Rapport 2

Jesper Schmidt Hansen Teknologi B d.10-05-2004 

Titelblad 

Skole: Dalum UddannelsesCenter 

Fag: Teknologi B 

Rapportens titel: Proteinbar 

Antal sider: 36 

Udarbejdet af: Jesper Schmidt Hansen 

Klasse: 2.g. hold 1 

Lærer: Maj-Britt Buch Güllich 

Afleveringsdato: 10. maj 2004 

Anslag: 35.795 anslag uden mellemrum 

Bilag: Bilag 1 ”Tidsplan” 

Bilag 2 ”Brainstorm” 

Bilag 3 ”Spørgeskema” 

1


Forord 

Jeg har arbejdet med eksamensprojektet ”Kroppen”, hvor jeg har valgt at arbejde med 

underoplægget ”Den sunde krop”. I projektforløbet har jeg fået stillet timer til rådighed samt 

vejledning af min vejleder Maj-Britt Buch Güllich. I det praktiske arbejde har jeg samarbejdet 

med min klassekammerat Jonas Hovgård, som jeg gerne vil takke for et godt samarbejde. Til 

sidst vil jeg takke min vejleder for god og fyldig vejledning. 

Dato og underskrift:---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 

2


Indholdsfortegnelse 

1.0 Projektbeskrivelse………………………………………………………………. 4 

1.1 Projektoplæg……………………………………………………………………… 4 

1.2 Problemanalyse…………………………………………………………………… 4 

1.3 Problemformulering………………………………………………………………. 6 

1.4 Projekttidsplan…………………………………………………………………… 7 

1.5 Projektafgrænsning……………………………………………………………….. 7 

Indledning…………………………………………………………………………….. 8 

2.0 Teori………………………………………………………………………………. 8 

2.1 Sundhed (viden)…………………………………………………………………… 8 

2.2 Fedt, protein og kulhydrat (viden)………………………………………………… 9 

2.3 Vægttab(viden)……………………………………………………………………. 10 

2.4 Følgesygdomme(viden)…………………………………………………………… 12 

2.5 Løsningsforslag…………………………………………………………………… 13 

2.6 Produktets funktion(viden)……………………………………………………….. 14 

3.0 Produkt(Teknik)…………………………………………………………………. 14 

3.1 Krav til produkt……………………………………………………………………. 14 

3.2 Indledende overvejelser…………………………………………………………… 15 

3.3 Produktudvikling………………………………………………………………….. 15 

3.4 Vurdering af produkt………………………………………………..…………….. 19 

3.5 Referenceprodukter………………………………………………………………. 19 

3.6 Smagsvurdering…………………………………………………………………… 20 

3.7 Evaluering af første projektudvikling……………………………………………... 20 

3.8 Anden produktudvikling…………………………………………………………... 21 

3.9 Anden vurdering af produkt…………………………………………………….…. 24 

3.10 Anden smagsvurdering…………………………………………………………... 24 

3.11 Anden evaluering………………………………………………………………... 26 

4.0 Energiberegning………………………………………………………………… 27 

5.0 Virksomhedsstruktur (Organisation)………………………………………….. 28 

6.0 Miljøvurdering………………………………………………………………….. 29 

7.0 Samfundsvurdering…………………………………………………………….. 31 

8.0 Konklusion………………………………………………………………………. 31 

9.0 Evaluering…………………………………………………………………….. 32 

10.0 Perspektivering………………………………………………………………… 32 

11.0 Kilder…………………………………………………………………………… 32 

12.0 Bilag 1 ”Tidsplan”……………………………………………………………... 33 

12.1 Bilag 2 ”Brainstorm”………………………………………………………….. 34 

12.2 Bilag 3 ”Spørgeskema”………………………………………………………... 35 

3


1.0 Projektbeskrivelse: 

1.1 Projektoplæg 

I vores projektoplæg til eksamensprojekt i Teknologi B blev vi præsenteret for temaet 

”Kroppen”. Vi var begge positivt overraskede, da dette tema sandsynligvis ville give 

mulighed for at skrive om sundhed, og det viste sig også at være tilfældet. Vi gjorde os dog 

alligevel nogle tanker om de øvrige oplæg. 

I det første oplæg ”Kroppen i miljøet” var det først og fremmest virus og 

bakterier samt industriens påvirkning af menneskets sundhed, der vakte vores interesse. I 

dette oplæg øjnede vi muligheden for at skrive om genteknologi, som også falder inden for 

vores interessefelt. 

I det andet oplæg ”Den sunde krop” fandt vi præcis, hvad vi søgte. Her var 

muligheden for at skrive om det sunde liv, som indebærer både sund kost og motion. Vores 

valg faldt da også hurtigt på dette oplæg, da vi begge motionerer adskillige gange om ugen. I 

opgaven har vi valgt at samarbejde omkring projektbeskrivelsen, samt skabelse og 

produktudvikling af produktet. 

Det tredje oplæg ”Når kroppen skal hjælpes” vakte ikke vores interesse i samme 

grad som de to første. Skulle vi arbejde med dette oplæg, ville vi kigge på aspekter omkring 

genoptræning af ulykkesramte og forsøge at udvikle et produkt til hjælp i hverdagen for denne 

gruppe. 

I det sidste og fjerde oplæg ”Den iscenesatte krop” ville vi kigge på de 

forskellige etiske aspekter ved plastikkirurgi samt undersøge årsagen til det stigende forbrug 

af plastikkirurgi. 

1.2 Problemanalyse 

Det kan være svært at definere, hvad sundhed er, og hvad der er sundt eller usundt i dag. 

Forskningen skifter standpunkt konstant. Det er som en ren jungle. Det vrimler med 

information, og måske især fejlinformation, og ofte ender det i total vildledelse af det enkelte 

menneske. Vi har alle hørt ugebladene proklamere, at fedt er den sunde kosts værste fjende. I 

dag lyder budskabet, at fedt er essentielt for vores krop og hører med til en sund livsstil. 

Sådanne eksempler er utallige. 

4


Vores privatforbrug er eksploderet i forbindelse med, at vi i den vestlige verden har fået flere 

penge mellem hænderne. Det har resulteret i et direkte overforbrug, primært baseret på mad, 

men også rygning og alkohol bliver brugt til overflod, og det har betydning for vores sundhed. 

Lægeforeningens statistik beretter om enorme stigninger i sundhedsudgifterne 1 til disse 

områder, og det er da også ud fra de tre parametre, vi ofte definerer sundhed. Disse tre 

parametre får tildelt umådelig megen opmærksomhed i vores moderne samfund, og særligt 

fedme er i fokus, da fedme antaster vores forfængelighed i en anden grad end alkohol og 

cigaretter. Antallet af overvægtige er steget eksplosivt svarende til, at der i perioden fra 1980- 

1990 er blevet 100 000 flere overvægtige 2 voksne danskere. Disse tal medregner ikke børn, 

som ellers er en god indikator for, hvor udviklingen går hen, idet fedme ofte grundlægges i 

barne- og ungdomsårene. 

De mere alvorlige følger af fedme er de mange følgesygdomme, som ofte kommer i kølvandet 

på et liv i overvægt. Disse følgesygdomme kan udvikle sig til alvorlige og livstruende 

sygdomme f.eks. type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Fedmen har udviklet sig yderligere 

i Danmark; i løbet af de sidste 7 år er antallet af overvægtige fordoblet 3 , så vi i dag kan tale 

om en egentlig fedmeepidemi. Samfundsudgifter til behandling er steget i samme takt, og det 

har forsaget nye tiltag i behandlingen. Vi har for nylig set de første forsøg med en offentlig 

behandlingsform: noget så revolutionerende som motion på recept. 

Et ikke uvæsentligt aspekt i fedmedebatten er den megen usunde kost, som falder os i øjnene, 

hvor end vi ser hen. Vi bliver fristet af massive reklamekampagner for burgere, chokolade 

barer mv., og det kan være svært at modstå fristelsen. Ydermere kan det være utroligt svært at 

gennemskue, hvad der egentlig er sundt. Slankeindustrien finder hele tiden på nye tiltag og 

produkter, der ofte kun har til formål at udnytte de mange overvægtiges ønske om at tabe sig. 

Derudover er det de færreste danskere, der overhovedet er i stand til at vurdere ud fra 

varedeklarationen, om en vare er sund. 

1 http://www.dst.dk/Vejviser/Bib/spoerg/oss/vaegt.aspx Under ”Fedme i Danmark” 



5


1.3 Problemformulering 

Fedme er blevet ren en epidemi, og tal fra nye danske undersøgelser viser, at hvert tredje barn 

har et for højt BMI (body mass index). Mange børn har måske problemer med at få smurt 

madpakken om morgenen og vælger derfor at købe noget alternativt, som ofte viser sig at 

være fast food (Mac D., Chips osv.) Fedme har store konsekvenser for ens krop og ens fysiske 

tilstand, og de tilstande giver desuden en masse følgeskader så som psykiske forstyrrelser, 

stress, depression (i slemme tilfælde), hjerte-kar-sygdomme og diabetes. Fedme viser sig også 

nogle gange at være et resultat af manglende kærlighed og af mobning og drillerier. 

Sygehusvæsnet har store problemer med at behandle alle de personer, som kommer ind med 

fedtproblemer, og det giver stress hos sygehusvæsnet. 

Sund kost og motion er blevet en alt for lille del af vores hverdag, og mange mennesker 

vælger ikke at dyrke de 30 minutters motion om dagen, som sundhedsstyrelsen ellers 

anbefaler, at man skal gøre. 

I forbindelse med vores projekt vil vi arbejde med fedme som overordnet problem under 

temaet ”Kroppen”. Vi vil undersøge, hvorfor der er så mange, som bliver overvægtige, hvad 

grundlaget er for det, og hvorfor motion ikke er en del af dagligdagen, samt skabe et produkt, 

som er fattigt på mættet fedt, som kan spises som et mellemmåltid, og som har et stort 

proteinindhold. Desuden vil vi gerne fortælle generelt om motion og kost. 

For at få svar på vores problemstilling har vi valgt at opstille følgende spørgsmål: 

Hvad er sund kost? 

Hvorfor er fedme grundlag for livstruende sygdomme? 

Hvorfor vælger mange børn at købe fast food (alternativt mad) i stedet for en madpakke? 

Hvilke informationer om kost er relevante, og hvilke er ikke? 

Hvad er den optimale behandling af fedme? 

6


Kan den almindelige dansker vurdere, om en vare er ”sund”? 

Hvad skal energi/proteinbaren indeholde ernæringsmæssigt for at give det optimale udbytte ? 

Hvordan fremstilles en proteinbar med et højt proteinindhold? 

Hvordan kan proteinbaren videreudvikles ? 

Hvilken emballage skal anvendes til indpakningen af proteinbaren? 

Hvilken indvirkning har forskellige emballagetyper på miljøet? 

Hvordan vil fremtiden se ud: vil der blive mange flere overvægtige, og vil der komme 

alternative midler til at behandle fedme? 

1.4 Tidsplan 

Se bilag 1 

1.5 Projektafgræsning 

Vi har valgt at arbejde ud fra underoplægget ”Den sunde krop”. I vores arbejde vil vi 

koncentrere os om fedme, kost og motion. Andre sundhedsemner som rygning og alkohol vil 

ikke blive behandlet i vores rapport. Vi vil arbejde med fedmeproblematikken generelt, men 

med fokus på børns fedme, da fundamentet for fedme ofte lægges i barne- og ungdomsårene. 

Indledning 

7


Fedme er et forholdsvis nyopstået fænomen. Før i tiden så vi ikke fedme af den kaliber, vi ser 

i dag, da de fleste mennesker var tvunget til at arbejde hårdt for føden. I de sidste 50 år er den 

vestlige verdens velstand steget enormt og ligeså er fedmen for i dag at udgøre en dissideret 

epidemi. Dette er paradokssalt, idet en stor del af verdens befolkning lever under 

sultegrænsen. I den følgende rapport vil jeg bearbejde problematikken omkring fedme samt se 

på de samfundsmæssige konsekvenser. Som produkt til rapporten har jeg valgt at lave en 

proteinbar, som kan udgøre et hurtigt, men sundt mellemmåltid. Derudover skal det egne sig 

som ”opfyldningbar” til kroppen lige efter vægttræning. 

2.0 Teori: 

2.1 BMI 

De fleste mennesker er ikke i tvivl, når de er for tykke, for som bekendt lyver spejlet ikke. 

Alligevel kan det være nødvendigt at definere, hvornår man vejer for meget, og hvornår man 

ikke gør. Denne skala kaldes BMI (body mass index) og er et forhold mellem højde og 

kropsvægt. BMI beregnes som vægt divideret med højde gange højde. Dermed får man et tal, 

som gerne skulle ligge først i 20’erne. 

Undervægtig Normalvægtig Overvægtig Fedme Svær fedme 

BMI: under 20 BMI: 20 til < 25 BMI: 25 til < 30 BMI:30 til < 40 BMI: over 40 

Hvad er sundt? 

Hvad der er sundt, er meget svært at definere. I store træk er de fleste enige om, at det er 

usundt at være overvægtig og at ryge og drikke. Derudover skal kroppen bruges. Man skal 

altså være fysisk aktiv, men hvad hvis man er fysisk aktiv og overvægtig? Sådanne 

kombinationer komplicerer spørgsmålet yderligere. 

8


Overstående diagram 4 viser en opgørelse over mænds risiko for at dø, afhængig af BMI og 

fysisk form. Undersøgelsen er lavet på 10.000 mænd. Diagrammet viser, at størrelsen af ens 

BMI ikke betyder noget, hvis bare ens fysiske form er god. Ifølge diagrammet er det lige 

sundt, om man er overvægtig i dårlig form eller undervægtig i dårlig form. Disse resultater 

viser, at det primært er inaktivitet, der er usundt, ikke det at være fed i sig selv. Dermed er det 

altså ikke usundt at have lidt fedt på sidebenene, men det er derimod usundt ikke at røre sig. 

Det er indlysende, at kosten også spiller en stor rolle for vores sundhed. Kroppen har brug for 

en lang række vitaminer og mineraler samt essentielle fedtsyrer, som kun kan fås fra 

grønsager og diverse olier. Derfor er en ernæringsrigtig kost vigtig i sundhedsøjemed; 

kombineret med et fysisk aktivt liv og et minimalt forbrug af cigaretter og alkohol, må det 

være opskriften på sundhed. 

2.2 Proteiner 

Proteiner er kroppens byggesten. Proteiner bruges til at opbygge og gendanne hår, hud, 

knogler og muskler, men protein indgår også i immunsystemet og som almindelig energi. 

Protein findes hovedsageligt i kød, æg, fisk/skaldyr, ost, mælk, bønner, ærter, linser, 

soyabønner og kornprodukter. 

Fedt 

Fedtstoffers vigtighed bliver ofte undervurderet i en sund kostsammensætning. Der findes tre 

typer fedt. Fedt bestående af mættede fedtsyrer, enkeltmættede fedtsyrer og flerumættede 

fedtsyrer. De flerumættede betegnes som de sunde fedtsyrer, mens de to andre menes at 

forårsage hjertekarsygdomme. I sundhedsøjemed bør man fokusere på at undgå den mættede 

fedt, til gengæld bør man tilstræbe at indtage mange flerumættede fedtsyrer. Blandt de 

flerumættede fedtsyrer er der to, som er essentielle for kroppen, dvs. kroppen kan ikke 

producere dem selv, og de skal derfor fås gennem kosten. Disse to hedder Alpha Linolensyre 

og Linolsyre og tilhører omega 3 og omega 6 familien 5 . 

4 

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&db=PubMed&list_uids=97780 

90&dopt=Abstract 

5 http://www.getbig.dk/vis_artikel.asp?id=330 

9


Kulhydrater 

Kulhydrater er kroppens vigtigste energikilde. Kulhydrater dækker over de tre kulhydratformer 

monosaccharider, disaccharider og polysaccharider. Monosaccharider er hurtige 

kulhydrater som druesukker(glucose) og frugtsukker(frugttose). Disaccharider består af to 

monosaccharider. Saccharose (alm. sukker) består fx af en del glukose og en del frugttose. 

Polysaccharider er dem, vi kalder komplekse kulhydrater, idet polysaccharider består af lange 

kæder af monosaccharider. De to vigtigste komplekse kulhydrater er stivelse, som findes i 

kartofler og korn, og kostfibre (cellulose), som findes i en lang række grønsager. Kostfibre er 

ufordøjelige og kan derfor ikke optages af kroppen. De har dog en gavnlig virkning på vores 

tarmsystem 6 . 

2.3 Vægttab (Samvirke 2004”nu slås eksperterne igen” ”Atkins siger”) 

Overvægt og fedme er et emne, der interesserer utrolig mange mennesker i den vestlige 

verden. For det første er det blevet tidens ideal at være slank, for det andet er overvægt 

utroligt belastende for ens sundhed. Den store fokus på overvægt ses bl.a. i ugebladene, som 

er smækfyldte med forskellige mere eller mindre tvivlsomme slankekure og sjove begreber. 

6 Superkost til toppræstationer s.21 ”ikke alle saccharider er søde” af dr. Michael Hamm 

10


Fedtenergiprocent er et af de mange mærkelige påfund, som dukker op i ugeblade og 

tidsskrifter indimellem. Princippet går ud på, at man kigger på, hvor stor en procentdel af den 

samlede energimængde, der stammer fra fedt. Ud fra fedtenergiprocenten skal man så vælge 

sine produkter. Derved vil frugt og grønt, brød og lignende være okay at spise, mens fedt kød, 

sovs og chips vil være skidt. Det lyder også fornuftigt i de fleste menneskers ører, men denne 

metode bliver problematisk, for tager man fx en cola, er det helt ok, da fedtenergiprocenten er 

0%. Tager man derimod en dråbe jomfruolivenolie, som indeholder essentielle fedtsyrer, og 

drypper i en liter vand, er fedtenergiprocenten pludselig 100%, og dette vil være strengt 

forbudt. 

Når begreber som fedtenergiprocent og lignende kan vinde indpas i vores 

samfund, må det være et udtryk for manglende viden om kost og ernæring. 

Fedtenergiprocenten er kun et ud af en lang række mærkelige påfund, som forvirrer mere end 

de gavner. For at tabe fedt, skal man derimod gå mere basalt til værks. 

Vi mennesker forbrænder en vis mængde energi hver dag. Det sker, når vi er fysisk aktive, 

men også ved de forskellige fysiske processer i kroppen. Denne energimængde kan man kalde 

for ens ligevægtindtag, dvs. den mængde mad man skal indtage pr. dag uden hverken at stige 

eller falde i vægt. Hvor stort ens ligevægtsindtag er afhænger af, hvor fysisk aktiv man er, 

samt hvor stor en samlet muskelmasse, man har. Det skyldes, at muskler forbrænder energi 

bare for at vedligeholde sig selv. Simpelt og basalt kan det siges, at man skal forbrænde mere 

energi, end man indtager, for at tabe i vægt. 

En meget vedholdende myte hedder, at fedt feder; ligeledes hører man ofte, at kulhydrater 

feder. Ingen af de to påstande er rigtige, men begge er et godt eksempel på en forsimpling af 

tingene. Protein, fedt og kulhydrat feder lige meget, eller lige lidt om man vil. Dette giver 

umiddelbart ikke mening, når vi nu ved, at fedt indeholder mere energi pr. gram end protein 

og kulhydrat. Dette skyldes, at så længe ens kalorieindtag er mindre end ens ligevægtsindtag, 

så stiger man ikke i vægt, tværtimod, og så er det sådan set ligegyldigt, om man kun har spist 

flødekager og drukket cola hele dagen eller for den sags skyld levet af grønsager. En anden 

ting er så, at kroppen bruger mere energi på at forbrænde protein end fedt og kulhydrat. og det 

har en lille betydning, når man ER noget over sit ligevægtsindtag. En anden faktor, der 

11


bestemmer vores ligevægtsindtag, er stofskiftet. Et højt stofskifte er lig med et højt 

ligevægtsindtag og omvendt. Vores stofskifte stiger, når vi spiser meget mad, og falder, når vi 

spiser lidt mad. Denne reguleringsfunktion er meget vigtig at huske på, når man skal tabe fedt. 

Tager vi en person, der fra den ene dag til den anden spiser markant mindre end 

vedkommende plejer, så vil stofskiftet falde og dermed også personens ligevægtsindtag. I 

teorien vil ligevægtsindtaget på et tidspunkt være så lavt, at vægttabet stopper. Dette er en ond 

cirkel, idet man hele tiden skal spise mindre og mindre for at bevare et vedvarende vægttab. 

På et tidspunkt vil personen give op og genetablere de gamle madvaner, og det vil så resultere 

i et kalorieindtag, som er langt større end ligevægtsindtaget, og dermed tager man på igen og 

ofte langt mere end før vægttabet. Dette er en afgørende grund til at indføre motion som en 

del af sin slankekur. Motion kan deles op i anarob motion (forbrænding uden ilt) og ararob 

motion (forbrænding med ilt). Begge motionstyper bør indgå i en slankekur. Ararob motion er 

det, vi laver på cyklen, eller når vi løber en tur; den er ganske effektiv, idet man forbrænder 

ekstra mange kalorier. Den anarobe motion er den, vi kender som vægttræning. 

Forbrændingen under vægttræning er ikke så stor som ved anarob motion, men til gengæld 

har kroppen en forhøjet forbrænding mange timer efter endt træning. En sidegevinst er, at 

vægttræning hjælper med at holde på de muskler, man har, så ens ligevægtsindtag ikke falder 

for meget under slankekuren. 

En af tidens største slankeguruer er uden tvivl dr. Robert Atkins. Hans teorier bygger på, at 

kulhydrater er fjenden, som skal undgås så vidt muligt. Han mener, at ved at reducere sit 

kulhydratindtag, vil man komme i en ketosisproces, hvor kroppen tærer på kroppens 

fedtdepoter. 

Atkins diæter bygger som sagt på at eliminere alle kulhydrater og erstatte dem 

med protein. Når Atkins diæter forårsager vægttab, kan det skyldes, at den største energi-kilde 

(kulhydraterne) er næsten totalt fjernet fra kosten. Dette enorme ”hul” skal så udfyldes af 

proteiner, hvilket stort set er umuligt uden at leve af proteinpulver, og det er det de færreste, 

der gør. Dermed er det også logisk, at hans diæter virker på kort sigt. Det største problem ved 

Atkins diæter er, at kostfibre høre under kulhydrater, og dermed får kroppens tarmsystem ikke 

de kostfibre, som den har brug for. 

12


2.4 Følgesygdomme af overvægt 

Overvægt har en række negative konsekvenser 7 for helbredet, og grundlægges overvægten 

allerede fra barnsben, går barnet med garanti en fremtid med fedmerelaterede følgesygdomme 

i møde. De mest almindelige følgesygdomme er: 

Type 2 diabetes 

Hjertekarsygdomme 

Blodpropper 

Blodpropper i hjernen 

Galdesten 

Urinsyre 

Slidgigt i hånd, knæ og hofter. 

Forskellige former for kræft. 

Blodpropper og hjertekarsygdomme skyldes åreforkalkning af blodårerne. Denne 

åreforkalkning starter naturligt i 20 års alderen, men kan forstærkes af en række parametre, 

heriblandt fedme. I praksis sker det ved, at der sætter sig kolesterol inden i blodårerne, og 

gennemstrømningshullet bliver dermed mindre. Til sidst stopper gennemstrømningen 

fuldstændig, og man har fået en blodprop. Det samme er tilfældet ved hjertekarsygdomme. 

Her sker åreforkalkningen bare i hjertets mindre blodårer og nedsætter dermed hjertets 

funktion. En af de mest hyppige og mest skræmmende følgesygdomme er type 2 diabetes, 

også kaldet gammelmandssukkersyge. Som navnet antyder var dette oprindeligt en sygdom, 

der ramte gamle mennesker, men på grund af den markante stigning i fedme og overvægt, ses 

sygdommen i dag allerede hos unge mennesker. Type 2 diabetes opstår, når kroppen bliver 

insulinresistent, og dette kan ske, fordi kroppen reagerer mindre på insulin. Derved er 

bugspytkirtlen nødt til at producere mere insulin for at få samme virkning. Eksperterne mener, 

at fedt rundt om talje og mave har en direkte indvirkning på, om kroppen begynder at blive 

insulinresistent 8 . Kigger man på statistikken 9 , lider 15-20% af alle europæere af fedme, mens 

hele 27 % af amerikanerne er fede. Det vurderes, at Europa er fem år efter USA. 

7 http://www.netdoktor.dk/overvaegt/artikler/fedefolger.htm 

8 http://www.altomdiabetes.dk/view.asp?ID=1381 

9 http://www.dadlnet.dk/ufl/2004/0104/VP-html/VP42173.htm 

13


2.5 Løsningsforslag 

”Fedme blandt børn vil ofte føre til fedme i voksenlivet, og da kost- og motionsvaner 

grundlægges allerede i løbet af barndommen, er det vigtigt, at indsatsen mod børnefedme får 

høj prioritet.” 10 Citatet stammer fra Anne Raben, cand.brom. Denne observation er 

efterhånden blevet almindelig kendt. Afsnittet ”Hvad er sundt?” viste, at det først og fremmest 

var inaktivitet, der var usundt frem for overvægt. Derfor må målet være at få børn og unge til 

at røre sig mere. Vægttræning er et overset middel, når børn og unge skal tabe sig. 

Overvægtige børn er sjældent særlig gode til de traditionelle sportsgrene som fodbold og 

håndbold, da de ikke kan følge med de andre børn. Vægttræning er derimod en individuel 

sport, hvor man konkurrerer mod sig selv. Samtidig er overvægtige ofte stærkere end 

normalvægtige børn, da de bærer rundt på mange ekstra kilo. Det giver dem en klar fordel, og 

dermed oplever barnet at være god til en sport. 

Ifølge Stine Skouby fra Niels Steensens gymnasium 11 køber børn og unge ikke 

fast food, fordi det er det, de helst vil have, men fordi det er nemmest. Stine foreslår bl.a., at 

fødevarevirksomhederne fremstiller nogle sunde alternativer til junkfooden, og så skal 

butikkerne begynder at bruge hylderne omkring kassen til andet en slik og chokolade. 

2.6 Produktets funktion 

Protein er gavnligt for personer, der vil ned i vægt. Det er der to årsager til. Protein har en 

gavnlig effekt på blodets insulin og glykogen indhold, hvis det optages lige efter træning, da 

det øger ens fedtforbrænding 12 . Kroppen har brug for protein efter træning, for at kroppen kan 

”reparere” ens muskler. Det gør, at kroppen har ”et åbent vindue” lige efter træning, hvor 

kroppen er ekstra modtagelig over for proteiner. Det er det, vi vil udnytte med vores protein 

bar, for på den måde får man størst muligt muskeludbytte af timerne i træningslokalerne. 

Baren er også anvendelig på andre tider af dagen, da kroppen har brug for jævn tilførsel af 

protein. Samtidig er baren sund og ernæringsrigtig og kan dermed gå som et hurtigt 

mellemmåltid. 

10 http://www.dadlnet.dk/ufl/2004/0104/VP-html/VP42173.htm 

11 Levedsmiddelbladet januar 2003 s28-29 

12 http://www.madogsundhed.dk/15_artikler/a0000025.htm 

14


3.0 Produkt: 

3.1 Krav til produkt 

Vi vil lave en proteinbar, der kan anvendes som proteintilskud til folk, der vægttræner, samt 

til personer der ønsker vægttab. Vores produkt skal først og fremmest indeholde en stor 

mængde protein. Tilsvarende produkter på markedet indeholder 15-20 gram protein pr. bar. 

Vores mål er mindst at matche de eksisterende barer, derfor vil vi tilstræbe at lave en bar, der 

indeholder mindst 20 gram protein, gerne mere. Dernæst ønsker vi at lave en bar, der er 

indbydende og smager godt, til trods for at vi ikke tilsætter ekstra sukker, som det ellers er 

tilfældet i industriproteinbarer. Det er på dette område, vi ønsker at lave noget nyt, som tilmed 

er sundere og smager godt. Vores bar skal leve op til vores oplæg ”den sunde krop”. Vi vil 

derfor forsøge at udvikle et produkt, der indeholder så mange sunde fedtstoffer som muligt. 

3.2 Indledende overvejelser 

I den første idefase (se brainstorm, bilag 2) ville vi tilrettelægge et ernæringsrigtigt måltid 

som led i en kostplan til individer, der ønsker at spise sundt eller tabe sig. Under vores 

informationssøgning om emnet ”den sunde krop” lærte vi lidt om proteiners rolle ved 

vægttab. Det fangede vores begges interesse, og vi fastlagde, at vores produkt skulle være en 

proteinbar i stedet. 

Før vi påbegyndte udviklingen af vores produkt, gennemgik vi en række mulige 

ingredienser, der kunne give det ønskede resultat. Vi ønskede at få så meget protein som 

muligt af naturlig vej, men da protein hovedsageligt findes i kød og fisk, indså vi forholdsvis 

hurtigt, at det var stort set umuligt at få en tilstrækkeligt stor mængde protein i vores bar uden 

at tilsætte ekstra protein. Derfor gik vi i gang med at undersøge priser og kvalitet på 

forskellige typer protein tilskud. Valget faldt dog hurtigt på Viking valleproteinpulver, da 

dette indeholdt ganske lidt fedt og kulhydrat samt havde en komplet aminosyreprofil, som er 

nødvendigt til musklerne i forbindelse med vægttræning. Dernæst skulle baren indeholde 

noget hurtig energi til kroppen. Dette var dog ikke nemt, da vi ikke ville bruge almindeligt 

sukker, som ikke har nogen ernæringsværdi. I stedet kiggede vi på bananer og rosiner som 

alternativ, da disse har et naturligt højt sukkerindhold samt var rige på vitaminer og mineraler. 

Til sidst ønskede vi noget sundt fedt i form af jomfruolivenolie, som også kunne binde baren 

15


lidt sammen. Dette blev dog ikke aktuelt, da vi under vores informationssøgning faldt over en 

opskrift på proteinbarer på et internetforum om motion 13 . Opskriften indeholdt mange af de 

elementer, vi søgte, og derfor valgte vi at tage udgangspunkt i opskriften og udvikle videre 

derfra. 

3.3 Produktudvikling 

Vi startede produktudviklingen torsdag morgen den 29. maj. Vi allierede os med et af skolens 

digitalkameraer for bedre at kunne gengive processen. Vi tog som sagt udgangspunkt i 

følgende opskrift: 

Opskrift 

2 spk. kakao = 20 g 

1 banan = 160 g 

25 gram nødder = 25 g 

25 gram mandler = 25 g 

140 gram whey protein = 140 g 

7 dl. Musli = 280 g 

0,5 liter skummetmælk = 500 g 

4 æggehvider = 140 g 

2 tsk. Bagepulver = 7 g 

0,5 tsk. Salt = 1 g 

2 sps. Honning = 84 g 

2 tsk. Vanillesukker = 9,75 g 

Vægt i alt: 1391,75 g 

Fremgangsmåde: 

1) Vi fyldte kakao, nødder, mandler, proteinpulver og musli ned i en foodprocessor og 

blendede ingredienserne grundigt til en tør blanding. 

13 http://www.motion-online.dk/fora/index.php?showtopic=12003&hl=proteinbar Indlæg nr. 3 

16


Billede nr.1 ”Jonas forbereder første produktproduktion.” 

2) Derefter rørte vi blandingen sammen med mælken og tilsatte de øvrige ingredienser. 

Billede nr.2 ”Omrøring af ingredienser”. 

17


3) Vi smurte to foliebakker i bunden, så vi var sikre på at kunne få proteinbarerne op af 

bakken igen. 

4) Til sidst skulle den noget flydende dej i ovnen. Vi hældte dejen over i foliebakkerne 

og fordelte den jævnt, så den lå i et lag på 1-1,5 cm tykkelse. Vi satte dejen i ovnen 

ved 170 grader og lod den bage i 20 min. 

5) Efter de 20 min. tog vi dejen ud for at kontrollere, hvorvidt barerne var færdige, og det 

var de. 

Billede nr.3 ”Den færdige kage” 

6) ”Kagen” var nu færdig, og vi skar den ud i 10 aflange stykker i ca. samme størrelse 

som de købte proteinbarer. 

18


Billede nr.4 ”Det færdige produkt efter første produktion” 

3.4 Vurdering af produkt 

Den færdige proteinbar blev noget svampet og kageagtig. Smagen af den store mængde musli 

skar igennem og gjorde baren meget tør. Vi var dog begge tilfredse, da vi under udviklingen 

havde meget svært ved at forstille os, at den flydende dej skulle blive til noget spiseligt. 

Dejmassen havde lugtet dårligt, så vi var begge overordentlig tilfredse med resultatet, som var 

fri for den dårlige lugt, men dog lugtede en smule af banan, hvilket også var hensigten. 

3.5 Referenceprodukter 

For bedst muligt at kunne vurdere vores produkt har vi valgt at sammenligne vores produkt 

med tre forskellige købte proteinbarer. 

Herunder er pris og link til forhandlere opgivet: 

Megabite proteinbar 65 Gram 15,00DKK pr. stk. 

Probite proteinbar 50 gram 10,00DKK pr. stk 

Steelbar proteinbar 65 gram 15,00DKK pr. stk. 

19


Alle tre produkter er forhandlet hos Maxmuscles hjemmeside: 

http://www.maxmuscle.dk/osclux/index.php?cPath=31&osCsid=58dd7d9f52c82bc3cb0b8b99 

9158074b 

3.6 Smagsvurdering 

Som led i vores smagsvurdering har vi udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse. 

Spørgeskemaet kan ses i bilag 3. I undersøgelsen skal en række tilfældige personer vurdere 

vores produkt i forhold til vores referenceprodukter og derefter svare på et par spørgsmål 

angående konsistens og smag, samt komme med forbedringsforslag. 

3.7 Evaluering af første smagsvurdering 

Herunder har jeg opgjort resultaterne fra vores undersøgelse: 

Point 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Pointsum Gennemsnit 

Vores bar 3 3 

Steel bar 3 1 2 1 

Pro bite 1 3 

Mega bite 1 3 3 

Antal adspurgte:16 

2 4 1 2 1 71 4,44 

2 

1 

2 3 3 1 92 5,75 

3 5 2 94 5,87 

1 2 4 1 89 5,56 

Dette skema viser, hvorledes forsøgspersonerne har pointgivet vores bar samt pointgivet de 

tre købte barer. Ser vi på gennemsnitsværdierne, vinder Probite baren med et snit på 5,87, 

derefter kommer Steelbar med et snit på 5,75, så Megabite baren med 5,56, og til sidst vores 

egen bar med et snit på 4,44 point. 

20


Ja Nej 

Knas 9 7 

Chokolade 16 

For lidt For meget Tilpas 

Banan 7 4 5 

Overstående skema viser de adspurgtes holdning til, hvorvidt baren skal indeholde knas i 

form af hakkede nødder, eller om den skal have chokoladeovertræk, og til sidst hvorvidt den 

smager nok af banan. Som man kan se, giver undersøgelsen ikke et klart svar på det første 

spørgsmål, da 9 er for og 7 imod. Vi vælger dog at undlade at tilføje flere nødder. Ved næste 

spørgsmål er svaret til gengæld soleklart, da alle 16 ønsker chokoladeovertræk; det var dog 

også det forventelige svar, da de fleste mennesker har en svaghed for chokolade og andre søde 

sager. I sidste spørgsmål får vi igen et lidt broget svar, vi vælger dog at lytte til flertallet og 

tilsætte ekstra banan. 

Forbedringsforslag/kommentarer: Ikke så luftig, mere smag, lidt kageagtig, skulle være mere 

sød, sats på Steelbar, knas som Steelbar ville være godt, lidt tør, tilsæt puffede ris fra 

morgenmad. 

For at forbedre vores produkt valgte vi at undlade at bruge bagepulver for dermed at få en 

mere fast konsistens. For ikke at få en hård og tør bar fordoblede vi mængden af banan, da 

banan indeholder meget vand og medvirker til, at konsistensen ikke bliver for hård, nu hvor 

baren ikke indeholder hævemiddel. Bananen øger også mængden af sukker i barerne samt 

giver stærkere banansmag. Til sidst tilsatte vi 25 ml ekstra skummemælk for at gøre baren 

mindre tør og fordoblede mængden af kakao for at få en stærkere smag. 

3.8 Anden produktudvikling 

Vi indførte de planlagte ændringer i opskriften og halverede mængden af alle ingredienser, da 

vi i første produktudvikling havde fået unødvendigt mange proteinbarer. Den nye opskrift så 

således ud: 

21


Opskrift: 

2 spk. kakao = 20 g 

1 banan = 80 g 

12,5 gram nødder = 12,5 g 

12,5 gram mandler = 12,5 g 

70 gram whey protein = 70 g 

3,5 dl. Musli = 140 g 

0,3 liter skummetmælk = 300 g 

2 æggehvider = 70 g 

1 sps. Honning = 42 g 

1 tsk. Vanillesukker = 4,8 g 

Vægt i alt: 751,8 g 

Vi fulgte samme fremgangsmåde som sidst, men hældte kun dejen over i en foliebakke denne 

gang. ”Kagen” bagte i ca. 20 min. Derefter skar vi den ud i 5 aflange stykker og prøvesmagte 

”kagen”. Derefter vendte vi stykkerne i chokolade for at give dem et indbydende 

chokoladeovertræk. 

22


Billede nr. 5 ”Chokoladen smeltes” 

Vi betragter chokoladen som en valgfri ingrediens, som kan tilføjes, hvis dieten kan holde til 

det. Derfor er chokolade ikke med på opskriften. 

Billede nr. 6 ”Det færdige produkt med chokoladeovertræk” 

23


3.9 Anden vurdering af produkt 

Fremgangsmåden var som sidst, og dejen havde samme dårlige lugt under udviklingen som 

ved forrige udvikling. Det færdige resultat var dog over al forventning. Vores hypoteser havde 

holdt stik, og vores ændringer havde haft den ønskede effekt. Konsistensen var blevet langt 

mere fast og bar-lignende, men ikke hård på grund af den øgede bananmængde. Den øgede 

mængde kakao gav en lidt stærkere smag, der bidrog til at sløre den tørre havregrynsmag, 

som vi oplevede ved første produktudvikling. Det er svært at vurdere, om den lille øgning af 

mælkemængden gjorde nogen forskel, men produktet var denne gang langt mere friskt. 

Chokoladeovertrækket er ikke decideret sundt, men heller ikke usundt i moderate mængder, 

derfor valgte vi at tilføje denne ingrediens for dermed at forbedre smagen. Derudover gjorde 

det også vores sammenligning med referenceprodukterne mere fair, da disse alle har 

chokoladeovertræk. 

3.10 Anden smagsvurdering 

Ved den anden smagsvurdering lavede vi et spørgeskema lig skemaet ved den første 

smagsvurdering for dermed at kunne se, om forskellen mellem vores bar og industribarerne 

var blevet udlignet eller reduceret. 

Point 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Pointsum Gennemsnit 

Vores bar 1 2 

Steel bar 1 2 2 

Pro bite 3 2 5 

Mega bite 

Antal adspurgte:16 

4 3 1 2 1 1 1 85 5,3 

1 4 6 114 7,1 

1 1 4 87 5,4 

3 2 5 2 3 1 89 5,6 

Undersøgelsen er lavet på 16 tilfældige personer, og det er derfor ikke de samme 16, der 

deltager i vores to undersøgelser; dermed kan man også forvente visse forskelle. I denne 

24


undersøgelse har de 16 personer pointgivet Steel bar og vores bar langt højere end i forrige 

undersøgelse. 

Billede nr.7 ”Opstilling til smagsvurdering” 

Den bedste bar i undersøgelsen var som sagt Steel bar, derfor vil jeg undersøge forskellen 

mellem vores bar og Steel bar lidt nærmere i en sensorisk analyse. Herunder pointgiver jeg de 

to barer fra 0-10 point 

Steel bar Vores bar 

Hårdhed 9 4 

Luftighed 2 6 

Indbydende 7 8 

Kakao smag 3 7 

Proteinmængde 5 9 

25


Diagrammer viser, at vores proteinbar ligger højere i alle kategorier bortset fra ”hårdhed”. Det 

kan så diskuteres, hvorvidt en høj værdi er god eller skidt. Det må være individuel smag og 

behag. 

3.11 Anden evaluering 

Resultatet af den anden produktudvikling var yderst tilfredsstillende, vi fik udviklet et klart 

bedre produkt, og jeg tvivler på, vi ville kunne nå yderlige fremskridt uden brug af ekstra 

sukker. Resultatet af vores anden undersøgelse viste da også en klar fremgang i forhold til 

første produktudvikling fra 4,44 til 5,3 point i gennemsnit, hvilket er samme niveau som 

Probite baren og Megabite baren. Vores bar kom ikke helt op på samme niveau som Steel 

baren, dette var dog heller ikke målet. Vi fik i stedet udviklet et sundere alternativ til de 

traditionelle proteinbarer på markedet, da vores produkt kun indeholder produkter med høj 

ernæringsværdi. På grund af det gode resultat besluttede vi, at vi havde nået det endelige 

26


resultat. Ingen af os troede på, at vi kunne lave et bedre produkt, og derfor besluttede vi at 

stoppe yderligere produktudvikling. 

4.0 Energiberegning 

Varedeklarationer: 14 

Mandler for 12,5 gram 

Energi: 306,25kj 

Protein: 3,125g 

Fedt: 6,5g 

Kulhydrat: 0,56g 

Viking valleprotein for 70 

gram 

Energi:1052,7 kj 


Fedt: 1,4g 

Kulhydrater: 2,8g 

Honning for 42 gram 



Fedt: 0g 


Skum. mælk for 300 gram 

Energi: 462kj 


Fedt: 0,9g 


Muesli for 140 gram 

Energi: 2303kj 


Fedt: 8,82g 


Banan for 80 gram 



Fedt: 0,24g 


Æggehvide for 70 gram 



Fedt: 0,0g 


Hasselnød for 12,5 gram 



Fedt: 6,8g 


Kakaopulver for 10 gram 

Energi: 208 kj 

Protein: 2,4g 

Fedt: 2,3g 


Samlet næringsindhold: 

Energi: 5718,63 kj 

Protein: 

1680, 

246 

98 , 838g 

⋅ 17kj 

/ g = 1680, 

246kj 

i procent ⋅ 100 = 29, 

38% 

5718, 

63 

997, 

52 

Fedt: 26 , 96g 

⋅ 37kj 

/ g = 997, 

52kj 

i procent ⋅ 100 = 17, 

44% 

5718, 

63 

14 Alle varedeklarationer stammer fra pc programmet ”Ram på biologien” 

27


3015, 

46 

Kulhydrat: 177 , 38⋅ 

17kj 

/ g = 3015, 

46kj 

i procent ⋅ 100 = 52, 

73% 

5718, 

63 

Målt vægt af anden produktion: 405 g 

405 

Vægt pr. bar : = 81g 

≈ 80g 

5 

Indhold i en bar: 

98, 

838 

Protein: = 19, 

6g 

protein 

5 

26, 

96 

Fedt: = 5, 

39g 

fedt 

5 

177, 

38 

Kulhydrat: = 35, 

47g 

kulhydrat 

5 

5.0 Virksomhedsstruktur 

For at kunne sælge vores proteinbar vil vi oprette en internet virksomhed, dvs. vores 

virksomhed skal ikke have en fysisk forretning, al salg skal derimod forgå via internettet. 

Dermed spares udgifterne til lokaler og betjeningspersonale. Nedenstående flowdiagram viser 

en mulig opbygning af virksomheden. Virksomheden består af to hovedafdelinger: en 

salgsafdeling og en produktionsafdeling. På den måde vil vi være mere konkurrencedygtige i 

og med, at salgsafdelingen får proteinbaren til produktionspris og dermed kan lave større 

fortjeneste ved salget. Vores virksomhed er afhængig af at kunne købe råmaterialer af andre 

virksomheder i form af baringredienser og plastgranulater. 

28


Salg/Marketin 

g 

Virksomhed 

Internet Webmaster 

Pakning/forsendelse 

Produktion 

Emballage/paknings 

- maskine 

6.0 Miljøvurdering 

Til at udvikle emballagen bruger vi plasttypen Polypropylen; det skyldes, at Polypropylen er 

meget let og egner sig godt til ”pose” lignende emballage. Polypropylen formes i vores 

emballagemaskine, der presser plasten igennem en åbning, der former den til et rør, derefter 

blæses plasten op med varm luft. Når plasten er afkølet, pakkes proteinbaren, og 

plastemballagen lukkes ved plastsvejsning. Der tilsættes farvepigmenter, blødgørere, 

antistatiske midler ( mindsker mængde af støv og snavs der sætter sig på plasten pga. statisk 

elektricitet ), stabilisatorer (forhindrer uønskede kemiske reaktioner), 

antioxidanter(forebygger reaktioner med luftens ilt.) under produktionen. Herunder ses et 

flowdiagram over emballagens miljøindvirkningen ”fra vugge til grav” 15 . 

15 Information angående plasten stammer fra kemiark udleveret af min kemilærer. Kilde ? 

Ingredienser 

(købes) 

Maskiner (Industriblender, 

sammenføjningsmaskine, 

bagemaskine/ovn). 

Plast- 

granulater(købes) 

29


Input Output 

Energi 

Fremskaffelse af 

plastgranulat. 

Fremstilling af 

emballage 

Distribution og 

transport fra 

virksomheden. 

Brug af 

emballagen. 

Forbrænding af 

emballagen 

Luftforurening 

Vandforurening 

Luftforurening 

Fast affald 

Elektricitet og 

varme 

Luftforureningen skyldes de forskellige transportmidlers udstødningsgas og dermed 

udledning af CO2. Vandforureningen er minimal og vil primært komme fra rengøring af 

produktionsudstyr. Forbrænding af den faste affald giver co2 og vand. Alt i alt forurener vores 

emballage minimalt; der sker et energiforbrug samt en co2 udledning. Der bruges en vis 

mængde energi på at skabe plastikken, den leveres dog tilbage igen ved forbrændingen i form 

af elektricitet og varme. 

30


7.0 Samfundsvurdering 

De samfundsmæssige konsekvenser af fedme og inaktivitet er enorme. Det danske sygehusvæsen 

må bruge enorme resurser på behandling af fedme. Den danske lægeforening har 

skønnet ud fra udlandske undersøgelser, at Danmark bruger et beløb svarende til 8% af de 

samlede sundhedsudgifter på fedme og overvægt 16 . Hvis det lykkes at stoppe den aktuelle 

fedmeepidemi og nedbringe antallet af fede og overvægtige, vil det frigøre milliarder på 

finansloven. Vores proteinbar vender næppe udviklingen alene, men i vor travle samfund kan 

den være et hurtigt mellemmåltid til folk på farten. Hvis flere virksomheder vil følge vores 

eksempel og udvikle nogle sundere alternativer til traditionelle madvarer, vil der blive bedre 

mulighed for at vælge det sunde frem for det usunde. 

8.0 Konklusion 

Jeg startede mit projekt arbejde om emnet ”Den sunde krop” med en intens informationssøgning 

som gav mig ideen at lave en sund proteinbar, da det etablerede marked bestod af 

produkter, der alle indeholdt store mængder sukker uden ernæringsværdi. Vi startede vores 

produktfremstilling med et forholdsvis vellykket forsøg. Produktets smag var ikke videre god, 

men vi fik et resultat, vi kun arbejde videre med, og som følge af den efterfølgende 

smagsundersøgelse fjernede vi bagepulveret og tilsatte ekstra kakao og banan. Den 

efterfølgende produktudvikling resulterede i et ganske godt resultat, da smagen var forbedret 

markant, hvilket var det primære mål med produktudvikling. I den 2. smagsundersøgelse fik 

vores proteinbar 5,3 point i gennemsnit, hvilket var henholdsvis 0,1 og 0,3 point lavere end de 

to nærmeste industribarer, hvilket viser den succes, vi oplevede smagsmæssigt ved 

produktudviklingen. I mit praktiske arbejde forsøgte jeg at skabe et produkt, der kunne 

erstatte, at det var lige så vigtigt at være fysisk aktiv som slank. Lægevidenskaben viste dog i 

mit efterfølgende arbejde, at for meget fedt i sig selv også var usundt og kunne give type 2 

diabetes. Årsagen til denne fedmeepidemi var bl.a., at danske børn og unge er for tykke; det 

viste sig at skyldes mangel på sunde alternativer til den velkendte fast food, hvilket viser, at 

vores intension om at lave et sundere alternativ til almindelige proteinbarer var mere aktuel, 

end vi først troede. 

Efter at have arbejdet teoretisk og praktisk med problematikken omkring fedme 

kan jeg konkludere, at hverken motion eller sund kost alene er løsningen. Først når man 


31


kombinerer disse, opnås der rigtig sundhedsmæssig gevinst. Vores produkt vil også have 

bedst anvendelighed som mellemmåltid ved denne kombinerede fremgangsmåde og dermed 

være med til at forhindre, at Danmark følger den amerikanske udvikling. 

9.0 Evalueringen 

Projektforløbet er gået efter planen, dog med enkelte undtagelser som kan se på bilag 1. De 

opstillede krav til produktet er overholdt, dvs. smag og proteinindhold levede op til de 

opstillede kriterier. Emnet ”den sunde krop” er et enormt stort emne, og skulle jeg gøre noget 

om, ville jeg afgrænset mit projekt mere og dermed få bedre mulighed for at gå yderligere i 

detaljer. Den valgte plastikemballage gjorde produktet nemt tilgængeligt og bidrog til at gøre 

vores produkt til et let og hurtigt mellem måltid. Alt i alt er jeg tilfreds med det udviklede 

produkt samt med det generelle projektforløb. 

10.0 Perspektivering 

Emnet ”den sunde krop” er som sagt et meget stort emne, og hvis tiden havde tilladt det, var 

der rig mulighed for videre bearbejdning af problemstillingen. I en videre bearbejdning af 

emnet ville jeg undersøge danskernes spisevaner nøjere for at få et klarere billede af, hvorfor 

vi spiser så usundt. Et vigtigt element som motion ville jeg beskrive bedre, og jeg ville 

komme med konkrete eksempler på, hvordan motion kunne tilrettelægges. I min 

miljøvurdering ville der være mulighed for at lave en konkret livscyklusanalyse af min plastemballage, 

der opgjorde den samlede miljøbelastning i mindste detalje. 

11.0 Kilder 

http://www.dst.dk/Vejviser/Bib/spoerg/oss/vaegt.aspx Under ”Fedme i Danmark” 

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&db=PubMed&list_uids=97780 

90&dopt=Abstract 

http://www.getbig.dk/vis_artikel.asp?id=330 

Superkost til toppræstationer s.21 ”ikke alle saccharider er søde” af dr. Michael Hamm 

http://www.netdoktor.dk/overvaegt/artikler/fedefolger.htm 

http://www.altomdiabetes.dk/view.asp?ID=1381 

http://www.dadlnet.dk/ufl/2004/0104/VP-html/VP42173.htm 

http://www.dadlnet.dk/ufl/2004/0104/VP-html/VP42173.htm 

32


Levedsmiddelbladet januar 2003 s28-29 

http://www.madogsundhed.dk/15_artikler/a0000025.htm 

http://www.motion-online.dk/fora/index.php?showtopic=12003&hl=proteinbar Indlæg nr. 3 

Alle varedeklarationer stammer fra pc programmet ”Ram på biologien” 

Info angående plasten stammer fra ”introduktion til plast” 

http://www.dst.dk/Vejviser/Bib/spoerg/oss/vaegt.aspx Under ”Fedme i Danmark” 

33

Rapport 2

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?