Vindmøller ved Krusbjergvej, Sunds - krusbjergvindkraft.dk

28
4 Landskabelige forhold
4.1 Indledning
Arbejdsmetode
Dette kapitel indeholder en registrering og en analyse
af det eksisterende landskab samt en vurdering af den
visuelle påvirkning fra de planlagte vindmøller.
Registreringen er udført på baggrund af kortmateriale,
litteraturstudier og flere besigtigelser af landskabet
omkring vindmølleområdet ved Krusbjergvej. Besigtigelserne
er anvendt til at registrere forhold, som ikke
fremgår af kortmaterialet, herunder højder på bebyggelser
og bevoksning og til grundigt at afsøge mulige
udsigtspunkter i landskabet. Besigtigelserne ved Krusbjergvej
er udført i januar 2012.
Landskabsanalysen indeholder en tematisk gennemgang
af de registrerede elementer i landskabet, herunder
terræn, bevoksning, bebyggelse, tekniske anlæg,
kulturhistoriske elementer og rekreative interesser. Elementerne
er beskrevet og analyseret i særskilte afsnit,
hvor analysearbejdet omfatter en vurdering af elementernes
karakteristika, og på den baggrund om de enkelte
elementer medfører, at landskabet er sårbart over
for en visuel påvirkning fra de planlagte vindmøller.
Landskabsanalysen omfatter desuden en analyse af
de fremtidige forhold, såfremt vindmølleprojektet ved
Krusbjergvej bliver realiseret. I den forbindelse er der
foretaget en overordnet synlighedsanalyse, forstået som
en udpegning af de områder eller punkter, hvorfra de
planlagte vindmøller vil være synlige og dermed påvirke
oplevelsen af landskabet. Vindmøllernes opstillingsmønster
er i den henseende afgørende faktorer, og
disse forhold og deres betydning er derfor beskrevet og
vurderet som en vigtig del af analysearbejdet og som et
brugbart værktøj til at aflæse de udarbejdede visualiseringer
af hovedforslaget ved Krusbjergvej.
Vurderingen af den visuelle påvirkning fra de planlagte
vindmøller er udarbejdet på baggrund af visualiseringerne
og landskabsanalysen, som er gengivet i
rapporten. Visualiseringerne viser, hvordan de ønskede
vindmøller vil se ud i det eksisterende landskab, og
vurderingerne beskriver, om vindmøllerne virker dominerende
eller forstyrrende i forhold til landskabets
karaktergivende elementer og landskabets skala, som
tilsammen er et udtryk for landskabets sårbarhed.
Påvirkningen af de udpegede fokusområder er vurderet
i et særskilt og afsluttende afsnit, der også redegør
for værdien af disse områder i forhold til den generelle
oplevelse af landskabet omkring vindmølleområdet.
Afstandszoner
For at kunne systematisere landskabsanalysen i forhold
til vindmøllernes visuelle påvirkning er omgivelserne
til projektområdet ved Krusbjergvej inddelt i tre
afstandszoner; en nærzone tæt ved vindmøllerne, en
mellemzone og en fjernzone. Zoneinddelingen er anvendt
til at udvælge særskilte elementer i landskabet i
forhold til den visuelle påvirkning fra vindmøllerne.
Zonernes udstrækning er fastlagt på baggrund af egne
iagttagelser og lignende undersøgelser af vindmøller
med en totalhøjde op til 150 meter.
De tre afstandszoner omkring projektområdet ved
Krusbjergvej er vist på kort 4.1 og er som følger.
Nærzonen 0 – 4,5 kilometer
I nærzonen er vindmøllerne ofte dominerende, enkeltheder
i vindmøllens design er tydelige og vindmøllernes
størrelse i forhold til andre elementer i landskabet
fremgår klart. Sigtbarheden har meget lille betydning.
I nærzonen analyseres elementer, hvor oplevelsen af
dem kan blive ændret eller forstyrret af de store vindmøller.
Det drejer sig om byer, landsbyer, kirker, rekreative
områder og særligt fremtrædende terrænformer.
Mellemzonen 4,5 – 10 kilometer
I mellemzonen virker vindmøllerne generelt mindre end
i nærzonen og virker ikke dominerende, men kan være
det fra enkelte punkter. Beskueren oplever samspillet
med andre vindmøller og opfatter større forskelle i
vindmøllens design. Vindmøllernes størrelse kan være
svær at opfatte, idet afstanden til dem kan være svær
at vurdere. Bevoksning og terræn er afgørende for, om
vindmøllerne er synlige. Sigtbarheden spiller en stor
rolle. I mellemzonen registreres større landskabselementer,
hovedfærdselsårer, udsigtspunkter og eksisterende
vindmøller, som eventuelt kan opleves sammen
med de nye vindmøller.
Fjernzonen over 10 kilometer
I fjernzonen spiller terræn og sigtbarhed en afgørende
rolle. Vindmøllerne vil især være synlige fra enkelte
højdepunkter.
I fjernzonen oplever man især samspillet med andre
vindmøller.
De tre zoner er indtegnet med en præcis afgrænsning
på kort 4.1, men i virkeligheden vil overgangen fra den
ene zone til den anden opleves i et mere glidende forløb,
hvor vindmøllernes påvirkning ændrer sig gradvist.
4.2 Eksisterende forhold
Landskabets dannelse og terrænformer
Projektområdet ved Krusbjergvej ligger i den sydvestlige
del af den vældige Karup Hedeslette, som er formet
af smeltevandsfloder i den sidste istid. Det gamle
flodleje er afgrænset af Skovbjerg Bakkeø mod sydvest,
Bording Bakkeø mod sydøst og den Jyske højderyg, der
strækker sig i en vinkelform fra Bølling Sø vest for Silkeborg
via Hjortedal vest for Viborg til Holstebro. De
overordnede landskabselementer fremgår af kort 4.2.
Terrænet på Karup Hedeslette er generelt svagt skrånende
mod nordvest, men i store delområder fremstår
terrænet næsten vandret. I hedens randzone ud mod de
afgrænsende bakkeøer er der lokalt områder med små
bakkeformationer.
Set i forhold til projektområdet ved Krusbjergvej er
de nærmeste markante terrænformer lokaliseret i området
mellem Herning og Aulum, hvor terrænet stiger forholdsvist
kraftigt. Nærmeste geologiske interesseområde
og øvrige markante terrænformer ligger mere end
ti kilometer væk fra projektområdet, f.eks ved Trehøje.
Karup Hedeslette afvandes i dag af flere vandløb,
der tilsammen danner et fintmasket net hen over he-