LANDSKAB 2011 - Have & Landskab

Det forheksede problem
TEMA 2. Planlægning af lokal afledning af regnvand på byniveau er en kompliceret proces
med mange aktører. Ny ph.d.-afhandling ser på hvordan man kan gribe det an
Af Ole Fryd
Det er nemt nok på den enkelte
grund. Men i stor
skala er det en kompliceret
proces at etablere lokal afledning
af regnvand, LAR. Mange
fagfolk skal med, og man skal
samarbejde på tværs, prøve sig
frem og lære undervejs.
I en nylig afsluttet ph.d.-studie1
har jeg undersøgt udfordringer
og muligheder når
man planlægger LAR på byniveau.
Her præsenteres de væsentligste
resultater.
Klimaforandringernes kraftigere
skybrud, længere tørke
og mere vinternedbør udfordrer
vores måde at håndtere
regnvand i byerne på. Siden
2007 har forskningsprojektet
2BG (Black, Blue and Green)
arbejdet intenst med LAR som
ét af de mulige svar på fremtidens
regnvandshåndtering.
Min ph.d.-afhandling er udarbejdet
i 2BG-regi.
Der er mange usikkerheder
ved LAR. Elementer som grønne
tage, regnbede og faskiner
kender vi. Men hvis 50-100%
af tagene, fortorvene og vejene
i den eksisterende by skal
kobles fra kloakken - og det er
givetvis den skala vi skal op i -
er der store usikkerheder om
regnvandets indvirkning på
grundvand, vandløb og byens
generelle karakter.
Internationalt og i Danmark
har vi endnu ikke al den viden
eller de værktøjer der skal til
for at indføre LAR i stor skala.
Vi står ved starten af et muligt
LØSNING PROBLEM
36
Samle data
teknologisk paradigmeskifte
inden for regnvandshåndtering
i byerne, men ved ikke
hvor vi er på vej hen, og om vi
er på vej ind i en blindgyde.
Et forhekset problem
At nedgrave en faskine i baghaven
er en relativt enkel opgave.
Den kan løses i en lineær
proces med dataindsamling
(f.eks. læse eksisterende vejledninger,
udføre lokal infiltrationstest),
analysere de indsamlede
data, udvikle en løsning
og realisere løsningen.
At indføre faskiner og andre
LAR-elementer i en hel by er
mere komplekst. Problemfeltet
har såvel en teknologisk
som en social dimension. Den
teknologiske omfatter forholdet
mellem jord, vand, miljø,
klima og byens eksisterende
infrastrukturer. Den sociale dimension
relaterer sig til samarbejdet
mellem borgere, fagpersoner
og myndigheder involveret
i processen, og som
hver især kan bidrage til at
fremme, kvalificere eller sabotere
udviklingen af LAR.
Planlægningen af LAR-anlæg
på byniveau kan ses som
et ‘forhekset’ problem hvor
helheden hele tiden reagerer
på de indgreb man foretager
og derved ændrer præmissen
for næste handling.
LAR i stor skala kan derfor
ikke løses lineært som faskinen
i haven. Tværtimod vil løsningerne
formes i en fortsat vek-
Analysere data
Formulere løsning
selkvirkning mellem problemløsning
og problemforståelse
(figur 1). For at konfrontere
det forheksede problem skal vi
som samfund og fagpersoner
eksperimentere, danne ny viden
og tilpasse løsningerne
hen ad vejen. Samtidig skal vi
arbejde frem mod fælles forståelse
og engagement i opgaven
på tværs af den enkelte
aktørs perspektiv. 1,2,3
Odense Mastercase
Fra november 2007 til marts
2008 gennemførtes ‘Odense
Mastercase’ som et første forsøg
på den integrerede problemløsning
og prolemforståelse
om planlægning af LAR
på byniveau. Formålet var at
udvikle de første idéer til en
løsning for Odense. Med var
seks medarbejdere fra Odense
Kommune (miljø, grundvand,
park og natur, trafik og byplanlægning),
fem medarbejdere
fra forsyningsselskabet
Vandcenter Syd (vandforsyning,
vandrensning og afløb)
og ti forskere fra Aarhus Universitet
(grundvand), Danmarks
Tekniske Universitet
(miljø, afløb, grundvand) og
Københavns Universitet (byplanlægning,landskabsarkitektur,
miljøkemi).
I tre grupper arbejdede man
med henholdsvis vandmængder,
vandkvalitet og vandets
socio-kulturelle værdier. Derefter
udvikledes to synteseprojekter
i en tværgående grup-
Realisere løsning
TID
pe. Resultatet blev bagefter
præsenteret for kommunens
og forsyningsselskabets chefer
og beslutningstagere (figur 2).
Det blev fundet rimeligt at
starte med at specificere den
hydrologiske udfordring, f.eks.
hvor mange km faskine der er
nødvendigt for fuld afkobling
af et givent opland. Desuden
fandt man det nyttigt at bruge
de overordnede byudviklingsmål
når man skulle prioritere
løsningsmuligheder i et kloakopland.
Aktuelle regnvandsinvesteringer
kan f.eks. fungere
som løftestang til at realisere
en ønsket byudvikling.
F.eks. foreslog man at koble
en LAR-løsning til en begrønning
og etablering af et mere
sammenhængende stiforløb i
Skibhuskvarteret. Andre mål
kunne være at fremme sikre
skoleveje, mere bynatur, mere
attraktive boligområder og
smukkere gaderum.
1½ år efter mastercasen blev
dens effekt undersøgt blandt
embedsmænd i Odense. De så
mastercasen som en effektiv
måde at lette samarbejdet på
tværs internt i kommunen og
forsyningsselskabet og mellem
de to parter. De anbefalede
andre byer at gennemføre
et lignende tværgående
projekt.
60% afkobling
Fra december 2008 til december
2009 udviklede ph.d.-studerende
og forskere tilknyttet
Figur 1. Forskellen mellem et enkelt
problem som kan løses i en
lineær proces med dataindsamling,
dataanalyse, problemløsning
og implementering (fed streg) og
et ‘forhekset’ problem der
pendulerer mellem problemløsning
og problemforståelse. Figuren
viser desuden forskellige
aktørers opfattelse af hvor tæt på
eller hvor langt fra en bæredygtig
løsning man er på et givent tidspunkt
i processen (de to zig-zag
streger). Efter Conklin 2005.
Lineær proces
Aktør 1
Aktør 2
GRØNT MILJØ 6/2011