Vindmøller ved Krusbjergvej, Sunds - krusbjergvindkraft.dk

140
og sollys. Da vindmøllevinger skal have en glat overflade
for at producere optimalt og for at afvise snavs,
kan dette medføre flader, som kan give refleksioner.
Problemet er minimeret gennem overfladebehandlinger
til meget lave glanstal omkring 30, der med de nuværende
metoder er det nærmeste, man kan komme en
antirefleksbehandling. I løbet af møllens første leveår
halveres refleksvirkningen, fordi overfladen bliver mere
mat. Moderne møllevingers udformning med krumme
overflader gør desuden, at eventuelle reflekser spredes
jævnt i vilkårlige retninger.
Reflekser fra de nye vindmøller forventes dermed
ikke at give væsentlige gener.
Skyggekast ved naboer
Skyggekast er genevirkningen af skyggen fra vindmøllevingerne,
når vingerne drejer ind mellem solen og opholdsarealet.
For at der kan opstå skyggekast, skal solen
skinne, og møllevingerne skal samtidig rotere. Genen vil
typisk være størst inde i boligen, men kan også være stor
ved ophold udendørs, hvor skyggen fejer hen over jorden.
Skyggekastets omfang afhænger af, hvor solen står
på himlen, om det blæser og hvorfra, af antallet af vindmøller
i en gruppe og deres placering i forhold til naboboligerne,
af de topografiske forhold og af møllens
rotordiameter.
Skyggekastet kan virke stressende og dermed forårsage
eller forværre sygdomme, hvis skyggekastet falder
på tidspunkter, hvor man er til stede. Derfor er det
vejledende anbefalet, at naboer ikke udsættes for mere
end 10 timer reel skyggekast. Skygger fra de roterende
vinger er generende, når det forekommer, men kan
ikke fremkalde epileptiske anfald ifølge Reference /9/.
For at begrænse skyggekast ved den enkelte nabo,
kan man ved hjælp af et styreprogram - det såkaldte
skyggestop - stoppe vindmøllen i det tidsrum, hvor
skyggekastet foregår.
I kapitel 5 er der redegjort for, hvor meget skyggekast
der vil være ved naboboliger til vindmøllerne ved
Krusbjergvej. Det er beregnet, at ingen naboboliger vil
få over 10 timers reel udendørs skyggekast, men én nabo
vil dog få lige under.
8.2 Afværgeforanstaltninger
De miljømæssige konsekvenser af vindmøller kan i nogle
tilfælde afværges. Afværgeforanstaltninger er beskrevet
i de enkelte afsnit, hvor miljøvurderingen har vist,
at der er problemer.
I forbindelse med vindmølleprojektet ved Krusbjergvej
drejer det sig om visuelle gener samt støj og skyggekast
ved naboboliger.
De visuelle konsekvenser kan ikke afværges, da afskærmning
omkring vindmøllerne aldrig vil kunne
skjule selve vindmøllen. Skal eventuelle visuelle gener
afværges, kan det alene ske tæt på beskueren og dermed
på den enkeltes private grund.
Eventuel afværge af støjgener vil blive udført som
justeringer på vindmøllerne som beskrevet i kapitel 5.
Eventuel afværge af skyggekast vil blive udført ved
hjælp af skyggestop i de berørte vindmøller.
8.3 Overvågning
I VVM-tilladelsen vil der blive stillet betingelse om
afværge af skyggekast. Endvidere kan der være stillet
krav til placeringen i forhold til byggelinjer, afstand til
naboer eller andre forhold. VVM-tilladelsen kan også
indeholde krav om inddragelse af tilsynsmyndigheden i
anlægsfasen ved arbejder i nærheden af beskyttede områder.
Herning Kommune har ligeledes mulighed for at
stille krav om blandt andet tidspunkt for idriftsættelse
af vindmøllerne, såfremt særlige hensyn til forhold
i nærområdet måtte tale herfor.
Det er kommunens miljøtilsyn, der skal sikre, at kravene
i VVM-tilladelsen bliver overholdt. Klage fra naboer
kan medføre, at kommunens miljøtilsyn kan pålægge
ejeren af vindmøllen at få foretaget en støjmåling, hvis
miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. Kommunen
kan endvidere kræve dokumentation for, at skyggestop
er installeret og opfylder kravene i VVM-tilladelsen.
Kommunen kan herefter om fornødent pålægge ejeren at
dæmpe støjen, stoppe vindmøllen eller få installeret eller
justeret skyggestop, hvis kravene i Vindmøllestøjbekendtgørelsen
eller VVM-tilladelsen ikke er overholdt.
Kommunen er forpligtiget til at udarbejde en plan
for overvågning af, at mølleejeren overholder miljøkravene.
Heri kan både indgå tilsyn og overvågning i anlægsfasen
og måling af støj ved idriftsættelse samt målinger
ved almindeligt tilsyn, dog højst en gang årligt.
Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatøren
for hurtigt at kunne gribe ind ved tekniske problemer.
Vindmøllen har indbygget et styre- og overvågningsprogram,
som registrerer alle fejl og om fornødent
stopper vindmøllen. Forandringer i vindmøllens
støjniveau og udseende vil sammen med andre uønskede
miljøpåvirkninger fra vindmøllen stort set altid være
en konsekvens af tekniske problemer i vindmøllen.
Udkast til overvågningsprogram for
vindmøller ved Krusbjergvej
Kommunens byggesagsbehandling og miljøtilsyn skal
sikre, at kravene i VVM-tilladelsen bliver overholdt.
Herning Kommune tilser, at byggeriet opføres i overensstemmelse
med lokalplanens bestemmelser, herunder
vejadgang og arbejdsarealer, lysafmærkning af vindmøllerne,
totalhøjde, placering af vindmøller og teknikbygninger
i projektområdet og bebyggelsens udformning.
Støj
Det fremgår af VVM-redegørelsen og miljørapporten,
at kravene er overholdt ved alle naboer. Overvågning
af støjen fra vindmølleanlægget vil blive udført efter
de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj
fra vindmøller, bekendtgørelse nr. 1284 af 15. december
2011.
Herning Kommune vil forlange, at mølleejeren gennemfører
en støjmåling, herunder også for lavfrekvent
støj, ved først givne lejlighed, hvor vindforholdene svarer
til kravene i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller
fra december 2011. Støjmålingerne udføres som beskrevet
i bekendtgørelsen.
Resultaterne indsendes til Herning Kommune, så
snart de foreligger. Støjmålingen skal så vidt muligt
foretages senest tre måneder efter idriftsættelse.