FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

“They articulate and guide [the] new middle class through the new landscape of
consumer society with which they are so closely associated.” 220
Lash & Urry gør i den forbindelse opmærksom på, at fordi medlemmer af denne nye middelklasse i
stigende grad bruger deres fritid til at søge afslapning, nydelse, oplevelse og forbrugsmuligheder i
byrummet, så kan de bedst beskrives som havende et ’turistlignede’ brug af byen 221 .
Så parallelt med at postindustrielle storbyer er blevet mere afhængige af de indtægter, de kan få fra
en voksende international turisme og derfor har fået et stigende behov for at markedsføre og
imageskabe sig i henhold hertil, har medlemmer af den klasse, som en større og større andel af
storbyens borgere antages at tilhøre, og som i det hele taget ønskes tiltrukket, en tilbøjelighed til at
opføre sig som turister i egen by. Dermed bliver det også tydeligt hvordan den overordnede
markedsførelse og imageskabelse, som blev indkredset i afsnit 2.4.3, ikke kun kan betragtes som
vendt mod omverdenen, men også har en effekt indadtil.
I takt med at gruppen af markedsføringsselskaber, turistorganisationer og den gruppe, som ifølge
Beauregard udgør gentrificeringsprocessens ’boosters’, vokser, og medlemmer af Zukins kritiske
infrastruktur i tillæg hertil gør byen og byrummet til objekt for deres særlige æstetiske blik, virker
det derfor helt grundlæggende som om, at ikke kun turistens men også borgerens oplevelse af, og
dermed forhold til, byrummet i stigende grad foregribes diskursivt og således medieres af
udefrakommende aktører. Det er bl.a. i lyset af dette forhold, at byrums betydningsmæssige
transformation bør begribes, kort sagt fordi det synes som om, det i stigende grad er under disse
konstante og målrettede forsøg på at foregribe og mediere mødet med det fysisk omdannede byrum,
at dets betydning formes.
4.2.4 Byrummets æstetisering
I et forbrugssamfund præget af postmoderne identitetskonstruktion kan man med andre ord hævde,
at det særlige forhold mellem subjekt og objekt forbundet med turistoplevelsen, har bredt sig til
hverdagslivets domæne. Featherstone fremhæver i den forbindelse, at der i takt med en tendens til at
alle de objekter, subjekter, forhold og ydelser, der er en del af vores hverdagsliv, dermed
vareliggøres, også er en tendens til at de æstetiseres 222 .
Hvad byrummet og dets bygninger angår, har Zukin i forbindelse med sit begreb om
landskabeliggørelse og den kritiske infrastrukturs ’arbejde’ fremhævet, hvordan ikke kun klassiske
og arkitektonisk spektakulære bygningsværker men også mere ordinære bygninger og byrum så at
sige kulturaliseres. Ligesom værker på et museum gøres de med andre ord til æstetiske objekter, der
lægges til rette for subjektets blik, og som man træder tilbage fra og med nærmest ærefrygt vurderer
220 Hall & Hubbard 1998 s. 233
221 De betegner den nye middelklasse som ’the proffessional managerial class’ og gør i øvrigt opmærksom på, at det
især er i deres rolle som gentrifikanter, at dette forhold kommer til udtryk, Lash & Urry 1994 s. 29f
222 Inspireret af Baudrillard og ikke mindst af Friedrich Jameson, for hvem det postmoderne samfund netop er
kendetegnet ved at æstetikken og kunstværket smelter sammen med vareproduktion og kommerciel
betydningsproduktion, betegner Featherstone simpelthen denne udvikling som ’hverdagslivets æstetisering’.
Featherstone 1992, s. 270.
67