PÅ GENNEMREJSE I - Horne-varde.dk!

PÅ GENNEMREJSE
I
HORNE I P – EN KULTURPERLE

Indledning og forord til denne beretning
En beretning som ikke rigtig er en Jubilæumsskrift, men alligevel en rejse gennem tiden i de 75 år
Horne Idrætspark har eksisteret.
Man kan ikke skrive om Horne Idrætspark uden at komme ind på tiden før. Her tænker jeg på
tiden for, hvor længe der er spillet fodbold her i Horne
Jo og så heder det alligevel en Jubilæumsskrift.
Ikke hele historien har været tilgængelig, men med oplysninger om de forskellige tiltag og
begivenheder hentet fra Horne posten og div. kildematrialer i Horne Sognearkiv, samt mine egne
erindringer om foreningslivet i Horne Idrætsparken, er det lykkedes at få mange vigtige oplysninger
frem.
Billedmatrialet er hentet i Arkivet, og fra min private billedearkiv.
Billeder fortæller jo deres egen historie, så jeg har tilsat historien mange billeder.
Historien kort
Horene Gymnastikforening er stiftet før år 1900
Året 1903 var stiftelsesåret for Horne Boldklub. Datoen var 20. april.
Grunden til stiftelsen var den, at nogle mandlige medlemmer i Gymnastikforeningen begyndte at
spille fodbold, hvad man ikke synes var godt i Gymnastikforeningen. Det var derfor man nu fik en
ny forening. Horne Boldklub, og dermed delte Gymnastik og Fodbold op hver for sig.
I 1930 tog Horne Boldklub navneforandring til Horne Idrætsforening.
I/S Horne Idrætspark stiftes 30. april 1937
Horne Stadion med klubhus Indvies 17. juli 1938
Ny Stadionafsnit indvies 11. juli 1970
Ny Klubhus på 300 m2 indvies den 2. juni 1974
Den ny Horne Hal indvies den 28. sep. 1981
Kroketspillerne får baner og klubhus som indvies i 2004
Nyt køkken i 2009
Fitnes, ny mødelokale og indgang i 2012/13

BOLDBANER I HORNE
1903 - 1938
2. Kr. Vilhelm Kristensens mark
3. Lars Madsens mark
4. Kr. Thomsens mark
5 Matinus Schmidts mark
6. Horne Stadion
Denne oversigt fortæller historien om hvor vanskelig det var at få
et blivende sted, hvor man kunne spille fodbold, og senere
håndbold. Fra 1903 – 1938 i alt 35 år
De førete 4 stadion var bare en mark som var nogenlunde plan, og blev stillet til rådighed fra den
pågældende velvillige gårdmand. Den pågældende mark blev samtidig brugt til afgræsning af
gårdens kreaturer, og når der var kamp om søndagen var der ofte koklatter på boldbanen.
I perioden fra fodboldens start i 1903 hed det Horne Boldklub, og det var Boldklubben selv der stod
for anskaffelseen af baner.
I starten var fodbolden ikke organiseret i turneringer, men det var mest indsbydelser til stævner
som lagde til grund for at man kunne holde gang i spillet.
Men med tiden blev det udvidet til lidt mere, og i 20verne var der en kreds af klubbet der afholdt
Pokalstævner og Horne var med, og vandt i 1924 en aktie i en ret stor pokal. Denne pokal var en
vandrepokal. Hvorfor netop denne turnering stoppede sin videre afvikling det år, vides ikke, men
pokalen står stadig i pokalskabet i Horne, og der bliver den stående.

Perioden blev kaldt for foreningens første Guldalder periode, man var i stand til at spille lige op
med de største klubber i hele Syd og Vestjylland.
I 1930 fik Horne Boldklub nyt navn, man hed nu Horne Idrætsforening. Nogen ville sige det lød
finere, men sandheden var nu nok den, at man var begyndt at udøve flere idrætsgrene under
Boldklubben. Der var en begyndende interesse for atletik, og så var der noget der hed håndbold.
Og som noget nyt blev Hornes første fodboldhold tilmeldt J. B. Us turnering.
Alle disse tiltag var tiltagende op gennem 30verne, og var vel egentligt også årsag til ønsket om en
blivende idrætsplads i Horne.
I 1937 kom så gennembruddet. Idrætsparken opstod som en selvstændig forening.

De første vedtægter
I Horne Sognearkiv ligger et eksemplar af de første vedtægter fra 1937 De gulnende sider
indeholder Interessantskabet Horne Idrætsparks allerførste vedtægter med de betingelser og love som
var gældende fra starten.
Selv om vedtægterne er blevet revideret nogle gange med årene er hoved reglerne stort set de samme.
PRØVETEGNINGEN
Ved den efterfølgende prøvetegning var der overvældende tilslutning. Målet var, som man kunne se
2000,- kr. men ved tegningen fik man tilsagn om 4885, - kr. fra i alt 207 beboerer i Horne Sogn.
Når man tænker på hvor stor den økonomiske krise var i 30verne sættes det yderlige i relief hvor
stor offerviljen var.
Det gav arbejdsro for bestyrelsen og de mennesker der skulle udfør opgaven med at anlægge Sognets
ny forbold Stadion

Jeg synes det er vigtig at skrive historien om Horne Idrætspark
Her først nogle sporatiske beretninger fra stiftelsesåret 1937 og
frem til 1965.
Men derefter har jeg selv oplevet det meste af det jeg skriver om.
Jeg har aldrig siddet i HIPs Bestyrelse.
HIPs stiftelses år er 1937
På opfordring fra Idrætsforeningen blev der den 17. marts nedsat et udvalg, mødet blev afholdt på
Horne Afholdshjem.
Udvalget bestod af 3 fra forsamlingen, og her blev valgt Kristian Hindsig, P. N. Norup og Jens
Linding Jessen + 2 fra Idrætsforeningen Kristian Sørensen og Svend Uhre Schmidt.
Man gik straks i gang med planerne til en hel ny stadion i Horne, og der blev arbejdet hurtig. For
den 21 april købte man et stykke jord på næsten 4 tdr. af Bennet Nielsen, Trandsbøl. For 9000,00
kr.
På en Generalforsamling den 30. april valgtes den første bestyrelse med de samme personer som var
udvalget, og Horne Idrætspark var en realitet.
Fremtidens struktur var nu den, at man fik et tæt parløb mellem Horne IF og Horne IP og at man
støttede op om hinandens arbejde.
Her står 3 frontkæmpere, Det er Jes Dejgård, Kr. Sørensen og Jens Damgård
Men der var mange flere der gav en hjælpende hånd med i arbejdet, som udelukkende blev udført
med håndkraft.

Hele anlæget blev planeret og anlagt med hjælp af skovl og trillebør. Jorden blev flyttet med 2 små
hestetrukne gig`er med tippelad.
Frivilligheden og offerviljen havde nok aldrig været større i Horne, og det gik slag i slag, så godt at
man på Generalforsamlingen den 25 marts 1938 under punkt 3 besluttede at bygge et klubhus.
På et bestyrelsesmøde i april vedtog man at købe en motorklipper til en pris på 6-700 kr. Der blev
også diskuteret et tilbud fra Horne Vandværk ang. vand til klubhuset, man blev enige om at
reducere antallet af vandhaner, så det årelige afgift ikke blev for stor.
Og så kom endelig dagen for
Indvielsen
Efter procession gennem byen til Stadion gjorde man holdt foran indgangen hvor man sang ”Der er
et yndigt land” hvorefter Dannebrog på stadions store flagstang langsomt gled til tops.

Og så var der flaghejsning
At kunne indvie et stadionanlæg med gode boldbaner og med et klubhus, var historisk, og uden at
fornærme nogen, kunne man måske sige. De er nu meget flotte på den i Horne, måske lidt
overlegne, kunne man sige, men nu når offerviljen havde været så stor, var det fuld fortjent, også
at få et klubhus, og et klubhus var rent luksus, men meget nyttig, for alternetivet var at skulle
klæde om i det fri, og nu også med mulihed for at få et brusebad efter kampen, så man kunne få
sveden vasket af, det var altså gode ny tiden man gik i møde på Horne Stadion.
Horne Idrætspark havde skabt rammerne, nu var der bare om at udnyttet dem, og det formåede
Idrætsforeningen med stort medlemstal og mange gode resultater.
Ved indvielsen var Jydsk Boldspil Union representeret af redaktør Gustav Andersen, Grenå, som
kom med følgende udtalelse.
Horne Stadion er efter byens og egnens forhold et af de smukkeste og bedste jeg har set. Der er en
glimrende fodboldbane efter standartmålet, der er sørget for stærk og holdbar indhegning, læbælte
og løbebane, et fortrineligt og praktisk omklædningsrum, og endelig er der baner til både håndbold,
gymnastik og krocket, og endelig er der et særdeles smukt anlæg i forbindelse med Stadion.
I det hele taget er det ny Stadion praktisk og godt, hyggelig og tiltalende, og de folk der har løftet
opgaven fortjener Jysdsk Idræts højeste anderkendelse, og måtte Horne Stadion stå som et mønster
og eksempel for mindre byer, er Jydsk Idræt inde på de rigtige baner.
Der er lokalpatriotiske stolthedsfølelser med ved sådan en indmarch

Frueholdet ved indvielsen. Flot ser det ud. Ledet af Lille Mie Madsen
Hornes nyoprykkede A-hold foran det ny klubhus på selve indvielsesdagen.
Fr. v. Hans Sørensen, Kr. Sørensen, Andreas Stald, Jes Schmidt, Pagaard Holm, Johan Schmidt,
Ejnar Jepsen, Frederik Hansen, Ejnar Lindvig, Svend Schmidt og Arnold Lindvig
Den officielle indvielse blev foretaget af Idrætsparkens Formand Kristian Hindsig, der i sin tale
takkede for den store opbakning der havde været i hele Sognet.
Kristian Hindsig sluttede med.
Vi stiller nu Stadion under idrætsudøverne og publikums beskyttelse, og med disse ord erklærer jeg
Horne Stadion for åbent. Formanden sluttede med et Leve Idrætten i Horne.
Den første officielle fodboldkamp stod mellem Hornes A hold mod Velling, der var nået frem til
slutkampene i B-rækken i J.B.U s turnering. Velling vandt fortjent 4 – 3 og Horne fik således ikke
den fornøjelse at vinde den første kamp på den ny Stadion. Kampen blev overværet af 700 tilskurer.

Indvielsesfesten bød på mange sportslige kampe, gymnastikopvisning og så havde man fået tilsagn
om en opvisningskamp mellem A G F og E f B en underholdende kamp som A G F vandt fortjent 4
– 1 i overværelse af 1000 tilskuerer.
Efter kampen opførte lokale kræfter fra friluftscenen folkekomedien ”PÅ Kastelsvolden”
Aftenen sluttede med bal på Hornes ny Stadion og på Afholdshotellet med god tilslutning begge
steder.
Stadion indvielsen stod nu tilbage som en mærkedag i Hornes Historie,
Man kan vist nok forestille sig, at det man nu havde fået her i Horne, måske var det største en
Sogn kunne opnå. På selve indvielsendagen var Horne på den anden ende, og ikke bare sognets
interesse for indvielsen var noget man festede for. Det gav også genlyd langt ud over sognegrænsen.
At Horne i den grad havde med økonomisk og med frivillig hjælp været med i tilblivelsen at Horne
Stadion, som kan beskrives med 100% opbakning.
Jeg ved ikke om man dengang var bevist om at man lagde grunden til denne model for senere
udvidelser og byggerier på Horne Stadion, men modellen er blevet brugt igen og igen, og man
fornemmer at denne måde at kunne stå sammen om opgaverne på, giver et godt sammenhold.
Sammenhold giver styrke til at gøre en indsats til netop at få ting. Ja i dette tilfelde en nyt
stadion hvor alle, ung som gamle, kan mødes for at dyrke sunde idrætslige udfoldelser.
Man hyggede sig her foran det ny klubhus
Idrætsparken blev passet af Ejnar ”Vejmand” Pedersen
Hvis der er nogen der fortjener at blive nævnt, så er det Ejnar Pedersen.
Ejnar Pedersen var vejmand i Horne, og blev i daglig tale kun kaldt for Ejnar Vejmand. Ejnar var
Stadioninspektør i 32 år, og i alle årene passede han Stadion og Klubhus til Ug. Når der var besøg
udefra, var der altid mange roser til Ejnar og Horne Stadion.
Ejnar fik ikke den store løn for opgaven, hvor alt blev passet. Banerne var altid ny klippet,
opkridtet, målnet var sat rigtig på, boldene var pumpet, og klubhuset var gjort ren. Der var ikke en
finger at sætte på noget som helst, men Ejnar var også en mand der nød roserne, og hvis man siger
at ros kan bærer lønnen i sig selv, så var det måske netop det der drev Ejnar til opgaven.
Agnes, Ejnars kone vaskede Idrætsforeningens trøjer, og hvis de var gået op i sømmen blev de syet.
Agnes og Ejnar var en institutiation i Horne Idrætspark og Horne Idrætsforening.

I de første år betalte Horne Idrætsforening ikke leje for at bruge idrætsparken. Idrætsparkens
bestyrelse måtte selv skaffe penge til driften og vedligeholdelse.
I 1941 blev det stillet forslag om at overskudet fra de 2 sportsfester som Idrætsforeningen skulle
afholdes til sommer skulle gå til Idrætsparken, og endvidere skal Idrætsforeningen betale et
eventuevlt underskud der måtte være i Idrætsparken dette år.
Der var i disse år ikke let at lave overskud ved almindelige arrengementer, der skulle noget helt
ekstraordinær til for at skaffe et overskud.
I sommeren 1944 besluttede Idrætsparken i samarbejde med Idrætsforeningen og
Gymnastikforeningen at rette henvendelse til Niels Bukh, Ollerup om at få skolens sommerpigerhold
samt det mandlige elitehold til Horne for at give opvisning.
P.g.a. krigen havde tyskerne taget Gymnastikskolen i Ollerup, hvorfor Niels Bukh holdt sommerskole
på Ladelund.
Alligevel ville alene togbilletterne til Tistrup for de 165 deltagere koste 1.200 kr. Ligesom det også
kostede at samle det mandlige elitehold, som var spredt over hele landet.
Af bervveksling fra dengang fremgår det da også, at Niels Bukh var meget bekymret over, at
arrangementet skal gi` underskud, og han henstiller til foreningerne om at tænke sig om en ekstra
gang, ja han foreslå faktisk at aflyse arrangementet..
Men arrangementet blev en stor succes.
Her ses pigerne foran Horne Brugs
Pigerne ankom til Tistrup med tog lørdag hen mod aften, hvor de blev afhentet af Holger og
Kristian Linding Nielsen, som drev vognmandsforetning og som havde generatorer på lastbilerne.
Pigerne blev kørt ud til kvarterværterne.
Senere på aftenen var der underholdning på friluftsscenen af Ollerup – pigernes sangkor. Lærer
Mathiasen læste ”Gulshornene” og aftenen sluttede med, at Kr. Holm sang ”Vægtersangen”.
Gymnasterne skulle så give opvisning om søndagen, og bestyrelsen var selvfølgelig meget spændte.
Vejret blev godt, og opvisningen samlede 2.000 tilskuere.
Knap var opvisningen færdig, før et tordenvejr gik over egnen.
Arrangørerne havde været heldige, og en kæmpesucces var hjemme. Gymnasterne rejste hjem med tog
fra Tistrup søndag aften.
Fra 1947 blev der så bestemt at Horne I.F. fremover betaler en årlig afgift til Idrætsparken
beregnet efter dennes udgifter.

Her ved hovedindgangen til Horne Idrætspark, og med navnet Horne Stadion, denne øverste del er
udført af Magnus Hansen og Kurt Norup og skænket af Smedemester Marinus Hansen. Ved
indgangen står Ejnar Vejmand og sælger billettet til en fodboldkamp, eller en anden
sportsbegivenhed på Stadion.
Ejnar havde dette job i over 40 år, og Ejnar nød det.
Horne Idrætsforening og Horne Idrætspark havde stor gavn af at Ejnar var et meget naivt
menneske, og det er ingen skældsord at sige at Ejnar gjorde arbejdet for den ros han fik. Det er der
også mange andre der har gjort gennem tiderne.
Der skal også tilføjes at man havde købt en benzinmotorplæneklipper, det var da en stor lettelse at
man kunne klippe græsset ca. 2 tdr. én gang om ugen, endda nogle gange oftere.
Under krigen kunne det knibe med at skaffe benzin, så var der kun én vej, håndklipperen, og det
gjorde Ejnar så.
Der var også blevet indlagt rindende kold vand i klubhuset.
Lige foran Klubhuset ud mod vejen blev der etableret en børnelegeplads, der var vipper, gynger og
karuseller, og et grønt område.
Mange børn har gennem tiden fået en gyngetur og vippetur, og så var der lige karusellen, her
kunne de store drenge godt finde på at give de små en ordentlig tur, endda så meget at nogle, også
mig skulle kaste op bagefter.
Vi skriver nu 1949 og jo det er Ejnar ”Vejmand” Pedersen ved kassen.

Efterfølgende ser man mange børn fra dette år.
Og så kom Læge Per Perch flyvende forbi og tog dette billede, hvor det meste af Horne er med, men
læg mærke til den nyanlagte Stadion øverst til venstre i billedet.
Dette billede er et rigtig godt billede af Horne, og viser også Horne Skole lige før den udvides med
Gymnastiksal hvor udbygningen også kommer til at indholde bade og omklædningsrum, Pedelbolig,
Sløjdsal og Husgærningslokaler + et mødelokale. Fra 1943 blev hele Skolen beslaglagt af Tyskerne.
Gymnastiksalsfløjen blev indrettet som Lazaret.
Under 2. Verdenskrig gik livet sin vante gang, men meget var sat på vågebluds, og meget
foreningsliv var hemmet af krigen, men i modgang opstår det tit større sammenhold.
Ved Horne Skole beslaglæggelse blev der fundet andre lokaler til undervisningen.

Horne IF rykkede først i 1950. op i Mellemrækken med sit bedste fodboldhold, svarende til det vi i
dag kalder serie 3. serioe 2.
Denne høje rangsering skyldes i høj grad de gode forhold der var for fodboldspillerne her i Horne.
Horne Stadion har i perioden perfekte rammer for idrætsudfoldelse, og der kom også gang i
Hondbolden, ja denne idrætsgren voksede sig ganske stor, og ikke bare breden var der, man havde
også nogle af Amtens bedste hold for både karle og piger.
Det var i denne periode jeg de første gange kom på Horne Stadion. Jeg var betaget af det hele, og
med en beskeden lidt tilbaholdende måde var det fodbolden jeg var mest optaget af, og genne hele
min skoletid fra 1950 – 1957 fulgte jeg Mellemrækkeholdets præstationer, men jeg husker også
Hornes hold i B rækken de spillede også mange gode og underholdende kampe, og mit indtryk fra
kampene var, at der var mange dygtige spillere i Horne I. F.
Hvad der angik mig og de andre drenge på stadion var at vi ikke kunne undgå at støde på Ejnar
Vejmand, han holdt et godt øje med, at vi ikke lavede unoder. Unoder kunne være at komme indenfor
rækværket, at ligge lige bag målene tæt på målnettet, så var ejnar der og gennede os væk med
ordene ”Allamards” herrut i må hellere forsvind hjem til jer mur.
Ejnar gjorde disse ting fordi han ville passe på Idrætsparken som om det var hans egen. Lige
indenfor rækværket og ca. 3 m. ind mod spillerpladsen var der et stykke gangareal som altid var
nyrevet til om søndagen, hvad alle de andre gange på stadion også var. Jo Ejnar passede og plejede
Horne Idrætspark mønsterværdig.
Ikke fra indvielsen, men nogle år senere, set fra Stadionvej 16 P. N. Norup
Håndboldbanen i det norlige hjørne ud mod vejen var fredet til de vigtige håndboldkampe, og hvem
husker ikke de hel store piger og karle kampe.
Her var der i en periode, man kaldte det for Amtsdivissionen, rigtig store kampe, som kunne samle,
jeg vil tro, over 200 ja måske endda op til 300 tilskurer, man stod tætpakket hele banen rundt.
Helt ude i denne afdeling var der en springgrav til længde og højdespring, der var i disse år god
gang i atletikken, og særelig jeg husker Børnesportsfest søndagen hvor der var forskellige fod og
håndboldkampe, men når atletik konkurencen gik i gang var det meget præstice og æresfuld at blive
blandt de 3 bedste i hver sin række. Man kæmpede inddelt op til 12 år for både piger og drenge, og
igen op til 14 år piger og drenge. Man kæmpede i længdespring, højdespring og så var der 100 m

løb. Bare det at vinde en præmie var stort, selvfølgelig set i forhold til de evner man havde, men
også til de forventninger de andre havde til én.
Fra kl. 19 – 22 var der så børnebal på Afholdshotellet, og her var der overrækkelse af de ærefulde
præmier.
Horne Idrætspark havde gode fasielliteter til disse aktiviteter, som blev belønnet med at der altid
var stor tilslutning. Dvs. Selv om man godt viste man ikke var blandt de 3 bedste så skulle man
alligevel være med.
Horne Idrætspark fik først fast friluftscene fra 1960, før den tid havde man opstillet en scene på
stadion, og her opførte man mange friluftspil, her fra 1949, hvor man fejrede 100 året for
grundloven.
DEN LILLE FODBOLDBANE
På syd siden af den store fodboldbane lå på tværs en lille fodboldbane, og med lidt god vilje kunne
den holde 40 x 60 m. og med rigtige fodboldmål 7,22 m. x 2,44 m. Her blev der trænet, og spillet
børne kampe, og skolen benyttede også denne bane, den store bane var på det nærmeste fredet, og
måtte næsten kun bruges når der var turneringskampe. Det var noget Ejnar Vejmand bestemte, han
var en striks herre, som han selv udtrygte sådan.
A ved godt a er nåed distriks, men det er no nøjvendig.
I 1959 blev banen noget reduseret. Grunden hertil var at der var kommet gang i friluftskuespil, og
man anlagde en friluftscene i den øverste hjørne på lidt over 50 m2 og 1 m. høj.
Den lille fodboldbane kunne nu ikke længere bruges til kampe, men der var nu også kommet så
meget gang i håndbolden at arealet fast var i brug til kamp og træning, der kunne placeres 3
håndboldbaner på arealet.
1968
Dette år satte Horne på Danmarkskortet.
Serie 4 holdet vandt suverent kredsen, med en 10 points forspring til nr. 2 Dernæst gjorde man
rent bord, og den 1. december kunne man fejre et jysk mesterskab efter 5 sejre og en målscorer på
18 – 3
I efteråret under de sidste forberedelser og træninger måtte man således leje sig ind på Sig Stadion
hvor man havde lysanlæg. (2 master)
Altså et rigtig lysanlæg stod øverst på øsnkeseddelen.
Idrætsparkens bestyrelse fik hjælp til at realiserer disse planer, Sognerådet i Horne havde set at
parkerings forholdene ikke var tilstrækkelige ved Stadion, og Strangko kunne også godt bruge nogen
plads til parkering når der var besøgende på fabrikken.

Derfor tilbød Kommunen at købe hele forstykket ved Horne Stadion, og her anlægge en
parkeringsplads. Det blev til ca. 100 parkeringsbåse.
Prisen var ca. 30.000,- kr. et beløb som blev omsat til et tidssvarende lysanlæg, 6 master der
oplyste hele fodboldbanen
Til sportsfesten i 1969 blev dette lysanlæg indviet til en kamp mellem Horne Nord og Horne Syd
Kampen blev spillet kl. 22.00
Horne og Horne Stadion i 1969
Ejnar ”Vejmand” Takker af
Her sidst i 60. og efter 32 år som Stadioninspektør takker Ejnar af, og der skulle findes en ny
mand til dette meget betroede arbejde.
Dette arbejde havde Ejnar formidlet helt til UG
Ejnar blev i nogle år efter ved med at sidde ved
kassen, her ved indgangen til Stadion, noget han
elskede overalt.
HIP ansatte herefter Kristian Jensen, tidligere
landmand i Rotbøl og nu boende på Gunderupvej
som ny Stadioninspektør. Kristian Jensen var
kendt som en pligtopfyldende og petentlig mand.
Om det var opgaverne med alt der skulle udføres,
og tilpasses afvikling af kampene på stadion der
gik Kristian for meget på, vides ikke, men efter
et år på posten holdt han op, og man ansatte en
ny stadioninspektør. Han hed Plauborg
Anthonsen, var et kendt ansigt, og havde i mange
år arbejdet som en yderst stabil
murerarbejdsmand i Kristian Melgaard Pedersens
murerfirma i Horne. Plauborg passede Horne
stadion i ca. 5 år, dog fraskrev han sig arbejdet
med opkritning af banerne.
Vi skal også lige nævne, at i Plauborgs periode
flottede Idrætsparken sig med en ny selvkørende
plæneklipper, en maskine med plads til at man kunne sidde på den. Jeg husker at denne
plæneklipper blev omtalt som noget luksus, hvad det ikke var, Horne Stadion var jo blevet dobbelt så
stor

Plauborg gik på pension i 1974 da det ny klubhus blev indviet.
Idrætsparken gennemførte en Sogneindsamling som indbragte næsten 90.000,- kr.
Allerede samme år blevet der købt 4 tdr. jord af Kristian Linding. Jorden lå lige vest for den
nuværende stadion, og allerede i 1970 kunne man indvie det ny stadionafsnit som indeholdt 5
håndboldbaner og 1 fodboldbane.
Ved anlæggelse af den ny bane, og den øvrige del af arealet havde man lejet en Entreprenør til dette
store arbejde. Der var ca. 40 cm. muldlag, men da banen faldt med 40 cm. kunne man jo ikke bare
trække jorden i niveau, da der så ikke ville være muld nok til vækst af græs i den nordlige ende.
I 1937 havde man nøje nivileret banen ud så den var fulstændig plan, hvis den ny bane skulle
anlægges efter samme normer ville det blive en dyr affærer, derfor indgik man et konpromi gående
ud på at men ville accepterer at den ny fodboldbane fik et fald på ca. 20 cm. ikke noget man
umidelbart kunne se.
En anden ting man også måtte konstaterer var. Forboldbanen blev aldrig planeret helt jevn, dog ikke
noget man ser i dagligdagen.
Træer og buske omkring det ny stadionafsnit, i alt ca. 4000 blev på én aften i maj plantet af
omkring 15 frivillige Idrætsforenings medlemmer på 3 timer.
Medlemstilgangen i Horne IF var med til at både den gamle og den ny stadion var fuld besat, jo der
var liv og glade dage på Horne Stadion.
Men der stod pludselig et nyt ønske øverst på ønskeseddelen. Et nyt klubhus.
Det gamle hæderkronede Klubhus fra 1938 måtte lade livet i 1974
Men vi får et ny Klubhus på 300 m2 samme år
Sådan så Klubhuset ud fiks og færdig i september 1974.
Men historien begyndte nogle år før. Der var gået mange møder, snak og ønsketænkninger forud,
men pludselig lå der en plan, og en placering klar.
Udvidelsen af Horne Stadion mod vest havde frigjort et areal, så Klubhuset kunne få den helt rette
plasering, og nu gik det hurtig med de konkrete planer.
Først skulle man ha` det økonomiske fundament på plads, og der blev indsamlet et stort beløb i
hele sognet, og mange frivillige timer var også blevet tegnet.
Indsamlingen var også blevet udformet så man kunne se, at man også kunne give et bidrag til den
indendørs skydebane, men kun ganske få havde bidraget til skydebanen alene.
Alle bidrag over 100,00 kr. var for første gang, ved en indsamling, nu blevet fradragsberetiget. Det
var en ekstra motivering til at gi` lidt mere.

Der blev i alt indsamlet 130.000 kr. og Kommunen gav 100.000 kr Dertil kom at der blev udført
frivillig arbejde for ca. 230.000 kr.
Da hele klubhuset stod færdig havde man en restgæld på 50.000 kr.
Da projektet var udarbejdet indeholdt Klubhuset en 300 m2 stor hus med fuld kælder. Det var
Horne Skytteforening der gerne ville ha` en indendørs skydebane, og en kælder under Klubhuset
ville gi` idielle forhold. (Det var El-Instalatør Tonnesen der havde ideen.)
Skytteforeningen havde lagt i dvale i flere år på grund af mangel på egnede faciliteter, en sådan
indendørs anlæg ville måske få Foreningen til igen, at blomster op.
Den gamle udendørs skydebane i Hornelund var ikke mere tidssvarende.
Men projektet viste sig at blive meget dyrer end Skytteforeningen ville kunne magte, så denne drøm
belv altså ikke til noget. De indsamlede midler ragte ikke, og man måtte ud og spørge dem, som kun
havde tegnet sig for Skydebanen, om de ville lade pengene gå til Klubhuset? Det ville de.
Klubhusbyggeriet blev sat i gang i foråret 1973, hvor Lærer Vesterbye og Mig styrede slagets gang.
Vesterbye havde god hjælp af elever fra Skolen til det første jord og sokkelarbejde, samtidig
begyndte Jeg sammen med Arne Hansen og Palle Pallesen at lave gitterspær. Alt dette var klar før
Sportsugen.
Det at vi var i gang med at bygge ny Klubhus havde den afsmitning på Sportsugen, der gik over 11
dage, at det blev den indtil nu bedst besøgte Sportsfest/uge man havde oplevet i Horne.
Horne Idrætspark var medarrangør ved flere arengementer, og her gik overskuddet til Klubhuset.
Murerarbejdet var lagt i hænder på Horne Murerforetning Kristian M. Pedersen, og aftalen var, at
han skulle gå i gang så hurtig som mulig, det blev dog først efter sommerferien, og her løb man
ind i udsættelse efter udsættelse. Murerfirmaet havde taget for meget arbejde ind, og det blev
Klubhuset der måtte vente.
Jeg husker at Kristian M. Pedersen gang på gang på byggemøderne lovede, at nu begyndte han, men
han kom ikke, og der blev en ond stemning mellem Idrætsparkens Bestyrelse og Murerfirmaet, og
det fremmede ikke sagen. Det var med lodder og tridser man blev klar til at kunne holde rejsegilde
sidst i septenber, men så gik det også hurtig med tag arbejdet og det udventige, de frivillige stod i
kø for at komme i gang. Der var stor opbakning til projektet, og man følte hele sognet var med i
byggeriet, og det møjsommelige murer arbejdet blev snakket mange steder.
Opmuring af skillerum trak også ud, så det indvendige arbejde gik også istå. Vi nåede lige akurat
at få forskallet inden jeg skulle rejse til Grønland i januar 1974.
Klubhuset blev indviet i Juni uden min tilstedeværelse. Det ærgede mig.
Det ny Klubhus indeholdt 4 gode omklædningsrum med varm vand i bruserne, redskabsrum,
mødelokaler, og et stort og flot Cafeterie med god plads til også at kunne afholde møder.
I den første periode var det Eva og Kristian (Maler) Hansen og Inga og Svend Åge Vesterbye der
passede det ny Klubhus og stod for Cafeteriet.
Derefter overtog Inger og Uffe Friis stillingen som Stadininspektør og Cafeterie bestyrer
Vi skal lige sige farvel til det Gamle Klubhus
Vi har ikke mange billeder af det gamle
klubhus, og så alligevel dette her hvor klubhuset
fra 1938 flot flankeres af et pigehåndbolshold
fra først i 60 erne.
Billedet er skænket af Hanne Vad (Plauborg)
Skovlund.
Hanne ses bagerst til venstre.

Her et kik fra det ny stadionafsnit med det Gamle Klubhus i centrum. Tak for lang og tro tjeneste
gennem 36 år. 1938 – 1974.
Det gamle klubhus var nedslidt, og de ca. 60 m2 var ikke nok til at huse alle idrætsudøvere, som
der efterhånden var blevet flere af i takt med at der kom flere tilbud til både børn og voksne,
fodbold og håndbold for både piger og drenge. Der var godt nok installeret et gasvarneanlæg til at
varme vandet op til badning. Dette anlæg var meget ustabil, og man stod tit i et kold bad, og især
vore gæster var utilfreds med denne tilstand, og vi fik tit en ubehagelig hilsen fra dem når de tog
hjem.
Så vi var presset til at gøre noget.
Dvs. Idrætsforeningen lagde præs på Idrætsparkens bestyrelse.
For at kunne være vor tilstedeværelse i serie 2 bekendt, fik vi lov til at bruge skolens bade og
omklædningsrum, som fungerede indtil det ny klubhus stod færdig.
Det var ikke med vemod man fjernede den gamle klubhus, men nogle af de gamle som i 1938 havde
været med til at bygge huset bøjede alligevel hovet i ærbødighed. Huset havde engang været Horne
Stadion, og Ejnar Vejmands stolthed
Huset havde indeholdt 2 omklædningsrum, herre og dametoilet, redskabsrum (Beredskabsrum som
Ejnar kaldte det.) og et boldrum, hvori dommeren også kunne klæde om.
De første spæde tanker omkring en Idrætshal i Horne
En del mindre byer havde fået deres egen idrætshal, det skulle vi også ha` så kort efter at
klubhuset var indviet begyndte man at tumle med tankerne. Kunne vi også få en Idrætshal her i
Horne? Både i Ølgod og Tistrup havde de fået en hal.
I 1976 var de sportslige resultater i både håndbold og fodbold så massiv, og så hed det sig, at vi også
skulle ha` en svømmehal, jo ambitionerne fejlede ikke noget, så efter Idrætsforeningens og
Idrætsparkens general forsamling i 1978 var sagen klar, og man begyndte at se på mulighederne.
Idrætsparkens bestyrelse fartede land og rige rundt for at kikkede på haller.
Indsamlingen af midler
For at kunne realiserer planerne betød det at der skulle samles penge ind, mange penge, så der blev
sat en storstilet indsamling i gang.
Man havde ved denne indsamling fået mulighed for at noget af bidraget kunne fratrækkes på
skatteskemaet,
Herefter var sagen klar, og den storstilede indsamling gik i gang, samtlige husstande i Sognet blev
besøgt. Og som det fremgår af bidragskontrakten var der mulighed for at brede sit bidrag ud over 5
år.

Der var 28 indsamlere som fik bidrag fra 337 husstande med i alt 388 bidragsydere. Folk i alle
aldre bakkede op om Hallen, endvidere fik man også tilsagn fra 114 personer der tilsammen tegnede
sig for 4000 timers frivillige arbejde.
De skattetekniske fordele kan ridses op med følgende tal eksempel
Beløbet man giver til Hallen er fradragsberettiget fra 100 kr. til 1100 kr. pr. år. Hver bidragsyder
vil få et bevis til skattemyndighederne, der skal vedlægges selvangivelsen.
En giver har lovet 5.500,- over 5 år.
Årlig ydelse 1.100.- kr. Skattelettelse ved trækprocent 50 = 500,- kr.
Reel udgift 600,- kr. pr år = 3.000,- kr. i alt over 5 år. Dertil kom at Varde Kommune fordoblede
beløbet. Det var fine betingelser, men også noget der blev sat pris på.

Horne Hallen 1981
Mon det var noget vi ville?
Det var det
For der var Ildsjæle overalt
Som man ser, oversteg resultatet alle forventninger

Der tælles sammen og regnes ud. Det er fra venstre Arne Harck, Kurt Aggeboe, Kaj Nielsen og Ole
Andreasen fra Idrætsparkens bestyrelse.

Grundstensnedlæggelsen blev foretaget af Vardes Borgmester Kr. Nielsen, Idrætsparkens Formand
Kurt Aggeboe og Svend Aage Tonnesen som repræsentant for sognets beboere
Der blev indmuret et rør indeholdende overstående Grundstensdokument, og tidens gangbare mønter
fra 1981
Granitstenen med indskrift 1981 har været indmuret i den nu nedlagte Hornelund Andelsmejeri.
Og så var der Rejsegilde
På en solbeskinnet dag midt i maj var der rejsegilde på Horne Hallen og der var traditionen tro
dækket op med øl/vand og pølser.

Og der var div. taler. Her er det Brugsuddeler Axel Pedersen fra Teknisk udvalg i Varde Byråd der
holder tale, og det var ikke uvæsentlig at Varde Kommune havde stille et rente og afdragsfrit lån på
1,2 million til rådighed for byggeriet.
Sognet havde måske aldrig før været så engageret.
Idrætsforeningen leverede en stribe gode resultater på alle fronter, og Sognet bakkede godt op, der
kunne således være op til ca. 700 tilskuer til en 1. holds kamp i fodbold, denne tilstand smittede
også af på interessen for Hal byggeriet.
Lige her og nogle få uger frem var aktiviteten så konsentreret at Hallen blev lukket på rekordtid
takket være mange frivillige timers arbejde der sammen med murerne og tømrerne arbejdede godt
sammen .
Horne Hallen blev rejst i første halvdel af maj 1981, og man påbegyndte tag arbejdet lørdag den 23.
maj. som var omfattet af oplægning af loftsplader. Troldtex træfiberplader, Isolering, som bestod af
2 x 75 mm. Rockwool A Bats, som til sidst blev lukket med B 6 Eternitplader.
Der var oprettet 2 hold bestående af alle de tømrersvende der boede i Horne og som ville gi` en hånd
med.
På billedet ses fra venstre. Ove Toftegård Hansen, Otto Lund Hansen, Karl Brynningsen, Leif
Sønderskov og bagved Arne Mortensen

På billedet ses. Unavngiven person. Ove Toftegård Hansen, og Otto Lund Hansen
De 14 tømrer var.
Hold 1
Ove Toftegård Hansen, Otto Lund Hansen, Morten Henneberg, Ejvind Larsen, Poul Hansen, Martin
Schmidt Nielsen, og Leif Sønderskov (Sjakbajs)
Hold 2
Erik Jochumsen, Kjeld Petersen, Per Langvad, Bjarne Jensen, Hans Otto Clausen, John Larsen og
Karl Brynningsen (Sjakbajs)
Dertil kom mange hjælpere, vel ca. 20 som kom med alle materialer, og serverede dem, der hvor de
skulle bruges.
Alle Træfiberplader stod i Kurt Aggeboes maskinhus Hindsigvej 4. Her stod 3 mand og skar pladerne
til, og der blev kørt i pendulfart til Hallen med de tilpassede plader

Arbejde blev udført således at vi arbejdede hver anden dag/aften, og hver team bestod af ca. 20
mand.
Den 24. maj kom der 40 mm. regn som satte en stopper for arbejdet, og den 27. maj regnede det
også så meget at vi holdt fri.
Jeg holdt regnskab med hvor mange tagplader hvert hold lagde op, og da regnskabets time kom, og
det gjorde den lørdag den 30. maj hvor vi kunne afslutte dette store stykke arbejde, hvor hold 1
havde lagt 918 Eternit plader op og hold 2 havde lagt 632 plader op 1550 i alt.
Der skal dog retfærdighedvis tilføjes at hold 1 havde 4 dage, hold 2, 3 dage til dette resultat, et
resultat som Karl Brynningsen vist nok stadig lider under.
Lige før vi den 23. maj begyndte på tag arbejdet havde jeg en snak med Arne Harck fra Bestyrelsen
i Idrætsparken. Han spurgte. Hvor lang tid kan det ta` at lægge taget på?
Jeg mente at det ville tage ca. 2 uger. Hertil kom denne optimistiske kommentar fra Arne. Nej jeg
tror kun det tager en uge. Hvor han viste det fra, ved jeg ikke, men han fik ret. Det tog kun 8
dage inkluderet 2 regnvejrsdage.
Jeg tror også at det, at vi var 2 hold til arbejdet betød at der gik sport i det.
Her er Birte og Bakken Strebøl foreviget foran den ny Horne Hal
Birte og Bakken var nu parret der passede Hal, Klubhus, Stadion og Cafeteriet og fik titlen
Halbestyrer og Stadioninspektør Birte var Cafeteria bestyrer.
Det var nu et heltidsjob for 2 mennesker at passe det hele, og så foregik det jo næsten altid når
andre havde fri, altså alle aftner og lørdag/søndag, jo det er/var en livsstil at ha` et sådan job,
men os der kom til Horne Idrætspark følte altid at Birte og Bakken trivedes med arbejdet, var glade
og udadvendt.
Det første store arrangement som var i Hallen var Bankospil, som blev afholdt inden selve indvielsen
den 26. september 1981
Bankospil i Hallen skal senere vise sig, med sit overskud, at danne økonomisk fundament for mange
aktiviteter i Horne Idrætspark.
I/S Horne Idrætspark
75 år

Sådan så slutregnskabet ud for Horne Hallen med alt hvad en Hal skal indeholde

Horne Hallen fremstår som en lys og venlig Idrætshal
De Næste 30 år
MED
IDRÆTSPARKEN
De næste 30 år i Horne Idrætspark har været én lang udvikling, og den knop skydning som har
fundet sted har givet ny muliheder, og i takt med tidens krav budt på det som et lille
landsbysamfund har behov for, og i dag fremstår anlæget som en kulturperle, hvor mange har

glæde af at komme, enten som udøver, eller bare nyde at være her. Stedet har atmosfære, og man
føler sig godt tilpas.
Horne Idrætsforening har inviteret Idrætsparken til 80 års Jubilæum og ud fra programmet
kommer der store navne på Stadion
Idrætsparken er nu 45 år og læg mærke til datoen den 17. juli
Ganske få år senere.
Der bygges igen, det var dog ikke så stort, men alligevel nødvendigt, for man manglede plads til
borde, bander, stole og andet inventat til brug i Hallen.
Derfor blev der bygget ca.120 m2 til ved Hallens sydlige side op mod friluftscenen, det var i 1984.
Der var i samme periode også blevet installeret Billard i et mødelokale ud mod fodboldbanen.
Tilgangen til Billard var grunden til at der i 1988 igen skulle bygges til, denne gang valgte man at
bygge klubhuset ud på et areal mod friluftscenen. Det blev til ca. 180 m2 med plads til billard og
et mødelokale. + toiletter. Igen blev alt arbejdet udført af frivillige, godt hjulpet af Horne Murerne.
Både Svend Erik og Finn var ivrige Billardspillere, derfor.
Tribunen
Året efter i 1989 kom det næste skud på stammen, der blev bygget en Tribune ved opvisningsbanen
mod vest, en sådan tribune kan tiltrække flere tilskurer, for man kan jo i læ for vind og regn
overvære en fodboldkamp under behagelige forhold, som mange i tiden løb har benyttet sig af, og
med lidt god vilje kan man være ca. 150 under tag.

Tennisbanen
Nogle medlemmer i Idrætsforeningen havde gennem længere tid luftet tanken om en Tennisbane, og
som tiden gik og flere og flere ytrede ønske om at kunne spille tennis i Horne, blev der iværksat
muligheder. For jo hvis interessen var der så ville man anlægge en bane. Et sådan anlæg er ret
bekostelig, så man ville jo også gerne ha` at interessen holdt ud i fremtiden, for det er ikke bare at
anlægge en sådan bane, nej den skal også vedligeholdes, også en dyr affære, så det var vigtig at der
var aktive nok. Alle beregninger synes at holde, og banen blev en realitet i 1989.
Nu blev det sådan at man ikke kunne sætte kontingenten efter de faktiske udgifter, dertil var
udgifterne for drift af denne tennisbane for høj, altså ville kontingenten blive så stor at
medlemmerne ville blive væk, altså måtte man køre tennisbanen med underskud. Og eftersom årene
er gået, er interessen også minimal. Konklusion. Tennisbanen blev altså lidt af et fejlskud, ikke
noget man siger højt i de kredse hvor man stadig spiller.
Den ny opvisningsbane fra 1970 hvor man lige kan skimte den ny tribune. Foto 1993 LS.

Her tribunen på nær hold, billedet er taget i anledning af 68er holdets 25 års jubilæumskamp.
Foto 22 maj 1993. UK
Foto 1993 L.S.
Her et kik ned over den gamle bane fra 1938. Banen har været af så god beskaffenhed at den ikke
er lagt om i alle årene, og fremtræder stadig som en jevn og veltrimmet bane.
Der siges at arbejdet i 1937 hvor banen blev planeret og anlagt blev udført med så stor flid og
akuratesse, og det er grunden til at banen stadig er så god, dertil kommer nok også at banen har
været godt passet. Man skal også lige noterer sig, at ved banens anlæggelse var der taget højde for
at man fra banens midte havde det højeste punkt, ikke meget, men herfra og ud til alle sider
falder nivouet.
Jeg husker også fra tiden i 60erne, dengang vi kun havde én bane til alt det bodbold der skulle
trænes og spilles kampe på, at når vi indledte turneringen i foråret var der næsten ingen græs på
banen, men stille og rolig som foråret skred frem, så kom der også liv i græsset, og ved udgangen
af maj var banen igen den gamle bane, jevn, pæn og rar at spille på.

Her ses 7 mands banen med tennisbanen i baggrunden. Foto 1993 LS.
Der var stadig god gang i teaterarbejdet i Horne I. F. og hver år til friluftspillet skulle man i
forbindelse med opsætning af kulisser altid også bygge et musikhus.
Hvorfor ikke bygge en permanent Musikpavillon lige op mod friluftscenen. Genial tænkte jeg, og gik
i gang med at skaffe hjælpere og midler til byggeriet.
Udgifter til materialer løb op i ca. 10.000 kr. et beløb som blev søgt ved Støtteforeningen, som de
bevilgede. Alt arbejdet blev udført af frivillige. Støbearbejdet af Hans Bertelsen. Tømrerarbejdet af
Otto Lund Hansen, John Kristiansen, og mig Leif Sønderskov. Der blev også indlagt El. Dette arbejde
stod Poul Erik Juelsen for.
Pavillonen var også tiltænkt brugerne af legepladsen, her kunne børnene med dagplejemødrene sidde
og nyde madpakken hvis vejret ikke var helt OK.
På billedet ses Otto Lund Hansen, og inde i pavillonen Ottos datter Maja
Foto 1993 L.S.

Som det sig hør og bør var der rejsegilde med de traditionelle pølser, øl og vand. Her ses de fleste
af deltagerne nyde det i det fine vejr.
Foto 1993 L.S.
Ivar Larsen dør I 1994
Mindeord.
Ivar Larsen har gennem hele sit liv i Horne været en ivrig fodboldelsker, først som spiller, senere
som dommer, og interessen for idrætten og Horne Idrætspark førte ham frem til en plads som
formand fra 1959 til 1973 i alt i 14 år, selv efter sin udtræden af bestyrelsen var interessen stor
for alt hvad der rørte sig på Horne Stadion tog han del i fra sidelinjen.
Iver Larsen var også manden der trådte til med økonomiske midler da Stadions lysanlæg skulle
renoveres. Lysanlæget (hel nyt) blev således genindviet søndag den 21 juni 1992 i forbindelse med
Sportsugen.
Ivar er død. Minderne lever. Ivar blev næsten 83 år.
Ny Indgangsparti og Billard
En ansigtsløftning
Der var i nogen tid blevet snakket om et ny og mere imødekommende indgangsparti til Hallen, og
man var nu i gang med et nyt projekt. Der blev regnet, ganget og divideret, og det endte med er ret
stort projekt.
I 1995 byggede man så, og igen efter den gamle opskrift, med kombineret frivillig arbejdskraft.
Det ny byggeri kom til at indeholde flere forbedringer, nemlig. Et nyt indgangsparti med forbedret
gang og garderobe plads, bedre toiletforhold, og et rigtig flot Billardlokale. Nu fik Billardspillerne
optimale forhold. Samtidig blev det gamle Billadlokale frigjort til et dejlig stor mødelokale.
Lørdag den 28. okt. 1995 var der indvielse med åbent hus, og formanden for Horne Idrætspark Jens
Georg Pagaard gav udtryk for sin store tilfredshed med byggeriet, og takkede både håndværkere og
frivillige for godt veludført arbejde. Ligeledes rettede Jens Georg en stor tak til Støtteforeningen
fordi de havde finansieret byggeriet, som i alt beløb sig til godt 1 mill. Kr.
Først ser vi det ny Billardlokale. Flot ser det ud.
Og sådan tog det sig ud efter tilbygningen, som er den del til højre i billedet

Den 20. april 1996 er der vagtskifte i Horne Idrætspark.
Goddag og Farvel
Lørdag den 20. april var en herlig forårsdag, som mange sikkert vil huske.
Ikke mindst Birte og Bakken, der nok vil huske dagen både med glæde og vedmod. Det at slutte
deres virke i Horne Idrætspark efter næsten 20 år, er i sig selv en vedmodig stund, men samtidig
må det også være en behagelig tanke, at kunne glæde sig over godt og veludført arbejde.
Der var mødt mange op for at sige tak.
Således indledte Idræts Parkens fornand Jens Georg Pagaard.
Det at skulle tage afsked med Jer som Hal inspektørpar efter så mange års ansættelse er
naturligvis forbundet med en vis vemod. Og når man tænker tilbage, på den tid der er gået, bliver
man fuld af både respekt og beundring for den indsats I har ydet.

I har også været med til at præge udviklingen fra før Hallen blev bygget. I har med jeres rolige og
ligefremme væremåde skabt en atmosfære, så alle både børn, unge og ældre kan lide at komme her.
I har taget Jeres arbejde meget seriøst og sat en ære i at tingene fungerede, uanset om det var en
ganske almindelig aften, en aften med Bankospil, eller en festaften med mange mennesker til
spisning og dans. Denne indstilling til arbejdet har skabt respekt udadtil og medvirket til at trække
mange arrangementer til Horne Hallen.
I har plejet Idrætsparken, som var det jeres eget og haft god orden i alle ting. I har givet en ekstra
nap med, når der var behov for det. Vi har endda haft indtryk af , at i har nydt det.
Sidst men ikke nindst har i været gode at samarbejde med. Dette gælder ikke alene for
Idrætsparkens bestyrelse, men også fra brugerne af anlæget, er der ofte blevet givet udtryk for
glæde ved samarbejdet.
Nu hvor i stopper, vil vi håbe for jer, at i vil nyde den tid i får fremover, og at vi stadigvæk alle vil
kunne møde jer her på anlæget. Endnu engang tak for Jeres store indsats
Så var der tid til velkomst til Lone Jensen og Niels Hviid, og som Jens Georg udtalte.
I har nok følt, at det var en udfordring at overtage pladsen efter Birte og Bakken som vi ønsker jer
held og lykke til. I skal nu til at sætte jeres præg på anlæget her, og vi håber i vil møde forståelse
for, at tingene kan gøres på en lidt anden måde, uden nødvendigvis at I blive dårligere af den
grund.
Udtalelser som ”Sådan gjorde Birte og Bakken ikke” undgår I næppe at høre i den første tid, men
det er vel naturlig.
Vi ønsker jer velkommen til jobbet og glæder os til et godt samarbejde med jer fremover.
Derefter fik Kurt Aggeboe ordet, han var formand for Idrætsparken da Bakken i sin tid blev ansat
som stadioninspektør. Han var, som han udtrykte det, noget skeptisk med hensyn til om der nu var
et job, hvor man var istand til at holde på en ansat, da det i begyndelsen ikke var et fultidsjob.
Men som tiden gik, og Hallen blev bygget, var der jo mere en nok til Jer begge.
Herefter tog Kaj Nielsen ordet, og på vegne af Horne Idrætsforenings formænd i Birte og Bakkens
ansættelsestid, ville han også sige tak for et behagelig samarbejde. Vi har været 5 gamle formænd,
og jeg synes I har klaret det meget fint. Bare det, at i har slidt 5 gamle formænd op, borger på en
god kvalitet i Jeres udholdenhed og daglig virke.
Bakken takkede på ham og Birtes vegne for de mange bevægende ord, takkede for tilliden, og ikke
mindst en tak for omgangstonen med alle implicerede, såvel i Horne som dem der kom udefra. Tak.
Og så går vi over til den skindbarlige virkelighed Lone og Niels er fremtidens Halbestyrerpar.
Her afsluttede Lone den meget vellykkede eftermiddag med at sige. Tak for de mange venlige
velkomstord. Vi håber nu vi kan indfri alle forventningerne, for vi har viljen og gå-på-modet.
Da jeg gik hjem fra denne skelsættende begivenhed i Horne Idrætspark var det med tankerne om at
det havde været en god Goddag og Farvel Reception. Det synlige bevis herfor, var et veld at blomster
og gaver.
Der blev fremsat ønsker om mere omklædnings plads til de udendørs aktiviteter
I 1998 fremkom Idrætsforeningen med ønsker om at kunne benytte Hallens omklædningsrum. Det
var dog ikke særlig praktisk, da disse kun kunne benyttes indefra.
Men Idrætsparken begyndte at undersøge om man kunne bygge et vindfang på, således man på en
skånsomt måde kunne løse problemet. Da man havde fået udført brugbare tegninger, søgte man
Støtteforeningen om det økonomiske, og her får man grøn lys.
Byggeriet bliver udført i 1999, og med et snuptag får man næsten fordoblet sine
omklædningsfaciliteter.

P-pladsen skal renoveres
Den store P-plads er jo købt og ejes af kommunen, men den lille P-plads i sydenden er
Idrætsparkens egen, og den var ikke lagt i faste rammer endnu, men pludselig sker der noget, der
bliver mobiliseret kvalificerede, igen frivillige kræfter, og en færdiggørelse af pladsen bliver en
realitet, og man får ca. 20 p-båse. Og det bedste af det hele er at man får en fin afslutning ind
mod Horne Stadion, som i sig selv betyder at man føler sig mere velkommen.
Under denne renovering havde man også været nød til at fælde nogle af de store Elmetrær, de havde
fået den berygtede Elmesyge, men et minde om træerne som var plantet i forbindelse med anlæg af
Stadion i 1938 skulle én af træerne forblive som en skulptur. Den sidste af de store trær stod lige
ved indgangen til Stadion, og det var den der skulle blive en skulptur.
Træskulptur ”Bevægelse”
Den 6. juni 1999 blev det gamle Elmetræ foran Horne Hallen officielt indviet, ikke som træ, men
derimod som en fantastisk flot skulptur udført af Rikke Lauridsen.
Hun har valgt at kalde den for ”Bevægelse”, et meget passende navn, hvad angår stedet, og hvis man
går lidt rundt og betragtet skulpturen kan man faktisk godt se forskellige aftegninger af
menneskekroppe i bevægelse.
Et flot kendetegn som nu præger indgangen til Horne Stadion.
Rikke har som en del af sin uddannelse, og uden løn udført det store arbejde og Horne I.P. siger
hende tak for det flotte resultat.
Horne Støtteforening har også støttet projektet, og tak for det.
Belysningen der om aftenen oplyser skulpturen er skænket af Theodor Jensen. Flot gestus.
Også en tak til Tonnesen for hans støtte omkring det strømførende.
Borgmesteren havde i sin indvielsestale mange rosende ord, ikke blot om resultatet, men også til
Rikke. Disse ord var velbegrundet. Tak til Kaj Nielsen.
Om kunstværket kan holde lige så længe som det gamle Elmetræ, vil kun tiden vise.

Elmetræet i sin velmagt ved siden af det gamle klubhus, og her som Skulptur.
Vagtskifte igen
Lone Jensen og Niels Hviid hade opsagt deres Halinspektør stilling, og man skulle finde en ny.
Lone og Niels havde ved ansættelsen intern aftalt, at hvis ikke de ville trives med jobet, skulle det
stoppe efter 5 år. Lone og Niels havde konkluderet at arbejdsindsatsen ikke stod mål med lønnen,
derfor sagde de stillingen op. Året er 2001
Den ny Halinspektør blev Thorkil Lindvig, og Cafeteriebestyrer Else Marie Madsen.
Kroket banerne
Der havde været tilløb til Kroket i flere år, men det var ikke rigtig lykkedes, men pludselig bliver
interessen mere intenst, men hvor skulle man spille, for det er ikke en god ide at skulle dele græs
med fodboldspillerne, derfor var der store ønsker om at få baner som kun brugtes til Kroketspillet.
Jorden lige nord for P-pladsen og den gamle fodboldbane ville være idielt, men mon man kunne købe
jorden, som var ejet af Hans Jepsen? Det kunne man ikke, men Hans åbnede en mulighed for et
lejemål. Her blev Idrætsparken og Hans Jepsen enige om et lejemål som gik over 10 år, som derefter
kunne genforhandles.
I 2002 blev der planeret og sået græs, og banerne stod klar til brug efter sommerferien. Kort tid
derefter blev der plantet buske hele vejen rundt om det leje areal.
Der var nu over 30 aktive Kroketspillere som i forbindelse med træning og kamp i pauserne gerne
ville nyde en kop kaffe eller lignende, så ideen til et lille klubhus lige ved banerne lå lige for.
Om Kroketspillere er gjort af en bestemt støbning ved man ikke, men de var serdeles aktive, både på
og udenfor banen, så der blev arbejdet målrettet hen mod opførelse af dette klubhus.
Støtteforeningen blev kontaktet om støtte til en gør-det-selv bjælkehytte til ca. 35.000 kr.
Endvidere skulle der også indlægges El og Vand.
Støtteforeningen bevilgede, og arbejdet gik i gang. Alt arbejdet blev udført vederlagsfrit.
Til Indvielsen i marts 2004 var der over 50 mødt op. Efter div. taler blev der budt på kaffe, pølser,
øl og vand. Næsten alle var bænket inde i hytten til dette traktement, men man sad tæt.
Man kunne fornemme på Krokketfolket at man var taknemmelig, men også at man var istand til at
udnytte det, for Krokketfolket er gjort af en god støbning og fortjener gode forhold at spille under.
125 m. er lidt for langt at gå når man trænger, derfor havde Kroketspillerne længe ønsket sig et
toilet bygning i forbindelse med hytten og banen.
I 2008 kom den økonomiske side af sagen på plads. Torvedagsudvalget gjorde det mulig ved at støtte
med 50.000 kr. Og tunind tak for det.

Toilethytten der ligger bag ved Krokethytten indeholder hele 2 toiletter med håndvask. Endvidere er
der gjort plads til et lille opbevaringsrum. Hytten er fuld isoleret, så selv om det fryser, kan der
skylles.
Idrætesparken ønsker held og lykke med hytten, og siger Kroketfolket tak for det frivillige arbejde
der er udført. Tak for hjælpen til Sdr. Malle Maskinstation og alle øvrige der har været involveret.
Her har Tistrupnews været på besøg med et kamera til et af de mange Kroketstevner som er blevet
afholdt i Horne. Her råhygger man i strålende solskin
Hel i Western stil og flot ser det jo ud
Rygeloven i 2007
Fra 1. august blev rygeloven udvidet til også at omfatte Idrætshaller. Det betød kort og godt, total
rygeforbud til arrangementer i alle Idræts Haller i Danmark..
Dette rygeforbud blev hilst velkommen af mange, men Bankofolket var ikke ubetinget glade for
forbudet. Ville det betyde en tilbagegang? At man kunne blive nød til at indstille denne traditionelle

aktivitet. Hvis det skete ville Idrætsparken komme til at mangle indtægter for 52 Banko torsdage
om året, altså en indtægt på ca. 125.000 kr.
Idrætsparken som var en del af Bankospillene (Støtteforeningen) ville heller ikke længere kunne
tilfører kontoen yderligere kapital.
Støtteforeningen havde nu i næsten 25 år været det økonomiske fundament og omdrejningspunkt i
Idrætsparken.
Bankospillene forsatte, dog med en mindre tilbagegang, men stadig med overskud.
Ny Køkken - Ny Store Tanker
Både Horne Sogneforening og Idrætsparken udtænkter plane for at fremtidssikre Horne
I det herrens år 2008 blev der tænkt store tanker i Horne, man havde på et stort møder indsamlet
mange ideer til hvordan Horne og Horne Idrætspark kunne se ud i fremtiden, og det skortede ikke
på ideer, der var blevet arbejdet i grupper, hvor også man så stor aldersspredning, ikke noget dårlig
sammensætning, når ideer for fremtiden skal formes. Der var vildt mange ideer, og man fandt ved
samme lejlighed også ud af at fantasien i Horne ikke fejler noget.
I referatet fra Idrætsparkens Generalforsamling 11. marts kunne man læse følgende i
Formandens beretning.
Multihallen, eller som jeg hellere vil kalde det. En udvidelse og fremtidssikring af Idrætsparken. Det
har vi brugt en hel del tid på i det forgangende år. Et møde med Støtteforeningen affødte en god
debat, hvor de største panderynker viste sig omkring en mulig strukturændring omkring driften af
anlæget. Den skulle indebære, at en lønnet person skulle stå for driften af anlæget, og de
forskellige brugere og foreninger skulle indrages mere i beslutningsprocesserne omkring anlægget.
Herefter blev alle forenings bestyrelsesmedlemmer indkaldt til et stort møde, hvor vi ville få en
fornemmelse af, om vi skulle forsætte arbejdet omkring en udvidelse.
Jeg vil ikke gå i detaljer med mødet, men kort fremhæve følgende punkter.
Skepsis omkring økonomien og indsamling af midler.
Modstand imod at foreninger og brugere skulle inddrages i driften.
God ide med nytænkning, men kan vi det her i Horne?
Køkkenudvidelse kontra Kroen – ikke godt.
En god debat omkring emnet.
Der var desvære ikke den gejst og vilje, som dengang man byggede Hallen, men der var til gengæld
heller ikke den store modvilje til en udvidelse.
Derfor indkalder vi nu hele Sognet til et møde, så vi kan tage den endelige beslutning om en
fremtidssikring, eller om vi blot skal koncentrerer os om at få køkkenet moderniseret.
Netop køkkenet kontra Kroen mener nogen er et ømtåleligt emne. Vi skal selvfølgelig ikke tage
levebrødet fra Kroen, men på den anden side, skal vi også bestræbe os på at få økonomi i tingene i
Idrætsparken.
Vi har i Idrætsparken nogle regler for, hvordan vi forholder os til fester og gilder i forhold til
Kroen.
Den ny bestyrelse skal snarest i gang med at få disse regler opdateret i samarbejde med Kroen,
således at der i offenligheden ikke er nogen tvivl om, hvad Idrætsparken kan og må gøre i dette
sammenhæng.
Man Sonderer Mulighederne
I Horneposten kunne man følge Idrætsparkens oplæg og arbejde med projektet.
Herfra bringer jeg følgende.
Idrætsparkens Bestyrelse rejste nu land og rige rundt og så på Idrætscentre som noget vi kunne
kopierer, som passede til Hornes Sogns størelse, og vore ambitioner

Rundturen frembragte ideerne, og man fik fremstillet tegninger til et storstilet projekt, et projekt
til 8 - 10 mill. kr. Idrætsparkens Bestyrelse var virkelig ambisiøse på Horne Sogns befolknings
vegne.
Man kan læse følgende i Horneposten aug. 2008
Referat fra Stormøde i Idrætsparken
Formanden for Idrætsparken Kurt Burkarl bød velkommen og informerede om de sidste 2 års
arbejde i HIPs bestyrelse vedrørende Hal-projektet, herunder møder, studieturer og research. Han
fortalte, at det primære formål med mødet var at få en snak om Horne Hallens fremtid. Hvis
bestyrelsen skal forsætte med Hal-projektet, kræver det minimum 97% opbakning.
Det store spørgsmål er simpelhen: Hvad vil vi med Hallens fremtid?
Orientering om Horne Idrætspark:
Inden vi går videre mente formanden, at det var på sin plads at præciserer hvad HIP egentlig er.
Det er en selvejende institution, der forestår udlejning af Hallen og tilhørende baner. Indtægterne
kommer primært fra lejeintægter og tilskud fra Støtteforeningen.
HIP har intet med f.eks. Horne Idrætsforening at gøre, men det er bestyrelsens ønske at opnå et
tættere samarbejde med de foreninger, der benytter Hallen.
Projekt-gennemgang:
Halinspektør Thorkil Lindvig gennemgik herefter tegningsforslaget til den ny Horne Hal på vegne af
HIP. Det er vigtig at nævne, at det kun er et udkast, da mulighederne for indretning er mange.
Prisen vil, afhængig af den endelige udformning, ligge på omkring 8 mill. kr.
Darum-Hallen:
I Darum ved Esbjerg, har man gennemført et projekt, der har mange lighedspunkter med vores.
Derfor havde HIP bedt primus motor bag projektet Henning Nielsen om at bidrage med et indlæg
om, hvordan de havde grebet sagen an.
De stardede tilbage i 1985 med første spadestik, og er nu ved vejs ende. Det handler om at sætte sig
et mål, herefter lave nogle delmål og ikke mindst have styr på sine strategier. Kort sagt. Hvad vil
man, og hvordan bære man sig ad? Vær realistisk omkring mulighederne i Sognet.
Man startede med at bygge en Hal, der dækkede datidens behov omkring idrætsudøvelse, men som
årene gik, begyndte man at mangle lokaler til børneaktiviteter, mødelokaler og ikke mindst et
cafeteria. Dette resulterede i en udvidelse, der stod færdig i 1994.
Den sidste del af projektet var en multihal, der skulle bruges til teater, musik og kultur.
I dag fremstår Darum-Hallen som et topmoderne idrætscenter med uanede muligheder.
’Samfundet har ændret sig siden 1985, og man har hele tiden været opmærksom på, hvad retning
det har udviklet sig i. Derfor har man nu et center der afvikler musikarrangementer, afholder
kursusvirksomhed i samarbejde med Esbjerg Kommune, har topmoderne træningsfaciliteter og mange
andre aktiviteter. I mange år havde man et meget sløjt salg af byggegrunde i byen. De sidste måtte
næsten foræres væk, men nu udstykker kommunen igen, og der er rift om dem denne gang.
Det er vigtig at få tilflyttere med ind i aktiviteterne og glem ikke pensionisterne, de er meget
aktive i vore dage. Et godt samarbejde med kommunen er ligeledes vigtig, en moderne Hal skal
fremstå åben med meget glas, og der skal hele tiden nye ideer og tiltag til for at overleve.
Moralen er således, at hvis man vil, så kan alt lade sig gøre, men ingenting kommer af sig selv.
Darum projektet var meget fristende at kunne kopiere, også fordi byerne havde flere lighedspunkter.
Debat:
Herefter fulgte en lang og god debat omkring aftenens emne, hvor der var mange relevante
spørgsmål fra salen.
Hvor stor var opbakningen i Darum i forhold til i aften? Det var det samme. Der var aldrig mere
end 90 personer til stormøderne, men folk vil gerne give penge, når det kommer til stykket.
Hvordan styrede man projektet i Darum? En lille styregruppe der brugte professionelle konsulenter.
Hvis der er for mange personer involveret, bliver det aldrig til noget.

Hvordan vil man skaffe penge til at bygge den ny Hal? Gennem lån, fonde og private investorer
(andelsbeviser) Der er f. eks. Gode skattemessige fordele ved bidrag op til 14.000 kr.
Kan det styrke kulturen i Horne? Ja vi vil ha` lettere ved at kunne bevarer både Skole, Dagli
Brugsen og Kroen hvis vi udbygger og fornyer Idrætsparekens faciliteter.
Hvad er konsekvenserne ved en fiasko, hvis vi beslutter at starte projektet op? Det bliver ingen
fiasko, det bliver en succes.
Er der slet ingen modstandere af projektet tilstede i aften? Ingen raktioner.
Kan man dele projektet op i etaper af hensyn til økonomien? Ja, ingen problemer i det.
Flere spørgsmål var relevante og svarene meget realistiske, dog set med en tone over til det
optimistiske, og man kunne runde en god og konstruktiv møde af med forhåbninger.
Formanden takkede for mange gode bidrag til debatten, og stillede det spørgsmål alle var kommet
for at få svar på.
Skal vi gå videre med projektet eller ej?
Forsamlingen svarede i kor. Ja Selvfølgelig
Tak, så går vi videre, og næste skridt er at få styr på finansieringen. Man vil snarest gå i gang
med at indhente forhånds tilkendegivelser på bidrag fra Sognets indbyggere.
Dette blev modtaget med spontane klapsalver, og mødet blev hævet.
Der blev hen over sommeren arbejdet videre med projektet og der blev redegjord for både omfanget af
udvidelsen. (Man kunne se tegninger i Hallen.) men også hvor vigtig det var, at men i Sognet viste
interesse for dette projekt, som ville betyde at der skulle indsamles et betydelig beløb. Hele projektet
stod til at koste 8 – 10 mill. kr.
Ligesom ved andre store indsamlinger skulle alle husstande i Sognet besøges.
Da dette store arbejde var tilendebragt synes jeg der var stor tavshed til resultatet, men omsider
fremkom den.
Interessen havde været beskæmmende lille. Når jeg skriver lille, så er det set over til, alt taget i
betragtning omkring den skattefordel der kunne opnås, og at man ”kun” fik tilsagn om ca. 600.000
kr. ikke meget når man skulle bruge over 8 mill. kr.
Jeg havde hørt, at man havde forventet et resultat omkring 2 mill. kr. ved denne indsamling.
Konklutionen var klar.
Det store arbejde med projektet var vel ikke nytteløs, idet man fik taget temparaturen på
befolkningen i Horne Sogn. Tidlige tiders store opbakning til stadionudvidelse, klubhus og Hallen,
havde ikke samme opbakning mere.
Man kan sige at langt største del af indbyggerne tænker mere på sig selv end fællesskabet, og det
er ikke en Horne fenomen , men en tendents i hele samfundet.
Ingen Mulithal i denne omgang, men et nyt køkken skulle man ha`.
Horne Idrætspark informerer
I Horneposten.
I bestyrelsen har vi erfaret, at nogle fejlagtig har fået den opfattelse at Idrætsparken forsøger at
konkurerer med Kroen. Dette har dog ikke hold i virkeligheden, og så kraftig som det nu lader sig
gøre, skal her pointeres, at HIP ikke hverken vil eller skal konkurerer med Kroen, dette har aldrig
været meningen, og bliver det heller ikke.
For det videre arbejde med fremtiden i HIP, så var det nødvendig at gøre noget for at komme
konkurencespøgelset til livs. Dette blev gjort med en række møder med Kroen, som har udmøntet sig

i en aftale om, at vi hver især, HIP og Kroen bakker hinanden op, samt hvor det er mulig,
samarbejder.
Køkkenet.
Den længe ventede og planlagte renovering af køkkenet og cafeteriet går nu snart i gang. Køkenet
skal udvides og moderniseres, så de forsatte øgede krav i forhold til håndtering af fødevarer kan
overholdes. Ligeledes vigtig er det at arbejdsforholdene bliver gjodt nutidige.
Cafeteriet skal ha` en tiltrængt overhaling, der blev også planlagt at sætte vinduer i ud mod
Hallen, man kunne så sidde og nyde en kop kaffe eller sodavand og se en håndboldkamp samtidig.
Det er også vigtig at skrive, at Hallens køkken/cafeterie har fået en ELITE SMILEY.
Køkken/Cafeterie
Arbejdet bliver påbegyndt og med Halinspektør Thorkil Lindvig i spidsen bliver der udført et stort og
godt stykke frivillig arbejde. Økonomien er sikret gennem LAG-midler og Støtteforeningen igen,
igen.
NB!
Fødevarestyrelsen var den 31. marts 2009 på besøg i hallen for at godkende det ny køkken.
Fødevarestyrelsen havde intet at bemærke, og køkkenet er taget i brug.
Horne Hallen får en Hjertestarter
HIP havde søgt Tryg-fonden om midler til en Hjertestarter, men fået afslag, derfor var det rart at
det lykkedes at finde lokale sponsorer til en hjertestarter som hænger ved hovedindgangen, og kan
benyttes af alle.
Foruden en anonym, så er det Johan Sprangers, Strangko, Støtteforeningen samt Karen og Jørn
Thomsen det har sponsoreret Hjertestarteren + medfølgende kursus. En stor tak til dem.
Nu sker der noget
I 2009 sker der noget nyt, eller noget andet kunne man sige.
Planerne om en Multihal var nu lagt i mølposen, men en ny situation opstår.
Men en personlig dopnation i omegnen af 1 mill. kr åbner det mulighed for en deludvidelse. Denne
udvidelse projekteres til ca. 2 mill. kr. og skal indeholde et Fitnes og motions center, nyt mødelokale,
bedre infgangsforhold med direkte indgang til Cafeteriet, et projekt der bliver sat i gang i 2012
Den gamle Billard rum bliver Fitnes og motionsrum, og billard flyttes tilbage til den gamle billard
lokale, der hvor man har haft mødelokale, altså et omfattende stykke arbejde. Igen bliver det et
stykke arbejde som omfatter frivillig arbejde, der går hånd i hånd med de lokale håndværker.

Dette byggeri skal vise sig at blive generet af rigtig dårlig vejr, det regner næsten hver dag, og
arbejdet som var tidsplanlagt til at stå færdig til ca. 1. dec. Blev udsat gang på gang, og forventes
nu først færdig til ca. 1. marts 2013
Og så var der rejsegilde
Med pølser, øl, vand og kaffe som det sig hør og bør. Hovedsponsor Kristian Pallesen er her
fotograferet sammen med Idrætsparkens formand Holger Schmidt midt i billedet.
Dette er det nyeste billede af byggeriet, og er fra 2. feb. 2013 Foto L.S.

Den 6. februar 2013 blev Fitness lokalerne installeret. Alle maskinerne er indkøbte.
Den ny Fitnesscenter åbner nu milighed for god motion til alle, og iiii hvor bliver vi sunde her i
Horne
Her sidder Thorkil Lindvig og koder kort og nøglevedhæng til brug for adgang til Fitness lokalet.
Åben Hus
Den 16. februar var der så åben hus i det næsten færdige byggeri, rigtig mange kom forbi og
kikkede intresserede på, men også mange bestildte tid i form af et abonnement. Her kunne man
booke sig ind med forskellige tidsintivaller, og sådan så mulighederne ud.

Her ses et lille udsnit af de mange besøgende, mon det er noget for os? Eller. Ja selvfølgelig er det
noget for os, for en god omgang motion skader aldrig. Her er det Gudrun Pedersen der får en
cykeltur i Fitness centrets behagelige omgivelsen.
Selve indvielsen forsøges planlagt til engang i marts, hvor Idrætsparken inviterer til reciption.

Sådan finder man Horne Idrætspark
Formænd i Horne Idrætspark
17 forskellige formænd har været på posten i de 75 år som foreningen var bestået
1937 – 1943 Kristian Hindsig
1943 – 1947 Ejnar Lindvig
1947 – 1949 Kristian Holm
1949 – 1955 A. Nielsen
1955 – 1959 Holger Pedersen
1959 – 1973 Ivar Larsen
1973 – 1974 Poul Plauborg
1974 – 1976 Svend Aage Vesterbye
1976 – 1992 Kurt Aggeboe
1992 – 1998 Jens Georg Pagaard
1998 – 2001 Brian Hansen
2001 – 2003 Keld Jochumsen
2003 – 2007 Per Jespersgaard
2007 – 2008 Jens Henning Gydesen
2008 – 2009 Kurt Burkarl
2009 – 2011 Søren Kristensen
2011 – Holger Schmidt
Horne Hallen fylder i 2013 32 år, ser stadig ung og indbydende ud.
”Medarrangør”
Idrætsparken Har lagt græs og hal til store begivenheder hvor de flere gange var medarrangør.

Her en oversigt over de største begivenheder.
Der har lige fra starten været promenente personer på Horne Stadion således både til hånd og
forboldkampe hvor der flere gange har været landsholdsspillere på banen. Én skal lige nævnes, det
er Allan Simonsen som også opnåede at blive kåret til Europas bedste fodboldspiller.
EfB – Vejle – Horsens – AGF og B 1909 har spillet på Horne Stadion.
DGIs Fodboldskole.
Her Kontrakten med Pallesen og Pilmark og 3 adgangsbiletter
På scenen i Hallen har der været en stribe af berømtheder. I flæng kan nævnes. Linie 3 – Østjydsk
Musikforsyning – Pallesen og Pilmark – Kaj Løvring – Lars Lilholt – Gnags – Klaus og Servants –
Johnny Reimar – Finn Nørbygaard – Thomas Eje – Tørfisk – De Gylne Løver, Bjørn og OK og flere
andre.
På Friluftscenen har vi set og hørt Sir Henry – Walkers – Made in Denmark – Harmoniorkestret
Kernen – Laredo – Nattens Dronning og endnu flere.
Dertil kommer alle de 27 friluftsspil som er spillet på scenen fra starten i 1959.
Mange Revyer og Høstfester, Jubilæer og Gymnastikopvisninger, Flying Superkids, Power Tumbling,
Fed Fredag og Bazar, Modeltogsudstilling og Juletræsfester, Stor Banko Show med Banko Poul
alias Poul Horsbøl. Og lokal Bankospil hver torsdag i alle årene i alt over 1600 bankospil.

Afsluttende bemærkninger
Alle oplysninger er dels hentet i Horne Sognearkiv, men også en del private billeder og tekst indgår
i beretningen.
Ideerne til historien om Idrætsparken kom i forbindelse med, at Horne Sognearkiv var ved at
registrerer omkring foreninger i Horne, her var Horne Idrætsparken ikke beskrevet med så meget
som man kunne ønske, og nu hvor det var 75 år siden foreningen blev stiftet, var det tid for en
opdatering.
Jeg har som sagt selv forfattet og sammenkædet historien, og kan selvfølgelig ikke garantere for
evt. mangler.
Men da historien er digital kan man altid tilføje, rette eller omskrive i historien.
Der er også mulighed for at skrive videre på historien om Horne Idrætspark, hvad jeg godt vil
påtage mig, men også med mulighed for at der er andre der tager over, når den tid kommer.
Leif Sønderskov.