økonomien der er forklaringen på den meget store forskel på hvor meget biodiversitet vores byer rummer. Hvad er det så? Driftsformen? Holdningen? Kundskaben? Sandsynligvis en kombination af alle tre dele. Man kan konstatere at i Enköping Kommune er parkforvaltningen en selvstændig afdeling, mens den oftest ligger i en fælles vej- og parkforvaltning i de danske kommuner. Den gartneriske pleje bliver udført af parkforvaltningens egne ansatte, mens den i de danske kommuner ofte bliver udført af en selvstændig kommunal driftsafdeling efter bestiller-udfører-modellen. Megen af den energi der i danske kommuner har været brugt til at udarbejde statiske plejeplaner til opretholdelse af udlicitérbare, statiske grønne områder, bliver i Enköping brugt til videnudvikling af personalet. En forespørgsel til den enköpingske plejemanual for de mange arealer med blomster bliver besvaret med: sådan én har vi ikke. Vores gartnere ved godt hvad de skal lave. 22 Denne sammenhæng mellem projekt, plantevalg og drift ser jeg som noget af det væsentligste for at få genindført dynamikken og den biologiske mangfoldighed i den grønne sektor. Naturlige urtesamfund Da det næppe er muligt at forbedre bemandingen væsentligt, må vi overveje grundigt hvordan vi kommer frem til grønne områder der i højere grad lever op til tidens krav og samtidig er mere driftsikre end monokulturerne. Det ville harmonere meget bedre med de klimapolitiske holdninger om en bæredygtig bynatur og ønskerne om at styrke den generelle biodiversitet. Ikke baseret på en ureflekteret, sentimental grøn begejstring, men på viden. I andre lande som England, Tyskland, Holland og Sverige har der i højere grad været tradition for at arbejde med kendskab til planter ud fra de plantesamfund de naturligt er hjemmehørende i. Altså en mere biologisk og dynamisk indfaldsvinkel. Vores hjemlige Planter kan være konkurrencestærke på mange måder. Her er den store tusindstråle, Telekia speciosa, livkraftig i det dynamiske bed i den engelske have Waltham Place gennem såvel sin evne til at så sig selv som de store, godt dækkende blade. Den rødviolette kløver er Trifolium rubens - på dansk kaldet både purpurkløver og fjerkløver. Den er ikke almindelig kendt, men er en nem og kraftigtvoksende plante med meget dybtgående rødder der sikrer en god stabilitet. holdning til planteanvendelsen - især inden for området ‘prydplanter’ - har været næsten uændret de sidste 100 år. Det har været den æstetiske og den rent morfologiske indfaldsvinkel der har været gældende, ikke den driftsmæssige eller den biologiske og dynamiske. Det afgørende var om planterne klædte hinanden i blomsterfarve, og hvor mange støvdragere de havde, men ikke om de egnede sig til at gro sammen under samme pleje-, lys-, vand- og jordbundsforhold. Selv om have- og landskabsarkitektur er og bliver et kulturfænomen, er det dog ikke desto mindre et naturfænomen der er bygget op af en række naturelementer som sten, planter, jord og vand. Disse naturelementer kan have meget forskellige karakteristi- ka. Bestemte planter præger bestemte områder. De udgør bestemte vækstsamfund bundet sammen af fælles krav til tilværelsen. Bortset fra bøgeskoven i højsommeren og granskoven året rundt, er der et naturligt urtesamfund til ethvert sted under vores himmelstrøg. Disse naturlige habitaters karakter og planter er det nærliggende at tage udgangspunkt, når man skal arbejde med beplantninger. Både i privat og offentlig sammenhæng. Vi har ikke haft den tradition herhjemme, men der optræder i mange europæiske plantekataloger et hjælpesystem baseret på disse habitater og ikke på planternes æstetik. Slår man op f.eks. i Bruns (tysk) eller Spruyts (belgisk) kataloger, kan man se underlige betegnelser som GR1, BR 2-3, W GRØNT MILJØ 6/<strong>2011</strong>
GRØNT MILJØ 6/<strong>2011</strong> 23