstillingsledelsen havde

allerede bestemt at udstillingen

fremover kun skulle holdes

hvert andet år i Fyns Forum,

mens udstillingen de mellemliggende

år skulle rundt i

landet og have mere karakter

af maskindemonstration. „Det

skal stadig være fagets egen

udstilling. Man holder fast ved

at udstillingen er mere end udstillere.

Det skal være bred

forbrugeroplysning,“ lød det

fra LDA’s Michael Nielsen lige

før 89-udstillingen. Konceptet

fra 1983 blev støvet af og taget

til nåde.

Det betød at Vækst og Anlæg

i 1990 kunne opleves på

statens gamle forsøgsgård

Favrholm syd for Hillerød. Men

man satte sig mellem to stole.

Nok var det en udendørs messe,

men med de små indendørsagtige

stande var konceptet

ikke afgørende anderledes.

To klippere krydser hinanden ved Fyns Forum en gang i 80’erne. Ved de fælles demonstrationer var det ikke

udstillingsgæster der kørte maskinerne, men leverandørerne selv. Tit i pænt messeoutfit med slips.

Have & Landskab

Stand 75

Der var ikke bedre muligheder

for at demonstrere maskiner

end før. Og konferencerne og

‘grønt træfpunkt’ var lagt så

langt væk at kun få deltog.

Favrholmudstillingen bød

også på en tilbagevenden til

de tre dages åbning med adgang

for private sidste dag.

Det var ellers droppet efter

1984. Successen var heller ikke

denne gang til en gentagelse.

Have & Landskab fødes

De grønne organisationer ville

gerne gå videre med at udvikle

udstillingen, men Fyns Forum

holdt igen. Det førte til et

GRØNT MILJØ 6/2011 97


Have & Landskab 1992 i Gram. Det hele foregik i fri luft. Meget af tiden i regnvejr.

brud. LDA førte an, men organisationernes

formelle udstillingsregi

var Fællesrådet for

havekultur og landskabspleje

der netop i 1990 blev reorganiseret

til Have & Landskabsrådet.

Der var i forvejen et stort

overlap mellem rådets medlemsorganisationer

og Vækst

og Anlægs baggrundsgruppe.

„Vi ønsker en messe generelt

mere faglig og praktisk

orienteret end vi har kunnet

98

opnå i samarbejdet med Fyns

Forum,“ sagde Per Malmos,

formand for Have & Landskabsrådet.

Rådet blev nedlagt

i 2009 på grund af for ringe

opbakning blandt medlemsorganisationerne,

men dengang

var der håb om at gøre rådet

til noget stort. Rådet lagde

derfor også navn til udstillingen

som døbtes Have & Landskab

- og ikke det mere dækkende

Park & Landskab.

Have & Landskabsrådet ville

dog ikke stå alene om en ny

udstilling, men søgte samarbejde

med Parkteknisk Institut

hvis søsterinstitut Skovteknisk

Institut i forvejen arrangerede

skovmaskinudstillingen Skov &

Teknik. Det blev et ja. Og giftermålet

skulle siden vise sig at

være langtidsholdbart selv om

navne og ejerskab ændrede

sig. Park- og Skovteknisk Institut

blev siden en del af Forsk-

Selandias jordbrugsafdeling har lagt plads til de fleste gange Have & Landskab er afviklet. Rammerne er tilpas

varierede med mark, park, have og skov. Arealerne er rubuste, og der er god plads. Skolens bygninger er dem

med de røde tage i midten. De første gange lå maskinområdet vest for skolen, men er siden flyttet til markerne

nordøst for skolen. Det har givet udstillingen en bedre indre sammenhæng. Fra Google Earth.

ningscentret for Skov & Landskab

som i dag er en del af Københavns

Universitet.

Arbejdende udstilling

Med Have & Landskab realiserede

branchen de ønsker man

ikke fik igennem hos Fyns Forum.

„Både besøgende og udstillere

har efterspurgt nye

rammer der kan tilføre den efterhånden

noget forudsigelige

og velkendte udstillingsform

nye idéer og indhold. Vi vil

derfor lave en arbejdende udstilling

hvor de udstillede produkter

demonstreres og afprøves

i praksis på stedet. Derfor

er messen primært udendørs,“

forklarede LDA’s fagkonsulent

Michael Nielsen, projektleder

sammen med Parkteknisk Instituts

Palle Kristoffersen. Udstillingen

skulle rundt i landet og

kun holdes hver andet eller

tredje år.

Selv om det kunne se sådan

ud, var det ikke idéen at få

flere messer. Tværtimod. Man

ville lave en udstilling der ryddede

det overfyldte grønne

messemarked. Som mellemste

led i ‘fremtidens indkøbskoncept’

skulle udstillingen give

mulighed for at sammenligne

og prøve alternativer. Konceptet

bestod ellers af et første

led hvor enkeltleverandører

kom til virksomheden og et

sidste led hvor fik det store

overblik, f.eks. på den tyske

udstilling GaLaBau. Sloganet

blev ‘en arbejdende friluftsudstilling

for grønne fagfolk arrangeret

af grønne fagfolk’.

Med den nye udstiling gik

man også bort fra en traditionel

organisation med en messevirksomhed

der tager sig af

det praktiske. Fra nu af blev

det en netværksorganisation

hvor man hen ad vejen ansatte

projektledere og hyrede

hjælp. De eventuelle overskud

gik tilbage til parterne som

støtte til organisationernes

faglige arbejde og udvikling.

Organisationen blev senere

betegnet som ‘letbenet’ af en

formand for maskinleverandørforeningen,

men ikke desto

mindre skulle den vise sig at

være meget stabil. Med formelle

ændringer har den siden

kørt i næsten 20 år.

Efter at de grønne organisationer

brød med Fyns Forum

fortsatte messearrangøren

med Vækst og Anlæg. ‘Hjem

GRØNT MILJØ 6/2011


til Fyn’ lød slagordet for Vækst

og anlæg i Fyns Forum i efteråret

1991. En ren haludstilling

som kun holdt en enkelt gang.

Tiden var løbet fra de indendørs

pæne messer med små

stande og funklende maskiner.

Fyns Forum nåede dog at

indgå en aftale med messen

ISAK (Indkøbsmesse for stat,

amt og kommune) om at holde

de to udstillinger på skift.

ISAK var i 80’erne en konkurrent

man måtte regne med.

Dens svaghed var en meget

bred profil uden et klart fokus.

Arrangøren Dr. Margrethehallen

i Fredericia opgav messen

da 90’erne begyndte.

Regnfulde Gram

At man tog de geografiske ønsker

alvorligt viste sig da man

valgte sønderjyske Gram som

det sted hvor Have & Landskab

skulle debutere i september

1992. At udstillingen foregik i

en slotspark var heller ikke tilfældigt.

En del af det nye koncept

var at bruge et grønt område

der i sig selv var en udflugt

værd. Som besøgsgæst

skulle man også betale for at

komme ind. Det var et led i

princippet om at faget var fælles

om udstillingen.

Med 88 udstillere og et besøgstal

omkring de 3000 var

tallene dog ikke større end

dem man kendte fra Vækst og

Anlæg. Man kunne i første

forsøg ikke tiltrække de store

maskinleverandører der havde

nok af andre messer at stille

op på.

Standene var anbragt langs

en rute som perler på en snor.

Systemet sikrede at alle besøgsgæster

kom forbi alle

stande. Princippet blev opretholdt

på de følgende udstillinger,

men måtte efterhånden

blødes op med parallelle ruter

og genveje efterhånden som

udstillertallet voksede.

Den gamle tanke om bred

forbrugeroplysning fortsatte,

men fik et andet udtryk i Have

& Landskab end i Vækst og

Anlæg. Hvor det før handlede

om fælles maskindemonstrationer

og konferencer, var det

nu især forberedte demonstrationsplantninger

og andre

specialstande hvor arrangørerne

var den udfarende kraft. I

Gram kunne man bl.a. studere

en DAFO-have og en coniferahave.

Et danmarksmesterskab i

græsklipning var der også blevet

plads til - mest af pr-mæssige

grunde, og TV2 Syd dukkede

heldigvis op.

Måske på grund af de store

forventninger kom der kritik

bagefter, bl.a. at der var for få

muligheder for at sammenligne

produkter, og at der ikke

var nogen haveudstilling. Projektlederne

Palle Kristoffersen

og Torben Dam advarede mod

at „forventningerne ikke skrues

op i det himmelblå.“ Heldig

med vejret var man nu heller

ikke. Den første Have & Landskab

i Gram Slotspark blev også

den vådeste. Men trods den

betingede succes blev den første

Have & Landskab heller ikke

den sidste.

Jernbjerggården

Fra Gram skulle Have & Landskab

til Sjælland annoncerede

Have & Landskab 1992 i Gram. Vinderen af DM i græsklipning får

håndtryk og diplom af SiD’s Svend Ove Pedersen.

GRØNT MILJØ 6/2011 99


100

www.kiba.dk

FD1100

Nyeste model med nyt sugesystem.

Optimal opsamling af

græs og løv. 900 l beholder med

højtip. Minimal venderadius.

Have & Landskab - mød os på stand 36

Climber S 7

Climber er skabt til at løse opgaver

på svært fremkommelige

steder som naturgrunde,

rabatter og skråninger m.m.

udstillingsledelsen. Det blev

Slagelse 1995, nærmere betegnet

på Teknisk Skole Slagelses

jordbrugsafdeling, Jernbjerggården.

Den skulle siden vise

sig at blive et fast udstillingssted,

men dengang var det

blot tænkt som et enkelt besøg

for vandreudstillingen. Det

var også første og sidste gang

at der var tre års interval. Ellers

har det været to.

Efter udstillingen hed det

137 udstillere på 160 stande

og 4350 gæster. Begge tal var

klart bedre end i første forsøg.

Igen var der forberedte plant-

2011

FX 20 Zero Turning

Nyeste frontmonterede Zero

Turning klipper. Hurtigt skift

fra bioklip til bagudkast fra

førersædet.

G85

Fejemaskine som fås i flere

varianter. Alle med danskproduceret

500 mm fejeringe

og galvaniseret skærm.

Skolevej 30 Drastrup

8960 Randers SØ Info@kiba.dk

Tlf. 70 25 00 20 Fax 70 25 00 30

ninger, bl.a. bunddækkeplanter

i skolens park, roser og fire

plantninger med allétræer. I

tiden bedømmes udstillingen

som en stor succes, men det viste

sig også at det var svært at

få udstillingen gjort så arbejdende

som man havde forestillet

sig. Det var svært at hive

gæsterne op på maskinerne.

Udstillingen var også den

første med DM i anlægsgartneri

hvor hold fra hver af de

enkelte anlægsgartnerskoler

konkurrerede om at anlægge

det samme anlæg. Værten var

så ubeskeden selv at vinde før-

ste gang. Arrangementet var

især indført for at få medieomtale,

og det var ikke uden

effekt.

Marienbjerget

To år efter gik turen til Århus

hvor Marienbjergparken lagde

areal til Have & Landskab ‘97.

Denne gang kunne man lokke

med 160 udstillere på 190

stande. Op mod 6000 gæster

tog mod invitationen der også

omfattede forsøgsplantninger

med dækmaterialer og frugttræer,

forsøg med forvildning

af urter, ‘præghaver’ og naturlegeplads.

„At 30% af de ansatte i sektoren

besøger udstillingen i løbet

af to dage markerer Have

& Landskab som 90’ernes samlende

arrangement,“ lød det

bagefter fra Palle Kristoffersen

der var udstillingsleder, denne

gang sammen med Gert Juhl.

De kunne glæde sig over at

vejret holdt da først udstillingen

åbnede. Efter 4 ugers hede

og tørke faldt der 117 mm

de tre dage før åbningen.

I mellemtiden var udstillingens

regi lavet om. I skyggen

af et underskud fra udstillingen

Havekultur 96 havde Have

& Landskabsrådet trukket de

økonomiske følehorn til sig.

Rådets økonomiske rolle blev

overtaget af Forskningscentret

for Skov & Landskab og af De

Grønne Udstillinger ApS hvor

Have & Landskabsrådets medlemmer

skulle købe anparter.

Det var i praksis dog kun LDA

og Dansk Planteskoleejerforening

der gjorde det.

Have & Landskabsrådet bevarede

dog en tilknytning til

udstillingen, bl.a. ved at stille

den ene projektleder og få del

i overskuddet. Det stoppede

endeligt da rådet i 2003 dros-

lede sine aktiviteter i bund.

Derefter blev udstillingens

ejerskab efter en del spilfægteri

lagt i et helt nyt udstillingsselskab

med de fire nuværende

ejere: Danske Planteskoler,

Danske Anlægsgartnere,

Maskinleverandørerne og

Skov & Landskab.

Aktiverende

1999-udstillingen flyttede til

bage til Slagelse. Igen kunne

man notere sig fremgang i

både udstiller- og besøgstal.

6400 besøgsgæster nåede man

op på og 166 udstillere. Antallet

af åbningsdage blev udvidet

fra to til tre.

Der var nu gået fire år siden

man første gang havde været

på stedet, så man slog på at

forsøgsplantningerne var vokset

godt til og med fordel

kunne genses. Nye specialstande

var der dog også under den

fælles overskrift ‘miljøvenlige

anlægs- og plejeteknikker i

park og landskab’. Lokal afledning

af regnvand var første

gang med som tema. Det skulle

ikke blive den sidste gang.

De ikke-kommercielle indslag

var samtidig begyndt at få mere

karakter af små specialstande

end før. Denne tendens

skulle fortsætte på de næste

udstillinger.

Selv om planteskolerne delvist

svigtede, var der generel

stor tilfredshed med afviklingen.

„Jeg synes selv det var

den bedste og flotteste udstilling

inden for have- og landskabsbranchen

jeg har set i

Skandinavien. Set i forhold til

udstillingens idé om at være

arbejdende og aktiverende er

vi nået længere end før,“ udtalte

projektleder Palle Kristoffersen

der denne gang dannede

duo med Line Mortensen.

GRØNT MILJØ 6/2011


Demonstrationsplantninger var en væsentlig del af 90’ernes Have & Landskab. Her tester projektleder Palle Kristoffersen en plantning med

allétræer før udstillingen i 2005. Træerne står der stadig og kan studeres bag Have & Landskabs stand 223.

GRØNT MILJØ 6/2011 101


Maskinleverandørerne var

knapt så tilfredse, bl.a. med

markedsføringen. Især udstillerne

med store maskiner

havde fået for lidt ud af det.

Denne erfaring var siden med

til at præcisere udstillingens

naturlige grænse.

Smukke Hindsgavl

Hindsgavl Slot ved Middelfart

var location i 2001. Det blev

den hidtil sidste gang man

praktiserede tanken om en rejsende

udstilling. Hindsgavl tilbød

meget smukke rammer,

men det følsomme område

medførte også en vanskelig logistik

da maskinerne skulle ind

og ud af området. De to nye

projektledere, Kristian Larsen

fra Forskningsentret for Skov

sen & Landskab og Jørgen

Nimb Lassen fra Have & Landskabsrådet

fik sved på panden.

Siden groede udstillingen fast i

Slagelse hvor der var varierende

og robuste fysiske rammer

og mulighed for at genbruge

allerede etablerede faciliteter.

På Hindgavl fortsatte den

nye tradition med demonstrationsplantninger,

og igen var

den miljøvenlige drift i fokus.

Man fornemmede dog at specialstandene

begyndte at få en

bredere sammensætning end

før med bl.a. allétræer, miljøvenlig

pleje af græs og belægninger,

valg af fuger, miljøvenlig

brug af træ samt lokal nedsivning

af regnvand der igen

var med. Dertil kom specialudstillinger

om havekulturbyen

og skov og golf.

Udstillingen bød også på

nordisk mesterskab i træklatring

og en skulpturudstilling i

slotsparken i samarbejde med

Dansk Billedhuggerforbund.

Og DM i anlægsgartneri resulterede

i en permanent skærehave

til slottet. Det blev dog

sidste gang at dette mesterskab

blev holdt. For både skolerne

og de praktiske arrangører

- LDA og SiD - var det trods

alt for dyrt i forhold til den preffekt

man kunne få.

Det var en spændende udstilling

for det rekordstore besøg

på 8200 gæster. Og antallet

af udstillere kunne akkurat

også slå ny rekord med 168

udstillere. Igen åbnede man

for private på den sidste dag

for at vise gæstfrihed og få lokal

goodwill. Det benyttede

omkring 500 sig af.

102

Hindsgavl Slot ved Middelfart husede Have & Landskab 2001. En meget smuk, men også følsom lokalitet lige

ned til Lillebælt. Maskinområdet lå placeret på markerne lige vest for slottet og haven. Den renoverede Hindsgavl

Allé der fører til slottet var i sig selv en specialstand. Øverst til venstre ses den oprindelige slotsbanke.

DM i anlægsgartneri er i gang på Have & Landskab 1999 i Slagelse. Et pr-mæssigt trækplaster.

GRØNT MILJØ 6/2011


Maskinleverandørene med

de store maskiner fik igen for

lidt ud af det. Formanden Mikael

Knøfler beklagede bl.a.

entréen på de 100 kr. som han

mente kunne holde besøgende

borte. Og så var det for besværligt

at komme til og fra

med det store grej. Kritikken

blev imødekommet. Hindsgavl

kom i hvert fald ikke ind i billedet

igen, og entreén kunne

man fremover slippe for ved at

udfylde et deltagerkort. Fra

2005 blev entréordningen lagt

helt i graven med det nuværende

gæstekortsystem der

samtidig er med til at markedsføre

udstillingen.

Ingen sammenlægning

Før 2001-udstillingen gik en af

samarbejdspartnerne bag udstillingen,

BLEM (Brancheforeningen

for leverandører af

entreprenørmateriel, nu Maskinleverandørerne)

ud af

samarbejdet. Man ville samle

alle sine kunder til én udstilling,

nemlig den udvidede entreprenørudstiling

Entreprenør

& Grønne Anlæg som foreningen

selv holdt med Messecenter

Herning som arrangør. Så

slap man for at skulle udstille

hvert år. De enkelte medlemmer

kunne dog frit vælge selv

at deltage på Have & Landskab,

og det gjorde de fleste

af dem med ‘grønne’ maskiner

på programmet.

Både før og efter Have &

Landskab 2001 blev der gjort

forsøg på at fusionere de to

udstillinger, men det faldt til

sidst til jorden. Messecenter

Herning ville være enearrangør.

Parterne bag Have &

Landskab, Have & Landskabsrådet

og Forskningscentret for

Skov & Landskab ville være

med til at arrangere og ville

desuden have afsat penge til

faglige temaer. Forhandlingen

blev afbrudt.

Da 2003-udstillingen nærmede

sig skærpede BLEM sin

politik. Foreningens medlemmer

vedtog at de ville stå sammen

og ikke deltage på Have

& Landskab. Det holdt de og

fik samtidig i hast arrangeret

en Entreprenør & Grønne Anlæg

uden for nummer - på et

ulige år som efter gammel aftale

‘tilhørte’ Have & Landskab.

Have & Landskab rykkede

derfor undtagelsesvist frem

til maj, men beholdt de velkendte

rammer i Slagelse.

Udstillertallet faldt for første

gang i udstillingens historie,

men ikke meget, der var stadig

maskiner, og besøgstallet

steg endda til godt 8600. Entreprenør

& Grønne Anlæg var

ingen reel konkurrent, formentligt

fordi den ikke dækkede

fagområdet nær så alsidigt.

Uenigheden blandt maskinleverandørerne

var til at få

øje på. Det var sidste gang

man så en fælles boycot.

Miljøvenlig anlæg og drift

var igen på temaprogrammet

sammen med golf. Som noget

nyt var også arbejdsmiljø,

grønne skolegårde og ny plante-temadag

med denne gang.

2003 var også året da udstillingskataloget

første gang

blev en del af Grønt Miljø. Sådan

har det været lige siden.

Skårene blev klinket

For at få maskinudstillerne til

at dukke op, var det om at

komme ud af takt med Entreprenør

& Grønne Anlæg. Derfor

var man hurtig til at annoncere

Have & Landskab

2004 - allerede året efter. Det

Der studeres topafskrælning af græs på Have & Landskab 2001. Det er

den 15. august - den varmeste udstillingsdag hidtil.

– kvalitet ind til

mindste detalje

ELIET

KOMPOSTKVÆRN

ELIET har udviklet og patenteret

sit eget skæresystem kaldet

Chopping Principle.

Knivene skærer

med årerne

af træet,

hvilket giver

en høj ydelse

med lille

motoreffekt.

Se alle

modelller


www.flextrading.dk

Priser fra12.700,incl.

moms 15.875,-

ELIET KS240

KANTSKÆRER

Kraftig og enkel

konstruktion,

6 indstillinger af

skæredybde/vinkel,

5,0 hk. Honda GC160

motor.

Vejl.pris 6.396,incl.

moms 7.996,-

Priser fra7.396,incl.

moms 9.245,-

Hvidemøllevej 9-11 | 8920 Randers NV

Tlf. 89 14 14 89 | Fax 89 14 14 90

salg@flextrading.dk | www.flextrading.dk

ELIET

VERTIKALSKÆRER

Kraftige vertikalskærere specielt

til udlejning og professionelt brug.

Findes i 40 og 50 cm arbejdsbredde.

Vejl.pris 16.996,incl.

moms 21.245,-

ELIET EDGE

STYLER PRO

Kantskærer som

skærer græsset helt fri.

Motor 4,0 hk Honda

GX120. Variabel hastighed

(1–2,5 km/t.), afvibreret

multijusterbart håndtag.

Gartnerens barkflis

Den rigtige dækbark

til den rigtige pris

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet

en vare, mange efterspørger - og med god grund.

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til

omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi

naturligvis fragtfrit.

Pris kr./m

SJÆLLAND JYLLAND/FYN

Granbark, fra ................................ 175,- ............. 195,-

Fyrrebark, 20 til 60 mm, fra ......... 215,- ............. 235,-

Vedflis/træflis, fra ......................... 180,- ............. 190,-

Spagnum, fra ................................ 170,- ............. 190,-

3 excl. moms

Varerne kan desuden afhentes ab lager RGS 90 A/S, Selinevej,

2300 København S (tlf. 3248 9090) i.h.t. RGS prisliste.

Ved større mængder: indhent venligst tilbud

DSV Transport A/S

www.dsvmiljoe.dk

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818

Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk

GRØNT MILJØ 6/2011 103


lev dog ændret fordi Maskinleverandørerne

ændrede politik

og opgav Entreprenør &

Grønne Anlæg. Og med Have

& Landskabsrådets deroute

blev udstillingen lagt ind i et

helt nyt fælles selskab.

Skårene blev klinket, både

internt og eksternt, og der var

skabt et fodslag der stadig holder.

„Det er med stor tilfredshed

at det er lykkedes at finde

sammen om én stor grøn udstilling,“

hed det i en fælles

udmeldelse. Og næste udstilling

skulle være i 2005, igen i

Slagelse som nu var fast lokalitet.

Kristian Larsen fortsatte

alene som projektleder, en

rolle han siden har haft.

104

19 UDSTILLINGER Udstilling

Om det kun var den fælles

organisatoriske opbakning eller

ej, så nåede man 200 udstillere

og 9400 gæster. De var

generelt godt tilfredse, ikke

mindst med planteområdet

der for første gang fyldte noget,

men udstillingens størrelse

satte også spørgsmålstegn

ved den fysiske struktur. Systemet

med udstillingsruten der

ledte forbi alle udstillere var

blevet for gennemhullet.

Temastandene handlede

denne gang om det grønne og

sundheden, vintertjeneste,

ukrudtbekæmpelse på belægninger

og natur på golfbaner.

Men temastandenes betydning

for udstillingen var nu

Sted og tid Udstillere Gæster

LDA’s maskindemo K. Fl. Jacobsen, Ølstykke 2-3/6 1983 Godt 50 1.729

Vækst og Anlæg Fyns Forum, Odense, 22-24/9 1983 58 3.500

Vækst og Anlæg ‘84 Fyns Forum, Odense, 24-26/5 1984 ? Godt 3.000

Vækst og Anlæg ‘85 Fyns Forum, Odense, 6-7/6 1985 92 Ca. 6.000?

Vækst og Anlæg ‘86 Fyns Forum, Odense, 28-29/5 1986 Godt 100 4.200

Vækst og Anlæg ‘87 Fyns Forum, Odense, 20-21/5 1987 Ca. 100 Ca. 4.100

Vækst og Anlæg ‘88 Fyns Forum, Odense, 1-2/6 1988 130 5.000

Vækst og Anlæg ‘89 Fyns Forum, Odense, 31/5-1/6 1989 ? ?

Vækst og Anlæg ´90 Favrholm, Hillerød, 7-9/6 1990 Over 100 ?

Have & Landskab ‘92 Gram Slotspark, 2-3/9 1992 100 3.000

Have & Landskab ‘95 Teknisk Skole Slagelse, 6-7/9 1995 137 4.350

Have & Landskab ‘97 Marienbjergparken, Århus, 27-28/8 1997 160 6.000

Have & Landskab ‘99 Teknisk Skole Slagelse. 24-26/8 1999 166 6.400

Have & Landskab ‘01 Hindsgavl Slot, Middelfart, 15-17/8 2001 168 8.200

Have & Landskab ‘03 Teknisk Skole Slagelse, 21-23. maj 2003 156 8.620

Have & Landskab ‘05 Selandia-CEU, Slagelse. 31/8-2/9 2005 200 9.400

Have & Landskab ‘07 Selandia-CEU, Slagelse. 29-31/8 2007 233 9.850

Have & Landskab ‘09 Selandia-CEU, Slagelse. 26-28/8 2009 242 10.488

Have & Landskab ‘11 Selandia-CEU, Slagelse. 24-26/8 2011 253 ?

primært knyttet til markedsføringen.

I modsætning til i 2003

var der igen åbent for private

sidste dag. Det var sidste gang

det skete.

2007 og 2009

Udstillingen i 2007 tog konsekvensen

af kritikken og møblerede

om på udstillingsarealet.

Ruteforløbet blev kortere

og udstillingen mere kompakt

som det kendes i dag. Samtidig

fik udstillingen forstærket

sit grønne præg da planteskolerne

stillede ret talstærkt op -

hvilket de også gjorde to år efter.

Temastandene var nu reduceret

til arrangørernes egne

stande med driftsoptimering i

Have & Landskab 2007 medvirkede de talstærke planteskoler til at give udstillingen en bedre balance end tidligere.

den offentlige sektor som en

ret vag fællesnævner.

Med 233 udstillere og 9850

gæster fik man atter en gang

rekordtal. Og det trods det relativt

fugtige vejr. Det bekræftede

igen at vejrliget ikke betyder

alverden for besøget.

På den næste Have & Landskab

i 2009 fik man bekræftet

at økonomisk krise heller ikke

nødvendigvis smitter af på udstillingsinteressen.

Finanskrisen

var slået igennem i 2008 og

dens betydning var imødeset

med nogen bekymring, men

den fik hverken betydning for

udstiller- eller besøgsinteresen.

Med 242 udstillere og et besøgstal

der for første gang

GRØNT MILJØ 6/2011


kom over 10.000, satte man

endnu engang rekord.

Arrangørernes temaer tog

denne gang udgangspunkt i

klimaforandringerne. Hos

Danske Anlægsgartnere kunne

man se en ‘CO 2-beregner’ og

hos Maskinleverandørerne fik

man et træ med hvis man

købte en maskine!

Større og slankere

Have & Landskab er blevet bofast,

er blevet meget større siden

1992. Der er næsten tre

gange så mange udstillere og

over tre gange så mange besøgende.

Men der er sket mange

andre ændringer, ikke mindst

fordi udstillingsledelsen har

været hurtig til at indarbejde

udstillernes kritik.

Set over årene er Have &

Landskab blevet en mere professionel

udstilling - og efterhånden

har tilmed klassiske

kritikpunkter som bespisning

og toiletforhold nået en rimelig

standard. Den første udstilling

i 1992 var præget af begejstring

og pionérånd hvor

man ved fælles hjælp fik en

billig og praktisk udstilling på

benene. Branchens fagblade

accepterede f.eks. at annoncere

gratis. Siden blev udstillingen

og budgetterne større.

Det samme blev standpriserne.

„Pionerånden er med til at

få det i gang, men man kan

ikke forlade sig på den, og så

er man nødt til at indrette udstillingen

så den kan køre

uden. Det mister man måske

noget ved, men man vinder i

professionalitet. Man skal også

huske at nogle grupper af udstillere

stiller høje krav til at de

tekniske ydelser er i orden. Det

koster, men det er en balancegang

i forhold til de små udstillere,“

sagde Kristian Larsen

ugen før 2001-udstillingen.

En karakteristisk ændring er

at udstillernes betaling i begyndelsen

var baseret på en

deltagerret gradueret efter

værdien af det udstillede. Ud

fra idéen om den arbejdende

udstilling kunne man bruge så

meget plads man selv ville. Fra

2003 gik man over til at betale

efter facadelængden ud til udstillingsruten.

Så stor var interessen

for at prøve maskinerne

selv nemlig heller ikke. Udstillingen

bruges mest til at prækvalificere

indekøbet. De fleste

nøjes derfor med at se og

snakke. Så må den eventuelle

praktiske test vente.

Med større budgetter og

overskud er udstillingen også

reorganiseret. Det er ikke længere

alle fagets organisationer

der formelt står bag udstillingen,

men kun de større der

havde økonomi til at gå ind i

finansiering af udstillingen.

Stadig arrangeres den efter

netværksmetoden uden at involvere

et messefirma. Det har

ikke svækket stabiliteten. At

udstillingen nu holdes for 10.

gang på 18 år er trods alt ikke

hverdagskost.

Temaer skifter natur

Perioden har også ændret

holdningen til de ‘faglige aktiviteter’

der ligger ud over de

almindelige stande. Fælles maskindemonstrationer

og konferencer

hørte allerede i 1992

fortiden til, og de senere demonstrationsplantninger

og

DM i anlægsgartneri og græsklipning

forsvandt.

Længst holdt de mindre specialstande

der præsenterede

en buket af faglige problemstillinger.

De har i høj grad været

præget af forskellige varianter

inden for temaet miljøvenlig

anlæg og drift, men

kunne dog også tage andre

emner op. Temaerne har været

en markør for hvad der var

oppe i tiden. Regnvandet kom

til, siden golfen og det grønne

og sundheden.

De senere gange Have &

Landskab er holdt, er de såkaldte

temaer reduceret til dét

som arrangørerne gør mest ud

af på deres egne stande. Det

er ikke længere et udstillingstema,

men et standtema. I

2009 - og i 2011 - er klima og

miljø dog en generel overskrift

for de fire arrangørstande.

Tilbage er de helt almindelige

kommercielle stande. I

dén forstand er udstillingen

blevet næsten så ‘rå og slank’

som den gamle konkurrent,

Entreprenør & Grønne Anlæg.

Ingen garniture i form af konferencer,

ikke-kommercielle

stande og pr-motiverede indslag.

Til gengæld er udstillingen

blevet bredere. Der er

ikke længere helt det samme

behov for fælles faglige aktiviteter.

I hvert fald er der ikke

tid til at deltage i dem hvis

man skal nå hele udstillingen

rundt. Det gamle ideal om

Have & Landskab

Stand 121

LØSER ALLE

VEDLIGEHOLDS-

OG ANLÆGSOPGAVER

Importør

Sønderup Maskinhandel A/S

Hjedsbækvej 464, 9541 Suldrup. Tlf. 9865 3255.

mail@fbdk.dk. www.ferrarimaskiner.dk

Sønderup Maskinhandel A/S har specialiseret sig i at levere alt

professionelt udstyr til den grønne sektor. Vi har et bredt program

af maskiner til renholdelse, vedligehold og anlæg.

GRØNT MILJØ 6/2011 105


ed forbrugeroplysning har

fået et nyt indhold.

Det har altid været et mål at

få stor bredde - det vil sige at

få udstillersammensætningen

til at afspejle det reelle marked.

Det generelle problem

har altid været at leverandører

af inventar, belægninger og

navnlig planter har været underrepræsenteret

så udstillingerne

er blevet domineret af

maskiner. Det fornemmes stadig.

Maskinstandene er stadig

cirka det halve af hele udstillingen,

men deres talmæssige

dominans føles mindre fordi

alle grupper har fået større volumen

og har hver deres udstilling

i udstillingen.

Maskinernes dominans har

præget valget af ikke-kommercielle

temastande som bl.a.

er brugt til at give plantesiden

mere vægt og derved give udstillingen

større balance. Dette

behov er ikke længere så udtalt

hvilket igen har mindsket

behovet for temastande.

Holdningen til at invitere

private med på udstillingen

har fulgt en skiftende kurs siden

1983. Hvad vejer tungest:

besværet med de ligegyldige

106

osere eller den ekstra profilering

og goodwill man kan opnå?

Siden 2005 har svaret været

at ulemperne er størst.

Entreprenørudstillingen

Vækst og anlæg samt Have &

Landskab har aldrig været alene.

Deres historie har i høj

grad været påvirket af andre

aktører på messemarkedet.

Det gælder især entreprenørmessen

der efter en længere

pause blev taget op i

1987 under navnet E87. Det

var en arbejdende udstilling

der typisk lå i en grusgrav eller

en militær øvelsesplads hvor

de store maskiner kunne udfolde

sig relativt frit. Bag udstillingen

stod BLEM, den daværende

brancheforening for

maskinleverandører.

Fra 1990 (E90) gik foreningen

i samarbejde med Messecenter

Herning. Messen blev

døbt om til Entreprenør &

Grønne Anlæg og blev holdt i

1992 som en del af HI-messen,

men i 1996, 1998, 2000, 2002

og 2003 som en selvstændig

udendørs messe. Det grønne

navn signalerede mere konkurrence

mod den nye Have &

Landskab, men det var kun på

maskinsiden. Udstillingen stoppede

da Maskinleverandørerne

i 2004 gik i samarbejde om

Have & Landskab.

Entreprenørmessen blev i

2006 under bygge- og anlægsboomet

relanceret som E06 i

Vandel i Midtjylland, men kun

for de store entreprenørmaskiner.

Samme år fulgte den nye

Maskin Messen som dog kun

blev holdt denne ene gang.

E09 kom igen i 2009, selv om

Maskinleverandørerne ville have

den aflyst på grund af krisen

der ramte leverandørerne

af stort entreprenørgrej hårdt.

Den hyrede arrangør Exponator

A/S gennemførte dog udstillingen

- uden Maskinleverandørernes

medlemmer. Den

blev derfor tyndt besat i dét

der ellers er udstillingens særkende:

de store maskiner.

En sammenlægning af Have

& Landskab og Entreprenør &

Grønne Anlæg var på tale et

par gange, men Maskinleverandørernes

‘gule’ medlemmer

foretrak hver gang en egentlig

messeorganisation som partner.

Maskinleverandørernes

medlemmer bruger i dag Have

& Landskab, HI-messen og

landbrugsudstillingen Agromek

som det passer sig bedst.

De to sidstnævnte er blevet

velassorterede entreprenørudstillinger,

men uden Have &

Landskabs grønne alsidighed.

Skov, kloak og planter

Siden 1962 har der været

‘skovmaskindemonstration’

hvert tredje år arrangeret af

Skovteknisk Institut. Den blev i

1990 til Skov & Teknik. Efter

sin 2006-udgave blev udstillingen

overtaget af den private

pyntegrøntudstilling Langesø

Messen og sidst holdt i 2010.

En anden udstilling med en

berøringsflade til det grønne

er Rørcenterdagene som Teknologisk

Institut i mange år

har holdt i Tåstrup. Vil man se

på kloakprodukter, findes intet

bedre sted. Danske Planteskoler

afholder også - ud over

at være med i Have & Landskab

- Plantefagmessen hvert

år, men den er specifikt rettet

mod plantehandlende.

Af udenlandske messer der

siden 80’erne har påvirket de

danske messer, falder den tyske

GaLaBau mest i øjnene.

GRØNT MILJØ 6/2011


På maskinområdet var Entreprenør & Grønne Anlæg (EGA) i flere år en konkurrent til Have & Landskab. Her er det fra EGA 2000 der blev holdt

24.-27. maj 2000 på det militære øvelsesareal i Højstrup ved Odense. Senere flyttede man til den gamle Flyvestation Vandel.

Det er en stor udstilling der ikke

kun bringer forhandler og

forbruger sammen, men også

producent og forhandler.

Til Have & Landskab er der i

dag ingen direkte dansk konkurrent

som dækker det samme

fagområde. Nærmest er

den lille ‘Grøn fagmesse’ som

AMU Nordjylland siden 2007

har holdt på Sandmoseskolen i

Vendsyssel. At denne udstilling

er opstået i den del af landet

der er længst fra Slagelse, er

næppe tilfældigt. De senere

års besøgsstatistikker fra Have

& Landskab viser netop at besøget

falder klart med stigende

afstand til udstillingen. Og

relativt færrest er der fra

Nordjylland. Denne sammenhæng

var også i sin tid en del

af baggrunden for at udstillingen

skulle rundt i landet. ❏

KILDER

Anlægsgartneren 1980-1982.

Grønt Miljø 1983-2010.

SKRIBENT

Søren Holgersen er Grønt Miljøs redaktør

og har deltaget og/eller medvirket

på alle Vækst og Anlæg og

Have & Landskab siden 1985.

GRØNT MILJØ 6/2011 107


108

GRØNT MILJØ 6/2011

More magazines by this user
Similar magazines