PÅ GENNEMREJSE I - Horne-varde.dk!

Rundturen frembragte ideerne, og man fik fremstillet tegninger til et storstilet projekt, et projekt
til 8 - 10 mill. kr. Idrætsparkens Bestyrelse var virkelig ambisiøse på Horne Sogns befolknings
vegne.
Man kan læse følgende i Horneposten aug. 2008
Referat fra Stormøde i Idrætsparken
Formanden for Idrætsparken Kurt Burkarl bød velkommen og informerede om de sidste 2 års
arbejde i HIPs bestyrelse vedrørende Hal-projektet, herunder møder, studieturer og research. Han
fortalte, at det primære formål med mødet var at få en snak om Horne Hallens fremtid. Hvis
bestyrelsen skal forsætte med Hal-projektet, kræver det minimum 97% opbakning.
Det store spørgsmål er simpelhen: Hvad vil vi med Hallens fremtid?
Orientering om Horne Idrætspark:
Inden vi går videre mente formanden, at det var på sin plads at præciserer hvad HIP egentlig er.
Det er en selvejende institution, der forestår udlejning af Hallen og tilhørende baner. Indtægterne
kommer primært fra lejeintægter og tilskud fra Støtteforeningen.
HIP har intet med f.eks. Horne Idrætsforening at gøre, men det er bestyrelsens ønske at opnå et
tættere samarbejde med de foreninger, der benytter Hallen.
Projekt-gennemgang:
Halinspektør Thorkil Lindvig gennemgik herefter tegningsforslaget til den ny Horne Hal på vegne af
HIP. Det er vigtig at nævne, at det kun er et udkast, da mulighederne for indretning er mange.
Prisen vil, afhængig af den endelige udformning, ligge på omkring 8 mill. kr.
Darum-Hallen:
I Darum ved Esbjerg, har man gennemført et projekt, der har mange lighedspunkter med vores.
Derfor havde HIP bedt primus motor bag projektet Henning Nielsen om at bidrage med et indlæg
om, hvordan de havde grebet sagen an.
De stardede tilbage i 1985 med første spadestik, og er nu ved vejs ende. Det handler om at sætte sig
et mål, herefter lave nogle delmål og ikke mindst have styr på sine strategier. Kort sagt. Hvad vil
man, og hvordan bære man sig ad? Vær realistisk omkring mulighederne i Sognet.
Man startede med at bygge en Hal, der dækkede datidens behov omkring idrætsudøvelse, men som
årene gik, begyndte man at mangle lokaler til børneaktiviteter, mødelokaler og ikke mindst et
cafeteria. Dette resulterede i en udvidelse, der stod færdig i 1994.
Den sidste del af projektet var en multihal, der skulle bruges til teater, musik og kultur.
I dag fremstår Darum-Hallen som et topmoderne idrætscenter med uanede muligheder.
’Samfundet har ændret sig siden 1985, og man har hele tiden været opmærksom på, hvad retning
det har udviklet sig i. Derfor har man nu et center der afvikler musikarrangementer, afholder
kursusvirksomhed i samarbejde med Esbjerg Kommune, har topmoderne træningsfaciliteter og mange
andre aktiviteter. I mange år havde man et meget sløjt salg af byggegrunde i byen. De sidste måtte
næsten foræres væk, men nu udstykker kommunen igen, og der er rift om dem denne gang.
Det er vigtig at få tilflyttere med ind i aktiviteterne og glem ikke pensionisterne, de er meget
aktive i vore dage. Et godt samarbejde med kommunen er ligeledes vigtig, en moderne Hal skal
fremstå åben med meget glas, og der skal hele tiden nye ideer og tiltag til for at overleve.
Moralen er således, at hvis man vil, så kan alt lade sig gøre, men ingenting kommer af sig selv.
Darum projektet var meget fristende at kunne kopiere, også fordi byerne havde flere lighedspunkter.
Debat:
Herefter fulgte en lang og god debat omkring aftenens emne, hvor der var mange relevante
spørgsmål fra salen.
Hvor stor var opbakningen i Darum i forhold til i aften? Det var det samme. Der var aldrig mere
end 90 personer til stormøderne, men folk vil gerne give penge, når det kommer til stykket.
Hvordan styrede man projektet i Darum? En lille styregruppe der brugte professionelle konsulenter.
Hvis der er for mange personer involveret, bliver det aldrig til noget.