FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

I forhold til en mere traditionel middelklasse, som i følge Jager besad dyder som selvkontrol,
tilbageholdenhed, arbejdsomhed og mådeholdenhed, er den nye middelklasses medlemmer
karakteriseret ved at lægge vægt på afslapning, adspredelse, fornøjelse, oplevelse og nydelse.
Samtidig er det kendetegnende for dem, at det ikke er deres evne at til producere, men deres evne til
på en iøjnefaldende og demonstrativ måde at forbruge varer af kulturel og æstetisk karakter, der
giver dem prestige 169 . Udover at indebære kunst og kulturelle begivenheder er dette forbrug også
rettet mod mere materielle varer, der i stigende grad æstetiseres, og hvis praktiske funktion derfor
ofte betyder mindre end deres symbolværdi. (jvf. afsnit 2.2.1)
Når boligen under den ovenfor beskrevne omdannelsesproces, på linie med andre
produkter/objekter æstetiseres og tilskrives symbolværdi, konstitueres også den som en ’esthetic-
cultural commodity’ 170 . Ifølge Jager er det altså den nye middelklasses behov for at markere sit
klassetilhørsforhold, og konstruere sin identitet gennem et særligt forbrugsmønster (jvf. afsnit
2.2.2), der medfører at boligen vareliggøres og med andre ord inkluderes i det, man kunne kalde for
et senkapitalistisk varekredsløb. Men som han gør opmærksom på:
”conspicuous consumption is expressed not just through symbolic investment in
housing but through more traditional middle class consumption concerns as dress,
entertainment, and restaurants, which are further key components in the new inner
urban life-style.” 171
Sammenholdt med den nye middelklasses krav om afslapning og nydelse samt et højt forbrug af
kunst og kulturelle oplevelser, bliver det derfor tydeligt hvordan ikke kun boligen i den indre by,
men også de tilstødende byrum med deres cafe-, galleri-, og butiksmiljø fremstår som en attraktiv
ramme om dette sociale segments associerede livsstil. Jager fremhæver, at hvor det i det forrige
århundrede var teatret der udgjorde det forum, hvor middelklassen fremviste sin velstand og sociale
position, er det i dag udvidet til også at foregå i gader og på pladser i den indre by.
”Today the inner urban ’scene’ has become an important stage for promoting fashion
and new urban lifestyle” 172
For at markere sit klassetilhørsforhold i det avancerede industrisamfund er det altså ikke nok bare at
kunne forbruge. Varerne, der forbruges, skal også have en særlig karakter og høj symbolværdi,
selve forbruget skal være iøjnefaldende og demonstrativt, og så skal det, i tråd med de
trendsættende medlemmer af den nye middelklasse, ikke mindst foretages det rigtige sted. I Jagers
perspektiv er gentrificeringen derfor drevet af efterspørgslen efter den indre by, som følge af, at
dette geografiske rum udover at indeholde arkitektonisk interessante bygninger i historiske
169 Ibid s. 86
170 Ibid s. 89
171 Ibid
172 Jager 1986 s. 89
50