Vindmøller ved Krusbjergvej, Sunds - krusbjergvindkraft.dk

6
Sjette kapitel, Øvrige miljøkonsekvenser, redegør for
påvirkning af luft, grundvand, flora, fauna, geologi og
forbrug af ressourcer.
Syvende kapitel, Andre forhold, redegør for 0-alternativet,
ledningsanlæg og telesignaler samt socioøkonomiske
konsekvenser af projektet.
Ottende kapitel, Sundhed, afværgeforanstaltninger
og overvågning, redegør for, hvorledes projektet påvirker
helbredet, og hvorledes det sikres, at miljøkrav til
vindmøllerne bliver opfyldt i anlægs-, drifts- og nedtagningsfasen.
Niende kapitel, Henvisninger, indeholder en oversigt
over figurer, kort og tabeller, en oversigt over anvendte
forkortelser og begreber, en referenceliste og henvisning
til yderligere litteratur.
1.4 Lovgivning
Der er en række love og bekendtgørelser, som dikterer
en række bestemmelser for hvor og hvordan, der kan
opstilles vindmøller i Danmark. Afsnit 1.4 gennemgår
de love, der er relevante i forhold til vindmølleprojektet
ved Krusbjergvej, Sunds.
Vindmøllecirkulæret
I 1999 udsendte Miljø- og Energiministeriet cirkulære
om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling
af vindmøller. Cirkulæret blev kendt som vindmøllecirkulæret.
Cirkulæret er blevet afløst af cirkulære nr.
9295 af 22. maj 2009 som konsekvens af den kommunale
strukturreform, og fordi nye vindmøller, som bliver
opstillet i dag, generelt er meget større end i 1999.
Vindmøllecirkulæret pålægger kommunerne at tage
omfattende hensyn ikke alene til muligheden for at udnytte
vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur,
landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige
interesser. Ifølge cirkulæret kan der kun opstilles vindmøller
på arealer, der er specifikt udpegede til formålet i
en kommuneplan. I Herning Kommunes Vindmølleplan
er der udpeget en række områder til opstilling af vindmøller,
herunder vindmølleområdet ved Krusbjergvej, Sunds.
Vindmøllecirkulæret fastsætter en række krav til
kvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation til omgivelserne.
Vindmøller må blandt andet ikke opstilles
tættere på nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde.
Totalhøjden på vindmøllerne i projektforslaget er
op til 107 meter, og det medfører en mindsteafstand
på 428 meter til nærmeste nabobeboelse. Kravet er
opfyldt for alle nabobeboelser. Nærmeste nabobeboelse
ligger nordvest for vindmøllerne i en afstand af
432 meter til ydersiden af mølletårnet. Se kort 5.1, tabel
5.1 og tabel 5.2.
I vejledningen til cirkulæret anbefales det blandt andet
også, at der for hvert enkelt projekt for vindmøller
på 100-150 meter foretages en vurdering af forholdet
mellem navhøjde og rotordiameter, som normalt vil ligge
mellem 1:1,1 og 1:1,35. De planlagte vindmøller ved
Krusbjergvej har en navhøjde på 65 eller 67 meter og
en rotordiameter på 80 meter, hvilket svarer til et harmoniforhold
på 1:1,23 eller 1:1,19.
Ved planlægning af vindmøller nærmere end 28 gange
totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller
skal VVM-redegørelsen jævnfør cirkulærets § 2 stk.
4 belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, herunder
oplyse, hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig.
De planlagte vindmøller ved Krusbjergvej har en totalhøjde
på op til 107 meter, hvilket betyder, at den samlede
påvirkning af landskabet fra eksisterende og planlagte
vindmøller, som står inden for en radius på tre kilometer
fra projektområdet, skal undersøges og vurderes.
Indenfor denne afstand står seks mellemstore vindmøller
ved Remme. I kapitel 4 er det vurderet om det
visuelle samspil mellem de to grupper er ubetænkeligt.
Bekendtgørelse om støj fra vindmøller
Støjbelastningen fra vindmøller er reguleret i Bekendtgørelse
om støj fra vindmøller - Bekendtgørelse nr. 1284
af 15. december 2011 – også kaldet Vindmøllebekendtgørelsen.
Bekendtgørelsen er trådt i kraft pr. 1. januar
2012 og er en revision af den tidligere bekendtgørelse
fra 2006, så den også omfatter lavfrekvent støj. Bekendtgørelsen
indeholder blandt andet følgende emner:
Det åbne land
Ifølge Vindmøllestøjbekendtgørelsen må støjbelastningen
fra vindmøller i det mest støjbelastede punkt ved
udendørs opholdsareal ved nabobeboelse i det åbne land
ikke overstige 44 dB(A) ved en vindstyrke på 8 m/s og
42 dB(A) ved en vindstyrke på 6 m/s. Det mest støjbelastede
punkt kan ligge op til 15 meter fra boligen.
Der er i forbindelse med VVM-redegørelsen udført
støjberegninger for de nabobeboelser, der ligger inden
for en radius af én kilometer fra de fem vindmøller.
Se kapitel 5.
Støjfølsom arealanvendelse
I Bekendtgørelsen er støjfølsom arealanvendelse forstået
som områder, der anvendes til eller i lokalplan
eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-,
sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative
områder. I sådanne områder må der i det mest støjbelastede
punkt maksimalt være en støjbelastning fra
vindmøller på 39 dB(A) ved vindhastigheden 8 m/s og
37 dB(A) ved 6 m/s. Til sammenligning vil den naturlige
baggrundsstøj, der er forårsaget af vindstøj i bevoksning
og bygninger ved boliger, normalt ligge på
45 – 50 dB(A) ved vindstyrker på 8 m/s, der svarer til
jævn til frisk vind.
Nærmeste område med støjfølsom arealanvendelse i
nærheden af vindmølleområdet ved Krusbjergvej er
et planlagt boligområde i Sunds nord for Linåvej, se
kort 5.1.
Lavfrekvent støj
1. januar 2012 trådte en grænse for lavfrekvent støj fra
vindmøller i kraft. Kravet til vindmøllerne hele døgnet
bliver på niveau med det skrappeste krav til industrien,
natniveauet på 20 dB. Lavfrekvent lyd er toner mellem
10 og 160 Hertz. Se kapitel 5 for en nærmere vurdering.
Støjberegning før vindmøllerne bliver opstillet
Når man efter kommunalbestyrelsens endelige godkendelse
af lokalplaner for vindmøller ønsker at opføre nye
eller ændre eksisterende vindmøller, skal man indsende
en anmeldelse til kommunen. Anmeldelsen skal blandt